Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 26
Offentligt
1418659_0001.png
Fra:
Thomas Woldiderich
Sendt:
13. marts 2014 11:04
Til:
Hans Chr. Schmidt
Emne:
Bredbånds fokus i landdistrikterne: Den svenske regering versus den danske regering
Kære Hans Christian,
I din egenskab af formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer vil jeg gøre dig opmærksom på en sag fra
vores svenske naboer, som kan have din interesse – evt. kan det være oplagt, at bede både den danske
erhvervs- og vækstminister samt minister for by, bolig og landdistrikter om deres holdning.
Sagen er den, at den svenske erhvervsminister og den svenske it- og energiminister i et fælles brev har
skrevet til EU-Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne om brugen af regionalfondsmidler til
udbredelse af bredbånd:
http://www.regeringen.se/sb/d/18458/a/233774
Den svenske regering ser regionalfondsindsatsen som et centralt værktøj til løfte regeringens
bredbåndsmålsætning og sikre bedre bredbånd til alle – herunder i land- og yderområder.
Nu er der naturligvis forskel på Sverige og Danmark, når vi taler ”land- og yderområder”, men fra dine
mange rejser rundt om i landet og kontakt til folk i landdistrikterne ved du også, at selv i Danmark er der
store udfordringer med at få ordentligt bredbånd ud i hele landet.
Så måske det ville være oplagt, at få den danske regering på banen her.
Hvad har de gjort i forhold til forhandlingerne med EU-Kommissionen om brugen af regionalfondene i EU
og hvad er deres holdning til, at deres svenske kolleger er yderst aktive for at sikre, at EU også har fokus på
at regionalfondsmidler skal kunne bruges til at sikre ordentlige bredbåndsforbindelser ?
Med venlig hilsen
Thomas Woldiderich
Chefkonsulent, cand.merc.jur.