Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 147
Offentligt
Landsbyerne er med i valgkampen.
Allerede før Folketingsvalget er udskrevet har flere Folketingspolitikere fra begge fløje udmeldt, at
landsbyer og landdistrikter er et vigtigt tema i den kommende valgkamp. Landsbysamfundene skal
have flere arbejdspladser, bosætning, bedre långivning, fibernet og mobildækning, penge til
fjernelse af ruiner, liberalisering af planloven osv.
Men hvorfor skulle der gå 45 år, før Folketingspolitikerne vil hjælpe landsbysamfundene? Og
hvorfor besluttede Folketinget i 1970, at landsbysamfundene skulle afvikles?
Forklaringen er, at den politiske opfattelse på Christiansborg i slutningen af 1960-erne var, at
velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor borgerne boede tæt,
ikke på landet, med en spredt bebyggelse.
Derfor fik vi kommunalreformen i 1970 og by- og landzoneloven (planloven), der opdelte Danmark
i tre zoner: landzonen, byzonen og sommerhusområder.
I landzone var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Bosætning, håndværk, småindustri og
andre erhverv skulle være i byzone. Hensigten med loven var, at kun de borgere, der var tilknyttet
landbrug, skovbrug og fiskeri skulle bo på landet. Landsbybeboerne skulle i løbet af nogle årtier
flytte til byen, hvor de kunne få del i velfærdssamfundets mange offentlige goder. Byboerne kunne
så i weekender og ferier tage ud på landet og nyde den uspolerede natur, som det hed sig i debatten.
Men landbefolkningen, på ca. en million medborgere, vil blive boende på landet og kæmpe for
retten til et liv i vore landsbyer og landdistrikter. Beboerforeninger, borgerforeninger, lokalråd m.v.
har derfor i de sidste årtier kæmpet for at beholde skolen, børnepasning, ældrepleje, nærbutik,
kollektiv trafik, postservice, lokal medbestemmelse, forsamlingshus, foreningsliv, folkeligt
fællesskab osv. Men meget er gået tabt,
Desværre kan politikerne i dag ikke give landsbysamfundene alle de mistede aktiviteter og
muligheder tilbage. Men forfaldet kan stoppes, og genopbygningen kan påbegyndes. Byerne har i
årtier fået milliarder til byfornyelse. Nu må det være landsbysamfundenes tur til at få
landsbyfornyelse og en liberaliseret lovgivning. Det er endnu ikke for sent. Landsbyerne er med i
valgkampen.
Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
Landsbyerne i Danmark
(formand)