Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 7
Offentligt
1424099_0001.png
LOVSEKRETARIATET
NOTAT TIL PRÆSIDIET
OM OBLIGATORISK HVERVREGISTER
Indstilling
Det
indstilles,
at deltagelse i Folketingets register over medlemmernes hverv
og økonomiske interesser (hvervregisteret) gøres obligatorisk, dog således at
et medlems manglende deltagelse i registeret ikke vil kunne medføre
sanktioner ud over offentliggørelse af den manglende deltagelse.
Sammenfatning
På baggrund af drøftelserne på Præsidiets møde den 22. oktober 2014 om
opfølgning på GRECO’s anbefalinger foreslås det at gøre deltagelse i
hvervregisteret obligatorisk.
Som bekendt har GRECO som led i sin evaluering af Danmark bl.a. anbefalet,
at regelmæssig, offentlig registrering af folketingsmedlemmernes
beskæftigelser og økonomiske interesser gøres obligatorisk.
Dette notat indeholder en kort beskrivelse af de andre nordiske landes
hvervregistre i forhold til spørgsmålet om obligatorisk deltagelse og
sanktioner.
Derudover indeholder notatet en gennemgang af tidligere overvejelser om
indførelse af et obligatorisk hvervregister og en vurdering af en obligatorisk
ordnings overensstemmelse med grundloven.
Konklusionen på disse overvejelser er, at en ordning, hvor manglende
registrering alene medfører offentliggørelse heraf, efter Lovsekretariatets
opfattelse er i overensstemmelse med grundloven.
Erfaringer fra de øvrige nordiske lande
Hvervregisteret er obligatorisk i Island, Norge og Sverige, mens det i Finland
er frivilligt. Opbakningen til det finske hvervregister er dog større end til det
danske, og for tiden overvejes det i Finland at gøre registeret obligatorisk.
Sverige har som det eneste land indført sanktioner for manglende
registrering. Registrerer et medlem af Riksdagen sig ikke i det svenske
hvervregister, sender Riksdagens administration rykkere til medlemmet. Den
tredje rykker sendes også i kopi til medlemmets gruppeformand. Den
13. november 2014
Ref.: 14-001045-7
1/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ultimative sanktionsmulighed er, at formanden under et møde i Riksdagssalen
læser medlemmets navn op. Denne sanktion har endnu ikke været anvendt i
praksis.
Tidligere overvejelser
Spørgsmålet om obligatorisk registrering af visse oplysninger for
folketingsmedlemmer blev første gang rejst i folketingsåret 1966-67 af Liberalt
Centrums folketingsgruppe.
Til brug for behandlingen af sagen udarbejdede Justitsministeriet den 25.
oktober 1966 et notat, hvoraf det fremgår, at fastsættelsen af regler i
forretningsordenen om oplysninger vedrørende folketingsmedlemmers
bierhverv:
”vil rejse visse problemer med hensyn til sanktioner i anledning af
tilsidesættelse af oplysningspligten; der henvises herved til de
gældende sanktionsregler i forretningsordenens § 29.”
Forretningsordenens § 29 indeholder regler om mulige sanktioner for
folketingsmedlemmer, som overskrider de fastsatte taletider, fremsætter
utilbørlige udtalelser m.v. Den alvorligste sanktion efter denne bestemmelse
er udelukkelse fra Folketingets møder, herunder også udvalgsmøder, i indtil
14 mødedage.
Udvalget for Forretningsorden afviste i sit svar af 26. april 1967 til Liberalt
Centrums folketingsgruppe forslaget med følgende begrundelse:
”Der har i udvalget været enighed om, at der ikke i øjeblikket består
nogen pligt for folketingets medlemmer til at oplyse, hvilke private
lønnede hverv de beklæder, og udvalget finder det ikke stemmende
med grundloven at pålægge de af vælgerne udpegede
repræsentanter, hvis valg er godkendt, pligter i forbindelse med deres
funktion som folketingsmedlemmer, der vil kunne virke som en
skærpelse af grundlovens valgbarhedsregler. I øvrigt ville det være
forbundet med store vanskeligheder nærmere at afgrænse pligtens
omfang. F.eks. ville det for advokaters vedkommende være meget
vanskeligt at afgøre, hvad der er erhverv, og hvad der må anses for
private lønnede hverv. Også spørgsmålet om sanktioner over for
medlemmer, som afslot at give de ønskede oplysninger, ville give
anledning til vanskeligheder.”
Justitsministeriet har i notat af 29. januar 1986 bl.a. udtalt følgende:
2/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke ved lov eller i
forretningsordenen fastsættes regler, der afskærer medlemmer af
folketinget fra at deltage i folketingets afstemninger.”
[…]
Det må endvidere antages, at bestemmelserne i grundlovens §§ 30
og 32 udtømmende gør op med, hvilke betingelser en person skal
opfylde for at være valgbar. Der kan således ikke ved lov eller på
anden måde fastsættes regler om, at medlemmer f.eks. ikke må
beklæde visse stillinger eller hverv.”
De gældende regler om hvervregistreret blev fastsat af Udvalget for
Forretningsordenen den 18. maj 1994.
I forbindelse med indførelsen af hvervregistreret blev det overvejet at gøre
deltagelsen obligatorisk. På et møde i Udvalget for Forretningsordenen den
23. september 1992 blev det diskuteret, om deltagelsen i hvervregisteret
skulle være obligatorisk. Dette blev afvist under henvisning til
betænkelighederne fra 1967.
På et møde i Udvalget for Forretningsordenen den 22. oktober 1997 blev
spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at gøre registreringen i hvervregistreret
obligatorisk, bl.a. rejst.
I Lovsekretariatets notat af 16. januar 1998 fremgår bl.a. følgende:
”Det antages, at Grundlovens § 30, jf. § 29, gør udtømmende op med,
hvilke krav der kan stilles til valgbarhed til Folketinget. Spørgsmålet er
derfor, om obligatorisk registrering af folketingsmedlemmers
økonomiske interesser opleves som og i realiteten er en skærpelse af
valgbarhedsbetingelserne. Besvarelsen af dette spørgsmål må
selvsagt også afhænge af om, der fastsættes sanktioner (og i givet
fald hvilke) for manglende overholdelse af oplysningspligten.
Folketingets funktion i henhold til grundloven som repræsentativ
lovgivende forsamling må endvidere inddrages og sammenholdes
med de konkrete (sagsbehandlings-) opgaver, der er tillagt den
udøvende magt og domstolene, og som har kunnet begrunde særlige
inhabilitetsregler for disse organer.”
Af notatets konklusion fremgår bl.a. følgende:
”Af det ovenfor anførte fremgår, at det er tvivlsomt, om en pligt til at
lade sig registrere i hvervregistreret er i overensstemmelse med
grundlovens valgbarhedsbetingelser. Hertil kommer, at der næppe
3/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gælder eller kan indføres habilitetskrav for folketingsmedlemmer, som
kunne begrunde sådan obligatorisk registrering.
På denne baggrund må det anses som tvivlsomt, om en obligatorisk
ordning vil være i overensstemmelse med grundloven.”
Senest i 2004 blev spørgsmålet om at gøre hvervregisteret obligatorisk
drøftet. I Lovsekretariatets notat af 18. oktober 2004 fremgår bl.a. følgende:
”For medlemmer af Folketinget antages det, at grl. § 30, jf. § 29, og §
32 gør udtømmende op med, hvilke krav der kan stilles til valgbarhed
til Folketinget. Det er forsat Lovsekretariatets vurdering, at indførelsen
af en obligatorisk registrering af medlemmernes hverv og økonomiske
interesser vil kunne opleves som og i realiteten være en skærpelse af
valgbarhedsbetingelserne, og at det derfor må anses for tvivlsomt, om
en sådan ordning vil være i overensstemmelse med grundloven.”
Denne konklusion er gentaget i Lovsekretariatets notat til Præsidiet af 14. juni
2012 om to modeller for registrering af kontakt med ”lobbyister”.
Retsgrundlag
Grundlovens § 29, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast
bopæl i riget og nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder,
medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i
hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes
som fattighjælp, medfører tab af valgret.”
Grundlovens § 30, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre
vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme
gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.”
Det antages, at grundlovens § 30, jf. § 29, og § 32 gør udtømmende op med,
hvilke krav der kan stilles til valgbarhed til Folketinget.
Forslag om obligatorisk hvervregister
Det foreslås, at hvervregisteret gøres obligatorisk, og at manglende
registrering alene medfører en form for offentliggørelse af, hvilke
folketingsmedlemmer der eventuelt ikke har ladet sig registrere.
En sådan offentliggørelse kan ske på forskellige måder. Der kan f.eks. ske
oplæsning under et møde i salen af de medlemmer, der ikke har ladet sig
4/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
registrere, det kan offentliggøres på deres medlemsside på Folketingets
hjemmeside, eller der kan offentliggøres en liste over de ikke deltagende
medlemmer på Folketingets hjemmeside.
Et folketingsmedlems eventuelle manglende registrering skal således under
ingen omstændigheder kunne medføre en udelukkelse fra eller begrænsning i
medlemmets mulighed for at deltage i folketingsarbejdet, eller at medlemmet i
øvrigt i andre forhold stilles ringere end andre medlemmer.
Der foreslås ikke herudover ændringer i de gældende regler om
hvervregisteret. Det vil forsat være det enkelte folketingsmedlems ansvar, at
de registrerede oplysninger er korrekte, og administrationen skal forsat ikke
kontrollere rigtigheden heraf.
Lovsekretariatets overvejelser
Som nævnt ovenfor er de krav, der kan stilles til valgbarhed for
folketingsmedlemmer, udtømmende reguleret i grundloven. Der kan således
ikke fastsættes yderligere betingelser for valgbarhed. Dette må også
indebære, at der ikke – efter et valg – kan stilles betingelser for udøvelsen af
hvervet som folketingsmedlem, der i realiteten vil have samme virkning som
en udvidelse af grundlovens valgbarhedsbetingelser. Det skal derfor
overvejes, om indførelsen af et obligatorisk hvervregister har denne virkning.
Som det fremgår ovenfor, har de tidligere overvejelser om et obligatorisk
hvervregister været set i sammenhæng med overvejelser om
habilitetsspørgsmål for folketingsmedlemmer, og en stor del af de ovenfor
nævnte betragtninger har derfor knyttet sig til spørgsmålet om
folketingsmedlemmers habilitet. Det må i dag anses for afklaret, at
folketingsmedlemmer ikke kan være inhabile i relation til det parlamentariske
arbejde med lovgivning, kontrol af regeringen m.v., og denne dimension i
overvejelserne er derfor i dag uaktuel.
Indførelsen af et obligatorisk hvervregister synes tidligere at have været
vurderet ud fra en forudsætning om, at en eventuel manglende registrering
ville medføre en form for sanktion af mere vidtgående karakter end den nu
foreslåede. Forholdet til grundloven ses derimod ikke tidligere at have været
overvejet ud fra den specifikke forudsætning, at en eventuel manglende
registrering alene medfører en offentliggørelse heraf.
Som det imidlertid også fremgår af Lovsekretariatets notat af 16. januar 1998
må besvarelsen af spørgsmålet om forholdet til grundloven afhænge af, om
der fastsættes sanktioner – og i givet fald hvilke – for manglende overholdelse
af oplysningspligten.
5/6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved den foreslåede ordning opstilles der ikke sanktioner, der indebærer en
begrænsning i medlemmernes muligheder for at virke som medlem af
Folketinget. I lyset heraf er det Lovsekretariatets opfattelse, at den nævnte
ordning er i overensstemmelse med grundloven.
6/6