PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 107
Offentligt

Erfaringer med udflytning af statslige

arbejdspladser

Undersøgelse til Velfærdsministeriet, marts 2009.

Klaus Lindegaard, IFUL, Syddansk Universitet.

Betalingscenter Skat -

Ringkøbing-Skjern

Sikkerhedsstyrelsen

- Esbjerg

Statsforvaltningen

- Guldborgsund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

1. Opgave, metode og baggrund: Fordeling af statslige arbejdspladser

2. Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg

3. Betalingscenteret i Ringkøbing

4. Statsforvaltning Sjælland i Nykøbing Falster

5. Lokal og regional udvikling: Konklusioner og anbefalinger

6. Bilag:

Spørgeramme

Resumé af case-interviews

Baggrundsdata

Referencer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Opgave, metode og baggrund: Fordeling af statslige arbejdspladser

Opgaven består af en kvalitativ analyse, der tjener som opfølgning på Erhvervs- og Boligstyrelsens

undersøgelse omkring omlokalisering af statslige arbejdspladser (”Udflytning af statslige arbejdspladser”,

2002), hvor der fokuseres på:

samarbejde i centraladministrationen

økonomiske forhold (etablerings- og flytningsudgifter, husleje, rejseudgifter)

lokalemæssige forhold

infrastruktur og miljø

betjening af borgere og andre brugere

medarbejdermæssige forhold (fastholdelse og rekruttering, løn og ansættelsesvilkår)

udnyttelse af IT

Nærværende opgave til Velfærdsministeriet om udflytning af statslige arbejdspladser fokuserer igennem

casestudier på:

Organisationen: Samarbejdsvilkår med resten af centraladministrationen og de

medarbejdermæssige forhold, betjening af borgere og samarbejdspartnere samt samspil med

lokalområdet.

Modtagerområdet: Hvad har modtagerområderne i de konkrete tilfælde gjort for at forberede

ankomsten af de nye arbejdspladser. Hvad har kommunerne, jobcentrene, lokale

erhvervsorganisationer konkret foretaget sig, og hvordan har det virket?

Effekterne: Hvordan placeringen af statslige arbejdspladser kan bidrage til den regionale udvikling.

Undersøgelse af forskellige formål med udflytning af statslige arbejdspladser udfra muligheder og

betingelser for opnåelse af fordelingseffekter og dynamiske effekter af omplaceringen.

I 2002-undersøgelsen af effekterne af udflytningen opereres der med 2 ”spor” og formål:

a) Ligestillingsspor: Sigtet er primært, at udjævne forskelle i regionernes økonomiske og

beskæftigelsesmæssige situation

b) Vækstspor: Sigtet er at bidrage til en selvbærende vækst i modtageområdet i kraft af synergi med

erhvervsliv og institutioner.

Case-undersøgelse af udflytningen af Sikkerhedstyrelsen til Esbjerg, Skats Betalingscenter til Ringkøbing

samt Statsforvaltning Sjælland til Nykøbing Falster, er udarbejdet på baggrund af et pilotstudie af

Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg i efteråret 2008. Casene er udvalgt til at repræsentere forskellige

problemstillinger og effekter af udflytningen. Casene varierer i udflytnings- og etableringstidspunkt fra 2004

til 2005 og 2006 og er eksempler på forskellige typer funktioner og personalesammensætning. Case-

undersøgelsen kombinerer statistisk beskrivelse af modtagerområderne med skriftligt materiale og

interviews med repræsentanter for organisationer og modtagerområder. Hver case indledes med en profil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af modtagerområdet i forhold til lokaliseringen af den statslige arbejdsplads. Der inddrages spørgsmål om

befolkningsudvikling, indkomst, befolkningens uddannelsesniveau, erhvervsstrukturen samt forhold

omkring ledighed og pendling. Profilen er relevant både i forhold til overvejelser omkring

modtagerområdets behov for placering af statslig arbejdsplads og modtagerområdets egnethed til at

modtage arbejdspladsen m.h.t. arbejdsstyrke og erhvervsstruktur. Pendlingsforhold kan endvidere give en

indikation på områdets bosætningsmønster i forhold til placeringen såvel som rekruttering af arbejdskraft.

Case-undersøgelsen skal muliggøre sammenligning af erfaringer fra etableringen til den nuværende

situation samt analyse af effekter på tværs af organisationer og områder. Effekter og erfaringer retter sig

både imod modtagerområdet og organisationen. Undersøgelsen ”trækker en streg i sandet” pr. februar-

marts 2009 og samler erfaringerne op frem til dette tidspunkt.

Til brug for anbefalinger på tværs af casene foretages en analyse og vurdering af casene mht. stærk-svag

bæredygtighed og effekter af udflytningen. Organisatorisk bæredygtighed i henhold til kriterier om

målopfyldelse, service, bemanding og udvikling. Fordelingseffekt regionalt og lokalt i henhold til bosætning

af medarbejdere, hvor grad af lokal versus regional og national lokalisering af medarbejdere vurderes som

hhv. stærk-svag fordelingseffekt. Dynamiske effekter vurderes i henhold til lokalt og regionalt samarbejde

om kompetenceudvikling, vidensdeling, erhvervssamarbejde og innovation samt mulighederne for at spille

en aktiv rolle i lokal og regional udvikling. Endvidere beskrives og vurderes graden af relativ succes med

etablering og modtagelse af organisationerne i kommunerne, for at nå frem til en række anbefalinger om

udflytning af statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet og sammenlægning af enheder.

Undersøgelsen forholder sig ikke til case-organisationernes ledelse og medarbejdere i driften, men søger

dog at bidrage til overvejelser omkring organisationens udviklingsmuligheder.

Fordelingen af statslige arbejdspladser

Tabel: Antallet af statsansatte

2007

I alt antal

ansættelser

Antal timer i

tusind timer

Antal

fastlønnede

Antal timer for

fastlønnede i

tusind timer

Månedsløn for

fastlønnede i

kr.

Hele

landet

191 178,00

225 037,00

182 176,00

Region

Hovedstaden

93 649,00

107 630,00

90 192,00

Region

Sjælland

15 095,00

17 960,00

14 641,00

Region

Syddanmark

24 427,00

29 847,00

23 551,00

Region

Midtjylland

31 614,00

38 367,00

29 787,00

Region

Nordjylland

15 588,00

19 238,00

14 890,00

Region

ukendt

10 805,00

11 995,00

9 115,00

221 395,00

106 302,00

17 633,00

29 286,00

37 463,00

18 919,00

11 792,00

34 884,00

35 539,00

33 613,00

33 685,00

34 738,00

33 219,00

36 991,00

Kilde: Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antal statsansatte som andel af befolkningen fordelt på regioner giver et mere retvisende billede af graden

af balance i fordelingen samt de udfordringer, som er knyttet hertil i forbindelse med fremtidige ny- og

omplaceringer af statslige arbejdspladser. Fordelingen af statsansatte på pendlingsregioner er illustreret på

følgende kort (Regionalpolitisk Redegørelse 2008, p. 65):

På landsplan er andelen af statsligt beskæftigede 6,9% af den samlede beskæftigelse i 2007.

Modtagerområderne Esbjerg, Ringkøbing og Nykøbing Falster ligger alle i intervallet 4,5-5,9%.

Sammensætningen af statslige heltids- og deltidsstillinger er jævnt fordelt. På Landsplan 15%

deltidsstillinger i staten, mens Guldborgsund skiller sig ud med 20% statsansatte på deltid i 2007.

Tabel:

Beskæftigede lønmodtagere efter køn, sektor, tid, arbejdsstedsområde og

arbejdstidens omfang

”stat” 2007

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Guldborgsund

Region Syddanmark

Esbjerg

Region Midtjylland

Ringkøbing-Skjern

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik

Heltid

158 061

64 872

17 833

1 177

27 492

2 553

31 715

1 202

15 690

Deltid

23 911

9 581

2 832

234

4 343

349

4 938

200

2 095

I alt

181.972

74.453

20.665

1.411

31.835

2.902

36.653

1.402

17.785

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udflytningen af statslige institutioner

Ved reorganiseringen og nyetableringen af statslige institutioner har mange medarbejdere skiftet

arbejdssted, nogle over korte afstande, andre har fået længere afstande.

I forbindelse med udflytningen af statslige institutioner, er de berørte institutioner, af Velfærdsministeriet,

blevet bedt om at oplyse andelen af de planlagte medarbejderflytninger fra etableringstidspunktet, der

gennemføres.

Tabel: Andel af nyansatte siden institutionernes etablering sat i forhold til den aktuelle normering

Institution

Antal

Etableringstidspunkt

Andel nyansatte(siden etablering) i

forhold til aktuel normering

I alt

HK/TAP

18 %

29 %

11 %

”Få nyansatte”

73 %

78 %

69 %

28 %

31 %

24 %

Regionale vejcentre

1. januar 2007

Servicestyrelsen

1. januar 2007

Sikkerhedsstyrelsen

1. januar 2004

Statsforvaltninger

1. januar 2007

Decentrale institutioner under

1. januar 2005

SKAT

(Note: Servicestyrelsen er etableret juni 2003, men de modtagne oplysninger dækker reorganiseringen

foretaget i forbindelse med kommunalreformen. Styrelsen har ikke kunnet angive det præcise antal nyansatte.)

Kilde: Velfærdsministeriet, 2008, side 62

Ud fra andelen af nyansatte kan der ses hvor mange medarbejderflytninger der reelt er gennemført. I

ovenstående tabel ses det at andelen af nyansatte for nyrelokaliserede institutioner er relativ lav, hvorimod

Sikkerhedsstyrelsen (2004) har en høj andel af nyansatte. Det bemærkes i den af Velfærdsministeriet

gennemførte spørgeskemaundersøgelse i Regionalpolitisk Redegørelse 2008 (Velfærdsministeriet, 2008), at

der ikke har været væsentlige problemer med rekruttering, på trods af den generelle tendens på

arbejdsmarkedet, der har gjort det sværere at tiltrække arbejdskraft de seneste år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg

Esbjerg

Esbjerg er etableret på baggrund af kommunerne: Bramming, Esbjerg, Ribe.

Her skal modtagerområdets profil beskrives i forhold til lokaliseringen af den statslige arbejdsplads.

Befolkningsudvikling i Esbjerg er svagt faldende i fremskrivningerne. Indkomstniveauet ligger under

landsgennemsnittet. Erhvervsstrukturen er ikke udpræget specialiseret, men præget af landbrug, industri,

energi og vandforsyning samt bygge og anlæg (jvf. Bilaget), når erhvervsstrukturen beskrives udfra

bosiddende selvstændige og lønmodtagere. Esbjerg Kommune er kendetegnet ved industri, transport og

bygge anlægssektoren, samt en stor offshore sektor, specielt på energiområdet. Der eksisterer

erhvervsklynger med relation til offshore sektoren, her er indbefattet 75 virksomheder med cirka 7-8.000

ansatte. Der er ligeledes klynger indenfor plastindustrien og en række kompetencer indenfor arbejdsmiljø

og sikkerhed (Esbjerg Erhvervsudvikling

Befolkningens uddannelsesprofil i Esbjerg tegner et billede af overgennemsnitlig andel, der har grundskole

som højest fuldførte uddannelse (35%) og erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (35%),

mens befolkningens andel med andre, mellem- og længerevarende uddannelser er under

landsgennemsnittet (se Bilaget). Esbjerg har større indpendling end udpendling. Det gælder primært for

landbrug, fiskeri og råstofudvinding, handel, hotel og restauration samt offentlige og personlige tjenester.

Esbjerg er et modtagerområde med behov for statslige arbejdspladser, der vil kunne give et tilskud af

højtuddannet arbejdskraft, som området på den anden side kan have svært ved selv at levere. Esbjerg er

desuden specialiseret indenfor offshore og sikkerhed, der kan danne basis for dynamiske effekter i forhold

til netop Sikkerhedsstyrelsens placering her.

I forhold til Esbjerg uddannelsesmæssige kapacitet kan nævnes at der eksisterer to universitetsafdelinger;

Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, samt andre uddannelsesinstitutioner der udbyder

videregående uddannelser (cirka 50 uddannelser udbydes jf. Studiebyen Esbjerg 2008

). Der er et stort

opland og potentiale til eventuel optagelse på de videregående uddannelser i Esbjerg.

Sikkerhedsstyrelsen

Baggrunden for etableringen sikkerhedsstyrelsen er den teknologiske udvikling og et mere liberaliseret

marked. Blandt andet har det indre marked i EU medført flere og mere komplicerede produkter der nu er

tilgængelige i Danmark.

Dette øger betydningen af arbejdet med sikkerhed og relevant og nødvendig information om de produkter,

som forbrugerne og virksomhederne anvender i hverdagen. der eksisterer derfor et krav om tryghed

omkring produkternes sikkerhed, ligesom at der eksisterer et behov for information omkring installation og

anvendelse af produkterne.

www.eeu.dk

www.studiebyenesbjerg.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med sikkerhedsstyrelsen er etableringen af en faglig specialisering indenfor det

sikkerhedstekniske aspekt der er indenfor diverse ulykker(herunder brand og eksplosion). Og herunder

skabe en sammenhæng med den generelle sikkerhedstekniske regulering af produkter anlæg og

installationer.

Sikkerhedsstyrelsen skaber tryghed er dets visionen er ”vi vil være toneangivende på det

sikkerhedstekniske område i Danmark og internationalt”(Årsrapport 2007).

Sikkerhedsstyrelsen blev grundlagt i 2004 af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Sikkerhedsstyrelsen opgaver

er at være et videncenter for sikkerhedstekniske aspekter, ved brand, ulykker og eksplosioner. Styrelsen er

dannet ved en sammenlægning af Danmarks Gasmateriel Prøvning og Elektricitetsrådets sekretariat

Konkret varetager sikkerhedsstyrelsen den tekniske myndighedsadministration(kontrol og tilsyn.) Samt

information om teknisk sikkerhed indenfor et bredt område. ved etableringen overtog styrelsen ansvaret

for at sikre implementeringen af det reviderede direktiv om generel produktsikkerhed, samt

implementeringen af direktivet i produktsikkerhedsloven.

Sikkerhedsstyrelsen samarbejder på tværs af de offentlige skel. Eksempelvis i samarbejde med

brandmyndighederne omkring sikring af sikkerhed i forsamlingslokaler

. Arbejdstilsynet når det omhandler

forhold hvor der er eksplosionsfare samt installationer til maskiner. På fyrværkeriområdet og ATEX

samarbejdes med beredskabsstyrelsen. Der forekommer områder hvor sikkerhedsstyrelsen ikke

nødvendigvis er afklaret med kontrol og tilsynspraksis og derfor har der i dialog med andre kontrolinstanser

været en afklaring heraf i forbindelse med etableringen i 2004.

Sikkerhedsstyrelsen er anno 2008 organiseret på følgende måde:

Direktionen(2)

Jura(15)

Sekretariat(12)

Chief engineer(1)

Brugerservice(8)

Sikkerhedsteknik(21)

EL-sikkerhed(25)

(Kilde http://www.sik.dk/global/Om_os/Organisation/Org_diagram1.html)

Sikkerhedsstyrelsen betjener hele Danmark gennem en distriktsopbygning.

Som en del af den statslige udflytning af offentlige institutioner, er styrelsen valgt placeret i det tidligere

Sct. Joseph Hospital i Esbjerg By. Denne udflytning er en del af regeringens planer om at styrke udviklingen i

provinsen. Udflytningen fra København til Esbjerg er foregået i to etaper. Dels ved etableringen i 2004 og

dels i 2005. Det påregnes at styrelsen ved 2005 vil have cirka 70 medarbejdere i dag er der cirka

http://www.sik.dk/global/Om_os/Organisation.html

Eftersynet foretages hvert halve år i lokaler på 150 personer eller derover og udføres af en autoriseret elinstallatør

To EU direktiver(ATEX 95 og ATEX 137) omhandlende et udstyrsdirektiv(95) og et arbejdspladsdirektiv(137)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftiget 84 medarbejdere. Arbejdsstyrkens sammensætning er baseret på tekniske

eksperter(ingeniører og inspektører) og sagsbehandlere indenfor arbejdsområderne, samt de nødvendige

støttefunktioner i forbindelse med administrationen og driften af organisationen.

Erfaringer og effekter

Vurderingen af erfaringerne og effekterne af Sikkerhedsstyrelsens etablering i Esbjerg i 2005 er opdelt i en

vurdering af selve etableringsfasen og en vurdering af organisationen i drift i begyndelsen af 2009.

Vurderingen baserer sig på interviews med repræsentanter for organisation og modtagerområde.

Interviewene er resumeret i Bilaget for hver case.

Etableringsprocessen vurderes udfra landspolitisk, organisatorisk, lokalpolitisk samt kommunalt formål og

motiv med etableringen, planlægningen af etableringen samt ressourcer anvendt i forbindelse med

etableringen.

Etablerings. og modtagelsesproces:

Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg Kommune

Landspolitisk

Organisatorisk

Formål

Vækstspor

Fusion

Ny styrelse

Planlægning

Danmark i balance

Plan og psykologisk

kontrakt

Fasedelt udflytning

Ledelse foran i udflytning

Oplæring v.

dobbeltbemanding

Åbent hus arrangement

Lokalpolitisk

Tiltrækning,

vækstspor

Tilflytning

Kontaktgruppe

Lokaler

Info-arrangement

Modtagelsesnetværk

Ægtefællejobservice

Kompetenceprojekt

Særbevilling

Økonomisk

kompensation for

udflytning

Ressourcer

Kommunalt

Samlet vurdering: Stærk etableringsproces. Dog manglende kommunal indsats i forhold til forfølgelse og

implementering af vækstsporet ved etableringen. Den kommunale indsats domineret af tilflytningsmotivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

l vurderingen af organisationen i drift og udvikling fokuseres der på 3 forhold: Organisationens

bæredygtighed, dens fordelingseffekter og dens dynamiske effekter. Den sammenfattende vurdering

indenfor hvert område foretages på en skala fra svag til middel, til stærk, til excellent.

Case: Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg

Drift og udvikling

Vurdering

Organisatorisk bæredygtighed



Faglig bemanding

Rekruttering og

fastholdelse

Effektivitet

Økonomi

Service og brugere

Middel



Udflytning af ca. ¼ af medarbejdere

85% af medarbejdere bosiddende i området fra

Esbjerg til Kolding

Lønsum 40 mio. kr./år totalt

Kommunal skatteindkomst 8 mio. kr./år, men

spredt over regionen (Esbjerg, Varde, Vejen,

Kolding m.fl.)*

Middel



Samarbejde via professionsnetværk samt træning

og uddannelser

Faciliteter, viden og kompetencer relevant for

områdets virksomheder indenfor offshore,

sikkerhed og risiko samt universiteter.

Mangel på udviklingsmidler



Dobbeltbemanding til oplæring af medarbejdere

Lokal rekruttering og god fastholdelse

Effektivitetsmål opfyldt

Kommunikation og service via telefon og mail

m.v. og regionale inspektører

Stærk



Fordelingseffekt



Lokal indkomst

Regional indkomst



Dynamiske effekter



Samarbejde

Udvikling og erhverv



*: Beregnet udfra gennemsnitsløn for andel regionalt bosatte medarbejdere og kommunale skatteprocenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den organisatoriske bæredygtighed vurderes stærk, da Sikkerhedsstyrelsen ikke har problemer med

hverken faglig bemanding, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, med effektivitet i

opgaveløsningen, organisationens økonomi eller dens service og forhold til brugerne. Fordelingseffekten af

placeringen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg vurderes til middel, da højst halvdelen af organisationens

medarbejdere er bosat lokalt. De dynamiske effekter af Sikkerhedsstyrelsen vurderes til middel, da

organisationen på trods af højt vidensindhold, mange aktiviteter og kontaktflader, ikke er engageret i

konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter med erhvervslivet. Det på trods af den lokale tilstedeværelse

af mange specialiserede virksomheder indenfor offshore og sikkerhedsområdet. På den anden side er

Sikkerhedsstyrelsen interesseret i at deltage f.eks. i regi af et klyngeinitiativ i samarbejde med

universiteterne i Esbjerg (DaCoRR). Der er således gode udsigter og potentialer for lokale dynamiske

effekter fremover. Sikkerhedsstyrelsen angiver, at de mangler midler til deltagelse i denne type aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Betalingscenteret i Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern er etableret på baggrund af kommunerne: Egvad, Ringkøbing, Skjern, Videbæk,

Holmsland.

Her skal modtagerområdets profil beskrives i forhold til lokaliseringen af den statslige arbejdsplads.

Befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern er svagt stigende i fremskrivningerne. Indkomstniveauet ligger

under landsgennemsnittet. Erhvervsstrukturen er præget af landbrug og industri (jvf. Bilaget), når

erhvervsstrukturen beskrives udfra bosiddende selvstændige og lønmodtagere. I de seneste år har der

været vækst (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2006) indenfor Jern- og metal med 1.619 arbejdspladser(fremgang

på 41 %), Sociale institutioner med 766 arbejdspladser(fremgang på 31 %) og Træ, papir og grafisk industri

med 399 (fremgang på 43 %). Omvendt har der været tilbagegang indenfor Tekstilindustri, offentlig

administration og Landbrug.

Befolkningens uddannelsesprofil i Ringkøbing-Skjern tegner et billede af overgennemsnitlig andel, der har

grundskole som højest fuldførte uddannelse (38%) og erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse

(37%), mens befolkningens andel med andre, mellem- og længerevarende uddannelser er under

landsgennemsnittet , dog med den undtagelse, at Ringkøbing-Skjern har en andel med korte videregående

uddannelser, der er over landets gennemsnitsniveau, nemlig 5,17% mod 4,84% (se Bilaget).

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er samlet set lavere i Ringkøbing-Skjern end Region Midtjylland, det

bemærkes at der er mange med grunduddannelse som højest gennemført uddannelse. Der er som helhed

færre med gymnasial og videregående uddannelse. Der er dog flere faglærte i arbejdsstyrken i Ringkøbing-

Skjern end i Regionen. De højtuddannede i Ringkøbing-Skjern er mest mobile. 26 % af de beskæftigede med

lang videregående uddannelse, bosiddende i Ringkøbing-Skjern pendler ud af kommunen, Samtidig er

virksomhederne i Ringkøbing-Skjern afhængige af indpendlere (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2006)

Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern og i Midtjylland forventes at opleve demografiske udfordringer de

kommende år. Arbejdsmarkedsstyrelsen(2006) skriver at der forventes et fald i arbejdsstyrken over de

næste ti år. Ændringer i arbejdsstyrkens sammensætning med færre under 40 år og flere over 60 år.

Regionalt vil der opstå risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Ledigheden ligger over

landsgennemsnittet. Ringkøbing-Skjern har større indpendling end udpendling. Det gælder primært for

industri og finansiering og forretningsservice.

Ringkøbing-Skjern er et modtagerområde med behov for statslige arbejdspladser, der vil kunne give et

tilskud af højtuddannet arbejdskraft, som området på den anden side kan have svært ved selv at levere.

Ringkøbing har været hovedsæde for det tidligere Ringkøbing Amt, hvor der er et rekrutteringsgrundlag i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med placering af en statslig organisation som Betalingscenteret. Ringkøbing har desuden en

lang tradition som administrationsby.

Betalingscenteret

Omstruktureringen af SKAT

november 2005, besluttedes at en række specialopgaver skulle samles på

færre lokaliteter. I denne proces blev der taget hensyn til regional spredning af organisationen. Der

arbejdes på regionalt niveau på at samle organisationen yderligere med henblik på at skabe synergi og

stordriftsfordele(Velfærdsministeriet, 2008) Samlet set er en lang række kommunale og statslige skatte- og

inddrivelsesopgaver samlet fra op cirka 300 lokaliteter til ca. 90.

Betalingscentret i Ringkøbing-Skjern etableredes i Ringkøbing den 1. november 2005. I 2007 er status at der

er blevet rekrutteret eksternt op til normeringen på 265 årsværk. Betalingscentret ved fuld bemanding når

op på omkring 285 medarbejdere inklusiv servicepersonale overført fra Ringkøbing Amt. Kundecentret

forventes at være fuldt bemandet i løbet af sommeren 2007, således at det samlet beskæftiger ca. 400

medarbejdere. I perioden 2006-2009 skal betalingscentret effektivisere 25 årsværk til nye opgaver fra

skattecentrene. Målsætningen for 2006 og 2007 er opnået og forventningen til 2008 er en positiv mål

opfyldelse. Ved gennemførelse af SKATs seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse har

betalingscentret opnået den højeste score.

Betalingscenteret er organiseret på følgende måde:

Administrationschef

John Ladefoged

Udvikling og

Intern Administration

Anna Grete Birkjær

Antal medarbejdere: 23

Datafangst

Jette Bagger Lauridsen

Tonny Bank Olesen

Lars Nykjær

Hanne Hald

Antal medarbejdere:115

Pengestrøm 1

Krie Arbjerg,

Laurids Olesen

Tina Vium

Antal medarbejdere: 59

Pengestrøm 2

Kjeld Foldager

Peter Rokkjær

Pengestrøm 3

Karen Vendler

•

Antal medarbejdere: 43

Antal medarbejdere29

Betalingscentret i Ringkøbing-Skjern har på baggrund af Velfærdsministeriet svaret at andelen af nyansatte

siden institutionernes etablering, sat i forhold til den aktuelle normering til værende 58 %

(Velfærdsministeriet 2008) dette er dog med det forbehold, at etableringen af betalingscentret har krævet

udvidelse af medarbejderstaben.

Tidligere Told og Skat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer og effekter

Vurderingen af erfaringerne og effekterne af Betalingscenterets etablering i Ringkøbing ii 2007 er opdelt i

en vurdering af selve etableringsfasen og en vurdering af organisationen i drift i begyndelsen af 2009.

Vurderingen baserer sig på interviews med repræsentanter for organisation og modtagerområde.

Interviewene er resumeret i Bilaget for hver case.

Etableringsprocessen vurderes udfra landspolitisk, organisatorisk, lokalpolitisk samt kommunalt formål og

motiv med etableringen, planlægningen af etableringen samt ressourcer anvendt i forbindelse med

etableringen.

Etablerings. og modtagelsesproces:

Betalingscenteret i Ringkøbing-

Skjern Kommune

Landspolitisk

Organisatorisk

Formål

Planlægning

Ressourcer

Ligestilling

Fusion

Landsdækkende

center

Udmøntningsaftalen

Plan for opbygning

Fasedelt opbygning

Ledelse foran i

omlokalisering

Nabotræningskoncept

LEAN og

organisationsudvikling

Fusionsbevilling til

lokaleindretning og

medarbejderkompensation

Hjemmearbejdspladser

Lokalpolitisk

Kommunalt

Kompensation

Tilflytning

Profileringsgruppe

Lokaler

Info-arrangement

Bosætningsorganisation

Ægtefællejobservice

Samlet vurdering: Stærk etableringsproces. Dog i udgangspunktet svære problemer med tvangsforflyttede

medarbejdere Den kommunale indsats domineret af tilflytningsmotivet.

l vurderingen af organisationen i drift og udvikling fokuseres der på 3 forhold: Organisationens

bæredygtighed, dens fordelingseffekter og dens dynamiske effekter. Den sammenfattende vurdering

indenfor hvert område foretages på en skala fra svag til middel, til stærk, til excellent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Case: Betalingscenteret i Ringkøbing

Drift og udvikling

Vurdering

Organisatorisk bæredygtighed



Faglig bemanding

Rekruttering og

fastholdelse

Effektivitet



Økonomi



Service og brugere



Organisationsudvikling via LEAN og Excellence

Landsdækkende service og kommunikation via

telefon og mail

Effektivitetsmål opfyldt

Lokal rekruttering og god fastholdelse



Koncept nabotræning for oplæring af

medarbejdere

Attraktiv arbejdsplads og stor

medarbejdertilfredshed

Excellent



Fordelingseffekt



Lokal indkomst

Regional indkomst



Bevarelse af lokale arbejdspladser

Lønsum 104 mio. kr./år

Kommunal skatteindkomst 25,6 mio. kr./år, men

spredt over flere regioner (Ringkøbing, Skjern,

Struer, Holstebro, Herning, Vejle, Middelfart

m.fl.)*

Middel

Dynamiske effekter



Samarbejde

Udvikling og erhverv



Rollemodel for SKAT´s landsdækkende centre

Kompetenceudvikling og viden for

organisationsudvikling og effektivisering af

administrative funktioner

Samarbejdsmuligheder med kommuner og

styrelser

Middel



*: Beregnet udfra gennemsnitsløn og kommunale skatteprocenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den organisatoriske bæredygtighed vurderes excellent, da Betalingscenteret ikke har problemer med

hverken faglig bemanding, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, med effektivitet i

opgaveløsningen, organisationens økonomi eller dens service og forhold til brugerne. Effektiviteten har til

fulde levet op til kravene til organisationen og den har videreudviklet sine ambitioner på området og som

rollemodel. Betalingscenteret har desuden ligget i front i flere medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

Fordelingseffekten af placeringen af Betalingscenteret i Ringkøbing vurderes til middel, da højst halvdelen

af organisationens medarbejdere er bosat lokalt. De dynamiske effekter af Betalingscenteret vurderes til

middel, da organisationen ikke er engageret i konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter med

erhvervslivet. Betalingscenterets erfaringer med implementering af LEAN tiltrækker sig opmærksomhed fra

andre offentlige institutioner og kan danne basis for et kompetencecenter på området. Betalingscenteret er

interesseret i at deltage i samarbejdsprojekter og udvikle videre på ledelse og organisation. Der er således

gode udsigter og potentialer for lokale dynamiske effekter fremover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Statsforvaltning Sjælland i Nykøbing Falster

Guldborgsund

Guldborgsund er etableret på baggrund af kommunerne; Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev,

Sakskøbing, Stubbekøbing, Sydfalster

Her skal modtagerområdets profil beskrives i forhold til lokaliseringen af den statslige arbejdsplads.

Befolkningsudviklingen i Guldborgsund er svagt faldende i fremskrivningerne. Indkomstniveauet ligger

under landsgennemsnittet. Erhvervsstrukturen er præget af landbrug, bygge og anlæg samt offentlige og

personlige tjenester (jvf. Bilaget), når erhvervsstrukturen beskrives udfra bosiddende selvstændige og

lønmodtagere.

Befolkningens uddannelsesprofil i Guldborgsund tegner et billede af overgennemsnitlig andel, der har

grundskole som højest fuldførte uddannelse (37%) og erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse

(38%), mens befolkningens andel med andre, mellem- og længerevarende uddannelser er under

landsgennemsnittet (se Bilaget). Ledigheden ligger over landsgennemsnittet. Guldborgsund har større

udpendling end indpendling. Det gælder for alle erhvervs, men specielt indenfor industri, bygge og anlæg,

handel, hotel og restauration, transport, post og tele samt finansiering og forretningsservice.

Nykøbing Falster er en uddannelsesby med university college med udbud indenfor en række korte og

mellemlange uddannelser.

Guldborgsund er et modtagerområde med behov for statslige arbejdspladser, der vil kunne give et tilskud

af højtuddannet arbejdskraft, som området på den anden side kan have svært ved selv at levere.

Statsforvaltning Sjælland

En del af kommunalreformen, blev der 1. januar 2007 oprettet fem regionale statsforvaltninger, fordelt på

5 hovedkontorer og 5 afdelingskontorer. De tidligere 15 statsamter, herunder Københavns Overpræsidium

blev nedlagt. Hver statsforvaltning ledes af en direktør. Statsforvaltningens personale udgør ialt ca. 761

årsværk. Størstedelen af statsforvaltningernes ansatte er jurister, HK'ere og socialrådgivere. Der er desuden

ansat psykologer, landinspektører og medarbejdere i diverse servicefunktioner

. Samlet set beskæftiger

statsforvaltningerne 850 personer, heraf 82 procent kvinder (Årsrapporten 2007, Statsforvaltningerne).

Statsforvaltningerne er selvstændige regionalt placeret institutioner, som organisatorisk og budgetmæssigt

underlagt Velfærdsministeriet. I forbindelse med kommunalreformen har de fem regionale

statsforvaltninger overtaget medarbejdere fra de tidligere statsamter og i begrænset omfang fra de

daværende amtskommuner. Hovedparten af statsforvaltningens opgaver er indenfor familie og

www.statsforvaltning.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personretten (Årsrapporten 2007, Statsforvaltningerne) Statsforvaltningens mission i forbindelse med

omstruktureringen ændres til: ”Statsforvaltningen

skal give borgerne størst mulig værdi inden for de givne

rammer. Missionen opfyldes løbende gennem ydelser til borgerne og myndigheder og gennem

erfaringsopsamling, udviklings- og informationsvirksomhed”(Årsrapport

2007, Statsforvaltningerne, p 2).

De fem nuværende regionale statsforvaltninger er baseret på de hidtidige 14 statsamter og Københavns

overpræsidium. De daværende Statsamters styringsgrundlag udgøres af et målhierarki fastlagt i en

resultatkontrakt for det enkelte statsamt, denne genforhandles årligt. Statsamternes mission lyder:

”Missionen for samtlige statsamter – og dermed også det enkelte statsamt er, at statsamtet skal være en

effektiv og serviceorienteret regional statslig opgavevaretager, der i videst muligt omfang opfylder

borgernes krav og forventninger til god forvaltning indenfor rammerne af den lovgivning, statsamtet er sat

til at forvalte” (Statsamternes

Årsrapport, 2005, p 5 og statsamterne årsrapport, 2006, p 4).

Alle 15 statsamter er placeret som selvstændige enheder under Indenrigs og Sundhedsministeriet, men

udfører ligeledes opgaver for andre ministerier. Statsamterne fungerede som en slags ekspeditionskontor

for statsadministrationen dog spredt på et geografisk område svarende til de daværende amtskommuner.

Statsamterne har således administreret og vejledt borgerne på en lang række opgaver. Den faglige

varetagelse er praktiseret på baggrund af retningslinjer udstedt af relevante myndigheder. Af væsentlige

opgaver nævnes: separation, skilsmisse, ægtefællebidrag, faderskab, samvær, fri proces, værgemål,

adoption, indfødsret, navneændringer og EØS opholdsbeviser (Statsamterne, 2006). Derudover har

statsamterne varetaget sekretariatsbetjening af Det Sociale Nævn og Det psykiatriske patientklagenævn i

daværende amter samt varetagelse af rådgivning af kommunerne på området (Statsamterne, 2006). Til

varetagelse af opgaverne i 2006 er der opsat 21 resultatkrav for statsamterne, herudover findes der for

hvert statsamt individuelle initiativområder, der ikke nævnes i resultatkontrakten. I forbindelse med dette

er målopfyldelsen vægtet forskelligt.

Målopgørelse af resultatkontrakt Vægtning af målet

2006

Produktivitetsmål

Service og kvalitetsmål

Personaleområdet

I alt

Kilde:( Statsamterne, 2006, P 6)

100

Målopfyldelse i pct.

98,3 %

85,0 %

88,3 %

92,5

I denne forbindelse har statsamterne opnået 92,5 % målopfyldelse i 2006, et fald på 3,5 % I forhold til året

før. Opnåelsen af produktivitetsmål er høj.

I forbindelse med kommunalreformen har Statsforvaltningerne udover sine tidligere opgaver, overtaget en

række opgaver fra andre myndigheder. Maj 2008 overtog statsforvaltningen opgaven med udstedelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registreringsbevis til arbejdstagere fra østeuropæiske EU-lande. Afdelingskontoret behandler mere

borgerorienterede opgaver, der indebærer møder. Disse er primært opgaver inden for familieret, adoption

og EU-opholdsbeviser.

Målopfyldelsen for 2007 er på 86,84 (Årsrapport 2007, Statsforvaltningerne) det vil sige en væsentlig

forringelse i forhold til 2006. Årsrapporten 2007 tager udgangspunkt i at forringelsen i forhold til

resultatmålene i 2007 skyldes implementering af familieretsreform. Desuden har der i forbindelse med de

nye arbejdsopgaver været en forkortning af sagsbehandlingstiderne på adoptionsområder, der har hindret

en høj målopfyldelse.

De nuværende regionale Statsforvaltninger udfører en række opgaver for:

Myndighed

Velfærdsministeriet

Ministeriet for sundhed og forebyggelse

Justitsministeriet

Familiestyrelsen

Type af opgaver

Folketingsvalg

Tilsynet med landets kommuner og amtskommuner

Det psykiatriske patientklagenævn

Adoption

Navne

Separation og skilsmisse

Børne- og ægtefællebidrag

Samvær

Forældremyndighed

Faderskab

Ægteskab

Værgemål

Båndlagte midler

Sekretariatetsbetjening af jordbrugskommissionerne

Klageinstans for kommunale og amtskommunale

afgørelser på det sociale område

Sekretariatsbetjening af de nyoprettede regionale

udviklingsråd

Klageinstans vedrørende kommunernes afgørelser efter

byggeloven

Klageinstans vedrørende børnefamilieydelsen

Opholdsbevis til EF/EØS-borgere

Opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn

Indfødsret

Direktørerne varetager sammen med biskoppen opgaver,

der påhviler stiftsøvrigheden.

Civilstyrelsen

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

Økonomi og erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration

kirkeministeriet

Kilde: www.statsforvaltning.dk

De 15 statsamter var formelt opretholdt som selvstændige forvaltningsmyndigheder i 2006, selv om

ledelsen af statsamterne er blevet samlet hos direktørerne for de fem nye statsforvaltninger, jf.

bekendtgørelse nr. 1165 af 6. december 2005 om varetagelsen af statsamternes og statsamtmændenes

opgaver i 2006. I optakt til kommunalreformen 2007, påbegyndte statsamterne i 2006 opgaven med at

planlægge og etablere de nye statsforvaltninger. En væsentlig opgave har ligeledes været at opretholde en

drift og service således at borgerne ville opleve mest muligt gene af ændringerne. Statsamterne har

organisatorisk og budgetmæssigt været underlagt Indenrigs og Sundhedsministeriet, hvor opgaverne

http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=618

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

primært har omhandlet kommunalt tilsyn og sekretariats betjening af de psykiatriske

patientklagenævn(Statsamterne Årsrapport, 2006). Hovedparten af Statsamternes opgaver har været i

forbindelse med andre ministerier og myndigheder.

I henhold til bekendtgørelsen varetog direktørerne for de enkelte statsforvaltninger ledelsen af de

statsamter, som indgår i de pågældende statsforvaltninger, dog således at ledelsesansvaret for Statsamtet

Vejle hørte under direktøren for Statsforvaltningen Midtjylland, mens ledelsesansvaret for Statsamtet

Viborg hørte under direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland.

Statsforvaltningerne Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland var etableret 1. januar 2007.

Statsforvaltningen Sjælland har hovedkontor i Nykøbing Falster (Guldborgsund kommune) og et

afdelingskontor i Roskilde. Statsforvaltningen Sjælland omfatter de tidligere Statsamtet Vestsjælland,

Statsamtet Roskilde og Statsamtet Storstrøm. Statsforvaltningen Sjælland etableredes endeligt 1. juni 2007

med følgende organisation:

2007 har derfor været præget af konsolidering i den nye organisation, samtidig med at arbejdsopgaver er

blevet omformuleret. Desuden har personalet fra både amtskommunerne og de tidligere statsamter

integreres i en ny organisation. I forbindelse med 2007 har 165 fratrådt deres stilling (Årsrapport, 2007,

Statsforvaltningen). Af de nuværende cirka 850 ansatte i alle statsforvaltningerne er der udarbejdet en

personelkarakteristik for de ansatte:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andels(pct. afrundet)

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

Under 30 år

30-50 år

50-60 år

Over 60 år

TAP/HK

Anciennitet

Under 5 år

5-15 år

Mere end 15 år

Uddannelsesniveau 1.1.2008

Kilde: Årsrapport 2007 Statsforvaltningerne

Halvdelen af medarbejderne i statsforvaltningerne har under 5 år anciennitet, hvor den anden halvdel har 5

år eller mere. Desuden kan det ses at 1/10 del af medarbejderne nærmer sig pensionsalderen. Der er en

stor skævhed i antallet af mænd og kvinder. Kun cirka hver 10 medarbejder er mand. I forhold til AC

nævnes at hver anden ”har en længerevarende uddannelse som fx jurist eller psykolog”(Årsrapport, 2007,

Statsforvaltningen, p 11).

Erfaringer og effekter

Vurderingen af erfaringerne og effekterne af Statsforvaltning Sjællands etablering i Nykøbing Falster i

2007er opdelt i en vurdering af selve etableringsfasen og en vurdering af organisationen i drift i

begyndelsen af 2009. Vurderingen baserer sig på interviews med repræsentanter for organisation og

modtagerområde. Interviewene er resumeret i Bilaget for hver case.

Etableringsprocessen vurderes udfra landspolitisk, organisatorisk, lokalpolitisk samt kommunalt formål og

motiv med etableringen, planlægningen af etableringen samt ressourcer anvendt i forbindelse med

etableringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etablerings. og modtagelsesproces:

Statsforvaltningen i Guldborgsund

Kommune

Landspolitisk

Organisatorisk

Formål

Planlægning

Ressourcer

Ligestilling

Fusion

Ny region

Udmøntningsaftalen

Ny geografisk spredt

afdelingsstruktur

Fusionsbevilling til

lokaleindretning og

medarbejderkompensation

Kompetenceprojekt til fusion

Hjemmearbejdspladser

Lokalpolitisk

Kommunalt

Kompensation

Tilflytning

Lokaler

Tilflytterservice

Samlet vurdering: Middel etableringsproces. Svære problemer med tvangsforflyttede medarbejdere i

kombination med rekruttering af nye medarbejdere. Den kommunale indsats domineret af

tilflytningsmotivet.

l vurderingen af organisationen i drift og udvikling fokuseres der på 3 forhold: Organisationens

bæredygtighed, dens fordelingseffekter og dens dynamiske effekter. Den sammenfattende vurdering

indenfor hvert område foretages på en skala fra svag til middel, til stærk, til excellent.

Case: Statsforvaltning Sjælland i Nykøbing Falster

Drift og udvikling

Vurdering

Organisatorisk bæredygtighed



Faglig bemanding

Rekruttering og

fastholdelse

Effektivitet

Økonomi

Service og brugere



Ikke optimal placering af hovedkontor

Mangel på erfarne jurister

Svært at rekruttere og fastholde jurister

Gennemsnitlig for Statsforvaltningerne

Stramme bevillinger til løn

Middel



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ineffektiv afdelingsstruktur

Afstand til borgere, der fører til omplacering af

opgaver imellem afdelinger

Fordelingseffekt



Lokal indkomst

Regional indkomst



Lønsum 49 mio. kr./år (2007)

Kommunal skatteindkomst 12,5 mio. kr./år, men

spredt i regionen (Nykøbing Falster, Sorø,

Roskilde, m.fl.)*



Bevarelse af 40 lokale arbejdspladser og

tilflytning af 4.

Middel

Dynamiske effekter



Samarbejde

Udvikling og erhverv



Undervisning på socialrådgiveruddannelsen

Foredrag og formidling

Samarbejde med advokater og juristforening i

området om rekruttering

Svag

*: Beregnet udfra gennemsnitsløn og kommunale skatteprocenter.

Den organisatoriske bæredygtighed vurderes middel, da Statsforvaltning Sjælland har problemer med faglig

bemanding, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, organisationens økonomi og dens service og

forhold til brugerne. På den anden side, har organisationen haft en svær etableringsproces med lang

latensperiode, hvor medarbejdere i de tidligere statsamter har søgt væk. Effektiviteten i sagsbehandlingen

ligger til trods herfor på linie med de andre nye statsforvaltninger og organisationen er i færd med at

omstrukturere opgaverne imellem afdelingerne for at matche brugerne. Fordelingseffekten af placeringen

af Statsforvaltningen i Nykøbing Falster vurderes til middel, da noget under halvdelen af organisationens

medarbejdere er bosat lokalt. De dynamiske effekter af Statsforvaltning Sjælland vurderes til svag, da

organisationen ikke er engageret i konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter med erhvervslivet. På den

anden side er Statsforvaltningen interesseret i at deltage i og udbygge samarbejdsrelationer med lokale

aktører, men mest udfra en bruger- og rekrutteringsvinkel. Der er dog udsigter og potentialer for lokale

dynamiske effekter fremover f.eks. i et udbygget samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Lokal og regional udvikling: Konklusioner og anbefalinger

Der gives her en opsamling på undersøgelsens resultater, der giver grundlag for en række konklusioner og

anbefalinger omkring udflytning og etablering af statslige arbejdspladser på tværs af casene. I forhold til

regional udvikling vurderes fordelingsmæssige og dynamiske effekter af organisationernes i drift her ved

begyndelsen af 2009.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at nye statslige arbejdspladser ikke i sig selv skaber vækst i et

område, selv om det generer et vist antal nye arbejdspladser. Vækst skabes, når der er positive

synergieffekter mellem den statslige institution og lokale aktører og erhvervsliv.

Figuren præsenterer en sammenligning af erfaringer og situationer på tværs af casene m.h.p. at vurdere

graden af bæredygtighed af udflytningerne (funktionsmæssigt, herunder medarbejdermæssigt) samt

økonomisk fordelingseffekt (lokalt og regionalt) og dynamiske effekter for lokal og regional

erhvervsudvikling.

Vurdering af udflyttede organisationernes bæredygtighed og effekter efter etablering:

Statsforvaltning Sjælland i

Nykøbing Falster

Dynamiske effekter

Fordelingseffekt

Betalingscenteret i Ringkøbing

Organisatorisk bæredygtighed

Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg

0=Fraværende; 1=Svag; 2=Middel; 3= Stærk; 4=Excellent.

Organisationerne er nu i drift, dvs. Sikkerhedsstyrelsen har været i drift i Esbjerg siden 2005,

Betalingscenteret i Ringkøbing og Statsforvaltning Sjælland i Nykøbing Falster har været i drift siden 2007.

Fokus for organisationerne har i denne korte periode naturligt været selve driften og medarbejdersiden af

den organisatoriske bæredygtighed, mens engagement i eksternt samarbejde og udvikling har været i

anden række. Et vigtigt aspekt af organisationens drift og bæredygtighed er knyttet til opgavetyperne og

her spiller behovet for borgernærhed ind på opgaveløsningen. I Statsforvaltningens tilfælde er der tale om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en udstrakt grad af borgerservice, der kræver nærhed og personlig kontakt, hvorfor denne forvaltning jo

også er regionalt fordelt udover landet, mens Sikkerhedsstyrelse og Betalingscenter netop kan være

landsdækkende i kraft af deres opgaver (Sikkerhedsstyrelsen dog med regionalt placerede inspektører).

Trods fokus på etablering og drift, vurderes det dog, at alle organisationerne har potentialer for at spille

forskellige roller for lokal og regional dynamik og udvikling fremover. Fordelingseffekten af udflytningen af

arbejdspladser vurderes i alle tilfælde som moderat (middel), da højest omkring halvdelen af lønindkomst

og skattebetaling lægges i modtagerkommunen, mens resten spredes ud over et større regionalt område.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om tid for at flere medarbejdere vil være lokalt bosiddende i takt med

organisationernes udvikling og medarbejderomsætning. På den anden side vil behov for

specialkompetencer og udbredelsen af distancearbejdspladser selvfølgelig trække i retning af mere spredt

lokalisering af medarbejdere.

Erfaringerne med udflytning og etablering af organisationerne har flere fælles træk, der giver anledning til

konkrete anbefalinger omkring forberedelse og tilrettelæggelse af udflytninger af statslige arbejdspladser.

Undersøgelsens konklusioner og anbefalinger er opsummeret i følgende tabel:

Regional udvikling

Sikkerhedsstyrelsen, Betalingscenteret, Statsforvaltningen

Konklusioner og anbefalinger på tværs

Placering, etablering og modtagelse

Kort tidsperiode fra beslutning til effektuering en fordel.

Placering knyttet til modtagerområdets ressourcer en

fordel.

Placering med hensyn til borgernære opgaver en fordel.

Kommunalt engagement i lokaleanskaffelser og

tilflytterservice en fordel.

Klar planlægning og udvælgelse af medarbejdere med vægt

på frivillighed, muligheder for hjemmearbejdspladser og

økonomisk kompensation til flytning samt muligheder for

gunstig fratrædelse en fordel.

Systematisk indsats for oplæring og kompetenceudvikling i

form af dobbeltbemanding eller kollegial nabotræning en

fordel.

Organisationsforandringer og fusioner i forbindelse med

udflytning skaber dynamik, mens omlokalisering af

eksisterende opgaver skaber modstand og tab af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medarbejdere og kompetencer.

Midler til organisations- og kompetenceudvikling i

forbindelse med fusion og etablering en fordel.

Organisatorisk bæredygtighed

Udflytning kræver midler til lokaleindretning, men giver

lavere lokaleleje.

Rekruttering af nye og yngre medarbejdere giver lavere

lønomkostninger.

Midler til organisations- og kompetenceudvikling en fordel.

Organisationsforandringer og ledelse giver

effektivitetsgevinster.

Fordelingseffekt

Fastholdelse af specialiserede dele af eksisterende

offentlige arbejdspladser ved strukturreform

Begrænset tilflytning af medarbejdere til kommune.

Medarbejdere rekrutteres fra og er bosat i større regionalt

område på tværs af de normale pendlingsregioner.

Dynamiske effekter

Tager tid og kræver ressourcer til organisationen til

deltagelse i udviklings- og samarbejdsinitiativer.

Muligheder for dynamik i samarbejde med lokale

uddannelsesinstitutioner.

Muligheder for dynamik i kompetenceudvikling omkring

organisationens drift på tværs af offentlige og private

arbejdspladser.

Muligheder for dynamik i kompetencer og viden i

organisationens ydelser og faciliteter i samarbejde imellem

offentlige institutioner og private virksomheder

Udover tidshorisonten, er der flere forhold, der skal tages med i vurderingen af erfaringerne og effekterne.

For det første betydningen af formål og anledning til udflytningen, hvor der er forskel på motiverne for

Sikkerhedsstyrelsen i forhold til de andre cases. Dernæst betydningen af strukturreformen for udbuddet af

arbejdskraft fra tidligere kommuner og amter samt betydningen for valg af placeringer af nye

statsinstitutioner i tidligere amtsbyer. Endelig betydningen af fusioner og organisationsændringer, der reelt

fører til etablering af helt nye organisationer i tilfældet med Betalingscenteret og Sikkerhedsstyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med fremtidige udflytninger og etableringer af statslige arbejdspladser i regionerne er det

vigtigt at være opmærksom på dynamikken i vækstsporet. Alle 3 cases har været påvirket af

strukturreformen hvad angår medarbejderrekruttering. Sikkerhedsstyrelsen og Betalinsgscenteret har nydt

godt af situationen, mens Statsforvaltningen på den ene side har kunnet overtage medarbejdere fra det

tidligere statsamt, men på den anden side måtte se mange medarbejde vælge nye jobs fremfor at flytte

med til den nye organisation. Betalingscenteret og Statsforvaltningen er produkter af Strukturreformen,

mens Sikkerhedsstyrelsen er en ren udflytningscase fra før reformen. Den er på den anden side ikke en ren

overflytning af organisation og arbejdspladser, men nyetableret som en fusion af flere organisationer. Alle

3 cases betragter endvidere sig selv som fusionerede organisationer. Der er derfor ikke i nogen tilfælde tale

om rene eller enkle cases for udflytning af statslige arbejdspladser. Det vil der nok heller ikke være

fremover og netop, at de nyetablerede organisationer samtidigt er fusioner har i flere tilfælde virket

gunstigt for etableringsprocessen.

Dynamiske effekter kræver omhyggelig forberedelse i udvælgelse af lokaliteter, men nok så meget

forberedelse og styrkelse af organisationernes og kommunernes muligheder for at yde en indsats i forhold

til etablering af samarbejdsrelationer og strategier herfor. Det er ikke nok, at etablere bæredygtige

organisationer og skaffe en tilflytning af medarbejdere. Parterne må fra start tænke den fremtidige

dynamik ind og beslutningstagerne må afse de nødvendige midler til den fortløbende deltagelse i et lokalt

og regionalt udviklingsarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Bilag

Spørgeramme

Klaus Lindegaard, IFUL, Syddansk Universitet:

[email protected]

Erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser

Effekter og erfaringer retter sig både imod modtagerområde og organisation.

1. Udflytningens/etableringens forløb og hvilke problemer, der evt. har været i den forbindelse?

Lokaler, medarbejdere, overflytning, fastholdelse, rekruttering

2. Hvordan blev organisationen modtaget?

Kommunens rolle

Andre lokale og regionale aktører

3. Hvordan fungerer organisationen med den nye placering?

Opgaver, brugere

Pendling, efteruddannelse

4. Hvordan har organisationen udviklet sig siden udflytningen/etableringen?

Organisation

Opgaver og aktiviteter

Økonomi

Ansatte (årsværk, AC og TAP/HK)

Samarbejdspartnere, spinn off´s, projekter, klynger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé af case-interviews: Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg

Sikkerhedsstyrelsen: Udflytning



Udflytning sammenkædet med fusion af Danmarks Gasmateriel Prøvning og Elektricitetsrådets sekretariat

(m.fl.) og etablering af ny organisation: Sikkerhedsstyrelsen med overordnet ansvar for gas- og elsikkerhed,

administration af produktsikkerhed, fyrværkeri samt metrologi og akkreditering (DANAK) under Økonomi og

Erhvervsministeriet 1.1. 2004.

Lang periode (+ 1 år) fra beslutning til igangsættelse af udflytningen. Problematisk opdeling af udflytningen i

2 faser: 2004 og 2005.

En fordel, at udflytning var kombineret med fusion og etablering af ny styrelse.

Gode økonomiske rammer for udflytning og etablering i lokaler i Esbjerg, særbevilling 40 mio. kr. (0,5 mio.

kr./medarbejder).

Anvendelse af psykologisk kontrakt for ledergruppen, arbejdsplan og strategi for udflytningen og manual fra

Personalestyrelsen, masterplan med undergrupper. Problematisk at skelne mellem nøglemedarbejdere og

alle medarbejdere.

Fastholdelse af medarbejdere via uændret jobindhold, 6 mdr.s. opsigelse.

Økonomisk kompensations- og fratrædelsesordninger for medarbejdere, flyttetillæg, flyttegodtgørelse samt

fastholdelsestillæg for fratrædende til oplæring af nye medarbejdere, dobbeltbemanding 2005

Kultur- og kompetenceudviklingsprojekt for medarbejdere (1,5 mio. kr. fra Statens Center for

Kompetenceudvikling).

Lokalerne i Sct. Joseph Hospital anskaffet i samarbejde med kommune og Ribe Amt. Lokaler mere eller

mindre tomme ved udflytningen. Organisationen selv aktiv.

Udflytning i 2 omgange og vurderet, at ca. en fjerdedel af medarbejderne flyttede med til ny organisation. I

dag en ung styrelse i medarbejdersammensætning. Ikke kompetencetab ved udflytningen i kraft af, at den

fandt sted i flere faser.



Sikkerhedsstyrelsen: Samarbejdsvilkår



Ingen problemer med landsdækkende brugerbetjening i kraft af regionalt placeret tilsynspersonale. Øgede

rejseudgifter i dag en del af driftsbudgettet, tilskud bortfaldet efter første 2 år.

Fast kontor i Departementet i København og videokonferencefacilitet her og i Esbjerg. Mødeaktiviteter

fordelt 50/50 ml. Esbjerg og København.

Problemer med brug af leverandører og samarbejde (hjemmeside, reklamer og tryksager) p.gr.a. distance til

København. Brug af lokale leverandører i konflikt med SKI regler/aftale.

Økonomien er 70% brugerfinansieret. 60% går til løn.

Vækst i nye funktioner, der kræver økonomer og jurister. Rekruttering ikke et problem i lyset af

strukturreformen. Høj personaleomsætning (16-17/år) primært til olie- og gasbranchen samt i forbindelse

med dublering af fratrædende medarbejdere. Dobbeltbemanding 2005.

Fungerer i dag med 93 ansatte hvoraf 75-80 er lokalt rekrutteret. Som led i vækststrategi er der planer om at

få sekretariat for EU´s produktpakke og nyansættelse af ca. 20-25 medarbejdere.

I Esbjerg en synlig og mere kendt organisation end ved placering i København.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ikke formaliseret samarbejde imellem Sikkerhedsstyrelse og Esbjerg Kommune, men et vist flow af kontor-

og akademisk personale imellem organisationerne. Ikke samarbejde om efteruddannelse eller

ledelsesnetværk, der foregår i h.h.v. statsligt og kommunalt regi.

Sikkerhedsstyrelsen: Modtagerområde



God modtagelse af kommune og lokale ejendomsmæglere med information.

Gode lokaler, Sct. Josephs Hospital i Esbjerg formidlet af kommunen via privat udlejer fra Ribe Amt. Eget valg

ud fra princip om ”lige så godt stillet som før”.

Ingen problemer med formidling af ægtefællejobs, da behovet ikke var stort.

Billigere boliger i modtagerområdet ikke betydningsfuldt argument overfor medarbejderne i udflytningen.

Esbjerg Kommune aktive i tiltrækningen af Sikkerhedsstyrelsen i forlængelse af Regeringens” Danmark i

Balance” strategi og argumenteret udfra vækstspor med fokus på lokale kompetencer indenfor arbejdsmiljø

og sikkerhed ved AAU-Esbjerg, off shore industrien og brandskolen Survival. I samspil med Ribe Amt

udarbejdelse af notat til Erhvervs- og økonomiministeren omkring lokale kompetencer, gunstige økonomiske

forhold (husleje, boliger) samt etablering af modtagernetværk for tilflyttere.

Beslutning om placeringen et politisk spørgsmål.

Sikkerhedsstyrelsen etableret en Esbjerg-gruppe med kommunen om udflytningsprocessen. Esbjerg

Kommunes modtagernetværk involverede samarbejde med lokale ejendomsmæglere, samarbejde med

Varde og andre nabokommuner med information om muligheder for boliger og børnepasning (ikke

pasningsgaranti), samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling om distribution af CV´ere for ægtefæller til

virksomheder samt information om virksomheder og jobmuligheder i området.

Medarbejderbesøg i 2003, hvor ca. 100 medarbejdere, der var del af fusionen fik guided tur og information

om kommunen.

Esbjerg Kommune har en tilflytterservice , hvor tilflyttere til kommunen får udleveret en tilflyttermappe )

med praktiske oplysninger og lignende fra kommunens borgerservicecenter. Esbjerg Erhvervsudvikling

(eeu.dk) har ansvaret for markedsføring af Esbjerg som studieby og som attraktivt arbejdsmarked overfor

Københavnsområdet, Århusområdet m.m. igennem kampagnen careercountry.dk med markedsføring af

attraktive jobs og boliger i Esbjergområdet. Esbjerg Kommune har i samarbejde med EEU udarbejdet en

vækststrategi for erhvervsudvikling og arbejder med visioner herfor i sin fysiske helhedsplan



Sikkerhedsstyrelsen: Fordelingseffekter



Lønsum 2007 på 40 mio. kr.

85% af medarbejdere bosiddende lokalt og regionalt i ”bæltet” fra Esbjerg til Koldingområdet.

I 2004 fordeler i alt 50 medarbejdere sig på 29 AC og 21 TAP/HK. I 2007 fordeler de i alt 93 medarbejdere sig

på 67 AC og 26 TAP/HK.

Ca. ¼ af medarbejdere flyttede ud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sikkerhedsstyrelsen: Dynamiske effekter



Tilskud af højtuddannede til kommune og amt/region.

Laboratorier for screening af farlige produkter samt gas og stærkstrøm, der anvendes til

efteruddannelsesaktiviteter. Faciliteterne udbydes ikke eksternt.

Samarbejde med universiteter omkring forskning i fundamental metrologi og måleinstrumenter i kraft af

egne midler til forskning og udvikling indenfor området. Samarbejder ellers ikke direkte med universiteter og

forskning. Har ikke forskningsmidler til rådighed. Fungerer primært som myndighed frem for som

videncenter i bredere betydning. Giver input til diverse (studenter-) projekter.

Deltager i projektsamarbejde med FORCE, Vejen og Teknologisk Institut, Århus, træning på brandskolen,

SURVIVAL, samt samarbejde med Forsvaret, Oksbøl, Beredskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Deltager i internationalt sikkerhedsarbejde i myndighedssammenhæng.

Spin-off af medarbejdere til private samt DBI, Frederecia.

Ikke formaliseret sikkerhedserhvervsklynge af virksomheder i Esbjergområdet, men tilstedeværelse af en

række virksomheder med produkter og service indenfor sikkerhedsområdet.

Medarbejdere deltager i netværk for ingeniører.

Samarbejde om risikovurdering med Rambøll og DONG.

Positivt engagement overfor initiativ for etablering af forskningscenteret DaCoRR: Danish Centre for Risk

Research v. SDU & AAUE, Esbjerg.

Fungerer ikke som innovationspartner. Opfatter universiteterne som ”neutral platform” for

virksomhedssamarbejde.

Samarbejde med AAU-Esbjerg om studenterprojekter, måske studiejobs.

Sikkerhedsstyrelsen har betydning ved at styrke vækst og etablering af lokal erhvervsklynge indenfor

sikkerhed og risiko. Esbjerg Kommune giver driftstilskud til OffshoreCenter Danmark og Plast Center

Danmark med hver 350-400.000,-/år.Hvis der udvikles en sikkerhedsklynge med stærk privat opbakning fra

virksomheder, vil der kunne søges støtte på lignende vis til drift af center, der kan være basis for f.eks. EU

projekter med midler til teknologi- og kompetenceprojekter for private virksomheder.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé af case-interviews: Betalingscenteret i Ringkøbing

Betalingscenteret: Udflytning/etablering



Etableret som led i fusionen af ToldSkats 30 skattecentre og de 270 kommunale skatteafdelinger på

baggrund af en tidligere plan fra 2004 om et data og betalingscenter i København eller Århus. Planen

aktiveres i forbindelse med strukturreformen. Placering i Ringkøbing er en politisk beslutning om erstatning

for tab af offentlige arbejdspladser i forbindelse med nedlæggelse af amtet.

1.11. 2005 plan for opbygning af betalingscenter med 200 årsværk samt handleplan for opbygning i etaper:

Først område Vestjylland, 60 årsværk bemandet internt, heraf ca. 50 årsværk frivilligt rekrutteret, ca. 10

tvangsflyttet pr. 1.11. 2005. Opgaveporteføljen udvikles ud fra en geografisk model p.gr.a.

kompetencespørgsmål og oplæring.

Centret er gradvist opbygget og bemandet efter en fast plan - udpegning af medarbejdere sker samtidig,

men tiltrædelse forskudt over 2 år.

16.3. 2006 endelig udpegning af medarbejdere også for start november 2007. Udpegning 150 medarbejdere,

7-8 tilsagn. Efterfølgende aftale med Finansministeriet om rekruttering 1-1 eksternt og lokalt stillingsopslag,

der resulterede i ca. 500 ansøgere lokalt, fra Herning, Holstebro, Esbjerg, Ikast områderne.

I alt i etableringsprocessen er der rekrutteret 100-110 medarbejdere internt fra SKAT og 170 medarbejdere

eksternt. Kvalifikationer ikke noget problem.

Oplæring af nye medarbejdere internt via lokalt tilpasset koncept for roterende ”nabotræning” med

individuelle kontrakter. Ikke med i handleplanen og ingen ressourcer afsat på forhånd.

Lokaler findes i amtsgården i koordination med SKAT´s hovedcenter og Slots- og Ejensomsstyrelsen. Slots- og

ejendomsstyrelsen er ejer af bygningerne, der udlejes til SKAT. Bygningerne nyindrettes til 250

arbejdspladser og møbleres fra særbevilling på SKATS fusionskonto (indretning 1,9 mio. kr.). Færre

m2/medarbejder har ført til indretning af storrumskontorer.

Tidligere amts medarbejdere går til Region Midtjylland, statsforvaltningen, miljøcenteret i Ringkøbing,

forskellige kommuner - og ca. 40 går til betalingscenteret. Ingen aftale om overflytning af medarbejdere,

men rekruttering via eksternt opslag. Fuldt bemandet november 2007 med ca. 100 rekrutteret frivilligt

internt i SKAT, ca. 20 tvangsudpegede medarbejdere samt ca. 170 eksternt rekrutterede.

Midler til distancearbejdspladser (3 dage om ugen) som led i frivillig rekruttering og fastholdelse.

Hjemmearbejdspladser også benyttet for tvangsflyttede medarbejdere til SKAT´s kundecenter i Ribe, m.fl.

Endvidere flyttegodtgørelse samt rådgivning og vejledning i forbindelse med medarbejderflytning. 2 års

tilbagegangsret for frivilligt forflyttede medarbejdere (110 givet og 8 benyttet).

Fokus på visioner, kultur og pionerånd i ledelsens opbygning af organisationen.

Kommunal kompensation for tab af amtets over 400 arbejdspladser som følge af Strukturreformen sammen

med placering af Statsforvaltning og Miljøcenter i Ringkøbing.

Initiativ mellem Ringkøbing Amt og Ringkøbing Kommune efter udmelding omkring SKAT´s planer om



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betalingscenter i september 2004. Henvendelse til SKAT´s direktør i København med forslag om placering i

Ringkøbing i december 2004.



Samarbejde med ny direktør for Betalingscenteret i 2005 om personale og lokalespørgsmål.

Besøgsarrangement for skattemedarbejdere fra hele landet. Lignende arrangement for Statsforvaltningen

(uden mediedækning) gav lokal opbakning.

Lokal rekruttering fra kommunale skattekontorer i området. Behov for lokaler mens amtet stadig var i drift

løst ved byrådsbeslutning om erhvervelse af erstatningslokaler til amtets ansatte (4,2 mio. kr.) og lejeaftale

med Slots- og Ejendomsstyrelsen.



Betalingscenteret: Samarbejdsvilkår



Primærfunktion at varetage bogholderi, en landsdækkende back-office funktion for moms- og

skatteindbetalinger og udbetalinger. Høj grad af digitalisering og brugerservice via telefon og mailservice.

Lokalisering ikke noget problem.

Medarbejdere primært bosat i det midt-vestjyske område med togforbindelser fra omkring Skjern til Struer

og Holstebro.

Udviklet fra en afdeling i SKAT med 5-6 afdelinger til et center med 2 søjler (datafangst og pengestrøm).

Rollemodel for SKAT´s planer om etablering af 13 landsdækkende centre i fremtidig struktur. Nu

administrativt en del af skatteregion Midtjylland med fælles ledelsesgruppe på direktørniveau.

Placering har mest givet ekstra rejseaktivitet til København i opstartsfasen. Kursus og efteruddannelse

gennemføres ved at hente instruktører til Betalingscenteret frem for at sende medarbejdere til f.eks. Århus.

Lokalt budget til personalerelaterede udgifter mens drift og økonomi varetages af SKAT´s

administrationscenter i København.

Projektmidler til LEAN projekt på 3,2 mio.kr. til eksterne omkostninger (konsulenter) samt internt anslået 10

årsværk. Implementering af strategipakke fra SKAT med krav om effektivisering på 10%/år i

Betalingscenteret i 4 år for at kunne tage nye opgaver ind svarende til 25 årsværk/år.

I alt effektivisering gennem LEAN og målstyring på 50% i sagsbehandlingen fra etablering til nu. 20%

effektivisering via stordriftsfordele indkalkuleret i bemandingen fra start af, der sammen med aftalen om

10%/år indtil nu har givet en samlet besparelse i SKAT på 125 årsværk (á 0,5 mio.kr.).

Kåret som bedste arbejdsplads i Personalestyrelsens medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2007 og bedste

afdeling i SKAT i 2008.



Betalingscenteret: Modtagerområde



God modtagelse af kommune og lokalsamfund. Positiv opmærksomhed. Åbent hus arrangement november

2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lokalpolitisk tiltrækning af Betalingscenteret.

Besøgsarrangement for tvangsudpegede medarbejdere med ægtefæller og guided tur og information i

samarbejde med kommune, hotel, bank og ejendomsmæglere m.fl. Pressens dækning resulterede i

imageproblemer i pressen og gav lokalområdet et kedeligt image - virkede afskrækkende for flytning af

medarbejdere, selvom selve tvangsforflyttelsen var problemet.

God modtagelse lokalt. Ringkøbing traditionelt administrativ hovedstad i området med mange højt

uddannede og flere store virksomheder. Turisme desuden stort erhverv på basis af kyst og natur.

Ægtefællejobs formidles igennem kommunens erhvervscenter, der har et netværk af virksomheder, der

forpligtiger sig til at tage tilflyttere til samtale.

Udgangen af 2006 etablering af en profileringsgruppe sammensat af repræsentant for Betalingscenter,

Statsforvaltning, 2 private virksomheder og lokal presse, der midt 2007 afholdt konference om

markedsføring af Ringkøbing-Skjern området, der har ført til etablering af en bosætningsorganisation i

kommunen med 4 lokale bosætningskonsulenter, der i samarbejde med lokale handelsstandsforeninger

virker som kontaktpersoner for tilflyttere og som lokale eventmagere. Kommunen har desuden aftale med

almennyttige boligselskaber om kvote til tilflyttere og informationsformidling om boliger og jobs for

tilflyttere på flytmodvest.dk. Kommunen har i samarbejde med lokale virksomheder og tilskud fra

Vækstforum etableret Career Campus i Ringkøbing, hvor Kommune stiller boliger på et tidligere plejehjem til

rådighed til universitetsstuderende i praktik samt nyuddannede, for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft.

Komplementerer Vestas´s aspirantprogram for studerende.

Mange tager ungdomsuddannelser i Ringkøbing-Skjern, men manglende videregående uddannelser

(placeret i Herning, Esbjerg, Holstebro).



Betalingscenteret: Fordelingseffekter



Løn ca. 300.000,-/medarbejder i gennemsit (lønniveau under det private for ikke at støvsuge

finanssektoren).

Ansatte udgøres af 1,5% AC, 40% DTS/mellemuddannede og 58,5% HK.

Bosætning spredt udover det midt-vestjyske område omkring Ringkøbing.

Nettofraflytning af akademikere som følge af Strukturreformen.



Betalingscenteret: Dynamiske eff

kter



Uformelle kontakter med Herning Kommune og Økonomistyrelsen – fundament for etablering af et

fremtidigt ledernetværk i det offentlige omkring udrulningsdrejebog for LEAN-administration og

målstyringssystemer for effektivitet, produktivitet, kvalitet og medarbejdertilfredshed. Besøg på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betalingscenteret og rollemodel.



Samarbejde med lokal HK afdeling i forbindelse med rekruttering af medarbejdere.

Betalingscenteret profilerer området og har positiv effekt for byen, giver optimisme og stigende huspriser.

Erhvervssamarbejde, effektivt og serviceminded.

Samarbejde med private og offentlige Job-/ og Arbejdsmarkedscentre i fbm. diverse

virksomhedspraktikordninger, fleksjob m.m. – en del medarbejdere i alternative jobformer. Stor bevidsthed

om socialt ansvar som statslig arbejdsplads i mindre lokalsamfund.

Muligheder for at rollemodel udvikles til partner i et kursus- og kompetencecenter for offentlige og private

virksomheder, f.eks. udvikling af LEAN i større organisationer med relevans for områdets store virksomheder

(Vestas, Velux, Arla, B&O, m.fl.). Betalingscenteret som omdrejningspunkt og partner i et ”Danmarks LEAN

Academy”.

Betalingscenteret i ansøgningsproces om deltagelse i Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudviklings

Committed to Excellence , under det europæiske Business Excellence program for ledelse og

kvalitetsudvikling.

Betalingscenteret usikker på ny organisation i SKAT i 2009 og omallokering af SKAT´s ressourcer i modstrid

med politisk aftale omkring etableringen af Betalingscenteret med fast normering, effektivitetsmål og

fortløbende løsning af nye opgaver.

Der er med Betalingscenteret mulighed for at skabe et centralt administrativt center til løsning af ind- og

udbetalingsopgaver m.m. på tværs af både kommuner, stat og øvrige offentlige institutioner. Der kan skabes

en konkurrencesituation med mulighed for at byde ind på løsning af administrative opgaver i det offentlige.

Kan udmøntes ved etablering af en selvejende institution, der ikke nødvendigvis behøver at ligge under

SKAT.

7 vestjyske kommuner sammen om offentlig lederuddannelse (masteruddannelse) i regi af Århus Universitet

og HIH, Herning. Potentiale for samarbejde om organisationsudvikling i det offentlige, målstyring og

projektorganisering i samarbejde med andre offentlige arbejdspladser.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé af case-interviews: Statsforvaltningen i Nykøbing Falster

Statsforvaltningen: Udflytning/etablering



For lang fase på 9 mdr. (jan. 2004-24. sep. 2004) fra betænkning om strukturreform til politisk forlig, en

latensperiode med usikkerhed om placering. Efterfølgende en latensperiode på mere end 2 år til den

faktiske flytning, med voldsom personaleafgang. Etablering af statsforvaltning med hovedkontor i Nykøing

Falster og afdelingskontor i Roskilde var en fusionsproces af tidligere statsamter i Sorø, Roskilde og Nykøbing

Falster. Geografisk spredning på hoved- og afdelingskontorer begrundet i en række borgernære funktioner

indenfor familie- og udlændingeområdet samt frihedsberøvede patienter, hvor medarbejdere skal tage ud til

psykiatriske institutioner.

Notat fra tidligere statsamter omkring optimal placering af statsforvaltningen Sjælland i forhold til

befolkningsgrundlag og arbejdsopgaver peger på Ringsted eller Næstved. Placeringsbeslutning et politisk

spørgsmål.

Forberedelsesproces med personaleorganisationer og arbejdsgrupper om økonomi, personale og lokaler.

Usikkerhed om lokalisering i Nykøbing Falster. Bevilling på 80 mio. kr. til etablering af de nye

statsforvaltninger i hele landet, incl. lån på 40 mio. kr. Midlerne til brug til nye lokaler,

organisationsudvikling, hjemmearbejdspladser m.v. i alt. Manglende vilje til at flytte arbejdssted medførte

ret til at betragte sig som afskediget. I henhold til Lov om virksomhedsoverdragelse blev der ved flytning

ydet flyttegodtgørelse og udgifter til dobbelt husførelse.

Fusionen og omlokaliseringen førte til nedsmeltning af organisationen i Sorø med en personaleomsætning

på akkumuleret mere end 100% indenfor 1,5 år, der dels udløses ved naturlig afgang samt afgang til de nye

kommuner, politi og stat. Udbetaling af feriepenge sprænger budgettet. Normeret til 90 medarbejdere på

hovedkontoret i Nykøbing Falster, hvoraf 40 medarbejdere allerede var lokaliseret i tidligere statsamt.

Derudover 15-20 medarbejdere på afdelingskontoret i Roskilde.

3 daværende statsamter søgte i foråret 2005 Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)

om støtte fra Udviklings- og Omstillingsfonden om midler til et konsulentstyret fusionsprojekt, "Fusion til

Statsforvaltningen Sjælland". Ansøgningen blev imødekommet med godt 700.000 kr., svarende til ca.

halvdelen af den i ansøgningen anslåede udgift ved det samlede projekt. De 3 statsamter/statsforvaltningen

skulle egenfinansiere den anden halvdel, fortrinsvis ved de timer, organisationen selv lagde i projektet samt

udgifter til "ud af huset"-arrangementer, som indgik i projektet. Den samlede udgift til projektet estimeres

til ca. 2 mio. kr.

Lokalisering i Nykøbing Falsters tidligere rådhusbygning, der er i ældre og ringe stand. Lokaler ikke klar ved

forvaltningens startdato 1.1. 2007 og problemer med praktisk gennemføring af flytningen, der medførte

midlertidig opmagasinering. Statsforvaltning var sidste led i kæden i forhold til kommunal udflytning til nye

lokaler (tidligere amtsgård i Nykøbing Falster). På plads ved udgangen af maj måned 2007.

Lavere husleje, mere plads i lokalerne i Nykøbing Falsters gamle rådhusbygning i forhold til normen på 700,-

kr./m2.

Kompensation til området i forbindelse med nedlæggelse af amt igennem placering af miløcenter samt



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsforvaltning i Nykøbing Falster. Placeringen en politisk beslutning. Fastholdelse af statslige

arbejdspladser en strategi i kommunesamarbejdet Lolland Falster imellem områdets 13 kommuner siden

1999.



Lokaler, Slots- og ejendomsstyrelsen lejer det gamle rådhus i Nykøbing Falster efter ombygning. Fælles

faciliteter imellem statsforvaltning og kommunalt jobcenter (kantine). Flytteproces besværliggjort af, at det

tidligere amt skulle flytte ud, før ny kommune kunne flytte ind og dermed frigøre pladsen til

statsforvaltningen 1.1. 2007.

Rekruttering af medarbejdere til statsforvaltningen fra statsamtet i Sorø/Nykøbing Falster, mens nogle

medarbejdere fra statsamt i Roskilde fandt andet arbejde i fusionsprocessen. Der var inden

sammenlægningen en betydelig samdrift mellem statsforvaltningerne i Sorø og Nykøbing Falster (fælles

direktør med sæde i Sorø). Problemfrit for medarbejdere fra Nykøbing Falster at overgå til den nye

statsforvaltning i samme by, mens der var/er lang transport fra Sorø og Roskilde.



Statsforvaltningen: Samarbejdsvilkår



4 ud af 25 medarbejdere fra Sorø har bosat sig i Nykøbing Falster området og 15-20 medarbejdere er bosat i

Roskilde. Resten pendler (fra Sorø området) i kombination med hjemmearbejdspladser som led i

fastholdelse. IT problemer (Velfærdsministeriet) giver problemer med hjemmearbejdspladserne. Nyansatte

socialrådgivere, TAP og HK rekrutteres lokalt, mens nyansatte yngre jurister rekrutteres fra København, men

her problemer med fastholdelse, da bosætning ikke er attraktivt. En kvindearbejdsplads med barsel og børn,

giver overnormal personaleudskiftning i organisationen.

Fastholdelse af medarbejdere obstrueres af ringe karrierer muligheder indenfor Statsforvaltningerne samt

stramme bevillinger og dermed lønkonkurrence fra politi og stat, hvor der gives tillæg i regi af Ny Løn.

Problemer med afdelingsstruktur, der koster 800.000,- kr/år i udgifter til rejser, porto og ekstra husleje.

Strukturen giver desuden mødeproblemer.

Efteruddannelse af medarbejdere ikke noget problem i forhold til placeringen, der tages undervisere til

Nykøbing Falster.

Statsforvaltningerne konfronteret med nye opgaver med Familieretsreform med ikrafttræden 1.1. 2007 og

Forældremyndighedsreform 1.10. 2007, regnskabsreform samt stigning i klagesager til det sociale ankenævn

og beskæftigelsesankenævn.

Præstationskrav for Statsforvaltning Sjælland om nedbringelse af sagsbehandlingstider og nedbringelse af

antal ventende sager (efterslæb) på linie med landets andre statsforvaltninger. Arbejder med indførelse af

LEAN i orgqanisationen på nævnssekretariaterne og med en egen tilpasset LEAN-Light på

familieretsområdet. Principiel forskel på at producere afgørelser (målbart output) og levere løsninger på

familieområdet.

Omorganiseringsplaner, hvor udlændingeområdet og adoptionssager samles i Roskilde ud fra, at disse

borgernære sager vil komme tættere på borgerne, mens psykiatrisk patientklagenævn samles i Nykøbing

Falster ud fra kompetencemæssigt synspunkt.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Vigtigt med fokus på processer og ledelse frem for faglighed i forandringsprocesser.

Pendlerbaseret statsforvaltning. Ung medarbejderstab, tilflytning ved nyansættelser, længere proces.

Fastholdelse et problem for organisationen eller området? Behov for synlighed overfor borgere og

lokalsamfund.

Myte om lavt fagligt niveau i statsforvaltningen, der ønskes aflivet.



Statsforvaltningen: Modtagerområde



God modtagelse og samarbejde med Guldborgsund Kommune og lokalefællesskab og kantine sammen med

kommunalt jobcenter.

Kommune ikke direkte involveret i forbindelse med udflytningen af medarbejdere. Positiv betydning af

statsforvaltningens tilstedeværelse og potentialer.

Kommunal bosætningsindsats via Erhvervsråd Lolland Falster med job databank, lolland-falster.nu samt

tilflytterservice på guldborgsund.dk med information fra jobcenteret, tilflytterpakke med praktiske

oplysninger, markedsføring som arbejdssted for private og offentlige, Nykøbing Falster som uddannelsesby,

Campusby med university college, forenings- og kulturliv, film om Guldborgsund kommune, m.m.

Muligheder for udvikling af netværk for nyansatte og tilflyttere i kommunen som led i bosætningskampagne

ud fra temaer, arbejdspladser eller via f.eks. lokalrådene i kommunen. Åbne lokalsamfund med foreninger

og tilbud. Kommunale udviklingsprojekter omkring områdefornyelse og erhverv i Gedser samt

sammenkobling af kunst og erhverv i nyt erhvervsområde på Nordfalster.

Guldborgsund Kommune råder over nybyggeri og arealer hertil og har ønsker om placering af en politiskole

samt en afdeling af Syddansk Universitet på uddannelsesområdet. Endvidere kan Kunst- og

Kulturarvstyrelsen være en mulighed for nye statslige arbejdspladser, ligesom Direktoratet for

Fødevarererhverv, hvor området har mange LAG´er på netop fødevarerområdet. Endvidere kommunalt

ønske om placering af fiskerikontrol, Forsvarets miljøskib (i Gedser) samt regionens lægehelikopter i

Nykøbing Falster området.

Nyt statsfængsel på Nordfalster vil give 200 arbejdspladser til området, som ønskes koblet med uddannelse

af fængselsfunktionærer og placering af Fængselsvæsnets Centralskole i Nykøbing Falster.



Statsforvaltningen: Fordelingseffekter



I alt 125 årsværk fordelt på 100 medarbejdere i Nykøbing Falster og 25 i Roskilde.

55 AC medarbejdere, 20 TAP og 15 HK medarbejdere.

Ca. 44 medarbejdere bosat i Nykøbing Falster.



Personaleomkostninger 49.088.983, kr. og Samlet omsætning 59.474.162,- kr i 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Personaleomkostninger 56.783.322,- og Samlet omsætning 66.785.619,- kr. i 2008.

Statsforvaltningen: Dynamiske eff

kter



Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, hvor medarbejdere underviser (socialrådgivere), med

lokale advokater og Lolland Falster Juridiske Forening om bl.a. rekruttering af medarbejdere.

Iværksat informationsprojekt med medarbejder (deltid) for intern og ekstern information og nyhedsbladet

”Kattepoten”. Søger at være et lokalt kendt fyrtårn med kontakt til lokal presse, foredragsvirksomhed og

planer om et ”Roadshow” i regionen. Uformelt samarbejde med Guldborgsund Kommunes jobcenter i kraft

af lokalefællesskab.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsdata

Beskæftigede efter bopælsområde fordelt på erhverv 2007:

1. Landbrug, gartneri og skovbrug

2. Industri

3. Energi og vandforsyning

4. Bygge og anlæg

5. Handel, hotel og restauration

6. Transport, post og tele

7. Finansiering og forretningsservice

8. Offentlige og personlige tjenester

9. Uoplyst aktivitet

i alt

Hele landet

88445

396257

14342

191350

523354

174566

423891

998392

11044

2821641

Guldborgsund %

Esbjerg

3,13

1489

4,92

2787

14,04

3400

11,23

10168

0,51

179

0,59

398

6,78

2772

9,16

4442

18,55

5247

17,33

10690

6,19

1813

5,99

3954

15,02

3123

10,32

6340

35,38

12106

39,99

20059

0,39

143

0,47

216

99,99

30272

100

59054

Ringkøbing-Skjern

4,72

2679

8,48

17,22

8637

27,35

0,67

113

0,36

7,52

2090

6,62

18,1

5270

16,69

6,7

1174

3,72

10,74

2762

8,75

33,97

8760

27,74

0,37

0,3

100,01

31581

100,01

Kilde: Danmarks Statistik.

Kommunale skatteudskrivningsprocenter:

Tabel af kommunal udskrivningsprocent baseret på regionalt gennemsnit

2007

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik

Kommunal udskrivningsprocent

24,58

24,14

24,82

24,91

24,63

25,1

Tabel af kommunal udskrivningsprocent baseret på

case

2007

Hele Landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Esbjerg

Ringkøbing-Skjern

Guldborgsund

Kilde: Danmarks Statistik

Kommunal

udskrivningsprocent

24,58

24,14

24,82

24,91

24,63

25,10

25,37

23,26

24,24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Befolkningens uddannelse (Danmarks Statistik):

2007 Hele landet

I alt

GRUNDSKOLE

ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER

ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER

ERHVERVSUDDANNELSER

KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Bachelor

LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FORSKERUDDANNELSER

Uoplyst

3852982

Pct.

100

Guldborgsund

44391

16341

1299

796

16771

1809

4972

210

1115

1057

pct.

100

36,81152

2,926269

1,793156

37,78018

4,07515

11,20047

0,473069

2,51177

0,047307

2,381113

1212784 31,48

230240 5,976

89853 2,332

1256285 32,61

186309 4,835

468726 12,17

58421 1,516

221060 5,737

12907 0,335

116397 3,021

2007 Hele landet

I alt

GRUNDSKOLE

ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER

ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER

ERHVERVSUDDANNELSER

KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Bachelor

LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FORSKERUDDANNELSER

Uoplyst

3852982

Pct.

100

Esbjerg

81299

28489

3146

2042

28232

3777

10434

552

2238

2318

pct.

100

35,04225144

3,869666294

2,511716011

34,72613439

4,645813602

12,8341062

0,678975141

2,752801387

0,087331948

2,851203582

1212784 31,48

230240 5,976

89853 2,332

1256285 32,61

186309 4,835

468726 12,17

58421 1,516

221060 5,737

12907 0,335

116397 3,021

2007 Hele landet

I alt

GRUNDSKOLE

ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER

ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER

ERHVERVSUDDANNELSER

KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Bachelor

LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FORSKERUDDANNELSER

Uoplyst

3852982

Pct.

100

Ringkøbing-

Skjern

39565

15114

1022

767

14504

2044

3948

163

979

1010

Pct.

100

38,20042967

2,583091116

1,93858208

36,65866296

5,166182232

9,978516365

0,411980286

2,4744092

0,03538481

2,552761279

1212784 31,48

230240 5,976

89853 2,332

1256285 32,61

186309 4,835

468726 12,17

58421 1,516

221060 5,737

12907 0,335

116397 3,021

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Referencer

Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kommune. Arbejdsmarkedsstyrelsen, september 2006

"Kommunalreformens gennemførelse - en status", 2006,Indenrigs og Sundhedsministeriet / KL. 2006.

”Regionalpolitisk redegørelse 2008 – analyser og baggrund”. Velfærdsministeriet 2008.

”Baggrundsrapport til regionalpolitisk vækstredegørelse”, Økonomi og Erhvervsministeriet, 2. april, 2008

Aftale om strukturreform og udmøntningsplan, september 2004.

Erhvervs- og boligstyrelsen (2002): Udflytning af statslige arbejdspladser.

Danmarks Statistik:

www.statistikbanken.dk

www.sikkerhedsstyrelsen.dk

www.skat.dk

www.statsforvaltning.dk

www.guldborgsund.dk

www.eeu.dk

www.careercountry.dk

www.flytmodvest.dk

www.campuscollege.dk

Interviews:

Carsten Sørig, Vicedirektør Sikkerhedsstyrelsen

Steen Rye Jakobsen, Fuldmægtig, Sikkerhedsstyrelsen

Hanne Mols Oust, Konsulent, Direktionssekretariatet, Esbjerg Kommune

John Ladefoged, Direktør, Betalingscenteret

Anna Grethe Birkjær, Afdelingsleder, Udviklingsafdelingen, Betalingscenteret

Peter Donslund, Stabschef, Ekstern udvikling og Erhverv, Ringkøbing-Skjern Kommune

Jens Christian Bruun, Direktionen, Ringkøbing-Skjern Kommune

Vibeke Larsen, Direktør, Statsforvaltning Sjælland

Ib Østergaard Rasmussen, Administrerende Direktør, Guldborgsund Kommune

Peter Rygaard Andersen, Associeret Direktør, Guldborgsund Kommune

Christian Frederiksen, Udviklingskonsulent, Guldborgsund Kommune