Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 31
Offentligt
1421849_0001.png
Faktaark
Dato: 10-11-2014
Baggrund
”Wind Turbine Noise and Health Study”. Undersøgelse gennemført af Health Canada i
samarbejde med Statistics Canada i de to canadiske provinser Ontario og Prince
Edward Island. De foreløbige resultater af undersøgelsen er offentliggjort i november
2014. Efterfølgende er der en offentlig høringsproces og peer-review procedure.
Generelle data
Undersøgelsen omfatter naboer til 399 vindmøller i 18 vindmølleparker. 1.238 ud af
1.570 mulige husstande, beliggende i en afstand af ca. 500 m op til 10 km, har
medvirket – svarende til en gennemførselsprocent på 78,9. Alle husstande inden for
600 m er forsøgt kontaktet, og derudover er et tilfældigt udvalg af de resterende
husstande blevet kontaktet. I hver af de medvirkende husstande er det en voksen
person mellem 18 og 79 år, som har deltaget. Den høje gennemførelsesprocent gælder
i begge provinser og både for husstande beliggende tæt på vindmøllerne og længere
væk.
Metode
Tre forskellige komponenter har indgået i undersøgelsen:
Spørgeskema, hvor deltagerne er blevet bedt om at give en række
forskellige helbredsrelaterede informationer vedrørende søvn, sygdomme,
kroniske lidelser, stress og livskvalitet.
Objektive målinger af følgende stressindikatorer hos deltagerne: blodtryk,
hvilepuls samt koncentrationen af kortisol i håret. Derudover måling af
søvnmønsteret over adskillige dage.
Konkrete støjmålinger ved hver enkelt husstand som baggrund for at
fastsætte det beregnede støjniveau. I alt er der anvendt mere end 4.000
timers støjmålinger.
Resultater
Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421849_0002.png
Selvrapporterede og målbare informationer vedrørende søvnkvalitet
Målbare stressindikatorer som blodtryk, hvilepuls og koncentration af kortisol
i håret
Selvrapporterede sygdomme og kroniske lidelser som svimmelhed, tinnitus,
migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes
Selvrapporterede oplevelser af livskvalitet og sundhedstilstand.
Der er registreret en statistisk sammenhæng mellem stigende støjniveau fra
vindmøller og oplevede gener. Eventuelle oplevede gener er ikke kun afhængig af
lyden fra vindmøllen, men også af hvorvidt møllen rent faktisk kan ses. Der er desuden
signifikant lavere gene-virkning i de tilfælde, hvor naboen har en økonomisk interesse
i vindmøllen.
Uddybende information
Læs hele undersøgelsen