Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 134
Offentligt
1522923_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 20. april 2015
Sagsnr.: 29966
Dok.nr.: 798727
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 229 stillet den 23. marts 2015 efter
ønske fra Rene Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 229:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19/3-15 fra Hans Otto Sørensen og Morten Sextus
Rasmussen om sagsbehandling og it-problemer i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte og
MVJ-tilskud, jf. FLF alm. del - bilag 189.
Svar:
Henvendelsen fra Hans Otto Sørensen tager udgangspunkt i et konkret sagsforløb som er
behandlet af Fødevareministeriets administrative klageinstanser, men rejser desuden nogle
generelle spørgsmål vedrørende NaturErhvervstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med
ansøgningsrunden om EU-støtte 2012.
Ansøgningsrunden om EU-støtte i 2012 var problematisk for ansøgerne, primært fordi det nye IT-
system led af en række ”børnesygdomme” og ofte var meget langsomt. For at sikre, at alle
ansøgere havde mulighed for at søge til tiden, udskød NaturErhvervstyrelsen derfor også
ansøgningsfristen fra 21. april til 8. maj.
Jeg har fået oplyst, at systemet fungerede hele dagen den 8. maj 2012, og 1150 ansøgere sendte
deres ansøgning via systemet i løbet af dagen. I alt sendte mere end 44.000 deres ansøgning via
systemet i løbet af ansøgningsrunden.
Den konkrete sag har været gennemgået grundigt i flere omgange i ministeriet, først af
NaturErhvervstyrelsen som 1. instans, og Fødevareministeriets Klagecenter har som 2. instans
truffet ministeriets endelige afgørelse i sagen. Senest har Fødevareministeriets departement som
led i sin almindelige tilsynspligt undersøgt sagen, og har ved denne undersøgelse ikke fundet
anledning til at kritisere afgørelsen eller sagsbehandlingen i styrelsen og klagecentret.
Fødevareministeriets brev af 9. februar 2015 til Hans Otto Sørensen vedhæftes.
Jeg må henholde mig til ministeriets afgørelse i sagen.
./.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk