Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 76
Offentligt
1431163_0001.png
Notat
13.11.2014
Oversigt over hvad der er indeholdt i naturundersøgelserne ift.
Hastighedsopgradering gennem
Ringsted
(Vestlig løsning)
Indhold i en VVM-undersøgelse
Når der udarbejdes VVM-undersøgelser skal en række forhold belyses herunder støj, gener for naboer
i anlægsperioden og omfanget af ekspropriation. Desuden skal der laves trafikale analyser og
omkostningerne til anlægget skal fastlægges. Derudover skal der gennemføres naturundersøgelser for
at fastlægge, hvordan det nye anlæg påvirker omgivelserne herunder dyrelivet i området.
Omfanget af naturundersøgelserne er fastlagt i forskellige vejledninger fra Naturstyrelsen herunder
VVM-vejledning og habitatvejledning. Rådgiveren, der gennemfører naturundersøgelserne arbejder
generelt ud fra håndbog om bilag IV arter, forvaltningsplaner for national naturbeskyttelse og tekniske
anvisninger til vurdering af naturtilstanden.
Naturundersøgelserne gennemføres for at sikre, at det bliver beskrevet, hvordan naturen påvirkes af et
givent anlæg, og for at der kan laves de relevante afværgeforanstaltninger.
Nedenfor gennemgås det, hvilke naturundersøgelserne der blev foretaget, og hvad der blev undersøgt i
VVM-undersøgelsen af en niveaufri udfletning vest for Ringsted station.
VVM-undersøgelse af en vestlig løsning
Der blev foretaget besigtigelser af tre omgange fra april til august. Formålet var at vurdere hvilke
naturforhold, der ville blive påvirket af anlægget. I starten af juni blev området besøgt med fokus på
flagermus. I august blev området besøgt igen med fokus på markfirben, padder og naturindholdet i
fredskovsarealerne langs banen.
Hastighedsopgradering gennem Ringsted - Natur og overfladevand
Fagnotat Natur og overfladevand fra 19.9.2013 beskriver de eksisterende forhold vedrørende natur og
overfladevand, som kan tænkes at blive påvirket af projektet. Påvirkning af natur og overfladevand
beskrives for anlægsfasen og driftsfasen. Heri indgår potentielle afledte påvirkninger af Natura 2000
området Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen. Grunden til at disse områder skal undersøges er,
at projektet er en ændring af en eksisterende bane, og det er således konsekvensvurderingens opgave at
vurdere, i hvor høj grad de ændrede forhold og fremtidige brug af banestrækningen kan påvirke Natura
2000-området.
Ingen Natura 2000-områder påvirkes direkte af projektet da de ligger i stor afstand fra projektområdet.
Susåen med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen er det nærmeste Natura 2000-område, med en afstand
på ca. 5 km fra Ringsted station. Derefter ligger Allindelille Fredskov ca. 8 km nord for stationen og
Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø ca. 9 km nordnordvest for stationen.
Hastighedsopgradering gennem Ringsted krydser Ringsted Å og benytter Ringsted Å som recipient for
afvanding. Ringsted Å løber ud i Susåen. Projektet kan derfor få en indirekte påvirkning på Susåen,
gennem Ringsted Å. Udpegningsgrundlaget for Susåen med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen er
vurderet med henblik på at identificere, hvilke arter/naturtyper, der kan påvirkes i forbindelse med
projektet. De mulige påvirkninger i anlægsfasen er identificeret til at være miljøfremmede stoffer og
sandvandring i anlægsfasen gennem vandløbsnære arbejder og spildhændelser. De mulige
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
4177 3619
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(3)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
påvirkninger i driftsfasen er identificeret til at være udledning af miljøfremmede stoffer og
næringsstoffer ved vedligehold af banesporet.
Fagnotatet Natur og overfladevand fra 19.9.2013 udgør, sammen med en række andre fagnotater,
baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, hvis formål er at skabe et overblik over projektets
konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der i givet fald skal
iværksættes i forbindelse med projektet.
Undersøgelserne
Naturforholdene er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser udført af Grontmij i 2013, suppleret
med data fra en række forskellige kilder, bl.a. Fagnotatet:
Natur og overfladevand for
Nybygningsløsningen Kværkeby-Ringsted Station
Trafikstyrelsen 2009.
Feltundersøgelser omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i en 200 m bred
undersøgelseskorridor langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier,
herunder forekomst af arter og type af lokalitet (§ 3-beskyttet natur, skov, mulig forekomst af bilag IV
arter osv.), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved udbygning af banen.
Ifl. habitatdirektivet skal arter, der er omfattet af direktivets bilag IV beskyttes.
I Danmark findes der
36 dyrearter i denne kategori, heraf nogle sjældne arter som sommerfuglen sortplettet blåfugl og fisken
snæbel, men også nogle mere almindelige arter som stor vandsalamander og spidssnudet frø, hvis
levesteder i en årrække har været i tilbagegang.
Når der udpeges bilag IV arter skal både pattedyr,
fugle, insekter og fisk, herunder markfirben, frøer, mus og flagremus undersøges. Det er arter som
disse, der oftest betyder, at der skal opsættes afværgeforanstaltninger, som faunapassager.
I undersøgelserne af den vestlige placering af den niveaufri udfletning var det blandt andet flagermus
og markfirben, der blev udpeget og besigtiget.
Naturundersøgelser
For at belyse naturforholdene, er alle relevante lokaliteter indenfor den 200 meter brede
undersøgelseskorridor undersøgt ved feltundersøgelser. Undersøgelsesområdet er valgt ud fra aktuel
viden om de naturforhold, der er i området og ikke mindst for at sikre de nødvendige frihedsgrader ift.
den endelige linjeføring. Hertil kommer plads til byggeplads, jorddepoter mv.
Vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder.
Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af
Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Undersøgelser af padderne, der er foretaget i forbindelse med
udarbejdelse af VVM for Nybygningsløsningen, er foretaget i 2007 og 2008 og suppleret i 2013.
Der var et mindre markvandhul, der blev vurderet til ikke at være paddeegnet. Det var præget af
udtørring og kraftig tilgroning. Der fandtes ikke andre egnede yngleområder for padder i
undersøgelsesområdet.
Forekomst af krybdyr er undersøgt ved besigtigelser i sommeren 2013 i perioder med stille vejr og
solskin. Den undersøgte krybdyrlokalitet er en baneskråning langs den berørte strækning, der er udlagt
til NOVANA-overvågningsflade for markfirben. Undersøgelsen er gennemført med henblik på at
kortlægge forekomster af markfirben, som er omfattet af Habitatdirektivets artbeskyttelse.
Der blev udført en gennemgang af strækningens bevoksning i øvrigt, både i april og i august. Der
kunne konstateres spættehuller og flagermusegnede træer. Samtlige danske arter flagermus er omfattet
af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Det er derfor nødvendigt at foretage en kortlægning af de
forekommende arter for en konsekvensvurdering. Ved flagermusundersøgelserne kunne det
Side 2/3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konstateres, at flagermusenes primære aktivitet lå ved Ringsted Å. Normalt vil det være relevant at
gennemføre yderligere undersøgelser, men det var ikke muligt på grund af projektets stramme
tidsplan. Der blev dog konstateret så stor aktivitet af flagermus ved Ringsted Å og flere
flagermusegnede træer i området, at der under alle omstændigheder blev indarbejdet hensyn til
flagermus i afværgeforanstaltningerne.
Banen krydser Ringsted Å. Ringsted Å er besigtiget med henblik på at vurdere vandløbsforholdene og
mulighederne for faunaens passage under banen.
Naturundersøgelserne er sammenlagt udført på 2 dage og en nat i felten, herunder overvågning af
flagermus med autobokse. Derudover er der indhentet en række informationer fra natur-databaser,
Miljøportalen m.v. og viden fra projektet
Den nye Bane København-Ringsted
blev ligeledes anvendt.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000 område er habitatområde H194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og
Slagmosen. Den ligger ca. 5 km syd for banestrækningen.
De aktuelle påvirkninger fra projektet er identificeret til at kunne ske gennem afledning af banevand
fra strækningen i driftsfasen, samt påvirkning gennem spildhændelser og lignende på vandløbsnære
arealer i anlægsfasen. De aktuelle påvirkninger af habitatområdet ville kunne ske gennem Ringsted Å,
der 9 km nedstrøms munder ud i Susåen og habitatområdet. Derfor var det påkrævet, at områderne
skulle undersøges i VVM-undersøgelsen.
Samlet set kan det dog vurderes, at der ikke er sammenhæng mellem truslerne beskrevet i natur-planen
for Natura 2000 området og risikoen for væsentlige påvirkninger fra hastighedsopgraderingen af banen
gennem Ringsted. Det vurderes at der ikke vil forekomme nogen væsentlige påvirkninger af
habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen som følge af
hastighedsopgraderingen
Sammenfatning af resultater:
I fagnotatet fremgår det, at det, at det er muligt at udføre projektet uden væsentlig påvirkning af natur
og overfladevand samt sikre som vil sikre at de lokale bestande af bilag-IV arter ikke påvirkes
negativt, såfremt der indbygges følgende afværgeforanstaltninger i projektet:
- Faunapassage under banen langs Ringsted Å
- Drænvand fra sporareal kan eventuelt føres til olieudskiller og
sandfang inden det ledes til Ringsted Å
- Erstatningsskov etableres som afværgeforanstaltning for fældning af
eksisterende fredskov
- Flagermuskasser opsættes som midlertidig afværgeforanstaltning for
fældning af flagermusegnede træer
Det vigtigste naturområde, inden for undersøgelsesområdet, er Ringsted Å. Desuden findes der § 3
beskyttet natur og flere fredskovsarealer. Projektet vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder.
Ved undersøgelser af strækningen er der fundet dyrearter, som er beskyttet efter habitatdirektivets
bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Der er fundet fem arter flagermus i
undersøgelsesområdet. Det drejer sig om brun-, syd-, trold-, vand- og dværgflagermus. Der er ikke
fundet andre bilag IV-arter eller oplagte yngle- og rasteområder.
Side 3/3