Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt
1520015_0001.png
STATEN I PROVINSEN
Nye
potentialer
for
Nordjylland
Helle Hjortnæs Kristensen
Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Ina Drejer
Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Henrik Halkier
Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
TITEL:
Staten i provinsen. Nye potentialer for Nordjylland
UDGIVER:
Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
BIDRAGSYDERE:
Postdoc Helle Hjortnæs Kristensen, Institut for Kultur og
Globale Studier, Aalborg Universitet, Seniorforsker Ina Drejer, Institut for
Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, og Professor Henrik Halkier, Institut
for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
ISBN nr.:
978-87-92305-24-4
FINANSIERET:
Rapportens udarbejdelse er støttet af udviklingsmidler fra
Region Nordjylland som led i projektet
Vision Nordjylland: Statslige
arbejdspladser i Nordjylland skaber vækst
FORSIDE ILLUSTRATION:
Egen visualisering
1
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0003.png
2. Sådan kan det blive .................................................................................... 10
3. Sådan kan det gøres ................................................................................... 18
Sverige ....................................................................................................... 18
Udflytning som regionalpolitisk motiv .................................................... 18
Udflytning som kompensation................................................................ 21
Hvad kan vi lære af de svenske erfaringer?............................................. 24
Norge......................................................................................................... 25
Vilje og modvilje..................................................................................... 25
Nye initiativer ........................................................................................ 27
Hvad kan vi lære af de norske erfaringer? .............................................. 31
Storbritannien............................................................................................ 32
Kortsigtet effektivisering af den offentlige sektor ................................... 32
Der skal tænkes anderledes ................................................................... 35
Hvad kan vi lære af de britiske erfaringer? ............................................. 41
4. Fremtidsscenarier ...................................................................................... 44
Litteratur ....................................................................................................... 46
Interviews .................................................................................................. 50
Internetkilder............................................................................................. 50
Indholdsfortegnelse
1. Stat og provins: Fra nulsums-spil til synergi .................................................. 4
2
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
3
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0005.png
1. Stat og provins:
Fra nulsums-spil til synergi
Politik handler ikke bare om skatteryk, omfordeling, og hvordan det offentlige
skal løse de enkelte opgaver på fællesskabets vegne. Det handler også om
hvordan det offentliges opgaver organiseres, f.eks. hvilken rolle skal private
leverandører spille, kommunernes størrelse, og opgavefordelingen mellem det
nationale, regionale og lokale niveau.
Denne rapport handler om staten i provinsen. En dimension af det offentliges
organisering, som normalt kun tiltrækker politisk opmærksomhed, når der
f.eks. skal lukkes kaserner, centraliseres opgaver, eller omfordeles aktiviteter
mellem lokalområderne. Mange velfærdsopgaver – f.eks. sundhed,
uddannelse, og omsorg – varetages primært af kommuner og regioner, der er
relativt tæt på brugerne. Men staten udgør stadigvæk ca. 1/4 af den samlede
offentlige beskæftigelse, og de statslige institutioner er især koncentreret i
hovedstadsområdet, som det fremgår af Tabel 1. Omvendt udgør statslige job
en relativt mindre del af beskæftigelsen i Nordjylland og resten af provinsen.
Storkøbenhavn
Andel af samlet
beskæftigelse i staten
Statsligt ansattes andel
af den samlede
beskæftigede
40 %
Nordjylland
9%
Danmark
100 %
11,6 %
7,1 %
7,8 %
Tabel 1: Statens geografi 2010
Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). Regionalpolitisk redegørelse 2011. København,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt Danmarks Statistik, Statistikbanken (RAS).
Begrundelsen for centraliseringen af statslige administrative opgaver går bl.a.
tilbage til industrisamfundets papirbaserede måde at organisere forvaltning
4
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
på, hvor nærhed mellem politikere, ministerier, styrelser og institutioner
prioriteres af hensyn til muligheden for løbende kontakt og kommunikation.
Noget der naturligvis er vigtigt, men som i den digitale tidsalder sagtens kan
organiseres på andre måder. Gennem de sidste årtier har det da også været
skiftende regeringers officielle politik, at nye statsinstitutioner så vidt muligt
skal placeres uden for hovedstadsområdet. Og de vellykkede eksempler herpå
understreger, at det naturligvis sagtens kan lade sig gøre (se boks 1).
5
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0007.png
Boks 1. Nye – eller relokaliserede – statslige institutioner uden for Hovedstadsregionen siden 2000
Sikkerhedsstyrelsen
Ny styrelse under det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium (hører nu under Erhvervs- og
Vækstministeriet), der blev etableret i Esbjerg med ca. 75 medarbejdere i løbet af 2004 og 2005.
Styrelsen opstod i forbindelse med sammenlægningen af en række opgaver omkring gassikkerhed
(Danmarks
Gasmateriel
Prøvning),
elsikkerhed
(Elektricitetsrådet),
produktsikkerhed
(Forbrugerstyrelsen), akkreditering og metrologi (Erhvervs- og Boligstyrelsen) og fyrværkeri
(Beredskabsstyrelsen). De funktioner, der blev samlet i den nye styrelse, blev tidligere udført af
medarbejdere i København. Styrelsen beskæftiger i dag ca. 125 medarbejdere.
Kilder:
www.sikkerhedsstyrelsen.dk og ”Sikkerhedsstyrelsen bor godt i Esbjerg”, Berlingske 1. marts
2005.
SKATs Betalingscenter
SKAT etablerede et nyt landsdækkende betalingscenter i Ringkøbing i 2007. Betalingscenteret er en
enhed under Skatteministeriet, og blev etableret som led i sammenlægningen af de kommunale
skattemyndigheder med de statslige told- og skattemyndigheder i den nye statslige enhedsforvaltning
SKAT. Ved samme lejlighed blev der bl.a. etableret 30 skattecentre rundt omkring i landet, mens de
kommunale skatteforvaltninger blev nedlagt. Overførslen af arbejdspladser til Ringkøbing skete således
ikke fra ét sted i landet. Der er godt 200 medarbejdere ansat ved SKATs Betalingscenter i Ringkøbing.
Kilder:
www.skm.dk og www.effektivitet.dk
Tinglysningsretten
Etableret som en ny enhed i Hobro med ca. 140 medarbejdere i 2007. Tinglysningsretten er en del af
Danmarks Domstole. Forud for etableringen af Tinglysningsretten foregik tinglysningen i Danmark ved
landets 82 byretter. Der er i dag ca. 100 medarbejdere ansat hos Tinglysningsretten i Hobro.
Kilde: www.tinglysningsretten.dk
Ankestyrelsen
I forbindelse med en fusion af de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene og Ankestyrelsen i juli
2013 er der placeret en afdeling under Ankestyrelsen i Aalborg. Ved opstarten var der ca. 50 ansatte.
Medarbejderne var tidligere ansatte ved statsforvaltningen i Nordjylland, idet statsforvaltningerne er
blevet beskåret og en del af deres opgaver er overført til Ankestyrelsen. Det er planen, at Ankestyrelsen
skal have ca. 100 ansatte i Aalborg ved udgangen af 2013, idet tidligere medarbejdere ved
statsforvaltningerne i Ringkøbing og Aabenraa er tilbudt overflytning til Ankestyrelsen. Der planlægges
også ny-rekrutteringer.
Kilder: Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5. juni 2013 og ”Nye statsjob til Nordjylland”, Nordjyske 20. juli 2013.
Kystdirektoratet
Direktoratet blev oprettet i Lemvig i 2001, men der var i dette tilfælde ikke tale om en decideret
nyetablering, men om at Kystinspektoratet, som også lå i Lemvig, skiftede navn og overtog nogle få, nye
opgaver. Kystdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet, og er den statslige kyst- og
havneenhed i Danmark. Der er ca. 80 medarbejdere ved direktoratet i Lemvig, og yderlige ca. 30
medarbejdere fordelt mellem Hvide Sande og Esbjerg.
Kilde: www.kyst.dk
6
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Spørgsmålet om decentralisering af statsopgaver er imidlertid sjældent
genstand for meget politisk opmærksomhed, undtagen i tilfælde af lukninger
eller omfordeling af aktiviteter i provinsen. Som vi senest har set i forbindelse
med reorganisering inden for forsvaret, er kasernelukninger noget, der bringer
borgmestre og lokal-valgte folketingsmedlemmer på banen for at forsvare
aktiviteter og beskæftigelse i lokalområdet. Placeringen af statslige opgaver
bliver således en konflikt mellem de forskellige dele af provinsen, et nulsums-
spil med fokus på den kortsigtede fordeling af især arbejdspladser, der i det
lange løb ikke gør den store forskel på den overordnede balance mellem
hovedstad og provins. Men til gengæld overses den langsigtede betydning af
tilstedeværelsen af statslige institutioner uden for hovedstadsområdet.
Udgangspunktet for denne rapport er, at den nuværende koncentration af
statslige aktiviteter er uhensigtsmæssig, fordi den bidrager til at forstærke
ubalancen i vækstmulighederne mellem landsdelene. Kort sagt er der vigtige
’bivirkninger’ af statens tilstedeværelse i Nordjylland, og provinsen i øvrigt,
som vi går glip af med den nuværende centralisering af opgaverne. Det handler
ikke bare om selve de statslige arbejdspladser på kort sigt, men også på
længere sigt de afledte effekter i form af beskæftigelse i andre erhverv, et
bredere og mere attraktivt arbejdsmarked, og øgede muligheder for
vidensudveksling og udvikling sammen med private virksomheder.
Der er med andre ord gode grunde til at overveje en systematisk og proaktiv
politik for udflytning af statslige institutioner fra hovedstadsområdet til
Nordjylland og andre dele af provinsen, i lighed med hvad vi har set i andre
nordvesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Erfaringerne
herfra viser imidlertid, at der er en række forhold, der har indflydelse på,
hvorvidt decentralisering af statsinstitutioner kommer til at bidrag til vækst og
udvikling:
Motivet
bag udflytningen er vigtigt, fordi det har betydning for de valg der
træffes mht. hvilke institutioner, der skal placeres hvor og hvornår. Der er
f.eks. forskel på
o
hovsaløsninger med fokus på f.eks. kortsigtet beskæftigelseseffekt
eller umiddelbar besparelse af huslejeudgifter
7
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
o
langsigtede udviklingsplaner, der f.eks. sigter på at effektivisere
den offentlige sektor og selve den statslige institution eller at
optimere den samfundsøkonomiske effekt af udflytningen
Matchet
mellem den udflyttende institution og modtagerregionen, f.eks.
med hensyn til muligheder for lokal rekruttering af kompetent
arbejdskraft, mulighederne for samspil med private virksomheder og andre
offentlige institutioner i lokalområdet/regionen
Måden
hvorpå man udflytter. En stringent planlægning og udførelse af
udflytningen(erne), som er centralt styret, har større effekt end
udflytninger som har udgangspunkt i den udflyttede institutions interesser.
Samtidig har det også betydning, hvorvidt der tænkes i udflytning af
enkelte institutioner, eller om der flyttes klynger af relaterede institutioner
til samme område eller bygning i byen.
Denne rapport analyserer først et eksempel på en mulig udflytning af en
mellemstor statsinstitution til Nordjylland, for derigennem at vise, hvilke
konsekvenser
decentralisering
vil
kunne
have,
både
for
lokalområdet/modtagerregionen og for landet som helhed, på kort sigt og
længere sigt. Dernæst redegøres for erfaringerne med decentralisering af
statsinstitutioner i tre lande, som Danmark ofte sammenlignes med. I denne
redegørelse er der fokus på de praktiske sider af decentraliseringen, herunder
betydningen af drivkræfterne bag forandringerne, planlægningen af strategien
for udflytningerne, samt hvilke effekter decentraliseringen har haft i
regionerne. På baggrund heraf beskrives afslutningsvist nogle scenarier for
iværksættelse af udflytning af statslige institutioner i Danmark, i første omgang
frem til slutningen af dette årti, dvs. mulige versioner af en 2020-plan for
statslige decentralisering.
8
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
9
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0011.png
Der er tidligere lavet analyser af mulighederne for og perspektiverne i at
udflytte statslige institutioner fra Hovedstadsområdet til provinsen. Den
daværende Erhvervs- og Boligstyrelse gennemførte eksempelvis i 2002 en
analyse af ”Udflytning af statslige arbejdspladser”, som indeholdt en
gennemgang af kriterier for egnede modtagerområder og udflytningsegnede
institutioner. COWI udarbejdede i 2005 en ”Analyse af syv forslag om
udflytning af statslige institutioner” for det daværende jysk-fynske
erhvervssamarbejde. Udgangspunktet for analysen var publikationen ”Fra
holdning til handling: Syv bud på statslige arbejdspladser til det jysk-fynske
område” udgivet af amter og kommuner i Jylland og Fyn i 2004. De syv
institutioner var udvalgt ud fra en målsætning om, at de kunne bidrage til en
udvikling af allerede eksisterende vækstspor i modtageområdet.
De syv analyserede flytninger i COWIs analyse er:
KVL – den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole - til Foulum ved
Viborg og Skejby ved Aarhus
Forskningsafdelingen for Vindenergi ved Risø til Herning
Fødevarestyrelsen til Fredericia
Kort- og Matrikelstyrelsen til Aalborg
Energistyrelsen til Esbjerg
Dele af Direktoratet for FødevareErhverv til Tønder
Søfartsstyrelsen til Svendborg.
2. Så dan kan det blive
I COWIs analyse, der er opfølgning på og uddybning af det jysk-fynske udspil,
er der fokus på match og synergimuligheder mellem en eventuelt indflyttende
institution og modtageområdet. Analysen vurderer også de økonomiske
konsekvenser af en udflytning, i form af eventuelle huslejebesparelser,
personalerelaterede besparelser og engangsudgifter ifm. flytning og
rekruttering.
10
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0012.png
COWIs analyse beskæftigede sig primært med de direkte effekter af eventuelle
flytninger af statslige institutioner. Etableringen af en statslig institution i et
nyt område – hvad enten der er tale en relokalisering af en eksisterende eller
oprettelsen af en ny institution – vil imidlertid også have nogle afledte eller
indirekte effekter på området (hvis der er tale om en flytning af en institution,
vil der tilsvarende være indirekte effekter på det område, som institutionen
flyttes fra). Det skyldes for det første, at institutionen vil efterspørge produkter
og serviceydelser fra leverandører, hvoraf en del typisk vil være placeret i
nærområdet. For det andet vil de medarbejdere, der bliver ansat ved
institutionen, også efterspørge mere end de ville være i stand til, hvis de ikke
havde ansættelse ved institutionen. Disse efterspørgselseffekter betyder, at
den samlede effekt på et lokalområde i form at nye arbejdspladser ved
etableringen af en statslig institution bliver større end det antal arbejdspladser,
der er ved institutionen.
De forskellige typer af effekter illustreres bedst i form af et konkret eksempel.
Med inspiration fra det jysk-fynske samarbejde og COWIs analyse har vi
arbejdet med et eksempel, hvor Geodatastyrelsen – der indtil december 2012
hed Kort- og Matrikelstyrelsen – flyttes fra København til Nordjylland,
nærmere bestemt Aalborg Kommune.
1
Baggrunden for, at det netop er en flytning af Geodatastyrelsen til Nordjylland,
der indgår i eksemplet, er, at Nordjylland har nogle særlige forudsætninger,
der gør, at den nordjyske region og Geodatastyrelsen kan være et godt match.
Geodatastyrelsen hører under Miljøministeriet, og har ansvar for infrastruktur
for geografisk information, opmåling, kortlægning og matrikel- og
landinspektørvæsen. Geodatastyrelsen varetager statens opgaver indenfor
Vi har i tidligere beregninger arbejdet med en flytning af Geodatastyrelsen til Hjørring, men disse
beregninger overvurderede nettoskabelsen af arbejdspladser, fordi den gennemsnitlige arbejdsplads
indenfor offentlig administration i Hjørring Kommune har et væsentligt anderledes – og større -
råvareforbrug end den gennemsnitlige arbejdsplads inden for offentlig administration i Københavns
Kommune. Og i modellen antages det, at når der etableres en ny arbejdsplads inden for offentlig
administration i en kommune, så vil denne arbejdsplads ligne (gennemsnittet for) de øvrige arbejdspladser
inden for offentlig administration i kommunen. En flytning til Hjørring Kommune kan dog forventes at have
en større afsmittende effekt på øvrige kommuner end en flytning til Aalborg Kommune, primært pga.
Aalborg Kommunes størrelse.
1
11
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
kort- og geodataområdet i Danmark, Grønland, Færøerne og farvandene
heromkring. Internt i Miljøministeriet har Geodatastyrelsen desuden ansvaret
for tværgående opgaver i relation til it-anvendelse, udvikling af digital
forvaltning og datakoordination (Geodatastyrelsen, Årsberetning 2012). Der er
ca. 300 årsværk beskæftiget i styrelsen. Heraf har langt størstedelen
arbejdsplads i det nordvestlige København. Ca. ti medarbejdere er dog ansat
ved Miljøcenter Aalborg, som også er en del af styrelsen.
Fordi Geodatastyrelsen har ansvaret for landinspektørvæsenet i Danmark, er
der en naturlig kobling til Aalborg Universitet, som er den eneste institution,
der
uddanner
landinspektører
i
Danmark.
Siden
2007
har
landinspektøruddannelsen dog også været udbudt fra Aalborg Universitets
campus i København, og i de senere år er universitetets optag af
landinspektører større ved campus i København end i Aalborg. Nordjyllands
kompetencemæssige fordele ift. Geodatastyrelsen er derfor nok ikke længere
helt så udtalte, som da det jysk-fynske samarbejde fremlagde sit forslag om at
flytte styrelsen til Aalborg i 2004. Men det alternative arbejdsmarked for
landinspektører er alt andet lige mindre i Nordjylland end i
Hovedstadsområdet, og derfor kan konkurrencen om denne type
medarbejdere også være mindre i Nordjylland. Hertil kommer, at
universitetets campus i Aalborg er hjemsted for en række specialiserede
forskningsfelter, der relaterer sig til styrelsens arbejdsfelter og
ansvarsområder. Endelig uddannes der også andre relevante faggrupper for
styrelsen – som eksempelvis civilingeniører, økonomer, planlæggere og
dataloger - ved universitetets campus i Aalborg. Der kan derfor forventes nogle
gensidige dynamiske effekter af den geografiske nærhed mellem en fagligt
specialiseret arbejdsplads som Geodatastyrelsen og de relevante faglige
miljøer ved Aalborg Universitet. Sådanne effekter er det imidlertid svært at
sætte tal på.
I det efterfølgende vil vi derfor fokusere på det, der kan sættes tal på, nemlig
de effekter på antallet at lokale/regionale arbejdspladser, som en flytning af
Geodatastyrelsen til Nordjylland kan have. Effekterne er estimeret ved hjælp af
den lokaløkonomiske model LINE (se boks 2 for en nærmere beskrivelse af
12
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0014.png
metoden). Der er tale om nogle indledende, forsøgsvise beregninger, hvis
primære formål er at illustrere, hvordan oprettelse og nedlæggelse af
arbejdssteder har effekter, der rækker videre end de direkte berørte
arbejdssteder og disses hjemstedskommuner. Modelberegningerne kan med
fordel videreudvikles for at komme tættere på sandsynlige scenarier.
Boks 2. Hvordan er de indirekte effekter estimeret?
Beregningerne af effekten af en eventuel flytning af Geodatastyrelsen fra Københavns Kommune til
Aalborg Kommune er foretaget med den lokaløkonomiske LINE-model for erhverv og beskæftigelse, der
er udviklet af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). Modellen baserer sig blandt andet på
udbyggede nationalregnskaber for kommuner og regioner.
Konkret er effekten af flytningen estimeret ved at det forudsættes, at der nedlægges et arbejdssted
med 279 ansatte inden for brancheområdet ”Offentlig administration, forsvar og politi” i Københavns
Kommune samtidig med, at der oprettes et arbejdssted med 323 ansatte inden for samme
brancheområde i Aalborg Kommune. Forskellen i antal beskæftigede ved det nedlagte og oprettede
arbejdssted skyldes, at det antages at lønsummen fastholdes konstant, og da lønniveauet for de berørte
medarbejdergrupper er lavere i Aalborg end i Københavns Kommune, kan man få flere medarbejdere
inden for samme lønsum i Aalborg. Hertil kommer afledte effekter i forhold til råstofforbrug
(arbejdsstedets køb af varer og tjenesteydelser) og virkninger på de lokale indkomster og private
forbrug.
I forhold til medarbejdersammensætningen er der taget udgangspunkt i den konkrete
medarbejdersammensætning for Kort- og Matrikelstyrelsen (som Geodatastyrelsen hed frem til 2012),
der beskrives i COWIs rapport fra 2005 om ”Analyse af syv forslag om udflytning af statslige
institutioner”.
De resultater, der præsenteres i tabel 2 og 3 er baseret på beregninger, der er foretaget på kort sigt. Det
betyder, at befolkning og arbejdsstyrke er givne, mens arbejdsløsheden tilpasses ændringer i
beskæftigelsen. Pendlingen estimeres ud fra det observerede pendlingsmønster i de berørte områder. I
og med det antages, at der ikke sker ændringer i arbejdsstyrken, vil arbejdsløsheden falde i de
kommuner, der leverer arbejdskraft til det nye arbejdssted. Modellen beskriver således ikke hvor
mange, der flytter med fra København, og hvor mange der kan rekrutteres lokalt i Nordjylland.
Modelberegningerne viser alene nettoresultatet for beskæftigelse og arbejdsløshed. De afledte eller
indirekte virkninger, som identificeres i modellen, skyldes at den lokale efterspørgsel ændres, når der
oprettes (eller nedlægges) et arbejdssted, hvilket betyder ændret beskæftigelse og arbejdsløshed.
Ændret beskæftigelse medfører ændring i indkomster, hvilket igen påvirker det private forbrug. På
denne måde spredes de inducerede virkninger. Der er også fortaget beregninger på længere sigt, hvor
det antages, at befolkningen ændres som følge af ændringer i beskæftigelsen. Det betyder at
arbejdsløsheden forventes at være uændret. Resultaterne af disse beregninger indgår ikke i tabel 2 og 3,
men omtales kort i en note.
Kilde:
CRT (2012), Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger (www.crt.dk).
13
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0015.png
Den direkte effekt af at flytte Geodatastyrelsen fra København til Aalborg er
naturligvis, at det antal arbejdspladser, der er ved styrelsen, forsvinder i
Københavns Kommune. Tilsvarende opstår der nye arbejdspladser i Aalborg
Kommune. I modeleksemplet går vi ud fra, at styrelsen har en fast lønsum, og
at lønniveauet for henholdsvis de nedlagte og oprettede arbejdspladser er på
niveau med lønniveauet i branchen i de respektive kommuner. Derfor oprettes
der i modeleksemplet faktisk flere arbejdspladser ved styrelsen i Aalborg end
der nedlægges i København.
Som nævnt ovenfor, vil der også henholdsvis opstå og forsvinde arbejdspladser
som en
indirekte
effekt af den efterspørgsel, som Geodatastyrelsen og dens
medarbejdere genererer.
Aalborg Kommune vil således, ud fra modelberegningerne, opnå en samlet
tilgang af arbejdspladser i kommunen på 394, mens Københavns Kommune
samlet vil miste 343 arbejdspladser. De øvrige nordjyske kommuner kan ifølge
beregningerne på kort sigt forvente, at der genereres i alt 10 indirekte
arbejdspladser i deres geografiske område som konsekvens af en flytning af
Geodatastyrelsen til Aalborg. I de øvrige kommuner i landet forsvinder der i alt
19 arbejdspladser (jf. tabel 2).
2
På længere sigt, hvor befolkningen antages at tilpasse sig til ændringerne i beskæftigelsen, bliver de
estimerede indirekte effekter på de to primært berørte kommuner – dvs. Aalborg og København - væsentligt
større.
2
14
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0016.png
Antal arbejdspladser
Aalborg Kommune
Hjørring Kommune
Jammerbugt Kommune
Øvrige kommuner i Nordjylland
Københavns Kommune
Øvrige kommuner i Danmark*
Samlet effekt på landsplan
Direkte
323
0
0
0
-279
0
44
Indirekte
71
2
2
6
-64
-19
-2
Total
394
2
2
6
-343
-19
42
Tabel 2: Estimerede kommunefordelte direkte og indirekte effekter (vækst eller nedgang i antal
arbejdspladser) af en flytning af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg Kommune.
Kilde:
Beregninger foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i samarbejde Region
Nordjylland på den lokaløkonomiske LINE-model.
* Dækker både over vækst og nedgang i enkeltkommuner.
Pendling betyder, at effekterne fordeles anderledes på kommuner, når der
tages udgangspunkt i, hvor de personer, der forventes at finde beskæftigelse
som følge af flytningen af Geodatastyrelsen, har deres bopæl, i stedet for hvor
de arbejder. Tabel 3 viser den geografiske fordeling af effekten ud fra
medarbejdernes bopæl.
Den mest markante observation i tabel 3 er, at effekten på Københavns
Kommune er markant mindre, når der tages udgangspunkt i, hvor de
medarbejdere, der vil miste deres arbejdsplads som følge af en flytning af
Geodatastyrelsen, har deres bopæl, frem for hvor de arbejder. Det skyldes, at
der er en stor pendling ind til København, hvilket altså betyder, at den negative
beskæftigelseseffekt af en flytning fra Københavns Kommune fordeles på
forholdsvis mange kommuner i Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.
Effekten på Aalborg Kommune er også mindre, når der tages udgangspunkt i
bopæl frem for arbejdssted, men pendlingen er trods alt mindre i Nordjylland
end i Hovedstadsområdet, og derfor er den positive effekt på Aalborg
Kommune relativt større end den negative effekt på Københavns Kommune.
15
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0017.png
Men i alt 97 arbejdspladser vil ifølge modellen gå til medarbejdere, der er
bosat i andre nordjyske kommuner end Aalborg.
Arbejdspladser ud fra de ansattes bopæl
Aalborg Kommune
Rebild Kommune
Jammerbugt Kommune
Brønderslev Kommune
Hjørring Kommune
Øvrige Kommuner i Nordjylland
Københavns Kommune
Øvrige Kommuner i Danmark*
Antal
285
23
19
18
10
27
-172
-168
Tabel 3: Estimerede kommunefordelte effekter (vækst eller nedgang i antal arbejdspladser) af en flytning
af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg Kommune ud fra bopælskommune.
Kilde:
Beregninger foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i samarbejde Region
Nordjylland på den lokaløkonomiske LINE-model.
* Dækker både over vækst og nedgang i enkeltkommuner.
En flytning af en mellemstor statslig institution fra Hovedstadsområdet til
Nordjylland kan således forventes at have en mærkbar effekt, ikke mindst på
modtagerkommunen. Men der vil også – især når der tages udgangspunkt i en
bopælsbetragtning – være effekter på resten af regionen. I et langsigtet
perspektiv kan effekterne kun forventes at blive større, hvis der udflyttes en
institution, som har et godt kompetencemæssigt match med
modtagerregionen. Det forventes f.eks. at have stor betydning for regionen,
hvis en tilflyttende institution kan bidrage til at skabe et større lokalt og
regionalt arbejdsmarked for de kandidater, der uddannes ved Aalborg
Universitet.
Betydningen af matchet mellem institution og regionen understreges af de
internationale erfaringer, der beskrives i det efterfølgende kapitel.
16
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
17
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0019.png
Erfaringerne fra de lande vi oftest sammenligner os med viser, at udflytninger
af statslige arbejdspladser sagtens kan lade sig gøre – også med succes.
Erfaringerne viser, at forskellige parametre såsom motiv, match og måden,
hvorpå udflytningerne har fundet sted, har betydning for succesen. I de tre
lande, som vi har søgt inspiration i, har der været forskellige udflytninger;
nogle har været kontinuerlige og langsigtede, andre har været præget af enten
sporadiske initiativer eller i visse perioder mangel på initiativ. I den
nedenstående redegørelse af disse erfaringer vil fokus være på de praktiske
sider af decentraliseringen, herunder drivkræfterne bag forandringerne,
planlægningen af strategien for udflytningerne, samt hvilke effekter
decentraliseringen har haft i regionerne. Redegørelsen viser erfaringer fra
Sverige, Norge og Storbritannien.
3. Så dan kan det gøres
Sverige
I Sverige har der været meget
forskellige erfaringer med udflytning
af statslige arbejdspladser. Der har
været
forskellige
motiver
bag
udflytningerne, og måden, hvorpå de
har været udført, har også varieret.
Disse forskellige baggrunde har også
haft indflydelse på de regionalpolitiske
effekter, som udflytningerne har
medført.
De svenske erfaringer viser:
Udflytninger i 1970erne med
langsigtet regionalpolitisk
motiv
og
nøje
gennemtænkt
plan
for
udflytningerne, hvori der arbejdedes
målrettet for at skabe et
match
mellem institution og modtagerregion
for at opnå størst mulige regionale
effekter.
Udflytninger i midt-2000-tallet hvor
et kortsigtet kompensationsmotiv var
styrende for overvejelser om både
måden,
hvorpå udflytningerne skulle
finde sted og (mangel på)
match
mellem
institution
og
modtagerregion. Her sås ingen
målbare regionale effekter.
Udflytning som
regionalpolitisk motiv
Udflytning af statslige arbejdspladser i
Sverige er sket i flere bølger over tid.
18
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Man ser de første initiativer i 1950erne, hvor man argumenterede, at
udflytning af statslige arbejdspladser var en nødvendighed, fordi man anså
landet som værende svækket i tilfælde af en ny krig, hvis alle statsinstitutioner
var placeret i Stockholm.
Igen i 1960erne var udflytning af statslige arbejdspladser på dagsordenen. Her
ændredes udflytningsmotivet fra at beskytte landet i tilfælde af krig til et mere
regionalpolitisk og udviklingsorienteret motiv. Man argumenterede, at regional
udvikling skulle være baseret på en mere balanceret udvikling udenfor de store
metropoler, Stockholm, Gøteborg og Malmø, og at udflytning af højt
kvalificeret arbejdskraft ville bidrage til at skabe positiv udvikling og vækst.
Derforuden var det også planen at reducere en over-ekspandering af de store
byer, som var præget af høje udgifter til husleje og lønninger samt
trafikmæssig overbelastning. Udflytning af statslige arbejdspladser skulle være
et middel til at opnå dette.
I 1969 udnævnte den svenske regering et udvalg, der skulle se på muligheden
for udflytning af statslige arbejdspladser. Dette udvalg vurderede, at visse
kriterier skulle være til stede for at have de største effekter på den regionale
udvikling i modtagerregionerne:
modtagerregionerne måtte ikke være for små, fordi de skulle have
ressourcer til at modtage institutionen;
de skulle have et veludviklet serviceniveau og et nogenlunde varieret
arbejdsmarked, som kunne være rekrutteringsbase for den udflyttede
institution og hjælpe ægtefæller til at finde arbejde;
de skulle have en veludviklet infrastruktur og gode
kommunikationsmuligheder med Stockholm; de skulle ligge i en
afstand fra Stockholm, som gjorde at pendling ikke var mulig.
Disse forslag blev vedtaget i starten af 1970erne, og 48 institutioner og 10.000
arbejdspladser blev således udflyttet igennem 1970erne baseret på
tankegangen om at dæmpe presset på Stockholm og andre store byer samt at
skabe positive regionalpolitiske effekter i modtagerregionerne.
19
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Efter udflytningerne havde fundet sted og institutionerne havde slået rødder i
modtagerregionen, var der identificerbare effekter både for modtagerregionen
og for institutionerne selv. Når man ser på de udflyttede institutioner, er der
sket et kompetenceløft blandt de ansatte i forhold til, da de var placeret i
Stockholm, og generelt set er institutionernes arbejde blevet øget i omfang –
der er kommet flere opgaver og arbejdsvolumen er øget. Så selv om det tager
nogle år, førend den udflyttede institution slår rødder og normaliserer sin
aktivitet efter udflytningen, har udflytningerne haft positive effekter på
institutionens hverdag.
Ligesom de udflyttede institutioner oplevede positive effekter, sås der også
positiv udvikling i modtagerregionerne. Generelt skete der et løft i
kompetenceniveauet i regionerne, hvilket dels skete på grund af, og medførte,
et flow af kundskaber og erfaringer mellem den udflyttede institution og
virksomhederne i regionerne. Især sås en styrkelse af de eksisterende klynger
af virksomheder, der var i regionerne, som fandt samarbejde med den
udflyttede institution. Herudover skete der et samarbejde mellem de
udflyttede institutioner og uddannelsesinstitutioner i modtagerregionerne,
som gav grobund for etableringen af nye uddannelser, som matchede den
efterspørgsel, som de udflyttede institutioner havde på kvalificeret
arbejdskraft. Dette bidrog til at imødekomme efterspørgslen på kvalificeret
arbejdskraft i regionen og uddannelsesinstitutionernes profil blev bredere, og
de blev efterfølgende bedre til at tiltrække studerende udefra. I de ellers
traditionelle industriregioner, som modtog statslige arbejdspladser, havde den
udflyttede statsinstitution den påvirkning på arbejdsmarkedet, at det blev
både bredere og mere stabilt, og således ikke så følsomt overfor
konjunkturudsving. Dette var en naturlig konsekvens af selve institutionens
tilstedeværelse og bidrag med kompetencearbejdspladser, men også de
afledte effekter i form af udvidede uddannelsesmuligheder og mere sikre
fremtidsudsigter. Med andre ord har de udflyttede institutioner tilført
regionerne tilgang i form af kompetence, netværk og uddannelsesmuligheder,
og de blev således en ressource i den regionale udvikling i
modtagerregionerne.
20
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Faktisk var udflytningerne i 1970erne så effektive, at den regionale udvikling
var blevet mere balanceret, hvilket medførte et langt ophold i
udflytningsinitiativer frem til slut-1980erne (Nilsson, 1992, Landén, 2012a,
Landén, 2012b, Statskontoret, 1989b, Difi, 2012, Sunnevåg og Ekerhovd, 2002).
Udflytning som kompensation
I slut-1980erne og start-1990erne, hvor der også blev udflyttet 10.000 statslige
arbejdspladser, ændredes motivet gradvist, selvom regional udvikling var en
underliggende strategi. Det regionalpolitiske fokus blev ændret til en mere
reaktiv politik med kort sigte: udflytning var en modreaktion for at
kompensere for beskæftigelsesnedgang i den offentlige sektor i de perifere
områder.
I denne udflytningsbølge var det svært at identificere kvantitative effekter på
de lokale arbejdsmarkeder, fordi det var svært at rekruttere kvalificeret
arbejdskraft lokalt og man var nødsaget til at importere kvalificeret
arbejdskraft. Dette giver naturligvis ikke de samme regionale effekter. Dog
kunne man identificere kvalitative effekter, som at uddannelsesniveauet på de
lokale arbejdsmarkeder blev øget, og den generelle arbejdsmarkedssituation
blev forbedret. For de, som allerede havde et job med et højt
uddannelsesniveau, blev det nemmere at skifte job og forblive i regionen.
Alternativt var de nødt til at søge væk fra regionen. Et positivt resultat af disse
udflytninger var, at det blev mere attraktivt at bo og arbejde i disse regioner og
mellemstore byer.
Et lignende samarbejde mellem klynger af virksomheder, de udflyttede
institutioner og universiteter, som sås i 1970erne, fandt også sted i enkelte
regioner i denne bølge. Dog blev denne type samarbejde forstærket af, at man
i visse regioner forsøgte at flytte klynger af institutioner til samme by. Disse
byer og områder er blevet bedre rustet til at imødekomme fremtidige
økonomiske forandringer på grund af de diversificerede arbejdsmarkeder og
netværksrelationer mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv.
Disse byer er blevet konkurrencedygtige alternativer til de overbelastede
storbyer og hovedstaden. Det er med andre ord i disse regioner og byer, der
21
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
har været den største effekt på det lokale arbejdsmarked og den regionale
udvikling mere overordnet (Nilsson, 1992).
Kompensationsstrategien fortsatte i 2000-tallet. Baggrunden herfor var en
række lukninger af statslige arbejdspladser indenfor forsvaret. Disse lukninger
førte en høj arbejdsløshed med sig i de berørte regioner. Der blev lukket 2500
arbejdspladser, som især ramte fire specifikke regioner. Den svenske regering
var nødt til at gøre noget for at kompensere for tabet af arbejdspladser og
nedsatte et udvalg med ansvar for at undersøge muligheden for at udflytte
andre statslige institutioner som kompensation for de høje arbejdsløshedstal.
Udgangspunktet for udvalget var at identificere institutioner, som var
udflytningsegnede i forhold til deres afhængighed af at være tæt placeret på
deres moderorganisation eller specielt tæt på en bestemt del af befolkningen.
Udflyttede institutioner var også de, som på grund af den samlede
kompetencesammensætning, stod overfor fremtidige forandringer;
institutioner, der var mulige at adskille fra øvrige dele af institutionen; samt
institutioner, hvis omfang var stort nok til at kunne udvikles i regionen.
Derforuden måtte institutionen også gerne have en kobling til en anden
statslig, kommunal eller privat organisation i regionen. Samtidig var udvalget
blevet stillet over for det krav, at de hurtigst muligt skulle komme frem til
udflytningsforslag, hvilket sikkert har spændt ben for deres muligheder for at
være mere velovervejede omkring institutionens udflytningsmatch med
modtagerregionen. Dog var det en del af deres opdrag at overveje matchet
mellem institutionen og modtagerregionen (arbejdsmarked, erhvervsstruktur
og demografisk profil), hvilket ikke altid blev udslagsgivende.
Som et resultat af disse hurtige overvejelser blev seks hele institutioner og to
delvist flyttet ud til de berørte regioner. Samlet blev ca. 2700 arbejdspladser
flyttet ud som kompensation for de 2500 nedlagte stillinger.
Retrospektivt ser disse udflytninger ud til at være hovsaløsninger, hvor de
langsigtede overvejelser ikke har været gennemtænkt. Det primære fokus har
været de kortsigtede mål om hurtigst muligt at kompensere for de nedlagte
arbejdspladser og reducere arbejdsløsheden. Som det ses nedenfor, har det
22
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
kortsigtede motiv indflydelse på omfanget af de kvantitative og kvalitative
effekter i modtagerregionerne.
Fordi udflytningerne ligesom planlægningsprocessen skulle foregå hurtigst
muligt, har udflytningerne være meget omkostningsfulde både økonomisk og
personalemæssigt for de udflyttede institutioner. De udflyttede institutioner
har brugt lang tid på at normalisere sig igen efter udflytningerne og enkelte
døjede ved evalueringen i 2009 (Riksrevisionen, 2009) stadig med at rekruttere
personale, så de kunne komme op på samme antal ansatte som før flytningen.
Hvis man skal fremhæve noget positivt for de udflyttede institutioner, er det,
at enkelte har oplevet, at organisationen er blevet mere forandringsorienteret.
På trods af at mange af de udflyttede institutioner har medbragt et højt
uddannelsesniveau og en høj gennemsnitsløn, kan man ikke identificere nogen
særlig betydning for det lokale erhvervsliv. De gav i princippet ikke anledning
til særlige samarbejder. Dog har der været et særligt samarbejde med
kommunerne og de udflyttede institutioner hinanden imellem, i de tilfælde
hvor de er blevet flyttet sammen. I disse regioner findes der et udbygget
ledelsesnetværk mellem institutionerne, og i nogle tilfælde er der også
samarbejde
med
universiteter
og
andre
videregående
uddannelsesinstitutioner i regionerne.
Desværre ser udflytningerne ikke ud til at have smittet af på det lokale
erhvervsliv. Faktisk ser det ud til, at det har haft den modsatte effekt, eller
mere modereret at kompensationen for de nedlagte arbejdspladser ikke har
været tilstrækkelig, fordi opgaveporteføljen i de udflyttede institutioner ikke
har været lignende det, forsvaret havde. Der har således været en lavere
omsætning i det lokale erhvervsliv, fordi forsvaret havde et større forbrug af
lokale varer og tjenester. Dette behov synes anderledes i de udflyttede
institutioner. Udflytningerne har måske lige kompenseret for den høje
ledighed, men de afledte effekter heraf er svære at få øje på (Difi, 2012,
Landén, 2012a, Landén, 2012b, Statens offentliga utredningar, 2005,
Brännström og Magneryd, 2005, Riksrevisionen, 2009).
23
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Hvad kan vi lære af de svenske erfaringer?
Erfaringerne i Sverige viser, at det ikke er helt ligegyldigt hvilket
motiv,
der har
været for udflytningerne. Ligeledes betyder
måden,
hvorpå udflytningerne har
foregået noget for modtagerregionernes udvikling og vækst. I de tilfælde hvor
der har været et regionalpolitisk langsigtet motiv, har der været større og mere
omfangsrige kvalitative og kvantitative effekter. Man kan konkludere, at
kortsigtede kompensationsmotiver ikke er det bedste middel mod regional
ubalance, idet der ikke har været iøjnefaldende afledte effekter for regionerne.
I disse tilfælde har omkostningerne ved udflytning været højere end den
mulige gevinst, man kunne have opnået på sigt. En udflytning af statslige
arbejdspladser er omkostningsfyldt, og den skulle helst udmønte sig på lang
sigt i en mere balanceret udvikling samt en mulig effektivisering af den
offentlige sektor og den enkelte udflyttede institution.
Måden,
hvorpå udflytningerne har fundet sted, har haft ligeværdig betydning
for de langsigtede effekter. Når man har haft en nøje gennemtænkt
regionalpolitisk strategi for udflytningerne, har dette også resulteret i en mere
velplanlagt og veludført udflytningsproces, som har været mindre
omkostningsfuld. Der har været længere tid til at overgå fra en placering i
Stockholm til en placering i modtagerregionen, hvor institutionen ofte skulle
normalisere sin praksis. Derforuden har det haft positiv betydning for
modtagerregionerne lige såvel som institutionerne, at der har været flyttet
institutioner i klynger, som har haft et samarbejde på tværs. Det har smittet
mere af på det lokale arbejdsmarked.
Dette hænger også sammen med
matchet
mellem de udflyttede institutioner
og modtagerregionernes profil. Hvor der har været et match, har den regionale
udvikling være mere målbar og effektiv.
24
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0026.png
Norge
Ligesom i Sverige har der været
forskellige bølger af udflytninger, men
der har også været perioder med
stilstand eller ganske få udflytninger.
Erfaringerne har været forskellige
afhængige af motiv og den reelle
politiske vilje.
De norske erfaringer viser:
Op til 2000-tallet er der sket få og
sporadiske udflytninger. Idet måden
har været baseret på sporadiske
udflytninger, og at der ikke har været
tænkt
match
mellem institution og
modtagerregion, har der ikke været
iøjnefaldende regionale effekter.
I starten af 2000-tallet finder en
større bølge af udflytninger sted.
Motivet
var en blanding af regional
udvikling og effektivisering af den
offentlige sektor. I planlægningen af
udflytningerne bliver der lagt vægt på
matchet
mellem institution og
modtagerregion samt at udflytte
klynger af institutioner til samme
region. Herved forsøges den regionale
effekt maksimeret.
Vilje og modvilje
I
efterkrigstiden
var
bosætningsmønstret præget af en
øget centralisering. Store dele af
befolkningerne,
som
boede
i
landdistrikterne flyttede ind til de
større byer for at få en uddannelse
eller et arbejde. Man så en lignende
tendens indenfor det offentlige. I
efterkrigstiden skete der en vækst af statslige arbejdspladser i Oslo. På den
baggrund skete der i 1950erne en del udflytninger som modsvar.
Udflytningsstrategierne var motiveret af at styrke regionerne og lette
transport- og befolkningspresset på hovedstaden. Selvom der skete en del
udflytninger med hensigten at styrke den regionale udvikling, viser
litteraturstudiet af de norske erfaringer, at resultaterne af denne
udflytningsoffensiv var beskedne.
Denne tematik var også en del af den politiske dagsorden gennem 1960erne til
1980erne. I 1960erne foregik 67 % af statslig virksomhed i hovedstaden.
Selvom der igennem 1960erne principielt har været mange tilhængere af
udflytninger, viste den politiske beslutningsproces sig ofte at være kompliceret
med mange krydsende interesser. De udflytningstruede myndigheders
argumentation i forhold til beslutningen, formelle strukturer mellem
myndigheder og administrationen, samt ideologiske koblinger mellem
25
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
myndighederne og interesseorganisationerne bidrog samlet set til at
komplicere beslutningsprocessen. Et godt eksempel på den komplicerede og til
tider langtrukne beslutningsproces var, da regeringen i 1961 nedsatte et
udvalg, som skulle kigge på mulighederne for udflytninger. Udvalget foreslog,
at man kunne udflytte 11 institutioner med tilsammen 500 ansatte. I løbet af
Stortingsbehandlingen af forslaget blev antallet af institutioner, der kunne
udflyttes reduceret til otte. Da forslaget var færdigbehandlet viste omfanget af
institutioner, der reelt blev flyttet ud, sig at være mere beskedent. De
udflyttede institutioner var mindre størrelser og mindre ressourcestærke, end
der havde været lagt op til. Et andet iøjnefaldende resultat var, at de blev
flyttet til Oslos naboregioner. Så her kan man stille spørgsmålstegn ved
påvirkningen på den regionale balance.
I 1970erne gentog et lignende udflytningsinitiativ sig. I begyndelsen af
1970erne blev et lignende udvalg nedsat til at vurdere muligheden for
udflytning af statslige virksomhed. Udvalget fungerede dårligt og blev erstattet
af et andet, som bidrog med flere deludredninger og fremsatte flere
udflytningsforslag. I disse rapporter havde udvalget undersøgt 288 civile og
militære statsinstitutioner i Oslo. Dele af forslagene endte i Stortinget, men
endte i mere principiel debat end konkrete vedtag. Herefter døde
udflytningsdebatten. I begyndelsen af 1980erne udtalte Kommunal- og
arbejdsministeren, at Regeringen ikke længere gik ind for udflytning af
statsinstitutioner.
Baggrunden for denne udmelding var en interessegruppepolitik, hvor især
tjenestemandsorganisationerne var aktive. Regeringen havde altså været
under pres udefra. Fra 1970erne frem til starten af 2000-tallet var der ganske
få udflytninger, som oftest foregik enkeltvis. For eksempel blev Statens
Sprengstoffinspeksjon flyttet til Tønsberg i 1970, Norsk Tipping A/S blev flyttet
til Hamar i 1975 og Norges Geografiske Oppmåling blev flyttet til Hønefoss i
1980. Disse udflytninger tog udgangspunkt i institutionens interne
organisationsmæssige udfordringer og behov. For eksempel var Norsk Tipping
placeret to forskellige steder, og der var således brug for nye samlede
produktionsforhold og lokaler. Desuden blev den vurderet udflytningsegnet,
26
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
fordi den ikke have nogen særlig tilknytning til centraladministrationen eller
andre institutioner i Oslo. Valget faldt på Hamar som placering fremfor andre
kandidater, fordi der var de bedste kommunikationsmæssige forhold. Der var
ikke tænkt regional udvikling ind i disse planer. Der har ikke været nogen
identificerbare regionale gevinster ved denne udflytning, men det er måske
ikke så underligt, når fokus har været på at effektivisere arbejdsgange og andre
organisationsmæssige problemer i institutionen. Der, hvor der har været
gevinster, er i selve institutionen. Efter flytningen har der været registreret
øget effektivitet på grund af stor personaleudskiftning. De nyansatte
medbragte ikke ’dårlige vaner’, og dette bidrog til en mere effektiv og positiv
udvikling af nye arbejdsrutiner.
Dette eksempel viser, at udflytning af statslige institutioner også kan have en
positiv effekt på den udflyttede institution. Det har måske været tilfældet,
fordi udgangspunktet lå i en omorganisering af institutionens rutiner og
organisation. Så motivet har her været at effektivisere institutionen og ikke
regional udvikling. Dette ses især ved den valgte placering tæt på Oslo, hvorfra
pendling har været mulig. Så motivet har tydeligvis haft betydning for
effekterne i regionen. Da der heller ikke har været tænkt et regionalpolitisk
match mellem den udflyttede institution og regionen, men
kommunikationsmuligheder med Oslo, har dette sikkert også medvirket til
minimale regionale effekter. Samtidig ses det, at enkeltstående udflytninger
ikke har samme effekt, som udflytning af klynger, som det sås i den svenske
udflytning i 1970erne.
I 1980erne og 1990erne var der kun sporadiske initiativer, som resulterede i
faktiske udflytninger. Resultaterne af disse udflytninger viste sig at have de
samme manglende regionale effekter, men positive effekter for de udflyttede
institutioner (Sunnevåg og Ekerhovd, 2002, Trondal og Kiland, 2010).
Nye initiativer
Udflytning af statsinstitutioner som selvstændigt tema på den politiske
dagsorden lå dødt helt frem til starten af 2000-tallet, som det fremgik ovenfor.
27
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Den rigide og komplicerede beslutningsproces igennem 1960erne, 1970erne
og 1980erne påvirkede de efterfølgende initiativer, der fandt sted i 2000-tallet.
I 2001 introducerer Stoltenberg-regeringen ’fornyelsesprogrammet’ for den
offentlige sektor, hvor også regeringens visioner om udflytning af statslige
arbejdspladser som en del af regional- og distriktspolitik var inkluderet. Målet
var at
bidrage til en mere balanceret regional fordeling af statslige
arbejdspladser
den offentlige sektor i størst mulig grad sikrer befolkningen i alle
landets dele lige adgang til offentlige tjenester
at der opbygges professionelle fagmiljøer udenfor de større byer, og
at nationale opgaver kan placeres steder udenfor Oslo-området
gennem nye enheder eller ved at styrke regionskontorer med
nationale opgaver.
I forhold til overvejelser om den geografiske placering af institutionerne blev
der opstillet to prioriteringer:
de regionalpolitisk prioriterede geografiske områder
områder præget af nedgang i befolkningstallet
Disse overvejelser danner rammen om planerne for udflytning af statslige
arbejdspladser i begyndelsen af 2000-tallet. Dog kom der et Stortingsvalg i
vejen for disse planer. I efteråret 2001 fik Norge en ny regering efter
Stortingsvalget. Den ny Bondevik Regering videreførte disse planer i en ny
indpakning, ’moderniseringsarbejdet i den offentlige sektor’ forfattet af
daværende nyvalgte Arbejds- og Administrationsminister, Victor Norman. Der
ses dog et ændret motiv bag udflytning af statslige arbejdspladser i forhold til
det regionalpolitiske motiv. Det regionalpolitiske motiv træder i bagrunden og
et effektiviseringsmotiv træder i forgrunden.
Der har faktisk været sået tvivl om, hvorvidt Victor Norman, med sin baggrund
som økonomiprofessor fra Norges Handelshøyskole alene var idémanden og
28
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
moderator for motiverne bag og selve udflytningerne af statslige
arbejdspladser i 2000-tallet. Det hævdes, at han i et meget smalt samarbejde
med få politiske aktører stod bag og gennemførte beslutningen. Der var tegn
på, at det har været vigtigt at holde embedsværket og de berørte institutioner
langt væk fra disse første faser af planlægningen for at undgå en rigid
beslutningsproces, som måske ville falde til jorden, som tidligere erfaringer
viste. Denne gang skulle der ske noget.
I januar 2002 informerede Norman Stortinget om, at Regeringen arbejdede
med en gennemgang af statslige styrelser og at man ville vende tilbage med
yderligere oplysninger. Norman var meget optaget af, at styrelserne skulle
placeres i en afstand fra hovedstaden, så styrelserne blev mere uafhængige fra
de politiske myndigheder og de andre styrelser. Norman havde måske på
fornemmelsen, at det ville være svært at få disse ambitioner vedtaget i
Stortinget, og det formede hans videre ageren. Året efter skulle udvalgets og
Normans forslag til udflytning af statslige styrelser behandles i Stortinget, men
indholdet i forslagene blev lækket til pressen som en politisk ’beslutning’
allerede i december 2002, inden de reelt set var offentlige. Dette gjorde det
umuligt for Regeringen at trække ’beslutningen’ tilbage.
Den politiske beslutningsproces formede således udflytningerne i 2000-tallet.
De tidligere erfaringer i Norge viste, at beslutningsprocesser kompliceres af
mange – og ofte konfliktende – interesser, hvorimod sandsynligheden for en
reel beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser nemmere bliver
implementeret i de tilfælde, hvor de berørte parter bliver ekskluderet fra
beslutningsprocessen. Disse erfaringer sås også i den politiske
beslutningsproces, som Bondevik Regeringen satte i gang efter valget.
Beslutningsprocessen var hierarkisk styret af Regeringen med Norman i
spidsen og gjorde brug af selektiv inklusion og eksklusion af berørte aktører og
institutioner. De aktører, som var formodede imod udflytningsplanerne, blev
bevidst ekskluderet fra processen (Trondal og Kiland, 2010).
Denne utraditionelle beslutningsproces dannede således rammen om
udflytningen af otte statsinstitutioner. Motivet var således en effektivisering af
den offentlige sektor og omorganisering af strukturen mellem styrelser og
29
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
centraladministration og andre styrelser. Samtidig var placeringen af de
udpegede udflytningskandidater også vigtig for udflytningernes succes. Det var
vigtigt, at der var et match mellem myndigheden og de lokale arbejdsmarked
og erhvervsliv. Når der var dette match, ville det være til fordel både for
regionerne og for de udflyttede styrelser. Det argumenteredes, at det
regionale arbejdsmarked skulle være i stand til at kunne tilføre kompetent
arbejdskraft til den udflyttede styrelse, samt at der skulle være fagmiljøer til
stede i regionerne, som havde relaterede ansvarsområder med den udflyttede
styrelse.
En succeshistorie er udflytningen af Kystverket til Ålesund, hvor der var gode
maritime
miljøer,
som
gjorde
det
muligt
at
rekruttere
højkompetencemedarbejdere til Kystverket. Udflytningen har været en succes
for Kystverket, som efter en periode, hvor hverdagen igen skulle normaliseres,
har oplevet en øgning i personale samtidig med at kvaliteten af arbejdet blev
hævet. En målbar regional effekt har der også været. Udflytningen af
Kystverket har gjort regionen til en attraktiv region at bo og arbejde i for
personer med økonomiske og administrative kompetencer, fordi der før
Kystverkets udflytning ikke var andre offentlige institutioner i regionen. Det
generelle uddannelsesniveau i regionen var før udflytningen lavt, og
arbejdspladsen bidrager således til vækst i kompetencearbejdspladser, og
bidrager til at tiltrække arbejdskraft og indbyggere med et højere
uddannelsesniveau udefra. Derforuden har udflytningen af Kystverket bidraget
til en udvikling og komplementering af den maritime klynge samt udviklingen
af videregående uddannelsesinstitutioner i regionen.
De generelle erfaringer med de otte udflytninger i midt-2000-tallet har
varieret. De har spændt lige fra ringe effekter over positivt omdømme for
regionen og små forbrugseffekter til udvikling af eksisterende klynger, tilførsel
af højkompetencearbejdspladser og dermed et bredere arbejdsmarked og
bedre evne til at tiltrække erhvervsvirksomheder. Disse effekter afhænger af
matchet mellem det regionale arbejdsmarked og styrelsen, eksistensen af
relaterede klynger og videregående uddannelsesinstitutioner og størrelsen af
den udflyttede arbejdsplads. Så alt i alt har erfaringerne fra 2000-tallet vist at
30
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
selvom effektivisering af den offentlige sektor har været det primære motiv,
har valget af placering (matchet) spillet en stor rolle for successen både for den
udflyttede institution og for regionernes udvikling og vækst (Asplan Viak,
2009a, b, c, d, e, f, g; Sunnevåg og Ekerhovd, 2002).
Hvad kan vi lære af de norske erfaringer?
Den vigtigste læresætning fra de norske er faringer kan opsummeres som:
Hvor der er vilje, er der åbenbart vej… Hvis der ikke er politisk vilje, sker der
ingen udflytninger. Og de få udflytninger der er sket i den lange periode, hvor
den politiske beslutningsproces enten var meget kompliceret eller helt gik i
hårdknude, har ikke haft samme regionale effekter som i det sammenlignelige
Sverige i 1970erne, hvor der skete en stor udflytning, og hvor regional
udvikling var en del af dagsordnen. Derimod ser det ud til at udflytningerne i
2000-tallet har haft større effekt, fordi
motivet
har været et andet og blandet
motiv. Det overordnede motiv var effektivisering af den offentlige sektor med
specielt henblik på styrelser. Det sekundære motiv har været at bidrage til en
mere balanceret udvikling udenfor Oslo. Dette er i et vist omfang lykkedes,
primært fordi
måden
og
matchet
også har spillet centrale roller. Måden har
været ret utraditionel, idet det har været en meget stringent hierarkisk styret
proces med Norman i spidsen, men uanset hvad, så kom der gang i
udflytningerne igen efter flere årtiers stilstand. Måden, hvorpå udflytningerne
har været planlagt, har haft den betydning, at udflytningen af styrelserne har
været så velgennemtænkt også i forhold til matchet, at institutionerne
sammen med de relaterede klynger i regionerne har bidraget til en vis grad af
vækst og udvikling i regionerne. Igen i den norske case ser vi, at motivet,
måden og matchet betyder noget for de regionale effekter.
31
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0033.png
Storbritannien
I modsætning til Norge og Sverige har
der i Storbritannien været en mere
lineær udflytningspolitik og – proces.
Faktisk har udflytning af statslige
arbejdspladser været en fast del af
britisk politik siden efterkrigstiden.
Igennem hele denne periode har
udflytning af statslige arbejdspladser
været et middel til en mere balanceret
regional udvikling. Denne kontinuitet
har haft en positiv indvirkning på de
regionalpolitiske effekter, selvom
motiverne og måderne, hvorpå man
har udflyttet, har varieret.
De britiske erfaringer viser:
Overordnet set har udflytning af
statslige arbejdsplader som middel
mod regional ubalance spillet en
central rolle i britisk politik. Gennem
tiden har dette
motiv
primært været i
forgrunden, men i visse perioder frem
til 2000-tallet spillede det andenviolin
i forhold til effektivisering af den
offentlige sektor. I disse perioder er
de regionalpolitiske målsætninger
ikke blevet indfriet.
Dette ledte til et mere langsigtet
regionalpolitisk
motiv,
hvor
måden,
hvorpå
planlægningen
og
implementeringen
af
effektiviseringsplanerne
samt
matchet
mellem institution og
modtagerregion kom til at spille en
central rolle. Herved maksimeredes
de regionale effekter.
Kortsigtet effektivisering
af den offentlige sektor
I efterkrigstiden fandt der en kraftig
centralisering
sted,
hvor
departementer og institutioner, som servicerede politikerne blev koncentreret
i og omkring London. Dette resulterede i en høj efterspørgsel på
embedsmandsværk tæt på hovedstaden og en skævvridning af den regionale
udvikling. Derudover dannede det grobund for et indgroet tankemønster om,
at embedsmænd, departementer og andre institutioner var nødt til at være
tæt placeret på de politiske beslutningstagere. Denne tankegang medfører
yderligere indgroede ’systemiske faktorer’ eller vaner, som kan være svære at
gøre op mod. For eksempel betyder den historiske placering af
embedsmandsværket tæt på de politiske beslutningstagere, at der automatisk
trækkes flere departementer og statslige institutioner ind i det centrale
London. Der antages derforuden, at der findes større karrieremuligheder ved
at arbejde i London, og at det er mere attraktivt at bo i London. Endelig
32
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
medfører dette tankemønster, at embedsmandsværket og politikerne bliver
bekymrede for, hvordan udflytning af statslige arbejdspladser vil forstyrre
arbejdsprocesser i myndighederne (videnstab, etc.). Altså kan udflytning af
statslige arbejdspladser ikke lade sig gøre. Dette er et mønster, man ser i
mange andre lande, inklusiv i Danmark. I modsætning til andre lande blev
denne tankegang generelt ikke overført til politikerne, men forblev en del af
embedsmandsværket selv. Dette er en vigtig betragtning i udviklingen af
udflytningspolitikken i Storbritannien.
I 1960erne og 1970erne var udflytning af statslige arbejdspladser væk fra
hovedstaden en del af den nationale strategi for at imødekomme de
geografiske konsekvenser af den hierarkiske og fysiske centralisering af den
offentlige sektor, der skete i efterkrigstiden. Udflytningerne i denne periode
var primært drevet af nødvendigheden af at spare på de offentlige udgifter og
offentlig service. Ved at flytte egnede institutioner ud fra London kunne man
nedbringe udgifterne til husleje og lønninger. Det viste sig, at jo længere væk
fra London man flyttede, jo flere penge var der at spare.
Den første store decentraliseringsrunde blev foreslået af Sir Gilbert Flemming,
som foreslog udflytningen af 22.500 statslige arbejdspladser mellem 1963 og
1972. Disse udflytningsplaner er kendt som ’the Flemming Review’, og var en
rapport udformet af Flemming på opdrag fra den daværende regering. 70 % af
disse arbejdspladser blev flyttet ud til de regioner, som havde de største
regionaløkonomiske udfordringer. I denne periode blev yderligere 9.500
statslige arbejdspladser oprettet udenfor London, som ringvirkning af de
22.500 udflyttede arbejdspladser.
I 1973 kom en lignende rapport, denne gang udformet af Sir Henry Hardman
(’the Hardman Review’). Anbefalingerne i både denne og den foregående
rapport var meget nøje analyseret, gennemarbejdet og planlagt, således man
kunne gennemføre udflytningerne så effektivt så muligt. Hardman foreslog
udflytningen af yderligere 31.000 statslige arbejdspladser. På trods af disse
ambitioner, blev der kun flyttet 11.600 arbejdspladser imellem 1973 og 1988.
Tilgangen af disse arbejdspladser var nødvendig i modtagerregionerne, som
led af høj arbejdsløshed, og blev imødekommet med stor tilfredshed. Men
33
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
disse udflytninger medførte også en fysisk opdeling af opgaver i den offentlige
sektor. Der skete nemlig det, at de mere veluddannede og højtbetalte jobs
forblev i London, og det var jobs med lavere løn og kompetenceniveau, der
blev flyttet. Udflytningerne frem til midten af 1980erne var en succes for
regionerne, fordi de fik tilført den nødvendige arbejdspladser, som de
manglede. Dette bidrog til regional vækst og udvikling i de mest udsatte
regioner.
I slut-1980erne og begyndelsen af 1990erne fandt der en ny runde af
udflytninger sted. Baggrunden herfor var et effektiviseringsmotiv. I et forsøg
på at skabe en mere fokuseret organisation, der kunne reagere på
markedslignende signaler, blev statsforvaltningens afdelinger delt op i mere
organisatorisk adskilte og delvist selvstændige instanser. Dette var en del af
New Public Management tilgangen. I denne øvelse skete udflytningerne
baseret på de udflytningsegnede institutioners egne beslutninger (en cost-
benefit analyse udført af institutionerne selv), i stedet for en mere top-down
styret udflytningsplan, som man så i de tidligere runder eller i de norske
udflytninger i 2000-tallet. Udflytningerne skete fordi husleje- og
lønomkostningerne i og omkring London var skudt i vejret i slut-1980erne. Der
blev flyttet omkring 19.000 statslige arbejdspladser mellem 1989 og 1993. De
mere perifere områder tabte i denne runde; udflytningerne skete til et område
i en radius af 130-270 kilometer fra London. Det blev vurderet, at det ville være
forbundet med for store omkostninger i kommunikation ved udflytninger ud
over disse distancer. På den baggrund, hvor motivet har været effektivisering
af den offentlige sektor, har der derfor ikke været iøjnefaldende regionale
effekter- ej heller distancen taget i betragtning.
Det generelle billede som har tegnet sig i udviklingen af den britiske
udflytningspolitik op til 2000-tallet er, at udflytningerne har været domineret
af rutineprægede udflytninger, hvor motivet primært har været at kontrollere
de offentlige udgifter og effektivisere den offentlige sektor på kort sigt på trods
af de formulerede ambitioner om at skabe en mere balanceret regional
udvikling udenfor London. Argumentet var, at udflytningen af
statsforvaltningen kunne bidrage til større lighed mellem regionerne ved at
34
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
hjælpe de svage regioner, og på samme tid kunne det lette inflationspresset på
Londonområdet. I praksis viser det sig, at dette argument kom til at spille
andenviolin. Dette har også haft betydning for omfanget af de regionalpolitiske
gevinster, som har haft form af tilførsel af nødvendig arbejdskraft til de svage
regioner (Marshall et al., 1999, Marshall et al., 2005, Pacione, 1982, Jefferson
and Trainor, 1996).
Der skal tænkes anderledes
I forlængelse af de tidligere erfaringer med udflytning af statslige
arbejdspladser som effektiviseringsmotiv blev Sir Michael Lyons i 2003 bedt
om at udforme en rapport, der skulle analysere muligheden for yderligere
udflytning af statslige arbejdspladser for at effektivisere den offentlige sektor i
Storbritannien, med et sekundært motiv om at stimulere den regionale
økonomiske udvikling i landet og lempe presset på London. Lyons skulle
udpege 20.000 statslige arbejdspladser, som kunne udflyttes fra London til
regionerne. Der var tre overordnede målsætninger med Lyons’ review:
at bede statsforvaltningen om at identificere hvilke arbejdspladser, de
mest sandsynligt kunne udflytte
at kigge på udflytningshistorikken i Storbritannien; hvor har
udflytningerne virket, hvor har de ikke, og hvorfor
at udforske, hvordan udflytning kan få den største økonomiske
virkning (et effektiviseringsargument og et argument om en lige
fordeling i hele landet)
I forhold til målsætningen om at stimulere økonomisk udvikling i regionerne,
foretog Lyons bredere økonomiske analyser end blot analyser af
driftsomkostninger. Han tog udgangspunkt i socioøkonomiske analyser af
regionerne. Lyons argumenterer, at ved at udflytte offentlig sektor
arbejdspladser kan man øge efterspørgslen i problemregionerne, igangsætte
bymæssig regeneration, reducere arbejdsløsheden, udnytte ubrugte
produktionsfaktorer samt generere øget forbrug og lokale indkøb af varer og
tjenester. Dette argument hang sammen med hovedformålet for Lyons’ plan:
udflytning som en katalysator for længerevarende rekonstruktion af den
35
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
offentlige sektors karakter, organisation, produktivitet og størrelsen af dens
opgaver. Så alt i alt kom Lyons bredere omkring både regional udvikling og
effektivisering af den offentlige sektor end de tidligere reviews, selv om det
primære fokus for Lyons var effektivisering af den offentlige sektor. Det mest
iøjnefaldende er nok det langsigtede perspektiv Lyons havde.
Med dette udgangspunkt fremsatte han en række forslag, der ved
implementering ville skabe en mere balanceret regional udvikling og
effektivisering af den offentlige sektor. Bl.a. anbefalede han at:
udflytte 20.000 statslige arbejdspladser fra London og omegn. Dette
kunne give en besparelse på £ 2 mia. over 15 år
udflytninger på den korte bane er omkostningsfulde, men tjener sig
hjem på den lange bane, så regeringen skulle være parat til at ville
betale det, det koster at udflytte
den offentlige sektor i London skulle på en dramatisk slankekur, som
afspejlede, hvad der virkelig var brug for at beholde i London
man skulle væk fra den centralistiske nedarvede tankedynamik om at
embedsmandsværket
skal
være placeret i London
regeringen skulle tage det fulde ansvar for gennemførslen af
udflytningsplanerne og være klar med en stringent plan og udførsel
Bag ved disse anbefalinger ligger nøje velovervejet langsigtet planlægning og
analyse, som skal udføres for at kunne lede til det ønskede resultat med en
mere balanceret regional udvikling og effektivisering af den offentlige sektor.
Udgangspunktet for Lyons var, at i princippet var alle statslige institutioner i og
omkring London i spil til at blive udflyttet; ingen kunne undsige sig. Dog var
han klar over, at bestemte departementer som havde tætte relationer til
politikerne ikke var flytbare. Fokus lå på, at alle centralt placerede institutioner
i London skulle argumentere for, hvorfor deres opgave skulle blive i London i
stedet for blot at identificere rutineopgaver, der kunne udflyttes. Erfaringerne
viser nemlig, at udflytningskandidater nærmest altid vil modsætte sig
udflytning, med det argument, at det vil forstyrre deres arbejdsrutiner, det vil
lede til videnstab, osv., som en naturlig forsvarsmekanisme. Det sås bl.a. i
36
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Norge, hvor det rent faktisk ledte til en rigid og til tider ikkeeksisterende
politisk beslutningsproces. De sædvanlige argumenter for, hvorfor en
statsinstitution ikke kan flyttes, ville i denne proces ikke blive accepteret. Lyons
påpegede, at det forventes, at der ville være modvilje i de berørte
institutioner, og at det således ville kræve stærk politisk mod-modvilje til at
ville gennemføre udflytningsplanerne. Lyons kalder dette en bottom-up
udflytning, som var under centralt styret ’strategisk vejledning’, mens andre
måske nærmere vil kalde det en top-down styret proces. Der skulle med andre
ord meget stærke argumenter til for ikke at kunne blive berørt af udflytning.
Det handlede om flytningen af jobbet og ikke personerne bag. Man skulle
fokusere på jobbet og undgå at blive fanget i trivselsdebatten, som de
udflytningstruede medarbejdere naturligvis ville bringe op. Man var nødt til at
have dette perspektiv for at kunne effektivisere den offentlige sektor. Det blev
besluttet, at det kun var de institutioner, der var involveret i strategisk policy
udvikling og administration, som forblev placeret i London.
Efterfølgende blev regeringen bedt om at inddrage regionerne for at
identificere, hvor udflytningerne kunne have den største økonomiske effekt på
regionerne. For Lyons var det vigtigt at skabe et overblik over, hvilke
problemer regionerne havde, og hvad de havde at byde på, som kunne gøre en
udflytning af en statslig myndighed til en gevinst for både regionen og
myndigheden. Man skulle finde regioner, der kunne være modtagerregioner
for de udflytningsegnede institutioner. Det der faktisk kom til at ske, var, at
interesserede byer eller kommuner hver især bød ind som modtagersted,
hvilket ikke gjorde denne del af processen særlig fokuseret på regional
udvikling alligevel, men den enkelte kommunes udvikling (interviews, Lyons,
Smith).
Når effektiviserings- og regionaludviklings-analyserne var gennemført, stod
man med en række potentielle modtagerkommuner og en lang række
potentielle udflytningskandidater. Kunsten var så at finde et match mellem
institutionerne og modtagerkommunerne. Argumentet var, at et godt match
mellem den udflyttede institution og modtagerkommunens arbejdsmarked og
eksisterende erhvervsliv, infrastrukturen og boligmarkedet ville medføre
37
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
stærkere regionale gevinster samt forbedrede arbejdsrutiner og organisation
for den udflyttede institution. I denne proces blev de udflytningsegnede
institutioner bedt om at overveje og koordinere at flytte flere institutioner
med relaterede ansvarsområder til samme modtagerkommune. Baseret på
Lyons’ analyse af historiske erfaringer med udflytninger i Storbritannien,
argumenterede han, at ved flytning af klynger af statsinstitutioner med
relaterede arbejdsopgaver ville den regionale effekt maksimeres. Dog skulle
man overveje at tilpasse lønningerne det lokale arbejdsmarked for at undgå at
overophede det lokale arbejdsmarked på grund af en skævvridning af
lønniveauet. Det ville have den modsatte effekt.
Igennem hele denne proces var der en stærk politisk vilje til at ville
gennemføre Lyons’ plan og regeringen nedsatte et udvalg, som skulle stå for
den stringente udførelse af planerne. Målsætningen var, at planen skulle være
gennemført inden år 2010, hvilket i sammenligning med udflytningerne i Norge
og Sverige er lang tid. Men måske har det været en faktor, som har haft en
positiv indvirkning på resultatet af udflytningerne. Der har været tid til nøje at
planlægge og overveje alle tænkelige muligheder og faser i udflytningen,
således at der har været potentiale for størst mulige regionale gevinster og
mindst mulig besvær for institutionerne.
Faktisk var udflytningsplanerne gennemført i 2009 med det resultat at
problemregionerne, som blev valgt som modtagerregioner fik tilført
kompetencearbejdspladser. Mange af modtagerregionerne var traditionelle
industriregioner, som havde oplevet nedgang. Så ved tilførsel af
højkompetencearbejdspladser til regionen blev vidensbanken i det regionale
arbejdsmarked forstærket og medførte innovation, som så har ført til en øget
produktivitet og dermed højere indtjening. Og på længere sigt forventes det at
bidrage til at forbedre uddannelsesniveauet i regionen, fordi virksomhedernes
efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft steg (Lyons, 2003, Lyons, 2004,
Marshal et al., 2005).
Lyons kom frem til den konklusion, at udflytning af statslige arbejdspladser
faktisk virker. Det er billigere at drive offentlig virksomhed udenfor London og
ofte blev servicen også forbedret. Lyons argumenterer, at regeringer er nødt til
38
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
at anerkende, at placering af den offentlige sektors institutioner er en vigtig del
af virksomhedsplanlægning. Det er vigtigt at tage det seriøst. Især hvis man har
et langtidsperspektiv, når man planlægger, kan man få store økonomiske
gevinster og udføre opgaverne mere effektivt. Ansvaret herfor ligger hos
regeringen (interview, Lyons).
Som det ses, var Lyons’ udflytningsplan baseret på en målsætning om at
udflytte en række offentlige arbejdspladser til regionerne for at øge
regionernes og den offentlige sektors økonomiske performance. Dette
lykkedes for Lyons, men efterfølgende kritiseres han for, at planen kun bidrog
til at skabe arbejdspladser i regionerne – ”det er kun jobs” – og ikke økonomisk
vækst (interview, Smith). Smith pointerer dog, at det Lyons’ udflytningsplaner
især havde gjort, var at skabe et ændret adfærdsmønster i den måde,
regeringen ser sin placering på. Der er med andre ord blevet gjort op med den
nedarvede centralistiske tankegang og der var påbegyndt udflytning af
statslige arbejdspladser til regionerne. Men det endelige mål var ikke nået.
I 2010 blev Ian R. Smith derfor bedt om at udforme en rapport, som skulle
følge op på Lyons’ anbefalinger for at forstærke det regionalpolitiske fokus
med udflytning af statslige institutioner og sikre at udflytninger blev en
kontinuerlig målsætning. Der var ikke nogen mekanisme i Lyons’ strategi, der
sikrede denne kontinuitet. Smith argumenterer, at det er en nødvendighed
med udflytninger af statslige arbejdspladser for at undgå en øget centralisering
af staten i hovedstaden. Han mener, det er potentielt farligt at have magten
centraliseret i hovedstaden både politisk, økonomisk og socialt. Han ser et
skrækscenarie, hvor hovedstadsområdet er i rivende udvikling og resten af
landet så og sige bliver hægtet af, og hvor hovedstaden helt bevidst erklærer
sig uafhængig fra resten af landet. Dette er farligt for landets fremtid
(interview, Smith).
Smith argumenterede, baseret på erfaringerne fra Lyons’ udflytningsplaner, at
udflytninger ikke bare kan spare penge i den offentlige sektor; de kan også
skabe en økonomisk dynamik og vækst i regionerne og virke som en
katalysator for at forbedre effektiviteten af den offentlige sektor generelt. Som
det sås i Lyons’ plan, afhænger en strategisk langsigtet udflytningsplan af
39
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
’push’ faktorer, som skal drive arbejdspladser ud af hovedstaden og ’pull’
faktorer, der skal tiltrække arbejdspladser til regionerne. Indtil da var push
faktorerne stærkere og hurtigere udviklet end pull faktorerne. Smith
argumenterer, at der i regionerne havde været intern konkurrence byerne
imellem om, hvem der kunne være modtager-by. Denne konkurrence ville
Smith væk fra; det skulle handle om at regionerne skulle stå sammen som en
enhed, der havde noget at byde på, og som kunne tiltrække de offentlige
institutioner. Dette ville Smith bygge videre på, så udflytningerne ville få et
endnu mere regionalpolitisk strategisk fokus. Smith argumenterer, at når
regionerne står sammen, kan man øge den regionale konkurrencedygtighed
gennem øget økonomisk aktivitet i regionerne. Smith havde planer om at
skabe klynger med relateret aktivitet bestående af både offentlige og private
virksomheder i regionerne (interview, Smith)
Her kom regionerne til at spille en aktiv rolle i deres egen fremtid. Indtil da
havde de ikke haft deres egen regionalpolitik. Hver region fik ansvar for at
udforme en specifik regionalpolitisk strategi for, hvordan regionen kunne
udvikles som følge af udflytningen, samt hvad man selv ville gøre i regionen for
at bidrage til en positiv udvikling. Regionerne blev således opfordret til at
forberede en sammenhængende plan for, hvad deres region (og ikke de
enkelte byer) specifikt havde at byde på: hvilket arbejdsmarked og hvilke typer
virksomheder var til stede, hvilken infrastruktur i form af ejendomme til
rådighed for den udflyttede myndighed kunne regionen byde på, hvordan så
boligmarkedet til tilflytterne ud, og andre ting. Baseret på det regionale
samarbejde kunne man så sikre en mere balanceret regional udvikling, og ved
hjælp af udflyttede statsinstitutioner kunne man skabe klynger af offentlige og
private virksomheder, som sammen kunne øge den internationale
konkurrenceevne for regionen. Man kunne f.eks. skabe en sundhedsklynge,
der hvor der allerede eksisterede sundhedsrelaterede virksomheder. Matchet
er derfor vigtigt i den økonomiske regionale udvikling.
Smith foreslog i 2010 en udflytning af 15.000 statslige arbejdspladser, og at
den britiske regering over de næste 10 år frem mod 2020 bør sætte sig selv det
mål at reducere antallet af embedsmænd i London yderligere med mindst en
40
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
tredjedel vha. udflytninger. Man bør yderligere sætte sig et mål om at der
højst må være et bestemt antal embedsmænd placeret i London, og hvis man
overskrider dette tal, må man sætte ind igen. Dette udgør den indbyggede
institutionaliserede mekanisme, som Smith argumenterer, Lyons’ review ikke
havde taget højde for. Det vil sige, at udflytning af statslige arbejdspladser og
en dynamisk udvikling i landet potentielt set altid vil være på den politiske
dagsorden. Derudover anbefaler Smith, at man skal begynde at se på offentlig
forvaltning som en moderne virksomhed, som skal gøre brug af moderne
management strategier, hvor det er nødvendigt at styre den som en
sammenhængende enhed med beslutninger om trade-off mellem hovedstaden
og regionerne samt mellem forskellige departementer. Som det er nu styres
den offentlige sektor på en gammeldags måde, som hører hjemme i det 19.
århundrede.
Der kom imidlertid en økonomisk krise og et parlamentsvalg i vejen for
udførelsen af Smiths planer. Den nye konservative regering havde en anden
dagsorden end udflytning af statslige arbejdspladser. Man skulle imødegå
konsekvenserne af den økonomiske krise på en anden måde end flere
udflytninger af statslige arbejdspladser. Det vil sige, at planerne om udflytning
af statslige arbejdspladser som middel til økonomisk udvikling af regionerne
ikke er blevet ført ud i livet. Stoppet i udflytning af statslige arbejdspladser i
kombination med den globale økonomiske udvikling har resulteret i en øget
ubalance i den økonomiske udvikling i landet, hvor London igen har taget
føringen på bekostning af provinsbyerne. Denne udvikling er potentielt farlig.
Smith er dog optimistisk om, at udflytningsplanerne nok skal blive ført ud i livet
i den nærmeste fremtid for at sikre en positiv udvikling af landet (interview,
Smith).
Hvad kan vi lære af de britiske erfaringer?
Motivet
for udflytning af statslige arbejdspladser i Storbritannien har varieret
gennem tiden, selvom en mere balanceret regional udvikling har været en del
af motivet gennem alle strategier. Når motivet har været kortsigtet
effektivisering, offentlige besparelser og en markedstilpasset offentlig sektor,
har det regionalpolitiske motiv spillet anden violin. Når
motivet
har været på
41
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
disse effektiviseringsgevinster og lignende, har
måden,
hvorpå udflytningerne
har været udført, også været tilpasset. Selvom man kan se en nøje planlagt
udflytningsplan i slut-1980erne og 1990erne, har der ikke været de langsigtede
mål med udflytningerne, som har indflydelse på de regionale ringvirkninger.
Der er overordnet set sket en tilførsel af arbejdskraft, men der har ikke været
påviselige kvalitative og kvantitative effekter i regionerne.
Man ser en lignende sammenhæng mellem motiv og måde i de seneste
udflytninger, som er baseret på Lyons’ og Smiths rapporter og analyser.
Motivet
er her et helt andet, nemlig langsigtet regional udvikling samt en
omorganisering af den offentlige sektor i samme øvelse. For at opnå de
ambitiøse målsætninger, påpegede begge rapporter, at
måden,
eller
udførelsen af planerne, krævede stringent tovholderi af regeringen og politisk
engagement for at koordinere og overvåge implementeringen, så placeringen
af institutionerne skete på baggrund af et velargumenteret
match
med
regionen. Det var vigtigt, at regionerne stod sammen og ikke havde intern
konkurrence om tiltrækningen af statslige arbejdspladser. Ydermere vil
koordineringen af klynger af relaterede institutioner i regionerne være af stor
betydning for de regionale effekter. Det blev vist, at placeringen af de statslige
arbejdspladser har stor betydning for maksimeringen af de økonomiske
effekter både i regionerne, men også i de udflyttede institutioner.
En yderligere erfaring, som vi i Danmark kan lære af, er, at vi skal komme ud
over det ’skakspil’, som foregår. Lyons (interview) peger på, at
udflytningspolitikken i mange lande, Danmark inklusivt, tager form som et
’skakspil’, hvor regionerne konkurrerer med hinanden om at tiltrække statslige
arbejdspladser. Regionerne hver især siger til regeringen, at de også vil have en
del af det som findes i hovedstaden – statslige arbejdspladser. Politisk pres
leder til et ’skakspil’, hvor statslige arbejdspladser sporadisk udflyttes i et
kortsigtet perspektiv. Denne tilgang skal vi væk fra. I stedet skal vi have et
langsigtet perspektiv med øget fokus på økonomiske effekter i regionerne,
men også effektiviseringsgevinster i den offentlige sektor. Smith (interview)
supplerer, at det er vigtigt, at man ikke konkurrerer regionerne imellem, men
sammen finder de statsinstitutioner, som bedst komplementerer det
42
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
eksisterende arbejdsmarked og de virksomheder, der findes i de respektive
regioner, så der kan blive skabt stærke klynger i hver region. Regionerne skal
tale med én stemme overfor centraladministrationen og kræve en
sammenhængende regionalpolitisk strategi fra regeringen og politikerne. Der
skal således være et tæt samarbejde mellem regionerne og regeringen med en
fælles ideologi, hvor der er indbygget mekanismer, der sørger for udflytning af
statslige arbejdspladser. Dette er nøglen til økonomisk udvikling i regionerne,
øget international konkurrenceevne, en mere balanceret udvikling i hele
landet, samt til at undgå en udvikling, hvor al magt er centraliseret i
hovedstaden.
43
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0045.png
4. Fremtidsscenarier
Vores undersøgelser har vist, at placering af statslige arbejdspladser uden for
København vil kunne gavne den økonomiske udvikling i Nordjylland og andre
dele af provinsen, ikke alene gennem direkte jobskabelse, men også gennem
afledte effekter. På kort sigt i form af yderligere beskæftigelse, på længere sigt
gennem styrkelse af regionens økonomiske robusthed og dynamik gennem en
bredere vifte af jobmuligheder, kompetencer og viden.
Undersøgelserne har også vist, at det ikke er ligegyldigt, hvordan placeringen
af statslige institutioner og opgaver bliver grebet an. Internationale erfaringer
peger således på tre vigtige forhold, der har indflydelse på, hvordan udfaldet af
en udflytning bliver:
Motivet
for udflytning: Er der tale om en hovsa-reaktion på en lokal
beskæftigelseskrise, eller et led i en langsigtet strategi for bedst mulig
samfundsmæssig udnyttelse af statens ressourcer?
Måden
hvorpå udflytningen foregår, herunder hvorledes udflytningen
indgår i udviklingen af den udflyttede organisations aktiviteter.
Matchet
mellem statsinstitutionen og modtagerregionen med hensyn
til aktiviteter og kompetencer, herunder mulighederne for rekruttering
samt samspil med virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner
i området.
Vi mener, der er gode grunde til seriøst at overveje muligheder og perspektiver
i en proaktiv udflytning af statslige opgaver og institutioner til Nordjylland og
andre dele af provinsen. Men internationale erfaringer viser, at dette ikke vil
ske af sig selv. Vi står således over for tre mulige scenarier for den fremtidige
udvikling med hensyn til placeringen af statslige aktiviteter uden for
hovedstadsområdet:
44
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Et ’norsk’ scenarie, hvor magtfulde interesseorganisationer og
institutionelle interesser forhindrer, at der sker ret meget – eller noget
overhovedet.
Et ’svensk’ scenarie, hvor hovsaløsninger nok flytter statslige
arbejdspladser, men ikke skaber nogen videre synergi mellem
statsinstitutionerne og den omkringliggende region.
Et ’engelsk’ scenarie, hvor udflytning af statslige institutioner og
opgaver er led i en langsigtet strategi for at optimere udnyttelsen af
offentlige ressourcer med henblik på at øge den økonomiske vækst og
dynamik i regionerne, så de bliver konkurrencedygtige internationalt.
Udviklingen af hvert scenarie afhænger således af den politiske vilje i Danmark
til at ændre kurs fra en centralistisk tankegang, hvor statslige arbejdspladser og
opgaver er nødt til at være placeret i hovedstaden tæt på politikerne til en
mere decentral organisering af den offentlige sektor med moderne
management strategier. Regionerne er også aktive spillere i denne udvikling.
Det er vigtigt, at regionerne sammen kommer ud af det, som Lyons kalder et
’skakspil’, hvor regionerne konkurrerer internt med hinanden om at tiltrække
de statslige arbejdspladser, der sporadisk udflyttes. Regionerne skal tale med
én stemme overfor regeringen og kræve, at decentralisering kommer på den
politiske dagsorden; at der bliver sørget for indbyggede mekanismer, der sikrer
en kontinuerlig og langsigtet decentralisering. Dette vil være til gavn for hele
Danmark.
45
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0047.png
Asplan Viak
(2009a)
Evaluering av utflytning av statlig virksomhet. Komparativ
analyse, Fornyings- og administrasjonsdepartementet
Asplan Viak
(2009b)
Evaluering av utflytting av statlig virksomhet
Konkurransetilsynet,
Fornyings- og administrasjonsdepartementet
Asplan Viak
(2009c)
Evaluering av utflytting av statlig virksomhet
Luftfartilsynet,
Fornyings- og administrasjonsdepartementet
Asplan Viak
(2009d)
Evaluering av utflytting av statlig virksomhet
Sjøfartsdirektoratet,
Fornyings- og administrasjonsdepartementet
Asplan Viak
(2009e)
Evaluering av utflytting av statlig virksomhet Kystverket,
Fornyings- og administrasjonsdepartementet
Asplan Viak
(2009f)
Evaluering av utflytting av statlig virksomhet
Medietilsynet,
Fornyings- og administrasjonsdepartementet
Asplan Viak
(2009g)
Evaluering av utflytting av statlig virksomhet Direktoratet
for samfunnssikkerhet og beredskap,
Fornyings- og
administrasjonsdepartementet
Audit Scotland
(2005)
Relocation of Scottish Executive departments, agencies
and NDPBs,
Prepared for Auditor General for Scotland
BiGGAR Economics
(2003)
Economic Impact of the Relocation of the Scottish
Public Pension Agency,
A report to Scottish Enterprise Borders and Scottish
Borders Council
Brain, G.
(2007)
Independent Review of Policy on Location of Public Sector Jobs
Litteratur
Ankestyrelsen
(2013)
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, juni 2013
46
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Brännström, C., Magneryd, J.
(2005)
Omlokalisering – ett spel för gallerierna?,
Magisteropsats, Företagsekonomiska institution, Stockholms universitet
Burnside, R.
(2004)
Comparative Relocation Policies,
SPICe briefing to the
Scottish Parliament
COWI
(2005)
Analyse af syv forslag om udflytning af statslige institutioner,
baggrundsrapport udarbejdet for jysk-fynsk erhvervssamarbejde
CRT
(2012)
Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger,
modelmanual
Direktoratet for forvaltning og IKT
(2012)
Lokalisering av statlige
arbeidsplasser – en kartlegging,
Rapport 2012:6, Difi
Erhvervs- og Boligstyrelsen
(2002)
Udflytning af statslige arbejdspladser
Geodatastyrelsen/Kort & Matrikelstyrelsen (2013)
Årsberetning 2012
Hartung, P.
(2005)
Sikkerhedsstyrelsen bor godt i Esbjerg,
Berlingske 1. marts
2005
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
(2011) Regionalpolitisk redegørelse 2011
Jefferson, C. W., Trainor M.
(1996)
Public Sector Relocation and Regional
Development,
in Urban Studies, vol. 33, no. 1, Carfax
Jysk-fynsk erhvervssamarbejde
(2004)
Fra holdning til handling: Syv bud på
statslige arbejdspladser på det jysk-fynske område
Lähteenmäki-Smith, K., Persson, L. O.
(2002)
Restructuring the State –
Regional Impacts,
Nordregio R2002:9
Landén, A. S.
(2012a)
Moving Central Knowledge to a Northern Periphery:
Exploring Logics of Public Sector Job Relocation in Sweden,
in Geografiska
Annaler: Series B, Human Geography, vol. 94, no. 4
47
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Landén, A. S.
(2012b)
Moved by relocation. Professional identification in the
decentralization of public sector jobs in Sweden,
Institutionen för kultur och
medievetenskaper, Umeå
Lloyd, M. G., Peel, D.
(2006)
Devolution, Decentralization and Dispersal:
Asserting the Spatiality of the Public Sector in Scotland,
in European Planning,
vol. 14, no. 6, Routledge
Lyons, Sir M.
(2003)
Independent Review of Public Sector Relocation,
Interim
Report
Lyons, Sir M.
(2004)
Well Placed to Deliver? Shaping the Pattern of
Government Service,
Independent Review of Public Sector Relocation
Marshall, N., Bradley, D., Hodgson, C., Richardson, R., Alderman, N.,
Benneworth, P., Tebbutt, G., Charles, D., Gillespie, A., Tomaney, J., Goddard,
J.
(2003)
Public Sector Relocation from London and the South East,
prepared
for the English Regional Development Agencies, Centre for Urban and Regional
Development Studies
Marshall, J. N., Hodgson, C., Bradley, D.
(2005)
Public Sector relocation and
regional disparities in Britain,
in Environment and Planning C: Government and
Policy, vol. 23
Marshall, J. N., Richardson, R., Hopkins, J.
(1999)
The employment
implications of civil service reform in the United Kingdom: national and regional
evidence from the North East of England,
in Environment and Planning A, vol.
31
Nilsson, J. E.
(1992)
Relocation of State Agencies as a Strategy for Urban
Development: the Swedish Case,
in Scandinavian Housing & Planning Research,
vol. 9, issue 2
Office of the Deputy Prime Minister
(2006)
Guidance on Location Choice:
Choosing Locations for Government Business,
HM Treasury
48
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Pacione, M.
(1982)
Space preferences, locational decisions, and the dispersal of
civil servants from London,
in Environment and Planning A, vol. 14
Riksrevisionen
(2009)
Omlokalisering av myndigheter,
RiR 2009:30
Scottish Executive
(2005)
The Relocation Guide
Smith, I. R.
(2010)
Relocation: transforming where and how government works
Statskontoret
(1989a)
Omlokalisering av statlig verksamhet. Utvärdering av
utflyttningen på 70-talet. Huvudrapport,
Stockholm
Statskontoret
(1989b)
Omlokalisering av statlig verksamhet. Utvärdering av
utflyttningen på 70-talet. Sammenfatning,
Stockholm
Statens Offentliga utredningar
(2005)
Omlokaliering av statlig verksamhet.
Lokaliseringens förslag til lomlokalisering av statlig verksamhet till de regioner
som påverkas mest av försvarsomställningen enligt 2004 års försvarsbeslut,
Rapport 1, Lokaliseringsutredningen N 2004.15
Stortingsmelding
nr. 17 (2002-2003)
Om statlige tilsyn,
Det kongelige arbeids-
og adminstrasjonsdepartement
Sunnevåg, K. J., Ekerhovd, N. A.
(2002)
Flytting av en statsinstitusjon –
erfaringsbakgrunn og kriterier for lokalisering,
SNF-RAPPORT NR. 17/02,
Samfunns- og næringslivsforskning as, Bergen
Trondal, J., Kiland, C.
(2010)
Bureaucracy and Geography: Geographic
Relocation of the Norwegian Central Administration,
in World Political Science
Review, vol. 6, issue 1
Wormslev, S.
(2013),
Nye statsjob til Nordjylland,
Nordjyske 20. juli 2013.
49
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
Interviews
Sir Michael Lyons,
Birmingham (4. juli 2013)
Ian Smith,
London (5. juli 2013)
Internetkilder
www.effektivitet.dk
www.kyst.dk
www.sikkerhedsstyrelsen.dk
www.skm.dk
www.tinglysningsretten.dk
50
ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 123: Rapporten "Staten i provinsen - Nye potentialer for Nordjylland" udgivet af Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
1520015_0052.png
Rapportens udarbejdelse er støttet af udviklingsmidler fra
Region Nordjylland
51