Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 50
Offentligt
1433970_0001.png
Aftale om Vækstplan for Bornholm 2014 mellem regeringen,
Bornholms Vækstforum og Bornholms Regionskommune
11. december 2014
Bornholm er en del af Danmark, men vækstmulighederne og udfordringerne er anderledes end i resten af
landet. Derfor ønsker Regeringen i samarbejde med Vækstforum Bornholm og Bornholms
Regionskommune at iværksætte en særskilt vækstplan for Bornholm.
Turismeerhvervet har vist, at et traditionsrigt erhverv på Bornholm kan lave nye successer. Folkemødet på
Bornholm er et godt eksempel. Det samme gælder fødevareerhvervet. Få steder i Danmark uden for de
større byer er der kommet så mange gode restauranter som på Bornholm. Udviklingen hænger tæt
sammen med den stærke bornholmske tradition inden for kvalitetsfødevarer, hvor der produceres alt fra
bornholmergris, øl, korn- og mejeriprodukter til fiskekonserves. Denne vækstplan bygger videre på de
muligheder, der findes på øen.
Bornholm ligger centralt i Østersøen, men alligevel sejler 9 ud af 10 krydstogtskibe forbi Bornholm på vej
mellem København og Skt. Petersborg, fordi der blandt andet mangler havnefaciliteter på Bornholm. Der
kan også være et potentiale inden for kvalitetsfødevarer. Mange forbrugere efterspørger kvalitetsfødevarer
med en lokal historie, samtidig har de bornholmske producenter af kvalitetsfødevarer vanskeligt ved at få
deres varer afsat i de danske supermarkeder. Det skal vi gøre noget ved.
En særlig indsats for Bornholm er vigtig, fordi Bornholm er udfordret af sin isolerede placering midt i
Østersøen. I den sammenhæng har særligt to ting stor betydning: transport og adgangen til uddannelse.
Transporten til og fra øen vil alt andet lige altid være dyrere sammenlignet med andre steder i Danmark,
men gode transportforbindelser er vigtige for både erhvervsliv og borgere, som er afhængige af, at gods og
turister kan transporteres til og fra Bornholm, og at der er gode pendlingsmuligheder. På uddannelsessiden
betyder den isolerede placering, at mange unge er nødt til at forlade øen for at studere, fordi kun få
videregående uddannelser udbydes på Bornholm. Derfor er det vigtigt, at der er gode folkeskoler,
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der gør det attraktivt for familier at bosætte sig på
Bornholm og sikre Bornholm den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.
Regeringen har som mål at øge beskæftigelsen med 150.000 personer i den private sektor i perioden 2013-
2020. Målet skal nås via konjunkturgenopretning og en række strukturelle reformer af arbejdsmarkedet,
hvoraf hovedparten nu er gennemført. Bedre konjunkturer og den nationale reformindsats kommer også
Bornholm til gode. Hvis effekterne ellers følger befolkningens fordeling i dag, svarer det til op til 1.000 flere
beskæftigede på Bornholm, hvoraf omkring halvdelen følger af bedre konjunkturer.
Aftalen om slagteriet i Rønne i foråret viste, at det er muligt at skabe løsninger på Bornholm. Med aftalen
lykkedes det at bevare knap 200 arbejdspladser på slagteriet og et betydeligt antal arbejdspladser i
følgeerhverv på Bornholm.
Med denne vækstplan ønsker Regeringen, Bornholms Regionskommune og Vækstforum Bornholm at skabe
grundlaget for, at virksomhederne kan skabe yderligere 200 arbejdspladser på Bornholm frem mod 2020.
Det er vækstplanens sigtelinje, at:
Der skabes grundlag for, at virksomhederne kan etablere 200 nye arbejdspladser på Bornholm som følge af
initiativerne i denne vækstplan. Samtidig får Bornholm også gavn af bedre konjunkturer og den nationale
vækst- og reformindsats, som kan skabe grundlaget for, at virksomhederne kan etablere op til 1.000 nye
arbejdspladser frem mod 2020.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0002.png
Med vækstplanen gennemføres og videreføres en række indsatser inden for fem hovedområder:
•
•
•
•
•
Ny vækst i fødevareerhvervet på Bornholm
Krydstogtsturisme og maritime services
Billigere færgebetjening af Bornholm
Adgang til kvalificeret arbejdskraft og gode uddannelsesmuligheder
Virksomheden i centrum – en styrket erhvervsfremmeindsats
At lykkes med initiativerne vil kræve en solid indsats og et godt samspil mellem stat, Bornholms
Regionskommune, Vækstforum Bornholm og private investorer med interesse i at skabe arbejdspladser på
Bornholm.
1. Ny vækst i fødevareerhvervet på Bornholm
Bornholm har en veludviklet fødevareklynge bestående af blandt andet primærsektor, slagteriproduktion
og lokale producenter af en bred vifte af fødevarer. Blandt fødevareklyngens styrker er produktionen af
kvalitetsfødevarer og samspillet med turismeindsatsen på øen.
1.1 Modernisering af slagteriproduktionen på Bornholm
Som led i moderniseringen og udviklingen af slagteriproduktionen på Bornholm indgik NNF og DI i juni 2014
en aftale om at etablere et medarbejderinvesteringsselskab, DI og NNF har aftalt, at der etableres et
medarbejderinvesteringsselskab, hvorigennem slagterimedarbejderne investerer 3,5 pct. af deres bruttoløn
i produktionsanlæg, drift og vedligehold af slagteriet i Rønne med henblik at sikre en mere
omkostningseffektiv produktion. Medarbejderne bliver medejere i medarbejderinvesteringsselskabet med
hver en andel svarende til de indskudte lønmidler. Regeringen har i [oktober 2014] fremsat Lov om
medarbejderinvesteringsselskaber mv., der sætter rammerne for det nye medarbejderinvesteringsselskab.
Som led i den samlede moderniserings- og udviklingspakke for slagteriproduktion på Bornholm har
regeringen herudover med hjemmel i Lov om erhvervsfremme og regional udvikling givet tilsagn om op til 1
mio. kr. årligt i fem år til investeringer, der kan understøtte en rentabel produktion, samt reserveret ca.
200.000 kr. årligt i aftaleperioden fra Den Europæiske Socialfond til kompetenceudviklingsprojekter for
medarbejderne på slagteriet.
Samtidig muliggør opdateringen af omregningsfaktoren for dyreenheder en forøgelse af antallet af
slagtesvin på Bornholm og understøtter dermed slagteriproduktionen på øen. Opdateringen giver mulighed
for at øge produktionen af slagtesvin med det samme udbringningsareal, hvis der er godkendelse eller
tilladelse fra kommunen til produktionsudvidelsen. Opdateringen skal ses i lyset af, at dansk landbrug
gennem de seneste år har forbedret foderoptaget i husdyrproduktionen. Det gælder særligt producenterne
af slagtesvin, hvorfor der udskilles mindre kvælstof til miljøet pr. produceret slagtesvin. Derfor er
omregningsfaktoren for dyreenheder indenfor alle husdyrproduktioner blevet opdateret, hvilket giver
potentiale for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin på landsplan med de nuværende
udbringningsarealer på bedrifter med slagtesvin.
Regeringen har endvidere fra 2015 sikret, at også bornholmske landmænd vil blive omfattet af det særlige
tilskud til landmænd på små øer. Tilskuddet skal afhjælpe at fragt af slagtedyr, afgrøder, foder og gødning
er dyrere for landmænd, som bor på øer uden broforbindelse. Tilskuddet forventes at udgøre 475 kr. pr. ha,
men satsen vil afhænge af det samlede antal ansøgere til puljen. Den endelige støttesats kendes derfor
først efter ansøgningsfristens udløb. På Bornholm kan ca. 20.000 ha. få ø-støtte.
Senest har regeringen besluttet, at man vil muliggøre en hurtigere indfasning af spildevandsmodellen til
gavn for de store vandforbrugende virksomheder. Dette vil også bidrage til at forbedre vilkårene for bl.a.
slagteriproduktionen på Bornholm.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0003.png
Bedre rammer for svineproduktionen på øen
Initiativer:
•
Opdatering af omregningsfaktor for dyreenheder i husdyrhold i Vækstplan Fødevarer giver mulighed
for øget produktion af svin på Bornholm
•
Tilskud til landmænd på Bornholm, som afhjælper ekstraomkostninger til fx fragt af slagtedyr, føder,
afgrøder og gødning til bornholmske landmænd
•
Mulighed for fremrykning af spildevandsmodellen til gavn for store vandforbrugende virksomheder
1.2 Partnerskab om udvikling, afsætning og markedsføring af kvalitetsfødevarer
For at styrke udviklingen og afsætningen af kvalitetsfødevarer på Bornholm tager regeringen i samarbejde
med vækstforum Bornholm og Bornholms Regionskommune initiativ til, at der etableres et partnerskab om
udvikling af kvalitetsfødevarer på Bornholm. Partnerskabet skal bestå af private aktører inden for
fødevareproduktion, råvareproducenter og restaurationsbranchen. Partnerskabet skal sætte fokus på
udvikling og afsætning af nye kvalitetsfødevareprodukter med afsæt i de råvarer, der er tilgængelige på
øen. Regeringen vil afsætte 5 mio. kr. til partnerskabet.
Partnerskabet om udvikling af kvalitetsfødevarer kan blandt andet igangsætte aktiviteter inden for følgende
områder:
•
Øget produktudvikling på Bornholm med afsæt i lokale råvarer.
Partnerskabet får til opgave at
igangsætte konkrete initiativer, der kan styrke produktudviklingen af kvalitetsfødevarer med afsæt i de
lokale råvarer på Bornholm:
•
I forlængelse heraf kan partnerskabet i samarbejde med Bornholms Vækstforum vurdere behovet
for at tilbyde fødevareproducenterne et kompetenceløft med afsæt i virksomhedernes
kompetenceprofiler, fx i form af rådgivning om omlægning af produktion.
Styrke rammerne for afsætning af bornholmske fødevarer.
Partnerskabet skal igangsætte tiltag, der
styrker samspillet mellem aftagere og producenter af bornholmske kvalitetsfødevarer, så afsætning af
produktionen sikres og leverancesikkerheden forbedres:
•
Det kunne ske fx gennem etableringen af en fælles it-platforum og dertilhørende pakkehal, som
kan muliggøre en let og overskuelig adgang for købere fra både ind- og udland til de bornholmske
leverandører, samtidig med at de kan bidrage til at udvide kundegrundlaget for de bornholmske
leverandører
Samtidig er adgangen til detailhandlen ofte begrænset for små leverandører, da de store kæder ofte
kræver store investeringer fra leverandørernes side til fx markedsføring.
•
En øget indsats for afsætningen af bornholmske varer i detailhandelen kan realiseres i samarbejde
mellem partnerskabet, de lokale fødevareproducenter og detailbranchen, fx ved at følge op på
COOPs indsats for at støtte mindre fødevareproducenter og lokale kvalitetsprodukter og afdække
muligheden for at udbrede denne model til resten af detailhandelen.
Iværksætterkonkurrence på fødevareområdet.
For at styrke det bornholmske iværksættermiljø inden
for fødevareområdet afholder partnerskabet:
•
iværksætterkonkurrencer, fx med acceleratorforløb, hvor nye virksomheder bliver rådgivet om
afsætning, pakning, kommercialisering og markedsføring. Konkurrencen har til formål at tiltrække
nye lovende iværksættere fra både ind- og udland til øen, hvilket vil styrke fødevareområdet som
helhed, ligesom det vil skabe opmærksomhed om øens fødevareklynge.
Mere offensiv markedsføringsindsats.
Partnerskabet får til opgave i regi af fx FOOD at iværksætte
konkrete tiltag, der kan styrke markedsføringsindsatsen over for vores nabolande samt det danske
marked med henblik på, at øge kendskabet til de bornholmske fødevarer og dermed øge afsætningen.
•
Det kan fx være i form af journalistture, besøgsprogrammer samt en målrettet
fødevarehjemmeside, som kan guide turisterne til de mange store madoplevelser på Bornholm.
3
•
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0004.png
•
Øget kvalitet i restaurationsbranchen.
Restaurationsbranchen er et udstillingsvindue for kvaliteten af
fødevareproduktionen på Bornholm, og høj kvalitet i den bornholmske restaurationsbranche vil styrke
både turisme – og fødevareerhvervet på øen.
•
Vækstforum Bornholm understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et
projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. Viden
fra regionale indsatser indgår i en større og ambitiøs fælles satsning. Mad- og spiseoplevelser er et
centralt element for tiltrækningen af turister uden for de større byer. Ved at sætte fokus på dette
element og facilitere et kvalitetsløft af spiseoplevelserne kan man være med til at fastholde og
understøtte en positiv turismeudvikling.
Bornholm skal være en attraktiv kvalitetsfødevarer-ø.
Initiativ:
Der etableres et partnerskab om udvikling af kvalitetsfødevarer på Bornholm med deltagelse af centrale
private aktører. Partnerskabet skal blandt andet:
•
•
•
•
•
Skabe øget produktudvikling på Bornholm med afsæt i lokale råvarer.
Styrke rammerne for afsætning af bornholmske fødevarer
Iværksætterkonkurrence på fødevareområdet
Mere offensiv markedsføringsindsats
De bornholmske restaurationer tilbydes et kvalitetstjek.
1.3 Akvakultur på Bornholm
Efterspørgslen på verdensmarkedet kræver flere fisk, end der kan fanges bæredygtigt i havene. Det giver
store vækstperspektiver for akvakultursektoren i de kommende år. Akvakultur giver dog anledning til andre
miljømæssige udfordringer på grund af udledningen af næringsstoffer, medicinrester mv. fra produktionen.
Bornholm har potentiale inden for akvakultur i kraft af de erfaringer, som allerede er gjort på øen indenfor
akvakultur og fiskeri generelt. Det første forsøg med havbrugsproduktion af regnbueørred ved Bornholm er
gennemført i mindre skala i 2014, og der opdrættes fiskeyngel i det bornholmske lakseklækkeri lokaliseret
på Nexø havn. Udfordringen er imidlertid det næringsstofoverskud, som havbrug medfører i det omgivende
havmiljø, hvorfor tilladelser typisk gives under forudsætning af kompensation for næringsstofudledningen,
hvilket er vanskeligt i det mindre salte vand ved Bornholm.
Etableringen af akvakultur ved Bornholm vil kunne have en vis positiv effekt på beskæftigelsen både i
forbindelse med akvakulturanlægget og i følgeerhverv, fx ved lokal forarbejdning og forædling af de
opdrættede fisk.
Undersøge mulighederne for at udvikle akvakulturproduktionen på Bornholm
Initiativer:
•
Regeringen vil gennem blandt andet støtte til innovation og udvikling af teknologi arbejde inden for
eksisterende støtteordninger for at muliggøre etablering af akvakulturproduktion ved Bornholm og i
de øvrige danske farvande under hensyntagen til havmiljøet
•
Regeringen vil inden for rammerne af den kommende akvakulturstrategi gennemføre et servicetjek
af administrationsgrundlaget for akvakultursektoren i løbet af 2015, herunder afdække
reguleringsmæssige barrierer for etablering af akvakulturproduktion frem mod sommeren 2015.
2. Krydstogtsturisme og maritime services
Rønne Havn har potentialet til at blive endnu vigtigere omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen på øen
særligt inden for krydstogtturisme, sand- og granitproduktion samt udskibning og servicering af
havvindmøller. Realiseringen af potentialet kræver dog en udbygning af havnen, så det bliver muligt for de
store krydstogt- og fragtskibe at lægge til.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0005.png
I dag sejler 9 ud af 10 krydstogtskibe uden om Bornholm på deres vej fra København til Skt. Petersborg,
fordi de store krydstogtskibe blandt andet ikke kan lægge til i Rønne Havn. Krydstogtturismen er et
voksende marked, og Østersøen udgør i dag det 3. største krydstogtsmål i verden. Danmark har siden 2005
oplevet en fordobling af antallet af krydstogtgæster. Internationale krydstogtorganisationer og -rederier
vurderer, at Bornholm har et stort potentiale for at få del i væksten, hvis havnen udbygges. Bornholm er
blandt andet attraktiv, fordi øens geografiske placering gør det muligt for rederierne at reducere
omkostninger til brændsel ved at ’slow-steame’ om natten fra, fx København, Stockholm eller Kiel, hvor de
fleste krydstogter starter eller slutter. Dette bliver særligt relevant fra 2015, hvor EU skærper kravene til
svovludledningen i Østersøen.
Bornholms erhvervsliv kan reducere transportomkostningerne og øge deres konkurrenceevne, hvis større
fragtskibe kan lægge til i havnen, særligt inden for eksport af sand og granitskærver, hvor omkostningerne
ved transport udgør 33 pct. af produktionsværdien. Udbygningen kan også give Bornholm mulighed for at
fungere som udskibnings- og servicehavn i forbindelse med etableringen af en række havvindmølleparker,
herunder Kriegers Flak i den sydlige del af Østersøen frem mod 2022. Rønne Havn A/S har etableret
Offshorecenter Bornholm
bestående af en klynge af virksomheder, som vil kunne servicere
havvindmølleparkerne, ligesom der i samarbejde med Campus Bornholm arbejdes på at tilbyde de
nødvendige kurser og uddannelser.
Regeringen vil understøtte Bornholms Regionskommunes indsats for at udvikle krydstogtsturismen og
erhvervsudviklingen ved en udbygning af Rønne Havn og tager derfor følgende initiativer:
•
Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejder i 2014 - i samarbejde med Bornholms Regionskommune og
Rønne Havn A/S - en business case, hvor potentialer og risiko forbundet med anlægsprojektet samt
havnens forventede rentabilitet kortlægges med henblik på at tilvejebringe et detaljeret
beslutningsgrundlag for potentielle private investorer. I den forbindelse skal mulighederne for en
etapevis udbygning også undersøges.
•
Erhvervs- og Vækstministeriet går sammen med Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S i
dialog med relevante parter for at afdække private finansieringsmuligheder samt eventuelle barrierer
for privat medfinansiering til udbygningen af Rønne Havn.
Der arbejdes på at afdække private finansieringsmuligheder til en udbygning af Rønne Havn.
Initiativer:
•
Regeringen, Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S udarbejder i 2014 en business case og
undersøger mulighederne for en etapevis udbygning af havnen
•
Regeringen, Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S går i dialog med private investorer om
at afdække private finansieringsmuligheder
2.2 Vækstplan for dansk turisme
Turisme spiller en vigtig rolle for Bornholms udvikling. Bornholm havde 1,3 millioner overnatninger og en
turismeomsætning på 1,9 mia. kr. i 2013. Turismen på Bornholm dækker både over kyst-, natur-, og
fødevareturisme, hvor Bornholm allerede har betydelige styrker samt nyere områder som
krydstogtsturisme, hvor turismeindsatsen kan styrkes yderligere. Turismeindsatsen på øen har derfor gode
muligheder for også i fremtiden at have væsentlig betydning for vækst og beskæftigelse på øen.
Regeringen har lanceret en vækstplan for dansk turisme med en række konkrete initiativer, der skal bidrage
til at skabe vækst og beskæftigelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til Danmark.
For at indfri potentialet for turismen gennemføres en ny organisering af den offentlige
turismefremmeindsats i Danmark forankret i en ny lov om dansk turisme. Der etableres et nationalt
turismeforum, der skal udvikle en fælles national strategi for dansk turisme, herunder for
krydstogsturismen i Danmark.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0006.png
Udviklingsindsatsen samles fremover i tre udviklingsselskaber for kyst- og naturturismen, erhvervs- og
mødeturismen. Udviklingsselskabet Dansk Kyst- og Naturturisme får ansvaret for at udvikle kyst- og
naturturismen i hele Danmark. Selskabet får blandt andet til opgave at etablere et Østersøpartnerskab, der
skal bidrage til at udnytte turismepotentialet ved den danske Østersø. Bornholms Regionskommune kan
vælge at deltage i Østersøpartnerskabet.
Flere undersøgelser viser, at turisterne i dag efterspørger bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen og
et bredere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster. Regeringen og Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har derfor aftalt, at der igangsættes en forsøgsordning, der for
udvalgte destinationer skal give mulighed for etablering af perspektivrige og bæredygtige fysiske
turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme. Alle kommuner med kyst- og naturturisme vil
blive inviteret til at indsende ansøgninger om projekter til forsøgsordningen.
Da kultur- og naturattraktioner er et vigtigt grundlag for øens turismeerhverv, vil regeringen yderligere
sammen med en AP Møller og hustrus fond og regionskommunen udvikle et besøgscenter ved Bornholms
største turistattraktion Hammershus.
Tiltrække flere turister til Danmark.
Initiativer:
•
Etablering af et Østersøpartnerskab, der skal bidrage til at udnytte turismepotentialet ved den
danske Østersø
•
Forsøgsordning, der giver udvalgte destinationer mulighed for etablering af perspektivrige og
bæredygtige fysiske turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme
•
Nyt besøgscenter ved Hammershus
3. Billigere færgebetjening af Bornholm
Færgebetjeningen af Bornholm er helt afgørende for det bornholmske erhvervsliv, som er afhængig af at
kunne få varer til og fra øen. Derfor har regeringen og aftalepartierne (V, K, SF, DF og E) med Vækstpakken
fra 2014 indgået aftale om lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne med henblik på at
understøtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene. Der afsættes en årlig ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125
mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og
fra øerne. Ordningen omfatter de små øer samt Fanø, Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm. Initiativet udmøntes
med en model, hvor der ydes øremærkede tilskud til at nedsætte godstaksterne ekskl. vareafgift med i
gennemsnit 80 pct.
Bedre færgetransport for det bornholmske erhvervsliv.
Initiativer:
•
Med aftalerne om vækstpakke 2014 nedsættes færgetaksterne for godstransport permanent på
ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge
4. Adgang til kvalificeret arbejdskraft og gode uddannelsesmuligheder
Hvis Bornholm fremadrettet skal være et attraktivt sted at drive virksomhed, er det nødvendigt at sikre
virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft.
4.1 Adgang til kvalificeret arbejdskraft
En væsentlig forudsætning for at skabe vækst og beskæftigelse på Bornholm er, at virksomhederne har
adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke. Størrelsen og sammensætningen af det bornholmske
arbejdsudbud sammenholdt med uddannelses- og efteruddannelsestilbuddene på øen er en udfordring,
når virksomhederne skal sikres adgang til de rette kompetencer.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0007.png
Det er en fælles opgave for erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsessystemet at sikre, at virksomhedernes
kompetencebehov imødekommes, så de grundlæggende forudsætninger for vækst er til stede i
virksomhederne.
Uddannelsesindsatsen
skal
afspejle
virksomhedernes
reelle
kompetencebehov. Bornholm skal være en rollemodel for en efterspørgselsdrevet uddannelsesindsats.
Det kan fx ske gennem en koordineret virksomhedsindsats på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og
uddannelsessystemet. Her kan Region Midtjyllands gode erfaringer på området inddrages. I Region
Midtjylland indgås der tværgående forpligtende strategiske partnerskaber, hvor der opstilles mål for at
styrke ”kompetenceforsyningen” på kort og langt sigt. Målene opstilles med udgangspunkt i den regionale
erhvervsstruktur, virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer samt udviklingen på arbejdsmarkedet.
Et større tværgående samarbejde sikres også gennem Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi , som
videreuddanner konsulenter fra erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne i regionen.
Uddannelse og kompetenceudvikling foregår i det ordinære uddannelsessystem og
efteruddannelsessystemet og varetages af såvel uddannelsesinstitutioner som VEU-centre. Indsatsen
koordineres i et betydeligt omfang regionalt og lokalt blandt andet gennem de nye regionale
arbejdsmarkedsråd, vækstfora og VEU-centrene. Det skal her bemærkes, at der som følge af reformen af
beskæftigelsesindsatsen oprettes et regionalt arbejdsmarkedsråd (RAR) for Bornholm.
Regionalt og lokalt er der i dag blandt andet via socialfonden gode muligheder for at iværksætte initiativer
på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsessystemet, der adresserer særlige
kompetenceudfordringer i lokalområdet. Regeringen og Vækstforum Bornholm ønsker at styrke det
tværgående samarbejde ved at videreudvikle det virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via
nedenstående initiativer:
•
Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats.
Erhvervs- og Vækstministeriet,
Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet
nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med vækstforum, VEU-centre og de nye regionale
arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet
om den virksomhedsrettede kompetenceindsats. Beslutningsgrundlaget omfatter blandt andet:
•
Fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov.
•
Tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov: Med afsæt i analyser og det
virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge konkrete uddannelsestilbud til
virksomhederne.
•
Videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer, der kan bidrage til at sikre at
virksomhederne får den samme høje service uanset, hvilket system de er i kontakt med.
Styrket
indsats for at unge og voksne har de kompetencer, virksomhedernes
efterspørger.
Undervisningsministeriet og vækstforum vil fra 2015 samarbejde om konkrete initiativer
blandt andet i regi af Den Europæiske Socialfond, der kan understøtte:
•
Kompetenceløft til ufaglærte, fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og
målrettet efteruddannelse
•
At flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind
eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere virksomhedspraktikker og talentudvikling og
iværksætteri, der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet.
•
Styrket innovation og anvendelsesorienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser i
samspil med det lokale erhvervsliv.
•
Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Initiativer:
•
Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og
uddannelsessystemet.
•
Styrket indsats for at unge og voksne har de kompetencer, virksomhedernes efterspørger.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0008.png
4.2 Uddannelse til alle
En af Bornholm største udfordringer er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig efterspørges stadig
mere kvalificeret arbejdskraft til ledige og nye stillinger.
Projekt "Uddannelse til alle" har til formål at kvalificere den bornholmske ungdom til at deltage aktivt på
arbejdsmarkedet. Projektets overordnede mål er, at 95 pct. af hver bornholmsk årgang skal kvalificere sig til
arbejdsmarkedet eller videregående uddannelse gennem en ungdomsuddannelse og at 60 pct. af hver
bornholmsk årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
Der er tale om et markant regionalt projekt, der tager fat hele vejen rundt, fra indsatsen i grundskolen, der
tidligt sætter ind overfor skoletrætte og udsatte unge, til sikring af overgang fra grundskole til
ungdomsuddannelse, til styrkelse af overgangen til en videregående uddannelse og til særlige indsatser
målrettet unge ledige uden en kompetencegivende uddannelse. Konkret skal projektet bidrage til at skaffe
flere praktikpladser på Bornholm, dimensionere erhvervsuddannelserne inden for udvalgte brancher og
styrke koordinationen mellem forskellige praktikpladser. I projektet er der ligeledes fokus på udvikling af
nye pædagogiske metoder og indsatser på ungdomsuddannelsesniveau og på samspillet mellem kommune,
erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner med særligt fokus på udvikling af en regional netværksmodel samt
styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Projektet er støttet med samlet ca. 20 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond. Der afsættes yderligere 1
mio. kr. fra EU’s strukturfondsmidler til projektet til videreudvikling af aktiviteterne og gennemføre forløb i
en større skala end Bornholms Regionskommune ellers ville gøre.
Styrke kompetencerne hos den bornholmske ungdom.
Initiativer:
•
Projekt ”uddannelse til alle” støttes med yderligere 1 mio. kr. til at videreudvikle aktiviteter og
gennemføre forløb i en større skala end Bornholms Regionskommune ellers ville gøre.
4.3 Bedre muligheder for videreuddannelse på Bornholm
Regeringen, Bornholms Regionskommune og Bornholms Vækstforum er enige om, at opretholdelsen af et
udbud af videregående uddannelser samt social- og sundhedsuddannelser (SOSU) på Bornholm er
afgørende både af hensyn til øens uddannelsessøgende befolkning og af hensyn til arbejdsmarkedets
adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor er parterne enige om, at alle Bornholms videregående
uddannelser skal samlokaliseres på Campus Bornholm.
Campus Bornholm er en fysisk sammenlægning af øens ungdoms-, voksen-, videregående- og
efteruddannelser i et fælles byggeri, som skal udvikle rammerne for uddannelserne samt opretholde og
videreudvikle undervisningsmiljøet. Det kommende byggeri skal efter planen stå klart i 2017.
Byggeprojektet forudsætter godkendelse i Folketingets Finansudvalg.
Bedre mulighed for uddannelse på Bornholm ved understøttelse af uddannelsesmiljøerne.
Initiativer:
•
Det kommende byggeri til Campus Bornholm udvides med plads til et uddannelsesmiljø for voksne.
•
Professionsbacheloruddannelserne og SOSU-uddannelserne flytter til det nye campus, som forventes
klar 2017.
•
Campus Bornholm får via lejeindtægter dækning for alle budgetterede udgifter til opførelse af
byggeriet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0009.png
5. Virksomheden i centrum - en styrket erhvervsfremme indsats
Den lokale erhvervsservice og myndighedsbehandling er helt afgørende for virksomhedernes vækst. Ved at
samle den kommunale erhvervsservice og myndighedsbehandling under et tag har Bornholms
Regionskommune taget første spadestik til at gøre det lettere at være virksomhed på Bornholm.
Regeringen og KL har i regi af Økonomiaftalen for 2015 aftalt, at man vil følge op på implementeringen af
de anbefalinger til en styrket virksomhedsrettet kommunal service. I anbefalingerne blev der blandt andet
lagt vægt på vigtigheden af at prioritere den basale erhvervsservice i form af vejledning, information og
kursusaktivitet for virksomhederne med henblik på at styrke virksomhedernes vækstpotentiale.
5.1 60 mio. kr. til bedre bredbånd på Bornholm
Regeringen har i regi af aftalerne om vækstplan DK fra 2013 afsat 60 mio. kr. til bedre bredbånd på
Bornholm. Midlerne vil give bornholmerne et markant løft i adgangen til hurtigt bredbånd, som kan bidrage
til øget vækst og udvikling på Bornholm – det gælder både borgere, virksomheder og sommerhusejere på
øen. Udrulningen af bredbånd vil også kunne skabe vækst og beskæftigelse i relevante følgeerhverv.
Bedre bredbånd på Bornholm.
Initiativer:
•
Der er afsat 60 mio. kr. i forbindelse med aftalerne om Vækstplan DK til bedre bredbånd på
Bornholm.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0010.png
Bilag 1. Fakta om vækst, beskæftigelse og erhverv på Bornholm i dag
Vækst og beskæftigelse i de bornholmske virksomheder har afgørende betydning for den samlede
økonomiske udvikling for øen.
Beskæftigelse
Ledigheden på Bornholm er med 6,3 pct. lidt over landsgennemsnittet på 5,1 pct. (juli 2014), jf. figur 1.
Ledigheden har været faldende det seneste år dog med en svag stigning de seneste måneder. I perioden
2009-2013 er antallet af beskæftigede faldet fra 18.965 i 2009 til 17.269 i 2013. Samtidig er 30 pct. af
indbyggerne på øen i alderen 16-64 år offentligt forsørgede mod 23 pct. på landsplan.
Figur 1. Sæsonkorrigeret bruttoledighed i hele landet og Bornholm
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
Kilde: Danmarks Statistik
Fremskrivninger foretaget af Center for Regional og Turismeforskning indikerer, at der relativt hurtigt vil
opstå mangel på specialiseret arbejdskraft på Bornholm. Allerede nu giver de bornholmske virksomheder
udtryk for, at de har svært ved at rekruttere arbejdskraft med den nødvendige specialviden. Omvendt
repræsenterer den kommende mangel på specialiseret arbejdskraft en mulighed for Bornholm som helhed,
fordi de nye jobmuligheder også giver mulighed for at tiltrække nye beboere til øen.
De bornholmske virksomheder
Beskæftigelsesmæssigt er de største private brancher på Bornholm handel, bygge og anlægsvirksomhed
samt landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. tabel 1. Der er gennemsnitligt langt flere ansat i den offentlige sektor
på Bornholm end på landsplan.
2007M01
2007M05
2007M09
2008M01
2008M05
2008M09
2009M01
2009M05
2009M09
2010M01
2010M05
2010M09
2011M01
2011M05
2011M09
2012M01
2012M05
2012M09
2013M01
2013M05
2013M09
2014M01
2014M05
Hele landet
Bornholm
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1433970_0011.png
Tabel 1: Beskæftigelsen på Bornholm fordelt på sektor
Bornholm
2013
Pct.
Primært privat sektor
Handel
Bygge og anlæg
Transport
Landbrug, råstofudvinding mv.
Rejsebureauer, rengøring og operationel
service
Anden industri og forsyning
Hoteller og restauranter
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Maskinindustri
Information og kommunikation
Erhvervsservice
Andre serviceydelser mv.
Ejendomshandel og udlejning
Finansiering og forsikring
Primært offentlig sektor
Sociale institutioner
Sundhedsvæsen
Undervisning
Offentlig administration, forsvar og politi
Kultur og fritid
I alt
Heraf offentligt beskæftigede
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark
Pct.
15,7
5,7
4,6
2,9
4,8
7,7
3,4
2,0
2,0
3,7
5,5
3,1
1,7
3,0
12,4
6,6
8,2
5,2
1,8
100,0
33,0
2.293
1.118
1.034
966
899
706
639
611
514
491
456
566
260
218
2.484
1.333
1.272
1.123
286
17.269
6.985
13,3
6,5
6,0
5,6
5,2
4,1
3,7
3,5
3,0
2,8
2,6
3,3
1,5
1,3
14,4
7,7
7,4
6,5
1,7
100,0
40,4
Produktivitetsudvikling og eksport
Bornholm har sammenlignet med landsniveauet og andre kommuner beliggende i yderområder en relativ
lav produktivitet. Den bornholmske produktivitet var i 2012 på 420.000 kr. pr. beskæftiget, mens tallet på
landsplan var 557.000 kr. Bornholm har således en produktivitet, der ligger på 75 pct. af
landsgennemsnittet. Bornholm har ligeledes haft svært ved at følge den nationale produktivitetsudvikling.
Mellem 2004 og 2012 er den bornholmske eksport til udlandet øget fra 2,9 til 4,6 mia. kr. Selv om den
bornholmske eksport faldt under krisen, har de bornholmske virksomheder klaret sig godt både
sammenlignet med landsniveauet og andre yderområder. De bornholmske virksomheder har tilmed
formået at øge eksporten i de senere år trods den relativt lave produktivitet på øen.
11