Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 44
Offentligt
1530186_0001.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 10. februar 2015
Sag 14-2015-00037 – Dok. 185890/sih_dh
Nye arbejdsformer for Folketingets udvalg
Kære Mogens
Det var interessant og en stor fornøjelse at deltage i Præsidiets konference om arbejdet i
folketingets udvalg i onsdags. Jeg vil gerne takke for, at Præsidiet tog initiativ til dette
arbejde, og at DH blev inviteret til at bidrage. I DH har vi meget fokus på de love, som
folketinget vedtager, da love og regler er afgørende for, at vi får den nødvendige støtte til at
deltage på alle niveauer i samfundet på lige vilkår med andre borgere.
Mange interessante synspunkter blev fremført, men alligevel var der ikke tid nok til at få det
hele med. Jeg skriver til dig nu, for at dele både de refleksioner og overvejelser jeg gør mig
og de forslag jeg har til, hvordan den politiske proces kunne blive mere frugtbar og
lovforslagene mere kvalificerede set fra handicaporganisationernes synspunkt.
Vi forventer ikke, at folketingets politikere eller embedsværket har den fulde viden om
forskellige handicap, hjælpemidler, teknikker og metoder. Men vi forventer, at lovgivningen
lever op til både dansk handicappolitiks vigtige princip om handicapkompensation og til
Handicapkonventionens principper om rimelig tilpasning, tilgængelighed, inklusion m.m.
Hvis det skal realiseres, så er der brug for, at folketingets politikere kan få faglig bistand og
inddrage civilsamfundets viden og erfaringer i lovgivningsprocessen. I dag anvender
organisationerne store ressourcer på at udarbejde høringssvar, og embedsværket tilsvarende
på at skrive høringsnotater. Den viden kommer i mange tilfælde først til Folketingets
kendskab på et tidspunkt, hvor de politiske aftaler om et lovforslag for længst er klappet af.
Derfor er det DH’s synspunkt, at det vil være gavnligt, hvis vores og andres synspunkter og
erfaringer kan inddrages på et tidligt tidspunkt, helst inden lovgivningsprocessen er i gang.
Det kan ske gennem en mere systematisk anvendelse af høringer, hvor fagpersoner,
eksperter og civilsamfundsorganisationer inddrages. Det vil give en langt bedre timing og
mulighed for at anvende den store viden, end de høringsprocesser der finder sted i det
nuværende system.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 44: Henvendelse fra Danske Handicaporganisationer til Folketingets formand i forlængelse af Præsidiets konference om udvalgsarbejdet og formandens svar herpå.
Det er vores erfaring, at noget af det vanskeligste er, at skabe lovgivning og indsatser, der
hænger sammen på tværs af ministeriers og forvaltningers ressortområder. Der er tale om et
aspekt, som det i sagens natur er vanskeligt at få fokus på, når lovgivningen forberedes af et
ministerium, der alene har beføjelser inden for eget ressort. Civilsamfundet er ikke omfattet
af samme begrænsning. Tværtimod. Organisationer som DH repræsenterer netop
mennesker, der lever hele liv og ikke i hverdagen skænker det en tanke, at vi hver dag har
aktiviteter, der reguleres af lovgivning på mange forskellige ministeriers felt. Den
helhedsorienterede tilgang kan vi bidrage til lovgivningen med. Det vil kvalificere
lovgivningen afgørende.
Derfor foreslår vi, at civilsamfundet, herunder organisationer der repræsenterer
handicapområdet, i langt højere grad inviteres til at deltage i kommissioner og
ekspertudvalg.
Jeg vil gerne pege på, at Folketingets udvalg efter vores opfattelse skal styrkes med mere
faglig bistand. Ifølge Grundlovens § 3 ligger den lovgivende magt hos regering og Folketing
i forening. I praksis ligger en meget stor del af magten hos regeringen, fordi den råder over
et stort apparat af embedsmænd. Men det er Folketinget, der skal vedtage lovene, og de skal
være i orden når de vedtages. Jeg synes det er bekymrende, at Folketinget i så høj grad som
nu er afhængig af, at den udøvende magts embedsmænd rådgiver den lovgivende magt. Det
giver ikke Folketinget mulighed for, at vedtage ordentlige love og kontrollere den udøvende
magt.
I megen lovgivning gives ministeren bemyndigelse til at udarbejde bekendtgørelser over
udmøntningen af delelementer af en lovgivning. Vi mener, at udvalgene bør gøres bekendt
med høringssvarene over bekendtgørelserne, da disse betyder meget for den konkrete
udmøntning af lovgivningen. På den måde vil udvalgsmedlemmerne have mulighed for at
gribe ind, hvis de mener, at en bekendtgørelse går for langt i sin fortolkning eller på anden
måde ikke er i overensstemmelse med lovens ånd.
Jeg forstår, at der er nogle fortalere for at bruge flere responsa fra eksterne eksperter, og det
er også en mulighed. Men der må skelnes mellem hvem der er upartiske eksperter, og hvem
der er berettigede partshavere.
Kort sagt vil jeg foreslå:
-
-
At organisationer og eksperter inddrages og høres tidligt i den politiske proces der
fører frem til udarbejdelse af lovforslag.
At organisationer som DH involveres i kommissioner og ekspertudvalg, der arbejder
frem mod ny lovgivning.
UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 44: Henvendelse fra Danske Handicaporganisationer til Folketingets formand i forlængelse af Præsidiets konference om udvalgsarbejdet og formandens svar herpå.
1530186_0003.png
-
-
At Folketinget får flere ressourcer til faglig støtte af udvalgene, selvstændig
afdækning m.v.
At udvalgene automatisk får høringssvar og høringsnotater vedrørende
bekendtgørelser.
Jeg håber, at du vil inddrage disse synspunkter i den videre proces, og DH står naturligvis til
rådighed, for uddybning og nuancering af de synspunkter, vi fremsætter her.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand