Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 4
Offentligt
Til
NaturErhvervstyrelsen
Center for Arealtilskud, Bæredygtighed
Nyropsgade 30
1780 København V
13. januar 2014
HØRINGSSVAR
vedr. ændring af bekendtgørelse om tilskud til jordbrugere på visse småøer.
Sammenslutningen af Danske Småøer har ikke nogen indsigelser mod at Ø-
støtteordningen, som den findes i det nuværende landdistriktsprogram, fra 2015 ikke
videreføres i landdistriktsprogrammet,
under følgende forudsætninger:
Videreførelse: Støtten
til landbrugere på småøerne skal fra 2015 og fremefter
videreføres/indføres som en støtteordning under de nye forordningsbestemmelser for
direkte betalinger. Det bør således være en betingelse, at Ø-støtten videreføres i den
kommende landbrugsreform på en måde, der sikrer støtten fremover, fx under søjle 1
som en del af enkeltbetalingen, således at støtten ikke glider ud og forsvinder.
Krav om bosættelse på øerne:
Ø-støtteordningen er af stor betydning for de små øers
opretholdelse af landbrugsvirksomhed og beboelse. Vi mener derfor, at det fortsat skal
være en betingelse for udbetaling af Ø-støtte, at landbrugeren er fast bosat på en af de
øer, der er omfattet af ordningen.
Ha-reglerne:
Både 5 og 100 ha-reglen kan bortfalde. Sammenslutningen af Danske
Småøer mener ikke, at en fastholdelse af et maksimum på 100 ha vil have betydning for
fastholdelse af bosættelsen på øerne. Derimod er kravet om at være fast bosat på øen
som forudsætning for ø-støtte vigtig.
Enkeltbetaling:
Sammenslutningen af Danske Småøer mener ikke, at det skal være et
krav for retten til Ø-støtte, at støttearealer også skal være berettiget til Enkeltbetaling.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Husmandsstræde 4, Omø
4230 Skælskør
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tlf: 62 51 39 93.