PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 17
Offentligt

Det økonomiske udfordringsbillede for

Jammerbugt Kommune

Endelig rapport i forbindelse med udarbejdelse af et økonomisk

udfordringsbillede for perioden 2014-2020

20. marts 2014

Implement Consulting Group

Strandvejen 56

2900 Hellerup

Tel +45 4586 7900

Email [email protected]

www.implement.dk

CVR

Bank

SWIFT

Iban

32767788

4845-3450018236

DABADKKK

DK3030003450018236

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Resumé ................................................................................................................................................................................................. 2

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

5.1

5.2

5.3

Indledning ...................................................................................................................................................................................... 3

Baggrund .................................................................................................................................................................................... 3

Formål ........................................................................................................................................................................................ 4

Rapportens struktur .................................................................................................................................................................... 4

Fremskrivningsmodel og datagrundlag .......................................................................................................................................... 4

Output af modellen ..................................................................................................................................................................... 5

Fokus for modellen ..................................................................................................................................................................... 5

Det aggregerede udfordringsbillede............................................................................................................................................... 6

Udvikling i demografien i Jammerbugt Kommune ...................................................................................................................... 6

Enhedsomkostninger .................................................................................................................................................................. 7

Det samlede udfordringsbillede .................................................................................................................................................. 8

Delelementer i udfordringsbilledet ............................................................................................................................................. 10

Perspektiver .................................................................................................................................................................................. 15

Bilag.............................................................................................................................................................................................. 16

Bilag 1: Proces, dataindsamling og -kilder................................................................................................................................. 16

Bilag 2: Antagelser bag modellen .............................................................................................................................................. 18

Bilag 3: Specifikke tal for kommunen ........................................................................................................................................ 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Jammerbugt Kommune står i lighed med de øvrige kommuner i Region Nordjylland med en betydelig udfordring i forhold til

omstilling til en ændret demografisk sammensætning og lavere befolkningstal. Med afsæt i det har Jammerbugt Kommune i

samarbejde med de øvrige kommuner i regionen indgået samarbejde med Implement Consulting Group (Implement) om

udarbejdelse af en demografisk fremskrivning af de kommunale økonomier, der har til formål at illustrere, hvor stort

omstillingsbehovet er for den enkelte kommune og for regionen som helhed. Indeværende rapport beskriver udfordringsbilledet

for Jammerbugt Kommune med følgende hovedelementer:



Den samlede udfordring for Jammerbugt Kommune vil i perioden 2014-2020 være på -488 mio. kr. Det forudsætter, at

kommunen løbende evner at tilpasse 1:1 til den demografiske udvikling og fastholde de enhedsomkostninger, som

kommunen har i dag. Det vil sige, at der både budgetteres med øgede driftsudgifter de steder, hvor demografien

tilsiger det, og samtidig reduceres udgifter de steder, hvor der er færre borgere. De 488 mio. kr. er i absolutte termer

det tredjestørste bidrag til et samlet udfordringsbillede for kommunerne i Region Nordjylland på ca. 3 mia. kr. i

perioden 2014-2020.

Hvis kommunen som helhed ikke kan tilpasse udgifter 1:1, men kun reducerer udgifter til ydelser i takt med, at

borgerne flytter, vil det samlede udfordringsbillede i stedet være på ca. 760 mio. kr.

Baggrunden for det resultat skal findes i de demografiske bevægelser og skift, der forventes i kommunen mod 2020.

Samlet set forventes en nettoafgang fra kommunen på 2,1% eller ca. 800 borgere. Nettoafgangen dækker samtidig

over markante skift i specifikke aldersgrupper. Eksempelvis forventes en samlet nettoafgang på ca. 800 (knap 10%)

børn og unge i alderen 0-17. Samtidig forventes et fald i antallet af voksne i den arbejdsdygtige alder på omtrent

1.600 borgere, mens antallet af ældre over 65 år forventes at stige med ca.1.600 borgere, svarende til regionens

højeste vækst i antallet af ældre på 21,2% frem mod 2020 ift. 2012-niveauet.

Hvis kommunen skal tilpasse sig den betydelige nedgang i de 0-17-årige, kræves tilpasning af budgetterne i 2020 på

44 mio. kr. i forhold til budgettet i 2014. Hvis tilpasningen laves løbende, giver det over perioden en samlet reduktion i

budgetterne på 179 mio. kr.

Kommunen vil, som konsekvens af nettonedgangen i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (ca. 1.600), miste

indtægter for 309 mio. kr. i perioden 2014-2020 inkl. udligning og tilskud.

Endelig vil det stigende antal ældre over 65 år gøre det nødvendigt at hæve udgifterne til pleje, omsorg og sundhed

betydeligt, hvilket er med til at drive de kommunale udgifter op. 2020-budgettet skal således hæves med 35 mio. kr. i

forhold til 2014 eller samlet set 108 mio. kr. i perioden 2014-2020 for at Jammerbugt skal kunne fastholde de samme

enhedsomkostninger som nu.



Kommunerne i regionen er meget forskelligt stillet, hvad angår forventede demografiske skift, samt nuværende

enhedsomkostninger. Ift. fremskrivningens resultat har Jammerbugt en udfordring i den høje ende idet det samlede

udfordringsbillede udgør et underskud på ca.12.000. kr. pr. person.

Ift. udfordringens størrelse er det afgørende, at man formår at gennemføre tilpasningen på børne- og ungeområdet, så der kan

overføres ressourcer til ældreområdet, der alt andet lige må forventes at blive mere udgiftstungt i de kommende år. Det kan kræve,

at man ser på den anlægsramme, der er afsat i perioden og vurderer, hvorvidt der faktisk er belæg for at forvente et fald i udgifter

pr. borger i perioden eller om omstillingsbehovet er så stort, at niveaet bør fastholdes eller måske endda øges i perioden.

Foruden potentielle ændringer i den fysiske servicestruktur kan der i Implements perspektiv også være behov for at arbejde med

alternative vækstmotorer til fastholdelse af arbejdspladser samt alternative metoder til reduktion af enhedsomkostninger som fx

tværkommunalt samarbejde, forskellige former for offentlig-privat samarbejde, udlicitering samt andre finansielle modeller. Da

analysen har fokus på illustration af den samlede kommunale udfordring mere end mulige løsninger, udfoldes disse ikke i detalje i

rapporten. Som del af projektet tilbyder Implement i stedet sparring ift. forståelse af resultater samt mulige perspektiver på løsninger

igennem et opsamlende seminar med de deltagende kommuner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

1.1 Baggrund

Der er meget store variationer i den demografiske udvikling på tværs af de danske kommuner. For de kommuner, der oplever store

skift i befolkningstal og demografisk sammensætning, giver dette en række udfordringer i de kommende år. Det gælder både de

større byer, der på grund af kraftig befolkningstilvækst på kort tid skal øge kapaciteten af deres serviceudbud, men også de

kommuner, der oplever et fald i befolkningstallet og derfor må tilpasse struktur og serviceudgifter.

De kommuner, der oplever vækst i befolkningsgrundlaget, får ofte tilført midler til omstillingen gennem nye skatteindtægter, mens

kommuner, som oplever et fald i befolkningsgrundlaget, både skal tilpasse servicestrukturen i et langsigtet perspektiv, samtidig med

at ressourcerne alt andet lige bliver færre. Det bliver stadig vanskeligere for kommunerne at løse sidstnævnte udfordring, da det

stiller krav om ikke bare at håndtere de generelle krav om besparelser, men også om at finde yderligere besparelser for at følge

med den demografiske udvikling. Yderligere kræver omstillingen af servicestrukturen omfattende anlægsinvesteringer, der

sideløbende skal finansieres.

Kommunerne i Region Nordjylland oplever alle et stigende behov for at tilpasse sig de aktuelle flyttemønstre og den demografiske

udvikling – hvad enten udviklingstendensen er positiv eller negativ. I forhold til forventet nettoafgang har kommunerne i Region

Nordjylland samlet set større udfordringer end kommunerne i de øvrige regioner. Hvor 29% af kommunerne i Region Sjælland

forventer en nettoafgang på mere end 4%, er det hele 45% af kommunerne i Region Nordjylland. Af prognoserne for

befolkningsudviklingen i landets 98 kommuner fremgår det, at der er 5 nordjyske kommuner blandt de 20 kommuner, som forventer

det største fald i befolkningstallet, svarende til næsten halvdelen af kommunerne i regionen. Samtidig forventer 7 af regionens 11

kommuner et fald i befolkningstallet på 3% eller mere.

Med en forventet procentvis nettoafgang på 2% frem mod 2020 placerer Jammerbugt Kommune sig på en ottendeplads blandt

regionens kommuner og en 35. plads blandt alle landets kommuner når det gælder befolkningsændring.

Tabel 1: Udvikling i befolkningstallet for Region Nordjylland

Andel af kommuner med en

negativ forventet ændring i

befolkningstal på 4% eller

mere (2012-2020)

45%

29%

23%

21%

Rangering ift.

relativ

Kommune

befolkningsændring

(2012-2020)

Læsø

Morsø

Frederikshavn

Thisted

Hjørring

Vesthimmerlands

Mariagerfjord

Jammerbugt

Brønderslev

Rebild

Aalborg

Forventet

Forventet %

absolut

ændring i

befolkningstal

(2012-2020)

-14%

-7%

-5%

-4%

-3%

-2%

-1%

-265

-1.477

-2.829

-1.895

-2.648

-1.156

-1.189

-804

-623

-207

12.731

Region

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Situationen med høj nettoafgang i en stor andel af kommunerne forværres af, at der også internt i kommunerne forventes et

markant skift i bosætningen, så populationen i de mere tyndt befolkede områder reduceres, hvilket sætter den kommunale

servicestruktur under yderligere pres. Dette yderligere pres kommer ikke med i fremskrivningen, men bør indgå i overvejelserne

om, hvorvidt det udfordringsbillede fremskrivningen angiver er realistisk eller faktisk kunne være værre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2 Formål

For at tydeliggøre, hvor omfattende tilpasningsudfordringen er, både for de kommuner i regionen, der oplever et fald i

befolkningstallet, samt for de kommuner, der oplever en befolkningstilvækst, har de 11 kommuner i Region Nordjylland ønsket at

udarbejde et makroudfordringsbillede, som sammenfatter tilpasningsbehovet for kommunerne i perioden 2014-2020.

Implement er i den forbindelse blevet bedt om at bistå kommunerne i Region Nordjylland med at udarbejde en analyse, i form af en

fremskrivning, af de kommunale økonomier inden for regionen

Analysen har til formål at give kommunerne et samlet overblik over

tilpasningsbehovet som følge af ændringer i demografien. Helt konkret er det kommunernes ønske, at det med fremskrivningen

synliggøres, hvilken udfordring kommunerne i fællesskab står over for, hvis de skal tilpasse sig den demografiske udvikling frem

mod 2020. Analysen skal ikke anvise løsninger, men fungere som udgangspunkt for en diskussion af, hvilke værktøjer der på

nuværende tidspunkt er tilgængelige for kommunerne, samt hvilke andre initiativer og tiltag der kan bringes i spil for at undgå en

skævvredet kommunal udvikling på tværs af landet i de kommende år.

Foruden en overordnet rapport, der beskriver udfordringen for regionen som helhed, udarbejdes som del af projektet en

kommunespecifik rapport, der detaljerer, hvordan den enkelte kommune bidrager til den samlede udvikling samt hvilke specifikke

udfordringer, der gør sig gældende for den enkelte kommune. Denne rapport detaljerer resultaterne for Jammerbugt Kommune.

1.3 Rapportens struktur

Rapporten beskriver tilpasningsbehovet for Jammerbugt Kommune i relation til den overordnede udfordring for regionen og er

opbygget med en indledende beskrivelse af modellen og dens forudsætninger

(kapitel 2).

Herefter udfoldes resultaterne af

fremskrivningen

(kapitel 3).

Dette sker ved først at gennemgå udviklingen i de primære resultatdrivere – nemlig udviklingen i

demografien samt forskelle i indledende enhedsomkostninger. Med beskrivelsen af driverne på plads gennemgås det samlede

resultat, og der stilles skarpt på enkelte deludfordringer som fx tilpasningsbehovet som konsekvens af et faldende børnetal. Som

supplement til beskrivelsen af udfordringen i Jammerbugt Kommune giver rapporten en række nøgletalsoverblik, der gør det muligt

for kommunen at vurdere egne resultater i relation til resultaterne for de andre deltagende kommuner. Herved gives bedre mulighed

for at forstå forskelle samt egne tal. Bilagene til rapporten beskriver datakilder samt detaljerede forudsætninger for modellen, der er

lagt til grund for beregning af udfordringsbilledet for den enkelte kommune samt helhedsbilledet for regionen.

2. Fremskrivningsmodel og datagrundlag

Til at udarbejde fremskrivningen samt det økonomiske udfordringsbillede mod 2020 anvendes en model til demografisk

fremskrivning af kommunernes økonomi. Modellen er udviklet specielt til at kunne estimere effekterne af ændringer i den

demografiske sammensætning eller konsekvensen af nettoafgang for kommunens samlede økonomi.

Den grundlæggende tanke i modellens opbygning er at koble både indtægter og udgifter til enkelte årgange i befolkningen. Herved

fremkommer et billede af, hvor meget de forskellige aldersgrupper hhv. bidrager med af skatteindtægter og trækker på af

kommunale servicetilbud i udgangsåret.

Figur 1: Konceptuel illustration af fremskrivningsmodellens opbygning

Fra udgangsåret gennemføres en fremskrivning, hvor udgifter og indtægter fremadrettet

estimeres på baggrund af udviklingen i befolkningstallet og den demografiske

sammensætning. Herved fremkommer et billede af, hvordan den kommunale økonomi

burde se ud, hvis man foretog 1:1-tilpasninger til demografien med faste

enhedsomkostninger.

Til venstre ses en konceptuel illustration af modellen og dens kobling af demografi,

indtægter – herunder udligning og tilskud – samt udgifter. Som forsøgt illustreret ved de to

grå bokse forneden giver modellen mulighed for at se, hvordan den kommunale økonomi

udvikler sig med og uden en tilpasning til demografien. Hvor den første boks fokuserer på

resultatet af udviklingen, fokuserer den anden på resultatet med fastholdelse af

udgangspunktet – dvs. hvis der ikke foretages aktive tilpasninger af den kommunale

økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beregningen af indtægterne i modellen baseres dels på Økonomi- og Indenrigsministeriets basale tal og retningslinjer for tilskud og

udligning, dels på Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitlige indkomster samt kommunernes egne forventninger til skatter

og indkomster. Beregningen af udgifter og enhedsomkostninger baseres på de realiserede kommunale udgifter i 2012 samt faktiske

antal fuldtidspersoner, der har trukket på de forskellige ydelser. For en udtømmende liste af datakilder og modelforudsætninger

henvises til bilagene.

2.1 Output af modellen

Nedenfor illustreres, hvordan modellen beregner det samlede udfordringsbillede eller tilpasningskrav for kommunerne.

Figur 2: Illustration af beregningsgrundlaget for udfordringsbilledet

Udfordringsbilledet for den enkelte

kommune for perioden 2014-2020

fremkommer ved at fremskrive de

kommunale

indtægter (1)

sammenholde disse med en

fremskrivning af det samlede

kommunale udgiftsbehov. Det samlede

Forventet omstillings

kommunale udgiftsbehov består af to

& anlægspulje

overordnede kategorier,

driftsudgifter

Udfordrings-

(2)

og anlægsudgifter. Driftsudgifter

billedet

Omstillings &

omfatter alle løbende udgifter til fx

anlægsramme

Indtægter

pasning af børn, udgifter til

Driftsudgifter

undervisning samt udgifter til

ældreservice. Fremskrivningen af

kommunale driftsudgifter kan opgøres

TID

med

eller

uden

en forudsætning om

2012

2020

tilpasning af driften til den demografiske

udvikling, dvs. med eller uden en

forudsætning om, at driftsudgifterne reduceres ved faldende befolkningstal og øges ved befolkningsvækst.

DKK

Anlægsudgifter omfatter udgifter til opførelse af nye institutioner, skoler, plejehjem m.m. Anlægsudgifterne udgør i modellen

kommunernes

omstillings- og anlægsramme (3),

dvs. forskellen mellem de løbende indtægter og driftsudgifter. Her tydeliggøres,

hvor meget kommunerne har til investering i skattefinansieret anlæg, samtidig med at der kan opnås et balanceret budget.

Kommunernes forventede anlæg i perioden opgøres som en

omstillings- og anlægspulje (4),

dvs. de nødvendige kommunale

omstillings- og anlægsinvesteringer, der muliggør en stabil udvikling i driftsudgifterne trods store demografiske bevægelser i

befolkningssammensætningen.

Det samlede økonomiske

udfordringsbillede (5)

for kommunen fremkommer her ved at se på differencen mellem de samlede

indtægter og de samlede driftsudgifter tillagt den forventede omstillings- og anlægspulje.

2.2 Fokus for modellen

Modellens primære fokus er at beskrive konsekvenserne af den demografiske udvikling for den kommunale økonomi. Væsentligt er

det, at fremskrivningerne af kommunens økonomi baserer sig på kendt og dokumenteret viden, dvs. at der tages udgangspunkt i

borgernes faktiske behov, som de er i dag, og at disse fastholdes igennem perioden. Ændringer i økonomien kan herved ikke

tilbageføres til ændringer i befolkningens behov for undervisning, pleje eller sundhedsydelser, men udelukkende til ændringer i

demografien – alderssammensætning og antal borgere. Herved isoleres effekten af, hvad den demografiske udvikling har af

betydning for den kommunale økonomi. Det gælder således også, at modellen ikke tager højde for betydningen af fremtidige

reformer, tendenser, ændringer i borgernes behov eller ændringer i praksis. Med afsæt i ønsket om at vise betydningen af de

demografiske skift er priser fastholdt på 2012-niveau, der er udgangsåret for beregning af enhedsomkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Det aggregerede udfordringsbillede

I dette kapitel beskrives resultaterne af fremskrivningen. Dette gøres ved først at gennemgå de to primære resultatdrivere,

demografi og enhedsomkostninger, som udgangspunkt for forståelsen af det samlede resultat. Herefter fremlægges først det

samlede resultat, og der stilles skarpt på enkelte deludfordringer i det samlede billede – udfordringer, der baseres på demografiske

skift for bestemte befolkningsgrupper.

3.1 Udvikling i demografien i Jammerbugt Kommune

Ses der på den samlede udvikling i befolkningstal over perioden 2012-2020 står Jammerbugt Kommune over for en nettoafgang på

2,1% – fra 38.611 borgere i 2012 til forventet 37.808 borgere i 2020.

Tabel 2: Samlet nettotilgang fordelt på kommuner

Jammerbugt

Mariagerfjord

Vest-

himmerlands

Brønderslev

Total

ændring i

antal

Ændring i

-272

-14,3%

-1.476

-6,9%

-2.836

-4,6%

-1.896

-4,2%

-2.647

-4,0%

-1.161

-3,1%

-1.190

-2,8%

-803

-2,1%

-621

-1,7%

-207

-0,7%

12.722

6,3%

-387

-0,1%

Den samlede forventede nettoafgang på 804 borgere dækker over en kraftig bevægelse i Jammerbugt Kommunes demografiske

befolkningssammensætning. Kommunen står således over for en forventet 21% stigning i antallet af ældre borgere på 65+ år, en

nedgang på 7,1% i antallet af erhvervsaktive borgere i aldersgruppen 18-64 år, og en forventet nedgang på knap 10% i antallet af

børn og unge under 18 år. I absolutte tal forventes der i 2020 således at være ca. 800 færre børn og unge under 18 år i kommunen,

1.600 færre i den erhvervsaktive alder og 1.600 flere ældre over 65 år.

En sammenligning af udviklingen i alderssegmenter for alle kommuner i Region Nordjylland er vist nedenfor i Tabel 3: Udvikling i

antallet af borgere i hvert alderssegment fordelt på kommuner (2012-2020)Tabel 3. Sammenlignet med de øvrige kommuner i

regionen er den demografiske udvikling henimod flere ældre og færre børn og unge og borgere i den erhvervsaktive alder således

mere udtalt i Jammerbugt Kommune. Sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen forventer Jammerbugt den højeste vækst

i antallet af ældre borgere over 65 år. Ift. udvikling i udfordringsbilledet vil det derfor være helt afgørende, at man kan fastholde eller

sænke enhedsomkostningerne for dermed at fastholde udfordringsbilledet på det niveau, der forventes i modellen.

Tabel 3: Udvikling i antallet af borgere i hvert alderssegment fordelt på kommuner (2012-2020)

0-17 år

Læsø

Morsø

Frederikshavn

Thisted

Hjørring

Vesthimmerlands

Mariagerfjord

Jammerbugt

Brønderslev

Rebild

-113

-797

-1.993

-1.123

-1.908

-1.049

-1.370

-833

-639

-550

0-17 år i %*

-38,4%

-17,6%

-16,5%

-11,5%

-13,4%

-12,6%

-14,7%

-9,6%

-7,8%

-7,7%

18-64 år

-261

-1.384

-3.100

-2.587

-2.874

-1.221

-1.466

-1.579

-1.066

-649

18-64 år i %*

-25,9%

-11,2%

-8,7%

-9,8%

-7,4%

-5,6%

-5,8%

-7,1%

-5,2%

-3,8%

65+ år

102

705

2.257

1.814

2.135

1.109

1.646

1.609

1.084

992

65+ år i %*

17,2%

15,3%

16,8%

20,7%

16,5%

15,0%

20,7%

21,2%

15,7%

20,4%

Region

Nordjylland

Frederiks-

havn

Hjørring

Aalborg

Thisted

Morsø

Rebild

Læsø

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

0-17 år

Aalborg

Region

Nordjylland

* Udvikling i % ift. aldersgruppen

0-17 år i %*

0,5%

-8,4%

18-64 år

7.076

-9.111

18-64 år i %*

5,5%

-2,6%

65+ år

5.454

18.907

65+ år i %*

16,4%

17,5%

192

-10.180

Hvis man fastholder perspektivet, at borgernes behov er de samme i 2020, som de er i 2014, så står Jammerbugt Kommune over

for at skulle tilpasse udgifterne til de færre 0-17 årige, så der i stedet kan overføres midler til den voksende gruppe af 65+-årige.

Basalt set en bevægelse, hvor pasnings- og undervisningstilbud skal tilpasses, så der kan investeres i forskellige former for

ældrepleje og sundhedsaktiviteter. Nedgangen i befolkningsgruppen 0-17 år er ikke så udtalt for Jammerbugt som for andre

kommuner, hvilket betyder, at niveauet for de demografisk tilpassede udgifter ikke er ligeså afhængig af en strukturel tilpasning i

Jammerbugt som i andre kommuner, der forventer en langt større afgang i gruppen. Det, der adskiller Jammerbugt fra andre er

forventningerne til stigende driftsudgifter forbundet med borgere over 65 år, fordi denne gruppe vil vokse forholdsvist voldsomt.

Samtidig med, at der ses dette behov for omlægning af service, betyder nedgangen i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder,

at der alt andet lige vil være færre samlede indtægter til at servicere den voksende ældrebefolkning. Her rammes Jammerbugt

Kommune lidt hårdere end flere af de andre kommuner i regionen med en forventet afgang på ca. 7% af befolkningsgruppen i den

erhvervsaktive alder i perioden.

3.2 Enhedsomkostninger

Den anden primære driver i fremskrivningen af det økonomiske udfordringsbillede er de kommunale enhedsomkostninger, der

opgøres ift. enkeltårgange. Det vil sige en opgørelse af, hvor mange udgifter der i gennemsnit er til fx en 3-årig ift. en 10-årig ift. en

45-årig. Enhedsomkostningerne kombineret med den demografiske udvikling er således bestemmende for, hvordan

udfordringsbilledet for Jammerbugt Kommune ser ud (præsenteres i afsnit 3.3).

Som det fremgår af

Tabel 4

har Jammerbugt Kommune lavere enhedsomkostninger til børn- og unge og de ældre borgere over 65

år set ift. gennemsnittet for regionen. En 0-17 årig i Jammerbugt Kommune koster således 92.341 kr. og er dermed knap 3.700 kr.

billigere end den gennemsnitlige nordjyde under 18 år. En borger i den erhvervsaktive alder koster kommunen 40.134 kr. (på

niveau med regionsgennemsnittet), og en borger 65+ år koster kommunen 62.655 kr. (knap 3.200 kr. under regionsgennemsnittet).

Tabel

4 Kommunale enhedsomkostninger fordelt på aldersgrupper, 2012

0-17 årige

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerlands

Aalborg

Region Nordjylland

96.419

91.264

94.056

92.341

123.085

93.646

93.620

85.189

93.050

97.354

101.884

96.016

18-64 årige

40.257

43.805

40.499

40.134

59.392

37.644

44.462

31.653

39.701

39.112

38.445

39.490

65+ årige

63.929

71.018

68.145

62.655

88.857

61.745

65.602

60.429

62.468

71.173

65.670

65.892

ikke

aldersspecifikke

udgifter

17.428

18.614

16.380

16.448

37.184

16.234

19.792

14.732

17.125

16.838

16.048

16.759

De lavere enhedsomkostninger for gruppen af borgere over 65 år gør, at fremskrivningen af udgiftsbehovet

for de ældre bliver væsentligt mindre end hvis Jammerbugt havde gennemsnitlige enhedsomkostninger. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betyder dog samtidig, at hvis man ikke kan fastholde enhedsomkostningerne, så bliver udfordringen hurtigt

større.

3.3 Det samlede udfordringsbillede

Det samlede udfordringsbillede for Jammerbugt Kommune er på -488 mio. kr. i perioden 2014-2020 under forudsætning af, at

kommunen fastholder de nuværende enhedsomkostninger og løbende tilpasser sig den demografiske udvikling. Fordeles den

tilpasning ud på befolkningen i 2020, svarer det til et tilpasningsbehov på 12.897 kr. pr. borger, hvilket klart er i den høje ende for

kommunerne. Målt pr. borger er Jammerbugt den kommune, der efter Læsø har den største udfordring.

Er det ikke muligt for Jammerbugt Kommune at tilpasse omkostningerne til den demografiske udvikling, fordi det i praksis kræver, at

kommunen evner at fjerne udgifter i samme takt som nettoafgangen, kan udfordringen, med det forventede anlægsniveau, i stedet

vise et samlet underskud for perioden 2014-2020 i størrelsesordenen -761 mio. kr. i stedet.

Når der ses på, hvad det i realiteten kræver at gennemføre en 1:1 tilpasning er der en sandsynlighed for, at udfordringsbilledet er

højere end de -488 mio. kr. Det skyldes, at tilpasningerne vedrører velfærdsområder, hvor der typisk er mange decentrale enheder,

hvor det samtidig kan være meget vanskeligt at tilpasse 1:1, da man ikke løbende kan optimere fx stue- eller klassestørrelser inden

for samme institution, eller endnu vanskeligere på tværs af skoler inden for det samme år. I praksis betyder det, at hvis Jammerbugt

skal tilpasse sig demografien 1:1, skal der til tider reduceres mere end demografien på det tidspunkt tilsiger, så der opnås et

råderum, indtil der igen kan optimeres.

Det samlede spænd mellem indtægter og udgifter for Jammerbugt Kommune, der udgør det aggregerede udfordringsbillede, er vist

nedenfor for perioden 2014-2020.

Figur 3: Opgørelse af den samlede udfordring for Jammerbugt Kommune

Indtægter

2.350 Mio.

Samlede udgifter med demografisk tilpasning

Samlede udgifter uden demografisk tilpasning

2.300 Mio.

761 mio. kr.

2.250 Mio.

2.200 Mio.

2.150 Mio.

488 mio. kr.

2.100 Mio.

2.050 Mio.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Det er her interessant, at Jammerbugt i hele perioden kan forventes et højere udgiftsniveau – selv når der tilpasses til de

demografiske ændringer – set ift. indtægtsniveauet. Det betyder, at man igennem hele perioden akkumulerer et underskud, hvilket

er med til at bestemme udfordringens størrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5: Forventede indtægter og udgifter for Jammerbugt Kommune, 2014-2020

2014

Indtægter (mio. kr.)

Samlede udgifter tilpasset

demografien (mio. kr.)

Samlede udgifter uden

tilpasning (mio. kr.)

Anlægs- og renteudgifter

(mio. kr.)

Forventninger til afdrag på

gæld (mio. kr.)

Anlægs-og renteudgifter

pr. person (kr.)

Anlægs- og renteudgifter

(gns. for kommuner)

2.218

2.308

2.325

141

3.673

2.316

2015

2.181

2.272

2.295

112

2.930

2.078

2016

2.175

2.222

2.255

1.803

1.914

2017

2.165

2.220

2.262

1.943

1.838

2018

2.159

2.222

2.270

2.000

1.930

2019

2.159

2.226

2.279

2.055

1.932

2020

2.159

2.233

2.289

2.109

1.934

i alt

2014-2020

15.216

15.703

15.976

629

227

2.359

1.992

Et vigtigt element i fremskrivningen af kommunens samlede udfordring er forventningen til de nødvendige anlægsinvesteringer i

perioden. Forventningen til anlægsniveauet lægges oven i de demografisk tilpassede udgifter og sammenholdes med indtægterne,

der også er tilpasset den demografiske udvikling. Forventninger til anlæg i perioden er illustreret i tabellen ovenfor. Ses der på

anlægsniveauet er det tydeligt, at Jammerbugt Kommune har et forholdsvist højt, men aftagende anlægs- og renteudgiftsniveau

gennem perioden, og særligt i starten af perioden forventer Jammerbugt Kommune at bruge flere midler på anlæg og renter pr.

borger end gennemsnittet for kommunerne. Det er således også de faldende forventninger til anlæg, der giver faldende udgifter

frem mod 2016 i figuren ovenfor.

Udfordringen viser kun resultatet af det skattefinansierede område, hvorfor afdrag ikke er med, men alt andet lige vil stigende

forventninger til afdrag lægge beslag på en større del af de frie midler eller betyde stigende renter i perioden, eftersom kommunen

så skal afdrage på gælden gennem optagelse af nye lån. Sammenhængen mellem hhv. puljen til anlæg og forventningerne til

afdrag skal derfor tages med i vurderingen af udfordringsbilledets størrelse.

Tabel 6 viser udviklingen i gæld pr. indbygger i perioden 2007-2013, og heraf fremgår det, at Jammerbugt har oplevet en 45%-

vækst i den langsigtede gæld, men i 2013 stadig har et lidt lavere niveau af gæld pr. indbygger end regionsgennemsnittet.

Kommunen har således fortsat ud fra dette parameter et økonomisk vist råderum ift. at kunne finansiere afdrag og anlæg gennem

låntagning – dog vil det fremadrettet begrænse råderummet da renteudgifterne må forventes at stige og dermed tage en større del

af den pulje, der er til rådighed for anlæg, hvis der skal skabes balance.

Tabel 6: Langfristet gæld pr. indbygger for alle kommuner i Region Nordjylland (kr.), 2007-2013

Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb.

Morsø

Thisted

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

Gennemsnit

2007

8.022

13.400

11.388

14.928

16.400

16.891

11.834

15.436

9.280

5.701

14.205

10.743

2008

9.719

15.531

12.698

14.965

19.300

20.976

11.937

15.539

9.219

5.944

14.325

11.367

2009

12.141

16.269

12.344

15.439

19.382

25.086

11.691

16.381

8.439

6.030

16.206

11.803

2010

11.958

16.404

12.661

15.760

20.230

26.766

11.566

16.383

9.600

5.934

16.149

11.928

2011

14.980

16.148

12.842

16.809

22.743

23.421

12.123

16.876

10.707

6.923

16.965

12.839

2012

15.477

16.185

12.688

16.352

22.043

23.849

11.501

17.292

12.136

6.593

18.007

12.824

2013

21.502

18.263

14.811

19.751

24.824

26.795

11.633

17.273

13.499

6.965

18.233

14.094

Udvikling

2007-

2013

168%

36%

30%

32%

51%

59%

-2%

12%

45%

22%

28%

31%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Implements vurdering, at udfordringsbilledet godt kan være større end de -488 mio. kr. som fremskrivningen viser for

perioden 2014-2020. Det skyldes, at de demografisk tilpassede driftsudgifter er stigende i perioden (dog i grafen sløret af, at

anlægsudgifterne falder markant frem til 2016) – særligt forventes stigende udgifter til ældre og sundhed, mens det samtidig

antages, at kommunerne kan tilpasse 1:1 til ændringer i gruppen af børn fra 0-17 år. Den demografiske udfordring er med de

stigende udgifter og antagelser om 1:1-tilpasninger mindst lige så stor i slutningen af perioden som i begyndelsen. Når der hertil

lægges, at en del af det tilgængelige overskud efter driften skal anvendes på afdrag af eksisterende gæld, er det sandsynligt, at

Jammerbugt Kommune vil have vanskeligt ved at fastholde et udfordringsbillede på -488 mio. kr. i perioden 2014-2020. Hvor stor

den præcise udfordring er vil også afhænge af, hvor langt man på nuværende tidspunkt er med omstillingen. Hvis der, som det

kunne tyde på er tilfældet i Jammerbugt, i den forudgående periode er investeret massivt i anlæg, der kan sikre omstillingen på hhv.

børne- og unge samt ældreområdet, så kan man måske fastholde enhedsomkostningerne og ramme udfordringen på -488 mio. kr.

Hvis ikke servicestrukturen på nuværende tidspunkt er tilpasset, så skal kommunen i perioden foretage en omstilling med en

nogenlunde stabil anlægsramme og stigende driftsomkostninger.

Som et sidste argument for, at det kan være vanskeligt at fastholde udfordringsbilledet på -488 mio. kr. kan tilføjes, at

beregningerne kun viser konsekvenserne af nettoflytninger mellem kommunen og ikke de skift i bosætning, der ses indenfor

kommunen. I mange tilfælde vil bevægelsen væk fra mere tyndt befolkede dele af kommunen imod bycentrene betyde, at der vil

være behov for yderligere tilpasninger af servicestruktur. De økonomiske konsekvenser af disse ryk er ikke medtaget i

beregningerne, men skal medtænkes i de løsninger, der laves for at imødekomme den ændring i befolkningstallet, som kommunen

kan opleve mod 2020.

Det er derfor Implements vurdering, at der med de -488 mio. kr. for perioden er tale om et realistisk og konservativt bud på, hvor

stort tilpasningsbehovet vil være for Jammerbugt Kommune, når der er foretaget en tilpasning til demografien.

3.4 Delelementer i udfordringsbilledet

I dette afsnit ses nærmere på, hvordan udfordringsbilledet ser ud ift. tilpasninger for enkelte aldersgrupper. Med udgangspunkt i de

tre overordnede aldersgrupper 0-17 år, 18-64 år samt 65+ år illustreres størrelsen af de aggregerede tilpasningskrav i Jammerbugt

kommune. Det vil sige, hvor stor tilpasningen er i hele perioden 2014 til 2020 givet, at kommunen skal tilpasse sig 1:1 til den

demografiske udvikling og fastholde enhedsomkostningerne, samt hvor meget budgettet skal være med i det sidste år

sammenlignet med udgangspunktet.

3.4.1 Tilpasningsbehov ift. aldersgruppen 0-17 år

Givet den demografiske udvikling, der viser en nettoafgang for gruppen af borgere 0-17 år i størrelsesordenen 800 borgere, er der

et markant tilpasningsbehov ift. velfærdsområder rettet specifikt mod denne gruppe. Det samlede tilpasningsbehov som

konsekvens af nedgangen illustreres i tabellen nedenfor.

Tabel 7: Oversigt over tilpasningsbehov som konsekvens af nettoafgang i aldersgruppen 0-17 år (2012-priser)

Tilpasningsbehov

for 0-17 årige ift.

2014

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

2014

2015

8 Mio.

20 Mio.

10 Mio.

1 Mio.

13 Mio.

6 Mio.

5 Mio.

11 Mio.

2016

16 Mio.

38 Mio.

41 Mio.

20 Mio.

2 Mio.

29 Mio.

13 Mio.

10 Mio.

21 Mio.

2017

22 Mio.

54 Mio.

57 Mio.

29 Mio.

3 Mio.

42 Mio.

17 Mio.

16 Mio.

29 Mio.

2018

28 Mio.

65 Mio.

71 Mio.

36 Mio.

4 Mio.

54 Mio.

20 Mio.

37 Mio.

2019

33 Mio.

75 Mio.

83 Mio.

40 Mio.

5 Mio.

62 Mio.

26 Mio.

24 Mio.

43 Mio.

2020

37 Mio.

82 Mio.

93 Mio.

44 Mio.

5 Mio.

69 Mio.

28 Mio.

27 Mio.

48 Mio.

I alt

144 Mio.

335 Mio.

365 Mio.

179 Mio.

20 Mio.

269 Mio.

111 Mio.

102 Mio.

189 Mio.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vesthimmerlands

Aalborg

Region

Nordjylland

12 Mio.

6 Mio.

113 Mio.

25 Mio.

11 Mio.

226 Mio.

37 Mio.

4 Mio.

309 Mio.

46 Mio.

-9 Mio.

371 Mio.

52 Mio.

-33 Mio.

411 Mio.

59 Mio.

-60 Mio.

432 Mio.

230 Mio.

-81 Mio.

1.862 Mio.

Som det fremgår af tabellen, er der for Jammerbugt Kommune et behov for en reduktion af udgifterne til gruppen svarende til 44

mio. kr. i 2020 i relation til udgiftsniveauet for 2014, hvis man skal følge den demografiske udvikling. Over årene svarer det til en

samlet reduktion i udgifter på 179 mio. kr., hvor besparelser tidligt i perioden dog akkumulerer hen over årene, så de samme

udgifter ikke skal reduceres flere gange. En besparelse på 10 mio. kr. i 2015 akkumulerer således til en samlet besparelse på 60

mio. kr. i perioden. Dette illustrerer også vigtigheden af at gennemføre tilpasninger, så hurtigt det kan lade sig gøre. Ventes der

omvendt med at gennemføre påkrævede tilpasninger, bliver tilpasningsudfordringen hurtigt meget stor. I relation til det samlede

udfordringsbillede forudsættes det i de -488 mio. kr., at kommunen faktisk lykkes med at reducere udgifterne i den hastighed, det

skitseres ovenfor, hvilket kan være en udfordring i sig selv.

3.4.2 Tilpasningsbehov ift. aldersgruppen 65+ år

I perioden 2012-2020 forventes en stigning i antallet af ældre i Jammerbugt Kommune på ca. 1.600 borgere, hvoraf nogle vil have

behov for pleje. I modellen antages det, at andelen af ældre med behov for pleje er uændret, og at plejetyngden for den enkelte

ikke ændres set i forhold til i dag. Under forudsætning af, at enhedsudgifterne til aldersgruppen i Jammerbugt Kommune holdes

konstante i forhold til niveauet i dag, medfører dette et øget udgiftsbehov til borgere i aldersgruppen 65+. Tabellen nedenfor

illustrerer den løbende udvikling og det samlede investeringsbehov, der følger af flere borgere på området.

Tabel 8: Oversigt over tilpasningsbehov som konsekvens af nettotilgang i aldersgruppen 65+ år (2012-priser)

Tilpasningsbehov

for 65+ årige ift.

2014

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerlands

Aalborg

Region

Nordjylland

2014

2015

3 Mio.

6 Mio.

7 Mio.

4 Mio.

0 Mio.

4 Mio.

2 Mio.

3 Mio.

1 Mio.

3 Mio.

17 Mio.

50 Mio.

2016

7 Mio.

13 Mio.

12 Mio.

9 Mio.

1 Mio.

9 Mio.

1 Mio.

8 Mio.

9 Mio.

6 Mio.

36 Mio.

111 Mio.

2017

11 Mio.

28 Mio.

19 Mio.

13 Mio.

0 Mio.

14 Mio.

2 Mio.

11 Mio.

14 Mio.

10 Mio.

57 Mio.

180 Mio.

2018

15 Mio.

38 Mio.

27 Mio.

20 Mio.

1 Mio.

19 Mio.

4 Mio.

15 Mio.

19 Mio.

13 Mio.

79 Mio.

250 Mio.

2019

19 Mio.

54 Mio.

36 Mio.

27 Mio.

2 Mio.

25 Mio.

4 Mio.

20 Mio.

28 Mio.

18 Mio.

108 Mio.

341 Mio.

2020

24 Mio.

67 Mio.

47 Mio.

35 Mio.

2 Mio.

33 Mio.

6 Mio.

24 Mio.

33 Mio.

25 Mio.

134 Mio.

430 Mio.

I alt

81 Mio.

206 Mio.

148 Mio.

108 Mio.

6 Mio.

104 Mio.

18 Mio.

80 Mio.

104 Mio.

77 Mio.

431 Mio.

1.362 Mio.

Som følge af investeringsbehovet i de enkelte år er der for Jammerbugt Kommune et samlet merudgiftsbehov ift. de 65+-årige på

108 mio. kr. i perioden 2014 til 2020. Ses der på den samlede udvikling og behov for investering ift. befolkningsgruppen, er det

interessant, at det samlet set er et mindre investeringsbehov end behovet for tilpasning ift. de 0-17-årige. Det illustrerer fint

forskellene i enhedsomkostningerne mellem grupperne. Hvor næsten samtlige af de 800 0-17-årige, der forsvinder i perioden,

trækker på forskellige velfærdsydelser såsom pasning og undervisning, gælder det for en stor del af de 1.600 borgere, der tilføres

gruppen af 65+-årige, ligesom det er tilfældet i dag, at de ikke er plejekrævende og derfor er med til at holde

enhedsomkostningerne for gruppen nede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.3 Overblik over den samlede påvirkning af indtægterne

Der ses i perioden 2012-2020 en samlet nettoafgang af borgere fra kommunen på 804 borgere, hvilket har stor betydning for de

samlede indtægter til kommunen. Den forholdsvis høje nettoafgang dækker bl.a. over et fald i antallet i den erhvervsaktive alder på

ca. 1.600 borgere. Dette fald er med til at drive et fald i de samlede skatteindtægter; et fald, der i forhold til modellens beregninger

ikke modsvares fuldt ud af en stigning i udligning og tilskud.

Tabel 9: Oversigt over samlet fald i indtægter sammenlignet med 2014 (2012-priser), primært drevet af færre i den erhvervsaktive

alder

2014

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerlands

Aalborg

Region

Nordjylland

0 Mio.

2015

-31 Mio.

-71 Mio.

-65 Mio.

-37 Mio.

-6 Mio.

-43 Mio.

-21 Mio.

-22 Mio.

-46 Mio.

-41 Mio.

-53 Mio.

-435 Mio.

2016

-35 Mio.

-94 Mio.

-87 Mio.

-43 Mio.

-8 Mio.

-53 Mio.

-31 Mio.

-25 Mio.

-59 Mio.

-54 Mio.

21 Mio.

-467 Mio.

2017

-40 Mio.

-115 Mio.

-108 Mio.

-52 Mio.

-10 Mio.

-63 Mio.

-40 Mio.

-27 Mio.

-72 Mio.

-65 Mio.

90 Mio.

-502 Mio.

2018

-45 Mio.

-135 Mio.

-126 Mio.

-59 Mio.

-12 Mio.

-72 Mio.

-46 Mio.

-28 Mio.

-83 Mio.

-78 Mio.

160 Mio.

-523 Mio.

2019

-45 Mio.

-146 Mio.

-138 Mio.

-59 Mio.

-13 Mio.

-79 Mio.

-53 Mio.

-28 Mio.

-89 Mio.

-85 Mio.

240 Mio.

-496 Mio.

2020

-47 Mio.

-155 Mio.

-147 Mio.

-59 Mio.

-13 Mio.

-80 Mio.

-58 Mio.

-26 Mio.

-96 Mio.

-89 Mio.

322 Mio.

-448 Mio.

Samlet fald

i indtægter

-242 Mio.

-716 Mio.

-670 Mio.

-309 Mio.

-61 Mio.

-391 Mio.

-249 Mio.

-155 Mio.

-445 Mio.

-412 Mio.

779 Mio.

-2.871 Mio.

Samlet set reduceres indtægtsniveauet i Jammerbugt Kommune i perioden 2014-2020 således med 1,6%, svarende til -309 mio. kr.

sammenlignet med indtægtsniveauet i 2014. Det gennemsnitlige fald for kommunerne som helhed er 1,8%, der dog ikke er vægtet

ift. befolkningstal. Det er ressourcer, som kommunen ikke har til at levere service til borgerne i perioden. Ligesom det er tilfældet

med de andre delelementer af udfordringen, indgår faldet i indtægter i den samlede opgørelse af udfordringsbilledet for kommunen

– se Figur 3 med opgørelse af den samlede udfordring. Udfordringen for Jammerbugt er i det perspektiv stor, fordi man både skal

tilpasse sig ift. gruppen af 0-17 årige, investere forholdsvis mere i gruppen af 65+ årige og samtidig klare sig med færre ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.4 Sammenligning på tværs af kommuner

Dette afsnit detaljerer resultaterne på tværs af kommunerne for i højere grad at give de enkelte kommuner mulighed for at

sammenligne sig med de andre kommuner. Afsnittet giver ikke yderligere forklaringer på kommunens egne tal, men tillader, at der

kigges på tværs for derved at kunne forklare og nuancere forskelle i kommunernes tal.

Figur 4: Opgørelse af den samlede udfordring for Jammerbugt Kommune set i forhold til de andre kommuner

Tabel 10: Oversigt enhedsomkostninger i perioden 2012-2020 for 0-17 årige – (2012 priser med afsæt i realiserede udgifter 2012)

0-17 årige

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

96.419

91.264

94.056

92.341

123.085

93.646

93.620

85.189

93.050

96.611

91.226

94.950

92.842

125.036

93.611

94.340

85.539

93.450

97.184

102.315

96.418

96.265

91.536

94.990

92.965

129.189

93.772

94.364

85.751

93.745

97.254

102.354

96.537

96.492

91.992

95.297

93.029

128.314

94.297

94.887

86.061

94.215

98.086

102.500

96.883

96.462

92.408

95.328

93.236

133.534

94.337

95.512

86.214

94.360

98.282

102.472

97.024

96.673

92.675

95.628

93.084

134.806

94.494

96.301

86.379

94.999

98.132

102.633

97.252

96.907

92.995

95.967

93.414

135.635

94.430

97.514

86.240

95.137

98.254

102.659

97.458

97.178

93.414

96.196

93.818

136.619

94.832

96.902

86.288

95.348

99.040

102.872

97.743

97.117

93.848

96.355

93.810

134.873

95.397

97.748

86.547

95.260

99.161

102.856

97.904

Vesthimmerlan

ds 97.354

Aalborg

101.884

Region

Nordjylland 96.016

Der er mindre variationer i enhedsomkostninger idet beregningerne tager udgangspunkt i nogle mere finmaskede aldersgrupperinger end de viste.

Underliggende bevægelser i disse aldersgrupper giver små forskelle i enhedsomkostninger for aldersgrupperne 0-17 år, 18-64 år, 65+ år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11: Oversigt enhedsomkostninger i perioden 2012-2020 for 65+ årige – (2012 priser med afsæt i realiserede udgifter 2012)

65+ årige

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

2012

63.929

71.018

68.145

62.655

88.857

61.745

65.602

60.429

62.468

2013

63.761

70.670

67.662

62.318

88.604

61.184

65.110

59.811

62.267

70.478

65.387

65.500

2014

62.921

70.369

66.915

61.256

89.195

60.750

64.438

59.278

61.537

69.914

64.730

64.846

2015

62.742

69.849

66.555

60.916

88.919

60.614

64.182

58.793

60.763

69.512

64.342

64.435

2016

62.504

69.575

66.312

60.574

90.262

60.333

63.534

59.115

60.748

69.168

63.980

64.142

2017

62.670

70.060

66.207

60.246

89.718

60.075

63.216

58.943

60.451

69.016

63.755

64.005

2018

62.648

70.207

66.059

60.314

90.498

60.050

63.526

58.931

60.256

68.919

63.600

63.929

2019

62.613

70.542

66.051

60.359

93.108

59.947

63.038

58.984

60.366

69.081

63.656

63.976

2020

62.620

70.726

66.207

60.674

93.867

59.982

62.865

59.085

60.191

69.490

63.694

64.038

Vesthimmerlands 71.173

Aalborg

Region

Nordjylland

65.670

65.892

Tabel 12: Oversigt forventede anlægsudgifter pr. person 2012-2020

Forventede

anlægsudgifter

pr. person

(2012 priser)

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerlands

Aalborg

Region Nordjylland

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2.346

6.445

2.739

2.460

18.373

4.833

6.959

3.163

3.219

4.146

1.591

3.199

1.540

2.362

2.213

3.748

1.257

2.765

7.857

3.485

2.470

1.745

1.718

2.412

2.335

2.481

1.899

3.673

323

2.137

2.616

2.803

2.484

2.657

2.000

2.316

2.228

1.868

2.182

2.930

325

1.653

2.766

2.499

2.986

2.499

1.628

2.078

1.641

1.835

1.808

1.803

302

1.818

2.797

2.400

2.539

2.644

1.655

1.914

1.644

1.574

1.272

1.943

307

1.580

2.852

2.381

2.401

2.781

1.708

1.838

1.646

1.582

2.001

2.000

300

1.584

2.862

2.380

2.411

2.926

1.698

1.930

1.647

1.590

2.009

2.055

306

1.587

2.871

2.379

2.420

2.937

1.688

1.932

1.648

1.596

2.015

2.109

308

1.589

2.880

2.376

2.426

2.944

1.678

1.934

Der er mindre variationer i enhedsomkostninger idet beregningerne tager udgangspunkt i nogle mere finmaskede aldersgrupperinger end de viste.

Underliggende bevægelser i disse aldersgrupper giver små forskelle i enhedsomkostninger for aldersgrupperne 0-17 år, 18-64 år, 65+ år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 13: Oversigt forventede afdrag pr. person 2012-2020

Forventede

afdrag pr.

person (2012

priser)

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

2012*

2013*

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

861

1.029

779

629

535

794

694

1.397

873

955

349

694

872

1.130

836

800

563

822

836

1.195

876

1.027

336

719

883

1.259

874

873

585

849

863

1.241

881

1.064

324

744

893

1.341

927

917

600

874

891

1.324

897

1.092

320

768

894

1.349

931

919

608

876

898

1.324

901

1.096

318

768

895

1.355

935

920

620

877

905

1.323

904

1.100

316

768

895

1.361

937

921

624

878

910

1.322

906

1.103

314

768

Vesthimmerlands -

Aalborg

Region

*Der er ikke foretaget sammenligninger af afdrag for den historiske periode. Afdrag indgår ikke i beregningerne, så tallene

anvendes i højere grad til at vurdere det fremadrettede niveau.

4. Perspektiver

Tilpasning til den demografiske udvikling afstedkommer forskellige tilpasningsbehov fra kommune til kommune. Der er ingen

ensartet løsning, der kan gennemføres på tværs. Jammerbugt Kommune er i denne sammenhæng udfordret i betydelig grad, og

bidrager i absolutte termer med det tredjestørste underskud (-488 mio. kr.) til regionens samlede udfordring på knap 3 mia. kr. for

perioden 2014-2020. Det skyldes hovedsageligt, at de demografisk tilpassede udgifter i hele perioden forventes at være højere end

indtægterne. Samtidig er der indikationer på, at kommunen kan få vanskeligheder med at gennemføre tilpasningen 1:1 med det dog

forholdsvist højt afsatte niveau for anlæg – medmindre man på nuværende tidspunkt allerede har foretaget en del af den

langsigtede omstilling af servicestrukturen. Med en nedgang i andelen af erhvervsaktive borgere (-7,1%) er der samtidig udsigt til,

at Jammerbugt mister indtægter i størrelsesordenen 300 mio. kr. i perioden. Koblet med et større omstillingsbehov for

aldersgruppen 0-17 år er det med til at tegne et betydeligt udfordringsbillede for kommunen.

Analysens fokus er ikke at anvise konkrete løsninger i forhold til, hvordan kommunerne skal arbejde med omstillingen. I stedet

tilbyder Implement i forlængelse af rapportens resultater sparring til forståelse af indholdet samt konkret sparring til, hvordan man

kan arbejde videre med muligheder og udfordringer – herunder, hvordan Jammerbugt Kommune kan optimere på tværs af siloer,

arbejde med andre modeller for ejerskab som fx tværkommunale samarbejder eller få et mere helhedsorienteret koncernperspektiv

på styringen af kommunens samlede ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Bilag

5.1 Bilag 1: Proces, dataindsamling og -kilder

Projektet har løbet over tre måneder fra januar til marts 2014, og processen er skitseret i figur 5. Implement har indledningsvist

indsamlet en lang række data fra offentligt tilgængelige kilder, og der er afholdt workshop med deltagere fra kommunerne i regionen

med henblik på afklaring af databehov og ønsker til data, som kommunerne selv har skullet indsamle og bidrage med til modellen.

Implement har efter indsamling af alle data opstillet modellen og foretaget beregninger. Der er afholdt workshop med præsentation

af væsentlige forudsætninger og input for KDK samt en efterfølgende workshop med relevante økonomifolk og -chefer med henblik

på diskussion og validering af data og resultater. Herudover har der løbende i processen været dialog mellem Implement og

centralt placerede økonomichefer og medarbejdere med henblik på at kvalificere det foreliggende datagrundlag og sikre, at det

indledende beregningsgrundlag er validt.

På den baggrund har Implement udarbejdet en rapport, der opsummerer det samlede billede af udfordringen på tværs af

kommunerne i Region Nordjylland. Der er endvidere udarbejdet kommunespecifikke rapporter til alle kommunerne.

Figur 5: Proces

Januar

FASER

Februar

Marts

Dataindsamling

Databearbejdning og

validering

• Opstilling af model ift. nøgletal

samt sammenligning med

gennemsnit for de deltagende

kommuner

• Workshop med præsentation

af foreløbige resultater og

baggrundsdata for KKR

• Workshop med økonomichefer

og –folk mhp. diskussion og

validering af resultater

• Foreløbige resultater:

fremskrivning af de samlede

udfordringer for

kommunerne i Region

Nordjylland

• Beskrivelse af antagelser

der lægges til grund for

analysen

Sammenfatning og

afrapportering

• Udarbejdelse af materiale, der

fremstiller udfordringen for

kommunerne inkl. beskrivelse

af datagrundlag, antagelser og

proces for analysen.

• Udarbejdelse af én samlet

rapport for alle kommunerne

med et aggregeret billede for

regionen

• Udarbejdelse af individuelle

kommunerapporter

• Grafisk fremstilling og

beskrivelse af den samlede

økonomiske udfordring for

hhv. alle kommunerne

samlet samt for hver enkelt

kommune baseret på

modellens beregninger

• Samlet skriftlig samt

individuelle

kommunerapporter

AKTIVITETER

• Indsamling af data fra

Danmarks statistik og andre

offentligt tilgængelige kilder

• Workshop med kommunale

deltagere (økonomifolk og –

chefer) mhp. afklaring af

databehov

• Indsamling af kommunernes

egne data

LEVERANCER

• Samlet datamateriale til

inkorporering i modellen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tabel 13 fremgår det, hvilke data der indgår i modellen, samt de kilder data er hentet fra. Alle data fra offentligt tilgængelige

registre er trukket ultimo januar 2014. Med undtagelse af data om befolkningsfremskrivning, kommunernes forventninger til

fremadrettet udvikling og data vedr. kommunale indtægter 2012-2014 er alle data fra 2012, da det på tidspunktet for analysen var

det seneste år med komplette data for alle områder.

Tabel 14: Oversigt over datakilder

Data

Kommunale indtægter og udgifter

Kommunale kontoplan

www.dst.dk REGK31

http://oim.dk/arbejdsomraader/kommun

al-og-regionaloekonomi/tilskud-og-

udligning/tilskud-og-udligning.aspx

Økonomi- og Indenrigsministeriet

http://oim.dk/arbejdsomraader/kommun

al-og-regionaloekonomi/tilskud-og-

udligning/tilskud-og-udligning.aspx,

Kommunen

Kilde

Tabeller for kommunal udligning

Særlige kommunale tilskud

Skatteindtægter (fordelt på skatteprovenu fra skattegrundlag, grundskyld og

selskabsskat)

Investeringer og forventninger til investeringer (anlægsudgifter og renteudgifter)

Forventede udgifter til plejehjem, hjemmepleje og BPA-ordning

Befolkning

Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst,

oprindelsesland og statsborgerskab

Befolkningsfremskrivning 2013 efter kommune, køn og alder

Befolkningsfremskrivning 2013 efter køn, alder, herkomst og landegruppe

Befolkningsfremskrivning 2013 efter region/landsdel, køn og alder

Arbejdsmarked og sociale ydelser

Indkomst i alt efter område, enhed, køn, alder og indkomstinterval

Modtagere af folke- og førtidspension mv. (pr. januar) efter område, pensionsform,

alder og køn

Husstande med boligsikring i december efter område og boligsikringsart

Beskæftigede (bopæl) efter område, branche (DB07), socioøkonomisk status,

herkomst, alder og køn

Jobindsats

Forventninger om antal årlige tilkendegivelser af ressourceforløb og fleksjob

Forventninger om antal årlige tilkendegivelser af førtidspension med 35% refusion

Børne- og ungeområdet

Timetildeling for klassetrin

Fordeling af folkeskoleelever

Sundhedsområdet

Hele befolkningen efter område, diagnosegruppe, nøgletal, alder og køn

Data vedrørende KMF fordelt på aldersgrupper

Ældre

Hjemmehjælp, frit valg (visiterede timer pr. uge) efter område, ydelsestype, alder og

køn

Data til hjemmeplejepriser

Aldersfordeling af borgere på plejehjem

Fordeling af borgere mellem plejehjem

Økonomien for plejehjem og hjemmeplejen

www.dst.dk FOLK1

www.dst.dk FRKM113

www.dst.dk FRDK113

www.dst.dk FRLD113

www.dst.dk INDKP5

www.dst.dk PEN11, Kommunen

www.dst.dk BOST11

www.dst.dk RASB11

www.jobindsats.dk

Kommunen

UVM undervisningstimetal

UVM EGS Elevbestand

www.dst.dk INDAMP02

Kommunen

www.dst.dk AED022

http://www.fritvalgsdatabasen.dk/komm

unereport

Kommunen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2 Bilag 2: Antagelser bag modellen

Der er i indeværende bilag redegjort for de forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for analysen for at sikre

gennemsigtighed for læseren. Alle antagelser har naturligt en række konsekvenser, og det er ikke sigtet med indeværende bilag at

opliste en udtømmende beskrivelse af de konsekvenser, der er forbundet med hver enkelt antagelse. Sigtet er alene at skabe

transparens omkring de valg og antagelser, Implement i samarbejde med projektkommunerne har foretaget for at kunne fremskrive

indtægter og udgifter.

Tabel 15: Antagelser, beskrivelse og anvendelse af data

Overordnede antagelser om modellen

Antagelse

Den gennemsnitlige borger i 2012 og 2020

er ens.

Beskrivelse

Karakteristika og adfærd for den

gennemsnitlige kommunale borger er

uændret over perioden.

Anvendelse

Forskelle mellem 2012 og 2020 kan

udelukkende henføres til ændringen af

antallet af borgere i perioden –

borgernes ændrede behov for ydelser.

Prisudviklingen over perioden er nul.

Udgifter og indtægter er direkte

Tilskud, lønninger og priser for ydelser

sammenlignelige over perioden.

og varer deflateres (justeres for inflation)

Forskelle kan ikke henføres til

til 2012-priser. Inflation er sat til 0% over

prisudvikling.

hele perioden.

Befolkningsudviklingen afspejler

udviklingen i DST’s fremskrivning.

Eftersom fremskrivninger for alle

kommuner følger DST, er de direkte

sammenlignelige.

Udviklingen i enhedsomkostninger er

drevet af befolkningsudviklingen.

Udlignings- og tilskudsindtægter følger

så vidt muligt kommunernes

forventninger herom og beregnes ud fra

den senest kendte model.

Danmarks Statistiks

befolkningsfremskrivning bruges som

underliggende fremskrivning.

Danmarks Statistiks

befolkningsfremskrivning er valgt pga.

offentlig tilgængelighed og for

konsistens på tværs af kommuner.

Realiserede tal for 2012 er basis for

enhedsomkostninger.

Kommunernes udligning og tilskud følger

ØIM’s udmeldinger herom for 2012-2014. I

overslagsårene følger kommunernes

udligning ØIM’s udligningsmodel for 2013.

Realiserede tal for 2012 er basis for

fremskrivning af enhedsomkostninger.

Kommunernes udligningsbeløb og

tilskud stemmer overens med ØIM’s

udmeldinger for 2012-2014.

Fremadrettet beregnes disse ud fra

ØIM’s udligningsmodel pr. 2013.

Kommunerne afleverer estimater

omkring anlægs- og renteudgifter, så

langt frem kendes. Senere anlægs- og

renteudgifter, end kommunen kan

redegøre for, fremskrives med sidste

kendte estimat.

Kommunale indtægter

Årlige anlægs- og renteudgifter opgøres ud

fra kommunernes estimater herom.

Anlægsudgifter, som kommunerne ikke kan

estimere, fremskrives som sidst kendte år.

Anlægs- og renteudgifter baserer sig på

kommunens estimater, så langt frem

kendes eller kan estimeres af

kommunen.

Antagelse

Bloktilskuddet til landets kommuner er

fastsat af ØIM for 2012-2014 og følger

derefter udviklingen i landets samlede

indbyggertal.

Beskrivelse

Det samlede bloktilskud til fordeling

blandt landets kommuner vokser i takt

med en voksende landsbefolkning.

Anvendelse

Bloktilskuddet vokser i takt med et øget

behov for tilskud.

Udviklingen i udskrivningsgrundlaget er

drevet af antallet af beskæftigede borgere.

Fremskrivninger af

udskrivningsgrundlaget beregnes som

Udskrivningsgrundlaget følger

bruttoindkomsten af beskæftigede

ændringen i befolkningsudviklingen og

borgere givet de aldersfordelte

sammensætningen.

gennemsnitsindkomster for 2012 (ingen

lønudvikling). Udskrivningsgrundlaget

justeres ift. den inflationskorrigerede

udvikling i beløbet i perioden 2012-2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014 er sidst kendte periode for

Beskæftigelsestilskud til kommunerne er

beskæftigelsestilskuddet og dermed

fastholdt ved 2014-niveau i overslagsårene. bedste bud på, hvordan tilskuddet

fremadrettet skal fremskrives. For 2013

anvendes de netop korrigerede tal.

Sandsynligheden for at blive ledig over

perioden ændres ikke for de enkelte

kommuner, men antallet af ledige må

forventes at falde som konsekvens af

færre borgere.

Kommunernes tilstand vedr. grund- og

ejendomskatter er uændret i

overslagsårene.

Grundskyld, dækningsafgifter og

selskabsskatter fremskrives fladt i

overslagsårene.

Der forventes ingen ændringer i

indtægter fra grunde og ejendomme ift.

2014-niveauet.

Særlige tilskud til kommunerne er fastholdt

ved 2014-niveau i overslagsårene, med

undtagelse af tilskud, kommunerne har

gjort opmærksom på, ophører.

Særlige tilskud til kommunerne er

fastholdt ved 2014-niveau i

overslagsårene. Visse tilskud ophører

fra og med 2015 som følge af

indberetninger fra kommunerne.

Det forventes, at kommunerne

fremadrettet modtager de sidst kendte

særlige tilskud i overslagsårene.

Arbejdsmarked og sociale ydelser

Antagelse

Beskrivelse

Anvendelse

Kommunernes aldersbestemte ledighed er

konstant over perioden.

Den aldersfordelte erhvervs- og

beskæftigelsesfrekvens er konstant over

perioden, hvormed den aldersfordelte

ledighed nødvendigvis også er.

Kommunernes ledighed og

beskæftigelse er drevet af

befolkningsudviklingen.

Aldersfordelingen inden for hver kommune

af personer på dagpenge, kontanthjælp,

sygedagpenge og revalidering er konstant

over perioden.

Frekvenserne på tværs af aldersgrupper

for personer, der modtager dagpenge,

kontanthjælp, sygedagpenge og

revalidering, er fastlagt ud fra

fordelingen i 2012.

Udviklingen i antallet af modtagere af

dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge

og revalidering er drevet af

befolkningsudviklingen.

Aldersfordelingen af

førtidspensionstilkendelser i hver kommune

er konstant. Personer på afsluttede

tilkendelser udfases med alderen.

Der beregnes en samlet aldersfordeling

for antallet af førtidspensionister i 2012

og 2013. Nye tilkendelser, svarende til

kommunens forventninger, fordeles ud

fra denne fordelingsnøgle. Nye

tilkendelser bliver tilkendt efter nyeste

ordning.

Metoden sikrer langsom udfasning af

tidligere ordning og sørger samtidig for,

at antallet af borgere stemmer overens

med kommunernes forventninger.

I 2012 udregnes der en enhedspris for

Enhedspriserne til dagpenge, kontanthjælp,

hver af ydelserne. Udgifter for hver

sygedagpenge, revalidering og

ydelse påvirkes derfor kun af antallet af

førtidspension fastholdes på 2012-niveau.

ydelsesmodtagere i hver kommune.

Udviklingen i udgifter til dagpenge,

kontanthjælp, sygedagpenge og

revalidering er drevet af

befolkningsudviklingen.

Kommunale indtægter og udgifter er

Effekten af fremtidige reformer er så uvis

Der tages ikke højde for fremtidige reformer

upåvirket af fremtidige reformer.

på nuværende tidspunkt, at det bedste

af arbejdsmarkedet, socialområdet og

bud for fremtiden er, hvad vi kender til

folkeskoler.

på nuværende tidspunkt (2012).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og ungeområdet

Antagelse

Beskrivelse

Udgifter til folkeskoler fordeles ud på

klassetrin ud fra kommunens

klassestørrelser og timeinddeling for at

finde en pris pr. klassetrin pr. elev.

Udgifterne fremskrives derefter ud fra

udviklingen i demografien.

Sundhedsområdet

Antagelse

Beskrivelse

Anvendelse

Konstant årlig vækst baseret på

historiske tal medfører, at udviklingen i

ambulante behandlinger og

sundhedsudgifter kun er påvirket af

befolkningsudviklingen.

Anvendelse

Udgifter til folkeskoler tager højde for

udviklingen i den detaljerede

alderssammensætning af elever i

kommunen.

Udgifter til folkeskoler er drevet af

udviklingen af elever i de forskellige

klassetrin.

Ud fra en observeret historisk vækst i

Antallet af ambulante og stationære

antallet af ambulante behandlinger og

behandlinger pr. borger fremskrives med en indlæggelser pr. borger fremskrives

årlig vækst givet perioden 2006-2012.

disse med en gennemsnitlig årlig vækst

ud fra perioden 2006-2012.

Kommunernes sundhedsudgifter er givet

ved udgifterne til ambulante og stationære

behandlinger.

Sundhedsudgifterne for hver kommune

er lig summen af udgifter til ambulante

og stationære behandlinger.

Ældreområdet

Antagelse

Plejehjems- og hjemmeplejebehovet pr.

borger er konstant over perioden.

Beskrivelse

Andelen af borgere på plejehjem og i

hjemmepleje i kommunerne for perioden

er bestemt ud fra kommunernes

indberetning herom for 2012.

Ved øget efterspørgsel efter

plejehjemspladser differentieres ikke

mellem faste og variable omkostninger.

Anlægsudgifter til plejehjem er indeholdt

i kommunens samlede

anlægsomkostninger.

Udviklingen i sundhedsudgifter er drevet

af befolkningsudviklingen.

Anvendelse

Udviklingen i antallet af nødvendige

plejehjemspladser og visiteret tid til

hjemmepleje kan fremskrives over

perioden.

Et øget behov for plejehjemspladser

håndteres ved udvidelse af

plejehjemskapaciteten uden øgede

anlægsomkostninger.

Udgifter til plejehjem og ældrepleje følger

kommunens pladsbehov, og

anlægsudgifter til plejehjem ændres ikke

ift. efterspørgslen af plejehjemspladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3 Bilag 3: Specifikke tal for kommunen

Ændring

absolut Ændring %

-803

-833

-1.579

1.609

-67 Mio.

4 Mio.

-63 Mio.

0 Mio.

-39 Mio.

29 Mio.

-9 Mio.

0 Mio.

-18 Mio.

-45 Mio.

-2%

-10%

-7%

21%

-9%

-3%

-9%

17%

-1%

-90%

2012

Total antal borgere

Befolkning

0-17

18-64

65+

Indtægter

Udligning og tilskud

Skat

Samlet

Byudvikling, bolig- og

miljøfoanstaltninger

Forsyningsvirksomheder m.v.

Driftsudgifter

Transport og infrastruktur

Undervisning og kultur

Sundhedsområdet

Sociale opgaver og

beskæftigelse m.v

Fællesudgifter og

administration m.v

Samlet

Resultat efter drift

Total

Anlægsudgifter

Renter m.v.

Resultat

Anlægs- og renteudgifter

Automatiske besparelser

Netto beskæftigelsesudgifter

Samlede udgifter med

demografisk tilpasning

Besparelser med demografisk

tilpasning

Demografiske besparelser ift.

2014

Samlede udgifter uden

demografisk tilpasning

Resultat uden demografisk

tilpasning

38.611

8.652

22.375

7.584

780

Mio.

1.442

Mio.

2.222

Mio.

0 Mio.

Mio.

450

Mio.

169

Mio.

1.246

Mio.

212

Mio.

2.172

Mio.

-45

Mio.

-4 Mio.

2.267

Mio.

0 Mio.

2.267

Mio.

-45

Mio.

2013

38.597

8.535

22.173

7.889

707

Mio.

1.510

Mio.

2.217

Mio.

0 Mio.

Mio.

448

Mio.

173

Mio.

1.255

Mio.

212

Mio.

2.181

Mio.

133

Mio.

-109

Mio.

145

Mio.

-14

Mio.

2.326

Mio.

5 Mio.

0 Mio.

2.331

Mio.

-115

Mio.

2014

38.396

8.398

21.889

8.109

689

Mio.

1.529

Mio.

2.218

Mio.

0 Mio.

Mio.

441

Mio.

175

Mio.

1.245

Mio.

212

Mio.

2.167

Mio.

128

Mio.

-91

Mio.

141

Mio.

-14

Mio.

2.308

Mio.

0 Mio.

2.325

Mio.

-108

Mio.

2015

38.240

8.281

21.679

8.280

704

Mio.

1.477

Mio.

2.181

Mio.

0 Mio.

Mio.

438

Mio.

178

Mio.

1.237

Mio.

212

Mio.

2.160

Mio.

-90

Mio.

112

Mio.

-13

Mio.

2.272

Mio.

8 Mio.

2.295

Mio.

-114

Mio.

2016

38.101

8.141

21.465

8.495

690

Mio.

1.484

Mio.

2.175

Mio.

0 Mio.

Mio.

431

Mio.

182

Mio.

1.234

Mio.

212

Mio.

2.153

Mio.

-47

Mio.

-13

Mio.

2.222

Mio.

2.255

Mio.

-81

Mio.

2017

37.983

8.046

21.257

8.680

690

Mio.

1.475

Mio.

2.165

Mio.

0 Mio.

Mio.

424

Mio.

185

Mio.

1.230

Mio.

212

Mio.

2.146

Mio.

-54

Mio.

-12

Mio.

2.220

Mio.

2.262

Mio.

-97

Mio.

2018

37.898

7.941

21.101

8.856

700

Mio.

1.459

Mio.

2.159

Mio.

0 Mio.

Mio.

421

Mio.

189

Mio.

1.230

Mio.

212

Mio.

2.146

Mio.

-63

Mio.

-11

Mio.

2.222

Mio.

2.270

Mio.

-111

Mio.

2019

37.847

7.854

20.954

9.039

706

Mio.

1.453

Mio.

2.159

Mio.

0 Mio.

Mio.

416

Mio.

193

Mio.

1.232

Mio.

212

Mio.

2.149

Mio.

-67

Mio.

-11

Mio.

2.226

Mio.

2.279

Mio.

-120

Mio.

2020

37.808

7.819

20.796

9.193

713

Mio.

1.446

Mio.

2.159

Mio.

0 Mio.

Mio.

412

Mio.

198

Mio.

1.237

Mio.

212

Mio.

2.154

Mio.

5 Mio.

Mio.

-75

Mio.

-10

Mio.

2.233

Mio.

2.289

Mio.

-131

Mio.

-20 Mio.

-24%

Resultat

resultat

2014-2020

pr.person

-488 Mio.

12.897

Resultat

2014-2020

resultat

pr.person

-761 Mio.

20.121