UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Udkast til beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 41
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2014-15

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den [6. maj 2015]

Udkast

til

Beretning

om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

1. Indledning

Folketingets Præsidium afholdt den 4. februar 2015 en

konference om arbejdet i Folketingets udvalg.

Formålet med konferencen var at belyse og drøfte, hvor-

dan Folketinget kan styrke udvalgene som fora for folke-

tingsmedlemmernes arbejde, og hvordan udvalgene kan

komme til at spille en større rolle som initiativtagere til ny

lovgivning, som fora for politikudvikling og i udøvelsen af

kontrol med regeringen. Udover folketingsmedlemmer og

repræsentanter fra regeringen deltog bl.a. eksperter og re-

præsentanter fra medier og interesseorganisationer i konfe-

rencen.

Drøftelserne på konferencen fandt sted i 4 arbejdsgrupper

med afsæt i en række indledende oplæg. Afslutningsvist

blev arbejdsgruppernes drøftelser præsenteret i plenum,

hvorefter Folketingets formand opsummerede drøftelserne.

Interesserede borgere kunne i en periode bidrage via Face-

book. Referatet fra plenumdrøftelserne er omdelt som UFO

alm. del – bilag 35.

Konferencen mundede ud i en række konkrete forslag, der

er opsummeret i denne beretning. Forslagene indikerer sam-

let et ønske om, at udvalgene i højere grad former rammen

for deres arbejde og sætter dagsordener.

Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsorde-

nen har drøftet de input og forslag, der blev fremsat under

konferencen.

Beretningen opsummere resultaterne fra konferencen og

peger på ændringer og initiativer, der kan sættes i værk her

og nu, og initiativer, der skal arbejdes videre med.

2. Udvalgenes struktur

Antal udvalgsmedlemmer

På konferencen var der en drøftelse af, om en justering af

antallet af udvalgsmedlemmer vil ændre på det forhold, at

der generelt er stor forskel på antallet af udvalgsmedlemmer

og det faktiske fremmøde til udvalgenes møder og øvrige

aktiviteter, herunder om en reduktion vil skabe større ejer-

skab til og ansvarsfølelse for udvalgsarbejdet og dermed

danne grundlag for en større kvalitet i udvalgsarbejdet.

[Udvalget]

har drøftet dette spørgsmål, men finder ikke

anledning til at ændre antallet af udvalgsmedlemmer.

Udvalgenes antal og sagsområder

Under konferencen blev det tilkendegivet, at der ikke var

ønske om at reducere antallet af udvalg, og at det er hen-

sigtsmæssigt, at udvalgsstrukturen som udgangspunkt af-

spejler regeringens struktur.

[Udvalget]

henviser i den forbindelse til, at Folketinget

med vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135 i foråret

2011 besluttede at udsætte nedsættelsen af udvalgene efter

et nyvalg, til regeringen har fastlagt antallet af ministerier og

ressortfordelingen, således at udvalgenes ressort og antal

eventuelt kan tilpasses ministeriernes ressort, dog med for-

behold for Folketingets suveræne ret til at beslutte udvalgs-

strukturen. Dette blev fulgt op efter valget i 2011, og udval-

genes navne og sagsområder svarer herefter – med enkelte

undtagelser – til ministeriernes.

Konferencen giver dermed ikke anledning til at foreslå

ændringer i antal udvalg og selve udvalgsstrukturen.

Udvalgsformænd

Udvalgenes formænd har en væsentlig funktion i forhold

til at tilrettelægge udvalgsarbejdet og give de enkelte ud-

valgsmedlemmer mulighed for at udfolde det parlamentari-

ske arbejde i udvalgene. Derfor spiller udvalgsformændene

også en rolle i forhold til at sikre, at udvalgene agerer proak-

tivt og kan sætte dagsordener.

[Udvalget ]

opfordrer folketingsgrupperne til ved udpeg-

ning af udvalgsformænd (og næstformænd) at klargøre for

de pågældende, hvilke forventninger og krav der følger af

DokumentId

Journalnummer

UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Udkast til beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

hvervet som udvalgsformænd. I den forbindelse kan der

henvises til Præsidiets vejledning til formænd for Folketin-

gets stående udvalg (2014), hvor udvalgsformandens rolle er

nærmere beskrevet i afsnit 2.

[Udvalget]

har noteret sig, at Præsidiet har taget initiativ

til en gennemgang af introduktionen til nyvalgte udvalgsfor-

mænd samt den løbende rådgivning af og bistand til ud-

valgsformænd, så udvalgsformændene får det bedst mulige

grundlag for at udøve deres hverv og dermed bidrage til at

styrke udvalgene som fora for folketingsmedlemmernes ar-

bejde. Gennemgangen kan ligeledes inddrage vejledningen

og rådgivningen til nye udvalgsmedlemmer.

Der henvises i øvrigt til, at Folketinget med enstemmig

vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 20 i dette folketingsår

har ændret forretningsordenen med virkning fra næste folke-

tingsvalg, således at fordelingen af udvalgsformandsposter

skal afspejle folketingsgruppernes (valggruppernes) størrel-

se. Den interne fordeling i en valggruppe af de valgte for-

mandsposter vil afhænge af aftaler internt i valggruppen.

Hurtigarbejdende underudvalg eller ad-hoc arbejdsgrupper

Som supplement til arbejdet i udvalgene kan et udvalg

vælge at etablere hurtigarbejdende underudvalg eller ad-hoc

udvalg til undersøgelse af udvalgte konkrete problemstillin-

ger. Der var på konferencen bred opbakning til brug af hur-

tigarbejdende underudvalg, hvis det sikres, at der er tilstræk-

kelige ressourcer til betjeningen, og at den opnåede viden

efterfølgende bredes ud til hele udvalget.

Erfaringerne vedrørende hurtigarbejdende underudvalg er

baseret på de to parlamentariske arbejdsgrupper om datasik-

kerhed og medieetik/medieansvar, der blev nedsat under

henholdsvis Retsudvalget og Kulturudvalget, som følge af

beretning nr. 3 af 3. juni 2014. Erfaringerne viser, at ar-

bejdsgrupperne fungerede godt, idet arbejdsformen fordrede

til mere dybdegående og kvalificerede diskussioner. De go-

de diskussioner byggede på et fælles vidensgrundlag, som

medlemmerne havde opnået ved et stabilt fremmøde og ved

et koncentreret arbejde med henholdsvis høringer og eks-

pertmøder. Der var tilfredshed med det tværpolitiske arbejde

og gode samarbejde internt i arbejdsgrupperne.

[Udvalget]

opfordrer udvalgene til i konkrete relevante

tilfælde at overveje, om hurtigarbejdende underudvalg eller

ad-hoc udvalg kan være et brugbart og konstruktivt instru-

ment.

3. Planlægning af lovgivningsarbejdet

På udvalgskonferencen drøftedes, hvordan man udvalgsar-

bejdet kan tilrettelægges, så udvalgene har den fornødne vi-

den og er på forkant med lovgivning, som ligger længere

fremme i tiden end det aktuelle folketingsår.

[Udvalget]

opfordrer de enkelte udvalg til regelmæssigt

bl.a. på baggrund af lovkataloget at drøfte og planlægge,

hvordan kommende lovgivning behandles på den mest hen-

sigtsmæssige måde. Det kan ske som led i udvalgenes gene-

relle langsigtede planlægning af kommende aktiviteter som.

f.eks. høringer og studiebesøg.

4. Embedsmænds deltagelse i udvalgenes høringer og

ekspertmøder

En af konklusionerne fra konferencen var, at udvalgene i

højere grad skal fungere som fora for opbygning af viden

bl.a. ved at afholde høringer og ekspertmøder møder m.m.

[Udvalget ]

understreger vigtigheden af, at udvalgene har

mulighed for at afholde høringer og ekspertmøder med hen-

blik på at få ny viden om et emne inden for det enkelte ud-

valgs sagområde. Høringer og ekspertmøder er et vigtigt

parlamentarisk redskab, der kan være med til at kvalificere

udvalgenes arbejde og sikre, at den politiske debat foregår

på et aktuelt nuanceret vidensgrundlag.

[Udvalget]

har noteret sig, at regeringen tidligere, jf. ju-

stitsministerens brev af 1. oktober 2014 til Folketingets for-

mand, har oplyst, at regeringen gerne bidrager til, at Folke-

tingets udvalg får aktuel og nuanceret viden om de emner,

som udvalgene beskæftiger sig med, herunder ved at lade

embedsmænd med særlig viden inden for de relevante områ-

der deltage i høringer m.v. Det blev samtidig tilkendegivet,

at regeringen har principielle betænkeligheder ved at lade

embedsmænd deltage i høringer m.v. i Folketinget. Det gæl-

der navnlig af hensyn til ikke at sløre ansvarsforholdene på

ministerområdet og af hensyn til ikke at sætte embedsmænd

i situationer, hvor de reelt varetager politikerroller.

[Udvalget]

opfordrer regeringen og ministre til at udvise

fleksibilitet og imødekommenhed over for udvalgs ønsker

om, at relevante embedsmænd deltager i høringer og eks-

pertmøder og holder oplæg og svarer på spørgsmål af faktu-

el karakter – også uden at den pågældende minister er til ste-

de.

[Udvalget]

noterer sig, at embedsmænd i de seneste år

har deltaget i en række udvalgshøringer og ekspertmøder –

uden ministerens tilstedeværelse – med et godt udbytte for

udvalgene, og uden at dette har givet anledning nævnevær-

dige problemer.

[Udvalget]

bemærker, at et udvalgs forespørgsel om em-

bedsmænds deltagelse i en udvalgshøring eller ekspertmøde

skal ske via ministersekretariatet, at udvalgene bør respekte-

re, hvis en minister (undtagelsesvis) på grund af den konkre-

te sags politiske karakter afviser at lade embedsmænd delta-

ge, og at udvalgsformanden skal sikre, at høringen eller eks-

pertmøde bliver afviklet på en sådan måde, at embedsmænd

ikke på nogen måde risikerer at blive inddraget i en politisk

drøftelse.

5. Udvalgenes evaluering af væsentlige love

[Udvalget ]

finder, at konferencen giver anledning til at

opfordre udvalgene til at overveje, hvordan de kan påtage

sig et større ansvar for at overvåge om væsentlig lovgivning

efterfølgende får de tilsigtede virkninger.

[Udvalget]

har noteret sig, at Præsidiet vil udarbejde et

katalog over redskaber, som udvalgene kan benytte sig af,

hvis et udvalg i forbindelse med behandling af et lovforslag

beslutter sig for at ville evaluere lovforslagets virkning, når

loven har været gældende i en vis periode.

UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Udkast til beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

Kataloget skal beskrive fordele og ulemper ved de enkelte

redskaber. På baggrund af et sådant katalog kan det enkelte

udvalg overveje, hvilken form for evaluering det kan være

relevant at iværksætte i forhold til de enkelte lovforslag.

6. Politiske forlig

Politiske forlig mellem regeringen og Folketingets partier

er en væsentlig og uundgåelig del af politisk praksis. Politi-

ske forlig forudsætter lukkede processer, som afviger fra

den åbenhed, der præger og forudsættes af Folketingets be-

handling af lovforslag og andre sager. På konferencen drøf-

tedes blandt andet, om det er muligt at stille den viden, som

genereres i forlig og som opfølgning på forlig til rådighed

for udvalgene.

[Udvalget]

opfordrer derfor regeringen til at drøfte, hvor-

dan og i hvilket omfang grundlaget for politiske forlig (ana-

lyser, faktuelle notater og beregninger m.m.) – under respekt

for forligsparterne – kan gøres offentligt tilgængelig og her-

under stilles til rådighed for bl.a. det folketingsudvalg, som

skal gennemføre følgelovgivning, og det civilsamfund, som

bliver berørt af forliget. Hensynet til den offentlige debat er

således også et væsentligt argument for at stille viden til rå-

dighed. Tilsvarende gælder efterfølgende informationer og

beslutninger i forligskredsen om bl.a. udmøntning af og op-

følgning på poliske forlig.

7. Udvalgsbehandling af EU-sager

Konferencen drøftede det forhold, at EU har indflydelse

på en stor del af lovgivningen og reguleringen i Danmark.

Dette skaber et behov for i højere grad at inddrage fagudval-

gene. Det er ikke en ny problematik, men der er efter

[ud-

valgets opfattelse]

behov for fortsat at have fokus på det

parlamentariske arbejde med EU-sager.

Mandatafgivning

Det blev drøftet, om mandatafgivningen bør overgå fra

Europaudvalget til fagudvalgene for at give fagudvalgene en

større direkte indflydelse på EU-politikken. Modellen med

et koordinerende Europaudvalg skal sikre, at Danmark har

en stærk og koordineret politik i EU-sager, selv om EU-for-

slag bevæger sig ind over flere forskellige ministeriers res-

sortområder.

[Udvalget]

finder det derfor ikke hensigtsmæs-

sigt at flytte mandatafgivningen fra Europaudvalget til fag-

udvalgene.

Indstillinger fra fagudvalg

Når mandatafgivning fastholdes i Europaudvalget, under-

streges behovet for indstillinger fra fagudvalg for at styrke

kvaliteten af behandlingen af EU-sagerne. Europaudvalget

kan allerede i dag anmode om indstillinger i en given sag

(forretningsordenen § 8, stk. 11), og fagudvalgene kan uop-

fordret afgive udtalelser til Europaudvalget. Præsidiet vil

udarbejde forslag til procedurer, der kan sikre en systema-

tisk tilbagemelding fra fagudvalgene til Europaudvalget i

forbindelse med sager, hvor Europaudvalget skal afgive

mandat til regeringen.

[Udvalget]

opfordrer fagudvalgene til

at benytte muligheden for at udarbejde udtalelser, som kan

bidrage til Europaudvalgets behandling – særligt på sager af

særlig betydning for Danmark.

Fokuseret tilgang

EU-politikken omhandler en bred vifte af emner. Hvis

Folketinget skal øge indflydelsen på de centrale sager, er det

[efter udvalgets opfattelse]

nødvendigt at udvælge og foku-

sere på de sager, der har særlige danske vinkler. Disse sager

bør identificeres tidligt og behandles grundigere – både i

fagudvalg og Europaudvalget.

[Udvalget]

har noteret sig, at

Præsidiet vil arbejde videre med konkrete modeller for,

hvordan man kan styrke dette arbejde.

Behandling af EU-sager i Salen

Konferencen berørte endvidere spørgsmålet om, hvorvidt

statsministerens forelæggelser af møderne i Det Europæiske

Råd bør foregå i Salen for at få en bredere debat om de store

linjer i det europæiske samarbejde. Dette er allerede i dag

muligt, og Folketingets Formand vil drøfte med statsmini-

steren, formanden for Europaudvalget og Det Udenrigspoli-

tiske Nævn, om rådsdebatterne skal foregå i Salen.

8. Samråd

[Udvalget]

finder, at samråd er et værdifuldt og vigtigt

redskab for Folketingets udvalg, som giver medlemmer ind-

sigt i et emne og styrker muligheden for at føre kontrol med

regeringen. Der bliver afholdt mange samråd i Folketingets

udvalg, og der var på konferencen stor enighed om, at den

brede adgang til at indkalde samråd ikke bør indskrænkes.

Udvalgene er forskellige, og derfor er det også vigtigt, at

der inden for visse rammer er frihed til, at udvalgene i sam-

arbejde med ressortministeriet selvstændigt kan indrette en

praksis for afvikling af samråd. Præsidiets vil f.eks. overveje

fordele og ulemper ved, at udvalgene aftaler faste tidspunk-

ter med ministrene for besvarelse af stillede samrådsspørgs-

mål.

[Udvalget]

konstaterer, at der i nogle tilfælde går lang tid

fra et samrådsspørgsmål stilles af udvalget, til det besvares

af ministeren.

[Udvalget]

henviser til, at ressortministeren

for et udvalg, medmindre særlige forhold gør sig gældende,

bør være indstillet på at møde i samråd i udvalget senest 2-3

uger efter samrådet er stillet, så sagen ikke mister aktualitet

og opfordrer til, at udvalgene er imødekommende, hvis den

pågældende minister – for at få et samråd afviklet hurtigere

end der ellers var udsigt til – udviser fleksibilitet ved at fore-

slå samrådet afholdt på andre tidspunkter end udvalgets fas-

te mødetidspunkter, herunder f.eks. på tidlige eller sene tids-

punkter. Det er en fordel, hvis udvalgene afstemmer forvent-

ninger til ministerens deltagelse i samråd med ministeren.

[Udvalget]

har noteret sig, at Præsidiet vil se på måder at

afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den forbin-

delse løbende at holde øje med, hvor lang tid der går fra

samrådsspørgsmål stilles, til samrådet afholdes, og hvor

UFO, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 41: Udkast til beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg

lang tid de enkelte samråd tager, samt i hvilket omfang ud-

valget medvirker til en evt. udsættelse af samrådet.

9. Deputationer

Et tema på konferencen var spørgsmålet om, hvordan ud-

valgene kan sikre en bedre dialog med offentligheden, her-

under f.eks. hvordan man kan arbejde for et bedre fælles ud-

bytte af de mange deputationer, som Folketingets udvalg år-

ligt modtager. Der blev fra flere sider givet udtryk for, at

modtagelsen af deputationer er et væsentligt redskab for dia-

log mellem interesseorganisationer (og andre aktører) på

den ene side og Folketingets medlemmer på den anden.

Der er imidlertid

[efter udvalgets opfattelse]

et behov for

et kritisk blik på, hvordan folketingsmedlemmer og deputa-

tioner får størst muligt udbytte af foretræder for udvalgene.

[Udvalget]

har noteret sig, at Præsidiet vil gennemgå ret-

ningslinjer og praksis i forhold til deputationer med henblik

på at overveje justeringer. Samtidig opfordrer

[udvalget]

til,

at de enkelte udvalg og folketingsgrupperne sikrer et frem-

møde, som er repræsentativt for Folketingets sammensæt-

ning, under modtagelse af deputationer.

[Udvalget

] opfordrer de enkelte udvalg til i højere grad at

tænke dialogen med offentligheden ind i planlægningen af

udvalgsarbejdet. Udvalgene kan med fordel tage en generel

drøftelse af, hvem der kan komme i foretræde for udvalget,

og hvordan deputationer kan følge med i opfølgningen på

deres foretræde.

10. Den faglige bistand til udvalgene

På konferencen blev der givet udtryk for, at det er en for-

udsætning for medlemmernes anvendelse af mulighederne i

udvalgsarbejdet, at der er faglig bistand til rådighed for ud-

valg, formænd og medlemmer. Den faglige bistand under-

støtter mange forskellige dele af udvalgenes og medlemmer-

nes arbejde f.eks. ved interne bidrag fra Folketingssekreta-

riatet og eksterne bidrag fra eksperter, der deltager i hørin-

ger eller udarbejder responsa.

[Udvalget] bemærker, at der er et ønske om at nytænke

udvalgenes arbejde med lovgivning og kontrol, så udvalgene

i højere grad kan præge og planlægge arbejdet. Forslagene

fra konferencen, der er gengivet i denne beretning, skal ses i

dette lys.

[Udvalget]

har noteret sig, at Præsidiet vil opfor-

dre Folketingssekretariatet til at sikre, at ressourcerne er til

rådighed der, hvor de bedst understøtter dette ønske.

[Udvalget]

finder, at forretningsordenen allerede i dag

rummer mulighed for at adressere en række af de spørgsmål,

der blev rejst på konferencen, men ikke alle udvalg og med-

lemmer benytter sig af mulighederne.

[Udvalget]

har noteret

sig, at Præsidiet vil opfordre Folketingssekretariatet til at

hjælpe med at udbrede kendskabet til eksisterende og nye

muligheder.

P.u.v.

Mogens Lykketoft

formand