Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 6
Offentligt
KOMMUNIKATIONSENHEDEN
NOTAT TIL UFO
OM NYT KONCEPT FOR ”MIN GRUNDLOV”
Indstilling:
Det
indstilles,
at UFO
godkender, at ”Min grundlov” fremover udsendes til unge i forbindelse
med et valg eller folkeafstemning frem for på 18-års fødselsdagen.
godkender, at Præsidiet fremover har beføjelse til at godkende
materialet, der sendes ud sammen med grundloven.
Godkender, at implementeringen sker per 1. januar 2015.
20. november 2014
Ref.: 12-000232-4
Søren Væver
Kommunikationschef
Sammenfatning:
I Finansloven fra 2005 indgik et beslutningsforslag fra Kristeligt Folkeparti om
at sende Grundloven til alle borgere på deres 18 års fødselsdag, samt
borgere, som opnår statsborgerskab. Bevilling og administration af opgaven
overgik til Folketingets Administration.
Den 8. maj 2013 godkendte UFO, at udsendelsen af grundloven til 18-årige
indgik i et forsøg i forbindelse med regions- og kommunalvalget den 19.
november 2013.
Eksperimentet blev gennemført i samarbejde med forskere ved Københavns
Universitet og var en del af en større undersøgelse af, hvilke faktorer der
påvirker valgdeltagelsen.
Normalt modtager alle danske statsborgere publikationen ’Min grundlov’ på
deres 18-års fødselsdag, men op til kommunalvalget indstillede Folketingets
administration udsendelsen i et halvt år, så de unge i stedet fik grundloven
umiddelbart før og efter kommunalvalget.
En gruppe fik grundloven med det traditionelle følgebrev fra Folketingets
formand, og en anden gruppe fik grundloven sammen med en humoristisk
tegneserie, der argumenterer for, hvorfor det er vigtigt at stemme. De to
eksperimentgrupper blev målt op mod en kontrolgruppe, der modtog
grundloven og det normale følgebrev umiddelbart efter valget.
1/2