Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 48
Offentligt
I forbindelse med mit fremmøde i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 25.
november 2014 blev jeg opfordret til at fremsende udvalget en redegørelse.
Baggrunden for mit fremmøde i udvalget var, at jeg siden december 2009 har været
nabo til to store vindmøller i Ny Bjergby på 127 meter. Disse giver, som beskrevet i
anden sammenhæng, mange gener især i form af støj, som det samtidig er meget
vanskeligt at få afdækket. Opstillingen har også betydet et markant værditab på min
ejendom. For mit vedkommende er værditabet vurderet til 550.000 kr., jf. vedlagte
vurdering. Da møllerne blev opstillet umiddelbart før værditabsordningens
ikrafttræden, har jeg aldrig fået nogen form for erstatning eller godtgørelse.
Møllerne i Ny Bjergby blev opsat som nogle af de første store møller på land. Forud for
opstillingen var et meget langt forløb, hvor tidligere regionsplaner og lokalplaner
skulle ændres markant for at tilgodese opstillingen af disse store møller. De blev
opstillet som led i den såkaldte skrotningsordning, som havde til formål at sikre at
møllerne ikke ”blev kastet tilfældigt rundt i landskabet”*. – Vi er stadig undrende over
for, at man med tilskud kan erstatte tre mindre møller med to markant højere møller
– på den samme mark. De står fortsat foran fredede hatbakker og én af Danmarks
smukkeste beliggende kirker, Kundby Kirke, og i et område, hvor vindforholdene ikke
er gunstige. Ikke nogen optimal placering.
I forbindelse med høringerne, som begyndte i 2005, gjorde vi især opmærksom på, at
støjforholdene ikke var belyst tilstrækkeligt, men der blev hele tiden henvist til, at der
ikke var forskel på små og store møller, og at der ikke var yderligere viden på
området. Dette til trods for, at vi netop kunne henvise til anden viden. Faktisk
henviste flere politikere til, at de havde viden om, at de store møller faktisk støjede
mindre end de små.
Vindmølledebatten har hele tiden været præget af en ensidig fokusering på, at
vindmøller er Grøn Energi. At denne industri også kan medføre miljøgener bl.a. i form
af alvorlige støjgener og dermed et betydelige værditab på ejendomme, har der været
ringe lydhørhed for både blandt politikere og i embedsværket lokalt og centralt. Flere
politikere har efterfølgende givet udtryk for, at beslutningsgrundlaget ikke havde
været tilstrækkeligt.
Når der er givest tilladelse til opstilling af et så voldsomt industrianlæg i det åbne
land, kræver det respekt og forståelse for de gener, som et sådant anlæg måtte
påføre ”de få” som følge heraf, hvilket bl.a. kræver en systematisk kontrol. Den
enkelte kommune har i denne forbindelse et stort ansvar med hensyn til at påse, at
møllerne overholder reglerne bl.a. i relation til støjbekendtgørelsen. Erfaringerne fra
støjramte naboer er imidlertid, at kommunerne er meget afvisende med hensyn til
efter opstillingen at påtage sig denne opgave, hvilket i flere tilfælde nok også kan
skyldes, at de ikke har den fornødne viden / kapacitet til at løse opgaven.
Denne manglende opfølgning er meget utilfredsstillende og medfører naturlig nok
vrede, bitterhed og magtesløshed hos mange mennesker, som i flere tilfælde også er
truet på deres eksistens. I forhold til de allerede opstillede møller er der et åbenlyst
behov for en løsning, som kan skabe den fornødne tryghed for naboerne.