Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1427349_0001.png
TRANSPORTUDVALGET
REJSERAPPORT – UDKAST
STUDIEREJSE TIL USA
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
14. – 19. september 2014
Washington, DC, og Boston, MA
Rasmus Prehn (S) – delegationsleder, Kristian Pihl Lorentzen
(V) – delegationsleder, Karin Gaardsted (S), Karsten Hønge
(SF), Kim Christiansen (DF), Villum Christensen (LA)
Jakob Willum Slot og Per Movritsen, Udvalgssekretariatet
Formål
Formålet med besøget var at høre nærmere om de særlige transportpolitiske
udfordringer og løsninger på disse, man arbejder med i USA, både på
nationalt og regionalt niveau og i forskningsverdenen.
Væsentlige punkter fra besøget
Møde med amerikanske politikere – guvernør McAuliffe (Virginia) og
kongresmedlem Tom Petri
Udvalget
besøgte
guvernøren
i
Virginia,
Terry
McAuliffe,
i
delstatshovedstaden Richmond samt medlem af kongressen Tom Petri i
Washington DC.
Guvernør McAuliffe berettede, at Virginia ifølge Forbes Magazine er den
bedste amerikanske delstat at lave forretninger i. I forhold til
transportinvesteringer, går man frem efter et princip om primært at finansiere
de projekter, hvor man opnår den bedste samfundsmæssige forrentning af
investeringen. Endvidere arbejdes der for etableringen af en
højhastighedsjernbane fra Washington DC gennem staten Virginia og videre
sydpå.
Med kongresmedlem Petri drøftede udvalget offentlige-private partnerskaber
(OPP), som også er på dagsordenen i USA. Blandt andet overvejes OPP i
sammenhæng med vejafgifter for at skaffe finansiering til kommende
infrastrukturprojekter. Idéerne om alternativ finansiering kommer bl.a. af den
situation, at der kommer færre penge ind til vedligeholdelse af infrastrukturen
fra brændstofafgifter. Dette skyldes dels, at afgifterne har været fastfrosset
siden 1990’erne og dermed ikke er fuldt med prisudviklingen, og dels, stadig
mere brændstoføkonomiske biler.
Møde med danske parter – ambassadør Peter Taksøe-Jensen og USA-
korrespondent Kristian Madsen
Møderne med Peter Taksøe-Jensen og Kristian Madsen gav et bredt overblik
over den amerikanske politiske situation og satte den transportpolitiske
dagsorden i perspektiv til denne. Der er generelt en fastlåst situation mellem
de to fløje i Kongressen, som gør det svært at træffe beslutninger, også om
transportemner som vejvedligeholdelse mv.
25. november 2014
INTERNT
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Taksøe-Jensen påpegede også, at der stadig sker en pæn jobskabelse i den
private sektor, selvom de offentlige investeringer ikke følger med. Der er dog
regionale udsving i dette med stagnation i en del af landområderne.
Port of Virginia
Guvernør McAuliffe (se ovenfor) nævnte også vigtigheden af den store
industrihavn
Port of Virginia
i Portsmouth som et vigtigt transportknudepunkt
for delstaten.
Udvalget erfarede ved selvsyn omfanget havnens operationer ved en rundtur
til nogle af faciliteterne og havde ved samme lejlighed mulighed for at drøfte
med havneledelsen perspektiverne ved godstransport til og fra havnen via
både tog (34 pct.), lastbiler (62 pct.) og flodtransport (4 pct.). Blandt andet er
jernbanen til havnen, hvor der køres med dobbeltdækkervogne (”double
stack”), udvidet i et samarbejde mellem havnen, staten Virginia og det
føderale niveau. Havnen råder desuden over den eneste fuldt automatiserede
havneterminal på den amerikanske vestkyst. Terminalen blev oprindeligt
bygget af Mærsk-firmaet APM Terminals.
Rail Runner
Virksomheden Rail Runner præsenterede deres bud på en løsning af
udfordringen med at udvikle egentlig multimodal godstransport – transport,
der i højere grad integrerer de forskellige transportformer. Med deres såkaldte
Terminal Anywhere-system kan en standardcontainer således køre direkte fra
vej til bane på det samme specialdesignede køretøj (”bogey”) uden løft med
kran e.l.
Repræsentanter fra universiteterne og forskningsverdenen
På Volpe – en føderal styrelse, der laver bl.a. policyanalyser og mere faglige
analyser mod direkte betaling, ikke via statsfinanserne – fik udvalget indblik i,
hvordan simulatorer kan indgå i arbejdet med den menneskelige faktor i
forhold til især trafiksikkerhed – eksempelvis ved jernbaneoverskæringer.
MIT (Massachusetts Institute of Technology) præsenterede deres forskning
inden for fremtidens bytransport og byplanlægning gennem fysiske modeller
(med bl.a. brug af LEGO-klodser), der så igen kan analyseres af en computer
i forhold til transportmønstre i en storby mv. MIT så muligheder i at afprøve
deres systemer til bedre by- og transportplanlægning i f.eks. Nordeuropa.
Endelig havde udvalget en drøftelse med fagfolk på Harvard University om de
politiske systemer i hhv. USA og Danmark, og herunder om de forskellige
parlamentariske modeller og traditioners indflydelse på beslutningsprocesser
omkring infrastrukturinvesteringer.
2/2