Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 30
Offentligt
1420620_0001.png
LÆSØ KOMMUNE
Doktorvejen 2, Byrum
9940 Læsø
Den: 11. november 2014
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Sagsbehandler:
Tobias Birch Johansen
Direkte telefon: 9621 3015
www.laesoe.dk
Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Fødevareminister Dan Jørgensen
Kære Dan Jørgensen
Jeg skriver til dig her 10 minutter i tolv, da jeg ved, at der er en ny ordning på vej omkring Ø-støtte.
Formålet med at yde støtte efter Ø-støtteordningen er at sikre fortsat landbrugsvirksomhed på en række
danske småøer uden broforbindelser. Ordningen støtter dermed også de enkelte ø-samfunds muligheder
for beskæftigelse og levedygtige landdistrikter, ved at jordbrugere driver landbrug og bor på øerne.
I dag betyder ordningen, at der ydes støtte på kr. 475,- pr. ha. Støtten gives såvel til EB og MVJ støttede
arealer. Minimums areal for støtte er 5 h. og maksimalt til 100 ha. Den støtteberettigede skal være tilmeldt
folkeregisteret på øen eller være del af et interessentselskab (max 5 deltagere), hvoraf den ene skal
eje/forpagte minimum 1/5 del af arealet.
Den nye støtteordning lægger op til, at der stadig ydes kr. 475,- pr. ha, men nu kun til grundbetalingsberet-
tigede arealer. (tidligere EB arealer). Hektarstørrelserne for støtte er uændrede, og der er ikke længere
bopælspligt. Alle juridiske personer kan søge.
Situationen på Læsø
Som en afledt effekt af det igangværende
LIFE Læsø
naturgenopretningsprojekt er
Læsø Natura-2000 Lods-
ejerforening
(f.m.b.a.) dannet.
Sigtet er at samle – helst alle – lodsejere indenfor Natura-2000 området på Læsø i et driftsselskab, hvor
stordriftsfordele kan udnyttes og dette med fordel for naturen, den enkelte og Læsø som samfund. Der er
tale om afgræsning af potentielt 3.200 ha. med op til 2.500 kreaturer, heste og får. Den enkelte lodsejer
bortforpagter / producentskifter således, at foreningen på fælleskabets vegne driver alle arealer holistisk og
med ansvar overfor de aktuelle støtteordninger, samtidig med, at Natura-2000 handleplanerne efterleves.
Herved fjerner driften sig også fra det nuværende meget fragmenterede og ukoordinerede. Det kan oplyses
at Natura-2000 arealerne på øen består af ca. 1700 matrikler og knapt 340 individuelle ejere.
Foreningsdannelsen er modtaget meget positiv på øen, men det første år har været udfordrende, idet for-
eningen ikke kunne oppebære ø-støtte. Hovedparten af de ny medlemmer har derfor indgået en pasnings-
aftale med foreningen, men selv hjemtaget støtte. Kun ganske få, der ikke kunne oppebære støtte, har
producentskiftet / bortforpagtet til foreningen.
I foreningens løbende dialog med NaturErhverstyrelsen var vi oplyst, at den kommende ø-støtteordning
ville betyde et bortfald af de begrænsninger, der eksisterede i den gamle ordning på hektarområdet.
Telefax 9849 1406
E-mail:[email protected]
Finr.: 82961852
EAN nr. 5798003696379
Telefon- og åbningstider:
Mandage:
10.00 - 14.00
Torsdage:
13.00 - 17.00
Uden for åbningstiden: henvises til direkte numre
(findes på kommunens hjemmeside)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til vor absolutte glæde indeholder den nye ordning da også lige mulighed for alle juridiske personer, MEN
100 ha. grænsen er fastholdt.
Læsø N-2000 Lodsejerforening
har derfor den 16. september 2014 fremsendt anmodning til NAES om di-
spensation fra 100 ha. reglen, men frygter – begrundet i samtaler med NAES – at denne ikke vil blive imø-
dekommet. Det betyder, at de støttemuligheder, den enkelte lodsejer ville have som personlig ansøger,
bortfalder som medlem i foreningen.
Hvis den enkelte lodsejer oplever det juridiske ”set up” omkring sit medlemskab som mindre entydigt –
samtidig med at han selv skal være velorienteret / ansvarlig for ansøgning under de relevante støtteordnin-
ger – vil det helt klart medføre svigtende medlemstilgang samtidig med, at foreningen vil blive administra-
tivt tynget, da der skal arbejdes med flere aftalemodeller. Sidstnævnte kompliceres endvidere af reglerne
omkring råderet. Dette vil være katastrofalt for foreningsdannelsen / tilslutningen.
For Læsø som samfund vurderes det, at foreningen, og det stærkt udvidede husdyrhold, vil medføre en lang
række beskæftigelsesmæssige effekter, såsom; produktion af foder, hyrdning, vinterpasning, vedligeholdel-
se af hegn, naturturisme og formidling m.v. Samtidig gives der mulighed for etablering af mindre slagteri /
forædlingsvirksomhed og måske endda muligheden for igen af have dyrlæge på øen. En del af dette vil na-
turligt bygge videre på det, der over en nu længere periode, er blevet skabt på andre udviklingstiltag på
Læsø.
Jeg skal derfor indtrængende anmode om, at grænsen på 100 ha. genovervejes. Alternativt ønskes en dis-
pensationsmulighed, således at Lodsejerforeningen og hele
Life Læsø
naturgenopretningsprojekt kan fort-
sætte den enestående mulighed, der er for at kombinere natur og erhvervsudvikling som hinandens forud-
sætninger.
De bedste hilsner
Tobias Birch Johansen
Borgmester