Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 37
Offentligt
Femø d. 23. november 2014
Følgeskrivelse til fremsendt bilag:
Staten må stille krav til anvendelsen af tilskuddet til øerne
Færgegruppen på Femø fremsender vedhæftet et forslag til ny organisering af færgedriften til de små øer i
Danmark, og i den forbindelse vil vi opfordre folketinget til at revurdere det beslutningsgrundlag fra 2011, der
ligger til grund for den nuværende placering af færgedriften hos kommunerne.
Hovedargumenterne for den nuværende placering var dengang hensynet til nærheden mellem brugere og
beslutningstagere, samt en antagelse om, at denne placering ville give det bedste incitament til at opnå
effektiviseringer på færgedriften.
Med de seneste spareforslag fra Lolland kommune tilsidesættes såvel intentionerne bag såvel statens støtte til
færgedriften, som intentionerne bag den nuværende placering af driftsansvaret for færgerne.
Det kommunale spareforslag vil være ødelæggende for Askø og Femø og er efter vores mening et udtryk for,
at Lolland kommune ikke længere ser øerne som en naturlig og nødvendig del af kommunen.
Vi står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål og supplerende oplysninger.
På vegne af Færgegruppen på Femø
Carsten Vindnæs
Askhavnsvej 56
Femø
4930 Maribo
Toftholmvej 17
3660 Stenløse
tlf. +45 2020 2082