ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 119
Offentligt

Next stop – small islands

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Indhold

Next stop – small islands Marts 2015

Tekst

Claus Jensen

Redaktion og styregruppe

Sten-Åke Persson, Anetté Johansson,

Kristin Mattson, Dorthe Winther, Lise Thillemann Sørensen

Layout

Dyhr Grafisk Tegnestue

Engelsk tekst

Jesper Frimann Sørensen

Fotos

Pia Prost, Eva Widlund, Bosse Mellberg, Kristin Mattson, Lise Ulrich,

Dan Strömberg, Kim Møller Pedersen, Beni Köhler, Spirit of Hven, Hela Sverige ska leva,

Sammenslutningen af Danske Småøer

Tryk

LaserTryk A/S

Et samarbejdsprojekt mellem ø-foreningerne

Sammenslutningen af Danske Småøer, Skärgårdarnas Riksforbund,

Finlands öar RF – Suomen Saaret RY

Projektet er støttet af

Nordregios demografiprogram, Nordic Demographic Program

Introduktion til projektet og om samarbejdspartnerne

... 5

Generelt om de små øer

... 6

Danske småøer ... 6

Svenske småøer ... 6

Finske småøer ... 7

Befolkningsudvikling og demografi

... 8

Om data ... 8

Danske småøer ... 8

Svenske småøer ... 11

Finske småøer ... 12

Tendenser og forskelle landene imellem ... 13

Om jobskabelse og erhvervsudvikling

... 14

Workshop på Hven ... 14

Erhvervshistorier ... 14

Mikrofonde ... 17

Anbefalinger fra workshoppen ... 18

Om bosætningsarbejde og ø-branding

... 19

Workshop på Femø ... 19

Landenes forskellige udfordringer ... 19

Eksempler på bosætningsarbejde og ø-branding ... 19

Anbefalinger fra workshoppen ... 22

Konklusioner og betragtninger over processen

... 24

English summary

... 28

Kilder og links

... 31

Bilag – statistik

... 32

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

5.4

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Introduktion til projektet

og om samarbejdspartnerne

De store byer i norden vokser og landdistrikter

affolkes, og især de yngre vælger et liv i de større

byer frem for et liv på landet. Det er den generelle

tendens sat på spidsen. I de små ø-samfund er

denne tendens særlig tydelig. Eller er den? Det

er blandt andet det projektet, „Next stop – small

islands“, har ønsket at undersøge.

Partnerne bag projektet er Sammenslutningen

af Danske Småøer (SaDS), der organiserer 27

små øer, der alle har det tilfælles, at de har un-

der tusinde beboere, ikke er landfaste og ikke er

selvstændige kommuner. På de 27 små øer bor der

tilsammen godt 4.600 borgere.

De svenske små ø-samfund er organiseret i

Skärgårdarnas Riksforbund (SRF). Mere end 500

ikke-brofaste øer med tilsammen godt 32.000

borgere tegnes af den svenske forening.

Tredje partner i projektet er den finske for-

ening, Finlands öar RF – Suomen Saaret RY

(FÖSS), der repræsenterer godt 8.000 borgere på

omtrent 550 små øer.

De tre partnere har et flerårigt samarbejde

bag sig i det europæiske ø-netværk, ESIN, og har

længe haft lysten til at fordybe sig sammen i den

nordiske ø-virkelighed i forventningen om, at vi

ligner hinanden mere end eks. øer i Middelhavet,

og måske derfor lettere kan inspirere hinanden i

vores indsatser for at styrke de små ø-samfund.

I vores selvforståelse, så ligner de nordiske sam-

fund, som sagt, hinanden meget. Men en vigtig

lære har været at trods mange fælles træk, så er

der også væsentlige forskelle. Den mest oplagte

forskel er naturligvis af landskabs- og naturmæssig

art. Der er verdener til forskel fra eks. det tættere

beboede og naturmæssigt mere friserede Danmark

og til vildere naturtyper og lange afstande i Sve-

rige og Finland. Men også kulturelle, sociale og

politiske forskelle må konstateres. Eks. spiller den

kulturelle og sproglige identitet en stor rolle på de

finske øer i især Åboland, den sydfinske skærgård.

Her værnes der om det svenske sprog og den finsk-

svenske identitet. Vi har i samarbejdet kommu-

nikeret på skandinavisk eller mere præcist, dansk

og svensk. Det har ikke været helt problemløst.

Ihvertfald har det krævet tålmodighed.

Projektet, „Next stop – small islands“, er støttet

af Nordregios demografiprogram, Nordic Demo-

graphic Program. Det indeholder to deltemaer

„Jobskabelse og erhvervsudvikling“ og „Bosætning

og ø-branding“. Procesmæssigt hviler projektet på

to søjler. Dels workshops indenfor de to temaer,

hvor „almindelige“ øboere, med erfaring og inte-

resse for temaerne, fra de tre lande har mødtes og

erfaringsudvekslet, og dels nærværende analyse.

Fokus i projektet er de små øer uden fast forbin-

delse til fastlandet, og ikke store øer som eks.

Bornholm og Gotland.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Generelt om de små øer

2.1 Danske småøer

Danskerne betragter deres land som et ø-rige og

vi skal ikke mange år tilbage før landsdelene var

bundet sammen af færgeruter. For et par generati-

oner siden var mange af de større øer også betjent

af færger, og så sent som i 1998 og 2000 blev den

største ø, Sjælland, forbundet af broer til hhv. Fyn

og Sverige.

Sammenslutningen af Danske Småøer blev dan-

net tilbage i 1974 på baggrund af embedsmænds

forudsigelser om, at øer med under 500 beboere

indenfor overskuelig tid ville blive helt affolket.

Det scenarie ønskede hverken øboere eller politi-

kere at acceptere, så der blev gennemført diverse

støtteordninger, først og fremmest støtte til den

stadig dyrere færgefart. Resultatet af den politi-

ske opbakning og de konkrete tiltag er da også,

at øerne er her endnu, dog med en stadig mere

decimeret befolkning.

Sammenslutningen af Danske Småøer er inte-

resse- og paraplyorganisation for de 27 øers bebo-

erforeninger. Organisationen lobbyer for at værne

om og forbedre ø-samfundenes vilkår, men har

også som kerneopgave at styrke båndene mellem

øerne og skabe rammer for erfaringsudveksling og

læring for øboerne.

26 af de 27 småøer er forbundet med fastlandet

via færgeforbindelse. Undtagelsen er Mandø i Va-

dehavet, hvor forbindelsen er en såkaldt lånings-

vej, der er farbar ved lavvande. Øen med længst

sejltid er Anholt, turen tager her knapt 3 timer,

og færgen sejler uden for sommersæsonen ikke

alle dage. Til Anholt er der også flyforbindelse fra

Roskilde Lufthavn, dog ikke alle ugens dage. Den

ekstreme modsætning til Anholt er Venø i Limfjor-

den, hvor overfarten tager 2 minutter og færgen

sejler døgnet rundt.

Siden 2001 har der været gratis persontrans-

port for fastboende på de 26 småøer med færge-

forbindelse, dog skal der betales for biler og gods.

Ni af de 27 småøer har stadig en skole på øen, men

Anholt er den eneste, hvor hele grundskole-forlø-

bet tilbydes. Ellers skal skolegangen færdiggøres

på fastlandsskoler.

Riksforbund opererer med tre definitioner på et

skærgårdsområde:

• Glesbygdsskärgård (Landsbyskærgård)

• Jordbruksskärgård (Jordbrugsskærgård)

• Storstadsskärgård (Storbyskærgård)

Skärgårdarnas Riksforbund lobbyer for at værne

om og forbedre skærgårdens og øernes vilkår.

Organisationen har igangværende arbejdsgrupper

indenfor temaer som „Skärgårdsbönder“, „Fär-

jetrafik“, „Boende“, „Skärgårdsskoler“, „Miljö og

energi“, „Bredband“ og „Skärgårdsfiske“.

Øerne i Sverige betjenes af færger, der i mange

tilfælde er gratis for alle. De såkaldte „gule færger“.

Lidt simplificeret, så er en færge gratis, når lande-

vejen, hvor færgen sejler fra, fortsætter på øen. Så

man kan sige, det er en sejlende landevej. Der fin-

des dog øer, hvor dette princip ikke er gennemført,

eks. færgen til Hven. De resterende øer betjenes af

færger, hvor der skal betales afgift/billet, både hvis

man er øbo eller gæst.

2.2 Svenske småøer

Sverige er også i den grad et ø-rige. Landet har 573

beboede øer uden fast broforbindelse, hvor af de

472 er øer i havet, mens resten er øer i søer. I 2013

boede der samlet set 88.800 borgere på de svenske

øer, store som små. Faktisk en lille bitte stigning

siden år 2000 på 0,49%.

Skärgårdarnas Riksforbund er stiftet i 1982

og er paraplyorganisation for 15 foreninger, der

alle har det til fælles, at de arbejder for de små øer

og den nærmeste skærgårdskyst. Skärgårdarnas

2.3 Finske småøer

Finland er ikke alene de tusinde søers land, men er

også 179.500 øers land. Finland har 549 beboede

øer, hvis befolkning i 2010 blev opgjort til samlet

set 8.706 borgere. Både hav-øer og øer i søer. På

kun 12 af øerne var der skole i år 2010,og skole-

børnene udgjorde beskedne 3,8% af befolkningen.

Men mange finske øer er også alene små øer med

fritidshusbeboelse. En rapport fra år 2011 lavet af

„The Ministry of Employment and the Economy„

opgør antallet af øer med fritidshusbeboelse til

næsten 20.000 med godt 75.000 fritidshuse.

Finlands öar RF – Suomen Saaret RY (FÖSS) er den

yngste af de tre ø-organisationer, stiftet i år 2006.

Ligesom den svenske organisation, så er det ikke

alene de enkelte øers interesser man ønsker at va-

retage, men også det nærmeste opland i skærgår-

den. FÖSS arbejder to-sproget, og som nævnt er

den finsk-svenske identitet særlig udpræget i den

sydfinske skærgård. Som den svenske og danske

organisation søger man at lobbye for at de basale

vilkår for et liv på øerne er til stede, men ser også

ø-kulturen og identiteten som et særligt fokusom-

råde i sit virke.

Det bør nævnes, at de små Ålandsøer også er

repræsenteret i FÖSS, så selvom Ålandsøerne ikke

er partner i nærværende projekt, så er de indirekte

repræsenteret.

Færgeoverfarten til de finske øer er, på nær

enkelte ruter, gratis for rejsende. Men det diskute-

res i Finland om man skal genindføre betaling for

rejsende.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Befolkningsudvikling og demografi

Egholm

Fur

Ålborg

3.1 Om data

At skaffe data om befolkningstal har unægtelig væ-

ret en mere overkommelig opgave, når det handler

om de danske småøer. Der er jo tale om et velde-

fineret antal, og hvert år offentliggør Danmarks

Statistik indbyggertallet på alle danske småøer.

Når det kommer til alders- og kønsfordeling, så er

der offentlig tilgængelig statistik baseret på kirke-

sogne. Derfor bruger vi de 19 ø-sogne (der dækker

21 øer) i oversigten over alders- og kønsfordeling.

Når det handler om de svenske og finske øer, så

ville det være en meget stor og bekostelig affære

at skaffe oplysninger på de tilsammen mere end

1.000 beboede øer. Derfor har vi udvalgt et antal

øer til nærmere analyse. Vi har valgt, at der både

skulle være hav- og sø-øer, øer af forskellig stør-

relse og en geografisk spredning.

I Sverige og Finland opererer man med et

sekretess-begreb, som bedst kan oversættes til et

diskretionshensyn. Det betyder, at i oversigten

over alders- og kønsfordeling, der vil antal perso-

ner i aldersgrupper, hvor der er 4 personer eller

derunder ikke være præciseret. Det samme hensyn

opereres der ikke med i dansk statistik.

En forskel er også, at i Danmark opgøres antal-

let af beboere pr. 1. januar, mens det i Finland og

Sverige bliver opgjort pr. 31. december. Derfor er

befolkningsudviklingen for de danske øer set fra år

2000 til år 2014 (15 år), mens den for de svenske

og finske øer løber fra år 2000 til 2013 (14 år). I

den svenske statistik skal man i øvrigt bemærke,

De udvalgte øer tilsammen

0-9 år

Procent

Hele Danmark

0-9 år

Procent

11,30%

10-19 år

12,30%

20-29 år

12,50%

30-39 år

12,20%

40-49 år

14,40%

50-59 år

13,10%

5,50%

10-19 år

8,50%

20-29 år

3,60%

30-39 år

5,20%

40-49 år

10,10%

50-59 år

18,50%

at i enkelte tilfælde bliver to øer, i statistisk sam-

menhæng, betragtet som ét ø-samfund.

De statistiske data kan findes i deres rå form

som bilag. Procenter er afrundet med to decima-

ler i de svenske og finske data, afrundet med en

decimal i de danske data.

Anholt

Venø

Århus

Tunø

Hjarnø

Sejerø

Nekselø

Endelave

Orø

3.2 Danske Småøer

De danske øers glansperiode, målt i antal bebo-

ere, var sidst i det 19. århundrede. Den tidligste

opgørelse over befolkningen på de 27 øer, der er

tilgængelig hos Danmarks Statistik, er fra 1930.

Da levede der i alt 10.766 borgere på øerne. Det

var en periode, hvor der var masser af arbejdsplad-

ser i landbrug, fiskeri, søfart, handel og håndværk.

Sådan er det ikke længere. I år 2014 levede der

4.539 borgere på de 27 små øer.

Det store dyk i befolkningstallet på de danske

øer foregik i 1950´erne og 60´erne, mens det synes

nogenlunde stabilt fra 1980´erne og frem, dog

med en svagt vigende tendens. Måske var denne

tilnærmelsesvise stabilisering et resultat af de

politiske initiativer, der blev taget i 1970´erne for

at støtte de små ø-samfund.

Men det må konstateres, at siden midten af

2000´erne synes befolkningstallet at være i en

nedadgående spiral. En forklaring kan være, at den

finansielle krise har gjort borgere mere forsigtige,

også i forhold til at vælge et ø-liv til. I en tid med

højere arbejdsløshed og tilbageholdenhed fra ban-

ker og kreditinstitutter til finansiering af huskøb,

Mandø

Aarø

Barsø

Lyø

Baagø

København

Odense

Agersø

Bjørnø

Skarø

Hjortø

Strynø

Askø/Lilleø

Fejø

Omø

Femø

Avernakø

Drejø

Birkholm

6000

5000

4000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Fig.2 Kurve over befolkningsudviklingen i Danmark

2000-2014

60-69 år

24,10%

60-69 år

12,30%

70-79 år

16,90%

70-79 år

7,70%

80-89 år

6,20%

80-89 år

3,40%

90+ år

1,00%

90+ år

0,70%

I alt

100,00%

I alt

100,00%

Mænd

51,80%

Mænd

49,60%

Kvinder

48,20%

Kvinder

50,40%

Fig.1 Alders- og kønsfordeling, udvalgte øer og Danmark

så har modet – og muligheden – til at tage springet

som øbo måske været mindre. Det må konstateres,

at antallet af fastboende på de danske småøer er

faldet med 15,34% siden år 2000 (Se fig.2.).

Men der gemmer sig dog også blandt de 27

småøer enkelte øer, hvor befolkningstallet har

været forholdsvis stabilt. Således har fire af øerne

i år 2014 flere beboere end i år 2000, og for ni af

øerne har befolkningstallet med ganske få udsving

været stabilt.

Man skal være meget forsigtig med at drage

for store konklusioner på tallene for de meget små

øer. Hvis f.eks. en familie med tre børn fraflytter,

så vil det se ud som ud et voldsomt fald i befolk-

ningen, hvad det jo også faktuelt er, men kan ikke

nødvendigvis tolkes som et ø-samfund i krise.

Små udsving må anses som naturlige. Ligesom det

sker i andre lokalsamfund, eks. villakvarterer, så

ændrer husstandenes sammensætning sig over tid.

Helt konkret, når eks. børnene bliver til unge, der

fraflytter for at videreuddanne sig på fastlandet.

Der er to øer, hvis befolkningsudvikling er bemær-

kelsesværdig. Anholt er Danmarks mest isolerede

ø, med tre timers sejlads, og i vinterperioden

endda ikke med forbindelse hver dag. Alligevel er

der tale om et meget stabilt befolkningstal. Og

øen Tunø med en times sejlads og en meget ringe

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

frekvens af færgeafgange har endda oplevet en

befolkningstilvækst.

Hvad der gør, at lige de to øer med svær

tilgængelighed har lykkedes med at stabilisere

befolkningstallet er svært at sige. Men de har det

til fælles, at de har skole på øen. Det er næppe for-

klaringen alene, for i Tunøs tilfælde er andelen af

børn i øens befolkning langt under landsgennem-

snittet. Måske skal forklaringen nærmere søges i

det faktum, at de to øer nok er de danske småøer

med flest turister. Turister skaber arbejdsplad-

ser og ikke mindst er en turist også en potentiel

tilflytter.

Andre øer med lang sejltid er eks. Femø og

Drejø. Her er der tale om en stærkt vigende befolk-

ning, og som vi kan se i alderssammensætningen,

øer, der nærmest kun er beboet af seniorer. Her

er ingen skole og de øer har i sagens natur svært

ved at tiltrække og fastholde børnefamilier.

Aldersfordelingen i de 19 ø-sogne (dæk-

kende 21 øer) viser, at der er tale om en

aldrende befolkning. Aldersgruppen 50+

udgør 66,7% af de udvalgte øer tilsammen.

Til sammenligning udgør samme gruppe

37,2% i Danmark som et hele. Men igen

er der forskel fra ø til ø. På Femø udgør

aldersgruppen hele 91,8% af befolknin-

gen, mens den eksempelvis på Strynø

„kun“ udgør 55,6%. Sidstnævnte har

både skole og børnehave, hvilket

også betyder, at børnene næsten

udgør samme andel af ø-

befolkningen, som samme

Koster

aldersklasser gør på

landsplan.

Gullholmen/Hermanö

Hvad angår

kønsfordelingen på

Styrsö/Donsö

de udvalgte danske øer,

Göteborg

så udgør mænd og kvinder

hhv. 51,8% og 48,2%. På lands-

plan er fordelingen hhv. 49,6% og

50,4%. Altså er der en overrepræ-

sentation af mænd på 2,2% på øerne

i forhold til det danske samfund. Det

Ven

er dog værd at bemærke, at på fem af

øerne er kvinderne i overtal. (Se fig. 1).

Malmö

3.3 Svenske småøer

En opgørelse over svenske øer med færre end

6.000 beboere fra år 2013 udgør 417 øer. Rigtig

mange af disse har kun ganske få beboere.

Vi har valgt at kigge nærmere på tyve svenske

ø-samfund (25 øer) med hensyn til befolkningsud-

viklingen over tid samt alder- og kønsfordeling.

Det største ø-samfund, af de udvalgte øer, er

Styrsö og Donsö, der tilsammen har 2.728 bebo-

ere. De to øer ligger i Gøteborgs skærgård. Den

mindste ø i udvalget er Kallsö med 17 beboere

beliggende i det sydøstlige Sverige. Kallsö har

gennem perioden været nede i en bakkedal, men

er kommet fint op i igen. I år 2000 havde øen 22

beboere. Befolkningstallet faldt drastisk til fem

personer i 2007, men har siden rettet sig op igen,

så der i 2013 er 17 beboere.

Kurven (fig. 3) ligner den danske i den for-

stand, at befolkningstallet i begge tilfælde er på

det højeste i 2003-2004, og derefter er dalende.

Men den procentvise tilbagegang for perioden er

noget mere nådig i det svenske tilfælde. Her er der

tale om en samlet tilbagegang i befolkningen på

4,31% for de udvalgte øer. Fire af øerne er steget i

befolkningstal siden år 2000. De øvrige øer er, med

Hindersön

Holmön

Norderön

Ulvön

Hemsön

enkelte undtagelser, sluppet med mindre fald i

befolkningen.

I tabellen med rådata i bilagene, har vi også

noteret ud for hver enkelt ø om den betjenes af en

gratis eller betalingsfærge. Der kan ikke konstate-

res nogen sammenhæng mellem befolkningsud-

vikling og hvorvidt om færgen er gratis eller ej.

På grund af princippet om sekretess er det ikke

muligt at lave samme direkte sammenligning mel-

lem de udvalgte øers aldersprofil og gennemsnit-

tet i det svenske folk, som i den danske statistik.

Og dog, det kan lade sig gøre på nogle af øerne.

Her kan vi konstatere, at Blidö (598 indbyggere)

i år 2013 har den største andel af seniorer i sin

befolkning. 67,70% af befolkningen er 50+ år. Om-

vendt er Norderön (133 beboere) den ø, der har

den yngste aldersprofil. Her udgør aldersgruppen

50+ år „kun§ 42,77%. På de udvalgte øer i fig. 4

udgør gruppen af 50+ år sammenlagt 54,27 %. Til

sammenligning udgør aldersgruppen 50+ år 37,59

% af det samlede svenske folk. Til sammenligning

udgør aldersgruppen 50+ år 37,59% af det samlede

svenske folk.

Mændene udgør 51,70% af beboerne på de ud-

valgte øer, kvinderne 48,30%. Da mænd og kvin-

Gräsö

10000

Fig. 3. Kurve over befolkningsudviklingen i Sverige

2000-2013

Ljusterö/Östra Lagnö

Blidö

Möja

Harö/Storö

Ornö

Stockholm

Vinön

Kallsö

Visingsö

Fårö

Fig. 4. Alders- og kønsfordeling, Sverige for øerne Koster,

8000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Styrsö/Donsö, Ven, Blidö, Gräsön, Ljusterö/Östra Lagnö,

Ornö, Visingsö, Hemsön

De udvalgte øer tilsammen

0-9 år

Procent

Hele Sverige

Aspö

Procent

0-9 år

11,79

10-19 år

10,92

20-29 år

13,51

30-39 år

12,53

40-49 år

13,71

50-59 år

12,2

60-69 år

12,19

70-79 år

80-89 år

4,2

90+ år

Mænd

49,92

Kvinder

50,08

9,34%

10-19 år

9,73%

20-29 år

7,37%

30-39 år

8,16%

40-49 år

11,13%

50-59 år

14,46%

60-69 år

20,19%

70-79 år

12,97%

80-89 år

5,41%

90+ år

1,24%

Mænd

52,07%

Kvinder

47,93%

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

der i den samlede svenske befolkning udgør hhv.

49,92% og 50,08%, så er der tale om en mandlig

overrepræsentation på øerne på 1,78%. På fire af

de udvalgte øer er andelen af kvinder større end

mænd.

10000

5000

8000

3.4 Finske småøer

I Finland har vi udvalgt 21 små øer. Den største er

Hailuoto i den Botniske Bugt med 996 beboere i år

2013, den mindste er Nötö med 8 beboere.

Også på de udvalgte finske øer er der samlet set

tale om en vigende befolkning. Fra 4.503 beboere i

år 2000 til 4.262 i år 2013. Ligesom tilfældet med

Danmark og Sverige er der en lille stigning i det

samlede befolkningstal omkring år 2003-2004. (Se

fig. 6).

Befolkningstilbagegangen fra år 2000 til 2013

er på 5,35%. Fire øer er i perioden vokset i antal

beboere. De øvrige øer er med enkelte undtagelser

sluppet med en beskeden tilbagegang. De fire øer

i vækst har det tilfælles, at de er storby-nære, har

relativ kort sejltid og tre af dem har skole på øen.

Igen gør princippet om sekretess eller diskretion

det vanskeligt at få et fuldstændigt overblik over

aldersfordelingen på de udvalgte finske øer. Men

man har dog givet en mulighed for at tegne en

aldersprofil på de 21 øer tilsammen. (Se fig. 5).

Her kan vi konstatere at aldersgruppen 50+

år udgør 52,50% af ø-befolkningen. På grund af

sekretess-princippet kan vi kun på seks af de 21

øer få indblik i den fulde aldersprofil. Blandt dem

har Houtskär den højeste andel af 50+ år, nemlig

59,94 %, mens Skärlandet har den laveste, 51,40

%. Aldersgruppen 5o+ på de samlede udvalgte øer

udgør 52,50%. Til sammenligning udgør alders-

gruppen 50+ år i den samlede finske befolkning

40,45%. Altså har beboerne på de udvalgte finske

6000

4000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

4000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Fig. 6. Kurve over befolkningsudviklingen i Finland 2000-

Hailuto

Kurve over Sveriges, Danmarks og Finlands befolknings-

udvikling

2013

Bergö

Vaajasalo

øer tilsammen den yngste aldersprofil af de tre

lande .

Også på de finske øer er mændene overre-

præsenteret. På de udvalgte øer udgør mændene

52,06% af befolkningen, mens kvinderne udgør

47,94%. Til sammenligning udgør mænd og kvin-

der hhv. 49,00% og 51,00% (år 2009) i den sam-

lede finske befolkning. På fem af øerne er andelen

af kvinder større end andelen af mænd.

Lintusalo

Lamposaari

Brändö

Palva

Ruotsalainen

Korpo/Kyrklandet

Orslandet

Houtskär

Utö

Simsalö

Nötö

Rosala+Hitis Sveaborg

Högsåra

Skärlandet

3.5 Tendenser og forskelle landene

imellem

Med de forbehold, der må tages i forhold til den

svenske og finske statistik, hvor vi ikke alene,

mere eller mindre tilfældigt, har udvalgt et meget

lille udsnit af de mange øer, der findes, men hvor

også sekretess-hensyn forhindrer et fuldt indblik

i aldersfordelingen, så tegner der sig alligevel et

billede. Et billede, hvor de finske og svenske øer

Helsinki

Kuutsalo

Stor-Pellinge

ligner hinanden mere end de ligner de danske øer.

Forstået på den måde, at befolkningsnedgangen

på de danske øer er markant større end i de andre

lande. Forskellen på de svenske og finske øers

befolkningstilbagegang er marginal.

Selvom aldersgennemsnittet på de finske og

svenske øer er højere end de nationale gennem-

snit, så ser det også ud til at aldersgennemsnittet

på de danske øer er markant højere end i de andre

lande. Fælles for alle tre landes øer er, at alders-

gruppen 20-29 år er stærkt underrepræsenteret.

Det er ikke overraskende. De fleste i den alders-

gruppe er under uddannelse og må derfor oftest

fraflytte deres ø.

Den særligt interesserede læser kan med fordel

fordybe sig i bilag med de statistiske rådata.

De udvalgte øer tilsammen

0-9 år

Procent

Hele Finland

0-9 år

Procent

11,04%

10-19 år

10,94%

20-29 år

12,46%

30-39 år

12,79%

40-49 år

12,32%

50-59 år

13,64%

60-69 år

13,74%

70-79 år

7,99%

80-89 år

4,29%

90+ år

0,79%

Mænd

49,00%

Kvinder

51,00%

8,99%

10-19 år

9,85%

20-29 år

7,25%

30-39 år

9,13%

40-49 år

12,27%

50-59 år

16,94%

60-69 år

18,25%

70-79 år

10,25%

80-89 år

6,05%

90+ år

1,01%

Mænd

52,06%

Kvinder

47,94%

Fig. 5. Alders- og kønsfordeling, Finland. Aldersgrupperne er fra år 2014, kønsfordelingen er fra år 2009

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Om jobskabelse

og erhvervsudvikling

Omø fortalte Helene Gerup om et dansk eksempel

på jobskabelse fra Omø og Agersø, hvor der både

dyrkes tang og landes „vild“ tang. Sidstnævnte

kan kun gøres som bifangst, da man ikke må fiske

målrettet efter tang. Tangen tørres og pakkes og

afsættes bl.a. til restauranter. Håbet er at man med

udvikling af tangprodukter ikke bare kan skabe

nogle spændende ny produkter, men også at det

kan medvirke til at styrke det trængte fiskerier-

hverv på de to øer.

Et andet tiltag, der er under planlægning, er

salg og distribution af fisk lokalt. I dag sendes

fisken den lange vej til Hvide Sande i Vestjylland

til salg på auktion, for derefter at blive sendt hele

vejen tilbage igen for eks. til fiskehandleren på

Roskilde torv. På Omø indrettes faciliteter, så

fisken kan flås og renses for at blive solgt lokalt.

Det vil både give forbrugeren friskere fisk, være

miljømæssigt mere bæredygtigt, og måske endda

være en bedre forretning. Ligesom det skaber job

på øen.

4.1 Workshop på Hven

Over tre dage i oktober fik Hven besøg af 20 øboe-

re fra Danmark, Finland og Sverige, der var samlet

for at diskutere jobskabelse på de små øer. Der var

ikke tid til at lege turist, selvom der er masser af

tilbud til turister på den lille ø. Spisesteder, caféer,

museum og 500 sengepladser. Vandrehjemmets

54 sengepladser er allerede udsolgt for sommeren

2015. Men Hven er ikke kun turisme. Bemærkel-

sesværdigt er det, at i følge en analyse Hven Byalag

har foretaget af kompetencer og erhvervsstruk-

turer på øen, så er der 70 aktive virksomheder,

hvoraf de 11 drives af øboere under 30 år. De små

virksomheder er en vigtig del af fundamentet i den

lokale økonomi på øen med 368 beboere.

Udover at være kendt som hjemsted for Tycho

Brahe i det 16. århundrede, så er Hven senest

blevet kendt for god whisky, og workshoppen blev

netop afholdt på konferencecenter Backafallsbyn,

der også huser „Spirit of Hven“, øens whiskydestil-

leri. Målet var at diskutere udfordringer, erfaringer

og muligheder i forhold til at skabe jobs på de små

øer. Deltagerne havde erfaringer indenfor turisme,

landbrug, IT, servicefag, konsulentvirksomhed,

erhvervsudvikling, mv.

En finsk undersøgelse fra 2011 viser, at i

starten af 1990´erne var mere end halvdelen af de

finske øboere beskæftiget i den primære produk-

tion. I år 2010 var det faldet til en fjerdedel af be-

folkningen. Undersøgelsen viser, at servicefagene i

år 2010 udgjorde over 50% af jobsene på de finske

øer, og at øboere i den arbejdsdygtige alder i 36%

af tilfældene var beskæftiget på øen, mens resten

var pendlere. Det er ikke sikkert, at de tal direkte

kan overføres til de andre lande, men der er tale

om en tendens, der i høj grad er genkendelig i både

Danmark og Sverige.

Et gennemgående tema på workshoppen blev

en diskussion af det vigtige i at kortlægge kompe-

tencer og erhvervsstrukturer på øerne med hen-

blik på at styrke samarbejde og netværksdannelse.

Samt at inddrage deltidsøboerne, der ofte har

kvalifikationer, der kan komplementere de fastbo-

ende i bestræbelserne på at styrke jobskabelse og

erhvervsudvikling på øerne.

Fuld service for lystsejlere i den finske

skærgård

Anders Fagerlund fra den finske ø, Nagu, har en

drøm og et mål. Han drømmer om at Nagu inden

for tre år vil have 10% flere beboere, så øen bliver

hjem for 150 aktive borgere og skatteydere. Selv

er han godt i gang med sit bidrag til den udvikling.

I år 2013 etablerede han Nagu Marina Ab, der

vinteropbevarer og reparerer fritidsbåde, og næste

skridt er at tilbyde „full service“ for de mange lyst-

sejlere i den finske skærgård. Idéen er at tilbyde alt

lige fra vinteropbevaring og klargøring, til at rykke

ud, når der er brug for reparation til havs. Lystsej-

lerne har ofte få ugers ferie til rådighed, og de skal

udnyttes til sejlads og afslapning. Derfor er forret-

ningsidéen, at man kan betale sig fra meget af det

praktiske ved at være sejler og i stedet nyde ferien

med familien. Nagu Marina beskæftiger i dag 7

4.2 Erhvervshistorier

Men workshoppen var også en lejlighed til at

fortælle om eksempler på jobskabelse. Her følger

nogle eksempler.

Tang og fiskeforarbejdning på danske øer

Kystfiskeri fra små fartøjer er generelt et trængt

erhverv i Danmark, og blandt de 27 små øer er

der kun et aktivt erhvervsfiskeri fra 8-9 øer. Fra

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Whisky-eventyret startede som en måde at udvide

sæsonen på. Henrik og Anja, der har rødder på

Hven, overtog hotel og konferencecenter Backa-

fallsbyn, men ønskede at fastholde arbejdskraften

hele året og søgte derfor at knytte supplerende

virksomhed til den ellers meget sæsonbetonede

aktivitet. Det blev produktion af whisky, og siden

vodka, gin og akvavit, og det i en så stor stil, at det

i dag sælges i store dele af verden. Hele processen

foregår på Hven, og der er tænkt på hver en detalje

i forhold til miljømæssig bæredygtighed. Selv glas-

set til flaskerne er økologisk certificeret. Henrik

har en baggrund som kemiker og laboratoriet på

destilleriet bruges af whiskyproducenter fra hele

verden til kvalitetskontrol af produkter. „Spirit of

Hven“, som whisky-virksomheden hedder, er mere

end i en forstand dækkende. På øen er der 30 an-

satte, og parret bag de gyldne dråber fastholder, at

det skal være en ø-virksomhed. Selvom det sikkert

logistisk ville være klogere at vækste på fastlandet,

så skal det være en Hven-virksomhed.

øboere, og forventningen er at man inden for få år

vil beskæftige op til 10-12 personer. Arbejdsplad-

ser er der brug for, hvis flere skal fristes af ø-livet,

og netop bådebyggeri og service for lystsejlere er et

erhverv, der naturligt kan placeres på en ø.

Callcentre i den stockholmske skærgård

Pia Södergren fra den svenske ø, Harö, har været

med fra starten, da der i år 1999 blev etableret

callcentre for Stockholm Politi på øerne i den

stockholmske skærgård. Når man i Stockholm rin-

ger til, hvad der svarer til 114 i Danmark, så bliver

telefonen passet fra øerne. Det er ikke en alarm-

telefon, men bruges i mindre alvorlige tilfælde.

Initiativet blev i sin tid taget, da en række offent-

lige jobs blev nedlagt på øerne, og især kvindelige

øboeres beskæftigelse blev truet. I dag arbejder ti

øboere på Sandhamn, med godt 100 beboere, for

Stockholms Politi. Men politiet var ikke først på

pletten, allerede i 1992 etablerede Taxi Stockholm

sin telefoncentral i skærgården, og tidligere har et

forsikringsselskab haft sin kundesupport på øerne.

Så da politiet etablerede sig, var der allerede arbej-

det med kompetenceudvikling af arbejdsstyrken

indenfor den type virksomhed. Et eksempel på, at

internet og telefoni kan ophæve den geografiske

„barriere“ for beskæftigelse, der kan være forbun-

det med at bo på en ø.

4.3 Mikrofonde

Workshoppen diskuterede også de udfordringer

der kan være med at lånefinansiere opstart eller

udvikling af virksomhed. Små virksomheder på øer

kan have svært ved trænge igennem selv med gode

forretningsidéer. Ihvertfald er der eksempler fra

Danmark, hvor der alene gives afslag på lånefinan-

siering fordi virksomheden har adresse på en lille

ø. Så da Ulla Herlitz fra Styrsö holdt oplæg om de

svenske mikrofonde var det til stor inspiration.

Ulla Herlitz repræsenterer „Hela Sverige ska

leva“ – en slags landsdækkende landdistriktsor-

ganisation, der sammen med Coompanion og de

„alternative“ banker Ekobanken og JAK banken

har grundlagt Mikrofonden for social økonomi og

lokal udvikling. Fonden fungerer som paraply for

regionale mikrofonde. Disse fonde kan gå ind og

stille lånegarantier, når et projekt stiller i banken

Whisky på Hven

Når nu workshoppen foregik på Hven, så kommer

man ikke uden om produktionen af whisky og

anden spiritus på øen. En virksomhed, der nok er

i en helt anden liga end de fleste ø-virksomheder.

for at søge lån, ligesom det også er hensigten, at

de skal kunne tilbyde mellemfinansiering, når et

projekt eks. har et tilsagn om EU-støtte, som først

kan udbetales, når projektet er afsluttet. Det sær-

lige ved mikrofondene er, at de i deres vurdering

også lægger vægt på projekternes sociale karakter

og den lokale forankring. Altså vurderer projektets

betydning for lokalsamfundet. Mikrofondene er et

nødvendigt alternativ til Vækstfonden (på svensk:

ALMI) som udelukkende har fokus på større virk-

somheder og alene på forretningsplanen. Mikro-

fondene opererer med en vis risikovillighed, men

tager også en rente på typisk 3,5%.

Bag hele idéen om mikrofonde ligger også en

„filosofi“, at en vis del af den kapital, som borgerne

har rådighed over i et lokalsamfund, også bør

investeres lokalt. Eventuelt i lokale udviklingssel-

skaber. Ulla tegner et regnestykke på en landsby

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

med 600 beboere. De vil typisk have 78 mio. kr.

som indestående i banker og andre værdier. Hvis

blot ti procent af disse midler investeres lokalt, så

vil 7,8 mio. kr. komme ud og arbejde lokalt.

Om bosætningsarbejde

og ø-branding

4.4 Anbefalinger fra workshoppen

Som det sidste på workshoppen blev deltagerne

bedt om at tænke stort og kreativt og give anbefa-

linger på hvad der kan gøres på tre niveauer for at

styrke jobskabelse og erhvervsudvikling: I ø-sam-

fundene, i ø-foreningerne og på politisk niveau.

Her er anbefalingerne fra workshoppen.

Hvilke initiativer kan tages lokalt i ø-samfun-

dene for at fremme jobskabelse og erhvervs-

udvikling?

• Kortlægge kompetencer, erhvervsstrukturer og

potentialer i ø-samfundet

• Inkludere seniorer og deltidsøboere og gøre

brug af deres ressourcer

• Danne udviklingsforeninger/selskaber

• Vove at investere lokalt

• Kæmpe for den offentlige service og sikre sig

at offentlige opgaver løses i samarbejde med

ø-virksomheder

• Lægge lokale udviklingsplaner, men med en

stærk bevidsthed om, hvad de skal bruges til

• Huske kulturtilbud til turister – for at være et

attraktivt turistmål

• Erhvervsnetværksdannelse – virksomheder

skal i højere grad se hinanden som partnere

frem for konkurrenter

• Opkøbe ejendomme og udlægge dem til er-

hverv eller indslusningsboliger

• Inddrag unge mennesker i forenings- og udvik-

lingsarbejde

Hvilke initiativer kan ø-foreningerne tage for at

styrke jobskabelsen og erhvervsudvikling?

• Lobbye for bedre rammebetingelser, eks. færge,

fiber, finansiering og for anerkendelse af vær-

dien af deltidsarbejdspladser

• Gå i spidsen for analysearbejde af ø-samfunde-

nes kompetencer, potentialer og behov. Kort-

lægning af eksisterende erhvervsstrukturer.

• Tilbyde kurser i projektsamarbejde og kommu-

nikation

• Arbejde for at forvaltning af lokale ressourcer

og opgaveløsning foretages lokalt

• Til stadighed styrke ø-foreningens adgang til

beslutningstagere

• Tilbyde uddannelse og mentorordninger

Hvilke initiativer kan og bør tages national-

politisk for at fremme jobskabelse og erhvervs-

udvikling?

• Anerkende færgen som øboeres landevej, dvs.

anerkende nødvendigheden af en vis kvalitets-

standard og en prispolitik, der ikke hæmmer

udviklingen

• Positiv særbehandling af øboere kan stille

øboere og „fastlændinge“ lige

• Erkende at uden helårssamfund mister øer og

skærgård attraktivitet som turistmål

• Være fleksible i fortolkning af lovgivning, når

den ikke giver mening i de små samfund, eks.

strand- og kystbeskyttelse.

• Påbud om offentligt udbud bør der kunne

dispenseres fra (bagatelgrænse)

• Sikre adgang til lånefinansiering, evt. med

inspiration fra den svenske mikrofonds-model

• Politikere og embedsmænd skal opkvalificeres i

deres viden om øer og skærgård

5.1 Workshop på Femø

I november, 2015, deltog 24 øboere fra de tre

lande i en workshop på Femø om „Bosætnings-

arbejde og ø-branding“. Femø ligger i Lolland

kommune, og er, som tidligere nævnt, en ø, der er

faldet markant i antal beboere gennem årene og

som har et meget højt aldersgennemsnit. Alligevel

fremstår øen meget velholdt. På Femø værdsættes

de mange deltidsøboere, der både bidrager til øens

sociale liv, men som også sætter en ære i at vedli-

geholde de gamle huse. Mange tilflyttere på Femø

er startet som deltidsøboere.

mange ejendomme en bopælspligt. Den danske

bopælspligt dispenseres der dog flittigt for.

At vælge et ø-liv har ofte den konsekvens, at

man må ernære sig med flere små jobs eller egen

beskæftigelse. Derfor vil der tit være tale om små

husstandsindkomster, og så kan det være svært at

erhverve sig bolig på de øer, der er særligt efter-

tragtede af fritids-øboere.

5.3 Eksempler på bosætningsarbejde og

ø-branding

Deltagerne i workshoppen var en skøn blanding af

„ildsjæle“ og aktive i beboerforeninger. Hver havde

deres erfaringer og holdninger til bosætningsar-

bejde. Her er et udpluk.

5.2 Landenes forskellige udfordringer

Hvor man i Danmark på de fleste øer kan købe et

fornuftigt hus for mellem en halv og en hel million

kr. så er det anderledes i især Sverige. Det er så at-

traktivt at erhverve sig et fritidshus i skærgården,

at ejendomspriserne er i et leje, hvor potentielle

tilflyttere har svært ved at følge med. Særligt i den

storbynære skærgård er denne tendens tydelig.

Langs f.eks. den svenske vestkyst købes ejendom-

mene især af norske velhavere. Også i Finland er

der er øer, hvor efterspørgslen på fritidshuse er

særlig stærk. I Danmark er ejendomsmarkedet

ikke lige så åbent, idét udenlandske statsborgere

ikke kan købe fritidshuse og i teorien har vi på

Nationale bosætningskampagner for øer i

Danmark

Sammenslutningen af Danske Småøer ser det som

en af sine naturlige opgaver løbende at promovere

ø-livet. To gange har organisationen arrangeret

bosætningskampagner for alle de 27 små øer. Den

seneste, „Bliv Øbo“, løb af stablen i 2012. Værktø-

jerne var blandt andet tilflytterhistorier, plakater,

pressearbejde og kampagnehjemmesiden www.

blivoebo.dk. Kampagnen kulminerede med events

i København, Århus og Odense efter devisen „øbo-

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

hjemmeside er vigtige værktøjer til at fortælle om

livet på Fejø. I dag er strategien ikke så meget at

„prædike“ om det gode ø-liv, men snarere at tilbyde

rådgivning om jobs, bolig, opstart af virksomhed,

mv. Sloganet er „Lad os hjælpe med at opfylde

jeres ø-drøm!“

Er vi ikke synlige, findes vi ikke

John Wrede fra Brändö kræver en nærmere præ-

sentation. Brändö kommune er en del af Ålands-

øerne, der er igen en del af Finland, men som har

udstrakt selvstyre. På Ålandsøerne værner man

i særlig grad om svensk kultur og sprog. John er

kommunaldirektør i Brändö kommune med be-

skedne 480 borgere. Det imponerer at høre John

fortælle om den høje service og de mange institu-

tioner en så lille kommune kan tilbyde.

At ikke alle tilflyttere faldt til affødte overvejelser

om man havde oversolgt historien om det gode

ø-liv.

På Fejø har man energien til igen at gøre et ak-

tivt stykke bosætningsarbejde. Facebook og øens

erne kommer til storbyen“, hvilket gav en masse

mediedækning og mange interesserede besøgende.

Efterfølgende fulgte flere af øerne op med åben

ø-arrangementer, hvor erfaringerne med hensyn

til interesse var mere blandet.

Selvom man har et budget til kampagnemate-

riale, så er det også et hårdt arbejde at afvikle en

sådan kampagne. Der bliver trukket store veksler

på det frivillige arbejde. Men det gav en god gejst

øerne imellem og man skal måle effekten af en

sådan kampagne på den lange bane. Øerne får

positiv omtale og bliver synlige. Måske giver det en

øget turisme, og en turist er en potentiel tilflytter.

Støt tilflytteres drøm

Kirsten Sydendal fortalte om sine erfaringer

med lokalt bosætningsarbejde på Fejø. I år 2000

startede en bosætningsgruppe op på Fejø, som

var god til at skabe omtale og opmærksomhed.

De arrangerede åben ø-arrangementer og tilbød

interesserede at møde øboerne som privatperso-

ner, så man kunne høre om ø-livet. Det fik en stor

medieomtale, men set i bakspejlet, så var det mere

en omtale af initiativet og ikke så meget fortællin-

gen om muligheden for at bo på Fejø. Men det gav

tilflyttere. Tilflytningen toppede i 2003-2004, men

så vendte det. En fraflytning tog til, også øboere

bliver skilt eller mister deres arbejde og de aktive i

bosætningsarbejdet mistede nok lidt af energien.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

kan man „brande“ ø-livet nok så meget. De ba-

sale vilkår skal være i orden ellers er det svært at

tiltrække eller fastholde beboere. Alligevel beslut-

tedes følgende anbefalinger på workshoppen.

Hvilke initiativer kan tages lokalt i ø-samfund-

ene for at styrke bosætningen?

• Tage kontrol over ejendomsmarkedet

• Danne lokalt styrede boligselskaber med udlej-

ningsboliger

• Etablere prøve/indslusningsboliger

• Styrke lokale beboerforeninger og nævn og

deres høringsret, skabe en „øens stemme“.

• Søge indflydelse i og dialog med den kommu-

nale planlægning

• Stifte selskaber, der skaffer kapital og opkøber

ledige huse

• Påvirke de lokale myndigheder for lempeligere

regler

• „Boligbank“ på internet

• Integrere deltidsøboere i ø-samfundet og se

dem som en ressource og som potentielle

fuldtids-øboere

• Tag godt imod nye beboere også deltidsøboere

• Bedre brochurer/kampagnemateriale, der ikke

bare signalerer sol og sommer, men fortæller

den „ærlige“ historie

• Mere unikke og attraktive boliger

Hvilke initiativer kan ø-foreningerne tage for at

styrke bosætningen?

• Påvirke politikerne til at særbehandle øboere

positivt (jf. §174 Lissabon-traktat)

• Inspirere de lokale ø-foreninger til at stifte ud-

viklings- andels- og boligforeninger (drejebog/

best practise)

• Drejebog i hvordan man sikrer sig bestemmel-

sesret og bopælspligt

• Retten til at bo i sommerhus hele året (dansk/

finsk ønske)

• Kortlægning af tilflytning (også fraflytning),

hvorfor, motiver, familiestrukturer

• Analyse af, hvad der skal til for at folk vil flytte

ud på øerne

Hvilke initiativer kan tages national-politisk for

at styrke bosætningen?

• Få landspolitikere til at møde øboere og opleve

ø-virkeligheden

• Adgang til alternativ finansiering (eks. mikro-

fonde)

• Søge dialog med politikere om lovgivningens

påvirkning af ø-samfund (eks. strandbeskyt-

telse)

• Værne om offentlige jobs og tilbud – kort og

godt sikre basisvilkårene for et helårsliv på de

små øer

I Brändö har de målet, at de i år 2023 skal være

mindst 630 beboere. Kommunen skal være synlig

på alle platforme efter devisen „Syns vi inte, finns

vi inte“. Målgruppen som kommunen går efter er

veldefineret, idét man søger svensktalende tilflyt-

tere eller i det mindste nye øboere, der er villige

til at lære svensk. For at kunne købe fast ejendom

skal man først opnå „hembygdsret“. Man skal først

bo som lejer i fem år før man opnår den ret.

er standard for svenske lejeboliger. Den lokale

beboerforening er sammen med private øboere

aktieejere i boligselskabet.

Hans understreger, at når det handler om at

styrke bosætningen på øerne, så er det vigtigt, at

vi også lærer vores børn at værdsætte ø-livet. Som

det er i dag, så forberedes de unge i uddannelsessy-

stemet til et liv i de store byer. Der er „nedarvede“

kundskaber og værdier på de små øer, som fortje-

ner at blive værdsat og bevaret.

Værn om ø-kundskaber

Øen Koster i Sverige er et samfund bestående af

to øer, der tilsammen har 327 beboere. Hans Aren

fortalte om, hvordan man lokalt har „taget magt“

om ejendomsmarkedet, idét øboerne har stiftet

et boligselskab med lejeboliger (se ovenstående

billede), hvor der er bopælspligt, hvilket ellers ikke

5.4 Anbefalinger fra workshoppen

Det viste sig på workshoppen, at temaet „Bosæt-

ningsarbejde og ø-branding“ hurtigt bliver til en

mere overordnet diskussion om basisvilkår for

et liv på øerne. For uden en fornuftig færgeplan,

adgang til job, uddannelse, ældreservice, mv., så

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Konklusioner og

betragtninger over processen

Et projekt som det nærværende kan der drages

mange konklusioner af. Men de nye spørgsmål

der opstår på baggrund af projektet er jo faktisk

mindst lige så spændende og vigtige.

Befolkningen på øerne

At antallet af beboere på de små øer i alle tre lande

er vigende er ikke en overraskende konklusion.

Det har jo været en præmis for hele projektet, at

de tre ø-foreninger oplever et pres på ø-befolk-

ningen. Med alle de forbehold, der skal tages med

hensyn til især de statistiske data fra Sverige og

Finland, så er det alligevel overraskende så stor en

forskel på befolkningsudviklingen, der er mellem

de danske småøer på den ene side og de svenske og

finske øer på den anden side. Det ville være oplagt

at tro, at i et lille land som Danmark, hvor der

sjældent er langt fra periferi til bycentre, så kunne

potentialet for en mere stabil ø-befolkning være

til stede. Alligevel er den procentvise tilbagegang

i befolkningstallet langt større på de danske øer.

Samtidig kan der også konstateres et markant

højere aldersgennemsnit på de danske øer.

Hvad er årsagen til denne forskel? Kan det

være, at ø- og landdistriktskulturen er stærkere

og måske mere uspoleret i de store lande, Sverige

og Finland? At man har været bedre til at bevare

arbejdspladserne og uddannelsesinstitutioner

i Sverige og Finlands landdistrikter? Det har vi

ikke fundet et svar på – blandt andet fordi denne

markante forskel først er blevet åbenbar sidst i

projektperioden.

Man skal dog være varsom med at tegne et alt

for dystert billede. Man kommer ikke uden om, at

den urbane livsstil har en stor tiltrækningskraft

i alle lande, på især yngre mennesker. Også fordi

det er i de større byer uddannelsesinstitutionerne

(og de fleste arbejdspladser) ligger. Når vi ser på

Danmark, så er gennemsnitsalderen i København

f.eks. 35,9 år, mens den i den typiske landdi-

striktskommune på ca. 50 år. Ifølge en forsker i

befolkningsudvikling, Peter Phillip Stephensen, så

er der tale om en global megatrend, at de unge og

især de unge piger trækkes modbyerne.

Men der er også en modsat trafik. I Danmark

er der lavet undersøgelser, der viser at der sker

en tilflytning til landdistriktskommuner. At der

er borgere, der ser en værdi i at flytte „på landet“.

På den danske ø Fur (809 beboere) er der lavet en

analyse af tilflytning og fraflytning, som viste at

der faktisk flyttede flere til øen end fra øen. Når

det så ikke viser sig som en befolkningstilvækst, så

er en af de vigtige årsager ren „biologi“. Med et så

højt aldersgennemsnit, som der er tale om på de

små øer, så giver det sig selv at fødselsraten er lav.

Og med så mange seniorer i et lokalsamfund, så vil

frafald af borgere på grund af dødsfald være større

end i et gennemsnitligt „normalsamfund“. Altså

skal tilflytningen være af en betydelig størrelse for

at opveje det naturlige frafald af borgere.

Et af de spørgsmål, som det ville have været

spændende at få afklaret er om den vigende

befolkning på de små øer er mere markant end i

landdistrikter generelt. Det kan være et spørgsmål

man kunne søge svar på med afsæt i nærværende

projekt.

Vi kan konstatere, at for alle tre landes ved-

kommende, så er det kendetegnende, at mænd

er overrepræsenterede i de små ø-samfund, på

nær enkelte undtagelser. Projektet er desværre

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

ikke gået i dybden med denne skævhed, men har

konstateret, at det er et alment fænomen i land-

distrikterne. Det skal dog som et lille kuriosum

nævnes, at af de i alt 44 deltagere, der har deltaget

i projektets workshops, så har 27 været kvinder,

mens 17 var mænd.

Virksomheder på de små øer er oftest meget små,

og det kan være svært at lånefinansiere til opstart

eller udvidelse af virksomhed. Det svenske tiltag

med etablering af mikrofonde, der kan mellemfi-

nansiere, stille bankgaranti eller give mikrolån ser

vi som et eksempel, der kan inspirere Danmark og

Finland.

Jobskabelse og erhvervsudvikling

Når det handler om at skabe private virksomheder

på øer, så afhænger det naturligvis af enkeltperso-

ners idéer og virkelyst. Mange undersøgelser viser,

at „entrepreneurship“ lever i bedste velgående i de

små ø-samfund. De fleste øboere vil nikke gen-

kendende til, at man ofte, i mangel af tilgængelige

jobs, selv må skabe sig en levevej. Den iværksæt-

ter-ånd bør understøttes.

Vi har allerede tidligere i rapporten listet de

mange anbefalinger op, hvad angår dette tema.

Her vil vi fremhæve de anbefalinger der blev lagt

mest vægt på.

• At kortlægge og analysere kompetencer, er-

hvervsstrukturer og potentialer i ø-samfundet.

At lægge udviklingsplaner, men med en stærk

bevidsthed om, hvad de skal bruges til.

• Sikre at forvaltning af ressourcer og opgaveløs-

ning foretages i samarbejde med lokale aktører.

• At infrastruktur som færge, mobiltelefoni og

fibernet er så optimal som mulig. Ikke kun af

hensyn til erhverv, men i lige så høj grad af hen-

syn til potentielle tilflyttere. En optimal adgang

til internet betragtes som en selvfølgelighed på

linje med vand i hanen og elektrisk lys.

• Fleksibilitet i fortolkning af lovgivning. Være

bevidst om, at den ikke altid giver mening i små

ø-samfund. Eksempelvis strand- og kystbeskyt-

telse.

Bosætningsarbejde og ø-branding

Dette tema viste sig at blive meget bredt. En for-

udsætning for helårsbeboelse på de små øer er jo,

at de basale vilkår er til stede. Det vil sige en pas-

sende færgeservice, adgang til velfærdsydelser som

ældrepleje og børnepasning og stadig vigtigere, at

mobil- og bredbåndsdækning er optimal.

En særlig udfordring er der på visse svenske

øer, hvor ejendommene er så eftertragtede som

fritidsboliger, at priserne er i et leje, så en familie

med en almindelig husstandsindkomst har svært

at etablere sig. Derfor er et svensk ønske i højere

grad at tage kontrol med ejendomsmarkedet. For

eksempel ved at etablere lokalt styrede boligsel-

skaber og eventuelt prøveboliger til familier, der

ønsker at snuse til ø-livet før det endelige spring

tages.

Deltidsøboere skal tages godt imod, og de skal

ses som en ressource og er potentielle fuldtidsøbo-

ere. Det samme er turister, men det er vigtigt i sin

markedsføring af ø og ø-liv, at man er ærlig og ikke

tegner et romantisk skønmaleri af ø-livet.

Betragtninger over processen

Projektet har bestået af to elementer. At kunne

møde andre øboere fra andre øer og fra andre

lande til gensidig inspiration har været højt prio-

riteret. Men det har ikke været uden udfordringer.

Vi har klaret os på dansk og svensk, men har også

måtte konstatere, at ikke alle deltagere har haft

nemt ved at forstå nabosproget. Ville løsningen

have været at bruge engelsk som workshop-sprog?

Hvis vi havde gjort det, så ville vi have udelukket

de, der ikke er gode til engelsk. Men vi har oplevet

at de fysiske møder og workshops er berigende,

inspirerende og meget gavnlige for erfarings-

udvekslingen øboere og ø-foreninger imellem. I

erfaringsudvekslingen ligger en læring - hvordan

gør de i andre ø-samfund – og gode idéer til „best

practise“ videregives både på lokalt ø-plan og på et

politisk plan i forhold til kommunal og nationalt

niveau.

Det andet element i projektet – nærværende

rapport og analyse – har givet ny viden om befolk-

ningsudvikling og demografi. Den samlede analyse

– ikke mindst med de statistiske oplysninger og

den sammenligning, der på dette grundlag kan

laves de tre nationer imellem, er et godt redskab

for hver organisation i vores arbejde fremover.

Når man ser tilbage, så vil der altid være noget,

man ville have gjort anderledes. I opstarten af

projektet skulle vi have været meget hurtigere til

at få lagt et program for workshops´ene. Og det

ville have været en fordel at have haft adgang til

de statistiske data langt tidligere i processen. Men

det har vist sig vanskeligt, især har det været en

udfordring at skaffe finske data. Kun med den

finske ø-forenings særlige indsats er det lykkedes

at skaffe brugbare data.

Vores projekt har helt sikkert været med til at

smede de tre nordiske ø-foreninger tættere sam-

men. Men vi har også oplevelsen af: „Hvor er vi

forskellige og hvor har vi meget til fælles“. Nærvæ-

rende projekt vil ø-foreningerne kunne bruge i det

videre arbejde, og helt konkret ligger der jo nogle

anbefalinger fra workshopdeltagerne til ø-forenin-

gerne, som der kan arbejdes på.

Som det tit er med denne type projekter, så

finder man lige så mange nye spændende spørgs-

mål man ønsker at fordybe sig i, som man finder

svar. Projektet her har givet en ny basisviden, som

vil gøre at ø-foreningerne er bedre klædt på til det

fremtidige arbejde for levende helårssamfund på

de små øer.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

English summary

The larger cities in the Nordic countries are grow-

ing rapidly and particularly the younger genera-

tions are moving to the big cities instead of living

in the more rural areas. This is the general ten-

dency in a nutshell. Furthermore, this tendency

seems to be predominantly noticeable in the small

island communities – or is it? This is among the

main questions that the project „Next Stop – Small

Islands“ seeks to investigate and evaluate.

The partners behind the project are:

Sammenslutningen af Danske Småøer, Denmark

Skärgårdarnas Riksforbund, Sweden

Finlands öar RF – Suomen Saaret RY, Finland

The partners in this report are special interest

organizations for the small island communities

in the three countries. The project „Next Stop –

Small Islands“ is supported by Nordregio´s Nordic

Demographic Program and focuses on two main

areas of interest:

• Job Creation and Business Development

• Working for Settlement and Island Branding

The project investigated these two areas using

workshops and analysis. The workshops consisted

of inhabitants from small island communities

sharing experience and knowledge. This was

followed by an analysis of the demographic devel-

opment, including age and gender parameters of

small island populations.

Small Island Population

It is no surprise that the number of inhabitants

on the small islands in the individual countries

are receding. This project is based on the premise,

that there is a general tendency towards further

pressure on the small island communities. Mind-

ing the more sparse statistically data from Sweden

and Finland, there is however, a surprisingly large

variation on the demographical development in

the participating countries. This is particularly

clear between the Danish small islands on the one

side and the Swedish and Finnish islands on the

other. The obvious assumption would be that a

small country like Denmark, where the distance

from city centers to small rural communities is

relatively small, would have a good potential for

sustaining small island populations. In reality,

the percentual decline in the overall small island

population is far greater on the Danish islands

and it should be noted, that the average age in the

Danish island communities is significantly higher

than in Sweden and Finland.

What causes this difference? Could it be that

the island- and rural culture is stronger and more

intact in Sweden and Finland? It might also be the

case, that Sweden and Finland have been more

successful in sustaining employment and support-

ing educational offerings in these regions?

Clearly, we must remain cautious in order not

to create an image of the situation that is too

gloomy. However, we won’t avoid the fact that the

urban lifestyle has a great pull in most countries

and particularly on the younger generations. Fur-

thermore, this tendency is sustained by the reality

that most educational institutions and a larger

amount of job offerings are situated around the

big cities.

But it has actually been shown through Dan-

ish studies that there is a population migration

towards

rural districts and that there are people

that perceive a great value in moving to „the coun-

tryside“. A study of the population development

on the Danish island of Fur (809 inhabitants)

showed that in fact, more people were settling on

the island then leaving it. However, this won’t be

seen in actual population growth data due to the

fact that the high average age implies a low rate of

birth. With such a high number of senior citizens

in these local communities, the natural decrease

in population numbers will be higher. Moreover,

this implies that the migrations towards the small

island communities must be higher in order to

cope with the natural population declines. With

only a few exceptions, the male population is an

overrepresented group of inhabitants on the small

islands. This includes all three countries.

initiatives of entrepreneurial individuals. Several

studies show that „entrepreneurship“ thrives well

in the small island communities. Most inhabitants

will acknowledge that in the lack of available jobs,

there are more incentive to create new opportuni-

ties though entrepreneurial initiative. This spirit of

entrepreneurship should be supported further.

This rapport will propose concrete recommenda-

tions for this area. These are some highlighted

suggestions from the rapport:

• To map and analyze the capabilities, the busi-

ness environment and overall potential in the

individual island communities. This includes actual

Job Creation and Business Development

In regards to the creation of private businesses

on the islands, it depends a lot on the ideas and

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

plans for development, containing clear objectives

and goals.

• Ensure that the management of resources and

task delegation is coordinated and aligned with

the local stakeholders.

• To ensure that infrastructure such as ferries,

mobile communication and broadband internet

is as optimal as possible. Not only to support

and attract business, but equally, to ensure

satisfactory conditions for newcomers.

• Flexibility in the interpretation of laws. Be

aware of the fact that some laws won’t make

sense in the small island communities e.g.

nature and landscape protection laws.

• The Swedish initiative with the establishment

of micro-funds which provides bank guarantees

and microloans for small businesses and social

projects is an example that can inspire Den-

mark and Finland.

of the property market in these areas. One way of

doing this could be by establishing some locally

managed real estate firms and create some test-

houses for families who wish to test their dream of

living on a small island.

However, it is still important that part-time

inhabitants are well received. Accordingly, they

should be viewed as an important resource and

potential permanent residents. Likewise with

tourists, but it is important that the marketing of

small island communities remain honest and not

exaggerates the romantic vision of a life in a small

island community.

Kilder og links

Danmarks Statistik

Statistiska Centralbyrån, Sverige

Finlands miljöcentral

Befolkningsregistercentralen, Finland

Ministry of Employment and Economy, Finland

Ulla Herlitz, Hela Sverige ska leva

Samt uundværlige input fra de mange deltagere i projektets workshops.

Besøg ø-foreningernes hjemmesider:

Sammenslutningen af Danske Småøer: www.danske-smaaoer.dk

Skärgårdarnas Riksforbund: www.skargardarna.se

Finlands öar RF – Suomen Saaret RY: www.foss.fi

Next Step

This project has been an important part of tighten-

ing the relationship between the three small island

associations. What remains is a distinct feeling of

being quite different, but at the same time very

much the same. This project can be used in the

continuing work being done and there are several

suggestions from the workshops which could be

further evaluated and developed on.

This project revealed some interesting aspects,

but also uncovered new questions that could be

valuable to investigate in the future. This project

has given a new basis knowledge which in turn

will enable the small island associations to better

ensure thriving all-year-communities on the small

islands.

Læs om de svenske mikrofonde på http://www.helasverige.se/kansli/projekt/regionala-mikrofonder

Besøg Nordregio på www.nordregio.se/

Find de danske småøers bosætningskampagne på www.blivoebo.dk

Working for Settlement and Island

Branding

This topic turned out to be quite broad. One of the

key conditions for permanent residence on the

small islands is that the basic needs are met. This

includes an appropriate and regular connection to

the main land as well as access to social services,

daycare facilities and full network coverage for

telecom services.

A particular challenge on certain Swedish

islands, where the properties have a high seasonal

demand causes the price of permanent residence

to reach a level, where ordinary families with an

average income can not establish themselves on

the island. This has created a situation where the

Swedes especially, are considering taking control

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Agersø

Anholt

Askø (inkl. Lilleø)

Avernakø

Baagø

Barsø

Birkholm

Bjørnø

Drejø

Egholm

Endelave

Fejø (inkl. Skalø)

Femø

Fur

Hjarnø

Hjortø

Lyø

Mandø

Nekselø

Omø

Orø

Sejerø

Skarø

Strynø

Tunø

Venø

Aarø

I alt

Bilag (Statistiske rådata)

Befolkningsudvikling på 27 danske småøer 2000-2014

2000

247

164

115

163

617

182

949

110

132

159

1007

392

208

188

215

5386

2001

255

171

117

166

601

172

949

121

141

171

1012

377

199

206

208

5390

2002

251

166

123

173

589

164

945

114

148

177

989

375

203

198

200

5350

2003

253

157

121

177

622

156

939

119

146

193

977

387

216

108

206

204

5414

2004

255

165

119

172

637

149

914

111

150

194

950

372

193

112

212

196

5342

2005

238

161

113

171

620

154

904

108

138

190

948

406

206

112

211

183

5300

2006

245

167

110

177

617

144

912

103

130

187

937

403

218

115

211

180

5280

2007

231

164

110

174

567

144

900

105

120

188

893

407

214

111

199

171

5098

2008

233

164

111

174

566

150

872

106

116

177

890

397

216

119

201

167

5062

2009

221

167

111

168

585

147

865

107

109

169

906

373

206

118

199

176

5020

2010

207

171

110

187

549

146

856

106

171

881

370

215

118

197

164

4927

2011

203

154

104

185

526

145

855

167

867

366

216

117

185

163

4816

2012

191

151

106

177

489

131

842

104

100

162

831

358

221

112

183

161

4675

2013

181

169

114

176

464

123

826

104

101

154

846

348

202

109

190

157

4612

2014

169

154

108

166

455

121

809

106

157

843

359

196

113

185

160

4539

Askø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Femø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Fejø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Strynø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

13,30%

0-9 år

Antal

Procent

Avernakø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Lyø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Baagø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Mandø Sogn

0,00%

0-9 år

Antal

Procent

Hjarnø Sogn

7,50%

0-9 år

Antal

Procent

Endelave Sogn

5,70%

0-9 år

Antal

Procent

Tunø Sogn

2,40%

0-9 år

Antal

Procent

Anholt Sogn

6,20%

0-9 år

Antal

Procent

11,00%

10-19 år

4,00%

10-19 år

12,50%

10-19 år

7,50%

10-19 år

6,60%

10-19 år

4,40%

10-19 år

10,40%

20-29 år

4,00%

20-29 år

2,50%

20-29 år

7,50%

20-29 år

4,20%

20-29 år

1,80%

20-29 år

1,90%

30-39 år

4,00%

30-39 år

5,00%

30-39 år

4,70%

30-39 år

4,20%

30-39 år

8,00%

30-39 år

3,90%

40-49 år

8,00%

40-49 år

7,50%

40-49 år

3,80%

40-49 år

6,00%

40-49 år

4,40%

40-49 år

12,30%

50-59 år

16,00%

50-59 år

20,00%

50-59 år

25,50%

50-59 år

24,70%

50-59 år

17,70%

50-59 år

20,80%

60-69 år

24,00%

60-69 år

15,00%

60-69 år

34,90%

60-69 år

27,10%

60-69 år

24,80%

60-69 år

26,00%

70-79 år

36,00%

70-79 år

17,50%

70-79 år

9,40%

70-79 år

21,10%

70-79 år

29,20%

70-79 år

7,80%

80-89 år

0,00%

80-89 år

10,00%

80-89 år

0,90%

80-89 år

3,60%

80-89 år

3,50%

80-89 år

5,20%

90+ år

4,00%

90+ år

2,50%

90+ år

0,00%

90+ år

0,00%

90+ år

0,00%

90+ år

0,60%

I alt

100,00%

I alt

100,00%

I alt

106

100,00%

I alt

166

100,00%

I alt

113

100,00%

I alt

154

100,00%

Mænd

56%

Mænd

50%

Mænd

53,80%

Mænd

49,40%

Mænd

45,10%

Mænd

58,40%

Kvinder

44%

Kvinder

50%

Kvinder

46,20%

Kvinder

50,60%

Kvinder

54,90%

Kvinder

41,60%

2,00%

10-19 år

8,20%

20-29 år

0,00%

30-39 år

5,10%

40-49 år

16,30%

50-59 år

19,40%

60-69 år

22,40%

70-79 år

18,40%

80-89 år

7,10%

90+ år

1,00%

I alt

100,00%

Mænd

60,20%

Kvinder

39,80%

3,70%

10-19 år

13,00%

20-29 år

1,90%

30-39 år

0,90%

40-49 år

10,20%

50-59 år

21,30%

60-69 år

19,40%

70-79 år

20,40%

80-89 år

9,30%

90+ år

0,00%

I alt

108

100,00%

Mænd

56,50%

Kvinder

43,50%

1,00%

10-19 år

8,20%

10-19 år

4,00%

20-29 år

1,00%

20-29 år

0,00%

30-39 år

6,60%

30-39 år

5,00%

40-49 år

15,30%

40-49 år

9,00%

50-59 år

16,80%

50-59 år

20%

60-69 år

21,40%

60-69 år

34,00%

70-79 år

12,80%

70-79 år

20,00%

80-89 år

4,10%

80-89 år

5,00%

90+ år

0,50%

90+ år

2,00%

I alt

196

100,00%

I alt

100

100,00%

Mænd

100

51,00%

Mænd

60,00%

Kvinder

49,00%

Kvinder

40,00%

3,70%

10-19 år

9,50%

20-29 år

2,00%

30-39 år

5,70%

40-49 år

12,10%

50-59 år

16,50%

60-69 år

113

24,80%

70-79 år

16,00%

80-89 år

8,60%

90+ år

1,10%

I alt

455

100,00%

Mænd

218

47,90%

Kvinder

237

52,10%

0,00%

10-19 år

3,30%

20-29 år

0,80%

30-39 år

0,00%

40-49 år

4,10%

50-59 år

14,00%

60-69 år

36,40%

70-79 år

29,80%

80-89 år

9,90%

90+ år

1,70%

I alt

121

100,00%

Mænd

48,80%

Kvinder

51,20%

0,00%

10-19 år

0,00%

20-29 år

0,00%

30-39 år

0,00%

40-49 år

9,10%

50-59 år

25%

60-69 år

36,40%

70-79 år

25%

80-89 år

2,30%

90+ år

2,30%

I alt

100,00%

Mænd

63,60%

Kvinder

36,40%

Drejø Sogn (Drejø, Skarø, Hjortø)

Alders- og kønsfordeling på udvalgte øer (sogne) i Danmark, år 2014

Orø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Sejerø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Agersø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Omø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

1,90%

10-19 år

9,60%

20-29 år

0,00%

30-39 år

3,20%

40-49 år

7,00%

50-59 år

21,00%

60-69 år

29,90%

70-79 år

19,70%

80-89 år

6,40%

90+ år

1,30%

I alt

157

100,00%

Mænd

47,80%

Kvinder

52,20%

2,40%

10-19 år

5,30%

20-29 år

4,10%

30-39 år

3,60%

40-49 år

13,00%

50-59 år

21,90%

60-69 år

19,50%

70-79 år

20,10%

80-89 år

8,30%

90+ år

1,80%

I alt

169

100,00%

Mænd

58,60%

Kvinder

41,40%

7,10%

10-19 år

6,40%

20-29 år

1,90%

30-39 år

6,10%

40-49 år

7,80%

50-59 år

15,60%

60-69 år

26,70%

70-79 år

19,80%

80-89 år

8,10%

90+ år

0,80%

I alt

359

100,00%

Mænd

183

51,00%

Kvinder

176

49,00%

5,50%

10-19 år

7,50%

20-29 år

5,90%

30-39 år

6,00%

40-49 år

10,30%

50-59 år

158

18,70%

60-69 år

198

23,50%

70-79 år

143

17,00%

80-89 år

5,10%

90+ år

0,50%

I alt

843

100,00%

Mænd

440

52,20%

Kvinder

403

47,80%

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Fur Sogn

0-9 år

Antal

Procent

Venø Sogn

0-9 år

Antal

Procent

8,60%

0-9 år

Antal

Procent

Hele Danmark

0-9 år

Antal

Procent

634928

11,30%

10-19 år

690488

12,30%

20-29 år

701981

12,50%

30-39 år

687825

12,20%

40-49 år

809755

14,40%

50-59 år

737542

13,10%

60-69 år

694294

12,30%

70-79 år

435531

7,70%

80-89 år

193366

3,40%

90+ år

41525

0,70%

I alt

5627235

100,00%

Mænd

2792279

49,60%

Kvinder

2834956

50,40%

233

5,50%

10-19 år

13,00%

10-19 år

359

8,50%

20-29 år

3,20%

20-29 år

153

3,60%

30-39 år

4,30%

30-39 år

222

5,20%

40-49 år

10,80%

40-49 år

430

10,10%

50-59 år

15,10%

50-59 år

788

18,50%

60-69 år

25,90%

60-69 år

1037

24,10%

70-79 år

13,00%

70-79 år

719

16,90%

80-89 år

5,90%

80-89 år

263

6,20%

90+ år

0,00%

90+ år

1,00%

I alt

185

100,00%

I alt

4248

100,00%

Mænd

50,30%

Mænd

2199

51,80%

Kvinder

49,70%

Kvinder

2049

48,20%

6,50%

10-19 år

11,10%

20-29 år

5,80%

30-39 år

6,20%

40-49 år

11,00%

50-59 år

146

18,00%

60-69 år

161

19,90%

70-79 år

105

13,00%

80-89 år

6,30%

90+ år

2,10%

I alt

809

100,00%

Mænd

410

50,70%

Kvinder

399

49,30%

Norderön

0-9 år

Antal

Procent

Styrsö+Donsö

0-9 år

Antal

Procent

Ven

0-9 år

Antal

Procent

Aspö

0-9 år

Antal

Procent

Blidö

9,20

0-9 år

Antal

Procent

2010

376

120

2.749

357

462

597

221

551

703

1.520

224

738

126

103

107

9125

2011

366

117

2.749

367

455

597

220

527

680

1.526

214

736

126

102

9052

2012

351

125

2.727

356

478

590

219

524

661

1.495

225

746

133

101

102

9006

2013

327

133

2.728

368

498

598

209

503

665

1.507

211

750

130

104

9002

Antal

Procent

Hemsön

0-9 år

Antal

4,60

0-9 år

Antal

Procent

0,00

Procent

0-9 år

10-19 år

6,73

20-29 år

5,81

30-39 år

5,81

40-49 år

9,17

50-59 år

18,04

60-69 år

27,22

70-79 år

14,68

80-89 år

5,50

90- år

1,83

Totalbefolkning

327

100,00

Män

172

52,60

Kvinnor

155

47,40

Holmön

10-19 år

16,90

20-29 år

10,20

30-39 år

1-4

40-49 år

1-4

50-59 år

25,40

60-69 år

20,30

70-79 år

8,50

80-89 år

10,20

90- år

0,00

Totalbefolkning

100,00

Män

52,50

Kvinnor

47,50

5,20

10-19 år

6,20

20-29 år

6,90

30-39 år

6,90

40-49 år

10,00

50-59 år

19,20

60-69 år

35,40

70-79 år

6,90

80-89 år

3,80

90- år

0,00

Totalbefolkning

130

100,00

Män

56,90

Kvinnor

43,10

Färja

avgift

gratis

avgift

gratis

avgift

gratis

avgift

gratis

avgift

Antal

Procent

Visingsö

0-9 år

10,40

10-19 år

10,10

20-29 år

7,50

30-39 år

8,30

40-49 år

8,70

50-59 år

115

15,30

60-69 år

138

18,40

70-79 år

12,80

80-89 år

6,70

90- år

1,90

Totalbefolkning

750

100,00

Män

382

50,90

Kvinnor

368

49,10

Antal

Procent

Ornö

0-9 år

7,60

10-19 år

10,90

20-29 år

5,70

30-39 år

10,40

40-49 år

10,40

50-59 år

13,30

60-69 år

24,20

70-79 år

12,80

80-89 år

4,70

90- år

0,00

Totalbefolkning

211

100,00

Män

116

55,00

Kvinnor

45,00

Antal

Procent

Antal

Procent

Gräsön

0-9 år

6,90

0-9 år

104

6,90

10-19 år

10,70

10-19 år

136

9,02

20-29 år

5,00

20-29 år

113

7,50

30-39 år

7,20

30-39 år

107

7,10

40-49 år

12,00

40-49 år

169

11,21

50-59 år

14,30

50-59 år

234

15,53

60-69 år

149

22,40

60-69 år

344

22,83

70-79 år

110

16,50

70-79 år

201

13,34

80-89 år

5,00

80-89 år

5,31

90- år

0,00

90- år

1,26

Totalbefolkning

665

100,00

Totalbefolkning

1507

100,00

Män

375

56,40

Män

797

52,89

Kvinnor

290

43,60

Kvinnor

710

47,11

Antal

Procent

Fårö

0-9 år

4,80

10-19 år

7,20

20-29 år

9,50

30-39 år

4,80

40-49 år

8,00

50-59 år

18,30

60-69 år

125

24,90

70-79 år

15,50

80-89 år

7,16

90- år

Totalbefolkning

503

100,00

Män

240

47,70

Kvinnor

263

52,30

Möja

0-9 år

6,20

10-19 år

12,00

20-29 år

8,10

30-39 år

7,70

40-49 år

13,40

50-59 år

10,00

60-69 år

20,10

70-79 år

15,80

80-89 år

6,70

90- år

Totalbefolkning

209

100,00

Män

114

54,50

Kvinnor

45,50

5,40

10-19 år

9,00

10-19 år

5,70

20-29 år

4,40

20-29 år

7,20

30-39 år

8,20

30-39 år

3,80

40-49 år

9,00

40-49 år

10,20

50-59 år

13,30

50-59 år

14,70

60-69 år

148

29,70

60-69 år

144

24,10

70-79 år

12,00

70-79 år

125

20,90

80-89 år

5,02

80-89 år

6,50

90- år

1,50

Totalbefolkning

498

100,00

Totalbefolkning

598

100,00

Män

243

48,80

Män

302

50,50

Kvinnor

255

51,20

Kvinnor

296

49,50

7,60

10-19 år

5,20

20-29 år

6,00

30-39 år

7,60

40-49 år

7,30

50-59 år

14,90

60-69 år

102

27,70

70-79 år

16,00

80-89 år

6,30

90- år

1,40

Totalbefolkning

368

100,00

Män

187

50,80

Kvinnor

181

49,20

353

12,94

10-19 år

320

11,73

20-29 år

230

8,43

30-39 år

276

10,12

40-49 år

344

12,61

50-59 år

354

12,98

60-69 år

408

14,96

70-79 år

270

9,90

80-89 år

136

4,99

90- år

1,36

Totalbefolkning

2728

100,00

Män

1388

50,88

Kvinnor

1340

49,12

10,50

10-19 år

10,50

20-29 år

9,00

30-39 år

15,00

40-49 år

12,00

50-59 år

9,00

60-69 år

15,00

70-79 år

12,00

80-89 år

6,77

90- år

Totalbefolkning

133

100,00

Män

51,10

Kvinnor

48,90

De udvalgte øer tilsammen

Befolkningsudvikling på udvalgte svenske småøer, 2000-2013

Ö-namn

Koster

Norderön

Styrsö+Donsö

Ven

Aspö

Blidö

Möja

Fårö

Gräsön

Ljusterö+Östra Lagnö

Ornö

Visingsö

Hemsön

Holmön

Vinön

Norra Ulvön

Gullholmen+Hermanö

Kallsö

Harö+Storö

Hindersön+Björkön

Öarna tilsammans

2000

355

140

2.816

351

487

611

220

613

731

1.429

203

817

145

119

157

9.407

2001

348

142

2.837

358

475

615

222

594

747

1.449

220

810

137

115

153

9.427

2002

358

141

2.794

360

477

618

220

599

743

1.482

223

759

135

119

158

9.395

2003

369

148

2.783

364

472

638

220

584

734

1.508

241

762

132

117

154

9431

2004

362

140

2.785

368

464

623

227

573

738

1.531

233

763

145

112

148

9410

2005

362

145

2.783

364

458

628

225

578

718

1.528

219

762

140

102

150

9351

2006

370

138

2.787

352

452

626

226

573

716

1.548

220

749

146

142

9326

2007

363

135

2.743

349

458

623

219

569

724

1.552

220

743

143

136

9247

2008

375

122

2.782

359

466

600

217

548

702

1.549

218

741

148

101

133

9224

2009

375

127

2.767

352

456

601

215

533

700

1.549

227

731

135

100

122

9162

Ljusterö+Östra Lagnö

Alders- og kønsfordeling på udvalgte øer i Sverige, år 2013

Koster

Antal

Procent

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Vinön

0-9 år

Antal

Procent

Norra Ulvön

0-9 år

Antal

Procent

0,00

0-9 år

Antal

Procent

Kallsö

0-9 år

Antal

Procent

Harö+Storö

0-9 år

Antal

Procent

0,00

0-9 år

Antal

Procent

Sverige i alt

11,79

10,92

13,51

12,53

13,71

12,2

12,19

4,2

49,92

50,08

0,00

10-19 år

1-4

10-19 år

1-4 #

20-29 år

0,00

20-29 år

1-4

30-39 år

1-4

40-49 år

1-4

30-39 år

1-4

40-49 år

1-4

50-59 år

22,73

50-59 år

1-4

60-69 år

22,73

60-69 år

34,80

70-79 år

22,73

70-79 år

26,10

80-89 år

1-4

80-89 år

1-4

90- år

0,00

90- år

0,00

Totalbefolkning

100,00

Totalbefolkning

100,00

Män

54,55

Män

56,50

Kvinnor

45,45

Kvinnor

43,50

0,00

10-19 år

29,40

20-29 år

1-4

30-39 år

1-4

40-49 år

1-4

50-59 år

1-4

60-69 år

1-4

70-79 år

1-4

80-89 år

1-4

90- år

0,00

Totalbefolkning

100,00

Män

47,10

Kvinnor

52,90

1-4

10-19 år

10,90

10-19 år

1-4

20-29 år

5,77

30-39 år

1-4

20-29 år

1-4

30-39 år

1-4

40-49 år

15,20

40-49 år

6,73

50-59 år

13,00

50-59 år

14,42

60-69 år

21,70

60-69 år

33,65

70-79 år

26,10

70-79 år

21,15

80-89 år

5,77

80-89 år

1-4

90- år

0,00

90- år

1-4

Totalbefolkning

100,00

Totalbefolkning

104

100,00

Män

47,80

Män

53,85

Kvinnor

52,20

Kvinnor

46,15

5,80

10-19 år

10,60

20-29 år

1-4 #

30-39 år

8,70

40-49 år

10,60

50-59 år

12,50

60-69 år

24,00

70-79 år

17,30

80-89 år

5,80

90- år

1-4 #

Totalbefolkning

104

100,00

Män

51,90

Kvinnor

48,10

Sveaborg

Suur-Pellinki

Utö

Vaajasalo

Ialt

854

171

4.503

835

172

4.523

815

176

4.441

833

177

4.540

838

175

4.582

822

184

4.506

800

187

4.504

796

185

4.470

796

178

4.433

798

187

4.412

778

182

4.397

792

181

4.352

739

185

4.231

768

180

4.262

Gullholmen+Hermanö

Alders- og kønsfordeling på udvalgte øer 2013 i Finland

Bergö

0-9 år

Antal

Procent

Brändö

0-9 år

Antal

Procent

Hailuoto

0-9 år

Antal

Procent

Hitis

0-9 år

Antal

Procent

Houtskãr

0-9 år

10-19 år

7,14%

10-19 år

0-4

20-29 år

8,07%

20-29 år

0-4

30-39 år

8,39%

30-39 år

17,02%

10-19 år

9,69%

10-19 år

0-4

20-29 år

9,69%

20-29 år

0-4

30-39 år

6,57%

30-39 år

0-4

40-49 år

10,51%

40-49 år

20,83%

0-9 år

Antal

Procent

Lintusalo

0-9 år

Antal

Procent

0-4

10-19 år

11,36%

20-29 år

11,36%

30-39 år

0-4

40-49 år

0-4

50-59 år

20,45%

60-69 år

22,72%

70-79 år

11,36%

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

61,36%

Kvinnor

38,64%

0-4

10-19 år

21,67%

20-29 år

0-4

30-39 år

0-4

40-49 år

26,67%

40-49 år

9,01%

40-49 år

0-4

50-59 år

17,08%

50-59 år

10,64%

50-59 år

115

18,88%

50-59 år

20,83%

50-59 år

13,33%

60-69 år

19,57%

60-69 år

14,89%

60-69 år

114

18,72%

60-69 år

16,67%

60-69 år

16,67%

70-79 år

12,42%

70-79 år

19,15%

70-79 år

11,49%

70-79 år

16,67%

70-79 år

0-4

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

80-89 år

7,06%

80-89 år

0-4

90- år

1,15%

90- år

0-4

Totalbefolkning

609

80-89 år

9,32%

80-89 år

0-4

90- år

1,55%

90- år

0-4

Totalbefolkning

322

Män

167

51,86%

Män

48,95%

Män

297

48,77%

Män

58,33%

Män

43,33%

Kvinnor

155

48,14%

Kvinnor

51,05%

Kvinnor

312

51,23%

Kvinnor

41,67%

Kvinnor

56,67%

Antal

Procent

Högsära

0-9 år

Antal

Procent

14,89%

0-9 år

Antal

Procent

Kuutsalo

0-9 år

Antal

Procent

Lamposaari

0-4

6,24%

7,45%

0-4

10-19 år

7,94%

20-29 år

9,52%

30-39 år

11,11%

40-49 år

0-4

50-59 år

0-4

60-69 år

17,46%

70-79 år

17,46%

80-89 år

14,29%

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

47,62%

Kvinnor

52,38%

8,03%

10-19 år

8,73%

20-29 år

4,52%

30-39 år

8,53%

40-49 år

109

10,94%

50-59 år

158

15,86%

60-69 år

228

22,89%

70-79 år

134

13,45%

80-89 år

5,92%

90- år

1,10%

Totalbefolkning

996

Män

519

52,11%

Kvinnor

477

47,89%

0-4 *

10-19 år

0-4 *

20-29 år

14,43%

30-39 år

7,22%

40-49 år

11,34%

50-59 år

23,71%

60-69 år

17,53%

70-79 år

8,25%

80-89 år

10,31%

90- år

0-4 *

Totalbefolkning

Män

50,52%

Kvinnor

49,48%

9,62%

10-19 år

8,33%

20-29 år

10,04%

30-39 år

6,84%

40-49 år

10,90%

50-59 år

15,38%

60-69 år

15,60%

70-79 år

11,97%

80-89 år

10,04%

90- år

1,37%

Totalbefolkning

468

Män

262

55,98%

Kvinnor

206

44,02%

Hindersön+Björkön

Pga sekretess visar är klasserna Ald80_89 och Ald90_W ihopslagna

Pga sekretess visas värden mellan 1 och 4 som intervallet 1-4

Tallene er afrundet med to decimaler

Befolkningsudvikling på udvalgte finske småøer, 2000-2013

Öar

Bergö

Brändö

Högsära

Hailuoto

Hitis

Houtskari

Korpo Kyrklandet

Kuutsalo

Lamposaari

Lintusalo

Nötö

Orslandet

Palva

Rosala

Ruotsalainen

Simsalö

Skärlandet

2000

527

109

936

346

647

146

200

2001

523

111

957

343

656

155

190

2002

514

108

952

341

645

150

196

2003

506

119

973

349

669

153

192

2004

502

124

992

366

653

152

202

2005

487

127

958

361

648

145

198

2006

484

125

993

348

654

146

193

2007

494

112

983

338

656

142

188

2008

488

116

1.025

324

631

141

183

2009

490

111

1.016

327

629

133

177

2010

491

108

1.001

334

632

136

176

2011

491

102

999

326

606

130

177

2012

479

983

321

596

127

175

2013

468

996

322

609

124

179

Korpo Kyrklandet

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"

Nötö

0-9 år

Antal

Procent

Orslandet

0-9 år

Antal

Procent

Palva

0-9 år

Antal

Procent

Rosala

0-9 år

Antal

Procent

Ruotsalainen

0-9 år

Antal

Procent

Simsalö

0-9 år

Antal

Procent

Skärlandet

0-9 år

Antal

Procent

Sveaborg

0-9 år

Antal

Procent

Suur-Pellinki

0-9 år

Antal

Procent

Utö

0-9 år

Antal

Procent

Vaajasalo

0-9 år

Antal

Procent

7,59%

0-9 år

Antal

Procent

383

8,99%

10-19 år

420

9,85%

20-29 år

309

7,25%

10-19 år

0-4

20-29 år

0-4

30-39 år

6,33%

30-39 år

389

9,13%

40-49 år

6,33%

40-49 år

523

12,27%

50-59 år

22,78%

50-59 år

722

16,94%

60-69 år

27,85%

60-69 år

778

18,25%

70-79 år

17,72%

70-79 år

437

10,25%

80-89 år

258

6,05%

90- år

1,01%

Totalbefolkning

4262

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

53,16%

Män

2219

52,06%

Kvinnor

46,84%

Kvinnor

2043

47,94%

0-4

10-19 år

0-4

20-29 år

0-4

30-39 år

0-4

40-49 år

0-4

50-59 år

35,48%

60-69 år

19,35%

70-79 år

0-4

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

58,06%

Kvinnor

41,94%

11,67%

10-19 år

8,89%

20-29 år

6,67%

30-39 år

8,89%

40-49 år

11,11%

50-59 år

20,00%

60-69 år

17,22%

70-79 år

7,78%

80-89 år

10-15

90- år

0-4

Totalbefolkning

180

Män

53,89%

Kvinnor

46,11%

109

14,19%

10-19 år

110

14,32%

20-29 år

6,90%

30-39 år

117

15,23%

40-49 år

146

19,01%

50-59 år

116

15,10%

60-69 år

10,03%

70-79 år

3,65%

80-89 år

10-15

90- år

0-4

Totalbefolkning

768

Män

383

49,87%

Kvinnor

385

50,13%

10,06%

10-19 år

11,17%

20-29 år

9,50%

30-39 år

9,50%

40-49 år

8,38%

50-59 år

22,91%

60-69 år

16,20%

70-79 år

7,82%

80-89 år

4,47%

90- år

0,00%

Totalbefolkning

179

Män

55,31%

Kvinnor

44,69%

0-4

10-19 år

0-4

20-29 år

0-4

30-39 år

0-4

40-49 år

0-4

50-59 år

0-4

60-69 år

28,57%

70-79 år

0-4

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

60,71%

Kvinnor

39,29%

0-4

10-19 år

0-4

20-29 år

0-4

30-39 år

0-4

40-49 år

0-4

50-59 år

0-4

60-69 år

57,89%

70-79 år

0-4

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

52,63%

Kvinnor

47,37%

6,45%

10-19 år

12,90%

20-29 år

5,65%

30-39 år

6,45%

40-49 år

13,71%

50-59 år

14,52%

60-69 år

22,58%

70-79 år

9,68%

80-89 år

6,45%

90- år

1,61%

Totalbefolkning

124

Män

56,45%

Kvinnor

43,55%

10,34%

10-19 år

17,24%

20-29 år

0-4

30-39 år

8,62%

40-49 år

15,52%

50-59 år

20,69%

60-69 år

13,79%

70-79 år

10,34%

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

53,45%

Kvinnor

46,55%

12,07%

10-19 år

0-4

20-29 år

12,07%

30-39 år

8,62%

40-49 år

13,79%

50-59 år

12,07%

60-69 år

23,14%

70-79 år

0-4

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

55,17%

Kvinnor

44,83%

0-4

10-19 år

0-4

20-29 år

0-4

30-39 år

0-4

40-49 år

0-4

50-59 år

0-4

60-69 år

87,50%

70-79 år

0-4

80-89 år

0-4

90- år

0-4

Totalbefolkning

Män

75,00%

Kvinnor

25,00%

Finland

0-9 år

Procent

11,04%

10-19 år

10,94%

20-29 år

12,46%

30-39 år

12,79%

40-49 år

12,32%

50-59 år

13,64%

60-69 år

13,74%

70-79 år

7,99%

80-89 år

4,29%

90- år

0,79%

Totalbefolkning

Män

49,00%

Kvinnor

51,00%

Af diskretionshensyn (sekretess), så opgives ikke værdier under 4

Det har ikke været muligt at få oplyst den nøjagtige værdi

Aldersgrupperne er fra år 2014, kønsfordelingen er fra år 2009

I alt, udvalgte øer

ULØ, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Endelig rapport fra Projektet "Next stop - small islands"