Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Kort udgave af en borgergruppes forslag
En stor gruppe borgere fra oplandet mellem Næstved og Rønnede er gået sammen med ønsket om at
inspirere arbejdet med de kommende vejforbindelser og få planerne ud i lyset, så der opnås en god og
konstruktiv debat.
De fire linjeføringer, som er på bordet, vil alle resultere i øget udledning af CO2, hvilket vi finder
uacceptabelt. Den fremtidige løsning
skal
være CO2-besparende. En opgradering af den gamle
landevej, hvor der tilsigtes et trafikmønster med færre stop/starter vil resultere i en CO2-besparelse.
Alternativt kan helt nye og meget CO2-besparende linjeføringer identificeres.
Med udgangspunkt i de 4 forslag har gruppen regnet lidt frem og tilbage:
De 4 forslag
Forudsætninger:
I alt 14.000 biler kører dagligt på landevejen mellem Næstved og Rønnede
Det antages (meget konservativt), at kun 9.100 biler kører hele distancen
CO2-udledningen er sat til 175 g/km (hvilket er gennemsnittet af nye biler)
Der køres med samme hastighed på alle linjeføringer
Antal biler på linje E er reduceret med ca. 10 %, da mange vil vælge at fortsætte med at køre på
den eksisterende landevej
Uanset om A, B, C eller E vælges, så vil distancen mellem Næstved og Sydmotorvejen blive forlænget,
se bilag 1. Det vil sige Danmarks brændstofforbrug øges. CO2-udslip øges, hvilket vil bidrage til øget
global opvarming. Skal der vælges en af de fire foreslåede linjer, skal det være linje A, idet det er den,
som vil øge CO2-udslippet mindst.
Set med gruppens øjne bør alle fire foreslåede linjer dog skrottes.
En bæredygtig løsning – Ja tak
Det kan dog identificeres løsninger, som vil medføre en
reduktion
af CO2 udslippet:
Hvis den eksisterende landevej - som jo stadig er den korteste vej mellem Næstved og
motorvejen - i stedet bliver moderniseret, så der bliver færre stop og starter pr. bil. Det vil
betyde en
reduktion
af CO2-udslippet.
Med bæredygtige løsninger på sinde og et kort over Sjælland bliver en anden løsning imidlertid også
markant interessant:
Fra Holme-Olstrup, forbi Rækken, Bråby og den sydlige del af Haslev, hvorfra den vil møde
Sydmotorvejen, se kort (bilag 1). Med denne linjeføring vil pendlere, som kører mod
København, spare at køre 13.050.856 km om året. Det vil
reducere
CO2-udslippet med 2284
tons om året!
Som en ekstra gevinst kan borgere i Fensmark, Haslev og opland tilmed få en bedre forbindelse til
motorvejen.
Næstved som Grøn kommune
Næstved Kommune ønsker at fremstå som en grøn kommune. Ønsker Næstved Kommune at skade
Danmark ved at bidrage til et større CO2-udslip?? Svaret er forhåbentlig nej. Derfor opfordrer gruppen
Næstved Kommune til at skrotte alle fire foreslåede linjeføringer og i stedet begynde at arbejde på
løsninger, der vil betyde en reduktion af CO2-udslippet.