Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 101
Offentligt
Kommentarer til “redegørelse fra Lolland Kommune vedrørende Lolland
Kommunes planer for færgeforbindelserne til Femø og Askø”.
Vi har med tak modtaget Økonomiministerens svar til Udvalget for Landdistrikter og Øer på
spørgsmål 105 – Planer i Lolland kommune omkring færgedrift. Svaret giver dog anledning til
følgende kommentarer:
Nettoudgiften til færgedriften i 2015 i Lolland kommune
Lolland kommune kommer i sin redegørelse til Økonomiministeren frem til, at kommunens
bidrag til færgedriften udgør kr. 4,7 mio ud af de samlede omkostninger på 29,9 mio., som
færgedriften til de 3 øer i kommunen budgetteres at koste i 2015.
Tallet fremkommer således:
Budget 2015 i mio.kr
Omkostninger til færgedrift, i alt
Der finansieres således
Billetindtægter
§20-tilskud til færgedriften
- Investeringsstøtte indeholdt i §20-tilskuddet
Kommunens bidrag til færgedriften
9,3
18,8
-2,9
4,7
9,3
18,8
-
1,8
Kommunens
opfattelse
29,9
Femø’s
opfattelse
29,9
Efter vores opfattelse skal investeringsstøtten ikke trækkes ud af §20-tilskuddet, da den ikke
anvendes til formålet (opsparing til nye færger mv
1
), men blot indgår i driften på linie med det
øvrige §20-driftstilskud. Den anvendes derved til at reducere kommunens udgifter til
færgedriften.
Når kommunen planlægger yderligere besparelser på færgedriften på 3-4mio/år, indebærer
det, at kommunen ikke længere bidrager til driften af færgerne.
Er færgeplanen for Femø og Askø besluttet?
I kommunens redegørelse skitseres den proces
2
, der blev igangsat i august 2014 og som bl.a.
skal se på den fremtidige færgedrift. Kommunen skriver i den forbindelse, at “der på
nuværende tidspunkt hverken er konkrete planer eller politiske beslutninger om
strukturændringer”.
Ikke desto mindre er planer og beslutninger dog så konkrete, at kommunen efter egne
oplysninger har ladet 2 ingeniørrapporter udarbejde omkring den nye “enstrengede” Femø-
Askø-rute, med tilhørende analyser af overfartstid og mulige fremtidige færgetyper, ligesom der
eksempelvis er udarbejdet et udkast til en konkret sejlplan
2
.
Side 1:2