Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 108
Offentligt
1512862_0001.png
Fra:
John Strand [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. marts 2015 23:19
Emne:
Mobil og bredbåndsdækningen i jeres område....
Kære borgerforeninger med kopi til Udvalget for Landdistrikter og Øer, (bedes runddelt til udvalget)
Jeg har set jeres henvendelse til
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UL%C3%98/bilag/86/index.htm
og denne artikel:
http://folketidende.dk/Lokal-nyt/Lokale-borgerforeninger-fremlagde-kritik-paa-
Christiansborg/artikel/288351
Jeg er ekspert inden for teleområdet og driver en virksomhed der lever af at fortælle om hvordan
telemarkedet ser ud og hvordan det rent faktisk udvikler sig. I Danmark findes der desværre en
række politiker og medier som elsker at dyrke myter om hvordan telemarkedet ser ud og hvordan
det udvikler sig.
Jeg er en af dem der mener at en sund debat om den digitale infrastruktur er
vigtig men at den skal ske på et sagligt og oplyst grundlag – derfor denne mail.
Lad mig starte med at slå en ting fast og det er at alle internationale undersøgelser fra OECD, EU
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/scoreboard-2014-trends-european-broadband-markets-
2014
, Erhvervsstyrelsen og mange andre dokumentere ikke blot at Danmark har noget af verdens
bedste teleinfrastruktur men også at de danske operatører over en 10 årig periode har investeret
dobbelt så meget som gennemsnits operatørerne i EU.
Jeg har kopieret Erhvervsstyrelsen på
denne mail og de kan bekræfte min påstand.
Når jeg ser på jeres henvendelse så ser det ud som om i tror at der ikke sker noget på
teleområdet før i 2020. Lad mig lige præcisere hvad den politiske aftale siger:
http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2015/15-02-26-aftale-digitalisering-af-dk
den
siger at når en række mobilfrekvenser kommer i spil i 2016, 2018 og 2020 så vil staten stille
nogle større dækningskrav til mobil operatørerne. I praksis så kan man allerede næste år
stille nye krav til mobiloperatørerne, og det er rent faktisk det man har aftalt så I skal ikke
vente til 2020 som I påstår i jeres skriv til udvalget.
I jeres skriv tror I fejlagtigt at kravene først kommer i 2020 – det er en fejlagtig antagelse.
Når jeg læser jeres skriv til udvalget:
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/ulø/bilag/86/1499690.pdf
så virker det som om I tror
at udviklingen står stille frem til 2020. Lad mig lige præcisere hvordan teleindustrien
investere og hvor meget den investere. Det er sådan at den danske teleindustri hvert år
investere omkring 6 milliarder kroner i infrastruktur, heraf 2 – 2,5 milliarder kroner i
mobilinfrastruktur. I praksis så betyder det at teleindustrien i perioden fra nu og frem til
2020 vil bruge over 32 milliarder kroner på at opgradere deres infrastruktur i Danmark. Ud
af de 32 milliarder vil over 10 milliarder kroner gå til opgraderingen af de helt nye
mobilnetværk som operatørerne har investeret i de sidste to år – det er de netværk som gør
at man i dag mange steder i landet kan levere en højere båndbrede via de mobile netværk
end man kan via DSL netværkene.
På mobilområdet så er de gamle 2G og 3G netværk i løbet af de sidste to år taget ned og
erstattet med nye moderne netværk der understøtter 2G, 3G og 4G og det i en række nye
frekvensbånd der gør at alle borger i jeres region har oplevet bedre dækning og adgang til
højere hastigheder. I burde kunne få min en 10 mb bredbåndsforbindelse i 2015 og langt
de fleste borger kan få markant mere i dag. Der er ikke forskel på det udstyr der sidder i
masterne nede hos jer og det som der sidder i masterne i centrum af København – jeres
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512862_0002.png
borger har adgang til den nyeste teknologi og de har det på de samme vilkår som borgerne
i resten af landet.
I jeres skriv omtaler i Teleforliget fra 1999, lad mig lige præcisere hvad et politisk forlig er.
Det er en aftale mellem en række partier (i dette tilfælde på tværs af folketinget) hvor man
har aftalt at man skal være enige inden man laver om på reglerne. Rent faktisk så er der
intet i teleforliget der forhindre politikerne på Christiansborg i at træffe beslutninger der går
ud over forligs teksten -. Det har man gjort før og det kan man også gøre igen. Der findes
desværre en række mennesker i dette land som ikke har sat sig ind i hvad et forlig er og
hvordan det fungere. Ifølge internationale eksperter er teleforliget og den stabile telepolitik
gennem mange år en af årsagerne til at Danmark er et at de lande i verden hvor der over
en 10 årig periode er investeret flest penge i infrastruktur og det er årsagen til at danskerne
har adgang til noget af verdens bedste infrastruktur og den bedste mobildækning på 2G,
3G og 4G. En forudsigelig telepolitik gøre det mere attraktivt at investere i ny teknologi.
Jeg ved godt at folk i landdistrikterne ofte og med rette putter sig selv i offerrollen. Fakta er
at det digitale udkants Danmark er ikke identisk med det økonomisk udkants Danmark.
Rent faktisk så er de mobilmaster der står i udkants Danmark identiske med dem der står i
resten af landet. I praksis så er der den samme kapacitet og båndbrede på en mast hos jer
som der er i København, I har bare færre der skal dele den kapacitet og det betyder at I
nok får højere båndbrede og mere kapacitet pr. indbygger.
I skriver med udgangspunkt i et svar fra TDC at årsagen til at I mener at der er det I kalder
dårligt internet og mobilforbindelser skyldes at TDC i et svar til en borger har svaret at det
ikke kan betale sig at bygge der hvor han bor. Jeg er ret sikker på at hvis i kontakter TDC
så vil i få at vide at det svar ikke afspejler deres evne og vilje til at investere i regionen.
Rent faktisk så investere samtlige mobilselskaber i Danmark hver dag i jeres region og
både Telia, Telenor og TDC har i løbet af de sidste to år skiftet alt det udstyr i ser i toppen
af samtlige mobilmaster i jeres område ud. Udover mobilselskaberne så investere fastnet
aktører som TDC, Globalconnect, SEAS-NVE og en række antenneforeninger i
opgradering og udbygning af infrastrukturen.
I jeres skriv taler i om behovet for adgang til infrastruktur for at kunne deltage i det moderne
samfund. Lad mig lige præcisere at ifølge Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen
så kommer det offentlige ikke til at lancere digitale tjenester der kræver ekstreme
båndbreder. Med de dækningskrav der er til 800 Mhz licenserne så burde alle borger i jeres
region kunne få en bredbåndsforbindelse der gør at de kan bruge de tjenester som
danskerne bruger i dag og i morgen. Der er desværre en række myter omkring hvilke
båndbreder der er behov for – på en konference om Telemedicin
http://www.teleindu.dk/konference-telemedicin/
på Christiansborg i december måned blev
det klart at det ikke var teleinfrastrukturen I Danmark der forhindrede kommuner og
regioner i at implementere telemedicinske løsninger.
Jeg har kopieret Karin Gaardsted
som stod for konferencen og jeg har kopieret Lars Frelle-Petersen fra
Digitaliseringsstyrelsen på denne mail.
I fremføre også den påstand at adgang til højere båndbrede vil have en positiv indvirkning
på kommunen og beskæftigelsen. Erfaringerne fra Korea, Tyskland og en række andre
lande viser at investeringer i bedre teleinfrastruktur i et moderne samfund som det danske
(med noget af verdens bedste teleinfrastruktur
http://ec.europa.eu/digital-
agenda/en/news/scoreboard-2014-trends-european-broadband-markets-2014
) ikke giver
vækst i økonomien og skaber arbejdspladser. Det er også en konklusion som en af mine
medarbejder er nået frem til i denne artikel
http://techliberation.com/2013/08/06/is-fiber-to-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512862_0003.png
the-home-ftth-the-network-of-the-future-or-are-there-competing-technologies/
hvor hun
med udgangspunkt i en OECD undersøgelse ser på udviklingen i bredbåndspenetrationen i
forhold til GDP.
Der er ingen tvivl om, at bredbåndsforbindelser sikrer økonomisk vækst i
tredjeverdenslande. Men væksten herhjemme skabes ikke gennem bredbånd - det handler
om uddannelse og samfundsudvikling. Et PhD-studie fra Tyskland har set på udvikling i
kommuner og sammenlignet med bredbåndsinvesteringer.
http://www.cesifo-
group.de/ifoHome/publications/docbase/details.html?docId=19093009
Hun omtaler det
således:
Forthcoming research looks at the impact of broadband internet on employment on
8460 municipalities in West Germany. Over the last five years the German
government has invested €454 million (almost $600 million) to bring broadband to
the rural areas. Though there is an impact on local employment by local broadband
infrastructure, the impact is very slight. An econometric study shows that an
increase of DSL penetration by 10% yields between 0.03 - 0.16% increase in
employment. What the research suggests is that broadband alone may not be
enough to stimulate employment. Other factors such as level of education,
professional skills, existing employment opportunities, types of extant industries
and so on may also play a role in employment.
Tilsvarende har den sydkoreanske regering udarbejdet en omfattende rapport over den
økonomiske effekt af massive bredbåndsinvesteringer: De virksomheder, som skabte
vækst før bredbåndsinvesteringerne, er de samme som i dag (elektronik, skibsværfter,
kemisk industri m.fl.). I kan finde rapporten her:
https://www.kisdi.re.kr/kisdi/fp/kr/publication/selectResearch.do?cmd=fpSelectResearch&s
MenuType=5&controlNo=13006&langdiv=2
smid den Google translator så er den forståelig.
Konklusionen i den er at den omfattende fiber i Korea ikke har skabt nye virksomheder,
jobs og at den hurtige fiber bliver brugt til to ting – online gambling og video telefoni.
Hvis dem der påstår at højere båndbede skaber jobs kan I så fortælle mig hvorfor den
regions i Danmark som er plastret til med fiber (Regionsyd Danmark) er den region i
Danmark hvor økonomien har udviklet sig næst dårligst i Danmark hen over de sidste
mange år – jeg vil fremføre den påstand at hvis man lagde fiber ind i samtlige huse i jeres
region så ville man ikke kunne måle en økonomisk effekt.
I skriver om brugen af private signal forstærkere. I burde spørge jer selv om
teleselskaberne ud fra en økonomisk betragtning vil have noget i mod at kunderne selv
betaler for at de får bedre dækning. Årsagen til at man forbyder private sigalforstærkere er
ikke for at forhindre befolkningen i at få bedre dækning men fordi disse produkter forstyrre
de mobilsignaler som mobilmasterne sender ud og dermed betyder det at borgerne vil
opleve en forringet dækning.
Jeg er ret sikker på at både Erhvervsstyrelsen og
Teleindustrien som jeg har kopieret på denne mail kan bekræfte min påstand.
Når man ser på jeres region så bor i en kommune der gennem en række år har gjort det
både dyrt og besværligt at bygge digital infrastruktur i Kommunen. Rent faktisk så var det
mig der i sin tid afslørede hvordan Guldborgsund havde hyret et eksterne konsulent firma
på ren provision med det formål at få højere lejepriser af mobiloperatørerne. Den
kommunale grådighed betød at en række mobiloperatører valgte at tage en mast ned:
http://www.computerworld.dk/art/218459/tdc-piller-kaempemast-ned-i-protest-mod-
kommune
i kan også læse hvordan jeres kommune så på den sag den gang:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512862_0004.png
http://www.computerworld.dk/art/218473/kommune-svarer-igen-mobildaekning-ikke-vores-
ansvar
Har I været i dialoge med kommune og talt med dem om hvad de gør for at fremme
investeringerne i kommunen.
I jeres region har I det lokale elselskab
http://www.seas-nve.dk
foretaget meget store
investeringer i fiberinfrastruktur
http://www.seas-nve.dk/privat/fibernet/fibia-dit-nye-
fiberselskab/fra-seas-nve-dk-til-fibia-dk.aspx
i deres opland. De penge de bruger til at
foretage de investeringer tilhøre alle kunderne i SEAS-NVE´s optags område. Er det sådan
at I har været i dialog med jeres lokale elselskab og spurgt dem om hvordan de prioritere
deres investeringer. Kan se at I kritisere TDC i jeres skriv omvendt så kan jeg se at I slet
ikke nævner den mulighed I har for at påvirke det elselskab som I er medejere af
http://www.seas-nve.dk/om-seas-nve/Andelsselskabet/dit-
andelsselskab/andelsselskab.aspx
til at investere i jeres lokal område. Måske skulle i tale
med dem i kender i repræsentantskabet og høre dem hvordan man prioritere jeres region.
Udfordringerne i Danmark hvor over 81% af danskerne har adgang til 100 Mb
bredbåndsforbindelser er at under 2% køber den slags løsninger. Det er ikke adgangen til
båndbrede men at mange danskere ikke er parate til de nye digitale udfordringer der er
problemet. Det er sådan at 490.000 danskere er fritaget for digital post:
http://www.version2.dk/artikel/490000-danskere-endte-med-blive-fritaget-digital-post-73493
Tilsvarende pegede Produktivitetskommissionen på at specielt små og mellemstore
virksomheder som der er mange af i jeres region har svært ved at bruge ny teknologi til at
automatisere forretningsprocesser – adgang til højere båndbrede adressere heller ikke
disse udfordringer. Har I været i dialog med jeres kommune for at høre hvad de gør for at
adressere disse udfordringer.
Hvis jeg skal sige det meget enkelt så er jeg sikker på at I er nogle flinke mennesker som gør en
stor indsats for jeres lokalområde. I har samlet nogle ting sammen og præsenteret dem for en
række politikere på Christiansborg. Desværre har I ikke været i kontakt med Teleindustrien som
kunne have aflivet nogle af de myter i dyrker, tilsvarende har I heller ikke været i dialog med jeres
kommune og det regionale energiselskab der investere i fiber hver dag. I burde også have sat jer
ind i det nye forlig og talt med de politikere der har lavet det forlig der får stor indflydelse på
telemarkedet allerede i 2016 og ikke først i 2020 som I påstår.
Den gode nyhed er at teleindustrien investere hver dag, den investere milliarder af kroner
og den investere store summer i jeres region og det på trods af jeres kommune er kendt
som en grådig kommune som har sagt at den ikke har noget ansvar når det kommer til
mobildækningen. I har også medejere af et meget velhavende elselskab der har investeret
meget store summer i bredbånd, i burde tale med dem og spørge om de værdier i og jeres
naboer har en andel af bliver forfordelt til andre dele af regionen hvor folk presser mere på.
Debatten om den digitale infrastruktur er vigtig men den skal være saglig og fakta baseret – sådan
gør man det i et rigtigt demokrati af den slags som vi er stolte af. Håber at I kan bruge min viden,
hvis I har spørgsmål så siger I bare til.
Hilsen
John Strand