Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 143
Offentligt
1528090_0001.png
Pressemeddelelse
08-05-2015
Lavere færgetakster
Regeringen vil i 2016 bruge 60 mio. kr. og fra 2017 133 mio. kr. til at nedsætte billetpri-
serne på en lang række færger. Med regeringens forslag vil der kunne gennemføres be-
tydelige nedsættelser af billetpriserne på færgerne til en lang række øer.
Færgebetjeningen spiller en afgørende rolle for at bevare og udvikle velfungerende helårssam-
fund på øerne. Lavere færgetakster vil understøtte turisterhvervet og bosætningen på øerne.
Regeringen foreslår derfor, at det skal være markant billigere at sejle med færgerne.
Regeringens forslag bygger på en model, hvor billetpriserne nedsættes uden for højsæsonen,
dvs. uden for skolernes sommerferie. Med de afsatte penge bliver der taget et stort skridt i ret-
ning af det såkaldte landevejsprincip – dvs. princippet om, at prisen for at sejle skal svare til
prisen for at køre samme strækning på en landevej.
Forslaget omfatter følgende øer: Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Sejerø, Nekselø, Orø,
Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø,
Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard siger:
”Med regeringens forslag tager vi initiativ til en markant nedsættelse af billetpriserne på færge-
ruterne til en lang række øer. Det gør vi for at støtte udviklingen af turisterhvervet og bosætnin-
gen på øerne. Jeg håber, de lavere billetpriser vil gøre, at både danskere og udenlandske turi-
ster får øjnene op for de danske øers attraktionsværdi også uden for højsæsonen.”
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard siger:
”Regeringen vil nu indkalde de politiske partier bag sidste års Vækstpakke til forhandlinger om,
hvordan forslaget om at sænke billetpriserne kan blive til virkelighed. Vi vil gerne binde Dan-
mark bedre sammen og sikre vækst og udvikling på øerne”
Forslaget kommer i forlængelse af nedsættelsen af færgetakster for godstransport til og fra øer,
som gennemføres fra den 1. juni i år. Med det nye forslag er der lagt op til, at der også bliver
gennemført nedsættelser af prisen på de øvrige billetter.
Forslaget finansieres delvist af midler fra initiativet til nedsættelse af godstaksterne, hvor der er
48 mio. kr. årligt i overskud. Der skal ske en nærmere konkretisering af ordningen. For de ikke-
statslige ruter vil gennemførelsen indebære lovgivning. Ordningen forventes at træde i kraft
efter sommerferien 2016.
Yderligere oplysninger
Kontorchef Søren H. Thomsen,
[email protected]
/ 72 28 25 51
Kommunikationsmedarbejder Camilla Severin Madsen,
[email protected]
/ 22 46 64 70
Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24 01 [email protected] www.oim.dk