PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Bedre

fremkommelighed,

trafiksikkerhed og

miljø på statsvejene

Evaluering af mindre anlægsprojekter 2007-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dato:

September 2014

Oplag:

200

Tryk:

Vejdirektoratet

ISBN (NET):

978-87-93184-37-4

ISBN:

978-87-93184-35-0

Vejdirektoratet, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Mindre anlægsforbedringer på statsvejnettet

Mindre anlægsforbedringer under Rådighedspuljen

Vedligeholdelse og modernisering er andet end reparationer

Udmøntning af Rådighedspuljen

Fakta om Rådighedspuljen

Erfaringer – Sammenfatning af konklusionerne i rapporten

Fremkommelighed

Resultater og effekter

Danmarkskort med alle fremkommelighedsprojekter

Forbedring af rampekryds 63 ved Bramdrupdam, Kolding

Rampekrydsombygning ved Rønnede, Faxe

Rampekrydsombygning ved Skanderborg V

Signalanlæg på Lagergårdsvej, København

Samkørselsplads ved Gevninge, Roskilde

Shunt ved Skive

Cykeltrafik

Resultater og effekter

Danmarkskort med alle cykelprojekter

Stier fra Ringkøbing til Røgind

Cykelsti vest for Stensved, Vordingborg

Cykelsti ved Nedre Hillerslev

Cykelsti ved Årre med tunnelløsning

Trafiksikkerhed

Resultater og effekter

Danmarkskort med alle trafiksikkerhedsprojekter

Rundkørsel ved Snoldelev, Solrød

fortsættes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold fortsat

Strækningsombygning i Brovst

Signalanlæg ved Nørregade, Frederikshavn

Krydsombygning ved Hvalpsundvej, Stenild ved Hobro

Trafiksikkerhedsforbedring ved Hvidkilde, Fåborg

Signalregulering ved Nymøllevej, Allerød

Krydsregulering ved Hans Knudsens Plads, København

Ombygning af T-kryds ved Møgelvangvej, vest for Haderup

Forbedring af rampekryds ved Vardevej, Herning

Trafiksanering

Resultater og effekter

Danmarkskort med alle trafiksaneringsprojekter

Trafiksanering Struer

Trafiksanering Holme-Olstrup

Mindre lokale forbedringer

Fakta om arbejdet med mindre lokale forbedringstiltag

Eksempler på projekter fra 2013 og 2014

Forbedring i rampekryds frakørsel 47 Tilst på Østjyske Motorvej E45

Forbedring af krydset ved Birgittelyst, syd for Viborg

Cykelstier ved Djurs Sommerland

Humlebakken i Aalborg

Ombygning af rampekrydset ved Motorring 3 og Herlev Hovedgade

Sideudvidelse af frakørsel 22 på E20 til Stamholmen i Hvidovre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindre anlægsforbedringer

på statsvejnettet

Med denne rapport gives en beskrivelse og evalue-

ring af de mindre anlægsprojekter, som i perioden

fra 2007 til 2014 er udført på statsvejnettet via mid-

ler fra Puljen til fremme af trafiksikkerhed og miljø

- i daglig tale Rådighedspuljen.

Rapporten rummer en række konkrete eksempler

på anlægsprojekter, der dels illustrerer spændvid-

den i de projekter som Rådighedspuljen har finan-

sieret, og dels viser de samfundsmæssige gevinster

ved disse mindre om- og udbygninger af den stats-

lige infrastruktur.

Rådighedspuljen har givet bevillingsmæssig mulighed

for relativt hurtigt og målrettet at sætte ind overfor lokale

problemer med trafiksikkerhed, fremkommelighed eller

miljø, hvilket er et afgørende element i et effektivt drevet

statsvejnet.

Et mindre anlægsprojekt under Rådighedspuljen

gennemføres typisk indenfor 1-3 år. Med en løbende

indsats opnås forbedringer relativt hurtigt og samfunds-

økonomisk rentabelt. Desuden kan mindre anlægs-

forbedringer i visse tilfælde være samfundsøkonomisk

rentable, selvom de ”blot” udskyder behovet for større

udbygninger på sigt.

Projekterne har oftest en bred positiv effekt, idet trafik-

sikkerhedsprojekterne i mange tilfælde også giver bedre

fremkommelighed - og omvendt.

Mindre anlægsforbedringer under

Rådighedspuljen

Rådighedspuljen har i en lang årrække været en fast be-

standdel af arbejdet med at vedligeholde og modernisere

statsvejnettet. Puljen har med en vis variation i indhold og

budgetramme, skabt det bevillingsmæssige grundlag for,

at gennemføre en række mindre anlægsforbedringer med

fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og miljø.

Vejdirektoratet arbejder med et strategisk investerings-

princip om at anvende midlerne til vejformål på den

mest rentable måde. I Rådighedspuljen udmøntes dette

princip i praksis, idet de trafikale problemstillinger søges

løst for så små midler som muligt, såvel anlægsteknisk

som økonomisk. Dette indgår som en del af en samlet

afvejning af, hvordan rentabiliteten i vejprojekterne opti-

meres. Projekterne prioriteres ud fra samfundsøkonomi-

ske beregninger, og på den måde sikres det, at det er de

projekter, der har størst effekt som gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedligeholdelse og modernisering er

andet end reparationer

De mindre anlægsprojekter, særligt de helt små, nærmere

beskrevet i kapitel 7, har også karakter af vedligeholdelse

af vejinfrastrukturen. Ikke i den forstand, at der er tale om

reparationer som del af den løbende drift, men derimod

at der rettes op på veje, der med den øgede trafikbelast-

ning og ændringer i trafikkens sammensætning, er blevet

utidssvarende, og opleves som utrygge at køre på, eller

som ikke længere kan afvikle trafikken hensigtsmæssigt

og effektivt. Ligeledes kan vejens naboer opleve trafikken

som generende i form af støj eller som en barriere. Derfor

er der behov for, at de eksisterende veje og kryds løbende

forbedres gennem målrettede mindre tiltag som forbedrer

miljø, trafiksikkerhed og fremkommelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udmøntning af Rådighedspuljen

Fakta om Rådighedspuljen

Rådighedspuljen udmøntes hvert år på baggrund af en

programpakke med projektforslag som Vejdirektoratet

har udarbejdet.

Projekterne grupperes og prioriteres indenfor en række

temaer:

•

Trafiksikkerhedstiltag, særligt i forbindelse med

sorte pletter

Fremkommelighed, primært i relation til trængsels-

pletter ved rampeanlæg, i kryds og rundkørsler

samt samkørselspladser

Cykeltrafik, særligt stier og stikrydsninger

Øvrige projekter herunder trafiksaneringer, typisk i

relation til bygennemfarter

større anlægsøkonomi, typisk trafiksaneringer af bystræk-

ninger, som er projekter med et komplekst indhold af

trafiksikkerhed og miljø.

I perioden 2007-12 blev helt små projekter, typisk under

500.000 kr. håndteret via en særlig driftsrelateret pulje

til såkaldte Mindre lokale forbedringer. Da denne pulje

udløb i 2012, er disse små projekter håndteret via en

rammebevilling under Rådighedspuljen på 25 mio. kr.

årligt i 2013 og 2014.

Denne rapport omhandler de projekter, som både er

bevilget og udført i perioden 2007-2014. Der er projek-

ter bevilget i 2013 og 2014, som først står til udførelse i

2015 eller 2016, og derfor ikke er medtaget i beregnin-

gerne.

Vejdirektoratet har i perioden 2007-2014 gennemført i alt

154 mindre anlægsprojekter af ovennævnte fire typer for

i alt 675 mio. kr. Dertil kommer de 50 mio. kr. til mindre

lokale forbedringer i 2013-14. Fordelingen på de fire

projekttyper i forhold til økonomi og antal fremgår af figur

1 og figur 2.

De mindre anlægsprojekter for perioden frem til 2012 er

også tidligere beskrevet i: Evaluering af Rådighedspuljen

(Vejdirektoratet januar 2013) og Evaluering af mindre

lokale forbedringer (Vejdirektoratets rapport nr. 406 –

2012)

•

For at sikre, at det er de mest samfundsnyttige projek-

ter, der indgår i de årlige programpakker til udmøntning

af Rådighedspuljen, anvender Vejdirektoratet en række

prioriteringsmetoder med vægt på objektive kriterier,

herunder samfundsøkonomiske effekter samt konkret

viden om lokale forhold og behov. Metoderne er for de

flestes vedkommende afrapporteret i notatet ”Håndtering

og prioritering af mindre anlægsforbedringer” (Vejdirek-

toratet 2006), og der foregår løbende en faglig udvikling

af metoderne.

De enkelte mindre anlægsprojekter i programpakkerne

har typisk en anlægsøkonomi, der spænder fra ca. 2 mio.

til ca. 10 mio. kr. Enkelte projekter har haft væsentlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1:

Økonomi og antal projekter på de fire projekttyper i perioden 2007-2014

Projekttype

Fremkommelighed

Cykeltrafik

Trafiksikkerhed

Trafiksaneringer

Total

Mindre lokale forbedringer

i 2013 og 2014

Total

Forbrug

i mio. kr.

150

106

336

675

725

Andel af forbrug

21 %

15 %

46 %

11 %

Antal projekter

154

Andel af

projekter

19 %

14 %

63 %

Figur 2:

Den økonomiske projektfordeling på de fem temaer i perioden 2007-2014

11%

21%

Fremkommelighed

Cykeltrafik

Trafiksikkerhed

15%

Trafiksaneringer

Mindre lokale forbedringer

2013 og 2014

46%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådighedspuljen har i et vist omfang grænseflader til

en række af de temaer der med trafikaftalen ”En Grøn

Transportpolitik” (GTP) fra 2009 fik tilført ekstra midler. I

forhold til Rådighedspuljens programpakker er der taget

højde for disse grænseflader, således at temaer og pro-

jekttyper koordineres mellem de forskellige puljer.

I forbindelse med GTP-aftalen blev Rådighedspuljen

forlænget til 2014. Der er i efteråret 2014 endnu ikke

truffet beslutning om, hvordan arbejdet med de mindre

anlægsforbedringer på statsvejnettet skal struktureres og

finansieres fremadrettet.

I de enkelte projekter, hvor der ikke er opnået den øn-

skede effekt, er der typisk foretaget opfølgninger og lavet

mindre justeringer i de oprindelige projekter. Et eksempel

på dette er projektet ved Hvidkilde på Sydfyn (se side

34). Ved en trafiksikkerhedsrevision blev det konstateret,

at bilisterne fremfor at sænke farten på strækningen,

som var målet, var tilbøjelige til at ”undvige” to etable-

rede rumlefelter ved at trække til højre, og dermed ind

på cykelbanen. Denne adfærd indebar både utryghed og

en trafiksikkerhedsrisiko for cyklisterne på strækningen.

Det ene rumlefelt blev derefter fjernet igen, hvorved den

ønskede effekt med fartreduktion viste sig.

Effekterne af cykelstier og trafiksaneringer er ikke på

samme måde kvantificerbare. Der er i højere grad behov

for at se på den kvalitative vurdering fra bl.a. kommuner,

borgere og fra Vejdirektoratets egen faglige vurdering.

De viste eksempler illustrerer, at Rådighedspuljen har

givet den fleksibilitet, som via dialog med bl.a. Politiet,

lokale myndigheder og borgere, gør det muligt at tilpasse

projekterne i forhold til behovene på lokaliteten. Et godt

eksempel på dette er projektet med cykelstien ved Årre

(se side 27), som efter dialog med borgerforening og

andre blev et bedre og mere helstøbt projekt end det

oprindelig var planlagt.

Eksempel på oplysningtavle ved mindre anlægsprojekter.

Erfaringer – Sammenfatning af

konklusionerne i rapporten

For trafiksikkerheds- og fremkommelighedsprojekterne er

der beregnet forventede samfundsøkonomiske gevinster

af projekterne, som en del af grundlaget for projekternes

prioritering og bevilling.

De samfundsøkonomiske beregninger, der er foretaget af

alle fremkommelighedsprojekterne fra 2010 og frem, vi-

ser alle høje interne renter på over 30 %. Der er således

tale om særdeles høje forrentninger af investeringerne,

primært i sparet ventetid for trafikanterne, men også i

kraft af sparede ulykker.

Trafiksikkerhedsprojekterne har så stor beregnet uhelds-

reducerende effekt at de samlet set tjener anlægsudgif-

ten hjem på ca. 2,6 år.

Som de illustrerende eksempler i denne rapport viser, er

der gode indikationer af, at de konkrete målte effekter i

form af uheldsreduktion og forbedret fremkommelighed

kan matche de beregnede effekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Resultater og effekter

Fremkommelighedsprojekterne er ofte krydsombygninger

eller signalanlæg til forbedringer af trafikafviklingen i

kryds. Disse benævnes generelt ”trængselspletter”, og er

lokaliteter, hvor der opstår trafikafviklingsproblemer. Det

sker typisk som følge af manglende kapacitet i krydsene.

Etableringen af samkørselspladser nær rampeanlæg ved

motorveje, samt ved større kryds og rundkørsler, er også

fremkommelighedsprojekter. Formålet med samkørsels-

pladser er at forbedre muligheden for, at trafikanterne kan

etablere samkørselsordninger, og derved forbedre udnyt-

telsen af passagerpladserne i bilerne. Det giver mindre

energiforbrug og CO

-udslip, samt mindre trængsel på

vejene. Samkørselspladser reducerer desuden uauto-

riserede parkeringer i arealerne tæt på rundkørsler og

udfaldsveje.

Der er i perioden 2007-2014 gennemført 29 fremkom-

melighedsprojekter, med en samlet anlægssum på ca.

150 mio. kr. Projekterne udgør omkring 1/5 af såvel

antallet af projekter, som af de samlede bevillingerne til

mindre anlægsprojekter fra Rådighedspuljen.

I planlægningsarbejdet anvendes en prioriteringsme-

tode – trængselspletmetoden. Her indgår en vurdering af

de samfundsøkonomiske effekter ved at gennemføre et

projekt, primært tidsgevinster, men også en vurdering af

andre effekter, som f.eks. uheld. Projekternes lønsomhed

udtrykkes i nutidsværdi, intern rente og nettogevinst pr.

offentlig omkostningskrone.

For en række nyere fremkommelighedsprojekter er

der foretaget samfundsøkonomiske beregninger efter

Transportministeriets TERESA model. Disse beregninger

viser høje forrentninger af investeringerne i udbedring af

trængselspletter.

Alle fremkommelighedsprojekterne fra 2010 og frem, vi-

ser meget høje interne renter, fra 30 til over 100 %. Dette

er primært som følge af opnåede tidsgevinster, men også

i reduktion af ulykker.

Projekter med samkørselspladser rummer ikke samme

mulighed for en samfundsøkonomisk beregning. Det er

projekter som typisk er relativt billige at etablere, og har

en blivende effekt både på miljø og trængsel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Hanstholm

Aalborg

Fremkommelighedsprojekter

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Struer

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Ikast

Silkeborg

Skanderborg

Aarhus

Ebeltoft

Hundested

Helsingør

Hillerød

Helsingborg

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Esbjerg

Fredericia

Middelfart

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Næstved

Ringsted

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

Malmö

Køge

Ribe

Haderslev

Aabenraa

Assens

Nyborg

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Rønne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

Forbedring af rampekryds 63 ved

Bramdrupdam, Kolding

På Sønderjyske Motorvej, føres Vejlevej over motorve-

jen ved frakørsel 63, Bramdrupdam. Vejlevej er meget

trafikeret med ca. 20.000 biler i døgnet. Samtidig er

frakørselsanlægget meget benyttet, og det gør afviklin-

gen af trafikken vanskelig. Som følge af Vejlevejs dårlige

trafikafvikling har der været kødannelser ned på motorve-

jen, specielt om morgenen.

Der er registreret en del uheld på selve motorvejen, som

kan tilskrives de konstaterede trængselsproblemer. Det

er uheld med bagendekollision, uheld ved overhaling

indenom, uheld ved højresving ind foran medkørende

og uheld ved vognbaneskift. For at afhjælpe de kritiske

kødannelser ned på motorvejen er der nu etableret et

ekstra venstresvingsspor på den sydlige frakørselsrampe

fra motorvejen til Vejlevej.

Trafiksikkerheden er forbedret ved, at venstresvingende i

retning mod motorvejen nu skal afvente eget grønt signal

i begge rampekryds. Derudover er der etableret et ekstra

ligeud spor hen over broen på Vejlevej i både nord- og

sydgående retning mellem rampekrydsene. På Vejlevej er

der etableret brede kantbaner til cyklister.

Signalanlægget er tilpasset de ekstra spor og den æn-

drede geometri i begge rampekryds, således at kapacite-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

ten generelt er øget i begge rampekryds. Hastigheden er

ændret fra 80 km/t til 70 km/t gennem rampekrydsene.

Det giver også en bedre trafiksikkerhed på stedet.

Projektet er afsluttet medio 2012, og anlægsøkonomien

blev 6 mio.kr.

Det kan konstateres, at projektet virker efter hensigten.

De meget kritiske kødannelser på E45 ved rampeanlæg-

get er væk. Det kan også konstateres, at selv om der er

etableret bundne venstresving i rampekrydsene på Vej-

levej, har udvidelsen af antallet af spor på vejen forøget

kapaciteten i krydsene.

Dette projekt har i 2013 gennemgået en dybdegående

evaluering til afprøvning af et nyt evalueringskoncept for

trængselspletter (Evaluering af trængselspletprojekt -

M50, TSA 63, Forbedring af rampekryds ved Bramdrup-

dam, Kolding, Vejdirektoratet juni 2013).

Evalueringen viser via eftertællinger, at der er sket den

forventede reduktion i såvel kølængder som forsinkelser

for trafikanterne. Der kan ikke konkluderes noget enty-

digt om uheldsbilledet, i perioden siden anlægget stod

færdigt. Evalueringen viser en god intern rente på 56%.

Samarbejde med Kolding Kommune

For at øge kapaciteten yderligere er der efter ombyg-

ningen i samarbejde med Kolding Kommune foretaget en

samlet vurdering på trafikafviklingen i rampekrydsene og

et signalreguleret kryds, der ejes og drives af kommunen,

nord for rampekrydsene.

Kolding Kommune følger udviklingen og overvejer på sigt

at indarbejde de forskellige forslag til forbedringer, der

kom ud af samarbejdet.

Vejdirektoratet har endvidere forbedret skiltningen ved

frakørselsramperne, for at få trafikanterne til bedre at

udnytte den forbedrede kapacitet på frakørselsrampen.

Kortet viser rampekrydset ved Bramdrupdam.

frak

lige

Syd sramp

rse

tilkø

dlig

Nor srampe

ørse

dÅ

rhu

CYKELBANE

BRO

CYKELBANE

VEJLEVEJ

CYKELBANE

VEJLEVEJ

CYKELBANE

Mod Vejle

E45

CYKELBANE

Mod Kolding

SØ

frakø

lige

Syd rampe

rsels

tilk

Ny vognbane

Cykelbane

ge pe

rdli

No lsram

ørs

old

ing

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

Der blev i 2012 bevilget midler fra Rådighedspuljen til

at ombygge det vestlige rampekryds til en rundkørsel.

Rundkørslen er udformet, så modulvogntog kan færdes

i alle retninger og cyklisterne færdes i en cykelring uden

om rundkørslen. Desuden er rundkørslen udformet med

to shunte, så billister fra København til Næstved samt

billister fra Rønnede mod Rødby kan benytte shuntene,

og derved undgå at køre i selve rundkørslen. Rundkørs-

len har desuden fået ny vejbelysning.

Projektet blev afsluttet i 2014 og anlægsudgiften var

7.1 mio. kr. I planlægningen er beregnet en intern rente

på 58 %, hvilket indikerer at projektet vil være meget

rentabelt.

Der er ikke konstateret uheld siden anlægget er taget

i brug. Der ses i dag en klar effekt af etableringen af

rundkørslen, som har medført, at fremkommeligheden i

krydset er væsentligt forbedret.

Rampekrydsombygning ved

Rønnede, Faxe

Rute 54 mellem Næstved og Rønnede er en vigtig

forbindelsesvej for billister, der pendler mellem Næstved

og Københavnsområdet. Lige vest for Rønnede krydser

rute 54 Sydmotorvejen (E47). I rampekrydset var der

tidligere kapacitetsproblemer på grund af den store

trafikmængde der skulle til og fra København, specielt i

morgen og eftermiddagstimerne. Ventetiderne var størst

i det vestlige rampekryds.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

Ombygningen har haft stor betydning for trafikafviklin-

gen på stedet, og dermed også for trafikanterne. Ved en

besigtigelse af det vestlige rampekryds i morgenmyldre-

tiden i forsommeren 2014 kunne der konstateres en rolig,

smidig og konfliktfri trafikafvikling i krydset. På frakørsels-

rampen blev der ikke observeret biler som holdt for rødt i

flere omløb.

Rampekrydset blev i 2011 udpeget som en sort plet på

baggrund af 7 uheld heraf 3 personskadeuheld med 4 til-

skadekomne. 5 af uheldene blev registreret i forbindelse

med venstresving fra frakørselsramperne.

Efter færdiggørelsen af ombygningen er der ikke politi-

registrerede færdselsuheld i rampekrydsene. Dog er det

for tidligt at konkludere på de trafiksikkerhedsmæssige

effekter, men alt peger på, at der er sket en forbedring af

uheldsbilledet i et stærkt befærdet kryds.

Den samlede udgift til forbedringerne har været 5,3 mio.

kr. En samfundsøkonomisk beregning på grundlag af

skitseprojektet viste en særdeles høj intern rente, som in-

dikerer at projektet ventes at tjene sig hjem på under 1 år.

Rampekrydsombygning ved

Skanderborg V

Østjyske Motorvejs tilslutningsanlæg Skanderborg V er

bygget om, og det har givet væsentlige forbedringer for

trafikanterne. Siden ombygningen blev afsluttet i efteråret

2013, har der ikke været uheld på stedet, og fremkom-

meligheden er forbedret markant.

Vejdirektoratet byggede ramperne om ved Skanderborg V

i sidste halvdel af 2013. Rampekrydsene blev ændret fra

at være almindelige vigepligtsregulerede kryds til at være

signalregulerede kryds med vejbelysning i begge sider af

vejen. Signalreguleringen af rampekrydsene blev etableret

med separat reguleret vestresving på Skanderborgvej.

Lænden af de oprindelige svingbaner er fastholdt, og

en stor del af projektet har kunnet gennemføres ved at

anvende den oprindelige vejprofil anderledes, bl.a. ved at

reducere bredden af midterrabatten fra 3 m til 1,5 m.

Særligt på den vestlige frakørselsrampe var der periode-

vis kødannelse ned på motorvejen. Årsagen til kødannel-

sen må antages primært at skyldes, at rampekrydsene

var uregulerede, og at vejudformningen med bl.a. fire

gennemgående spor på den underførte kommunevej,

Skanderborgvej, vanskeliggjorde trafikafviklingen fra

frakørselsramperne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Aalborg

I forbindelse med planlægningen af fremkommeligheds-

projektet blev det besluttet også at undersøge rampe-

krydset Lagergårdsvej/M3. Begge kryds var kapacitets-

mæssigt udfordrede.

Aarhus

Esbjerg

København

Odense

Signalanlæg på Lagergårdsvej,

København

Lagergårdvej er i princippet en mindre lokalvej, som giver

adgang til DONG. Derudover fungerer vejen som for-

bindelsesled mellem M3 og Lyngby Omfartsvej. Krydset

mellem Lyngbyvej og Lagergårdsvej er et T-kryds, som

blev reguleret med vigepligt. I krydset var der især frem-

kommelighedsproblemer om morgenen, hvor der opstod

lange kødannelser og forsinkelser på Lagergårdsvej, og

periodevis helt ud på M3.

Tæt samarbejde med Gentofte Kommune og

virksomheder

I forbindelse med opstarten af projektet, blev det hurtigt

klart, at Gentofte Kommune skulle indgå i Vejdirektora-

tets faste projektgruppe. Det viste sig meget gavnligt,

både i forhold til myndighedsforholdene og det generelle

kendskab til området.

Det oprindelige projekt blev i samarbejde med kommu-

nen justeret til både, at indeholde et nyt signalanlæg ved

Lyngbyvej/Lagergårdsvej, samt en større ombygning ved

Lagergårdsvej/M3.

Ved projekter på så trafikerede strækninger er det vigtigt

at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling under an-

lægsarbejdet. Derfor var der en tæt dialog med berørte

virksomheder forud for arbejdet, ligesom arbejdet med

isolering af den nærved liggende motorvejsbro blev

udført i i samme ombæring. Alle tegninger og tidsplaner

blev koordineret for at mindske eventuelle gener.

Signalprojektet blev gennemført med et budget på 4,9

mio. kr. I planlægningsfasen blev der foretaget en sam-

fundsøkonomisk beregning af den forventede forrentning

af projektet. Denne beregning viste en meget høj intern

rente på 105 %. Efterfølgende er der kun registreret

minimale køer, som afvikles hurtigt, på rampen fra M3 til

signalanlægget på Lagergårdsvej. Anlægget blev taget

i brug i 2013, og der er ikke registreret uheld, som kan

relateres til ombygningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Aalborg

er der etableret en ny parkerings- og samkørselsplads i

området. Pladsen er etableret ved Lindenborgvej mellem

Hornsherredvej og den sydvestlige til- og frakørsels-

rampe til motorvejen.

Der er plads til 36 parkerede biler. Derudover er der

etableret cykelstativer, bænk samt en belysningsmast på

pladsen. Pladsen er asfalteret, og der er anlagt 3 grønne

”øer” med træer. På pladsen er der desuden etableret

et busstoppested. Indkørsel til pladsen sker fra Linden-

borgvej, hvor der nu er etableret en venstresvingsbane.

I forbindelse med svingbanen er etableret to heller. Den

lokale hastighedsbegrænsning på Lindenborgvej er ned-

sat fra 80 km/t til 60 km/t af hensyn til trafiksikkerheden.

Projektet blev afsluttet i 2011, og anlægsøkonomien var

ca. 3,5 mio. kr. Den nye samkørselsplads er velbesøgt,

og har givet gode forhold for pendlere. Det er lykkedes

at flytte parkerede biler væk fra Hornsherredsvej over på

samkørselspladsen. Dermed har projektet også haft en

positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt, da omstigning til

et andet transportmiddel nu kan foregå sikkert og trygt et

sted, hvor der ikke er øvrig trafik.

Aarhus

Esbjerg

København

Odense

Samkørselsplads ved Gevninge, Roskilde

På Holbækmotorvejen ved frakørsel 15 Gevninge krydser

Hornsherredsvej motorvejen. Hornsherredvej er en bred

4-sporet kommunevej med en moderat trafikbelastning

på 7000 biler i døgnet.

Rabatterne langs Hornsherredvej blev benyttet som

parkeringsplads for pendlere. Der var ingen faciliteter for

fodgængere langs Hornsherredvej, hvilket medførte at

fodgængere gik på vejen. De parkerede biler langs ra-

batterne udgjorde derfor en øget uheldsrisiko. For at for-

bedre forholdene for pendlere og tilskynde til samkørsel,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremkommelighed

Aalborg

Aarhus

Esbjerg

København

Odense

når pendlerne kører til og fra Skive. Derfor er fremkom-

meligheden i rundkørslen blevet forbedret i to omgange.

Første gang i 2008, hvor der blev etableret en shunt for

bilister fra Nørre Boulevard, der skal nordpå ad Furvej.

En shunt er et separat kørespor udenom rundkørslens

cirkulære kørespor. Bilisterne kan derfor benytte shunten

uden at skulle vige for den øvrige trafik i rundkørslen.

En shunt forbedrer dog kun trafikafviklingen i en ret-

ning. På Nørre Boulevard kunne der også konstateres

betydelig kødannelse ved rundkørslen om morgenen i

modsat retning ind mod Skive. Vejdirektoratet konstate-

rede kølængder på op mod 500 meter. Derfor blev der

udarbejdet et projekt for en tilsvarende shunt fra Nørre

Boulevard til Vestre Boulevard.

Beregninger viste, at kølængden ville kunne reduceres

til en tredjedel. Shunten gør det også mere attraktivt at

benytte Skive Ringvej fremfor at afvente køen op mod

rundkørslen og i Skive centrum. Skive Ringvej er længere

end ruten gennem byen, men i myldretiden kan det blive

hurtigere at køre ad Ringvejen, hvorved også bymidten

kan slippe for noget af den gennemkørende trafik, der

alligevel ikke har ærinde i Skive. Det er kommunens

målsætning at aflaste centrum trafikalt, hvilket projektet

således også hjælper med til.

Shunten blev taget i brug i 2012 for et budget på 2,5

mio. kr. Den interne rente i projektet er beregnet til 95 %,

hvilket indikerer at projektet vil kunne tjene sig hjem efter

ca. et år. Der kan efter etableringen af shunten konsta-

teres en betydelig reduktion i kølængden i forhold til

førsituationen, og der er skabt en god trafikafvikling.

Shunt ved Skive

Ringvejen rundt om Skive er kendt for en række rund-

kørsler med markante skulpturer i midterøen. Den nord-

ligste rundkørsel, hvor Nørre Boulevard møder Vestre

Boulevard og Furvej, er meget trafikeret i spidstimerne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C ykeltrafik

Cykeltrafik

Resultater og effekter

Der er stor fokus på etableringen af forbedrede forhold

for cyklister i Danmark. De cykelstiprojekter som primært

forløber langs statsvejnettet har igennem en årrække

været udført via Rådighedspuljen. Disse stiprojekter

ligger oftest langs de almindelige hovedlandeveje uden-

for de større bysamfund. Via Cykelpuljen gennemføres

desuden, ved siden af statslige projekter, også mange

kommunale stiprojekter med statslig støtte.

En række statsveje har hverken cykelsti eller relevante

alternative parallelveje eller stisystemer for cyklister. Det

gør cykling på disse strækninger til en utryg oplevelse,

hvilket afholder mange i landdistrikterne fra at bruge

cyklen som transportmiddel.

Der er i Rådighedspuljen gennemført 20 cykelprojekter i

perioden 2007-2014, hvilket udgør omkring 15 % af det

samlede antal projekter. Cykelprojekterne beløb sig til en

anlægssum på ca. 78 mio. kr. Dermed udgør disse pro-

jekter knap 1/7 af bevillingerne til mindre anlægsprojekter

fra Rådighedspuljen.

I planlægningsarbejdet anvendes en prioriteringsme-

tode, hvor projekterne tildeles point efter faste kriterier

baseret på et indsamlet datagrundlag om vejudformning,

trafiktal m.m. De tildelte point vægtes herefter i forhold

til en række parametre. Det drejer sig eksempel-vis om

registrerede uheld, utryghed, cykeltal, sammenhæng i

stinettet, potentiale for nye cyklister, alternative rutemulig-

heder, regional/funktionel sammenhæng.

Cykelstiprojekter har ikke i samme grad, som eksempel-

vis rene trafiksikkerhedsprojekter, umiddelbart kvantifi-

cerbare effekter. Effekten af, at flere får en mere sikker

og tryg cykelmulighed, og derved tager cyklen oftere

til skole, arbejde eller fritidsaktiviteter er kun indi-rekte

målbar, og det er vanskeligt at kvantificere i en samfunds-

økonomisk model. Projekterne må derfor i højere grad

vurderes ud fra mere kvalitative metoder og tilkendegivel-

ser fra borgere og kommuner.

Som det fremgår af de følgende eksempler er der via

Rådighedspuljen gennemført forskellige typer af cykelsti-

projekter, som tjener en række formål. Der er både etab-

leret længere stier mellem byer og lavet korte stistræk-

ninger, som kan sikre sammenhæng mellem eksisterende

cykelstier.

Dermed er der skabt mulighed for cykling, hvor det reelt

ikke var muligt før, og risiciene er reduceret, ved at lave

mere sikre krydsninger af overordnede veje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Hanstholm

Aalborg

Cykelprojekter

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Struer

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Ikast

Silkeborg

Skanderborg

Aarhus

Ebeltoft

Hundested

Helsingør

Hillerød

Helsingborg

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Esbjerg

Fredericia

Middelfart

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Næstved

Ringsted

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

Malmö

Køge

Ribe

Haderslev

Aabenraa

Assens

Nyborg

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Rønne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C ykeltrafik

Aalborg

over campingpladsen en skovbørnehave i plantagen.

Det var tidligere ikke muligt for cyklister fra Ringkøbing

at komme til børnehaven eller de rekreative områder ad

alternative ruter.

For at skabe adgang til de rekreative arealer for stitrafi-

kanter, blev det besluttet at etablere cykelstier langs rute

15 mellem Ringkøbing og Røgind. Projektet indeholdt

således enkeltrettede stier i begge sider på en ca. 4,5

km lang strækning. I forbindelse med anlæg af cykelsti-

erne blev krydset ved Kærbyvej også ombygget. I krydset

er der anlagt en venstresvingsbane på hovedlandevejen

og etableret en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t.

Projektet blev taget i brug i 2011, og anlægsomkostnin-

gerne var 12,5 mio.kr. Stierne er populære og har bl.a.

medført, at det er muligt for forældre selv at hente/bringe

børn i skovbørnehaven på cykel. Desuden er der nu god

cykelmulighed på et sted, hvor der før var utrygt at cykle.

Aarhus

Esbjerg

København

Odense

Stier fra Ringkøbing til Røgind

Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing er på stræknin-

gen mellem Ringkøbing og Røgind en smal vej med ca.

7 meters bredde. Det giver ikke meget plads til cyklister.

Langs strækningen mellem Ringkøbing og Røgind løber

hovedlandevejen gennem No plantage, hvor der bl.a.

ligger en campingplads, og der er en flittigt benyttet

”hundeskov” ved rastepladsen på Kærbyvej. Der er ud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C ykeltrafik

Aalborg

Aarhus

blot smalle kantbaner. Hovedlandevejen mellem Vinters-

bølle og Stensved er en skolevej, og den manglende

stiforbindelse mellem de to byer langs rute 59 øst for

rampeanlægget ved Sydmotorvejen gjorde det utrygt at

færdes på cykel.

København

Esbjerg

Odense

Cykelsti vest for Stensved, Vordingborg

Rute 59 forbinder Præstø med Sydmotorvejen, og føres

over i Rute 22 til Vordingborg. På strækningen mellem

Vintersbølle og det østligste rampekryds ved motorvejs-

frakørslen var der en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden af

rute 59/22. Den dobbeltrettede cykelsti ophørte umid-

delbart øst for frakørselsanlægget, og frem til Stensved

var der ingen egentlige faciliteter for cyklister. Der var

På den baggrund blev det bevilget midler fra Rådig-

hedspuljen til anlæg af cykelstier på hele strækningen

fra Vintersbølle frem til og med tilslutningsanlægget til

motorvejen. Der er anlagt ca. 1,8 km. ny enkeltrettet cy-

kelsti på begge sider af vejen frem til Stensved. Samtidig

blev den dobbeltrettede sti hen over motorvejen og forbi

pendlerpladsen ændret til enkeltrettede stier på begge

sider af vejen. Stierne tilsluttes den eksisterende dob-

beltrettede sti vest for til/frakørsler til motorvejen via et

hul i midterhellen.

Anlægget blev taget i brug i 2010, og udgiften var ca.

2,5 mio. kr. Der er ikke registreret uheld med cykelister

på strækningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C ykeltrafik

er der en lang række fredninger, et EU habitatområde, en

grundvandsboring og en større forsyningsledning.

Aalborg

Aarhus

I forbindelse med krydsningen af Odense Å, blev der

valgt en løsning med en træbro, som passer godt ind i

naturen i området.

København

Esbjerg

Odense

Cykelstiprojektet og kanaliseringsprojektet blev gennem-

ført i 2013 for et samlet budget på 4,5 mio. kr.

Cykelsti ved Nedre Hillerslev

To projekter blev til ét

På rute 43, strækningen mellem de to kommuneveje

Nedre Hillerslevvej og Øster Hæsingevej, var der ingen

cykelsti, hvilket gjorde det utrygt at færdes på cykel.

Strækningen indgår som primær skolevej for skolebørn,

der skal mellem Øster Hæsinge og Hillerslev.

På samme strækning er T-krydset mellem Øster Hæ-

singevej og Fåborgvej (rute 43) udpeget som sortplet.

Krydset ligger i en vejkurve på en strækning, hvor hastig-

heden er høj. Krydset var uden kanaliseringsanlæg. På

strækningen kører dagligt ca. 5.100 køretøjer.

I 5-års perioden forud for, at projektet blev gennemført

var der 5 uheld, heraf 2 personskadeuheld. Alle uheld

var sket i forbindelse med venstresvingende trafikanter i

krydset.

Det blev besluttet at projektere og udbyde de to projek-

ter sammen. Derved kunne spares både ressourcer og

sikres en bedre koordinering mellem de to vejarbejder.

Projektforløbet krævede et tæt samarbejde med Faaborg

Midtfyns Kommune, som er miljømyndighed, da området

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C ykeltrafik

Aalborg

Aarhus

Esbjerg

København

Odense

Der blev i 2009 bevilget 2,65 mio. kr. til anlæg af en 1 km

lang dobbeltrettet cykelsti i vejens østlige side mellem

Bryndumsager og Eskærdalsvej. Dialogen med den

lokale borgerforening og andre interessenter afslørede

dog hurtigt, at der også var behov for en sikker kryds-

ningsmulighed af rute 30 ind til Årre by. Det blev derfor

besluttet at søge en tillægsbevilling hertil. Der blev bevil-

get yderligere 4,1 mio. kr. til en stitunnel med tilhørende

rampeanlæg og belysning i efteråret 2012.

Efter projektering i foråret 2013 blev stiprojektet med

tunnel anlagt i efteråret 2013. Lokalområdet øst for ho-

vedlandevejen har nu en sikker og god sammenknytning

med Årre by, der ligger vest for hovedvejen. Stiprojektet

blev åbnet for brugerne i december 2013, og anlægsom-

kostningerne beløb sig til 5,8 mio. kr.

Projektet blev planlagt i en positiv dialog med lokale

interesser, og disse har udtrykt stor tilfredshed med

stiprojektet efterfølgende. Stien har skabt både øget

sikkerhed, og fået flere i lokalområdet til at bruge cyklen

i hverdagen.

Cykelsti ved Årre med tunnelløsning

En del af rute 30, som går fra Grindsted til Esbjerg, er en

meget trafikeret strækning bl.a. med meget tung trafik og

særtransporter fra vindmølleindustrien. Lokalbefolknin-

gen gav udtryk for, at de ikke turde lade deres børn cykle

til og fra skole, og ønsket om en cykelsti har derfor længe

været fremført fra borgere og kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Trafiksikkerhed

Resultater og effekter

De projekter, som i særlig grad relaterer sig til trafiksik-

kerhed, er primært tiltag overfor sorte pletter på statsve-

jene. Sorte pletter er ulykkesbelastede lokaliteter, hvor

antallet af ulykker over en 5-årig periode er signifikant

højere end forventet ved den aktuelle trafikbelastning og

vejudformning.

Der er i perioden 2007-2014 gennemført 98 trafiksikker-

hedsprojekter, hvilket udgør 63 % af det samlede antal

projekter. Med en anlægssum på ca. 336 mio. kr. udgør

disse projekter knap halvdelen af bevillingerne til mindre

anlægsprojekter fra Rådighedspuljen.

Udbedring af sorte pletter sker gennem en bred vifte af

anlægstekniske tiltag. Det kan som beskrevet nærmere

i de følgende eksempler på konkrete projekter typisk

være etablering af rundkørsler, kanaliseringsanlæg eller

signalreguleringer.

I planlægningsarbejdet med trafiksikkerhedsprojekter

anvendes en prioriteringsmetode – sortpletmetoden –

til at udpege de mest lønsomme anlægstekniske trafik-

sikkerhedstiltag.

Metoden er en cost/benefit-metode, hvor uheldsbespa-

relsen sættes i forhold til anlægsprisen, og udtrykkes

i en førsteårsforrentning. De mest lønsomme projekter

udtages herefter til en egentlig projektforberedende

planlægning, hvor der tillige beregnes nutidsværdier og

intern rente af projekterne. Der er typisk tale om meget

lønsomme projekter, fordi der kan opnås en stor ulykkes-

besparelse med beskedne anlægsomkostninger.

Vejdirektoratet har eksempelvis senest i 2010 lavet en

analyse af de ”sort plet” tiltag der er udført i perioden

fra 1998-2006 ”Evaluering 2010 - Sorte pletter på

statsveje”. Den viser en nedgang på 34 % i antallet af

ulykker og 62 % i antal personskader, i forhold til hvad

der kunne forventes hvis de ”sorte pletter” ikke var blevet

ombygget.

Af de 98 trafiksikkerhedsprojekter, der er gennemført

under Rådighedspuljen i perioden 2007-2014, har 93

kunnet vurderes kvantitativt mht. forventede sparede

ulykker og personskader. Det er vurderet, at over en

5-årig periode har trafiksikkerhedstiltagene sparet 239,5

ulykker og 183 personskader. På basis af gældende

økonomiske enhedspriser bliver de forventede sparede

udgifter i velfærdstab herved omkring 649 mio. kr. over

en 5 årig periode. Omregnet bliver dette til knap 130

mio. kr. pr år.

Denne besparelse skal ses i relation til anlægsudgiften

på samlet set ca. 336 mio. kr. Med andre ord er det

beregnet, at investeringerne i trafiksikkerhedstiltag under

Rådighedspuljen tjener sig hjem på 2,6 år.

Udvikling i antallet af trafikdræbte og tilskadekomne på

statsvejnettet har gennem det seneste årti, generelt haft

et meget positivt fald, som skyldes en lang række fakto-

rer, herunder også de anlægstekniske forbedringer, som

er gennemført via Rådighedspuljen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skagen

Hirtshals

Trafiksikkerhedsprojekter

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Struer

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Ikast

Silkeborg

Skanderborg

Aarhus

Ebeltoft

Hundested

Helsingør

Hillerød

Helsingborg

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Esbjerg

Fredericia

Middelfart

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Næstved

Ringsted

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

Malmö

Køge

Ribe

Haderslev

Aabenraa

Assens

Nyborg

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Rønne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Aalborg

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Naboer til rundkørslen blev inddraget i dialogen om

udformning, ekspropriation og midlertidige lukninger af

sidevejene under udførelsen. En nærtliggende virksom-

hed blev ligeledes inddraget for at sikre, at de nødven-

dige særtransporter til virksomheden kunne køre gennem

rundkørslen.

Projektet blev afsluttet i 2008, og anlægsudgiften var ca.

8 mio. kr.

Den forventede uheldsbesparelse ved projektets realise-

ring var 6 uheld over en 5 årig periode. 6 år efter ombyg-

ningen er der registreret 1 uheld, mod 8 i den 5 årige

periode før etableringen af ombygningen. Etablering af

rundkørslen i krydset har derfor haft en betydelig positiv

trafiksikkerhedsmæssig effekt, og større end forventet.

Ud over den sikkerhedsmæssige gevinst har rundkørslen

medført, at det er blevet meget lettere for sidevejstrafi-

kanterne at komme ud på hovedlandevejen, og dermed er

fremkommeligheden også forbedret.

Rundkørsel ved Snoldelev, Solrød

Rute 6 mellem Roskilde og Køge forbinder Holbækmo-

torvejen og Køge Bugt Motorvejen. Hovedlandevejen

forløber i det åbne land og er lagt uden om de mindre

bysamfund, som den passerer. Ved Snoldelev går vejen

i en bue syd om landsbyen. Denne del af strækningen er

forholdsvis lige og indbyder dermed til høje hastigheder.

Hovedlandevejen er relativt trafikeret med en årsdøgntra-

fik på ca. 10.000 biler.

På det sted, hvor hovedlandevejen krydser Smedegade,

som er en vigtig adgangsvej til Snoldelev, er der sket en

række alvorlige ulykker, herunder en dødsulykke. Mange

af uheldene kan tilskrives, at trafikanter fra sidevejen

Smedegade fejlvurderede hastigheden på hovedlandeve-

jen, og dermed kørte ud foran en bil. I 2008 blev krydset

udpeget som en sort plet.

På baggrund heraf er der nu etableret en rundkørsel i

krydset ved Smedegade. Rundkørslen er udformet, så

der er plads til cykelbaner i rundkørslen. Derudover er

rundkørslen udformet under hensyntagen til, at der er

plads til særtransporter. Kantstenene i rundkørslen er

sænket og der er etableret et bredt cirkulationsareal. På

rute 6 er der ved rundkørslen etableret lokal hastigheds-

grænse på 60 km/t, og der er opsat ny vejbelysning.

Periode

(anlagt i 2008)

Førperiode, 5 år

(2003-2007)

Efterperiode, 5 år

(2009-2013)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Aalborg

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Vejdirektoratet valgte at udarbejde et forbedringsprojekt,

der hovedsagelig gør brug af visuelle virkemidler til at

skærpe trafikanternes opmærksomhed og få hastighe-

den reduceret. Ved lavere hastighed kan bilisterne bedre

koncentrere sig om de bløde trafikanter i byen og undgå

ulykker, når farlige situationer opstår.

De konkrete tiltag i Brovst kom derfor til at bestå i udlæg af

rød asfalt, dels til markering af cykelbaner på dele af stræk-

ningen og dels som en rød midterstribe på vejen. Striben

får kørebanerne til visuelt at virke smallere, hvilket erfa-

ringsmæssigt får trafikanterne til at sænke hastigheden.

Den røde farve var i forvejen taget i anvendelse på et større

område omkring krydset ved Jernbanegade. Her blev det

valgt at indskrænke det farvede område for at samle trafi-

kanternes opmærksomhed mere om selve krydset.

I krydset ved Toftevej kunne der desuden laves mindre

tiltag for, at de trafikanter, der skal ud på Vestergade, får

bedre oversigtsforhold.

Projektet blev bevilget i 2012, derefter drøftet med Jam-

merbugt Kommune og klargjort til udførelse, som fandt

sted i efteråret 2013. I planlægningsfasen blev der bereg-

net en god forrentning af projektet med en intern rente på

37 %.

Der er ikke registreret uheld i krydset efter anlægget er

taget i brug, men det er for tidligt til, at drage konklusio-

ner om effekten.

Strækningsombygning i Brovst

Rute 11 forbinder Nørresundby og Thisted. Strækningen

gennem Brovst (Østergade-Vestergade) er tosporet med

cykelsti og fortov i begge sider af vejen. Midt på stræk-

ningen er der et signalreguleret kryds ved Jernbanegade/

Kirkegade. Dette kryds sikrer adgang til byens handels-

gade og til den sydlige del af byen.

Tolv ulykker på 5 år, hvor af 6 var med personskade.

Dette var årsagen til, at rute 11 igennem Brovst i 2010

blev udpeget som en ”sort plet”. Ulykkerne er koncentre-

ret omkring de tre kryds ved Nyvej, Jernbanegade/Kirke-

gade og Toftevej/Elmevej. Ved størstedelen af ulykkerne

blev cyklister eller gående påkørt af biltrafik.

Periode

(anlagt i 2013)

Førperiode, 5 år

(2008-2012)

Efterperiode, 1/2 år

(2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Aalborg

Krydset var før ombygningen et vigepligtsreguleret kryds

med svingbaner på Skagensvej. På sidevejen (Nørre-

gade) var der placeret en midterhelle. Der var etableret

fodgængerfelter i alle ben af krydset.

I forbindelse med en sortpletudpegning i 2007 blev

Nørregade udpeget som en ”sort strækning”, men en

gennemgang af uheldene viste, at de fleste uheld skete i

krydset ved Skagensvej. Der var samtidig en del bor-

gerhenvendelser om utryghed i krydset. Uheldsbilledet

indikerede, at bilister fra Nørregade havde svært ved at

komme ud på Skagensvej, og at venstresvingende fra

Skagensvej mod syd havde vanskeligt ved at finde huller i

trafikken, og derfor tog chancer.

På baggrund af sortpletudpegningen er der nu lavet

signalregulering i krydset. Anlægget er trafikstyret, så det

sikres, at trafikken kan prioriteres og fremkommelighe-

den optimeres. Der er cyklistsignal for venstresvingende

cyklister på Skagensvej mod Nørregade. Anlægget blev

taget i brug i 2009, og anlægsudgiften var ca. 2 mio. kr.

Etablering af signalanlæg i krydset har haft en vis positiv

trafiksikkerhedsmæssig effekt, og trafikafviklingen er

blevet forbedret, idet det er muligt at prioritere de største

trafikstrømme. Forholdene for de krydsende fodgæn-

gere er blevet forbedret væsentligt, ligesom krydsende

cyklister mellem Skagensvej og Nørregade har fået mere

sikre og trygge forhold.

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Signalanlæg ved Nørregade,

Frederikshavn

Rute 35 og Rute 40 møder hinanden i den nordlige

del af Frederikshavn i krydset Nørregade/Skagensvej.

Skagensvej er indfaldsvej fra Skagen og det nordlige

Frederikshavn til Frederikshavn by og længere sydpå.

Nørregade er indfaldsvej fra Hjørring. Der er enkeltrettet

cykelsti både på Nørregade og på Skagensvej. Specielt

på Skagensvej er der en væsentlig ferietrafik på 11.000

biler i døgnet i sommerperioden. Der er dog også en

betydelig trafik uden for ferieperioden - ca. 9000 biler i

døgnet.

Periode

(anlagt i 2009)

Førperiode, 5 år

(2004-2008)

Efterperiode, 4 år

(2010-2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Aalborg

fra Hvalpsundvej ofte overså cyklister/ knallertførere på

den dobbeltrettede cykelsti. Af de 7 uheld, som dannede

baggrund for sortpletudpegningen, var der 3 uheld, som

involverede knallertkørere.

Det blev besluttet at gennemføre en ombygning af

krydset for at ændre og tydeliggøre vigepligtsforholdene.

Den dobbeltrettede cykelsti blev forlagt mod sydøst, og

stitrafikanterne har nu vigepligt ved krydsning af Hvalp-

sundvej. For at forbedre forholdene yderligere blev der

anlagt en helle på Hvalpsundvej, som gør det muligt for

stitrafikanterne at krydse sidevejen i 2 omgange.

Ombygningen af krydset var færdig ultimo 2008, og den

samlede anlægsøkonomi var ca. 1 mio.kr. Der er ikke re-

gistreret uheld i krydset siden anlægget blev taget i brug,

så effekten er meget positiv.

Periode

(anlagt i 2008)

Førperiode, 5 år

(2003-2007)

Efterperiode, 4 år

(209-2013)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Krydsombygning ved Hvalpsundvej,

Stenild ved Hobro

Rute 29 forbinder Thy og Vesthimmerland til E45 ved

Hobro. Vest for landsbyen Stenild er Hvalpsundvej til-

sluttet hovedlandevejen. Krydset er et vigepligtsreguleret

T-kryds, hvor der er etableret en dobbeltrettet cykelsti på

sydsiden af rute 29. Cykelstien var tidligere ført gennem

krydset, så bilister på Hvalpsundvej havde vigepligt for

cyklister på stien. Det blev ikke altid overholdt.

Udformning af krydset medførte, at der skete flere uheld,

og i 2007 blev krydset udpeget som en sortplet. Uhelds-

analysen viste, at de fleste uheld var sket ved, at bilister

Vi forbedrer

sikkerheden

Bedre kryds

på vej

til

15/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Aalborg

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Strækningen ved Hvidkilde og krydset ved Hvidkildevej

blev udpeget som sortplet i 2008. Uheldsbilledet viste, at

trafikanter kører for hurtigt frem mod og igennem alléen.

Specielt fra øst var der sket mange alvorlige ulykker ved

indkørslen til alléen - med i alt 3 døde. Uheldene var

typisk solouheld med for høj hastighed, hvor trafikanterne

kørte af vejen og herefter påkørt træerne.

Sortpletudpegningen resulterede i, at der blev iden-

tificeret flere forskellige tiltag rettet mod at få nedsat

trafikanternes hastighed, og opnå en bedre vejledning af

trafikanterne gennem det komplicerede vejforløb.

Der er således nu gennemført en udvidelse af hastig-

hedsbegrænsningen på 40 km/t mod øst, og der er

opsat forvarsling af farlig vejkurve. Desuden er et eksiste-

rende helleanlæg ved krydset Løvehalevej/Hvidkildevej

blevet udvidet. Kurveafmærkningen på hele strækningen

er blevet forstærket, og der er opsat fartvisere. Endelig

er vejstykket i kurven øst for alléen blevet bygget om, så

bilisterne ikke så let kører af vejen i kurven.

Anlægsprojektet blev afsluttet i 2011, og den samlede

anlægssum var 2 mio. kr.

Siden gennemførelsen af projektet er der registreret ét

mødeuheld uden personskade på strækningen. Hvilket

må betegnes som en mærkbar forbedring af de trafiksik-

kerhedsmæssige forhold på strækningen.

Trafiksikkerhedsforbedring ved Hvidkilde,

Fåborg

Rute 44 forbinder Svendborg og Fåborg og løber

gennem et meget kuperet landskab. Ved Hvidkilde Slot

forløber landevejen langs bredden af Hvidkilde sø. På

denne del af strækningen er hovedlandevejen smal med

et meget kurvet vejforløb, og fra øst mod slottet er vejen

flankeret af en gammel allé-beplantning. På strækningen

er der en moderat trafikbelastning med ca. 7000 biler

i døgnet. Der er dårlige oversigtsforhold på grund af

placering af historiske bygninger meget tæt ved vejen.

Som følge heraf er der overhalingsforbud med dobbelt

spærrelinje på strækningen ved Hvidkilde Slot samt en

hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

Periode

(anlagt i 2011)

Førperiode, 5 år

(2006-2010)

Efterperiode, 2

1/2

år

(2012 -juni 2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Aalborg

Det nordøstlige rampekryds var tidligere meget uhelds-

belastet, og blev i 2008 udpeget som en sortplet. I

perioden 2005-2009 skete der 8 uheld, heraf 2 med

personskade.

På den baggrund blev der i første omgang igangsat et

arbejde med udarbejdelse af forslag til at løse proble-

merne i det nordøstlige rampekryds. Det viste sig dog

hurtigt, at det var nødvendigt, at kigge på begge ram-

pekryds under ét. Hvis kun det nordøstlige rampekryds

blev signalreguleret, ville der opstå kø i det sydvestlige

rampekryds, som ville blokere for en god trafikafvikling i

begge kryds. Derfor blev projektet ændret til at omfatte

begge rampekryds.

Der er nu etableret signalregulering i begge rampekryds

på Nymøllevej sammen med ny belysning. Derudover er

der foretaget mindre justeringer i form af hjørneafrundin-

ger samt etablering af heller.

Efter ombygningen er der etableret hastighedsbegræns-

ning på 70 km/t omkring rampekrydsene. Anlæggene

blev taget i brug i februar 2011, og den samlede anlægs-

udgift var ca. 2,5 mio. kr.

I de 3�½ år siden ombygningen er der registreret ét ma-

terielskadeuheld i krydset, hvilket indikerer en betydelig

sikkerhedsmæssig effekt af projektet.

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Signalregulering ved Nymøllevej, Allerød

Nymøllevej krydser Hillerødmotorvejen syd for Allerød og

er tilsluttet motorvejen i frakørsel 11 Allerød Syd. Nymøl-

levej er meget trafikeret i nærheden af ramperne. Nordøst

for frakørselsanlægget er der registreret en døgntrafik på

ca. 15.000 biler.

Periode

(anlagt i 2010)

Førperiode, 5 år

(2005-2009)

Efterperiode, 3

1/2

år

(2011 -juni 2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

trafiksikker afslutning af grøntiden på Helsingørmotorve-

jen og Lyngbyvej.

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

Krydset var uheldsbelastet også set i forhold til de store

trafikmængder, med en årsdøgnstrafik på ca. 75.000

biler. Uheldene var primært venstresvingsuheld, hvor en

venstresvingende fra Helsingørmotorvejen eller Lyng-

byvej foretog et venstresving ind foran en modkørende

trafikant. Herudover var der registreret en del bagende-

kollisioner på både Helsingørmotorvejen og Lyngbyvej.

Projektet fra Københavns Kommune gik ud på at forbedre

forholdene for de mange cyklister i området, herunder

at etablere nye cykelstier og ombygning af flere af de

eksisterende tilstødende veje.

Det blev aftalt med kommunen at udskifte eller renovere

alle signalanlæg i krydset, så krydset fremstår nyrenove-

ret og fremtidssikret.

Sikkerhedsprojektet som vedrørte den del Vejdirektoratet

er vejbestyrelse for, blev bevilget via Rådighedspuljen

med et budget på 1,8 mio. kr. Projektet stod færdigt

ultimo 2012.

Under planlægningsfasen viste de samfundsøkonomiske

analyser, at projektet ville kunne tjene sig hjem indenfor

det første år efter udførelsen. Der er i det første halvan-

det år efter anlægget registreret seks uheld i krydset.

Disse uheld havde ikke årsager, som relaterer sig til de

forhold som ombygningen skulle afhjælpe, hvilket under-

streger den store effekt af ombygningsprojektet.

Periode

(anlagt i 2012)

Førperiode, 5 år

(2007-2011)

Efterperiode, 1

1/2

år

(2013 -juni 2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

Krydsregulering ved Hans Knudsens

Plads, København

Krydsreguleringen ved Hans Knudsens Plads blev i star-

ten af projektforløbet slået sammen med et cykelstipro-

jekt hos Københavns Kommune. De to tidsplaner blev til

én og projekterne blev udført af samme rådgiver, samme

entreprenør og samme tilsynsførende.

Vejdirektoratets projekt gik ud på at etablere et bundet

venstresving fra Helsingørmotorvejen mod Borgervæn-

get. Desuden blev der etableret svingforbud fra Lyng-

byvej mod Rovsingsgade, samt fra Rovsingsgade mod

Lyngbyvej. Signalanlægget blev ligeledes opdateret med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

i forhold til at skærpe trafikanternes opmærksomhed på

hastigheden og tilstedeværelsen af krydsende trafik.

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

Projektet forventes at kunne forebygge de typiske uheld i

krydset. Der er beregnet en intern rente over 100 %, hvil-

ket indikerer, at projektet vil kunne tjene sig hjem i løbet

af det første år efter anlægget er taget i brug.

Ombygningen af krydset var færdig i sommeren 2014.

Vejdirektoratet vil følge uheldsudviklingen i de kommende

år for at vurdere den faktiske effekt af ombygningen.

Ombygning af T-kryds ved Møgelvangvej,

vest for Haderup

Mellem 2007 og 2011 registreres fem færdselsuheld i

det T-kryds, hvor rute 513, Møgelvangvej møder rute 16,

Viborgvej mellem Haderup og Holstebro. Krydset blev

derfor udpeget som en sort plet. Vejdirektoratet kunne

desuden konstatere, at fire ud af de fem uheld var af

samme type, hvor trafikanter på Møgelvangvej kørte ud

foran trafikanter på Viborgvej, trods ubetinget vigepligt.

Det skyldes sandsynligvis, manglende udsyn eller fordi

det var svært at bedømme deres fart.

Derfor udarbejdede Vejdirektoratet et projekt for om-

bygning af krydset, som dels kan forbedre oversigten fra

Møgelvangvej og dels påvirke hastigheden på hovedve-

jen, hvor målinger viser, at gennemsnitsbilisten kører 5-6

km/t over det tilladte.

Ombygningen indlagde for det første en spærreflade

mellem hovedvejens vestgående spor og højresvings-

sporet mod Møgelvangvej. Dermed vil de svingende

køretøjer komme længere væk fra hovedsporet og giver

plads for den nødvendige oversigt. For det andet bliver

der sat elektroniske hastighedstavler op på hovedvejen.

Tavlerne tændes, når der enten er trafik på Møgelvangvej,

eller trafik, der skal svinge til venstre fra hovedvejen for

at komme ind på Møgelvangvej. Tavlerne viser 70 km/t,

når de lyser, og netop lyseffekten vurderes at være god

Projektet er gennemført for et budget på 2,6 mio. kr.

Periode

(anlagt i 2014)

Førperiode, 5 år

(2009-2013)

Efterperiode, 1

1/2

år

(2013 -juni 2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s i k k e r h e d

Uheldene vurderedes at være på grund af en kombina-

tion af høj fart på Vardevej og dårlig oversigt mod nord.

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

Krydset blev udpeget som sort plet, og det blev besluttet

at ombygge krydset til en signalregulering med særskilt

signal for de venstresvingende billister. Signalanlægget

blev taget i brug i 2012 og i de halvandet år siden da, er

der kun registreret ét materielskadeuheld. Projektet blev

gennemført for 2,2 mio. kr. og har en forrentning, alene

på de sparede uheld, der gør at anlægsudgiften var tjent

hjem på få måneder.

I anlægsfasen blev der åbnet mulighed for at samordne

signalanlægget med det kommunale signalanlæg ved

Kaj Zartovs Vej tæt på Herning Messecenter. Derved er

der opnået en forbedret trafikafvikling ved større arran-

gementer.

Periode

(anlagt i 2012)

Førperiode, 5 år

(2008-2012)

Efterperiode, 1

1/2

år

(2013 -juni 2014)

Antal uheld

Heraf uheld med

personskade

Forbedring af rampekryds ved Vardevej,

Herning

Efter etableringen af motorvejsstrækningen ”Messemo-

torvejen” syd om Herning, blev der registreret et antal

ulykker ved den sydlige motorvejsrampekryds på hoved-

landevejen Vardevej. Rampekrydset var et vigepligtsre-

guleret T-kryds med kanalisering. I perioden fra 2006

til 2011 blev der registreret i alt 15 uheld, med bl.a. én

dræbt og otte alvorligt tilskadekomne. Uheldene skete

primært ved, at venstresvingende fra syd mod rampen

kørte ud foran bilister, der kørte mod syd af Vardevej.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s a n e r i n g

Trafiksanering

Resultater og effekter

Trafiksaneringer kan ses som alternativet til at etablere

omfartsveje ved byer, der har en gennemgående hoved-

landevejsstrækning. Trafiksaneringer vil typisk være det

rigtige valg, også på lang sigt, i situationer hvor geogra-

fien ikke gør omfartsveje mulige eller rentable, eller hvor

de trafikale problemstillinger kan løses med mindre tiltag

end en omkostningsfuld omfartsvej.

Det er typisk komplekse projekter, der indbefatter en

stribe af tiltag i byer med dårlig fremkommelighed, og

med problemer i samspillet mellem bil- og lastbiltrafik-

ken og de øvrige trafikanter i byzonerne. Typisk udgør

hovedlandevejen en barriere for den tværgående færdsel

i byerne. Der er ofte tale om, at der skal en række forskel-

ligartede tiltag til for at tilgodese de forskellige typer af

trafikanter. Oftest er trafiksaneringsprojekter efterspurgte

i lokalsamfundet, og udspringer i de fleste tilfælde af hen-

vendelser fra borgere. Projekterne skal afbalancere de

ofte modsatrettede hensyn til den gennemkørende trafik,

og til færdsel i byen på beboernes præmisser.

Der er siden 2007 udført 7 bygennemfartsprojekter, der

udgør ca. 4 % af det samlede antal projekter, men hele

11 % af bevillingerne til mindre anlægsprojekter fra Rå-

dighedspuljen. Dette afspejler den ofte højere kompleksi-

tet ved bygennemfartsprojekter. Der er ikke lavet trafiksa-

neringer under rådighedspuljen de seneste år.

Vejdirektoratet inddrager i videst muligt omfang lokal-

befolkningen i planlægningen af, hvordan de konkrete

løsninger skal udformes. I flere af de trafiksaneringspro-

jekter, der er udført under Rådighedspuljen, har man haft

borgermøder og workshops som en central del af det

indledende arbejde med at tilpasse tiltagene til bedst at

imødekomme de ønsker og erfaringer, lokalbefolkningen

har som daglige brugere af vejen samt dennes samspil

med byen. Erfaringerne viser, at trafiksaneringsprojek-

terne bedst løser de komplekse problemstillinger hen-

sigtsmæssigt, når lokalbefolkning og kommuner inddra-

ges i planlægningen.

Et godt eksempel på dette er et projekt i Struer, hvor

hovedlandevejen med relativ meget trafik forløber lige

gennem en større provinsby. Borgerinddragelsen bragte

kreative løsningsforslag på banen, der kom til at indgå

som delelementer i det færdige projekt. Derved blev

borgernes forståelse samtidig øget for hvilke tiltag, der er

mulige at udføre med de givne rammer trafikken og byen

giver. Resultatet blev en bredere accept af det færdige

projekt.

Trafiksaneringer vurderes i højere grad ud fra mere kvali-

tative metoder og tilkendegivelser fra borgere, kommuner

og Vejdirektoratets egne observationer. I trafiksane-

ringsprojekter kan den hastighedsdæmpende effekt på

færdslen gennem byerne måles, og derved kan en afledt

trygheds- og sikkerhedseffekt konstateres.

Der kan også ses på udviklingen i uheldsbilledet på

strækningerne før og efter trafiksaneringen. Dette er

naturligvis en god indikator for om trafiksaneringen har

båret frugt, men skal dog tages med forbehold for den

påvirkning, der kommer fra andre udviklinger i et oftest

komplekst byrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Hanstholm

Aalborg

Trafiksaneringsprojekter

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Struer

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Ikast

Silkeborg

Skanderborg

Aarhus

Ebeltoft

Hundested

Helsingør

Hillerød

Helsingborg

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Esbjerg

Fredericia

Middelfart

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Næstved

Ringsted

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

Malmö

Køge

Ribe

Haderslev

Aabenraa

Assens

Nyborg

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Rønne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s a n e r i n g

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Esbjerg

strækningen mere bymæssig. Der er således etable-

ret en gul zone midt på strækningen, hvor der er større

detailhandelsbutikker. Der er også etableret en rød zone

i den nordligste del af strækningen, hvor der er en sam-

menhængende bebyggelse opført i røde mursten. I de

2 farvezoner er den traditionelle midterafmærkning med

spærreflader erstattet af en slags ”lynlåsafmærkning” i

den pågældende farve, ligesom farverne går igen i de

nye belysningsmaster og armaturer.

Undervejs i planlægningen af projektet har der været af-

holdt en del møder og en workshop med lokale borgere

og myndigheder for at få kortlagt problemstillinger og

identificeret løsningsmuligheder.

Projektet blev afsluttet i 2011, og anlægsøkonomien var

ca. 23 mio. kr. Projektet har sænket hastighedsniveauet

gennem byen. De nye signalregulerede kryds har med-

ført, at det er muligt at prioritere afvikling af den store

ferietrafik, så der ikke opstår trængsel for ferietrafikken.

Etablering af midterfeltet gør det lettere og mere sikkert

at svinge til venstre, og samtidigt er det blevet lettere at

krydse vejen for cyklister og fodgængere. Derudover har

etablering af cykelstier gjort det mere trygt at cykle på

strækningen.

Trafiksanering Struer

Hovedlandevejen gennem Struer - Holstebrovej - er en

del af rute 11 langs vestkysten mellem Thy og Sønderjyl-

land. Langs med hovedlandevejen gennem byen er der

en del butikker og uregulerede overkørsler. Hovedlan-

devejen er relativt højt trafikeret med ca. 12.000 biler i

døgnet gennem byen. Da rute 11 giver adgang til store

sommerhusområder langs vestkysten stiger trafikbelast-

ningen om sommeren, og der kunne før ombygningen af

og til være trængselsproblemer i forbindelse med afvik-

ling af den store ferietrafik.

Vejstrækningen deler den vestlige del af Struer i to, og

strækningen udgør en betydelig barriere for lette trafikan-

ter, der skal krydse vejen. Derudover er der også et be-

tydeligt behov for at færdes langs vejstrækningen for de

lette trafikanter. Det blev på baggrund af de ovennævnte

problemstillinger besluttet at foretage ombygning af en

ca. 2 km lang strækning gennem Struer. I forbindelse

med ombygningen er der etableret fire nye signalregule-

rede kryds, hvoraf de tre anlæg er samordnet for at give

mulighed for en grøn bølge. Der er etableret enkeltret-

tede cykelstier i begge sider. Der er anlagt et midterareal

som både kan bruges som venstresvingsbane eller som

støttepunkt for krydsende fodgængere og cyklister.

I projektet er der brugt farver som virkemiddel i forhold

til at skærpe trafikanternes opmærksomhed og gøre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tr a f i k s a n e r i n g

Ved Petersmindevej er der anlagt en krydsningshelle for

fodgængere.

Aalborg

Aarhus

København

Odense

Ved indkørsel til en planteskole er der etableret ven-

stresvingsspor og krydsningshelle. Endelig er der opsat

ny gadebelysning.

Projektet stod færdig 2010, og anlægsudgiften var 15

mio. kr.

Forud for projektet blev der i februar 2008 afholdt et

borgermøde om projektets indhold med fokus på de pro-

blemer projektet skulle løse. I forbindelse med eksprop-

riationsforretningen blev der ligeledes afholdt et informa-

tionsmøde. Herudover blev de enkelte lodsejere, som var

berørt af projektet, besøgt med henblik på at fremme en

positiv proces.

Trafiksaneringen har givet strækningen karakter af by, og

etablering af de to signalanlæg i de centrale kryds har

gjort det lettere for de svage trafikanter at krydse vejen

gennem byen, samtidig med at signalreguleringen har

haft en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt.

I perioden 2004 til 2008 var der i gennemsnit sket 5,6

uheld pr. år på strækningen, heraf 2,2 uheld pr. år med

personskade.

Uheldene er spredt over hele strækningen. I de 3�½ år der

er gået siden anlægget stod færdig, er der sket 2,5 uheld

pr. år på strækningen, heraf 0,5 uheld med personskade.

Der er foretaget en hastighedsmåling før og efter

gennemførelsen af projektet umiddelbart øst for byen.

Målingen viser, at der på dette sted er sket et fald i gen-

nemsnitshastigheden fra 67 km/t før ombygningen til 62

km/t efter ombygningen. Den gennemførte trafiksanering

har således haft en hastighedsdæmpende effekt, som

også rækker ud af byen.

Esbjerg

Trafiksanering Holme-Olstrup

Hovedlandevejen igennem Holme-Olstrup er en del af

rute 54, der forbinder Næstved med Sydmotorvejen

(E47). Langs den ca. 3,5 km lange strækning er der

spredt bebyggelse, og en del private overkørsler. Forly-

stelsesparken ”Bonbonland” ligger nord for landevejen

og er vejbetjent via krydset Landevejen/Gartnervej.

På strækningen gennem byen blev der konstateret store

problemer med såvel trafiksikkerheden som fremkomme-

ligheden. Der har været kødannelser i myldretiderne samt

høje hastigheder uden for myldretiderne. De to store

kryds i byen - ved Olstrupvej og ved Gartnervej blev

udpeget som sorte pletter.

Landevejen gennem byen er meget trafikeret - 16.000

biler i døgnet. En relativ høj andel er lastbiler (13 %).

På baggrund af de konstaterede problemer blev der i

2008 igangsat et arbejde med ombygning af vejen gen-

nem Holme-Olstrup.

Kørebanebredden er blevet indsnævret og hastigheds-

grænsen er sænket fra 60 km/t til 50 km/t.

Der er opsat signalregulering i krydsene Landevejen/

Holmegårdsvej og Landevejen/Olstrupvej samt etab-

leret fodgængerfelt øst for Olstrupvej og Gartnervej.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindre lokale forbedringer

Fakta om arbejdet med mindre lokale

forbedringstiltag

I 2013 og 2014 er der under rådighedspuljen afsat midler

til udførelse af såkaldte mindre lokale forbedringer. Det

er en bevillingsteknisk videreførelse af en praksis, der

opstod, da Vejdirektoratet i 2007 overtog en del af de

tidligere amtsveje i forbindelse med kommunalreformen.

Vejdirektoratet fik dermed en særlig bevilling til driftsfor-

bedringsarbejder i perioden 2007-2012. Midlerne blev

primært anvendt til dels udbedring af forhold, der giver

en uhensigtsmæssig drift og dels til helt små projekter,

der imødekommer lokale ønsker til bedre trafiksikkerhed,

tryghed, fremkommelighed eller tilgængelighed. Denne

type projekter opstår i mange tilfælde i forbindelse med

lokale henvendelser fra kommuner eller borgere, som

påpeger et konkret trafikalt problem.

Et typisk projekt i kategorien mindre lokal forbedring

er en ombygning eller ændring af et uhensigtsmæssigt

forhold til en samlet udgift på under 250.000 kr. og

maksimalt i få tilfælde op til 2 mio. kr. Erfaringen viser, at

Vejdirektoratet i mange tilfælde kan løse lokale problemer

med en mindre lokal forbedring på en hurtigere og mere

fleksibel måde, end rammerne for Vejdirektoratets øvrige

puljebevillinger giver mulighed for. Derfor blev ordningen

videreført, som en del af Rådighedspuljen i 2013 og

2014.

De mindre lokale forbedringer dækker over mange

forskellige typer af små forbedringstiltag. Nogle udsprin-

ger af lokale henvendelser eller egne besigtigelser og

inspektioner af vejnettet. Mange forbedringsmuligheder

identificeres som led i Vejdirektoratets uheldsforebyg-

gende arbejde. Når trafiksikkerheden ved en sort plet el-

ler en grå strækning kan forbedres ved tiltag, som koster

under 1 mio. kr., håndteres problemet typisk som en min-

dre lokal forbedring. Det drejer sig ofte om at nedskilte

hastighedsbegrænsningen lokalt ved et vejkryds eller på

en kortere strækning for eksempel i en skarp kurve.

Skilte- og vejafmærkningsprojekter, ændret signalregu-

lering i kryds samt forbedringer af autoværn fylder en hel

del blandt de mindre lokale forbedringer. Eksempler på

andre typer projekter er:

•

Helleanlæg for at lette fodgængeres og cyklisters

krydsning af vej

Byporte, som kan sænke hastigheden ved overgang

fra åbent land til byzone

Forlægning af et stiforløb for at forbedrer cyklisters

synlighed

Etablering af kortere fortove eller cykelstier, der for-

binder eksisterende færdselsarealer for lette trafikan-

ter

Bedre vejbelysning i byer eller kryds

Svingbaner, der forbedrer trafikafviklingen i kryds

Rumleriller, der advarer trafikanter mod at komme over

i den modgående kørebane ved uopmærksomhed

Buslommer ved stoppesteder

Samkørselspladser

Lukning af uhensigtsmæssige vejtilslutninger eller

fjernelse af overkørsler, som ikke anvendes mere

Opsætning af fartvisere

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindre lokale forbedringer

Forbedringsbehovene konstateres eksempelvis ved

Vejdirektoratets egne inspektioner eller i forbindelse med

henvendelser fra kommuner, politi eller borgere. Det kan

også dreje sig om inspektioner som følge af trafikuheld,

der afføder behov for en tryghedsskabende lokal forbed-

ring. Endelig er der forbedringsbehov, der kan karakteri-

seres som opretning af ”fortidens synder”, eksempelvis

som følge af utilstrækkelige udførelsesmetoder eller, at vi

er blevet klogere på trafiksikkerhedsmæssige konsekven-

ser af en given udførelsesmetode. Fokus i arbejdet med

de mindre lokale forbedringer har de senere år flyttet sig

mod lidt større projekter og mod ”pakker af tiltag” som

opfølgning på temaer og registreringer i det uheldsfore-

byggende arbejde.

Der er samlet i 2013 og 2014 bevilget 50 mio. kr. fra Rå-

dighedspuljen til de mindre lokale forbedringer. I disse to

år er der udført 59 mindre projekter, samt en række små

ensartede tiltag på mange lokaliteter som eksempelvis

opsætning af skilte og autoværn, fjernelse af overflødige

markoverkørsler, optimering af signalanlæg m.m.

Ser man på hvilket trafikalt formål, de mindre lokale

forbedringer sigter på at forbedre, er den største gruppe

trafiksikkerhedsforbedringer med 34 projekter. Dernæst

fremkommelighedsforbedringer med 9 projekter og

forbedringer for cyklisterne med 7 projekter. De øvrige

projekter falder ikke inden for disse hovedkategorier.

Midlerne afsat til de mindre lokale forbedringer fordeler

sig på ovennævnte hovedkategorier som vist i figur 1.

Eksempler på projekter fra 2013 og 2014

De følgende seks eksempler illustrerer nogle af de mest

markante mindre lokale forbedringsprojekter.

Forbedring i rampekryds frakørsel 47 Tilst

på Østjyske Motorvej E45

Vejdirektoratet har i nogen tid været opmærksom på, at

trafikbelastningen på rute 26, hvor den krydser Østjyske

Motorvej, var tæt på kapacitetsgrænsen i myldretiden. I

netop rampekrydsene forstærkedes kapacitetsproblemet

af, at trafikken til og fra Østjyske Motorvej afvikles i to

signalregulerede kryds. Det giver en form for ”flaskehals”

for trafikken på rute 26.

Efter en analyse af trafikafviklingen er der gennemført

forbedringer i både 2012 og 2013. Signalprogrammerne

er forbedret og svingbanerne i krydsene er forlænget

indenfor de mulige fysiske rammer. Frakørselsanlægget

er desuden blevet tilpasset til kørsel med modulvogntog.

Nu afvikles trafikken noget bedre. Den samlede udgift til

forbedringerne har været 2,6 mio. kr. En samfundsøko-

nomisk beregning viser, at den forbedrede trafikafvikling

forventes at give en meget høj intern rente.

Figur 1:

Andel af bevilling til mindre lokale forbedringer

11 %

14 %

Cyklister

Fremkommelighed

Trafiksikkerhed

20 %

54 %

Øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindre lokale forbedringer

Forbedring af krydset ved Birgittelyst,

syd for Viborg

Krydset ved Birgittelyst, hvor rute 13 og rute 12 mødes,

blev udpeget som en sort plet. I perioden 2007-2012

skete der 6 ulykker, heraf 2 var med personskade heraf 1

dræbt og 1 let tilskadekommen.

Ombygningen af krydset ved Birgittelyst har forbedret

både funktionen og synligheden af krydset, således, at

risikoen for ulykker med rødkørsler kan reduceres.

Der er udført forbedringer af signalbestykningen i kryd-

set, så den fremstår mere entydigt, og er bedre tilpasset

det reelle hastighedsniveau på stedet. Tilsvarende er

beplantningen omkring vejen beskåret i det nordvestlige

hjørne for yderligere at synliggøre krydset.

Projektet er gennemført for 150.000 kr.

Humlebakken i Aalborg

8 uheld på 6 år, heraf 2 med personskader, gjorde kryd-

set på Humlebakken i Aalborg ved frakørsel 25 på E45

til en sort plet. Derfor forbedrede Vejdirektoratet i 2013

krydset. Uheldsindberetninger viste, at trafikanter var kørt

over krydset for rødt lys ved de fleste af uheldene.

Vejdirektoratet vurderede, at årsagen kunne være, at be-

voksningen ved rampen skjuler, at der kommer et kryds,

og at signalerne ikke er så tydelige. Det betyder, at de

trafikanter, som kommer kørende ad Humlebakken ikke

altid opdager signalreguleringen, og derfor overser, at de

skal stoppe for rødt.

Løsningen er at synliggøre signalerne med baggrunds-

plader, at ophænge signalerne ind over kørebanerne i

nye såkaldte galgemaster samt at fjerne den beplantning,

der skjuler krydset. Projektet forebygger samtidig uheldig

kødannelse på rampen.

Cykelstier ved Djurs Sommerland

Det er blevet mere sikkert at cykle til og fra Djurs Som-

merland efter, Vejdirektoratet i 2013 har bygget en ny

cykelsti langs Hovedvejen ved indkørslen til den store

østjyske forlystelsespark.

Den nye cykelsti langs Hovedvejen er knap en kilometer

lang, og går fra Kolstrupvej og til cirka 400 meter vest

for Randersvej. Der er desuden anlagt et stykke cykelsti

langs Randersvej til sommerlandets indgangsområde.

Der ligger et stort sommerhusområde tæt på, og der

kommer mange turister og ansatte til Djurs Sommerland,

som nu også kan komme sikkert dertil på cykel. Stien er

anlagt i et samarbejde med Djurs Sommerland, der har

påpeget de utrygge forhold, når mange bilister og cykli-

ster tidligere skulle frem mellem hinanden på den samme

kørebane. Nu kan de anvende hver sit færdselsareal.

Projektet blev gennemført for 850.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindre lokale forbedringer

Da sort plet-udpegningen alligevel havde rettet fokus

mod frakørslen til Humlebakken, var der anledning til at

se på et andet problem på stedet. Frakørslen har to spor

i selve krydset, men der var kun 15-20 meter med to spor

på selve rampen, den resterende del af rampen var etab-

leret med kun ét spor. Da rampen samtidig er forholdsvis

kort, var der ikke altid tilstrækkelig plads til hele køen på

selve frakørselsrampen i morgenmyldretiden. Det gav

anledning til farlige situationer på motorvejen, når en kø

af frakørende bilister vokser ud i motorvejens hovedspor.

Strækningen med to svingspor blev derfor forlænget

til 120 meter ved en forholdsvis simpel sideudvidelse i

bredden. Det sikrer plads til køen på rampen, uden at

køen bliver til gene for trafikken på selve motorvejen.

Med den igangværende byudvikling i området vil der

være god brug for denne forbedring også fremover, hvor

flere trafikanter vil benytte denne frakørsel. Derfor er

forbedringen også udtryk for rettidig omhu.

Det samlede projekt er udført for 925.000 kr.

•

Cykelstien er flyttet ud til kanten af højresvingsbanen

på Herlev Hovedgade. Dette skærper de højresvinge-

nes opmærksomhed på lette trafikanter.

Vejvisningstavlerne, der kunne begrænse oversigten

på tilkørselsrampen, er flyttet frem på en ny skillehelle

mellem til- og frakørselsrampen. Samtidig er misvi-

sende skiltning fjernet.

Krydset er blevet mere snævert for personbiler og

distributionskøretøjer. Den ekstra plads, som lastbiler

og modulvogntog har behov for, er i stedet anlagt som

overkørbare arealer med afvigende belægning.

•

Sideudvidelse af frakørsel 22 på E20 til

Stamholmen i Hvidovre

På frakørsel 22 på Køge Bugt Motorvejen til Stamholmen

i Hvidovre har Vejdirektoratet haft forholdsvis mange

påkørsler af belysningsmaster, der er placeret i indersi-

den af frakørslens kurve. Frakørslen er to sporet, og ved

en gennemgang af rampens geometri, blev det konsta-

teret, at rampen ikke havde den fornødne udformning

til at afvikle trafikken forsvarligt. Rampen er godkendt til

modulvogntog, men det inderste spor var reelt for smalt

til, at modulvogntog kunne komme igennem kurven.

Derfor har Vejdirektoratet udvidet det inderste spor, så

modulvogntog nu har lettere ved at benytte frakørslen

forsvarligt. Det inderste spor er udvidet med 0,5-1 meter,

og belysningsmaster i kurven er blevet flyttet længere

væk fra kurven.

Vejdirektoratet kan dermed se frem til at spare repara-

tionsudgifter i dette kryds, og trafikanterne sparer sig

nogle ærgerlige materielskader. Projektet blev udført i

2013 for 780.000 kr.

Ombygning af rampekrydset ved Motorring

3 og Herlev Hovedgade

I rampekrydset mellem M3 og Herlev Hovedgade er der

sket mange uheld de seneste år. Krydset blev derfor

i 2012 udpeget som en sort plet. Der er særligt sket

mange uheld med lette trafikanter, der skulle passere

gennem krydset på langs ad Herlev Hovedgade.

På baggrund af en sortpletanalyse er rampekrydset

ombygget i 2013 og 2014 med henblik på at forbedre

bilisternes oversigt til cykelstien. Krydset blev ændret så

bilisterne må sætte hastigheden mere ned end tidligere.

Projektet er udført for 1.15 mio. kr., og der er gennemført

følgende tiltag:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved og Skanderborg

samt hovedkontor i København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk