ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt

STATEN I PROVINSEN

Nye

potentialer

for

Nordjylland

Helle Hjortnæs Kristensen

Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Ina Drejer

Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Henrik Halkier

Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

TITEL:

Staten i provinsen. Nye potentialer for Nordjylland

UDGIVER:

Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

BIDRAGSYDERE:

Postdoc Helle Hjortnæs Kristensen, Institut for Kultur og

Globale Studier, Aalborg Universitet, Seniorforsker Ina Drejer, Institut for

Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, og Professor Henrik Halkier, Institut

for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

ISBN nr.:

978-87-92305-24-4

FINANSIERET:

Rapportens udarbejdelse er støttet af udviklingsmidler fra

Region Nordjylland som led i projektet

Vision Nordjylland: Statslige

arbejdspladser i Nordjylland skaber vækst

FORSIDE ILLUSTRATION:

Egen visualisering

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

2. Sådan kan det blive .................................................................................... 10

3. Sådan kan det gøres ................................................................................... 18

Sverige ....................................................................................................... 18

Udflytning som regionalpolitisk motiv .................................................... 18

Udflytning som kompensation................................................................ 21

Hvad kan vi lære af de svenske erfaringer?............................................. 24

Norge......................................................................................................... 25

Vilje og modvilje..................................................................................... 25

Nye initiativer ........................................................................................ 27

Hvad kan vi lære af de norske erfaringer? .............................................. 31

Storbritannien............................................................................................ 32

Kortsigtet effektivisering af den offentlige sektor ................................... 32

Der skal tænkes anderledes ................................................................... 35

Hvad kan vi lære af de britiske erfaringer? ............................................. 41

4. Fremtidsscenarier ...................................................................................... 44

Litteratur ....................................................................................................... 46

Interviews .................................................................................................. 50

Internetkilder............................................................................................. 50

Indholdsfortegnelse

1. Stat og provins: Fra nulsums-spil til synergi .................................................. 4

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

1. Stat og provins:

Fra nulsums-spil til synergi

Politik handler ikke bare om skatteryk, omfordeling, og hvordan det offentlige

skal løse de enkelte opgaver på fællesskabets vegne. Det handler også om

hvordan det offentliges opgaver organiseres, f.eks. hvilken rolle skal private

leverandører spille, kommunernes størrelse, og opgavefordelingen mellem det

nationale, regionale og lokale niveau.

Denne rapport handler om staten i provinsen. En dimension af det offentliges

organisering, som normalt kun tiltrækker politisk opmærksomhed, når der

f.eks. skal lukkes kaserner, centraliseres opgaver, eller omfordeles aktiviteter

mellem lokalområderne. Mange velfærdsopgaver – f.eks. sundhed,

uddannelse, og omsorg – varetages primært af kommuner og regioner, der er

relativt tæt på brugerne. Men staten udgør stadigvæk ca. 1/4 af den samlede

offentlige beskæftigelse, og de statslige institutioner er især koncentreret i

hovedstadsområdet, som det fremgår af Tabel 1. Omvendt udgør statslige job

en relativt mindre del af beskæftigelsen i Nordjylland og resten af provinsen.

Storkøbenhavn

Andel af samlet

beskæftigelse i staten

Statsligt ansattes andel

af den samlede

beskæftigede

40 %

Nordjylland

Danmark

100 %

11,6 %

7,1 %

7,8 %

Tabel 1: Statens geografi 2010

Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). Regionalpolitisk redegørelse 2011. København,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS).

Begrundelsen for centraliseringen af statslige administrative opgaver går bl.a.

tilbage til industrisamfundets papirbaserede måde at organisere forvaltning

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

på, hvor nærhed mellem politikere, ministerier, styrelser og institutioner

prioriteres af hensyn til muligheden for løbende kontakt og kommunikation.

Noget der naturligvis er vigtigt, men som i den digitale tidsalder sagtens kan

organiseres på andre måder. Gennem de sidste årtier har det da også været

skiftende regeringers officielle politik, at nye statsinstitutioner så vidt muligt

skal placeres uden for hovedstadsområdet. Og de vellykkede eksempler herpå

understreger, at det naturligvis sagtens kan lade sig gøre (se boks 1).

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Boks 1. Nye – eller relokaliserede – statslige institutioner uden for Hovedstadsregionen siden 2000

Sikkerhedsstyrelsen

Ny styrelse under det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium (hører nu under Erhvervs- og

Vækstministeriet), der blev etableret i Esbjerg med ca. 75 medarbejdere i løbet af 2004 og 2005.

Styrelsen opstod i forbindelse med sammenlægningen af en række opgaver omkring gassikkerhed

(Danmarks

Gasmateriel

Prøvning),

elsikkerhed

(Elektricitetsrådet),

produktsikkerhed

(Forbrugerstyrelsen), akkreditering og metrologi (Erhvervs- og Boligstyrelsen) og fyrværkeri

(Beredskabsstyrelsen). De funktioner, der blev samlet i den nye styrelse, blev tidligere udført af

medarbejdere i København. Styrelsen beskæftiger i dag ca. 125 medarbejdere.

Kilder:

www.sikkerhedsstyrelsen.dk og ”Sikkerhedsstyrelsen bor godt i Esbjerg”, Berlingske 1. marts

2005.

SKATs Betalingscenter

SKAT etablerede et nyt landsdækkende betalingscenter i Ringkøbing i 2007. Betalingscenteret er en

enhed under Skatteministeriet, og blev etableret som led i sammenlægningen af de kommunale

skattemyndigheder med de statslige told- og skattemyndigheder i den nye statslige enhedsforvaltning

SKAT. Ved samme lejlighed blev der bl.a. etableret 30 skattecentre rundt omkring i landet, mens de

kommunale skatteforvaltninger blev nedlagt. Overførslen af arbejdspladser til Ringkøbing skete således

ikke fra ét sted i landet. Der er godt 200 medarbejdere ansat ved SKATs Betalingscenter i Ringkøbing.

Kilder:

www.skm.dk og www.effektivitet.dk

Tinglysningsretten

Etableret som en ny enhed i Hobro med ca. 140 medarbejdere i 2007. Tinglysningsretten er en del af

Danmarks Domstole. Forud for etableringen af Tinglysningsretten foregik tinglysningen i Danmark ved

landets 82 byretter. Der er i dag ca. 100 medarbejdere ansat hos Tinglysningsretten i Hobro.

Kilde: www.tinglysningsretten.dk

Ankestyrelsen

I forbindelse med en fusion af de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen i juli

2013 er der placeret en afdeling under Ankestyrelsen i Aalborg. Ved opstarten var der ca. 50 ansatte.

Medarbejderne var tidligere ansatte ved statsforvaltningen i Nordjylland, idet statsforvaltningerne er

blevet beskåret og en del af deres opgaver er overført til Ankestyrelsen. Det er planen, at Ankestyrelsen

skal have ca. 100 ansatte i Aalborg ved udgangen af 2013, idet tidligere medarbejdere ved

statsforvaltningerne i Ringkøbing og Aabenraa er tilbudt overflytning til Ankestyrelsen. Der planlægges

også ny-rekrutteringer.

Kilder: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5. juni 2013 og ”Nye statsjob til Nordjylland”, Nordjyske 20. juli 2013.

Kystdirektoratet

Direktoratet blev oprettet i Lemvig i 2001, men der var i dette tilfælde ikke tale om en decideret

nyetablering, men om at Kystinspektoratet, som også lå i Lemvig, skiftede navn og overtog nogle få, nye

opgaver. Kystdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet, og er den statslige kyst- og

havneenhed i Danmark. Der er ca. 80 medarbejdere ved direktoratet i Lemvig, og yderlige ca. 30

medarbejdere fordelt mellem Hvide Sande og Esbjerg.

Kilde: www.kyst.dk

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Spørgsmålet om decentralisering af statsopgaver er imidlertid sjældent

genstand for meget politisk opmærksomhed, undtagen i tilfælde af lukninger

eller omfordeling af aktiviteter i provinsen. Som vi senest har set i forbindelse

med reorganisering inden for forsvaret, er kasernelukninger noget, der bringer

borgmestre og lokal-valgte folketingsmedlemmer på banen for at forsvare

aktiviteter og beskæftigelse i lokalområdet. Placeringen af statslige opgaver

bliver således en konflikt mellem de forskellige dele af provinsen, et nulsums-

spil med fokus på den kortsigtede fordeling af især arbejdspladser, der i det

lange løb ikke gør den store forskel på den overordnede balance mellem

hovedstad og provins. Men til gengæld overses den langsigtede betydning af

tilstedeværelsen af statslige institutioner uden for hovedstadsområdet.

Udgangspunktet for denne rapport er, at den nuværende koncentration af

statslige aktiviteter er uhensigtsmæssig, fordi den bidrager til at forstærke

ubalancen i vækstmulighederne mellem landsdelene. Kort sagt er der vigtige

’bivirkninger’ af statens tilstedeværelse i Nordjylland, og provinsen i øvrigt,

som vi går glip af med den nuværende centralisering af opgaverne. Det handler

ikke bare om selve de statslige arbejdspladser på kort sigt, men også på

længere sigt de afledte effekter i form af beskæftigelse i andre erhverv, et

bredere og mere attraktivt arbejdsmarked, og øgede muligheder for

vidensudveksling og udvikling sammen med private virksomheder.

Der er med andre ord gode grunde til at overveje en systematisk og proaktiv

politik for udflytning af statslige institutioner fra hovedstadsområdet til

Nordjylland og andre dele af provinsen, i lighed med hvad vi har set i andre

nordvesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Erfaringerne

herfra viser imidlertid, at der er en række forhold, der har indflydelse på,

hvorvidt decentralisering af statsinstitutioner kommer til at bidrag til vækst og

udvikling:

•

Motivet

bag udflytningen er vigtigt, fordi det har betydning for de valg der

træffes mht. hvilke institutioner, der skal placeres hvor og hvornår. Der er

f.eks. forskel på

hovsaløsninger med fokus på f.eks. kortsigtet beskæftigelseseffekt

eller umiddelbar besparelse af huslejeudgifter

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

langsigtede udviklingsplaner, der f.eks. sigter på at effektivisere

den offentlige sektor og selve den statslige institution eller at

optimere den samfundsøkonomiske effekt af udflytningen

•

Matchet

mellem den udflyttende institution og modtagerregionen, f.eks.

med hensyn til muligheder for lokal rekruttering af kompetent

arbejdskraft, mulighederne for samspil med private virksomheder og andre

offentlige institutioner i lokalområdet/regionen

Måden

hvorpå man udflytter. En stringent planlægning og udførelse af

udflytningen(erne), som er centralt styret, har større effekt end

udflytninger som har udgangspunkt i den udflyttede institutions interesser.

Samtidig har det også betydning, hvorvidt der tænkes i udflytning af

enkelte institutioner, eller om der flyttes klynger af relaterede institutioner

til samme område eller bygning i byen.

•

Denne rapport analyserer først et eksempel på en mulig udflytning af en

mellemstor statsinstitution til Nordjylland, for derigennem at vise, hvilke

konsekvenser

decentralisering

vil

kunne

have,

både

for

lokalområdet/modtagerregionen og for landet som helhed, på kort sigt og

længere sigt. Dernæst redegøres for erfaringerne med decentralisering af

statsinstitutioner i tre lande, som Danmark ofte sammenlignes med. I denne

redegørelse er der fokus på de praktiske sider af decentraliseringen, herunder

betydningen af drivkræfterne bag forandringerne, planlægningen af strategien

for udflytningerne, samt hvilke effekter decentraliseringen har haft i

regionerne. På baggrund heraf beskrives afslutningsvist nogle scenarier for

iværksættelse af udflytning af statslige institutioner i Danmark, i første omgang

frem til slutningen af dette årti, dvs. mulige versioner af en 2020-plan for

statslige decentralisering.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Der er tidligere lavet analyser af mulighederne for og perspektiverne i at

udflytte statslige institutioner fra Hovedstadsområdet til provinsen. Den

daværende Erhvervs- og Boligstyrelse gennemførte eksempelvis i 2002 en

analyse af ”Udflytning af statslige arbejdspladser”, som indeholdt en

gennemgang af kriterier for egnede modtagerområder og udflytningsegnede

institutioner. COWI udarbejdede i 2005 en ”Analyse af syv forslag om

udflytning af statslige institutioner” for det daværende jysk-fynske

erhvervssamarbejde. Udgangspunktet for analysen var publikationen ”Fra

holdning til handling: Syv bud på statslige arbejdspladser til det jysk-fynske

område” udgivet af amter og kommuner i Jylland og Fyn i 2004. De syv

institutioner var udvalgt ud fra en målsætning om, at de kunne bidrage til en

udvikling af allerede eksisterende vækstspor i modtageområdet.

De syv analyserede flytninger i COWIs analyse er:

•

KVL – den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole - til Foulum ved

Viborg og Skejby ved Aarhus

Forskningsafdelingen for Vindenergi ved Risø til Herning

Fødevarestyrelsen til Fredericia

Kort- og Matrikelstyrelsen til Aalborg

Energistyrelsen til Esbjerg

Dele af Direktoratet for FødevareErhverv til Tønder

Søfartsstyrelsen til Svendborg.

2. Så dan kan det blive

I COWIs analyse, der er opfølgning på og uddybning af det jysk-fynske udspil,

er der fokus på match og synergimuligheder mellem en eventuelt indflyttende

institution og modtageområdet. Analysen vurderer også de økonomiske

konsekvenser af en udflytning, i form af eventuelle huslejebesparelser,

personalerelaterede besparelser og engangsudgifter ifm. flytning og

rekruttering.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

COWIs analyse beskæftigede sig primært med de direkte effekter af eventuelle

flytninger af statslige institutioner. Etableringen af en statslig institution i et

nyt område – hvad enten der er tale en relokalisering af en eksisterende eller

oprettelsen af en ny institution – vil imidlertid også have nogle afledte eller

indirekte effekter på området (hvis der er tale om en flytning af en institution,

vil der tilsvarende være indirekte effekter på det område, som institutionen

flyttes fra). Det skyldes for det første, at institutionen vil efterspørge produkter

og serviceydelser fra leverandører, hvoraf en del typisk vil være placeret i

nærområdet. For det andet vil de medarbejdere, der bliver ansat ved

institutionen, også efterspørge mere end de ville være i stand til, hvis de ikke

havde ansættelse ved institutionen. Disse efterspørgselseffekter betyder, at

den samlede effekt på et lokalområde i form at nye arbejdspladser ved

etableringen af en statslig institution bliver større end det antal arbejdspladser,

der er ved institutionen.

De forskellige typer af effekter illustreres bedst i form af et konkret eksempel.

Med inspiration fra det jysk-fynske samarbejde og COWIs analyse har vi

arbejdet med et eksempel, hvor Geodatastyrelsen – der indtil december 2012

hed Kort- og Matrikelstyrelsen – flyttes fra København til Nordjylland,

nærmere bestemt Aalborg Kommune.

Baggrunden for, at det netop er en flytning af Geodatastyrelsen til Nordjylland,

der indgår i eksemplet, er, at Nordjylland har nogle særlige forudsætninger,

der gør, at den nordjyske region og Geodatastyrelsen kan være et godt match.

Geodatastyrelsen hører under Miljøministeriet, og har ansvar for infrastruktur

for geografisk information, opmåling, kortlægning og matrikel- og

landinspektørvæsen. Geodatastyrelsen varetager statens opgaver indenfor

Vi har i tidligere beregninger arbejdet med en flytning af Geodatastyrelsen til Hjørring, men disse

beregninger overvurderede nettoskabelsen af arbejdspladser, fordi den gennemsnitlige arbejdsplads

indenfor offentlig administration i Hjørring Kommune har et væsentligt anderledes – og større -

råvareforbrug end den gennemsnitlige arbejdsplads inden for offentlig administration i Københavns

Kommune. Og i modellen antages det, at når der etableres en ny arbejdsplads inden for offentlig

administration i en kommune, så vil denne arbejdsplads ligne (gennemsnittet for) de øvrige arbejdspladser

inden for offentlig administration i kommunen. En flytning til Hjørring Kommune kan dog forventes at have

en større afsmittende effekt på øvrige kommuner end en flytning til Aalborg Kommune, primært pga.

Aalborg Kommunes størrelse.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

kort- og geodataområdet i Danmark, Grønland, Færøerne og farvandene

heromkring. Internt i Miljøministeriet har Geodatastyrelsen desuden ansvaret

for tværgående opgaver i relation til it-anvendelse, udvikling af digital

forvaltning og datakoordination (Geodatastyrelsen, Årsberetning 2012). Der er

ca. 300 årsværk beskæftiget i styrelsen. Heraf har langt størstedelen

arbejdsplads i det nordvestlige København. Ca. ti medarbejdere er dog ansat

ved Miljøcenter Aalborg, som også er en del af styrelsen.

Fordi Geodatastyrelsen har ansvaret for landinspektørvæsenet i Danmark, er

der en naturlig kobling til Aalborg Universitet, som er den eneste institution,

der

uddanner

landinspektører

Danmark.

Siden

2007

har

landinspektøruddannelsen dog også været udbudt fra Aalborg Universitets

campus i København, og i de senere år er universitetets optag af

landinspektører større ved campus i København end i Aalborg. Nordjyllands

kompetencemæssige fordele ift. Geodatastyrelsen er derfor nok ikke længere

helt så udtalte, som da det jysk-fynske samarbejde fremlagde sit forslag om at

flytte styrelsen til Aalborg i 2004. Men det alternative arbejdsmarked for

landinspektører er alt andet lige mindre i Nordjylland end i

Hovedstadsområdet, og derfor kan konkurrencen om denne type

medarbejdere også være mindre i Nordjylland. Hertil kommer, at

universitetets campus i Aalborg er hjemsted for en række specialiserede

forskningsfelter, der relaterer sig til styrelsens arbejdsfelter og

ansvarsområder. Endelig uddannes der også andre relevante faggrupper for

styrelsen – som eksempelvis civilingeniører, økonomer, planlæggere og

dataloger - ved universitetets campus i Aalborg. Der kan derfor forventes nogle

gensidige dynamiske effekter af den geografiske nærhed mellem en fagligt

specialiseret arbejdsplads som Geodatastyrelsen og de relevante faglige

miljøer ved Aalborg Universitet. Sådanne effekter er det imidlertid svært at

sætte tal på.

I det efterfølgende vil vi derfor fokusere på det, der kan sættes tal på, nemlig

de effekter på antallet at lokale/regionale arbejdspladser, som en flytning af

Geodatastyrelsen til Nordjylland kan have. Effekterne er estimeret ved hjælp af

den lokaløkonomiske model LINE (se boks 2 for en nærmere beskrivelse af

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

metoden). Der er tale om nogle indledende, forsøgsvise beregninger, hvis

primære formål er at illustrere, hvordan oprettelse og nedlæggelse af

arbejdssteder har effekter, der rækker videre end de direkte berørte

arbejdssteder og disses hjemstedskommuner. Modelberegningerne kan med

fordel videreudvikles for at komme tættere på sandsynlige scenarier.

Boks 2. Hvordan er de indirekte effekter estimeret?

Beregningerne af effekten af en eventuel flytning af Geodatastyrelsen fra Københavns Kommune til

Aalborg Kommune er foretaget med den lokaløkonomiske LINE-model for erhverv og beskæftigelse, der

er udviklet af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). Modellen baserer sig blandt andet på

udbyggede nationalregnskaber for kommuner og regioner.

Konkret er effekten af flytningen estimeret ved at det forudsættes, at der nedlægges et arbejdssted

med 279 ansatte inden for brancheområdet ”Offentlig administration, forsvar og politi” i Københavns

Kommune samtidig med, at der oprettes et arbejdssted med 323 ansatte inden for samme

brancheområde i Aalborg Kommune. Forskellen i antal beskæftigede ved det nedlagte og oprettede

arbejdssted skyldes, at det antages at lønsummen fastholdes konstant, og da lønniveauet for de berørte

medarbejdergrupper er lavere i Aalborg end i Københavns Kommune, kan man få flere medarbejdere

inden for samme lønsum i Aalborg. Hertil kommer afledte effekter i forhold til råstofforbrug

(arbejdsstedets køb af varer og tjenesteydelser) og virkninger på de lokale indkomster og private

forbrug.

I forhold til medarbejdersammensætningen er der taget udgangspunkt i den konkrete

medarbejdersammensætning for Kort- og Matrikelstyrelsen (som Geodatastyrelsen hed frem til 2012),

der beskrives i COWIs rapport fra 2005 om ”Analyse af syv forslag om udflytning af statslige

institutioner”.

De resultater, der præsenteres i tabel 2 og 3 er baseret på beregninger, der er foretaget på kort sigt. Det

betyder, at befolkning og arbejdsstyrke er givne, mens arbejdsløsheden tilpasses ændringer i

beskæftigelsen. Pendlingen estimeres ud fra det observerede pendlingsmønster i de berørte områder. I

og med det antages, at der ikke sker ændringer i arbejdsstyrken, vil arbejdsløsheden falde i de

kommuner, der leverer arbejdskraft til det nye arbejdssted. Modellen beskriver således ikke hvor

mange, der flytter med fra København, og hvor mange der kan rekrutteres lokalt i Nordjylland.

Modelberegningerne viser alene nettoresultatet for beskæftigelse og arbejdsløshed. De afledte eller

indirekte virkninger, som identificeres i modellen, skyldes at den lokale efterspørgsel ændres, når der

oprettes (eller nedlægges) et arbejdssted, hvilket betyder ændret beskæftigelse og arbejdsløshed.

Ændret beskæftigelse medfører ændring i indkomster, hvilket igen påvirker det private forbrug. På

denne måde spredes de inducerede virkninger. Der er også fortaget beregninger på længere sigt, hvor

det antages, at befolkningen ændres som følge af ændringer i beskæftigelsen. Det betyder at

arbejdsløsheden forventes at være uændret. Resultaterne af disse beregninger indgår ikke i tabel 2 og 3,

men omtales kort i en note.

Kilde:

CRT (2012), Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger (www.crt.dk).

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Den direkte effekt af at flytte Geodatastyrelsen fra København til Aalborg er

naturligvis, at det antal arbejdspladser, der er ved styrelsen, forsvinder i

Københavns Kommune. Tilsvarende opstår der nye arbejdspladser i Aalborg

Kommune. I modeleksemplet går vi ud fra, at styrelsen har en fast lønsum, og

at lønniveauet for henholdsvis de nedlagte og oprettede arbejdspladser er på

niveau med lønniveauet i branchen i de respektive kommuner. Derfor oprettes

der i modeleksemplet faktisk flere arbejdspladser ved styrelsen i Aalborg end

der nedlægges i København.

Som nævnt ovenfor, vil der også henholdsvis opstå og forsvinde arbejdspladser

som en

indirekte

effekt af den efterspørgsel, som Geodatastyrelsen og dens

medarbejdere genererer.

Aalborg Kommune vil således, ud fra modelberegningerne, opnå en samlet

tilgang af arbejdspladser i kommunen på 394, mens Københavns Kommune

samlet vil miste 343 arbejdspladser. De øvrige nordjyske kommuner kan ifølge

beregningerne på kort sigt forvente, at der genereres i alt 10 indirekte

arbejdspladser i deres geografiske område som konsekvens af en flytning af

Geodatastyrelsen til Aalborg. I de øvrige kommuner i landet forsvinder der i alt

19 arbejdspladser (jf. tabel 2).

På længere sigt, hvor befolkningen antages at tilpasse sig til ændringerne i beskæftigelsen, bliver de

estimerede indirekte effekter på de to primært berørte kommuner – dvs. Aalborg og København - væsentligt

større.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Antal arbejdspladser

Aalborg Kommune

Hjørring Kommune

Jammerbugt Kommune

Øvrige kommuner i Nordjylland

Københavns Kommune

Øvrige kommuner i Danmark*

Samlet effekt på landsplan

Direkte

323

-279

Indirekte

-64

-19

-2

Total

394

-343

-19

Tabel 2: Estimerede kommunefordelte direkte og indirekte effekter (vækst eller nedgang i antal

arbejdspladser) af en flytning af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg Kommune.

Kilde:

Beregninger foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i samarbejde Region

Nordjylland på den lokaløkonomiske LINE-model.

* Dækker både over vækst og nedgang i enkeltkommuner.

Pendling betyder, at effekterne fordeles anderledes på kommuner, når der

tages udgangspunkt i, hvor de personer, der forventes at finde beskæftigelse

som følge af flytningen af Geodatastyrelsen, har deres bopæl, i stedet for hvor

de arbejder. Tabel 3 viser den geografiske fordeling af effekten ud fra

medarbejdernes bopæl.

Den mest markante observation i tabel 3 er, at effekten på Københavns

Kommune er markant mindre, når der tages udgangspunkt i, hvor de

medarbejdere, der vil miste deres arbejdsplads som følge af en flytning af

Geodatastyrelsen, har deres bopæl, frem for hvor de arbejder. Det skyldes, at

der er en stor pendling ind til København, hvilket altså betyder, at den negative

beskæftigelseseffekt af en flytning fra Københavns Kommune fordeles på

forholdsvis mange kommuner i Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.

Effekten på Aalborg Kommune er også mindre, når der tages udgangspunkt i

bopæl frem for arbejdssted, men pendlingen er trods alt mindre i Nordjylland

end i Hovedstadsområdet, og derfor er den positive effekt på Aalborg

Kommune relativt større end den negative effekt på Københavns Kommune.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Men i alt 97 arbejdspladser vil ifølge modellen gå til medarbejdere, der er

bosat i andre nordjyske kommuner end Aalborg.

Arbejdspladser ud fra de ansattes bopæl

Aalborg Kommune

Rebild Kommune

Jammerbugt Kommune

Brønderslev Kommune

Hjørring Kommune

Øvrige Kommuner i Nordjylland

Københavns Kommune

Øvrige Kommuner i Danmark*

Antal

285

-172

-168

Tabel 3: Estimerede kommunefordelte effekter (vækst eller nedgang i antal arbejdspladser) af en flytning

af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg Kommune ud fra bopælskommune.

Kilde:

Beregninger foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i samarbejde Region

Nordjylland på den lokaløkonomiske LINE-model.

* Dækker både over vækst og nedgang i enkeltkommuner.

En flytning af en mellemstor statslig institution fra Hovedstadsområdet til

Nordjylland kan således forventes at have en mærkbar effekt, ikke mindst på

modtagerkommunen. Men der vil også – især når der tages udgangspunkt i en

bopælsbetragtning – være effekter på resten af regionen. I et langsigtet

perspektiv kan effekterne kun forventes at blive større, hvis der udflyttes en

institution, som har et godt kompetencemæssigt match med

modtagerregionen. Det forventes f.eks. at have stor betydning for regionen,

hvis en tilflyttende institution kan bidrage til at skabe et større lokalt og

regionalt arbejdsmarked for de kandidater, der uddannes ved Aalborg

Universitet.

Betydningen af matchet mellem institution og regionen understreges af de

internationale erfaringer, der beskrives i det efterfølgende kapitel.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Erfaringerne fra de lande vi oftest sammenligner os med viser, at udflytninger

af statslige arbejdspladser sagtens kan lade sig gøre – også med succes.

Erfaringerne viser, at forskellige parametre såsom motiv, match og måden,

hvorpå udflytningerne har fundet sted, har betydning for succesen. I de tre

lande, som vi har søgt inspiration i, har der været forskellige udflytninger;

nogle har været kontinuerlige og langsigtede, andre har været præget af enten

sporadiske initiativer eller i visse perioder mangel på initiativ. I den

nedenstående redegørelse af disse erfaringer vil fokus være på de praktiske

sider af decentraliseringen, herunder drivkræfterne bag forandringerne,

planlægningen af strategien for udflytningerne, samt hvilke effekter

decentraliseringen har haft i regionerne. Redegørelsen viser erfaringer fra

Sverige, Norge og Storbritannien.

3. Så dan kan det gøres

Sverige

I Sverige har der været meget

forskellige erfaringer med udflytning

af statslige arbejdspladser. Der har

været

forskellige

motiver

bag

udflytningerne, og måden, hvorpå de

har været udført, har også varieret.

Disse forskellige baggrunde har også

haft indflydelse på de regionalpolitiske

effekter, som udflytningerne har

medført.

De svenske erfaringer viser:

Udflytninger i 1970erne med

langsigtet regionalpolitisk

motiv

nøje

gennemtænkt

plan

for

udflytningerne, hvori der arbejdedes

målrettet for at skabe et

match

mellem institution og modtagerregion

for at opnå størst mulige regionale

effekter.

Udflytninger i midt-2000-tallet hvor

et kortsigtet kompensationsmotiv var

styrende for overvejelser om både

måden,

hvorpå udflytningerne skulle

finde sted og (mangel på)

match

mellem

institution

modtagerregion. Her sås ingen

målbare regionale effekter.

Udflytning som

regionalpolitisk motiv

Udflytning af statslige arbejdspladser i

Sverige er sket i flere bølger over tid.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Man ser de første initiativer i 1950erne, hvor man argumenterede, at

udflytning af statslige arbejdspladser var en nødvendighed, fordi man anså

landet som værende svækket i tilfælde af en ny krig, hvis alle statsinstitutioner

var placeret i Stockholm.

Igen i 1960erne var udflytning af statslige arbejdspladser på dagsordenen. Her

ændredes udflytningsmotivet fra at beskytte landet i tilfælde af krig til et mere

regionalpolitisk og udviklingsorienteret motiv. Man argumenterede, at regional

udvikling skulle være baseret på en mere balanceret udvikling udenfor de store

metropoler, Stockholm, Gøteborg og Malmø, og at udflytning af højt

kvalificeret arbejdskraft ville bidrage til at skabe positiv udvikling og vækst.

Derforuden var det også planen at reducere en over-ekspandering af de store

byer, som var præget af høje udgifter til husleje og lønninger samt

trafikmæssig overbelastning. Udflytning af statslige arbejdspladser skulle være

et middel til at opnå dette.

I 1969 udnævnte den svenske regering et udvalg, der skulle se på muligheden

for udflytning af statslige arbejdspladser. Dette udvalg vurderede, at visse

kriterier skulle være til stede for at have de største effekter på den regionale

udvikling i modtagerregionerne:

•

modtagerregionerne måtte ikke være for små, fordi de skulle have

ressourcer til at modtage institutionen;

de skulle have et veludviklet serviceniveau og et nogenlunde varieret

arbejdsmarked, som kunne være rekrutteringsbase for den udflyttede

institution og hjælpe ægtefæller til at finde arbejde;

de skulle have en veludviklet infrastruktur og gode

kommunikationsmuligheder med Stockholm; de skulle ligge i en

afstand fra Stockholm, som gjorde at pendling ikke var mulig.

•

Disse forslag blev vedtaget i starten af 1970erne, og 48 institutioner og 10.000

arbejdspladser blev således udflyttet igennem 1970erne baseret på

tankegangen om at dæmpe presset på Stockholm og andre store byer samt at

skabe positive regionalpolitiske effekter i modtagerregionerne.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Efter udflytningerne havde fundet sted og institutionerne havde slået rødder i

modtagerregionen, var der identificerbare effekter både for modtagerregionen

og for institutionerne selv. Når man ser på de udflyttede institutioner, er der

sket et kompetenceløft blandt de ansatte i forhold til, da de var placeret i

Stockholm, og generelt set er institutionernes arbejde blevet øget i omfang –

der er kommet flere opgaver og arbejdsvolumen er øget. Så selv om det tager

nogle år, førend den udflyttede institution slår rødder og normaliserer sin

aktivitet efter udflytningen, har udflytningerne haft positive effekter på

institutionens hverdag.

Ligesom de udflyttede institutioner oplevede positive effekter, sås der også

positiv udvikling i modtagerregionerne. Generelt skete der et løft i

kompetenceniveauet i regionerne, hvilket dels skete på grund af, og medførte,

et flow af kundskaber og erfaringer mellem den udflyttede institution og

virksomhederne i regionerne. Især sås en styrkelse af de eksisterende klynger

af virksomheder, der var i regionerne, som fandt samarbejde med den

udflyttede institution. Herudover skete der et samarbejde mellem de

udflyttede institutioner og uddannelsesinstitutioner i modtagerregionerne,

som gav grobund for etableringen af nye uddannelser, som matchede den

efterspørgsel, som de udflyttede institutioner havde på kvalificeret

arbejdskraft. Dette bidrog til at imødekomme efterspørgslen på kvalificeret

arbejdskraft i regionen og uddannelsesinstitutionernes profil blev bredere, og

de blev efterfølgende bedre til at tiltrække studerende udefra. I de ellers

traditionelle industriregioner, som modtog statslige arbejdspladser, havde den

udflyttede statsinstitution den påvirkning på arbejdsmarkedet, at det blev

både bredere og mere stabilt, og således ikke så følsomt overfor

konjunkturudsving. Dette var en naturlig konsekvens af selve institutionens

tilstedeværelse og bidrag med kompetencearbejdspladser, men også de

afledte effekter i form af udvidede uddannelsesmuligheder og mere sikre

fremtidsudsigter. Med andre ord har de udflyttede institutioner tilført

regionerne tilgang i form af kompetence, netværk og uddannelsesmuligheder,

og de blev således en ressource i den regionale udvikling i

modtagerregionerne.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Faktisk var udflytningerne i 1970erne så effektive, at den regionale udvikling

var blevet mere balanceret, hvilket medførte et langt ophold i

udflytningsinitiativer frem til slut-1980erne (Nilsson, 1992, Landén, 2012a,

Landén, 2012b, Statskontoret, 1989b, Difi, 2012, Sunnevåg og Ekerhovd, 2002).

Udflytning som kompensation

I slut-1980erne og start-1990erne, hvor der også blev udflyttet 10.000 statslige

arbejdspladser, ændredes motivet gradvist, selvom regional udvikling var en

underliggende strategi. Det regionalpolitiske fokus blev ændret til en mere

reaktiv politik med kort sigte: udflytning var en modreaktion for at

kompensere for beskæftigelsesnedgang i den offentlige sektor i de perifere

områder.

I denne udflytningsbølge var det svært at identificere kvantitative effekter på

de lokale arbejdsmarkeder, fordi det var svært at rekruttere kvalificeret

arbejdskraft lokalt og man var nødsaget til at importere kvalificeret

arbejdskraft. Dette giver naturligvis ikke de samme regionale effekter. Dog

kunne man identificere kvalitative effekter, som at uddannelsesniveauet på de

lokale arbejdsmarkeder blev øget, og den generelle arbejdsmarkedssituation

blev forbedret. For de, som allerede havde et job med et højt

uddannelsesniveau, blev det nemmere at skifte job og forblive i regionen.

Alternativt var de nødt til at søge væk fra regionen. Et positivt resultat af disse

udflytninger var, at det blev mere attraktivt at bo og arbejde i disse regioner og

mellemstore byer.

Et lignende samarbejde mellem klynger af virksomheder, de udflyttede

institutioner og universiteter, som sås i 1970erne, fandt også sted i enkelte

regioner i denne bølge. Dog blev denne type samarbejde forstærket af, at man

i visse regioner forsøgte at flytte klynger af institutioner til samme by. Disse

byer og områder er blevet bedre rustet til at imødekomme fremtidige

økonomiske forandringer på grund af de diversificerede arbejdsmarkeder og

netværksrelationer mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv.

Disse byer er blevet konkurrencedygtige alternativer til de overbelastede

storbyer og hovedstaden. Det er med andre ord i disse regioner og byer, der

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

har været den største effekt på det lokale arbejdsmarked og den regionale

udvikling mere overordnet (Nilsson, 1992).

Kompensationsstrategien fortsatte i 2000-tallet. Baggrunden herfor var en

række lukninger af statslige arbejdspladser indenfor forsvaret. Disse lukninger

førte en høj arbejdsløshed med sig i de berørte regioner. Der blev lukket 2500

arbejdspladser, som især ramte fire specifikke regioner. Den svenske regering

var nødt til at gøre noget for at kompensere for tabet af arbejdspladser og

nedsatte et udvalg med ansvar for at undersøge muligheden for at udflytte

andre statslige institutioner som kompensation for de høje arbejdsløshedstal.

Udgangspunktet for udvalget var at identificere institutioner, som var

udflytningsegnede i forhold til deres afhængighed af at være tæt placeret på

deres moderorganisation eller specielt tæt på en bestemt del af befolkningen.

Udflyttede institutioner var også de, som på grund af den samlede

kompetencesammensætning, stod overfor fremtidige forandringer;

institutioner, der var mulige at adskille fra øvrige dele af institutionen; samt

institutioner, hvis omfang var stort nok til at kunne udvikles i regionen.

Derforuden måtte institutionen også gerne have en kobling til en anden

statslig, kommunal eller privat organisation i regionen. Samtidig var udvalget

blevet stillet over for det krav, at de hurtigst muligt skulle komme frem til

udflytningsforslag, hvilket sikkert har spændt ben for deres muligheder for at

være mere velovervejede omkring institutionens udflytningsmatch med

modtagerregionen. Dog var det en del af deres opdrag at overveje matchet

mellem institutionen og modtagerregionen (arbejdsmarked, erhvervsstruktur

og demografisk profil), hvilket ikke altid blev udslagsgivende.

Som et resultat af disse hurtige overvejelser blev seks hele institutioner og to

delvist flyttet ud til de berørte regioner. Samlet blev ca. 2700 arbejdspladser

flyttet ud som kompensation for de 2500 nedlagte stillinger.

Retrospektivt ser disse udflytninger ud til at være hovsaløsninger, hvor de

langsigtede overvejelser ikke har været gennemtænkt. Det primære fokus har

været de kortsigtede mål om hurtigst muligt at kompensere for de nedlagte

arbejdspladser og reducere arbejdsløsheden. Som det ses nedenfor, har det

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

kortsigtede motiv indflydelse på omfanget af de kvantitative og kvalitative

effekter i modtagerregionerne.

Fordi udflytningerne ligesom planlægningsprocessen skulle foregå hurtigst

muligt, har udflytningerne være meget omkostningsfulde både økonomisk og

personalemæssigt for de udflyttede institutioner. De udflyttede institutioner

har brugt lang tid på at normalisere sig igen efter udflytningerne og enkelte

døjede ved evalueringen i 2009 (Riksrevisionen, 2009) stadig med at rekruttere

personale, så de kunne komme op på samme antal ansatte som før flytningen.

Hvis man skal fremhæve noget positivt for de udflyttede institutioner, er det,

at enkelte har oplevet, at organisationen er blevet mere forandringsorienteret.

På trods af at mange af de udflyttede institutioner har medbragt et højt

uddannelsesniveau og en høj gennemsnitsløn, kan man ikke identificere nogen

særlig betydning for det lokale erhvervsliv. De gav i princippet ikke anledning

til særlige samarbejder. Dog har der været et særligt samarbejde med

kommunerne og de udflyttede institutioner hinanden imellem, i de tilfælde

hvor de er blevet flyttet sammen. I disse regioner findes der et udbygget

ledelsesnetværk mellem institutionerne, og i nogle tilfælde er der også

samarbejde

med

universiteter

andre

videregående

uddannelsesinstitutioner i regionerne.

Desværre ser udflytningerne ikke ud til at have smittet af på det lokale

erhvervsliv. Faktisk ser det ud til, at det har haft den modsatte effekt, eller

mere modereret at kompensationen for de nedlagte arbejdspladser ikke har

været tilstrækkelig, fordi opgaveporteføljen i de udflyttede institutioner ikke

har været lignende det, forsvaret havde. Der har således været en lavere

omsætning i det lokale erhvervsliv, fordi forsvaret havde et større forbrug af

lokale varer og tjenester. Dette behov synes anderledes i de udflyttede

institutioner. Udflytningerne har måske lige kompenseret for den høje

ledighed, men de afledte effekter heraf er svære at få øje på (Difi, 2012,

Landén, 2012a, Landén, 2012b, Statens offentliga utredningar, 2005,

Brännström og Magneryd, 2005, Riksrevisionen, 2009).

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Hvad kan vi lære af de svenske erfaringer?

Erfaringerne i Sverige viser, at det ikke er helt ligegyldigt hvilket

motiv,

der har

været for udflytningerne. Ligeledes betyder

måden,

hvorpå udflytningerne har

foregået noget for modtagerregionernes udvikling og vækst. I de tilfælde hvor

der har været et regionalpolitisk langsigtet motiv, har der været større og mere

omfangsrige kvalitative og kvantitative effekter. Man kan konkludere, at

kortsigtede kompensationsmotiver ikke er det bedste middel mod regional

ubalance, idet der ikke har været iøjnefaldende afledte effekter for regionerne.

I disse tilfælde har omkostningerne ved udflytning været højere end den

mulige gevinst, man kunne have opnået på sigt. En udflytning af statslige

arbejdspladser er omkostningsfyldt, og den skulle helst udmønte sig på lang

sigt i en mere balanceret udvikling samt en mulig effektivisering af den

offentlige sektor og den enkelte udflyttede institution.

Måden,

hvorpå udflytningerne har fundet sted, har haft ligeværdig betydning

for de langsigtede effekter. Når man har haft en nøje gennemtænkt

regionalpolitisk strategi for udflytningerne, har dette også resulteret i en mere

velplanlagt og veludført udflytningsproces, som har været mindre

omkostningsfuld. Der har været længere tid til at overgå fra en placering i

Stockholm til en placering i modtagerregionen, hvor institutionen ofte skulle

normalisere sin praksis. Derforuden har det haft positiv betydning for

modtagerregionerne lige såvel som institutionerne, at der har været flyttet

institutioner i klynger, som har haft et samarbejde på tværs. Det har smittet

mere af på det lokale arbejdsmarked.

Dette hænger også sammen med

matchet

mellem de udflyttede institutioner

og modtagerregionernes profil. Hvor der har været et match, har den regionale

udvikling være mere målbar og effektiv.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Norge

Ligesom i Sverige har der været

forskellige bølger af udflytninger, men

der har også været perioder med

stilstand eller ganske få udflytninger.

Erfaringerne har været forskellige

afhængige af motiv og den reelle

politiske vilje.

De norske erfaringer viser:

Op til 2000-tallet er der sket få og

sporadiske udflytninger. Idet måden

har været baseret på sporadiske

udflytninger, og at der ikke har været

tænkt

match

mellem institution og

modtagerregion, har der ikke været

iøjnefaldende regionale effekter.

I starten af 2000-tallet finder en

større bølge af udflytninger sted.

Motivet

var en blanding af regional

udvikling og effektivisering af den

offentlige sektor. I planlægningen af

udflytningerne bliver der lagt vægt på

matchet

mellem institution og

modtagerregion samt at udflytte

klynger af institutioner til samme

region. Herved forsøges den regionale

effekt maksimeret.

Vilje og modvilje

efterkrigstiden

var

bosætningsmønstret præget af en

øget centralisering. Store dele af

befolkningerne,

som

boede

landdistrikterne flyttede ind til de

større byer for at få en uddannelse

eller et arbejde. Man så en lignende

tendens indenfor det offentlige. I

efterkrigstiden skete der en vækst af statslige arbejdspladser i Oslo. På den

baggrund skete der i 1950erne en del udflytninger som modsvar.

Udflytningsstrategierne var motiveret af at styrke regionerne og lette

transport- og befolkningspresset på hovedstaden. Selvom der skete en del

udflytninger med hensigten at styrke den regionale udvikling, viser

litteraturstudiet af de norske erfaringer, at resultaterne af denne

udflytningsoffensiv var beskedne.

Denne tematik var også en del af den politiske dagsorden gennem 1960erne til

1980erne. I 1960erne foregik 67 % af statslig virksomhed i hovedstaden.

Selvom der igennem 1960erne principielt har været mange tilhængere af

udflytninger, viste den politiske beslutningsproces sig ofte at være kompliceret

med mange krydsende interesser. De udflytningstruede myndigheders

argumentation i forhold til beslutningen, formelle strukturer mellem

myndigheder og administrationen, samt ideologiske koblinger mellem

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

myndighederne og interesseorganisationerne bidrog samlet set til at

komplicere beslutningsprocessen. Et godt eksempel på den komplicerede og til

tider langtrukne beslutningsproces var, da regeringen i 1961 nedsatte et

udvalg, som skulle kigge på mulighederne for udflytninger. Udvalget foreslog,

at man kunne udflytte 11 institutioner med tilsammen 500 ansatte. I løbet af

Stortingsbehandlingen af forslaget blev antallet af institutioner, der kunne

udflyttes reduceret til otte. Da forslaget var færdigbehandlet viste omfanget af

institutioner, der reelt blev flyttet ud, sig at være mere beskedent. De

udflyttede institutioner var mindre størrelser og mindre ressourcestærke, end

der havde været lagt op til. Et andet iøjnefaldende resultat var, at de blev

flyttet til Oslos naboregioner. Så her kan man stille spørgsmålstegn ved

påvirkningen på den regionale balance.

I 1970erne gentog et lignende udflytningsinitiativ sig. I begyndelsen af

1970erne blev et lignende udvalg nedsat til at vurdere muligheden for

udflytning af statslige virksomhed. Udvalget fungerede dårligt og blev erstattet

af et andet, som bidrog med flere deludredninger og fremsatte flere

udflytningsforslag. I disse rapporter havde udvalget undersøgt 288 civile og

militære statsinstitutioner i Oslo. Dele af forslagene endte i Stortinget, men

endte i mere principiel debat end konkrete vedtag. Herefter døde

udflytningsdebatten. I begyndelsen af 1980erne udtalte Kommunal- og

arbejdsministeren, at Regeringen ikke længere gik ind for udflytning af

statsinstitutioner.

Baggrunden for denne udmelding var en interessegruppepolitik, hvor især

tjenestemandsorganisationerne var aktive. Regeringen havde altså været

under pres udefra. Fra 1970erne frem til starten af 2000-tallet var der ganske

få udflytninger, som oftest foregik enkeltvis. For eksempel blev Statens

Sprengstoffinspeksjon flyttet til Tønsberg i 1970, Norsk Tipping A/S blev flyttet

til Hamar i 1975 og Norges Geografiske Oppmåling blev flyttet til Hønefoss i

1980. Disse udflytninger tog udgangspunkt i institutionens interne

organisationsmæssige udfordringer og behov. For eksempel var Norsk Tipping

placeret to forskellige steder, og der var således brug for nye samlede

produktionsforhold og lokaler. Desuden blev den vurderet udflytningsegnet,

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

fordi den ikke have nogen særlig tilknytning til centraladministrationen eller

andre institutioner i Oslo. Valget faldt på Hamar som placering fremfor andre

kandidater, fordi der var de bedste kommunikationsmæssige forhold. Der var

ikke tænkt regional udvikling ind i disse planer. Der har ikke været nogen

identificerbare regionale gevinster ved denne udflytning, men det er måske

ikke så underligt, når fokus har været på at effektivisere arbejdsgange og andre

organisationsmæssige problemer i institutionen. Der, hvor der har været

gevinster, er i selve institutionen. Efter flytningen har der været registreret

øget effektivitet på grund af stor personaleudskiftning. De nyansatte

medbragte ikke ’dårlige vaner’, og dette bidrog til en mere effektiv og positiv

udvikling af nye arbejdsrutiner.

Dette eksempel viser, at udflytning af statslige institutioner også kan have en

positiv effekt på den udflyttede institution. Det har måske været tilfældet,

fordi udgangspunktet lå i en omorganisering af institutionens rutiner og

organisation. Så motivet har her været at effektivisere institutionen og ikke

regional udvikling. Dette ses især ved den valgte placering tæt på Oslo, hvorfra

pendling har været mulig. Så motivet har tydeligvis haft betydning for

effekterne i regionen. Da der heller ikke har været tænkt et regionalpolitisk

match mellem den udflyttede institution og regionen, men

kommunikationsmuligheder med Oslo, har dette sikkert også medvirket til

minimale regionale effekter. Samtidig ses det, at enkeltstående udflytninger

ikke har samme effekt, som udflytning af klynger, som det sås i den svenske

udflytning i 1970erne.

I 1980erne og 1990erne var der kun sporadiske initiativer, som resulterede i

faktiske udflytninger. Resultaterne af disse udflytninger viste sig at have de

samme manglende regionale effekter, men positive effekter for de udflyttede

institutioner (Sunnevåg og Ekerhovd, 2002, Trondal og Kiland, 2010).

Nye initiativer

Udflytning af statsinstitutioner som selvstændigt tema på den politiske

dagsorden lå dødt helt frem til starten af 2000-tallet, som det fremgik ovenfor.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Den rigide og komplicerede beslutningsproces igennem 1960erne, 1970erne

og 1980erne påvirkede de efterfølgende initiativer, der fandt sted i 2000-tallet.

I 2001 introducerer Stoltenberg-regeringen ’fornyelsesprogrammet’ for den

offentlige sektor, hvor også regeringens visioner om udflytning af statslige

arbejdspladser som en del af regional- og distriktspolitik var inkluderet. Målet

var at

•

bidrage til en mere balanceret regional fordeling af statslige

arbejdspladser

den offentlige sektor i størst mulig grad sikrer befolkningen i alle

landets dele lige adgang til offentlige tjenester

at der opbygges professionelle fagmiljøer udenfor de større byer, og

at nationale opgaver kan placeres steder udenfor Oslo-området

gennem nye enheder eller ved at styrke regionskontorer med

nationale opgaver.

I forhold til overvejelser om den geografiske placering af institutionerne blev

der opstillet to prioriteringer:

•

de regionalpolitisk prioriterede geografiske områder

områder præget af nedgang i befolkningstallet

Disse overvejelser danner rammen om planerne for udflytning af statslige

arbejdspladser i begyndelsen af 2000-tallet. Dog kom der et Stortingsvalg i

vejen for disse planer. I efteråret 2001 fik Norge en ny regering efter

Stortingsvalget. Den ny Bondevik Regering videreførte disse planer i en ny

indpakning, ’moderniseringsarbejdet i den offentlige sektor’ forfattet af

daværende nyvalgte Arbejds- og Administrationsminister, Victor Norman. Der

ses dog et ændret motiv bag udflytning af statslige arbejdspladser i forhold til

det regionalpolitiske motiv. Det regionalpolitiske motiv træder i bagrunden og

et effektiviseringsmotiv træder i forgrunden.

Der har faktisk været sået tvivl om, hvorvidt Victor Norman, med sin baggrund

som økonomiprofessor fra Norges Handelshøyskole alene var idémanden og

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

moderator for motiverne bag og selve udflytningerne af statslige

arbejdspladser i 2000-tallet. Det hævdes, at han i et meget smalt samarbejde

med få politiske aktører stod bag og gennemførte beslutningen. Der var tegn

på, at det har været vigtigt at holde embedsværket og de berørte institutioner

langt væk fra disse første faser af planlægningen for at undgå en rigid

beslutningsproces, som måske ville falde til jorden, som tidligere erfaringer

viste. Denne gang skulle der ske noget.

I januar 2002 informerede Norman Stortinget om, at Regeringen arbejdede

med en gennemgang af statslige styrelser og at man ville vende tilbage med

yderligere oplysninger. Norman var meget optaget af, at styrelserne skulle

placeres i en afstand fra hovedstaden, så styrelserne blev mere uafhængige fra

de politiske myndigheder og de andre styrelser. Norman havde måske på

fornemmelsen, at det ville være svært at få disse ambitioner vedtaget i

Stortinget, og det formede hans videre ageren. Året efter skulle udvalgets og

Normans forslag til udflytning af statslige styrelser behandles i Stortinget, men

indholdet i forslagene blev lækket til pressen som en politisk ’beslutning’

allerede i december 2002, inden de reelt set var offentlige. Dette gjorde det

umuligt for Regeringen at trække ’beslutningen’ tilbage.

Den politiske beslutningsproces formede således udflytningerne i 2000-tallet.

De tidligere erfaringer i Norge viste, at beslutningsprocesser kompliceres af

mange – og ofte konfliktende – interesser, hvorimod sandsynligheden for en

reel beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser nemmere bliver

implementeret i de tilfælde, hvor de berørte parter bliver ekskluderet fra

beslutningsprocessen. Disse erfaringer sås også i den politiske

beslutningsproces, som Bondevik Regeringen satte i gang efter valget.

Beslutningsprocessen var hierarkisk styret af Regeringen med Norman i

spidsen og gjorde brug af selektiv inklusion og eksklusion af berørte aktører og

institutioner. De aktører, som var formodede imod udflytningsplanerne, blev

bevidst ekskluderet fra processen (Trondal og Kiland, 2010).

Denne utraditionelle beslutningsproces dannede således rammen om

udflytningen af otte statsinstitutioner. Motivet var således en effektivisering af

den offentlige sektor og omorganisering af strukturen mellem styrelser og

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

centraladministration og andre styrelser. Samtidig var placeringen af de

udpegede udflytningskandidater også vigtig for udflytningernes succes. Det var

vigtigt, at der var et match mellem myndigheden og de lokale arbejdsmarked

og erhvervsliv. Når der var dette match, ville det være til fordel både for

regionerne og for de udflyttede styrelser. Det argumenteredes, at det

regionale arbejdsmarked skulle være i stand til at kunne tilføre kompetent

arbejdskraft til den udflyttede styrelse, samt at der skulle være fagmiljøer til

stede i regionerne, som havde relaterede ansvarsområder med den udflyttede

styrelse.

En succeshistorie er udflytningen af Kystverket til Ålesund, hvor der var gode

maritime

miljøer,

som

gjorde

det

muligt

rekruttere

højkompetencemedarbejdere til Kystverket. Udflytningen har været en succes

for Kystverket, som efter en periode, hvor hverdagen igen skulle normaliseres,

har oplevet en øgning i personale samtidig med at kvaliteten af arbejdet blev

hævet. En målbar regional effekt har der også været. Udflytningen af

Kystverket har gjort regionen til en attraktiv region at bo og arbejde i for

personer med økonomiske og administrative kompetencer, fordi der før

Kystverkets udflytning ikke var andre offentlige institutioner i regionen. Det

generelle uddannelsesniveau i regionen var før udflytningen lavt, og

arbejdspladsen bidrager således til vækst i kompetencearbejdspladser, og

bidrager til at tiltrække arbejdskraft og indbyggere med et højere

uddannelsesniveau udefra. Derforuden har udflytningen af Kystverket bidraget

til en udvikling og komplementering af den maritime klynge samt udviklingen

af videregående uddannelsesinstitutioner i regionen.

De generelle erfaringer med de otte udflytninger i midt-2000-tallet har

varieret. De har spændt lige fra ringe effekter over positivt omdømme for

regionen og små forbrugseffekter til udvikling af eksisterende klynger, tilførsel

af højkompetencearbejdspladser og dermed et bredere arbejdsmarked og

bedre evne til at tiltrække erhvervsvirksomheder. Disse effekter afhænger af

matchet mellem det regionale arbejdsmarked og styrelsen, eksistensen af

relaterede klynger og videregående uddannelsesinstitutioner og størrelsen af

den udflyttede arbejdsplads. Så alt i alt har erfaringerne fra 2000-tallet vist at

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

selvom effektivisering af den offentlige sektor har været det primære motiv,

har valget af placering (matchet) spillet en stor rolle for successen både for den

udflyttede institution og for regionernes udvikling og vækst (Asplan Viak,

2009a, b, c, d, e, f, g; Sunnevåg og Ekerhovd, 2002).

Hvad kan vi lære af de norske erfaringer?

Den vigtigste læresætning fra de norske er faringer kan opsummeres som:

Hvor der er vilje, er der åbenbart vej… Hvis der ikke er politisk vilje, sker der

ingen udflytninger. Og de få udflytninger der er sket i den lange periode, hvor

den politiske beslutningsproces enten var meget kompliceret eller helt gik i

hårdknude, har ikke haft samme regionale effekter som i det sammenlignelige

Sverige i 1970erne, hvor der skete en stor udflytning, og hvor regional

udvikling var en del af dagsordnen. Derimod ser det ud til at udflytningerne i

2000-tallet har haft større effekt, fordi

motivet

har været et andet og blandet

motiv. Det overordnede motiv var effektivisering af den offentlige sektor med

specielt henblik på styrelser. Det sekundære motiv har været at bidrage til en

mere balanceret udvikling udenfor Oslo. Dette er i et vist omfang lykkedes,

primært fordi

måden

matchet

også har spillet centrale roller. Måden har

været ret utraditionel, idet det har været en meget stringent hierarkisk styret

proces med Norman i spidsen, men uanset hvad, så kom der gang i

udflytningerne igen efter flere årtiers stilstand. Måden, hvorpå udflytningerne

har været planlagt, har haft den betydning, at udflytningen af styrelserne har

været så velgennemtænkt også i forhold til matchet, at institutionerne

sammen med de relaterede klynger i regionerne har bidraget til en vis grad af

vækst og udvikling i regionerne. Igen i den norske case ser vi, at motivet,

måden og matchet betyder noget for de regionale effekter.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Storbritannien

I modsætning til Norge og Sverige har

der i Storbritannien været en mere

lineær udflytningspolitik og – proces.

Faktisk har udflytning af statslige

arbejdspladser været en fast del af

britisk politik siden efterkrigstiden.

Igennem hele denne periode har

udflytning af statslige arbejdspladser

været et middel til en mere balanceret

regional udvikling. Denne kontinuitet

har haft en positiv indvirkning på de

regionalpolitiske effekter, selvom

motiverne og måderne, hvorpå man

har udflyttet, har varieret.

De britiske erfaringer viser:

Overordnet set har udflytning af

statslige arbejdsplader som middel

mod regional ubalance spillet en

central rolle i britisk politik. Gennem

tiden har dette

motiv

primært været i

forgrunden, men i visse perioder frem

til 2000-tallet spillede det andenviolin

i forhold til effektivisering af den

offentlige sektor. I disse perioder er

de regionalpolitiske målsætninger

ikke blevet indfriet.

Dette ledte til et mere langsigtet

regionalpolitisk

motiv,

hvor

måden,

hvorpå

planlægningen

implementeringen

effektiviseringsplanerne

samt

matchet

mellem institution og

modtagerregion kom til at spille en

central rolle. Herved maksimeredes

de regionale effekter.

Kortsigtet effektivisering

af den offentlige sektor

I efterkrigstiden fandt der en kraftig

centralisering

sted,

hvor

departementer og institutioner, som servicerede politikerne blev koncentreret

i og omkring London. Dette resulterede i en høj efterspørgsel på

embedsmandsværk tæt på hovedstaden og en skævvridning af den regionale

udvikling. Derudover dannede det grobund for et indgroet tankemønster om,

at embedsmænd, departementer og andre institutioner var nødt til at være

tæt placeret på de politiske beslutningstagere. Denne tankegang medfører

yderligere indgroede ’systemiske faktorer’ eller vaner, som kan være svære at

gøre op mod. For eksempel betyder den historiske placering af

embedsmandsværket tæt på de politiske beslutningstagere, at der automatisk

trækkes flere departementer og statslige institutioner ind i det centrale

London. Der antages derforuden, at der findes større karrieremuligheder ved

at arbejde i London, og at det er mere attraktivt at bo i London. Endelig

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

medfører dette tankemønster, at embedsmandsværket og politikerne bliver

bekymrede for, hvordan udflytning af statslige arbejdspladser vil forstyrre

arbejdsprocesser i myndighederne (videnstab, etc.). Altså kan udflytning af

statslige arbejdspladser ikke lade sig gøre. Dette er et mønster, man ser i

mange andre lande, inklusiv i Danmark. I modsætning til andre lande blev

denne tankegang generelt ikke overført til politikerne, men forblev en del af

embedsmandsværket selv. Dette er en vigtig betragtning i udviklingen af

udflytningspolitikken i Storbritannien.

I 1960erne og 1970erne var udflytning af statslige arbejdspladser væk fra

hovedstaden en del af den nationale strategi for at imødekomme de

geografiske konsekvenser af den hierarkiske og fysiske centralisering af den

offentlige sektor, der skete i efterkrigstiden. Udflytningerne i denne periode

var primært drevet af nødvendigheden af at spare på de offentlige udgifter og

offentlig service. Ved at flytte egnede institutioner ud fra London kunne man

nedbringe udgifterne til husleje og lønninger. Det viste sig, at jo længere væk

fra London man flyttede, jo flere penge var der at spare.

Den første store decentraliseringsrunde blev foreslået af Sir Gilbert Flemming,

som foreslog udflytningen af 22.500 statslige arbejdspladser mellem 1963 og

1972. Disse udflytningsplaner er kendt som ’the Flemming Review’, og var en

rapport udformet af Flemming på opdrag fra den daværende regering. 70 % af

disse arbejdspladser blev flyttet ud til de regioner, som havde de største

regionaløkonomiske udfordringer. I denne periode blev yderligere 9.500

statslige arbejdspladser oprettet udenfor London, som ringvirkning af de

22.500 udflyttede arbejdspladser.

I 1973 kom en lignende rapport, denne gang udformet af Sir Henry Hardman

(’the Hardman Review’). Anbefalingerne i både denne og den foregående

rapport var meget nøje analyseret, gennemarbejdet og planlagt, således man

kunne gennemføre udflytningerne så effektivt så muligt. Hardman foreslog

udflytningen af yderligere 31.000 statslige arbejdspladser. På trods af disse

ambitioner, blev der kun flyttet 11.600 arbejdspladser imellem 1973 og 1988.

Tilgangen af disse arbejdspladser var nødvendig i modtagerregionerne, som

led af høj arbejdsløshed, og blev imødekommet med stor tilfredshed. Men

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

disse udflytninger medførte også en fysisk opdeling af opgaver i den offentlige

sektor. Der skete nemlig det, at de mere veluddannede og højtbetalte jobs

forblev i London, og det var jobs med lavere løn og kompetenceniveau, der

blev flyttet. Udflytningerne frem til midten af 1980erne var en succes for

regionerne, fordi de fik tilført den nødvendige arbejdspladser, som de

manglede. Dette bidrog til regional vækst og udvikling i de mest udsatte

regioner.

I slut-1980erne og begyndelsen af 1990erne fandt der en ny runde af

udflytninger sted. Baggrunden herfor var et effektiviseringsmotiv. I et forsøg

på at skabe en mere fokuseret organisation, der kunne reagere på

markedslignende signaler, blev statsforvaltningens afdelinger delt op i mere

organisatorisk adskilte og delvist selvstændige instanser. Dette var en del af

New Public Management tilgangen. I denne øvelse skete udflytningerne

baseret på de udflytningsegnede institutioners egne beslutninger (en cost-

benefit analyse udført af institutionerne selv), i stedet for en mere top-down

styret udflytningsplan, som man så i de tidligere runder eller i de norske

udflytninger i 2000-tallet. Udflytningerne skete fordi husleje- og

lønomkostningerne i og omkring London var skudt i vejret i slut-1980erne. Der

blev flyttet omkring 19.000 statslige arbejdspladser mellem 1989 og 1993. De

mere perifere områder tabte i denne runde; udflytningerne skete til et område

i en radius af 130-270 kilometer fra London. Det blev vurderet, at det ville være

forbundet med for store omkostninger i kommunikation ved udflytninger ud

over disse distancer. På den baggrund, hvor motivet har været effektivisering

af den offentlige sektor, har der derfor ikke været iøjnefaldende regionale

effekter- ej heller distancen taget i betragtning.

Det generelle billede som har tegnet sig i udviklingen af den britiske

udflytningspolitik op til 2000-tallet er, at udflytningerne har været domineret

af rutineprægede udflytninger, hvor motivet primært har været at kontrollere

de offentlige udgifter og effektivisere den offentlige sektor på kort sigt på trods

af de formulerede ambitioner om at skabe en mere balanceret regional

udvikling udenfor London. Argumentet var, at udflytningen af

statsforvaltningen kunne bidrage til større lighed mellem regionerne ved at

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

hjælpe de svage regioner, og på samme tid kunne det lette inflationspresset på

Londonområdet. I praksis viser det sig, at dette argument kom til at spille

andenviolin. Dette har også haft betydning for omfanget af de regionalpolitiske

gevinster, som har haft form af tilførsel af nødvendig arbejdskraft til de svage

regioner (Marshall et al., 1999, Marshall et al., 2005, Pacione, 1982, Jefferson

and Trainor, 1996).

Der skal tænkes anderledes

I forlængelse af de tidligere erfaringer med udflytning af statslige

arbejdspladser som effektiviseringsmotiv blev Sir Michael Lyons i 2003 bedt

om at udforme en rapport, der skulle analysere muligheden for yderligere

udflytning af statslige arbejdspladser for at effektivisere den offentlige sektor i

Storbritannien, med et sekundært motiv om at stimulere den regionale

økonomiske udvikling i landet og lempe presset på London. Lyons skulle

udpege 20.000 statslige arbejdspladser, som kunne udflyttes fra London til

regionerne. Der var tre overordnede målsætninger med Lyons’ review:

•

at bede statsforvaltningen om at identificere hvilke arbejdspladser, de

mest sandsynligt kunne udflytte

at kigge på udflytningshistorikken i Storbritannien; hvor har

udflytningerne virket, hvor har de ikke, og hvorfor

at udforske, hvordan udflytning kan få den største økonomiske

virkning (et effektiviseringsargument og et argument om en lige

fordeling i hele landet)

I forhold til målsætningen om at stimulere økonomisk udvikling i regionerne,

foretog Lyons bredere økonomiske analyser end blot analyser af

driftsomkostninger. Han tog udgangspunkt i socioøkonomiske analyser af

regionerne. Lyons argumenterer, at ved at udflytte offentlig sektor

arbejdspladser kan man øge efterspørgslen i problemregionerne, igangsætte

bymæssig regeneration, reducere arbejdsløsheden, udnytte ubrugte

produktionsfaktorer samt generere øget forbrug og lokale indkøb af varer og

tjenester. Dette argument hang sammen med hovedformålet for Lyons’ plan:

udflytning som en katalysator for længerevarende rekonstruktion af den

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

offentlige sektors karakter, organisation, produktivitet og størrelsen af dens

opgaver. Så alt i alt kom Lyons bredere omkring både regional udvikling og

effektivisering af den offentlige sektor end de tidligere reviews, selv om det

primære fokus for Lyons var effektivisering af den offentlige sektor. Det mest

iøjnefaldende er nok det langsigtede perspektiv Lyons havde.

Med dette udgangspunkt fremsatte han en række forslag, der ved

implementering ville skabe en mere balanceret regional udvikling og

effektivisering af den offentlige sektor. Bl.a. anbefalede han at:

•

udflytte 20.000 statslige arbejdspladser fra London og omegn. Dette

kunne give en besparelse på £ 2 mia. over 15 år

udflytninger på den korte bane er omkostningsfulde, men tjener sig

hjem på den lange bane, så regeringen skulle være parat til at ville

betale det, det koster at udflytte

den offentlige sektor i London skulle på en dramatisk slankekur, som

afspejlede, hvad der virkelig var brug for at beholde i London

man skulle væk fra den centralistiske nedarvede tankedynamik om at

embedsmandsværket

skal

være placeret i London

regeringen skulle tage det fulde ansvar for gennemførslen af

udflytningsplanerne og være klar med en stringent plan og udførsel

•

Bag ved disse anbefalinger ligger nøje velovervejet langsigtet planlægning og

analyse, som skal udføres for at kunne lede til det ønskede resultat med en

mere balanceret regional udvikling og effektivisering af den offentlige sektor.

Udgangspunktet for Lyons var, at i princippet var alle statslige institutioner i og

omkring London i spil til at blive udflyttet; ingen kunne undsige sig. Dog var

han klar over, at bestemte departementer som havde tætte relationer til

politikerne ikke var flytbare. Fokus lå på, at alle centralt placerede institutioner

i London skulle argumentere for, hvorfor deres opgave skulle blive i London i

stedet for blot at identificere rutineopgaver, der kunne udflyttes. Erfaringerne

viser nemlig, at udflytningskandidater nærmest altid vil modsætte sig

udflytning, med det argument, at det vil forstyrre deres arbejdsrutiner, det vil

lede til videnstab, osv., som en naturlig forsvarsmekanisme. Det sås bl.a. i

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Norge, hvor det rent faktisk ledte til en rigid og til tider ikkeeksisterende

politisk beslutningsproces. De sædvanlige argumenter for, hvorfor en

statsinstitution ikke kan flyttes, ville i denne proces ikke blive accepteret. Lyons

påpegede, at det forventes, at der ville være modvilje i de berørte

institutioner, og at det således ville kræve stærk politisk mod-modvilje til at

ville gennemføre udflytningsplanerne. Lyons kalder dette en bottom-up

udflytning, som var under centralt styret ’strategisk vejledning’, mens andre

måske nærmere vil kalde det en top-down styret proces. Der skulle med andre

ord meget stærke argumenter til for ikke at kunne blive berørt af udflytning.

Det handlede om flytningen af jobbet og ikke personerne bag. Man skulle

fokusere på jobbet og undgå at blive fanget i trivselsdebatten, som de

udflytningstruede medarbejdere naturligvis ville bringe op. Man var nødt til at

have dette perspektiv for at kunne effektivisere den offentlige sektor. Det blev

besluttet, at det kun var de institutioner, der var involveret i strategisk policy

udvikling og administration, som forblev placeret i London.

Efterfølgende blev regeringen bedt om at inddrage regionerne for at

identificere, hvor udflytningerne kunne have den største økonomiske effekt på

regionerne. For Lyons var det vigtigt at skabe et overblik over, hvilke

problemer regionerne havde, og hvad de havde at byde på, som kunne gøre en

udflytning af en statslig myndighed til en gevinst for både regionen og

myndigheden. Man skulle finde regioner, der kunne være modtagerregioner

for de udflytningsegnede institutioner. Det der faktisk kom til at ske, var, at

interesserede byer eller kommuner hver især bød ind som modtagersted,

hvilket ikke gjorde denne del af processen særlig fokuseret på regional

udvikling alligevel, men den enkelte kommunes udvikling (interviews, Lyons,

Smith).

Når effektiviserings- og regionaludviklings-analyserne var gennemført, stod

man med en række potentielle modtagerkommuner og en lang række

potentielle udflytningskandidater. Kunsten var så at finde et match mellem

institutionerne og modtagerkommunerne. Argumentet var, at et godt match

mellem den udflyttede institution og modtagerkommunens arbejdsmarked og

eksisterende erhvervsliv, infrastrukturen og boligmarkedet ville medføre

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

stærkere regionale gevinster samt forbedrede arbejdsrutiner og organisation

for den udflyttede institution. I denne proces blev de udflytningsegnede

institutioner bedt om at overveje og koordinere at flytte flere institutioner

med relaterede ansvarsområder til samme modtagerkommune. Baseret på

Lyons’ analyse af historiske erfaringer med udflytninger i Storbritannien,

argumenterede han, at ved flytning af klynger af statsinstitutioner med

relaterede arbejdsopgaver ville den regionale effekt maksimeres. Dog skulle

man overveje at tilpasse lønningerne det lokale arbejdsmarked for at undgå at

overophede det lokale arbejdsmarked på grund af en skævvridning af

lønniveauet. Det ville have den modsatte effekt.

Igennem hele denne proces var der en stærk politisk vilje til at ville

gennemføre Lyons’ plan og regeringen nedsatte et udvalg, som skulle stå for

den stringente udførelse af planerne. Målsætningen var, at planen skulle være

gennemført inden år 2010, hvilket i sammenligning med udflytningerne i Norge

og Sverige er lang tid. Men måske har det været en faktor, som har haft en

positiv indvirkning på resultatet af udflytningerne. Der har været tid til nøje at

planlægge og overveje alle tænkelige muligheder og faser i udflytningen,

således at der har været potentiale for størst mulige regionale gevinster og

mindst mulig besvær for institutionerne.

Faktisk var udflytningsplanerne gennemført i 2009 med det resultat at

problemregionerne, som blev valgt som modtagerregioner fik tilført

kompetencearbejdspladser. Mange af modtagerregionerne var traditionelle

industriregioner, som havde oplevet nedgang. Så ved tilførsel af

højkompetencearbejdspladser til regionen blev vidensbanken i det regionale

arbejdsmarked forstærket og medførte innovation, som så har ført til en øget

produktivitet og dermed højere indtjening. Og på længere sigt forventes det at

bidrage til at forbedre uddannelsesniveauet i regionen, fordi virksomhedernes

efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft steg (Lyons, 2003, Lyons, 2004,

Marshal et al., 2005).

Lyons kom frem til den konklusion, at udflytning af statslige arbejdspladser

faktisk virker. Det er billigere at drive offentlig virksomhed udenfor London og

ofte blev servicen også forbedret. Lyons argumenterer, at regeringer er nødt til

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

at anerkende, at placering af den offentlige sektors institutioner er en vigtig del

af virksomhedsplanlægning. Det er vigtigt at tage det seriøst. Især hvis man har

et langtidsperspektiv, når man planlægger, kan man få store økonomiske

gevinster og udføre opgaverne mere effektivt. Ansvaret herfor ligger hos

regeringen (interview, Lyons).

Som det ses, var Lyons’ udflytningsplan baseret på en målsætning om at

udflytte en række offentlige arbejdspladser til regionerne for at øge

regionernes og den offentlige sektors økonomiske performance. Dette

lykkedes for Lyons, men efterfølgende kritiseres han for, at planen kun bidrog

til at skabe arbejdspladser i regionerne – ”det er kun jobs” – og ikke økonomisk

vækst (interview, Smith). Smith pointerer dog, at det Lyons’ udflytningsplaner

især havde gjort, var at skabe et ændret adfærdsmønster i den måde,

regeringen ser sin placering på. Der er med andre ord blevet gjort op med den

nedarvede centralistiske tankegang og der var påbegyndt udflytning af

statslige arbejdspladser til regionerne. Men det endelige mål var ikke nået.

I 2010 blev Ian R. Smith derfor bedt om at udforme en rapport, som skulle

følge op på Lyons’ anbefalinger for at forstærke det regionalpolitiske fokus

med udflytning af statslige institutioner og sikre at udflytninger blev en

kontinuerlig målsætning. Der var ikke nogen mekanisme i Lyons’ strategi, der

sikrede denne kontinuitet. Smith argumenterer, at det er en nødvendighed

med udflytninger af statslige arbejdspladser for at undgå en øget centralisering

af staten i hovedstaden. Han mener, det er potentielt farligt at have magten

centraliseret i hovedstaden både politisk, økonomisk og socialt. Han ser et

skrækscenarie, hvor hovedstadsområdet er i rivende udvikling og resten af

landet så og sige bliver hægtet af, og hvor hovedstaden helt bevidst erklærer

sig uafhængig fra resten af landet. Dette er farligt for landets fremtid

(interview, Smith).

Smith argumenterede, baseret på erfaringerne fra Lyons’ udflytningsplaner, at

udflytninger ikke bare kan spare penge i den offentlige sektor; de kan også

skabe en økonomisk dynamik og vækst i regionerne og virke som en

katalysator for at forbedre effektiviteten af den offentlige sektor generelt. Som

det sås i Lyons’ plan, afhænger en strategisk langsigtet udflytningsplan af

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

’push’ faktorer, som skal drive arbejdspladser ud af hovedstaden og ’pull’

faktorer, der skal tiltrække arbejdspladser til regionerne. Indtil da var push

faktorerne stærkere og hurtigere udviklet end pull faktorerne. Smith

argumenterer, at der i regionerne havde været intern konkurrence byerne

imellem om, hvem der kunne være modtager-by. Denne konkurrence ville

Smith væk fra; det skulle handle om at regionerne skulle stå sammen som en

enhed, der havde noget at byde på, og som kunne tiltrække de offentlige

institutioner. Dette ville Smith bygge videre på, så udflytningerne ville få et

endnu mere regionalpolitisk strategisk fokus. Smith argumenterer, at når

regionerne står sammen, kan man øge den regionale konkurrencedygtighed

gennem øget økonomisk aktivitet i regionerne. Smith havde planer om at

skabe klynger med relateret aktivitet bestående af både offentlige og private

virksomheder i regionerne (interview, Smith)

Her kom regionerne til at spille en aktiv rolle i deres egen fremtid. Indtil da

havde de ikke haft deres egen regionalpolitik. Hver region fik ansvar for at

udforme en specifik regionalpolitisk strategi for, hvordan regionen kunne

udvikles som følge af udflytningen, samt hvad man selv ville gøre i regionen for

at bidrage til en positiv udvikling. Regionerne blev således opfordret til at

forberede en sammenhængende plan for, hvad deres region (og ikke de

enkelte byer) specifikt havde at byde på: hvilket arbejdsmarked og hvilke typer

virksomheder var til stede, hvilken infrastruktur i form af ejendomme til

rådighed for den udflyttede myndighed kunne regionen byde på, hvordan så

boligmarkedet til tilflytterne ud, og andre ting. Baseret på det regionale

samarbejde kunne man så sikre en mere balanceret regional udvikling, og ved

hjælp af udflyttede statsinstitutioner kunne man skabe klynger af offentlige og

private virksomheder, som sammen kunne øge den internationale

konkurrenceevne for regionen. Man kunne f.eks. skabe en sundhedsklynge,

der hvor der allerede eksisterede sundhedsrelaterede virksomheder. Matchet

er derfor vigtigt i den økonomiske regionale udvikling.

Smith foreslog i 2010 en udflytning af 15.000 statslige arbejdspladser, og at

den britiske regering over de næste 10 år frem mod 2020 bør sætte sig selv det

mål at reducere antallet af embedsmænd i London yderligere med mindst en

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

tredjedel vha. udflytninger. Man bør yderligere sætte sig et mål om at der

højst må være et bestemt antal embedsmænd placeret i London, og hvis man

overskrider dette tal, må man sætte ind igen. Dette udgør den indbyggede

institutionaliserede mekanisme, som Smith argumenterer, Lyons’ review ikke

havde taget højde for. Det vil sige, at udflytning af statslige arbejdspladser og

en dynamisk udvikling i landet potentielt set altid vil være på den politiske

dagsorden. Derudover anbefaler Smith, at man skal begynde at se på offentlig

forvaltning som en moderne virksomhed, som skal gøre brug af moderne

management strategier, hvor det er nødvendigt at styre den som en

sammenhængende enhed med beslutninger om trade-off mellem hovedstaden

og regionerne samt mellem forskellige departementer. Som det er nu styres

den offentlige sektor på en gammeldags måde, som hører hjemme i det 19.

århundrede.

Der kom imidlertid en økonomisk krise og et parlamentsvalg i vejen for

udførelsen af Smiths planer. Den nye konservative regering havde en anden

dagsorden end udflytning af statslige arbejdspladser. Man skulle imødegå

konsekvenserne af den økonomiske krise på en anden måde end flere

udflytninger af statslige arbejdspladser. Det vil sige, at planerne om udflytning

af statslige arbejdspladser som middel til økonomisk udvikling af regionerne

ikke er blevet ført ud i livet. Stoppet i udflytning af statslige arbejdspladser i

kombination med den globale økonomiske udvikling har resulteret i en øget

ubalance i den økonomiske udvikling i landet, hvor London igen har taget

føringen på bekostning af provinsbyerne. Denne udvikling er potentielt farlig.

Smith er dog optimistisk om, at udflytningsplanerne nok skal blive ført ud i livet

i den nærmeste fremtid for at sikre en positiv udvikling af landet (interview,

Smith).

Hvad kan vi lære af de britiske erfaringer?

Motivet

for udflytning af statslige arbejdspladser i Storbritannien har varieret

gennem tiden, selvom en mere balanceret regional udvikling har været en del

af motivet gennem alle strategier. Når motivet har været kortsigtet

effektivisering, offentlige besparelser og en markedstilpasset offentlig sektor,

har det regionalpolitiske motiv spillet anden violin. Når

motivet

har været på

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

disse effektiviseringsgevinster og lignende, har

måden,

hvorpå udflytningerne

har været udført, også været tilpasset. Selvom man kan se en nøje planlagt

udflytningsplan i slut-1980erne og 1990erne, har der ikke været de langsigtede

mål med udflytningerne, som har indflydelse på de regionale ringvirkninger.

Der er overordnet set sket en tilførsel af arbejdskraft, men der har ikke været

påviselige kvalitative og kvantitative effekter i regionerne.

Man ser en lignende sammenhæng mellem motiv og måde i de seneste

udflytninger, som er baseret på Lyons’ og Smiths rapporter og analyser.

Motivet

er her et helt andet, nemlig langsigtet regional udvikling samt en

omorganisering af den offentlige sektor i samme øvelse. For at opnå de

ambitiøse målsætninger, påpegede begge rapporter, at

måden,

eller

udførelsen af planerne, krævede stringent tovholderi af regeringen og politisk

engagement for at koordinere og overvåge implementeringen, så placeringen

af institutionerne skete på baggrund af et velargumenteret

match

med

regionen. Det var vigtigt, at regionerne stod sammen og ikke havde intern

konkurrence om tiltrækningen af statslige arbejdspladser. Ydermere vil

koordineringen af klynger af relaterede institutioner i regionerne være af stor

betydning for de regionale effekter. Det blev vist, at placeringen af de statslige

arbejdspladser har stor betydning for maksimeringen af de økonomiske

effekter både i regionerne, men også i de udflyttede institutioner.

En yderligere erfaring, som vi i Danmark kan lære af, er, at vi skal komme ud

over det ’skakspil’, som foregår. Lyons (interview) peger på, at

udflytningspolitikken i mange lande, Danmark inklusivt, tager form som et

’skakspil’, hvor regionerne konkurrerer med hinanden om at tiltrække statslige

arbejdspladser. Regionerne hver især siger til regeringen, at de også vil have en

del af det som findes i hovedstaden – statslige arbejdspladser. Politisk pres

leder til et ’skakspil’, hvor statslige arbejdspladser sporadisk udflyttes i et

kortsigtet perspektiv. Denne tilgang skal vi væk fra. I stedet skal vi have et

langsigtet perspektiv med øget fokus på økonomiske effekter i regionerne,

men også effektiviseringsgevinster i den offentlige sektor. Smith (interview)

supplerer, at det er vigtigt, at man ikke konkurrerer regionerne imellem, men

sammen finder de statsinstitutioner, som bedst komplementerer det

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

eksisterende arbejdsmarked og de virksomheder, der findes i de respektive

regioner, så der kan blive skabt stærke klynger i hver region. Regionerne skal

tale med én stemme overfor centraladministrationen og kræve en

sammenhængende regionalpolitisk strategi fra regeringen og politikerne. Der

skal således være et tæt samarbejde mellem regionerne og regeringen med en

fælles ideologi, hvor der er indbygget mekanismer, der sørger for udflytning af

statslige arbejdspladser. Dette er nøglen til økonomisk udvikling i regionerne,

øget international konkurrenceevne, en mere balanceret udvikling i hele

landet, samt til at undgå en udvikling, hvor al magt er centraliseret i

hovedstaden.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

4. Fremtidsscenarier

Vores undersøgelser har vist, at placering af statslige arbejdspladser uden for

København vil kunne gavne den økonomiske udvikling i Nordjylland og andre

dele af provinsen, ikke alene gennem direkte jobskabelse, men også gennem

afledte effekter. På kort sigt i form af yderligere beskæftigelse, på længere sigt

gennem styrkelse af regionens økonomiske robusthed og dynamik gennem en

bredere vifte af jobmuligheder, kompetencer og viden.

Undersøgelserne har også vist, at det ikke er ligegyldigt, hvordan placeringen

af statslige institutioner og opgaver bliver grebet an. Internationale erfaringer

peger således på tre vigtige forhold, der har indflydelse på, hvordan udfaldet af

en udflytning bliver:

•

Motivet

for udflytning: Er der tale om en hovsa-reaktion på en lokal

beskæftigelseskrise, eller et led i en langsigtet strategi for bedst mulig

samfundsmæssig udnyttelse af statens ressourcer?

Måden

hvorpå udflytningen foregår, herunder hvorledes udflytningen

indgår i udviklingen af den udflyttede organisations aktiviteter.

Matchet

mellem statsinstitutionen og modtagerregionen med hensyn

til aktiviteter og kompetencer, herunder mulighederne for rekruttering

samt samspil med virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner

i området.

•

Vi mener, der er gode grunde til seriøst at overveje muligheder og perspektiver

i en proaktiv udflytning af statslige opgaver og institutioner til Nordjylland og

andre dele af provinsen. Men internationale erfaringer viser, at dette ikke vil

ske af sig selv. Vi står således over for tre mulige scenarier for den fremtidige

udvikling med hensyn til placeringen af statslige aktiviteter uden for

hovedstadsområdet:

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

•

Et ’norsk’ scenarie, hvor magtfulde interesseorganisationer og

institutionelle interesser forhindrer, at der sker ret meget – eller noget

overhovedet.

Et ’svensk’ scenarie, hvor hovsaløsninger nok flytter statslige

arbejdspladser, men ikke skaber nogen videre synergi mellem

statsinstitutionerne og den omkringliggende region.

Et ’engelsk’ scenarie, hvor udflytning af statslige institutioner og

opgaver er led i en langsigtet strategi for at optimere udnyttelsen af

offentlige ressourcer med henblik på at øge den økonomiske vækst og

dynamik i regionerne, så de bliver konkurrencedygtige internationalt.

Udviklingen af hvert scenarie afhænger således af den politiske vilje i Danmark

til at ændre kurs fra en centralistisk tankegang, hvor statslige arbejdspladser og

opgaver er nødt til at være placeret i hovedstaden tæt på politikerne til en

mere decentral organisering af den offentlige sektor med moderne

management strategier. Regionerne er også aktive spillere i denne udvikling.

Det er vigtigt, at regionerne sammen kommer ud af det, som Lyons kalder et

’skakspil’, hvor regionerne konkurrerer internt med hinanden om at tiltrække

de statslige arbejdspladser, der sporadisk udflyttes. Regionerne skal tale med

én stemme overfor regeringen og kræve, at decentralisering kommer på den

politiske dagsorden; at der bliver sørget for indbyggede mekanismer, der sikrer

en kontinuerlig og langsigtet decentralisering. Dette vil være til gavn for hele

Danmark.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Asplan Viak

(2009a)

Evaluering av utflytning av statlig virksomhet. Komparativ

analyse, Fornyings- og administrasjonsdepartementet

Asplan Viak

(2009b)

Evaluering av utflytting av statlig virksomhet

Konkurransetilsynet,

Fornyings- og administrasjonsdepartementet

Asplan Viak

(2009c)

Evaluering av utflytting av statlig virksomhet

Luftfartilsynet,

Fornyings- og administrasjonsdepartementet

Asplan Viak

(2009d)

Evaluering av utflytting av statlig virksomhet

Sjøfartsdirektoratet,

Fornyings- og administrasjonsdepartementet

Asplan Viak

(2009e)

Evaluering av utflytting av statlig virksomhet Kystverket,

Fornyings- og administrasjonsdepartementet

Asplan Viak

(2009f)

Evaluering av utflytting av statlig virksomhet

Medietilsynet,

Fornyings- og administrasjonsdepartementet

Asplan Viak

(2009g)

Evaluering av utflytting av statlig virksomhet Direktoratet

for samfunnssikkerhet og beredskap,

Fornyings- og

administrasjonsdepartementet

Audit Scotland

(2005)

Relocation of Scottish Executive departments, agencies

and NDPBs,

Prepared for Auditor General for Scotland

BiGGAR Economics

(2003)

Economic Impact of the Relocation of the Scottish

Public Pension Agency,

A report to Scottish Enterprise Borders and Scottish

Borders Council

Brain, G.

(2007)

Independent Review of Policy on Location of Public Sector Jobs

Litteratur

Ankestyrelsen

(2013)

Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, juni 2013

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Brännström, C., Magneryd, J.

(2005)

Omlokalisering – ett spel för gallerierna?,

Magisteropsats, Företagsekonomiska institution, Stockholms universitet

Burnside, R.

(2004)

Comparative Relocation Policies,

SPICe briefing to the

Scottish Parliament

COWI

(2005)

Analyse af syv forslag om udflytning af statslige institutioner,

baggrundsrapport udarbejdet for jysk-fynsk erhvervssamarbejde

CRT

(2012)

Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger,

modelmanual

Direktoratet for forvaltning og IKT

(2012)

Lokalisering av statlige

arbeidsplasser – en kartlegging,

Rapport 2012:6, Difi

Erhvervs- og Boligstyrelsen

(2002)

Udflytning af statslige arbejdspladser

Geodatastyrelsen/Kort & Matrikelstyrelsen (2013)

Årsberetning 2012

Hartung, P.

(2005)

Sikkerhedsstyrelsen bor godt i Esbjerg,

Berlingske 1. marts

2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(2011) Regionalpolitisk redegørelse 2011

Jefferson, C. W., Trainor M.

(1996)

Public Sector Relocation and Regional

Development,

in Urban Studies, vol. 33, no. 1, Carfax

Jysk-fynsk erhvervssamarbejde

(2004)

Fra holdning til handling: Syv bud på

statslige arbejdspladser på det jysk-fynske område

Lähteenmäki-Smith, K., Persson, L. O.

(2002)

Restructuring the State –

Regional Impacts,

Nordregio R2002:9

Landén, A. S.

(2012a)

Moving Central Knowledge to a Northern Periphery:

Exploring Logics of Public Sector Job Relocation in Sweden,

in Geografiska

Annaler: Series B, Human Geography, vol. 94, no. 4

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Landén, A. S.

(2012b)

Moved by relocation. Professional identification in the

decentralization of public sector jobs in Sweden,

Institutionen för kultur och

medievetenskaper, Umeå

Lloyd, M. G., Peel, D.

(2006)

Devolution, Decentralization and Dispersal:

Asserting the Spatiality of the Public Sector in Scotland,

in European Planning,

vol. 14, no. 6, Routledge

Lyons, Sir M.

(2003)

Independent Review of Public Sector Relocation,

Interim

Report

Lyons, Sir M.

(2004)

Well Placed to Deliver? Shaping the Pattern of

Government Service,

Independent Review of Public Sector Relocation

Marshall, N., Bradley, D., Hodgson, C., Richardson, R., Alderman, N.,

Benneworth, P., Tebbutt, G., Charles, D., Gillespie, A., Tomaney, J., Goddard,

(2003)

Public Sector Relocation from London and the South East,

prepared

for the English Regional Development Agencies, Centre for Urban and Regional

Development Studies

Marshall, J. N., Hodgson, C., Bradley, D.

(2005)

Public Sector relocation and

regional disparities in Britain,

in Environment and Planning C: Government and

Policy, vol. 23

Marshall, J. N., Richardson, R., Hopkins, J.

(1999)

The employment

implications of civil service reform in the United Kingdom: national and regional

evidence from the North East of England,

in Environment and Planning A, vol.

Nilsson, J. E.

(1992)

Relocation of State Agencies as a Strategy for Urban

Development: the Swedish Case,

in Scandinavian Housing & Planning Research,

vol. 9, issue 2

Office of the Deputy Prime Minister

(2006)

Guidance on Location Choice:

Choosing Locations for Government Business,

HM Treasury

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Pacione, M.

(1982)

Space preferences, locational decisions, and the dispersal of

civil servants from London,

in Environment and Planning A, vol. 14

Riksrevisionen

(2009)

Omlokalisering av myndigheter,

RiR 2009:30

Scottish Executive

(2005)

The Relocation Guide

Smith, I. R.

(2010)

Relocation: transforming where and how government works

Statskontoret

(1989a)

Omlokalisering av statlig verksamhet. Utvärdering av

utflyttningen på 70-talet. Huvudrapport,

Stockholm

Statskontoret

(1989b)

Omlokalisering av statlig verksamhet. Utvärdering av

utflyttningen på 70-talet. Sammenfatning,

Stockholm

Statens Offentliga utredningar

(2005)

Omlokaliering av statlig verksamhet.

Lokaliseringens förslag til lomlokalisering av statlig verksamhet till de regioner

som påverkas mest av försvarsomställningen enligt 2004 års försvarsbeslut,

Rapport 1, Lokaliseringsutredningen N 2004.15

Stortingsmelding

nr. 17 (2002-2003)

Om statlige tilsyn,

Det kongelige arbeids-

og adminstrasjonsdepartement

Sunnevåg, K. J., Ekerhovd, N. A.

(2002)

Flytting av en statsinstitusjon –

erfaringsbakgrunn og kriterier for lokalisering,

SNF-RAPPORT NR. 17/02,

Samfunns- og næringslivsforskning as, Bergen

Trondal, J., Kiland, C.

(2010)

Bureaucracy and Geography: Geographic

Relocation of the Norwegian Central Administration,

in World Political Science

Review, vol. 6, issue 1

Wormslev, S.

(2013),

Nye statsjob til Nordjylland,

Nordjyske 20. juli 2013.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Interviews

Sir Michael Lyons,

Birmingham (4. juli 2013)

Ian Smith,

London (5. juli 2013)

Internetkilder

www.effektivitet.dk

www.kyst.dk

www.sikkerhedsstyrelsen.dk

www.skm.dk

www.tinglysningsretten.dk

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet

Rapportens udarbejdelse er støttet af udviklingsmidler fra

Region Nordjylland