Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 97
Offentligt
1437982_0001.png
Fra:
Else [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. december 2014 11:03
Til:
Folketingets Oplysning
Emne:
att.: Transportudvalget
Til Transportudvalget!
Idet jeg håber, I tager nedenstående henvendelse seriøst, fordi det at tog- el- bus bliver forsinket,
for rigtig mange nu efter 14.12.2014 skaber en uoverskuelighed, der er særdeles besværlig at
håndtere.
Såfremt de store trykte oversigtsplancher igen blev hængt op på Stationerne, vil det gøre det
lettere at finde en løsning i sådanne situationer.
med venlig hilsen, Else
ÅBENT BREV!
Kære Politikere og Embedsmænd, der varetager beslutningerne vedr. den Kollektive Befordring!
14. december, så overgik Køreplanerne i Digitaliseringens Vold! – Som skatteborger og flittig
bruger af den Kollektive, vil jeg her fortælle om min oplevelse af følgende manglende service. –
16.12.2014 ankom jeg grundet forsinkelse med den kollektive befordring til Knudepunktet
Næstved st/Næstved Busterminal, lige da det transportmiddel jeg skulle videre med ud i den vide
verden netop var kørt! - (turen var på forhånd vel tilrettelagt).
Den digitale Oversigtstavle, var ikke ajourført; – og på bus-terminaløen findes ingen trykte
køreplans-tavler mere; – så tilbage til ventesalen på stationen, for her blot at kunne konstatere, at
her er de
trykte tavler
over samtlige busser/- og tog også afskaffet.
Det vil være ønskeligt om disse genindføres, således at man ad denne vej kan orientere sig om:
hvortil, hvornår og hvorfra bus/-tog kører.
- Det burde ikke være nødvendigt, at være ajour og udstyret med avanceret transportabelt digitalt
udstyr, når man er på rejse i lille Danmark.
For at den Kollektive Befordring kan fungere bedst muligt, så bør der i det mindste som før
13.12.2014 være ovennævnte oversigter på vore Stationen og Busterminaler.
– Ligesom der på alle stoppesteds-standere ude på ruterne iflg. MOVIA skal være trykte
Køreplaner.
Huh hej hvor det går, tog til tiden, tog og bus hver halve time, – ja ja ét er teori, noget andet
praksis! – Men sådan er hele Region Sjælland altså nu engang ikke skruet sammen. – Og der hvor
jeg skulle til, vidste jeg at den næste direkte bus først ville afgå fra Næstved godt og vel 2 timer
senere. – Men måske jeg kunne have fundet en alternativ rute, såfremt ovennænte trykte ophæng
stadig eksisterede.
Else Jensen,
Æskebjergvej 8,
4733 Tappernøje