Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 138
Offentligt
1525259_0001.png
1
Generalforsamling 2015
Skydebjerg, den 24. april 2015
Formandens / bestyrelsens årsberetning 2015
Velkommen til Landsbyerne i Danmarks 36. generalforsamling
Kommunalreformen i 1970 svigtede landsbysamfundene.
Det er 45 år siden, vi i 1970 fik kommunalreformen og by- og landzoneloven. Med
zoneloven (planloven) blev Danmark delt op i landzone, byzone og sommerhusområ-
der. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og
al anden udvikling skulle være i byzonen. For landsbysamfundene ville dette betyde
forfald og afvikling. For bysamfundene vækst og udvikling.
Der gik nogle år, før sagens alvor rigtig gik op for den million medborgere, der bor i
vore landsbyer og landdistrikter. Kunne det virkelig passe, at f. eks. håndværk,
småindustri, bosætning osv. ikke længere måtte være på landet. Hvordan ville fremti-
den blive for vore mange landsbyer og landdistrikter?
I mange landsbysamfund blev der indkaldt til krisemøde i det lokale forsamlingshus.
Også i det lille Nordfynske sogn Nr. Nærå-Bederslev.
Sognet der ville trives og ikke afvikles.
Det var i 1975. Noget var galt i det lille landsogn Nr. Nærå-Bederslev på Nordfyn.
Humøret og optimismen var forsvundet, og der blev snakket om, at skolen i Roerslev
skulle nedlægges. Der måtte i sognet ikke mere bygges nye huse, og iværksættere
skulle ind på industrigrunde i centerbyen Otterup.
En dag i foråret 1976 blev der dannet en arbejdsgruppe med seks udvalg: et kirke-
udvalg, et skoleudvalg, et miljøudvalg, et samværsudvalg, et sportsudvalg og et
udvalg for handel og håndværk.
Arbejdsgruppen udsendte et spørgeskema til sognets 250 husstande. Her blev sognets
borgere spurgt om deres syn på fremtiden og om, hvad der kunne gøres for at bevare
et aktivt sogn. Spørgeskemaerne blev samlet ind, og arbejdsgruppen gennemgik det
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 1 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
fyldige materiale. Næsten alle husstande havde svaret. Svarene viste, at der f. eks. på
kirkeområdet var 86 procent, der ønskede at bevare pastoratet, 72 procent ville kæm-
pe for at bevare skolen, og hele 90 procent ville beholde den årlige dilettantforestil-
ling.
De mange svar blev sammenskrevet til en 25 sider stor rapport, der fik navnet: ”Triv-
selsrapport for Nr. Nærå-Bederslev”. Borgerne i det lille landsogn ville trives og ikke
afvikles. Rapporten blev omdelt til alle husstande, til den lokale og landsdækkende
presse og til Folketingets politiske partier.
Der blev indkaldt til borgermøde.
Sidst i Trivselsrapporten var der en indbydelse til borgermøde i Roerslev forsam-
lingshus mandag, den 14. juni 1976 klokken 20. Over 200 borgere mødte op. Politi-
kere og pressen kom også. Selv den landsdækkende TV-Avisen sendte et indslag fra
det oprørske sogn. Flere steder i forsamlingshuset var opstillet fjernsynsapparater. Da
Roerslev kom på skærmen, klappede alle. Efter indslaget blev der slukket for TV, og
debatten begyndte.
Den første spørger (referat Fyens Stiftstidende):
”Hvornår får vi noget byggeri, så vi
kan opretholde skolen, så vi kan beholde vores købmand, så vores børn igen kan stil-
le fuldt hold til fodboldkampene, så vi kan trives?”
Og sådan fortsatte spørgsmålene.
De fremmødte politikere svarede pænt og så godt, de kunne. Næste dag stod der i avi-
sen fra borgermødet et langt og fyldigt referat. Overskriften lød:
”Nu vil de trives”.
I ugerne efter kom der flere landsdækkende aviser og et par ugeblade til Nr. Nærå-
Bederslev sogn. De ville høre nærmere om et sogns kamp for at overleve og trives.
Berlingske Tidende skrev f. eks. søndag, den 18. juli 1976:
”Sognet, der ikke vil dø”.
Fyens Stiftstidende Skrev:
”Uden skole og kirke er der ingen trivsel”.
Fyns Tidende:
”Hvad skal der ske med de små samfund”.
Mandag den 27. december 1976 mødtes landsbyrepræsentanter fra hele landet på
Fyns Forsamlingshus. Landssammenslutningen af Landsbysamfund blev stiftet,
Landsbybevægelsen var født.
Det er i lokalsamfundene, vi har vores identitet
Danmark har siden den første grundlov i 1849 haft et decentralt samfund, hvor der
ikke er langt mellem borger og politiker, og hvor de kommunale enheder er overskue-
lige. Ganske almindelige borgere, der interesserer sig for samfundet, har kunnet del-
tage i den kommunale debat og udvikling.
Men med de to sidste kommunalreformer i 1970 og 2007 er den kommunale verden
blevet en anden. På fire årtier er vi gået fra at have ca. 15.000 sognerådsmedlemmer
til i dag kun at have ca. 2.000 folkevalgte kommunalpolitikere, og fra at have 1388
sognekommuner til i dag 98 storkommuner.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 2 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Med så få politikere og så store kommuner har mange borgere mistet det kommunale
engagement og den kommunale overskuelighed og er ”gået hjem”. Kommunalpoliti-
kerne er blevet ensomme og usynlige. Storkommunen er blevet en administrativ en-
hed uden folkelig identitet.
Men mange borgere i vore landsbyer og landdistrikter vil det anderledes. De vil be-
holde fællesskabet og nærdemokratiet, de ønsker indflydelse på deres lokalsamfunds
hverdag og fremtid.
Og mange, ikke mindst børnefamilier, ønsker at bo på lander og leve en ”blødere vel-
færdstilværelse” i rolige og overskuelige omgivelser, med dyr, tryghed, frivillighed,
medbestemmelse, et aktivt foreningsliv og et folkeligt fællesskab. Det er i lokalsam-
fundene, vi har vores identitet.
Otte temaer til vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter.
•
•
•
•
•
•
•
•
Landsbyskolen og lokalsamfundet hører sammen.
Forsamlingshusene på finansloven.
Fibernet og mobildækning på landet.
Lån til landsbysamfundene.
Håndværk og småindustri tilbage til landsbyer og landdistrikter.
Lokalråd skaber vækst og udvikling.
Riv ned og byg nyt
Landsbysamfundene skal have landsbyfornyelse.
Landsbyskolen og lokalsamfundet hører sammen.
Der nedlægges fortsat landsbyskoler. Men der oprettes også friskoler.
En landsbyskole er godt for børnenes tryghed og trivsel og godt for et aktivt og leven-
de landsbysamfund.
Er den lokale skole væk, sygner landsbysamfundet hen. Der sker ingen ny bosætning,
børnefamilier flytter fra lokalsamfundet og måske fra kommunen. Foreningslivet, fri-
villigheden og det folkelige fællesskab smuldrer. Der kommer hurtigt faldende
huspriser, tomme huse, boligruiner osv.
Et landsbysamfund i forfald er ikke alene en ulykke for lokalsamfundet, men også for
kommunen. I mange kommuner bor halvdelen af kommunens borgere i landsbyer og
landdistrikter. Sygner kommunens landområder hen, koster det bosætning, arbejds-
pladser og skatteindtægter. Ligeledes er de sparede kroner ved en skolenedlæggelse
tvivlsomme. Børnenes buskørsel, investeringer på den store skole, dyrere fritidsakti-
viteter, manglende frivillighed m. v. vil hurtigt spise besparelserne op. Kommune og
landsbysamfund må stå sammen for at bevare landsbyskolen.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 3 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Forsamlingshusene på finansloven.
I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbysamfundenes dagligstue. De
gamle huse har dannet en naturlig ramme om utallige aktiviteter og det folkelige fæl-
lesskab. Forsamlingshusenes stolte historie er formet af ildsjæle, der lod sig inspirere
af tiden, og som satte sig uudslettelige spor i lokalsamfundene og i samfundsudvik-
lingen. Forsamlingshusene har været en altafgørende inspirationskilde for den folkeli-
ge kultur og for demokratiets udvikling. En rolle som forsamlingshusene også har i
2015.
Men desværre kniber det med økonomien for flere og flere af de gamle huse. Forsam-
lingshusbestyrelserne har ikke penge til store og nødvendige investeringer, så som
nyt tag, nye vinduer, indendørs renovering, effektivt varmeanlæg, gode sanitære for-
hold, nyt køkken osv. Resultatet er, at 50 af vore ca. 1300 forsamlingshuse i løbet af
de sidste 10 år har måttet dreje nøglen.
Bestyrelserne gør ellers, hvad de kan for at holde forsamlingshusene i gang, og man-
ge frivillige timer bliver lagt i den daglige drift og vedligeholdelse.
Kommunerne er forsamlingshusene venligt stemt. Men de kommunale tilskud rækker
ikke langt. Ligeledes tilskuddene fra de lokale LAG-bestyrelser.
Landsbysamfundene skal derfor opfordre Folketingets politiske partier til at sætte for-
samlingshusene på finansloven. Forsamlingshusene skal bevares.
Fibernet og mobildækning på landet.
Landsbyerne og landdistrikterne med en million borgere må ikke lades i stikken og
køres ud på et digitalt sidespor. Hele Danmark må have adgang til højhastighedssam-
fundet. Fibernet og mobildækning er lige så afgørende for et beboet og aktivt sam-
fund som el, vand og kloakering.
Fibernet og mobildækning kan skabe ny bosætning med hjemmearbejdspladser, nye
arbejdspladser i håndværk og småindustri, konsulentfirmaer, højteknologiske virk-
somheder, turisme, telemedicin, fjernundervisning, digital ældrepleje osv.
Hermed skabes der mere liv på landet.
Men Danmark er som bekendt det eneste EU-land, der vil have os borgere til at flytte
til byen. Dette gælder også, hvis vi vil have del i højhastighedssamfundet. Men det er
ikke rimeligt, at landsbybeboerne skal flytte efter teknologien. Det må være teknolo-
gien, der flytter hen, hvor landsbybeboerne bor og lever.
Folketing, regioner og kommuner må gå sammen for hurtigst muligt at skaffe fibernet
og mobildækning til alle på landet.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 4 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Lån til landsbysamfundene.
Et landsbysamfund, hvor der ikke kan sælges huse og købes boliger, sygner hen. Sæl-
gere, f. eks. ældre landsbybeboere, vil være stavnsbunden, og købere, f. eks. børnefa-
milier, kan ikke flytte til landsbysamfundet. Vore landsbyer og landdistrikter er i en
sådan alvorlig situation.
Baggrunden er bankers, sparekassers og kreditforeningers tilbageholdenhed med at
give lån til huse og erhverv på landet. Det er almindeligt kendt, at boliger i landsbyer
og landdistrikter, der har en værdi på en halv million kroner eller mindre, ikke kan få
kreditforeningslån. Det er ligeledes kendt, at ejendomme, der skønnes vanskelige at
omsætte inden for et halvt år, ikke kan få lån.
Som det fremgår af den aktuelle debat, er det ikke alene boliger på landet, der har sto-
re låneproblemer. Det gælder også erhverv på landet, f. eks nærbutikker, cafeterier,
iværksættere, håndværk, småindustri m. v. Der er også brug for lånemuligheder til
renovering, forbedringer, kloakering, jordvarme, fibernet osv. Kan landsbyer og land-
distrikter ikke få lån, dør de.
Landsbyerne i Danmark foreslår derfor, at regering og Folketing gør det muligt at få
statsgaranteret lån. Et forslag kunne være: Kreditforeningslån på 60 %, Statsgarante-
ret lån på 20 % og endelig 20 % fra banker, sparekasser, private midler m. v.
Håndværk og småindustri tilbage til landsbyer og landdistrikter
Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Denne bundplacering ko-
ster samfundet tusinder af arbejdspladser, iværksætterinitiativer, industriens under-
skov og liv på landet.
Hvordan kan det gå så galt? Forklaringen er, at Folketingspolitikerne for fyrre år si-
den havde den opfattelse, at velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes
i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.
Derfor skulle landsbysamfundene afvikles og byerne udvikles.
Men for iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig i byen.
Først skal familien have en bolig, så skal der købes en industrigrund af kommunen,
bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har pengeinstitutterne for
længst sagt nej.
Anderledes økonomisk overkommeligt vil det være at etablere sig på landet f. eks. i
et nedlagt landbrug, med familien boende i stuehuset og de tomme landbrugsbygnin-
ger som værksted og lager. Men får iværksætteren succes og behov for udvidelser, si-
ger planloven nej. Håndværk og småindustri må tilbage til vore landsbyer og landdi-
strikter. Planloven må liberaliseres.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 5 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Lokalråd skaber vækst og udvikling.
Efter kommunalreformen og by- og landzoneloven i 1970 kom landsbysamfundene
som bekendt i store problemer med skolenedlæggelser, manglende børnepasning, luk-
ning af nærbutikker, problemer for håndværk og småindustri på landet, manglende
bosætning, nedlæggelse af foreninger og forsamlingshuse osv.
I 2007 skulle vi så have endnu en kommunalreform. Det er ingen hemmelighed, at
Landsbyerne i Danmark frygtede, at endnu en kommunalreform helt ville tage livet at
vore landsbysamfund.
For at modvirke dette opfordrede vi landsbysamfundene til at organisere sig med lo-
kalråd og landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger osv.
Denne gang skulle en kommunalreform ikke tage landsbysamfundene på sengen, som
det skete med kommunalreformen i 1970. Denne gang skulle kampen for at overleve
som et levende landsbysamfund organiseres i tide og vindes.
Organiseringen er lykkedes over al forventning. I næsten alle landsbysamfund er der i
dag lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger m. v. Disse råd og fore-
ninger står nu vagt om landsbysamfundenes interesser. I mange landsbysamfund er
de lokale råd og ildsjæle i fuld gang med at udarbejde planer og forslag for vækst og
udvikling i deres landsbysamfund.
Der er i dag i vores mange landsbysamfund over 1.000 lokalråd/beboerforeninger.
Landsbybeboerne har skabt en ny folkelig kommunalreform.
Riv ned og byg nyt.
Der er i dag i vore landsbyer og landdistrikter ca. 8 til 10.000 boligruiner og over
100.000 tomme landbrugsbygninger. For at stoppe forfaldet på landet har landdi-
striktsminister Carsten Hansen fået afsat 400 millioner kroner i en særlig ruinpulje.
Det er kommunerne, der administrere ruinpuljen og har ansvaret for nedrivningen og
fjernelsen af de mest faldefærdige boligruiner og tomme landbrugsbygninger. Men
skal alle boligruiner og tomme landbrugsbygninger i de kommende år rives ned og
køres på kontrolleret losseplads, vil det koste over 7 milliarder kroner.
Selvfølgeligt er det ikke muligt at skaffe så store beløb, men der er veje at gå, som til-
med skaber vækst og udvikling.
For det første har kommunerne den mulighed, når boligruinen eller den tomme land-
brugsbygning er fjernet, at give en byggetilladelse til en ny bolig eller til en eller flere
ferielejligheder.
For det andet bør det være nedrivningsfirmaer, der står for nedrivningen og fjernelsen
af boligruiner og tomme landbrugsbygninger. Hermed kan byggematerialer, så som
mursten, tag, metaller m. v. genbruges.
En tredje måde er at støtte en renovering af de bedst bevarede tomme boliger og tom-
me landbrugsbygninger. Hermed kan vi stoppe forfaldet, samtidig med at vi på landet
får flere boliger, ferielejligheder nye arbejdspladser i håndværk og småindustri osv.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 6 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Vi skal rive ned, men også bygge nyt.
Landsbysamfundene skal have landsbyfornyelse.
Vi er mange landsbytilhængere, der i dag glæder os over pressens massive fokus på
mere liv på landet. Flere og flere politikere påvirkes tydeligt heraf og udtaler sig mere
og mere positivt om mere vækst og udvikling i vore landsbyer og landdistrikter
Men hvorfor skulle der gå fyrre år, før politikerne er parate til at hjælpe landsbysam-
fundene? Og hvorfor besluttede Folketinget i 1970, at landsbysamfundene skulle af-
vikles?
Som nævnt er Danmark det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning for at få os
borgere til at bo i byer. Som det er sagt i debatten som en af grundene: ”Byboerne
kan så i weekender og ferier tage ud på landet og nyde den uspolerede natur”.
Men landbefolkningen vil blive boende og kæmpe for retten til et liv i vore landsbyer
og landdistrikter med skole, børnepasning, ældrepleje, nærbutik, kollektiv trafik, po-
stservice, lokal medbestemmelse, forsamlingshus, foreningsliv, folkeligt fællesskab
osv.
Politikerne må gøre den historiske fejltagelse god igen. By og land må have de sam-
me rettigheder og muligheder for at skabe bosætning, arbejdspladser, vækst og udvik-
ling. Byerne har siden kommunalreformen i 1970 fået milliarder i byfornyelse. Nu
må vore landsbyer og landdistrikter have landsbyfornyelse og en positiv lovgivning.
Hver femte dansker bor på landet.
Ovenstående 8 landsbytemaer er sendt som indlæg til landsbyforeninger, lands-
byinteresserede personer, pressen og Folketingets politiske partier.
Ud over at deltage i den løbende landsbydebat har Landsbyerne i Danmark støttet
mange enkeltpersoner i deres kamp for at arbejde, bo og leve på landet. Dette gæl-
der f. eks. de fem fynske iværksættere.
Fem fynske iværksættere.
De fem fynske landzonesager er:
”Folmers Transport”
(Jan Skovlund Hansen), Ny-
borg kommune,
”Hjulby Automatdrejning”
(Jacob Petersen), Nyborg kommune,
”Vester Skerninge Bilerne”
(Ejner Larsen), Svendborg kommune,
”Lokalsmeden”
(Morten Gervig), Faaborg Midtfyn kommune og
”Lykkegaard A/S”,
Karsten Lykke-
gaard, Faaborg Midtfyn kommune.
Efter et møde på Christiansborg med formanden for
”Udvalget for Landdistrikter og
Øer”
Hans Christian Schmidt, blev der aftalt en besigtigelse på Fyn. Fra Folketinget
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 7 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
deltog Hans Chr. Schmidt, Erling Bonnesen og Lars Christian Lilleholt. De tre kom-
muner var repræsenteret ved politikere og embedsmænd.
Virksomhederne
”Folmers Transport”
og
”Vester Skerninge Bilerne”
mangler plads
og ønsker at flytte deres biler til to tomme gårde i landzone, som de har købt.
”Hjul-
by Automatdrejning”
ønsker en virksomhedsudvidelse.
”Lykkegaard A/S”
ønsker, i
samme størrelsesforhold, at erstatte gamle bygninger med nye. Smedemester Morten
Gervig ønsker at anvende en hobbyhal på sin grund til smedeværksted.
I dag har
”Hjulby Automatdrejning”
og
”Lykkegaard A/S”
fået deres tilladelser.
”Folmers Transport”, ”Vester Skerninge Bilerne”
og
”Lokalsmeden”
kæmper fort-
sat sammen med Landsbyerne i Danmark for at få deres landzonetilladelser. Næstfor-
mand Steen Kjær Jensen følger og hjælper de fem fynske iværksættere.
Iværksætterne og planloven.
”Udvalget for Landdistrikter og Øer” afholdt den 7. november 2012 på Christians-
borg en høring om planloven, landsbyer og landdistrikter. Som formand for ”Lands-
byerne i Danmark” var undertegnede inviteret til at holde et indlæg om de fem fynske
iværksættere.
Indlægget blev i en skrivelse af 16. januar 2013 sendt til miljøminister Ida Auken
Den 11. februar 2013 svarer miljøministeren skriftligt (svar på spørgsmål nr. 44).
Ministeren skriver blandt andet: ”Med god planlægning er det muligt at skabe råde-
rum for vækst og udvikling i både byerne, landsbyerne og i landdistrikterne, uden at
vi ødelægger de natur- og landskabsværdier, som gør det attraktivt at bo på landet,
både nu og i fremtiden”.
I svaret gør miljøministeren samtidig opmærksom på, at hun den 7. februar 2013 har
fremsat et lovforslag til ændring af planloven. I ”notat om lovforslag til ændring af
planloven” står blandt andet: ”Lovforslaget indfører en landdistriktsbestemmelse, der
giver nye muligheder og omfatter alle vanskeligt stillede landdistrikter i alle kommu-
ner.
Bestemmelsen giver i de vanskeligt stillede landdistrikter bedre muligheder for etab-
lering af helårsboliger og erhverv i alle overflødiggjorte bygninger og muliggør også
udvidelser af erhverv etableret i overflødiggjorte bygninger”.
Møde med landsbyminister Carsten Hansen.
For at drøfte lovforslaget med landsbyernes minister, mødtes Landsbyerne i Dan-
mark, den 22. februar 2013 i ministeriet med minister for By, Bolig og Landdistrikter
Carsten Hansen. Fra Landsbyerne i Danmark deltog Folmer Riis, Steen Kjær Jensen,
William Jensen og Carsten Abild.
Landsbyerne i Danmarks forslag var, at kommunerne, i stedet for at udpege ”de van-
skeligt stillede landdistrikter” udpegede de miljøfølsomme områder i kommunen.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 8 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Uden for de miljøfølsomme områder i landzonen, kunne lempelser af planloven så
være gældende.
Landsbyminister Carsten Hansen var forstående over for forslaget, og ville bringe det
videre til miljøminister Ida Auken. Desværre medførte anden og tredje behandlingen
af lovforslaget i Folketinget ingen ændringer.
Det er nu op til kommunerne at udpege
”vanskeligt stillede landdistrikter”.
Landsby-
erne i Danmarks forslag, hvor det var de miljøfølsomme områder i kommunen, der
blev udpeget, ville have været lettere for kommunen at administrere og bedre for mil-
jø, natur og landsbysamfund.
På studietur med Folketingsudvalg.
Landsbyerne i Danmark har i det forløbne år været inviteret på studieture med Folke-
tingets
”Udvalg for Landdistrikter og Øer”
og med udvalgets formand Hans Christian
Schmidt.
Folmer Riis har været med udvalget på Bornholm. Sten Kjær Jensen i Region
Sjælland med øer og i Limfjordsområdet, William Jensen på Sydfyn og det Sydfyns-
ke Øhav, Carsten Abild i Region Syddanmark, Sønderjylland, Andreas Andreasen til
Samsø og Vagn Top til Jammerbugt Kommune, Region Nordjylland.
Studieturene har været godt tilrettelagt og har udvirket, at politikere og landsbysam-
fund, bedre kan ” trække på samme hammel” i den fælles indsats for bosætning, ar-
bejdspladser, vækst og udvikling i vore landsbyer og landdistrikter.
”Forsamlingshuse er dansk Kulturarv”.
Landsbyerne i Danmark har i flere år arbejdet hårdt på at bevare vore forsamlingshu-
se. Den 12. juni 2007 henvendte vi os, på vegne af en arbejdsgruppe bestående af:
Landsforeningen Danmarks Forsamlingshuse, Fynske Forsamlingshuse, Landsbyerne
i Danmark, Syddansk Universitet, Lasse og Mathilde (den folkelige kultur) med flere,
til kulturminister Brian Mikkelsen. Arbejdsgruppen havde til mødet med kulturmini-
steren udarbejdet en rapport:
”Dansen om de danske Forsamlingshuse”.
Den 13. sept. 2007 mødtes arbejdsgruppen med kulturminister Brian Mikkelsen i kul-
turministeriet. I maj 2008 gav kulturministeriet penge til en redegørelse, der kunne
kaste lys over forsamlingshusenes traditioner, udfordringer og muligheder.
Der er gået 30 år, siden kulturministeriets særlige Forsamlingsudvalg i 1979 udsendte
sin redegørelse: Forsamlingshuse på Landet, og meget har forandret sig siden da. Der
var derfor hårdt brug for en ny forsamlingshusredegørelse.
Den 28. november 2014 blev redegørelsen præsenteret i Birkum forsamlingshus.
De to forfattere: arkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv og professor
Johs. Nørregaard Frandsen, SDU fortalte om redegørelsen:
”Forsamlingshuse er
dansk Kulturarv”.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 9 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Landsbyerne i Danmark takkede de to forfattere og arbejdsgruppen for det gode sam-
arbejde og det flotte resultat.
Lad os få en landsbyhøring i Folketinget.
Landsbyerne i Danmarks 8 hovedtemaer: Landsbyskolen og lokalsamfundet hører
sammen – Forsamlingshuse på finansloven – Fibernet og mobildækning på landet –
Lån til landsbysamfundene – Håndværk og småindustri tilbage til landsbyer og land-
distrikter – Lokalråd skaber vækst og udvikling – Riv ned og byg nyt – Landsbysam-
fundene skal have landsbyfornyelse - har præget det daglige arbejde og bestyrelses-
mødernes dagsorden. Også ved mødet den 25. februar 2014 med minister for By, Bo-
lig og Landdistrikter, Carsten Hansen blev landsbytemaerne drøftet.
Landsbyerne i Danmarks fire deltagende bestyrelsesmedlemmer (Andreas Andreasen,
Folmer Riis, Steen Kjær Jensen, Carsten Abild) understregede, at de 8 hovedtemaer
tegner en oversigt over problemer og muligheder for at få vækst og udvikling i vore
mange landsbyer og landdistrikter.
Låneproblemerne skal løses hurtigst muligt. Ligeledes mange landområders manglen-
de fibernet og mobildækning. Også planloven giver problemer på landet for bosæt-
ning, iværksættere og håndværk og småindustri. Landsbyrepræsentanterne opfordrede
ministeren til at afholde en høring i Folketinget. En høring vil sætte landsbyerne på
den politiske dagsorden og vil få Folketingets politiske partier til konstruktiv at med-
virke til vækst og udvikling på landet.
Landsbyminister Carsten Hansen udtrykte stor forståelse for de rejste problemer og
muligheder. Ministeren vil kontakte kommunerne.
Drøftet på mødet blev også et samarbejde mellem Landsbyerne i Danmark og mini-
steriet om Årets Landsby. Landsbyerne i Danmark har i 19 år udpeget Årets Landsby.
Landsbyerne er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse,
Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop,
Vrads, Vestervig.
Generalforsamling den 29. april 2014.
Steen Kjær Jensen genvalgt for 2 år (næstformand). Sonja Nim genvalgt for 2 år (be-
styrelsesmedlem). Folmer Riis genvalgt for 2 år (kasserer og sekretær). Andreas An-
dreasen nyvalgt for 1 år (bestyrelsesmedlem). William Jensen ikke på valg (besty-
relsesmedlem). Palle Frederiksen ikke på valg (bestyrelsesmedlem). Carsten Abild
ikke på valg (formand). Vagn Top nyvalgt 1. suppleant. Niels Henrik Carlsen gen-
valgt 2. suppleant. Hans Erik Skov Hansen genvalgt revisor. Mogens Tøttrup nyvalgt
revisor. Niels Henrik Carlsen Landsbyerne i Danmarks repræsentant i Danmarks-
Samfundet.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 10 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
Travlhed i hverdagen.
Landsbyerne i Danmarks bestyrelsesmedlemmer har haft et travlt år. Ud over de seks
bestyrelsesmøder har vi været til flere konferencer og landsbymøder. Folmer Riis har
været til årsmøde i ”Frie Bønder”. Steen Kjær Jensen har været i Løgumkloster til
konference for menighedsråd. Steen Kjær Jensen har her præsenteret en samarbejds-
model mellem sognegårde og forsamlingshuse.
Folmer Riis, Steen Kjær Jensen og William Jensen har flere gange deltaget til borger-
møder med landsbyindlæg.
Der køres alt for stærkt gennem mange landsbyer. Landsbyerne i Danmark har derfor
i 20 år kæmpet for skiltet automatisk hastighedskontrol (stærekasser). Desværre er
det endnu ikke lykkedes. Landsbyerne i Danmark er modstander af de anonyme foto-
vogne.
Banker og sparekasser lukker landet over filialer. Landsbyerne i Danmark støtter lo-
kalbefolkningen i deres kamp for at beholde den lokale bank/sparekasse.
Flere og flere landsbysamfund får en landsbypedel. Det sker gennem et samarbejde
med kommunen. Det er en god og fornuftig ordninger, hvor landsbypedellen er med
til at passe f. eks. landsbyens grønne områder, gadekær, forsamlingshus, legeplads
osv. Landsbypedellen, de lokale råd og foreninger, ildsjælene og landsbybeboernes
store indsats kan udvirke, at landsbysamfundene overtager flere og flere kommunale
opgaver. En udvikling Landsbyerne i Danmark støtter.
Steen Kjær Jensen og Folmer Riis deltager i Real Danias projekt
”Bygningsarven i
Landdistrikterne”.
Landsbyerne i Danmark har i flere år samarbejdet med chefkonsulent Thomas Woldi-
derich, Dansk Energi om at få fibernet og mobildækning til alle på landet.
Den 27. august 2014 mødtes i Odense Folmer Riis, Steen Kjær Jensen og Carsten
Abild med TDC for at drøfte muligheden for at få et højhastighedssamfund på landet.
Tak til bestyrelsen, medlemmerne, politikerne og pressen.
Der har siden generalforsamlingen den 29. april 2014 været afholdt 6 bestyrelses-
møder: 27. 5. 2014 – 16. 9. 2014 – 27. 11. 2014 – 19. 2. 2015 – 12. 3. 2015 – 16. 4.
2015. Bestyrelsesmøderne er blevet afholdt hos Steen Kjær Jensen. Tak for husly og
for smørrebrød.
En stor tak til bestyrelsen for dens store arbejde og interesse for landsbyarbejdet. En
tak til 1. suppleant Vagn Top og til de to revisorer Hans Erik Skov Hansen og
Mogens Tøttrup for deres deltagelse i bestyrelsesmøderne. Også en tak til forhenvæ-
rende bestyrelsesmedlem Ole Lindholdt for trofast fremmøde.
En stor tak til medlemmerne (foreninger og enkeltpersoner) for mange henvendelser
og for det gode samarbejde. Uden interesserede og aktive medlemmer, ildsjæle, bebo-
erforeninger, borgerforeninger, lokalråd, landsbyråd, forsamlingshusbestyrelser osv.
eksisterede landsbysamfundene ikke i dag.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 11 af 12
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Landsbyerne i Danmark - årsberetning 2015
En tak til positive politikere. En stor og særlig tak til minister for By, Bolig og Land-
distrikter Carsten Hansen for konstruktive møder og en god aften til Frøbjerg frilufts-
spil, Matador samt til formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer Hans Chr.
Schmidt for studieturene og for det gode samarbejde om f. eks. de fynske enkeltsager.
Landsbyerne i Danmark bliver meget ofte kontaktet af pressen, og vi henvender os
også flittigt til medierne, når der er aktuelle landsbyemner. Vi deltager flittigt med
aktuelle indlæg, kronikker i den skrivende presse. En stor tak til pressen for dens sto-
re interesse og engagement for Danmarks mange landsbyer og landdistrikter, og for
det altid gode samarbejde.
Foreningens hjemmeside (www.landsbyerne-i-danmark.dk) besøges flittigt, og jeg vil
gerne sige en stor tak til Torben Jørgensen for hans store og grundige arbejde med at
holde hjemmesiden spændende og aktuel.
p. b. v.
Carsten Abild
formand
NB: Støt Landsforeningens arbejde – bliv medlem
(enkeltpersoner kr. 100 – firmaer og foreninger kr. 300).
giro 10 22 84 25
(husk navn og adr. og gerne e-mailadr.)
[netbank-indbetalingskort-kode +01 < + 10228425< ]
eller
ved bankoverførsel reg. nr.
1199
(Danske Bank), konto nr.
10 22 84 25
(husk navn og adr. og gerne e-mailadr.)
eller
ved henvendelse til
Carsten Abild (formand) [email protected] 40 18 32 06
Steen Kjær Jensen (næstformand) [email protected]
Folmer Riis (sekretær) [email protected] 62 26 17 26
Vagn Top (kasserer) [email protected] 22 47 07 77
Meddel e-mailadr. så vil vi løbende orientere om foreningens arbejde.
Landsbyerne i Danmark . Årsberetning 2015 . side 12 af 12
23 26 79 65