Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UFO Alm.del Bilag 25
Offentligt
Beretning nr.
9
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015
Beretning
om
Blekingegade-kommissionens beretning
1. Udvalget for Forretningsordenens opgaver og
arbejdets organisering
Kommissionen til undersøgelse af centrale myndigheders
rolle i Blekingegade-sagen (Blekingegade-kommissionen)
afgav den 26. maj 2014 beretning.
Ifølge Folketingets forretningsorden skal alle beretninger
fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, her-
under afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for
Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling om
ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.
2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners opgaver
Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:
Ȥ
4. Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5.
Er et medlem af undersøgelseskommissionen dom-
mer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige
vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«
Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave,
jf. lovens § 4, stk. 4, at foretage retlige vurderinger af mi-
nistres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/eller
retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler
om ministeransvar udelukkende Folketinget, jf. grundlovens
§§ 15 og 16.
3. Baggrunden for nedsættelse af
undersøgelseskommissionen
I tilknytning til straffesagen mod den såkaldte Blekinge-
gadebande, hvor der faldt dom i maj 1991, blev der i medi-
erne stillet spørgsmål bl.a. ved, om Politiets Efterretningstje-
neste (PET), der angiveligt havde overvåget gruppen siden
1970’erne, havde kendt til gruppens kriminelle aktiviteter
uden at videregive oplysninger herom til det almindelige po-
liti og uden selv at gribe ind over for gruppen.
I 2007 udgav journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen
bøgerne »Blekingegadebanden«, hvilket gav anledning til
fornyet offentlig debat om myndighedernes rolle i forbindel-
se med Blekingegade-sagen, herunder navnlig i forbindelse
med et røveri i Lyngby i 1983. Den fornyede debat førte
bl.a. til overvejelser i Folketinget om nedsættelse af en kom-
mission til undersøgelse af Blekingegade-sagen. Debatten i
Folketinget mundede ud i, at justitsministeren tilkendegav,
at når PET-kommissionens beretning forelå, ville regeringen
tage initiativ til at få belyst de dele af Blekingegade-sagen,
hvor der var behov for yderligere afklaring.
PET-kommissionen afgav den 24. juni 2009 sin beretning.
Der blev i den offentlige debat i den forbindelse sat spørgs-
målstegn ved bl.a. kommissionens konklusioner angående
Justitsministeriets og PET’s håndtering af Lyngby-sagen
samt rejst yderligere spørgsmål i relation hertil.
Justitsministeren besluttede i overensstemmelse med de
tidligere tilkendegivelser at nedsætte en kommission til un-
dersøgelse af Blekingegade-sagen. Retsordførernes drøftel-
ser om kommissoriet førte til, at der den 2. juni 2010 på et
møde med deltagelse af retsordførerne for samtlige Folke-
tingets partier var tilslutning til et udkast til kommissorium
for en sådan undersøgelse.
Herefter nedsatte justitsministeren den 15. september
2010 Blekingegade-kommissionen.
AX017137