Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 40
Offentligt
1430132_0001.png
!
Vedrørende det kommende udbud af færgebetjeningen til Bornholm
Jeg tillader mig at kontakte Udvalget for Landdistrikter og Øer vedrørende de verserende
forhandlinger om udbuddet af færgebetjeningen til Bornholm, selvom jeg er bekendt med, at
forhandlingerne foregår i Transportministeriet med transportordførerne som forhandlere.
Når jeg kontakter udvalget er det fordi, jeg ved, at I bekymrer jer for udviklingen på vores øer
og gerne ser en fortsat udvikling, der kan føre til jobskabelse og fastholdelse af indbyggerne
på øerne.
Turismen udgør et vigtigt potentiale for erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i
landdistrikter, yderområder og kystzoner. Øernes jobsituation er i særlig grad vanskelig, og
det er magtpåliggende, at turismen bidrager med arbejdspladser og vækst.
I regeringens nyligt fremsatte ”Vækstplan for dansk turisme” har man direkte besluttet, at
styrke Kyst- og Naturturismen ved at sætte særligt fokus på destinationerne på Vestkysten
samt på Bornholm. Det er vi glade for, da vi ved, at man med en forholdsvis lille indsats kan
opnå store resultater. Men det kræver, at turisterne kan komme hertil - nemt og til en rimelig
pris.
Turisme er Bornholms 2. største erhverv, og turismen betyder mere for kommunens økonomi
og beskæftigelse end i andre kommuner.
På Bornholm omsætter turisterhvervet for 1,9 mia. kr. om året - det er det såkaldte
”turismeforbrug”, som tager udgangspunkt i turisternes beregnede døgnforbrug. Det vil sige,
at det er turisternes forbrug inkl. moms og diverse afgifter.
1/3 af dette forbrug kan henføres til turismekarakteristiske produkter, så som
hotelovernatning, restaurantbesøg, transport m.v., mens resten kommer andre brancher til
gode.
Omregnet giver det sig udslag i mere end 2.000 jobs. Det er vel og mærke jobs, der ikke kan
eksporteres, og som sikrer ansættelse til faggrupper, der traditionelt ellers har svært ved at
finde plads på arbejdsmarkedet.
Hvis vi får 10% vækst i antallet af turister på Bornholm, vil det give 207 nye fuldtidsstillinger
på øen. Det er virkelig noget, der vil kunne mærkes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430132_0002.png
!
Da vi ved, at tilgængelighed og rejsepris er vigtige parametre, når danske og udenlandske
turister vælger deres feriedestination, er det vigtigt, at Bornholm bliver konkurrencedygtig i
forhold til udenlandske feriedestinationer på netop tilgængelighed og rejsepris.
Det kommende færgeudbud har derfor meget stor indflydelse på Bornholms turismes fremtid.
Især fordi vi ved fra undersøgelser, at både danske og tyske turister er meget tilfredse med
Bornholm og gerne vil holde deres ferie på øen. I Tyskland er der ligeledes et stort kendskab
til Bornholm, så potentialet for at få flere turister til øen er til stede.
Vores ønske er derfor:
En markant nedsættelse af priserne.
En markant prisnedsættelse er lig aktiv erhvervspolitik og vækststrategi. Beregninger på en
40% prisreduktion for bilpassagerer forudser en vækst på 18% uanset turformål.
Afgange jævnt fordelt på dagen
Den nye sejlplan bør tage afsæt i et antal minimumsafgange jævnt fordelt på dagen. Disse
skal suppleres med afgange, hvor der er turist- og godsmæssig kundegrundlag. Det sikrer
bedre kapacitetsudnyttelse og større fleksibilitet.
Cykelproduktet skal tilgodeses også i et kommende udbud
Der er ingen tvivl om, at ovenstående vil være et tiltrængt løft til hele Bornholm, og vi håber,
at Udvalget vil støtte os i vores ønsker.
Med venlig hilsen
Pernille Kofod Lydolph
Direktør, Destination Bornholm