Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt
1431843_0001.png
Redegørelse
om Danmarks
digitale vækst
2014
Maj 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0002.png
Redegørelse
om Danmarks
digitale vækst
2014
Maj 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0003.png
Indholdsfortegnelse
SIDE
1. Øget konkurrenceevne
gennem digitalisering og
IKT
2. IKT-erhvervene: En
drivkraft for digitalisering og
vækst
3. Digitalisering styrker
virksomhedernes
konkurrenceevne
4. En veludbygget digital
infrastruktur
4
8
15
26
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0004.png
1. Øget konkurrenceevne
gennem digitalisering og IKT
Det digitale område rummer
store vækstpotentialer…
Intelligent anvendelse af IKT (IT- og Kommunikationsteknologi) og digitalisering
i dansk erhvervsliv kan reducere virksomhedernes omkostninger, styrke deres
produktivitet og åbne op for nye forretningsmuligheder. Det styrker dansk
erhvervslivs konkurrenceevne.
Det indgår også som et centralt element i ”Vækstplan 2014: Danmark helt ud af
krisen – virksomheder i vækst”, og regeringens strategi for Danmark som
produktionsland.
Avanceret robotteknologi giver fx danske industrivirksomheder mulighed for at
optimere produktionen, reducere omkostningerne samt skabe produkt- og
forretningsudvikling. Det kan bl.a. være i form af individuelt tilpassede produkter
og tilknyttede tjenester. Intelligent udnyttelse af de stigende datamængder fra bl.a.
sensorer, kunders digitale adfærd og sociale medier eller indlejring af IKT i
eksisterende produkter kan også anvendes til at udvikle helt nye services og
produkter, og dermed nye vækstmarkeder.
Anvendelse af IKT og internettet har stor betydning for den økonomiske
udvikling. Det er estimeret, at 21 pct. af væksten i BNP fra 2006 til 2011 i
udvalgte udviklede lande er baseret herpå.
1
… men også betydelige
opmærksomhedspunkter
Skal den danske økonomi drage fuld nytte af de digitale muligheder, stiller det
krav til omstillingsparathed og handling. I de senere år har der været tegn på, at
Danmark taber terræn til de førende lande på det digitale område, og at andre
lande indhenter det danske niveau
2
. Blandt andet er Danmark faldet fra en 8. til en
13. plads i World Economic Forums Network Readiness Index fra 2013 til 2014.
Indekset måler 148 landes evne til at udnytte informationsteknologien til at skabe
økonomisk vækst
3
.
McKinsey Global Institute: Internet matters: The Net’s sweeping impact on growth, jobs, and prosperity, 2011 De
omtalte lande er Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Storbritanien, USA, Sydkorea, Canada, Italien og Japan..
2
Udover World Economic Forums Network Readiness Index der beskrives findesm bl.a. ICT-development indeks
(IDI), der måler 157 landes IKT-performance ud fra IKT-adgang. Her ligger Danmark nummer 4 i 2012. Danmark er
i top 3 blandt OECD landende målt på antallet af bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere.
3
Af de 54 variabler, der udgør Network Readiness Index 2014 er 27 (50pct) kvantitative data indsamlet
primært af internationale organisationer (ITU, Verdensbanken, FN). Anden halvdel af variablene dækkes kvalitativt
via Executive Opinion Survey (som årligt spørger 15.000 erhvervsledere)
1
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0005.png
Det estimeres, at digitalisering og anvendelsen af internettet samlet set skaber flere
job, end der forsvinder
4
. Men det er ikke nødvendigvis samtidigt, i samme branche
eller på samme geografiske sted.
5
IKT kan ligeledes omstrukturere hele brancher,
som det fx er set i musik- og filmbranchen.
Den øgede digitalisering og anvendelse af internettet rejser også nye udfordringer
i forhold til cybersikkerhed og privacy, hvor udnyttelsen af data som vækstdriver,
skal ske på en måde, der respekterer beskyttelsen af persondata.
Endelig er det en forudsætning, at der er en velfungerende digital infrastruktur
med god adgang til bredbånd med høj hastighed og mobildækning, uanset hvor
man bor og driver virksomhed.
Vækstpakke 2014: Danmark
helt ud af krisen -
Virksomheder i vækst
I maj 2014 lancerede regeringen sin ”Vækstpakke 2014: Danmark helt ud af
krisen - Virksomheder i vækst”, som indeholder en række initiativer, der også
kommer IKT-erhvervene og det digitale område til gode.
BOKS 1.2 UDVALGTE INITIATIVER FRA ”DANMARK HELT UD AF
KRISEN - VIRKSOMHEDER I VÆKST”
Gratis adgang til regnskabsdata og
lettere kreditvurdering
Regeringen vil give gratis adgang til regnskabsdata med henblik på at mindske svindel og
reducere danske virksomheders tab på insolvente parter. Endvidere vil regeringen udrulle
eSKATdata, som sænker den finansielle sektors omkostninger til indsamling af data til brug
for kreditvurdering.
Forsøgsordning med kontantløse butikker
Regeringen vil igangsætte en treårig forsøgsordning, hvor danske virksomheder selv kan
vælge, om de vil modtage kontanter. Posthuse, butikker med postdrift, butikker med
receptpligtig medicin samt dele af sundhedsvæsenet undtages fra forsøgsordningen.
NemVirksomhed
Regeringen vil gøre det nemmere og mere automatisk for særligt små virksomheder at
bogføre og afregne moms og skat bl.a. ved at koble bankdata med virksomhedernes
regnskabssystemer (NemVirksomhed).
Fradrag for indskud i små virksomheder
Regeringen vil indføre en investorfradragsordning målrettet investeringer i små unoterede
virksomheder. Fradraget indebærer, at personer, der investerer i små unoterede
virksomheder, gives mulighed for årligt at få fradrag på op til 650.000 kr. for foretagne
investeringer.
Etablering af Dansk Vækstkapital II
Regeringen vil undersøge mulighederne for at oprette Dansk Vækstkapital II. Fonden skal
bidrage med øget kapital og have en investeringsperiode på ca. fem år. Etableringen af
Dansk Vækstkapital II skal ske i samarbejde med den danske pensionssektor.
Forlængelse af Vækstlåneordningen
Regeringen vil forlænge Vækstlåneordningen indtil 2020. Det betyder, at Vækstfonden i de
kommende år vil have mulighed for at sikre udlån for op til 6 mia. kr. Det vil bidrage til, at
små og mellemstore virksomheder også i fremtiden kan opnå finansiering, også selvom de
har begrænset mulighed for at stille sikkerhed.
Accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale
Regeringen vil oprette en accelerationspulje på �½ mia. kr. målrettet virksomheder med
Mckinsey Global Institute: The sweeping effect of the internet, 2013. For hvert job der forsvinder grundet
anvendelse af internettet og følgende digitalisering skabes 2,6 nye jobs.
5
OECD Internet Economy Outlook 2012 & McKinsey Global Institute: Interview James Manyika and Andrew
McAfee:
http://www.mckinsey.com/insights/business_technology/why_every_leader_should_care_about_digitization_and_disr
uptive_innovation.
4
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0006.png
særligt vækstpotentiale. Puljen giver Vækstfonden mulighed for at fastholde og
gennemføre opfølgende investeringer i virksomheder, som allerede er en del af fondens
eksisterende portefølje, og som vurderes at have særligt vækstpotentiale.
Styrke crowdfunding
Regeringen vil igangsætte en analyse af mulighederne for på en forsvarlig måde at fremme
crowdfunding, herunder aktiecrowdfunding, i Danmark.
Analyse af muligheden for frit valg af tv og øget konkurrence på bredbåndsmarkedet
Regeringen vil igangsætte en analyse af muligheden for øget frit valg-distributør samt af
konkurrence på bredbåndsmarkedet med henblik på bedre og billigere tv-, tele-, og
internetløsninger.
Danmarks Innovationsfond og nye samfundspartnerskaber
Regeringen foreslår at udmønte 241 mio. kr. i 2015 til strategisk forskning og innovation i
Danmarks Innovationsfond, som bl.a. kan understøtte igangsættelsen af nye
samfundspartnerskaber om bl.a.. ”big data”, som kan understøtte en realisering af
potentialet i store datamængder.
Vækstløft for små og mellemstore produktionsvirksomheder
Regeringen vil udbyde et vækstprogram, hvor op til 1000 små og mellemstore
produktionsvirksomheder kan få rådgivning og sparring om konkrete tiltag, som
virksomheden kan gennemføre med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx
øget automatisering, digitalisering eller ressourceeffektivitet.
Vækstplan for IKT og digital
vækst
Regeringen vil senere i år lancere en vækstplan for IKT og digital vækst. Den skal
bidrage til at styrke væksten i IKT-erhvervene, fremme erhvervslivets udnyttelse
af digitaliseringens muligheder og understøtte en veludbygget og veludnyttet
bredbånds- og mobilinfrastruktur i hele landet. Vækstplanen vil følge op på
anbefalingerne fra vækstteamet for IKT og digital vækst, som blev lanceret i
januar 2014.
BOKS 1.1 VÆKSTTEAMET FOR IKT OG DIGITAL VÆKST
Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst præsenterede den 24. januar 2014 en
vision om, at Danmark skal være internationalt førende til at udvikle og udnytte IKT som en
forandrende kraft til gavn for øget konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.
Vækstteamets ti anbefalinger lyder:
I. Bedre IKT-kompetencer til alle og bedre uddannelser gennem større anvendelse af
IKT
•
Anbefaling #1: En til stadighed opdateret national strategi for digitale
kompetencer i hele uddannelsessystemet skal understøtte den digitale
transformation af Danmark
•
Anbefaling #2: Anvendelsen af digitale læremidler og værktøjer i
uddannelsessystemet skal accelereres, og eksportmulighederne skal styrkes
II. Et erhvervsliv der udnytter digitaliseringen
•
Anbefaling # 3: Et nationalt partnerskab skal øge digitaliseringen og
automatiseringen af særligt små og mellemstore virksomheder betydeligt
•
Anbefaling # 4: Erhvervslivets adgang til og brug af data som vækstdriver skal
styrkes
III. Et internationalt konkurrencedygtigt IKT-erhverv
•
Anbefaling # 5: Styrket IKT-forskning skal øge væksten i store og små
virksomheder
•
Anbefaling # 6: Vækstvilkårene for digitale virksomheder skal styrkes
IV. En mere effektiv og serviceorienteret offentlig sektor, der udnytter mulighederne i
og understøtter et digitalt samfund
•
Anbefaling # 7: En offentlig sektor der understøtter mulighederne i den digitale
tidsalder
Anbefaling # 8:Offentlige indkøb skal fremme salg af innovative IKT-løsninger
med eksportpotentiale
V. Et sikkert og velfungerende digitalt fundament
•
Anbefaling # 9: Alle danskere skal hurtigst muligt have adgang til en hurtig
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0007.png
•
bredbåndsinfrastruktur
Anbefaling # 10: Digital sikkerhed skal understøtte den digitale vækst
Endelig vil regeringens initiativer på mobil- og bredbåndsområdet få fuld effekt de
kommende år. Det drejer sig ikke mindst om regeringens udspil om ”Bedre
bredbånd og mobildækning i hele Danmark” fra marts 2013 og lånepuljen på 50
mio. kr. fra Aftale om kommunernes økonomi for 2014 til kommuner til
dækningskrav på mobil- og bredbåndsområdet.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0008.png
2. IKT-erhvervene: En drivkraft
for digitalisering og vækst
IKT-branchen spiller en væsentlig rolle i dansk økonomi. Branchen står for en
stigende andel af beskæftigelsen, den bidrager til væksten og fungerer som
katalysator for digitalisering i det øvrige erhvervsliv.
Langt flere virksomheder kan imidlertid betragtes som IKT- eller digitale
virksomheder, end de som favnes af det traditionelle IKT-branchesnit
6
. IKT er i
stigende grad en integreret og central del af det brede erhvervslivs processer,
produkter og tjenester, hvilket bl.a. betyder, at gode rammebetingelser for
digitalisering bliver af stadigt større betydning for hele erhvervslivet.
IKT-erhvervenes absolutte bidrag til økonomien er faldet fra 2007 til 2011. Faldet
skal ses i lyset af den generelle krise i økonomien. Der er dog tegn på, at
udviklingen er begyndt at vende fra 2010 til 2011, branchens relative bidrag til
beskæftigelse, antal virksomheder, investeringer og værditilvækst i dansk
erhvervsliv er steget.
Samtidig kan der observeres betydelige forskelle på tværs af de forskellige
brancher indenfor IKT-erhvervene, jf. definitionen i boks 2.1. Mens IKT-service
har oplevet vækst på de fleste parametre fra 2007-2011, har IKT-industrien
oplevet en betydelig tilbagegang. En tendens der også gælder i de seneste tal fra
2010-2011.
IKT-erhvervene yder et vigtigt bidrag til dansk
økonomi
IKT-erhvervene
i tal
IKT-erhvervene beskæftigede, jf. tabel 2.1, i 2011 i alt knap 83.000
fuldtidsbeskæftigede og havde en samlet omsætning på godt 174 mia. kr. Det er
stort set uændret fra året før. Service står for den største andel heraf med knap
48.500 ansatte og en omsætning på 73 mia. kr.
Ved at benytte den traditionelle afgrænsning af IKT-erhvervene medtages ikke alle IT-teknologiintensive
virksomheder eller alle virksomheder, hvis produkt eller service har indlejret digital teknologi. Det vil forvride
billedet, hvis alle brancher, hvor disse virksomheder befinder sig i, medtages som en del af IKT-erhvervene, da de
IKT-intensive virksomheder typisk kun udgør en mindre del af branchen. Det er derfor valgt at benytte den
eksisterende og traditionelle opdeling af IKT-erhvervene, som anvendes af OECD, EU og Danmarks Statistik.
6
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0009.png
10 pct. af IKT-virksomhederne er desuden vækstvirksomheder mod knap 3 pct. i
øvrige erhverv
7
.
IKT-erhvervene inddeles traditionelt i fire hovedbrancher, jf. boks 2.1.
BOKS 2.1 FIRE HOVEDBRANCHER I IKT-ERHVERVENE
IKT-service, konsulenter m.fl.
er den klart største underbranche med cirka 86 pct. af
virksomhederne. Branchen dækker over et bredt spektrum af virksomheder fra
softwareudvikling og databehandling til konsulentydelser og reparation. Den udgøres af
godt 10.500 virksomheder og beskæftiger cirka 48.500 årsværk.
Engroshandel med IKT-udstyr (computere, software, elektronisk udstyr mv.)
udgør
knap 9 pct. af IKT-erhvervene. Branchen udgøres af cirka 1.100 virksomheder og
beskæftiger cirka 13.000 årsværk.
Telekommunikationsvirksomheder (udbydere af fastnet, trådløs, satellit mv.)
udgør 3
pct. af de samlede IKT-erhverv med godt 370 virksomheder og en beskæftigelse på ca.
16.000 årsværk.
IKT-industri (fremstilling af computere, elektroniske komponenter mv.)
udgør knap
2,5 pct. af IKT-erhvervene, og består af knap 300 virksomheder, der beskæftiger godt
5.300 årsværk.
IKT-erhvervenes betydning for den samlede danske økonomi fremgår af tabel 2.1.
TABEL 2.1
IKT-ERHVERVENE I DANSK ØKONOMI
IKT-erhvervene
IKT-erhvervenes andel i pct.
af de samlede erhverv*, i alt
Udvikling
2007
2011
2007-11
4,4
6,3
5,2
6,6
0,7
0,2
2007
Antal virksomheder
Årsværk
2010
11.650
82.890
2011
12.397
82.870
10.121
86.245
Omsætning (mio. kr.,
207.32
173.358
174.473
6,6
5,8
-0,8
faste priser 2007)
7
Eksport (mio. kr.,
38.108
34.674
35.767
5,1
3,8
-1,3
faste priser 2007)
Investeringer, netto
8.213
11.315
9.024
5,9
10,6
4,7
(mio. kr., faste priser
2007)
Værditilvækst (mio.
70.112
67.243
66.637
8,5
9,0
0,5
kr., faste priser 2007)
*) ”Samlede erhverv, i alt” svarer til samlede byerhverv, det vil sige de private erhverv
fratrukket primærerhvervene.
Betragtes udviklingen i beskæftigelse, investeringer og værditilvækst på tværs af
de fire hovedbrancher fra 2007 til 2011, kan der observeres store forskelle og
modsatrettede udviklinger, jf. figur 2.1.
En vækstvirksomhed er en virksomhed, som uafhængigt af sin alder har en treårig periode med en gennemsnitlig
årligt vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. Erhvervsstyrelsens beregninger på særkørsler fra Danmarks Statistik.
7
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0010.png
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
754
170
IKT-industri
828 470
IKT-engros
5.334
3.225
3.405
3.050
IKT-service,
konsulenter mv.
0
Figur 2.1
Udvikling indenfor IKT-erhvervene
2007-11
(mio. kr., faste 2007-priser)
Telekommunikation
Værditilvækst (Mio. kr.) 2007
Beskæftigelse 2007
Investeringer (mio.kr.) 2007
Værditilvækst (Mio. kr.) 2011
Beskæftigelse 2011
Investeringer (mio.kr.) 2011
Kilde:: Særkørsel Danmarks Statistik, 2013.
Beskæftigelse –
bevægelse fra
industri mod service
Beskæftigelsen i IKT-industrien er i perioden faldet med 42 pct., mens den i IKT-
service er steget med 6 pct. Fra 2010 til 2011 er antal fuldtidsbeskæftigede i
industrien således faldet med 199 fuldtidsansatte, mens beskæftigelsen i IKT-
service er steget med 352 fuldtidsansatte. Det dækker bl.a. over, at en større del af
de nye IKT-virksomheder startes op indenfor IKT-service
8
. Fra 2010 til 2011 er
der således kun registreret
18
nye IKT-industrivirksomhed mod
1448
nye
virksomheder inden for IKT-service. Det har også en geografisk effekt. Mere end
halvdelen af alle nystartede IKT-servicevirksomheder i perioden 2007-2011 er
således placeret i hovedstadsområdet, mens det samme gør sig gældende for
omkring 40 pct. af nye virksomheder indenfor IKT-industri
9
.
IKT-erhvervenes investeringer er samlet set steget fra 2007 til 2011. Det skal ses i
forhold til, at investeringerne i øvrige erhverv er faldet med mere end 40 pct. i
samme periode. Udviklingen er primært trukket af vækst i
telekommunikationsbranchens investeringer på i alt 65 pct. i perioden.
Telekommunikationsbranchens investeringer toppede i 2008 og er faldet siden,
dog stadig til et niveau højere end i 2007
10
. Derimod er IKT-industriens
investeringer reduceret med 77 pct. i samme periode. Betragtes udviklingen fra
2010-2011, gælder samme tendens for IKT-industrien med faldende investeringer,
men også IKT-service oplevede et mindre fald.
Varierende investeringer i
branchen
I 2007 var 3 pct. af de nystartede IKT-virksomheder indenfor industri mens 79 pct. var inden for service mv. I 2011
var den tilsvarende fordeling henholdsvis 1 pct. og 90 pct.
9
Erhvervsstyrelsens beregninger på særkørsler fra Danmarks Statistik og den Generelle firmastatistik. Tallene gælder
udelukkende virksomheder med mere end et halvt årsværk tilknyttet.
10
Investeringerne toppede på godt 7,5 mia. kr. i 2009-10 falder investeringerne til henholdsvis 6,5 mia. kr. og 7 mia.
kr. for i 2011 at lande på godt 5,5 mia. kr. 65 pct. over niveauet i 2007. Billedet afviger markant fra det billede, der
præsenteres i kapitel 4 for Telebranchen. Det skyldes forskelle i datagrundlaget, hvor alle fiberselskaber/elselskaber
ikke er medtaget i det ovenstående, hvilket særligt påvirker 2007, hvorfor der i dette kapitel ses et samlet fald fra
2007-11. Udviklingen med investeringer, der topper i 2008 og derefter falder, er ens.
8
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0011.png
Svagt aftagende værditilvækst
IKT-erhvervenes værditilvækst
11
er samlet set faldet fra ca. 70 mia. kr. i 2007 til
ca. 67 mia. i 2011, dvs. et fald på ca. 5 pct. Til sammenligning er værditilvæksten i
de øvrige erhverv faldet 11 pct. i samme periode. Faldet i IKT-erhvervene dækker
dog over betydelige modsatrettede udviklinger på tværs af de forskellige
hovedbrancher. For eksempel er IKT-industriens værditilvækst gået 39 pct. tilbage
i perioden, mens IKT-service har øget deres værditilvækst med 3 pct. Betragtes
de seneste tal fra 2010-2011 faldt værditilvæksten fra IKT-industrien fra 3,3 til 3,1
mia. kr. mens den i IKT-service var konstant på 35,1 mia. kr. (begge dele faste
2007-priser).
Arbejdsproduktiviteten – målt som værditilvæksten per fuldtidsbeskæftiget – i
IKT-erhvervene har været stort set konstant på godt 800.000 kr. fra 2007 til 2011
korrigeret for inflation. Det er et resultat af, at tilpasningen i beskæftigelsen har
svaret til udviklingen i værditilvæksten. Fra 2010 til 2011 ses et mindre fald fra
811.000 til 804.000 kr. IKT-erhvervene ligger betydeligt over gennemsnittet for
det øvrige erhvervsliv, hvor arbejdsproduktiviteten var ca. 570.000 kr. i 2011.
Der er store forskelle på niveauet i de enkelte IKT-brancher. Industrien havde i
2011 den laveste arbejdsproduktivitet (557.000 kr. per fuldtidsbeskæftiget), mens
telekommunikationsbranchen havde klart den højeste (1.226.000 kr. per
fuldtidsbeskæftiget). Der er også betydelige forskelle i arbejdsproduktiviteten
mellem brancher i det samlede erhvervsliv.
12
Her er industrien generelt den mest
produktive branche. IKT-industriens lavere produktivitet inden for IKT-
erhvervene er derfor en afvigelse fra det overordnede billede. Niveauet for IKT-
industrien ligger også betydeligt under gennemsnittet for industrien samlet set
(767.987 kr. per fuldtidsbeskæftiget i 2010).
13
Uændret arbejdsproduktivitet
Eksporten er igen stigende
IKT-erhvervenes eksport er begyndt at stige igen efter nogle års nedgang. I 2011
var værdien af eksporten knap 36 mia. kr. Branchens eksportintensitet (21 pct.) –
målt på eksportens andel af omsætningen – er også stigende. Den er dog fortsat
under eksportintensiteten i den samlede økonomi (31 pct.). Det kan bl.a. skyldes
det forhold, at IKT-erhvervene i højere grad end de øvrige brancher, indgår i
globale værdikæder og outsourcer dele af deres processer til udlandet
14
.
Den overordnede tendens med fremgang i IKT-service og tilbagegang for IKT-
industrien ses også på eksporten fra 2010-2011. I IKT-service steg eksporten fra
14,5-15,4 mia. kr. mens den i IKT-industrien faldt fra 5,3-4,7 mia. kr.
Værditilvæksten beregnes ved at trække produktionen fra værdien af de råvarer, hjælpestoffer og serviceydelser,
der er købt hos andre virksomheder eller i udlandet. Det er således den merværdi virksomheden tilfører produktet eller
servicen.
12
Betragtes det samlede erhvervsliv fordelt på de fem overordnede hovedbrancher bygge og anlæg, erhvervsservice,
handel og transport, industri samt information og kommunikation, spænder arbejdsproduktivitet fra et gennemsnit på
482.964 kr. per fuldtidsbeskæftiget i bygge og anlæg til 767.987 kr. per fuldtidsbeskæftiget i industri i 2010.
13
CEBR: IKT, innovation og produktivitetsvækst - en supplerende deskriptiv brancheanalyse, februar 2013.
14
Danmarks Statistik (2012): ”Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644”
11
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0012.png
BOKS 2.2 FREMME AF IKT-EKSPORT
Regeringen har fokus på at fremme eksport fra dansk erhvervsliv, herunder også fra IKT-
erhvervene. Det sker bl.a. gennem en række
Innovationscentre
i førende
vækstøkonomier. I 2013 blev der oprettet tre nye innovationscentre i Indien, Sydkorea og
Brasilien. Eksporten søges bl.a. fremmet gennem internationale partnerskaber for
højteknologiske SMV’er og iværksættere indenfor blandt andet IKT-sektoren.
IKT-styrkepositioner
Hvis der ses på underbrancher under de fire hovedbrancher, er der enkelte
underbrancher, der ekspanderer kraftigt både på omsætning, beskæftigelse,
eksport mv. Det er særligt ”Udgivelse af computerspil og anden software”, som
bl.a. dækker over udvikling og salg af software herunder spil, og
”Informationstjenester”, fx søgemaskiner, webportaler og hostingvirksomheder,
der klarer sig godt. Målt på beskæftigelse udgjorde de i 2013 16 pct. af de
fuldtidsansatte i IKT-service, og de to underbranchers eksportintensitet lå i 2013
på henholdsvis
58
pct. og
21
pct. Det understreger det internationale potentiale
inden for computerspil og software.
I perioden 2008-11 er deres beskæftigelse
vokset med henholdsvis 14 pct. og 18 pct., og omsætningen er vokset med
henholdsvis 80 pct. og 50 pct.
15
.
Digital fornyelse
Den konstante og hastige udvikling i teknologien stiller store krav til løbende
fornyelse, forskning og innovation i IKT-erhvervene.
FoU og Innovation i IKT-
erhvervene
IKT-erhvervene står derfor ikke overraskende, for 17 pct. af de samlede FoU-
udgifter i de private byerhverv
16
i 2011, hvilket er en svag stigning siden 2007.
Det er IKT-service der bruger den største andel af omsætningen på FoU-
aktiviteter, knap 6 pct. Til sammenligning er gennemsnittet for de private
byerhvervs FoU-aktiviteter i alt ca. 1 pct. af deres samlede omsætning. IKT-
erhvervene er også relativt innovative. I 2011 angav 53 pct. af IKT-
virksomhederne innovationsaktivitet mod 44 pct. i de øvrige erhverv.
17
Årligt startes omkring 1.500 nye virksomheder indenfor IKT-erhvervene i
Danmark. Flertallet er inden for IKT-service
18
Som i resten af økonomien er det
langt fra alle virksomheder, der overlever og vokser. Tal for danske IKT-
iværksættere viser, at efter fem år kan 19 pct. af de tilbageværende med over fem
ansatte, karakteriseres som vækstiværksættere
19
. Det er en markant højere andel
end for andre erhverv (8 pct.). Der er dog inden for de seneste 30 år kun en IKT-
Digitale iværksættere
Dansk Erhverv. Der er tale om en særkørsel fra Danmarks Statistik, der trækker på e-indkomst registret, hvor det er
muligt at rekvirere 2013-tal. Øvrige tal stammer fra den Generelle firmastatistik, der i øjeblikket kun er tilgængelig
frem til 2011.
16
Definitionen af kategorien "De private byerhverv" er byerhverv, det vil sige de private erhverv fratrukket
primærerhvervene (fx landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter,
forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv.).
17
Danmarks Statistik & Erhvervs- og Vækstministeriets egne beregninger:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forskning-udvikling-og-innovation/innovation.aspx?tab=dok
.
18
Erhvervs- og Vækstministeriets beregninger på særkørsler fra Danmarks Statistik. Der medtages kun aktive CVR-
numre, der beskæftiger mere end et halvt årsværk.
19
En vækstiværksætter er en virksomhed, som i løbet af de to første leveår får mindst fem ansatte, og som i de
efterfølgende tre år har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. Erhvervs- og Vækstministeriets
beregninger på særkørsler fra Danmarks Statistik.
15
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0013.png
virksomhed, der har formået at blive blandt de 100 største virksomheder i
Danmark.
20
Digitale iværksættere findes ikke kun inden for de klassiske IKT-erhverv. Nye
virksomheder inden for mange brancher kan betragtes som digitale iværksættere.
Det kan fx være iværksættere, som introducerer nye digitale produkter og tjenester
på markedet, bruger internettet som en central platform for forretningsmodellen
eller har produkter, hvor digitale løsninger er en central og integreret del af
løsningen. Et særligt kendetegn ved digitale iværksættere er, at de anvender andre
forretningsmodeller. Fx benytter app-baserede virksomheder en såkaldt freemium
model, hvor selve app´en er gratis, og pengene tjenes ved premium indhold og
opgraderinger.
21
Nye tal viser, at hele 23 pct. af nye virksomheder (under 5 år gamle) karakteriserer
sig selv som en del af styrkepositionen IKT og digital vækst
22
. Det illustrerer den
bredde, der er blandt digitale iværksættere. Til sammenligning udgør IKT-
erhvervene i statistikken blot 5 pct. af dansk erhvervsliv.
BOKS 2.3 REGERINGEN ØNSKER AT STYRKE RAMMERNE FOR
INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI – OGSÅ INDENFOR IKT
Regeringen har fokus på at understøtte markedsmodning, tiltrække udenlandske
iværksættere og få højnet investeringsniveauet, herunder også på det digitale område.
Udover de finansieringsinitiativer fra ”Vækstpakke 2014: Danmark helt ud af krisen -
Virksomheder i vækst”, som er oplistet i boks 1.2 sker det bl.a. som led i følgende
indsatser:
Markedsmodningsfonden
Markedsmodningsfonden får virksomheders nye produkter hurtigere på markedet og gør
det lettere for offentlige institutioner at efterspørge innovative løsninger. I perioden 2013-
2015 ydes årligt støtte for 135 mio. kr. Ca. hvert fjerde af de støttede projekter i perioden
2010-2012 er delvist digitalt funderet.
Interactive Denmark
Regeringen har fra primo 2014 medfinansieret projektet Interactive Denmark gennem
Markedsmodningsfonden. Interactive Denmark arbejder for at skabe optimale rammer for
computerspilbranchen og står bl.a. for en række forretningsudviklingsforløb, hjælp til at
finde kapital, workshops omkring spiludvikling mv.
Innovationsnetværk
Regeringen medfinansierer 22 innovationsnetværk, bl.a. INFINIT, fornyet i 2014, som
dækker IKT generelt, og FinansIT, etableret i 2014, som fokuserer på IKT i finanssektoren,
samt flere andre netværk med væsentligt IKT-indhold, f.eks. et netværk for sundhed og
velfærdsteknologi (også fra 2014). Innovationsnetværkene giver virksomheder og
videninstitutioner mulighed for at dele viden, udvikle nye ideer og igangsætte konkrete
fælles projekter.
http://top1000.borsen.dk/virksomheder & Erhvervs og Vækstministeriet intern analyse: De 100 største
virksomheder er defineret som: De ikke finansielle danske virksomheder med flest ansatte. I 2012 havde Telenor
Danmark 2.220 ansatte og var dermed nr. 71 på listen. Hovedaktiviteten i Telenor Danmark stammer fra de to
selskaber Sonofon og Cybercity, startet i henholdsvis 1991 og 1995.
21
Erhvervs- og Vækstministeriet: Intern analyse ”Analysemodel til segmentering af digitale virksomheder”, april
2014.
22
Datagrundlaget bygger på en kommende analyse, der udgives af Markedsmodningsfonden. Analysen offentliggøres
af Erhvervsstyrelsen medio 2014.
20
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0014.png
Udmøntning af forskningsreserven
Gennem forskningsreserven udmøntes i 2014 36 mio. kr. til forskning i strategiske
vækstteknologier, herunder produktions- og materialeteknologier samt informations- og
kommunikationsteknologi.
INNO+
Regeringen har udarbejdet et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske
investeringer i innovation, det såkaldte INNO+-katalog. Kataloget udpeger et antal
indsatsområder, der kan danne ramme om samfundspartnerskaber om innovation med
deltagelse af virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Blandt de udpegede
områder er Den intelligente Fabrik, som sigter på fleksibel databaseret produktudvikling og
produktionsstyring, Et Smart Society baseret på udnyttelse af ”Big Data” og Digital læring –
kompetencer til det 21. århundredes arbejdsmarked.
2. IKT-ERHVERVENE: EN DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING OG VÆKST
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0015.png
3. Digitalisering styrker
virksomhedernes
konkurrenceevne
Investeringer i IKT og digitalisering og anvendelse af internettet i forretningen har
en positiv effekt på virksomheders produktivitet og dermed på væksten i dansk
økonomi. En analyse viser bl.a., at IKT-intensive virksomheder i gennemsnit har
2,4 procentpoint højere årlig produktivitetsvækst, og at bruttoværditilvæksten fra
erhvervslivet potentielt kan øges med 2,6-6,5 mia. kr. om året, hvis andelen af
danske virksomheder, der digitaliserer deres interne processer, øges med 1
procentpoint.
23
.
Digitaliseringsgraden er dog fortsat på et relativt begrænset niveau i mange danske
virksomheder
24
. Og undersøgelser har vist, at en stor del af Danmarks såvel som
Europas lavere produktivitetsvækst sammenlignet med USA’s, kan forklares ved,
at amerikanske virksomheder har været bedre til at udnytte de digitale muligheder
til at forny deres virksomheder og skabe vækst.
25
Offentlig digitalisering spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme digitalisering i
erhvervslivet. Gennem fx øget digital kommunikation og obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger understøttes digitaliseringen i virksomhederne.
Big data er desuden et område, der i stigende grad er fokus på. Virksomheder kan
styrke deres bundlinje, hvis de formår at udnytte de stigende mængder af digitale
data, der skabes og lagres. Det gælder både deres egne data men også data fra fx
offentlige myndigheder. En ny undersøgelse tyder dog på, at det fortsat er relativt
få danske virksomheder, som arbejder med Big Data, og at der er uudnyttede
potentialer.
26
ICT, Innovation and Productivity Growth, CEBR, 2013 & Digitalization and Productivity, CEBR 2011: Hvis
andelen af virksomheder, der har digitaliseret mindst en ud af fire specifikke interne processer øges med 1 pct. point,
øges bruttoværditilvæksten fra det private erhvervsliv med mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt. I de fundene resultater er
det implicit antaget at IKT investeringer øger produktiviteten. Der er dog udelukkende tale om sammenhænge mellem
variable, ikke kausale effekter. Det kan derfor ikke udelukkes, at årsagssammenhængen går den anden vej, således at
højproduktive virksomheder vælger at bruge mere IKT.
24
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
25
Produktivitetskommissionen: Infrastruktur, Analyserapport 5, 2014.
26
IRIS Group: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske
konsekvenser, 2013.
23
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0016.png
Virksomhedernes digitaliseringsgrad
Digitaliseringsgraden blandt danske virksomheder øges kun langsomt disse år.
Investeringer i IKT bidrager positivt til arbejdsproduktiviteten, men i 2011 – i
lighed med alle øvrige kapitalinvesteringers bidrag – var bidraget på det laveste
niveau siden 1970’erne. Modsat øvrige investeringers bidrag, var bidraget fra IKT
dog fortsat positivt
27
.
Danske erhvervslivs
digitaliseringsniveau
På tværs af brancher anvender flertallet af SMV’er fortsat digitalisering i meget
varierende omfang, jf. tabel 3.1.
TABEL 3.1 VIRKSOMHEDERNES DIGITALISERINGSNIVEAU 2013
Branche
Danske virksomheder
(5-250 ansatte)
Primære erhverv
Bygge & anlæg
Manuel service
Videntung service
Industri
Handel
Basal
digitalisering
36
54
35
49
21
22
25
Udbredt
digitalisering
40
23
57
15
42
46
24
Avanceret
digitalisering
17
15
0
25
15
23
43
Digitale
forretnings-
koncepter
7
8
9
10
21
10
9
Basal digitalisering:
Ingen eller begrænset IKT-anvendelse, og anvender kun IKT på enkelte eller få
områder – typisk til administration/regnskab og i begrænset omfang til markedsføring/salg.
Udbredt digitalisering:
Anvender IKT indenfor en række af virksomhedens kerneområder, men typisk
”lokale” løsninger med henblik på at forbedre enkeltstående processer
Avanceret digitalisering:
Anvender IKT inden for alle væsentlige dele af virksomheden, og
løsningerne er i stor udstrækning integrerede på tværs af afdelinger/funktioner og i mange tilfælde
også med kunder og leverandører.
Digitale forretningskoncepter:
Virksomheder, der opfylder kriterierne for avanceret digitalisering, og
hvor forretningsgrundlag og forretningsudvikling i høj grad er knyttet til innovativ anvendelse af IKT, fx
digitale løsninger og intelligente produkter med indlejret IKT.
Kilde:: IRIS Group: Note: Baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2013 (n=428). At andelen af
virksomheder med avanceret digitalisering er nul for bygge anlæg skal ses i lyset af det relativt begrænsede antal
besvarelser fra specielt denne sektor.
Der kan dog også observeres betydelig variation i virksomhedernes
digitaliseringsgrad inden for de enkelte brancher. Indenfor alle brancher findes
således digitale frontløbere med digitale forretningskoncepter. Hvis der ses bort
fra videntung service, der ikke overraskende er førende på digitale
forretningskoncepter, er mellem 7 og 10 pct. af virksomhederne i de øvrige
brancher således i denne kategori. Et eksempel på en digital frontløber inden for
industrien er en dansk dyneproducent, der ved brug af højteknologisk produktion
27
Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriets egne beregninger.
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0017.png
og en gennemdigitaliseret forretning, er i stand til at konkurrere på pris selv i
Kina.
28
Ses der på udviklingen i virksomhedernes anvendelse af en række af de mest
udbredte digitale løsninger, tegner der sig et broget billede af fremdriften i dansk
erhvervslivs digitalisering, jf. figur 3.1.
E-køb*
Automatiseret ordremodtagelse
Automatiseret ordreafgivelse
Automatiseret bogføring
ERP - forretningsprocesstyring*
Automatiseret lager
E-salg*
CRM - kunderelationsstyring
Cloud computing*
Automatiseret produktion
Automatiseret distribution
Figur 3.1
Danske virksomheders
digitalisering fra 2010-2012
Note: *)Angiver 2013-tal.
0%
10%
2012
20%
30%
2010
40%
50%
60%
70%
80%
Kilde:: Danmarks Statistik: It-anvendelse i virksomhederne, 2012 & It-anvendelse i virksomhederne, 2013.
Anvendelsen af en række digitale løsninger er øget fra 2010 til 2012. Det gælder
bl.a. anvendelsen af kunderelations-styringssystemer, såsom CRM-systemer
29
til at
håndtere kundeinformationer, digitale løsninger til E-handel (såvel til køb og
salg), og ERP-systemer
30
, der integrerer alle virksomhedens IKT-systemer i ét
samlet system. Omvendt synes brugen af andre digitale løsninger at være
stagneret, herunder bl.a. til cloud computing.
31
Sammenlignes dansk erhvervsliv med gennemsnittet for EU på en række
digitaliseringsparametre, ligger danske virksomheder pænt over gennemsnittet,
særligt på e-handel, jf. tabel 3.2.
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
Fx Customer Relationship Management (CRM) systemer, som er systemer til at indeholde relationer, transaktioner
og andet data om kunder.
30
Enterprise resource planning (ERP) er betegnelsen for et softwareprogram, der håndterer størstedelen af en
virksomheds funktionelle områder. ERP kan fx integrerer alle virksomhedens funktioner såsom ordrebehandling, salg,
indkøb, lagerstyring og økonomisystem.
31
Baggrunden for faldene i automatiserede interne processer er uklart, og kan muligvis tilskrives stikprøveusikkerhed
og en påvirkning fra ændret placering i spørgeskemaet fra Danmarks Statistik.
29
28
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0018.png
International placering
TABEL 3.2 DIGITALISERING I INTERNATIONAL KONTEKST 2013
(PCT AF VIRKSOMHEDER DER ANVENDER )
Hjemmeside
E-køb
E-salg
Automatiseret
informationsdeling
(modtagelse/afgivel
se af ordre)
49 / 42
49 / 42
41 / 34
Danmark
Top-5 EU*
EU-27 gennemsnit
92
89
73
78
61
37
30
27
16
Kilde:: Eurostat, data på automatiseret informationsdeling fra 2012.
Note: *) Baseret på simpelt gennemsnit.
National og tværnational e-
handel
Internettet anvendes i stigende omfang af virksomhederne i deres salgs- og
indkøbsprocesser. I 2013 anvendte 78 pct. af de danske virksomheder internettet
til indkøb, en stigning fra 74 pct. i 2011, mens 30 pct. anvendte nettet til salg
hvilket er en stigning på 1 procent point siden 2011.
Selvom danske virksomheder ligger langt over gennemsnittet i EU i anvendelsen
af e-handel, involverer en relativt lille del salg til udenlandske kunder. Andelen af
virksomhederne, der sælger til kunder i EU og kunder i lande uden for EU, er
henholdsvis 10 og 6 pct. Det er færre end i de bedste lande i EU, fx Island og
Luxembourg. Danske forbrugere lagde i 2013 13,7 mia. kr. i udenlandske
netbutikker, det er en stigning på 2,7 mia. kr. fra 2012. Til sammenligning
handlede udenlandske forbrugere for 3 mia. kr. i danske netbutikker i 2012
32
.
Danmark har således et betydeligt ”e-handelsunderskud”.
Et mere sammenhængende digitalt indre marked vil bidrage til øget nethandel i
hele Europa. Det vil styrke danske netbutikkers muligheder for at afsætte varer til
500 mio. europæiske forbrugere og kan bidrage til at reducere det danske e-
handelsunderskud. Det er estimeret, at et velfungerende digitalt indre marked vil
kunne øge det europæiske BNP med 4,1 pct. frem mod 2020, svarende til cirka
3.700 mia. kr.
33
Der er blandt andet vedtaget et direktiv om fælles standarder for e-identifikation
og e-signaturer samt et direktiv om øget anvendelse og standardisering af e-
fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. Begge forslag vil bidrage til et
mere sammenhængende digitalt indre marked og lette de administrative byrder for
erhvervslivet.
Automatisering og robotter
Der er i regeringen fokus på at styrke vilkårene for avanceret produktion i
Danmark. Gennem brug af robotteknologi og mere digitaliseret produktion vil
virksomhederne hurtigt og omkostningseffektivt kunne udvikle og producere
kundespecifikke produkter. Produktion i mindre skala bliver således mere
konkurrencedygtig i takt med, at priserne på fx robotteknologi falder. Det giver
FDIH & Dansk Erhverv. 2012 er seneste år for udenlandsk forbrug.
Copenhagen Economics: Udarbejdet for EU-kommissionen: The Economic Impact of a European Digital Single
Market, 2010.
33
32
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0019.png
nye muligheder for Danmarks store underskov af små og mellemstore
virksomheder.
Fra 1990 til 2011 har antallet af installerede industrirobotter i Danmark udviklet
sig fra knap 500 til godt 5.500. Fra 2010 til 2011 blev der installeret ca. 400 nye
robotter, hvilket svarer til en forøgelse på knap 9 pct. af det samlede antal robotter.
Internationalt ligger Danmark med godt 150 industrielle robotter per 10.000
medarbejdere i industrien på en sjetteplads i OECD. Danmark ligger nogenlunde
på niveau med Sverige og USA, men efter Tyskland med 273 industrielle robotter
per 10.000 medarbejdere i industrien.
34
Copenhagen Business School vurderer, at produktiviteten i produktionserhvervene
i Danmark kan øges med op til 15 pct., hvis man på tværs af brancher
automatiserer i samme udstrækning som i de lande, hvor virksomhederne er mest
automatiserede. Særligt i små og mellemstore virksomheder kan automatisering
bidrage til øget produktivitet
35
.
Digitale forretningsmodeller
og indlejring af IKT i produkter
Digital innovation findes i alle brancher og ikke bare indenfor IKT-erhvervene. 7
pct. af de danske SMV’er angiver at have udviklet digitale forretningskoncepter,
og indenfor videntung service er tallet 21 pct.
36
Det kan fx være, når en
handelsvirksomhed udvider med en online forretning, eller når der udvikles
digitale platforme til håndtering af alt fra bolighandler til finansielle transaktioner.
Dansk erhvervsliv forventer indenfor de kommende 3 til 5 år i stigende grad at
realisere gevinsterne ved at forbedre deres forretningsmodel og løsninger gennem
anvendelsen af IKT, jf. figur 3.2.
Lavere administrationsomk.
Øget produktivitet pr. medarbej.
Lavere produktionsomk.
Effektive informationsstrømme
Øget service til kunder m.fl.
Bedre ledelsesgrundlag
Effektiv salg og markedsføring
Øget fleksibilitet
Forbedrede produk./ydelser
Øget indsigt i kundebehov
Figur 3.2
Realiserede og forventede
gevinster ved digitalisering
Andel af danske SMV’er
Ændret forretningsmodel
0%
10%
I dag
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
3-5 år
Kilde: IRIS Group 2013.
34
35
International Federation of Robotics (IRF).
CEBR & Copenhagen Economics, AIM-projektet: Hvor Automatiseret er den danske fremstillingsindustri? 2013.
36
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0020.png
Cirka hver femte virksomhed angiver at have indlejret IKT i deres produkter eller
løsninger i dag. Eksempler på dette er, når ny elektronik og software indlejres i fx
mobiltelefoner, medicinsk og industrielt udstyr og derigennem gør produkterne
”intelligente”. Der sker i disse år også en markant stigning i maskiner og
produkter, der er i stand til at kommunikere automatisk via internettet – det
såkaldte ”internet of things”. Det kan blandt andet aflæses i en stigning i de
såkaldte telemetriabonnementer. Typisk benyttes de til automatisk aflæsning af
måledata, fx på elforbrug. Antallet af telemetriabonnementer i Danmark er steget
fra knap 200.000 i 2007 til knap 823.000 i slutningen af 2013. Alene fra
slutningen af 2012 til slutningen af 2013 er der kommet 133.000 nye
abonnementer til.
37
Barrierer for øget
digitalisering i dansk
erhvervsliv
Undersøgelser har vist, at virksomhederne møder en række barrierer, som gør, at
de ikke fuldt ud udnytter mulighederne for at digitalisere deres forretning.
Barriererne varierer efter bl.a. digitaliseringsniveau og branche, men omfatter ofte
en kombination af manglende ressourcer (både tid og økonomi), en oplevet høj
markedspris på IKT-løsninger samt usikkerhed om potentielle gevinster af øget
digitalisering
38
.
For de mindst digitale virksomheder er det ofte manglende erfaring og viden om
de digitale muligheder, som holder dem tilbage. For de mest digitale virksomheder
opleves manglende adgang til IKT-kompetencer (specialiserede og generelle) og
finansiering som de største barrierer
39
.
Kompetencer – udbud og
efterspørgsel stiger
Optaget på IKT-uddannelser er øget markant siden 2005. Det har bl.a. medført, at
antallet af IKT-uddannede – både fra de videregående universitetsuddannelser,
erhvervsakademierne og professionshøjskolernes IKT-uddannelser – er steget med
7,2 pct. siden 2009. Det skal imødekomme det stadigt stigende behov for IKT-
kompetencer i erhvervslivet
40
og oplevede udfordringer i forhold til at rekruttere
IT-specialister
41
. Samtidig kan det dog konstateres, at ledigheden blandt IKT-
uddannede fortsat er på et højere niveau i 2012, end den var i 2009 – omend IKT-
ledigheden er faldet fra 2010-12.
Befolkningens og dermed arbejdsstyrkens digitale kompetencer ligger blandt de
førende i EU.
42
Det gælder både bruger- og skaberkompetencer
43
. Det danner et
godt dansk udgangspunkt for at realisere konkurrencefordele gennem
digitalisering, og understreger vigtigheden af et fortsat fokus, så den position kan
fastholdes.
Regeringen vil i 2014 lancere en vækstplan for området IKT og digital vækst med
tiltag, der adresserer barrierer for øget digital vækst og understøtter, at dansk
Erhvervsstyrelsen: Telestatistikken andet halvår 2013.
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
39
IRIS Group: Digitalisering af dansk erhvervsliv, 2013.
40
Rambøll: It i praksis, 2013.
41
EU-Kommissionen: E-Skills for Jobs in Europe: Measuring progress and moving ahead, 2014. Tallene fra EU-
Kommissionen viser, at det forventes, at EU kommer til at have 700.000 ubesatte nye IKT-relaterede stillinger i 2015.
42
Eurostat: Digital scoreboard, 2014.
43
EU Kommissionen definer digitale kompetencer som
”Overbevisende og kritisk brug af information- og
kommunikationsteknologi (IKT) til arbejde, fritid og kommunikation. Digitale kompetencer inkluderer både basale
IKT-brugerkompetencer og den kritiske og kreative brug af IKT.”
EU-Kommissionen: EU Skills Panorama Analytical
Highligts, 2012
38
37
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0021.png
erhvervsliv udnytter potentialerne i digitalisering. Digitalisering indgår også på
forskellig vis i de syv fremlagte vækstplaner for danske styrkepositioner
44
, som
regeringen har lanceret i de seneste to år, jf. boks 3.2.
BOKS 3.1 EKSEMPLER PÅ DIGITALE INITIATIVER I UDVALGTE
LANCEREDE VÆKSTPLANER
Kreative erhverv og design:
Vækstplanen indeholder tiltag om styrket vækst i de digitale, kreative erhverv, bedre
beskyttelse og kommerciel udnyttelse af IPR, og initiativer til at styrke udbuddet af lovligt
kreativt indhold på internettet.
Sundheds og velfærdsløsninger:
I vækstplanen tages der bl.a. initiativ til en national strategi for adgang til danske
sundhedsdata og etablering af én effektiv indgang til nationale sundhedsdata, styrket
regionalt samarbejde om teknologioverførselsenheder, og at Danmarks position som
afprøvningsland for telemedicin og mobile løsninger skal udbygges.
Turisme:
Vækstplanen indeholder udvikling af en online bookingplatform ”Denmark Direct”, og en
evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale WIFI-hotspots til flere kommuner.
Offentlig digitalisering: Fremme af vækst i dansk
erhvervsliv
Offentlig digitalisering med
klart blik for offentlige og
private gevinster
Offentlig digitalisering kan bidrage til at realisere effektiviseringer og styrke den
offentlige service. Samtidig kan velfungerende offentlige digitale løsninger lette
og smidiggøre administrative processer i virksomhederne, frigive tid til at drive
virksomhed og dertil skubbe til virksomhedernes digitalisering. Offentlig
digitalisering skal derfor ske med et klart blik for gevinsterne for såvel det
offentlige som virksomhederne.
Danmark er blandt de lande i verden, som er længst fremme med digitaliseringen
af den offentlige sektor, og stort set alle virksomheder gør brug af offentlige
digitale løsninger.
45
I det seneste år er der taget en række tiltag for at styrke den
digitale kommunikation med virksomhederne, jf. boks 3.3.
BOKS 3.2 ERHVERVSRETTET OFFENTLIG DIGITALISERING 2013
Digital post
Digital Post er en sikker post- og arkivløsning, der skal udbrede digital kommunikation
mellem det offentlige, borgere og virksomheder og dermed føre til effektiviseringer i det
offentlige. Digital Post har siden 2010 været et frivilligt tilbud på Virk.dk, som ganske få
virksomheder benyttede sig af. Fra 1. november 2013 blev det obligatorisk for
virksomheder, foreninger mv. at kunne modtage digital post fra det offentlige. Det vurderes,
at næsten alle aktive virksomheder i dag er klar til at anvende deres digitale postkasse.
44
De øvrige syv styrkepositioner er: De kreative erhverv og design, Det Blå Danmark, Sundheds og
velfærdsløsninger, Energi og Klima, Fødevarer, Turisme og oplevelsesøkonomi, og Vand, bio og Miljøløsninger.
45
Danmarks Statistik: Virksomhedernes brug af IT, 2011.
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0022.png
Virk.dk
Virk.dk er den fællesoffentlige erhvervsrettede servicekanal, hvor virksomheder bl.a. kan
håndtere deres indberetninger til det offentlige. Danske virksomheder foretog i 2013 i alt
3,7 mio. indberetninger via Virk.dk mod 3,4 mio. i 2012. Virk.dk sparede danske
virksomheder for administrative byrder svarende til 617 årsværk i 2013.
Digitale regnskaber
Danmark er et af de første lande i verden, der obligatorisk indsamler regnskaber i
struktureret data. Fra den 30. juni 2012 blev det obligatorisk for danske virksomheder at
indberette deres årsrapporter digitalt. Overgangen sker gradvis, og i 2013 har
Erhvervsstyrelsen modtaget over 210.000 digitale årsrapporter fra små og store
virksomheder. I 2014-2015 overgår de børsnoterede virksomheder til digital indberetning.
NemID
NemID er et af fundamenterne for sikker digital kommunikation. I 2014 bliver NemID og
NemID medarbejdersignatur tilgængelig på mobile enheder som smartphones og tablets.
Den næste generation af digital signatur skal desuden i udbud så en ny aftale kan træde i
kraft i 2017. Der skal i 2014 igangsættes en foranalyse, som kan udgøre et fundament for
beslutning om en fremtidig løsning. Som en del af forberedelsen til udbuddet indgår en
undersøgelse af, hvorledes andre sammenlignelige lande benytter digitale signaturer, samt
hvilke behov der er til en ny løsning og hvorledes it- og sikkerhedsarkitektur kan designes i
en ny løsning.
Derudover rummer udvikling af fremtidens digitale velfærdsservices et betydeligt
potentiale for innovation, vækst og jobskabelse i det private erhvervsliv.
BOKS 3.3 DIGITALE VELFÆRDS- OG SUNDHEDSSTRATEGIER
Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i september 2013 den Fællesoffentlige strategi
for digital velfærd, som indeholder fælles mål og konkrete initiativer for digitaliseringen af
undervisnings-, social-, og sundhedsområdet. Strategien bidrager til at give dansk
erhvervsliv og forskning pejlemærker for de produkter og services, der efterspørges af den
offentlige sektor i de kommende år. Strategien indeholder blandt andet tre målsætninger
for det telemedicinske område med fokus på at udbrede dokumenterede gode løsninger,
afprøve løsninger på nye områder og udbygge den nationale it-infrastruktur.
Ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet 2013-2017
Regeringen, KL og Danske Regioner offentliggjorde i juni 2013 en ny strategi for det videre
arbejde med digitalisering af sundhedsvæsenet frem mod 2017. Med strategien fortsættes
arbejdet med at udbygge den fællesoffentlige it-infrastruktur på sundhedsområdet, bl.a. til
brug for telemedicin. Udbygningen sker med udgangspunkt i internationalt anerkendte it-
standarder og giver derved virksomheder bedre muligheder for i stor skala at teste og
udvikle nye standardiserede produkter og løsninger til både danske og internationale
markeder.
Den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi løber til udgangen af 2015.
I arbejdet med den næste digitaliseringsstrategi vil der blive indhentet og
inddraget erfaringer og input fra bl.a. erhvervslivet. Virksomhederne kan bidrage
med ideer til, hvordan den offentlige digitaliseringsindsats kan understøtte
moderniseringen af samfundet såvel som realiseringen af de digitale muligheder i
erhvervslivet.
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0023.png
Data og digital sikkerhed
Mængden af data, der genereres og lagres, vokser disse år kraftigt i takt med, at
virksomheder og det offentlige digitaliserer flere og flere processer, og
anvendelsen af internettet øges. Formår virksomhederne at udnytte disse data i
optimeringen og udviklingen af deres forretning, kan det indebære betydelige
vækstmuligheder
46
.
Men udnyttelsen af datamængderne stiller også nye krav til virksomhedernes evne
til at omstille og udvikle sig, bl.a. i form af nye typer kompetencer,
ledelsestilgange og forretningsmodeller. Samtidig rummer dataanvendelsen
vigtige opmærksomhedspunkter, bl.a. i forhold til digital sikkerhed og
persondatabeskyttelse.
Big data kan skabe effekter i
alle dele af værdikæden
En ny undersøgelse, der afdækker dansk erhvervslivs brug af data viser, at der er
et stort vækstpotentiale i brug af data, men at det stadig kun er meget få
virksomheder i Danmark, der arbejder med data
47
. Frontløberne er enten unge
iværksættervirksomheder, der er født datadrevne og fx bruger offentlige data i
deres produktudvikling. Eller også er det større virksomheder, som længe har
anvendt business intelligence i deres beslutningsprocesser og nu har taget skridtet
videre og arbejder mere avanceret med data.
Undersøgelsen peger på en række drivkræfter og barrierer for brug af big data.
Virksomhedernes eksisterende digitaliseringsniveau og konkurrencepres er vigtige
drivkræfter for anvendelse af big data. Omvendt peger frontløbervirksomhederne
bl.a. på manglende adgang til analytikere med forretningsforståelse, adgang til
offentlige data og manglende kompetencer og viden om potentialet på
ledelsesniveau som barrierer, der hæmmer brugen af data.
Den høje digitaliseringsgrad i det danske samfund, både i den offentlige og private
sektor, giver dansk erhvervsliv et godt udgangspunkt for at udnytte data til
innovation og vækst. For eksempel ligger den offentlige sektor inde med
betydelige mængder af data om fx geografi, regnskaber og miljø, som – i det
omfang de er tilgængelige – kan udnyttes af virksomhederne i deres
forretningsudvikling.
BOKS 3.4 ØGET TILGÆNGELIGGØRELSE AF OFFENTLIGE DATA
Gratis adgang til regnskabsdata og mere tryghed i handelen
Regeringen vil give gratis adgang til regnskabsdata og stille en digital løsning til rådighed,
der gør det let for virksomhederne at søge på udvalgte kunder ligesom det bliver muligt for
virksomheder at bygge regnskabsoplysninger ind i egne systemer fx faktureringssystemer
og kundedatabaser eller udvikle nye services baseret på data fra regnskaber. Endvidere vil
regeringen udrulle eSKATdata, som sænker den finansielle sektors omkostninger til
indsamling af data til brug for kreditvurdering.
IRIS Group: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske
konsekvenser, 2013.
47
IRIS Group: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske
konsekvenser, 2013.
34
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0024.png
Offentlige data, PSI og grunddataprogrammet
Den offentlige sektor indsamler, producerer og formidler mange informationer og data med
henblik på at varetage sine offentlige opgaver. Det gælder f.eks. oplysninger om økonomi,
geografi, vejrforhold, turisme, erhvervsforhold, patentrettigheder og uddannelse. Når data
allerede er udarbejdet i forbindelse med offentlige myndigheders løsning af egne opgaver,
er der samfundsøkonomisk gevinst i at udnytte disse informationer så meget som muligt.
Dette er rationalet bag EU’s ”Public Sector Information”-direktiv (PSI-direktivet), som er
implementeret i dansk lov i form af ”PSI-loven”, og som definerer retten til at videreanvende
offentlige informationer og data. Det skal også forbedre erhvervslivets muligheder for at
udnytte de offentlige data.
Virk.data og innovation camp
Som en del af regeringens grunddataprogram blev der i 2013 frigivet en række centrale
datasamlinger fra offentlige myndigheder, herunder virksomhedsdata fra Erhvervsstyrelsen
og kort- og matrikeldata fra Geodatastyrelsen, til gratis brug for borgere og virksomheder.
Erhvervsstyrelsen arbejder på at fremme erhvervslivets adgang til og anvendelse af disse
erhvervsrettede data. Det sker bl.a. gennem en ny hjemmeside virk.data, hvor samtlige
data fra Erhvervsstyrelsen fremadrettet udstilles i en let tilgængelig, brugervenlig form. I
foråret 2014 er afholdt en række events, hvor danske virksomheder gennem en innovation
camp og en prototypeudvikling udfordredes til at udvikle produkter baseret på offentlige
data. Eksempler er udnyttelse af adressedata, energidata og geodata til at illustrere
potentialet for energioptimering i bygninger. Et andet eksempel er at udvikle en digital
certifikatbank, der samler håndværkercertifikater udstedt af forskellige
uddannelsesinstitutioner, således at ansættelsesprocessen lettes og kvaliteten af arbejdet
understøttes. De løsninger, som udvikles, vil blive udstillet på Virk Data Markedsplads fra
september 2014.
Digital tillid og privacy
Jo mere digitale og internetbaserede organisationer er, og jo mere de interagerer
digitalt med deres kunder, jo vigtigere bliver håndtering af digital sikkerhed og
privacy.
Undersøgelser tyder på, at kun en lille gruppe af de adspurgte virksomheder (2
pct.) regner risikoen for at blive ramt af IKT-kriminalitet for at være stor
48
. Noget
tyder dog på, at flere faktisk rammes. 12 pct. af de adspurgte virksomheder –
svarende til hver 10. virksomhed – er således blevet ramt indenfor det seneste år.
49
På trods heraf har over halvdelen (56 pct.) ikke øget investeringerne i deres IKT-
sikkerhed.
Omkring 78 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at sikkerhedsproblemer
har medført en udskydelse af brugen af cloud- og mobile løsninger på over et år,
og 43 pct. svarer, at det har givet anledning til en forsinket forretningsudvikling
med et år eller mere
50
.
48
IT-Branchen & Dansk Erhverv: IT-kriminalitet og danske virksomheder. Undersøgelsen forventes offentliggjort
maj 2014. 537 af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har svaret på undersøgelsen.
49
Virksomheder blev i undersøgelsen spurgt til, om deres virksomhed inden for de seneste 12 måneder har været
udsat for it-kriminalitet, fx hacking, virusangreb, forsøg på at aflure adgangskoder, kundeoplysninger,
virksomhedsdata, stjæle penge eller svindle med betalingskort.
50
World Economic Forum & McKinsey Institute: Risk and Responsibility in a Hyperconnected world, 2014.
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0025.png
Samtidig peger næsten 30 pct. af virksomhederne på, at styrket datasikkerhed er et
væsentligt vilkår i forhold til at fremme virksomhedens digitalisering samt
udnyttelsen heraf.
51
BOKS 3.5 STYRKET DIGITAL SIKKERHED OG PRIVACY
Cookies
De danske cookieregler er implementering af EU’s e-databeskyttelsesdirektiv. Reglerne,
der indfører krav om samtykke fra brugeren ved brug af cookies, er indført med henblik på
at styrke privatlivsbeskyttelsen på de digitale platforme og således også tilliden til digitale
tjenester. Erhvervsstyrelsen udsendte i april 2013 en opdateret vejledning til efterlevelse af
reglerne.
Center for Cybersikkerhed
2013 var første år for Center for Cybersikkerhed, der har som hovedopgave at styrke
Danmarks modstandsdygtighed mod cybertrusler. Primo 2014 har centeret fx. udgivet en
trusselvurdering om avancerede cyberangreb mod virksomheder (APT-angreb), og
centeret har i november 2013 sammen med Digitaliseringsstyrelsen udgivet en køreplan til
bedre cybersikkerhed ”Cyberforsvar der virker”.
51
IRIS Group: Digitalisering af erhvervslivet, 2013 & IT-Branchen: Digitalisering af danske virksomheder, 2013.
3. DIGITALISERING STYRKER VIRKSOMHEDERNES KONKURRENCEEVNE
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0026.png
4. En veludbygget digital
infrastruktur
Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur.
Stort set alle har adgang til basale bredbåndsforbindelser på 2 Mbit/s download,
og Danmark er helt i front internationalt i forhold til antallet af husstande og
virksomheder, som har abonnement på en bredbåndsforbindelse.
52
Der er dog fortsat områder rundt om i landet, hvor borgere og virksomheder ikke
har adgang til de bredbåndshastigheder, som de ønsker. Samtidig er der et
begrænset optag af høje bredbåndshastigheder. Efterspørgslen efter
højhastighedsbredbånd er således noget lavere end i lande som fx Sverige og
Finland.
Der er generelt også en god udendørs mobildækning i hele landet. Dækningen
opleves dog ikke nødvendigvis som tilfredsstillende. Oplevelsen af
mobildækningen påvirkes bl.a. af kvaliteten af mobiltelefonernes antenner og af
byggematerialer, isolering mv., som dæmper signalet indendørs.
Med udspillet
”Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark”
præsenterede
regeringen i marts 2013 22 konkrete initiativer, som fremmer mobil- og
bredbåndsdækningen yderligere. Udspillet er ved at blive eksekveret, og den fulde
effekt af tiltagene vil slå igennem de kommende år.
Bredbånds- og mobildækningen i Danmark
Bredbåndsdækning
Regeringen har en målsætning om, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal
kunne få adgang til bredbånd med hastigheder på 100 Mbit/s download og 30
Mbit/s upload. Og udviklingen går den rigtige vej. De seneste år har der været en
betydelig vækst i andelen af husstande og virksomheder i Danmark, der har
adgang til bredbånd med høje hastigheder.
I 2013 havde 70 pct. af de danske husstande og virksomheder adgang til bredbånd
med en hastighed på minimum 100 Mbit/s download. Det er en stigning på næsten
50 procent-point siden 2010.
53
I 2010 havde 28 pct. adgang til mindst 30 Mbit/s
upload. I 2013 var denne andel steget til 58 pct., jf. tabel 4.1.
52
53
OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2013.
Erhvervs- og Vækstministeriet: Bredbåndskortlægning 2010-2013.
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0027.png
TABEL 4.1 BREDBÅNDSDÆKNING 2010-2013
Estimeret dækning i pct.
for hele Danmark
2 Mbit/s download
2 Mbit/s upload
10 Mbit/s download
10 Mbit/s upload
30 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
100 Mbit/s download
100 Mbit/s upload
2010
99,7
90
90
44
71
28
23
22
2011
99,9
94
94
54
77
32
36
28
2012
99,9
97
96
75
79
36
60
30
2013
99,9
98
96
81
81
58
70
55
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 2010-2013.
Den positive udvikling i adgangen til bredbånd med høje hastigheder skyldes bl.a.
en opgradering af kabel-tv-nettet de seneste år, som indebærer, at der kan udbydes
højere og højere hastigheder via nettet.
Der er dog fortsat områder spredt over hele landet, hvor adgangen til
højhastighedsbredbånd er mindre god, og hvor husstande og virksomheders ikke
kan få de høje hastigheder, som de ønsker. Områderne med ringere dækning
findes især på Bornholm, Lolland, Norddjurs, Nordfyn, Langeland og flere danske
småøer.
BOKS 4.1 BEDRE BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
Regeringen har stillet dækningskrav i 800 MHz-auktionen, som betyder at 99,8 pct. af alle
husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre, senest i 2015 har adgang til
mobil bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s download.
I 2016 skal der holdes auktion over frekvenser i 1800 MHz-frekvensbåndet, som er
velegnet til mobilt bredbånd og mobiltale, hvor der ligeledes vil være fokus på at sætte
dækningskrav.
Danmark ligger nummer ni i en europæisk sammenhæng, for så vidt angår adgang
til højhastighedsnet med hastigheder på mindst 30 Mbit/s download. Danmark
halter lidt efter de førende lande Malta, Holland, Belgien, Luxembourg m.fl., som
alle har en dækning på over 93 pct. I Danmark er dækningen estimeret til 81 pct.
54
Efterspørgsel efter bredbånd
Danmark er med knap 40 solgte abonnementer per 100 indbyggere blandt de lande
i OECD, hvor den største andel af befolkningen har abonnement på bredbånd.
55
54
EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013. Kommissionen anvender en beregningsmetode, som
resulterer i dækningstal, som er forskellige fra dækningstallene i Erhvervs- og Vækstministeriets
Bredbåndskortlægning 2013. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med de danske kortlægningstal.
55
OECD Broadband Portal: Fixed and wireless broadband subscriptions per 100 inhabitants, June 2013.
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0028.png
Der efterspørges generelt set højere og højere hastigheder.
56
Medianhastigheden
kan ses som et udtryk for den hastighed på bredbånd, der aktuelt efterspørges hos
danske virksomheder og husstande.
57
Medianhastigheden for abonnementer på
bredbånd er støt stigende for både borgere og virksomheder. I 2013 var den 20,4
Mbit/s download og 1,9 Mbit/s upload.
58
Det er mere end en fordobling siden
2009. Danske virksomheder med mindst ti ansatte tegner desuden i stigende grad
abonnement på højhastighedsforbindelser. I 2013 havde 21 pct. af disse
virksomheder en forbindelse på mindst 100 Mbit/s download, hvilket er en
stigning fra 16 pct. året før, jf. figur 4.1.
59
Andelen af solgte abonnementer på bredbåndsforbindelser med høje hastigheder
halter dog fortsat efter udbuddet. Medio 2013 var der i Danmark i gennemsnit
1,2
solgte abonnementer med en markedsført downloadhastighed på minimum 100
Mbit/s per 100 husstande og virksomheder.
Min. 100
Mbit/s
Min. 30 Mbit/s Min. 30 Mbit/s Min. 100
upload
download Mbit/s upload download
Adgang
Solgte
Adgang
Solgte
Adgang
Solgte
Adgang
Solgte
Figur 4.1
Andel af husholdninger og
virksomheder med adgang til
bredbåndshastigheder samt antal
solgte abonnementer per 100
husholdninger og virksomheder
0
10
20
30
2010
40
2013
50
60
70
80
Kilde:: Erhvervs- og Vækstministeriets Bredbåndskortlægning 2010 og 2013, samt Erhvervsstyrelsens Telestatistik
første halvår 2013.
Andelen af solgte abonnementer med 100 Mbit/s download er en hel del mindre
end i fx Sverige, som ligger i spidsen i EU med en andel på 27,2 pct. medio
2013.
60
I sammenligning med de øvrige EU-medlemslande ligger Danmark
nummer 21 og betydeligt under EU-gennemsnittet, jf. figur 4.2.
61
Erhvervsstyrelsen, Telestatistik første halvår 2013.
Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten har samme eller højere
hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på den måde et estimeret billede af
den typiske markedsførte hastighed på de solgte abonnementer.
58
Erhvervsstyrelsen: Telestatistik første halvår 2013.
59
Danmarks Statistik: It-anvendelse i virksomheder 2013.
60
EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
61
EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
57
56
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0029.png
30%
25%
20%
15%
10%
5%
Figur 4.2
Fastnet bredbåndsabonnementer
med 100 Mbit/s download som
andel af alle abonnementer, første
halvår 2013
Kilde:: EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
Mobil data
Adgang til mobil datakommunikation har i stigende grad afgørende betydning for
virksomheder, for offentlig service og for vores fritidsliv. I Danmark er
udviklingen i mobildatatrafik steget markant fra 2008 til 2013, og der er ikke
udsigt til, at kurven flader ud. Regeringen arbejder for at frigøre yderligere
frekvenser, der i fremtiden kan anvendes til mobilt bredbånd, herunder i
særdeleshed 700 MHz-frekvensbåndet.
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Figur 4.3
Total Mobil datatrafik t
Mio. gigabyte i perioden i Danmark
1.H. 2.H. 1.H. 2.H. 1.H. 2. H. 1. H. 2. H. 1. H. 2. H. 1. H. 2. H.
2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013
Kilde: Erhvervsstyrelsen: Telestatistik andet halvår 2013.
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
Sverige
Romanien
Letland
Portugal
Belgien
Finland
Litauen
Nederla…
Frankrig
EU
Irland
Slovakiet
Estland
Slovenien
Spanien
Ungarn
Bulgarien
Tyskland
Tjekkiet
Østrig
Polen
Danmark
Storbritt…
Luxemb…
Malta
Cypern
Italien
Grækenl…
0%
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0030.png
Mobil tale
I international sammenhæng er mobildækningen i Danmark god. Dækningen med
3G i Danmark er fx blandt de bedste i Europa.
62
I 497 af Danmarks 586 postnumre
er den geografiske udendørsdækning bedre end 99 pct. hos mindst ét
mobilselskab, hvis der anvendes en mobiltelefon med gode modtageegenskaber.
Det viser den seneste mobilkortlægning fra 2013. I 2012 var det tilfældet i 477
postnumre.
63
Teleselskaberne investerede samlet for ca. 6 mia. kr. i IKT-infrastruktur i 2012
(målt i faste 2009-priser), jf. figur 4.4. Det er 6 pct. lavere end året før og det
laveste niveau i de sidste ti år. Siden 2008 er de årlige investeringer faldet med 3,6
mia. kr. Teleselskabernes investeringsgrad, målt som investeringers andel af
omsætningen, er dog fortsat på niveau med investeringerne i den danske økonomi
som helhed (målt som andel af BNP), og blandt de højeste i Europa. I 2011 havde
den danske telekommunikationsbranche således den tredje højeste
investeringsgrad i Europa med 21 pct. sammenlignet med EU-gennemsnittet på
lige under 13 pct.
64
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Investeringer i infrastruktur
Figur 4.4
Investeringer i IKT-infrastruktur i
Danmark i faste priser (2009)
NAT01 og NAT06.
Kilde: Erhvervsstyrelsens Økonomiske Nøgletal for Telebranchen for 2009-2012 og Statistikbanken.dk: Tabel
Forbedrede rammer for
investeringer i infrastruktur
Regeringen har fokus på at styrke rammerne for telebranchens investeringer i den
digitale infrastruktur – både gennem national regulering og EU-regler, jf. boks 4.2.
Eksempelvis er planloven ændret, så mobiludbygningen i bl.a. tyndt befolkede
områder kan ske nemmere og hurtigere, og der er skabt klarere rammer for
kommuner og regioners udleje af arealer til mobilmaster og -antenner.
BOKS 4.2 BEDRE RAMMER FOR INVESTERINGER I
INFRASTRUKTUR
62
63
EU-Kommissionen: Digital Agenda Scoreboard 2013.
Erhvervs- og Vækstministeriet: Mobiltkortlægning 2013.
64
Erhvervsstyrelsen: Økonomiske Nøgletal for Telebranchen for 2009-2012. IMF: World Economic Outlook.
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Investeringer
Investeringsgrad (højre akse)
Investeringsgrad - hele økonomien (højre akse)
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0031.png
Bedre muligheder for mobilantenner i det åbne land
I 2013 blev planloven ændret, så der ikke længere kræves landzonetilladelse til opsætning
af mobilantenner på eksisterende master, siloer eller høje skorstene. Herved er der skabt
grundlag for en nemmere og hurtigere mobiludbygning i bl.a. tyndt befolkede områder.
Klare rammer for kommunernes udlejning
Med en ændring af teleloven blev der i 2013 skabt klare lovgivningsmæssige rammer for
kommuners og regioners udlejning af arealer mv. til mobilmaster og – antenner. Afhængigt
af en konkret vurdering kan kommunen eller regionen fastsætte en lav eller ingen leje i
områder med spinkelt kundegrundlag. En række kommuner har på nuværende tidspunkt
udnyttet disse muligheder.
Bedre vilkår for udrulning af højhastighedsforbindelser
Der er i maj 2014 vedtaget EU regler, der skal gøre det billigere at udrulle
højhastighedsbredbånd. Gennem bl.a. øget annoncering og koordinering af gravearbejder,
og effektiv deling af eksisterende infrastruktur, skal etableringsomkostningerne forbundet
med udrulning af bredbånd nedbringes og dermed skabe øget incitament til investeringer i
den digitale infrastruktur. De nye regler implementeres i Danmark indenfor de næste to år.
Bedre muligheder for
kommuner og regioner for at
fremme god dækning
Regioner og kommuner spiller en vigtig rolle i at fremme en veludbygget
infrastruktur lokalt, og regeringen har taget en række tiltag for at styrke
kommunernes og regionernes muligheder for at fremme god dækning lokalt, jf.
boks 4.3.
BOKS 4.3 BEDRE MULIGHEDER FOR REGIONER OG KOMMUNER
FOR AT FREMME GOD DÆKNING
Lånepulje til kommuner og regioner
Regeringen har i Aftale om kommunernes økonomi for 2014 etableret en lånepulje på 50
mio. kr. i 2014 til kommunernes merudgifter i forbindelse med fastsættelse af
dækningskrav og etablering af passiv infrastruktur. Der har per 1. maj 2014 været søgning
om midler fra lånepuljen på 161. mio. kr.
Vejledning om kommuners muligheder for at fremme god dækning
I februar 2014 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en ny vejledning til lov om
erhvervsfremme, som giver kommunerne klare rammer for, hvordan de kan fremme
adgangen til hurtigt bredbånd, hvor dækningen i dag er mindre god. Vejledningen
understøtter kommunernes brug af dækningskrav.
Dækningskrav i offentlige indkøb
Regeringen har anbefalet kommunerne at bruge de kommunale indkøb af mobiltelefoni til
at sikre bedre mobildækning i deres lokale område. Medio 2014 træder en ny forpligtende
SKI-aftale om indkøb af telefoni og data i kraft. Aftalen har fået tilslutning fra 65 kommuner,
KL og Movia og indeholder stærkere dækningskrav end tidligere aftaler.
Bedre forbrugerforhold
Regeringen har også taget en række tiltag, som skal give bedre vilkår og
gennemsigtighed for forbrugerne, jf. boks 4.4.
BOKS 4.4 BEDRE FORBRUGERFORHOLD
Ny brugerbaseret bredbåndsmåler
Regeringen har i 2014 udvidet den eksisterende bredbåndsmåler. Den udvidede måler kan
skabe et bedre overblik og øge gennemsigtigheden. Brugerne har mulighed for at indtaste
egne oplysninger, som vises på et interaktivt kort sammen med måleresultatet over
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0032.png
faktiske hastigheder per udbyder. Kortet giver mulighed for at se, om andre i området har
højere hastigheder, og om skift af udbyder kunne være en mulighed.
En mere detaljeret bredbånds- og mobilkortlægning
Regeringen har igangsat et arbejde med en mere detaljeret og finmasket
bredbåndskortlægning, som skal give borgere, virksomheder og offentlige myndigheder et
bedre overblik over bredbåndsdækning på lokalt niveau. Kortlægningen vil samtidig blive
gjort tilgængelig i en ny interaktiv form, som kan styrke gennemsigtigheden for kommuner,
borgere og andre brugere. Den er færdig inden udgangen af 2014.
Erhvervsstyrelsen er desuden i dialog med mobilselskaberne om at forbedre deres
dækningskort for mobiltale og mobildata. Det er forventningen, at kortlægningen af
mobildækningen vil give et mere nøjagtigt billede, når selskabernes nye fælles model for
beregning af mobildækningen er klar ultimo 2014.
Bredbåndsgarantiordningen
Regeringen tog i 2013 initiativ til at fastsætte nye regler om 30 dages nøddrift af
bredbåndsforbindelser i tilfælde af en bredbåndsudbyders konkurs. Dermed risikerer
borgere og virksomheder ikke at stå uden bredbåndsforbindelse fra den ene dag til den
anden, som det var tilfældet i forbindelse med Skylines konkurs i sommeren 2012.
Mere gennemsigtigt mobilmarked
For at gøre mobilområdet mere gennemsigtigt har regeringen i 2013 efter forhandlinger
med forbrugerrådet, Teleindustrien, Hi3G, Dansk Industri (DI ITEK) og Dansk Energi
indgået en aftale om gennemsigtighed på mobilområdet. Aftalen indebærer bl.a., at
forbrugerne får et bedre overblik over mobilforbruget, så de kan købe det abonnement, der
passer bedst til deres behov, og sikres en nem adgang til information om, hvordan
telefonen meldes stjålet og spærret.
Mobiltelefoners modtagerforhold
Regeringen gennemførte i 2013 en undersøgelse af antennekvaliteten for de 22 mest
populære mobiltelefoner. Resultatet viser bl.a., at der er forskel på en faktor 10 mellem
dårligst og bedste mobiltelefons modtagerforhold. Regeringen arbejder for en
mærkningsordning på EU-niveau.
Gode rammer for konkurrence
på telemarkedet
På et velfungerende bredbåndsmarked kan forbrugere og virksomheder nemt
vælge bredbåndsløsninger, der bedst opfylder deres behov, til de rigtige priser. En
forudsætning er, at der er sund konkurrence mellem udbydere af bredbånd, og at
det er relativt nemt for nye virksomheder at etablere sig, så udbyderne tilskyndes
til at effektivisere produktionen, forbedre kvaliteten og udvikle nye løsninger. Der
er derfor taget en række initiativer på området, jf. boks 4.5.
BOKS 4.5 KONKURRENCE PÅ TELEMARKEDERNE
Analyse af konkurrencen på bredbåndsområdet
Regeringen har igangsat en bred analyse af konkurrencen på bredbåndsområdet. Formålet
med analysen er at identificere hvilke konkurrenceproblemer, der er på
bredbåndsmarkedet, og som ligger ud over de forhold, som Erhvervsstyrelsen og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan regulere som uafhængige myndigheder. Dertil
skal undersøgelsen afdække hvilke tiltag, der kan øge konkurrencen og dermed
understøtte et mere velfungerende telemarked.
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0033.png
Adgang til kabel-tv-nettet
For at fremme konkurrencen på bredbåndsmarkedet er det afgørende, at andre
teleselskaber har en reel adgang til at levere tjenester via TDC’s kabel-tv-net.
Erhvervsstyrelsen har derfor i 2013 gennemført en analyse med fokus på de barrierer, der
er for at udnytte adgangen til nettet. Styrelsen arbejder på at træffe en afgørelse medio
2014 hvor, TDC pålægges forpligtelser, der skal sikre, at andre teleselskaber også får
mulighed for at levere tv via TDC’s kabel-tv-net.
Adgang til vectoring-teknologi
Erhvervsstyrelsen gav i 2013 TDC mulighed for fra 2015 at tage den såkaldte vectoring-
teknologi i brug, der kan give højere og mere forudsigelige bredbåndshastigheder på
TDC’s kobbernet til gavn for borgere og virksomheder. Konkret vil yderligere knapt 400.000
slutbrugere kunne få hastigheder på helt op til 100 Mbit/s download og op til 30 Mbit/s
upload. Samtidig får konkurrerende selskaber mulighed for at konkurrere med TDC på
TDC’s kobbernet i områder, hvor TDC traditionelt har stået stærkt på grund af selskabets
kabel-tv-net.
4. EN VELUDBYGGET DIGITAL INFRASTRUKTUR
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Redegørelse
om Danmarks digitale vækst 2014
2013/2014 : 26
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. : 33 92 33 50
E-mail: [email protected]
Elektronisk publikation
978-87-92985-97-2
Design af omslag
e-Types & e-Types Daily
Web
Publikationen kan hentes på
www.evm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431843_0035.png
Redegørelse
om Danmarks digitale vækst 2014
Virksomheder, som
udvikler og leverer
digitale produkter og
tjenester, yder et vigtigt
bidrag til dansk økonomi
gennem jobskabelse og
vækst. Fundamentet er
en velfungerende digtal
infrastruktur. Anvendelsen
af IKT og digitale løsninger
bidrager samtidig til at for-
bedre dansk erhvervslivs
konkurrenceevne gennem
styrket innovation og
produktivitet. Endelig
åbner IKT mulighed for
nye forretningsmodeller
og vækstområder men
også nye udfordringer i
forhold til bl.a. cybersik-
kerhed og privacy.
Redegørelsen om Dan-
marks digitale vækst 2014
gør status for udviklingen
i Danmarks digitale øko-
nomi. Redegørelsen er
opdelt i fire kapitler:
1.
Øget konkurrenceevne
gennem digitalisering
og IKT
2.
IKT-erhvervene:
En drivkraft for digitalise-
ring og vækst
3.
Digitalisering
styrker virksomhedernes
konkurrenceevne
4.
En veludbygget
digital infrastruktur