Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1421814_0001.png
Nørrebrogade 39, 1. tv., 2200 København N
www.baeredygtigtrafik.dk
16. november 2014
PRESSEMEDDELELSE
Brug Den Internationale Toiletdag den 19. november som anledning til at
gøre noget ved toiletproblemerne i den kollektive trafik
Rådet for Bæredygtig trafik vil - i toiletdagens anledning – kraftigt opfordre de
ansvarlige politikere og trafikselskaber til hurtigt at få udarbejdet og realiseret en
toiletplan, der giver de kollektive trafikanter en moderne toiletservice med
åbningstider, der svarer til det tidsrum, hvor der køres med tog og busser til
stationer og trafikknudepunkter.
Rådet for Bæredygtig Trafik har hæftet sig ved, at mange DSB-stationer ikke mere
har toiletter eller kun har toiletter med begrænsede åbningstider. Det samme
gælder de fleste stationer på lokalbanerne i de fem regioner.
De klart utilstrækkelige toiletforhold på stationerne er til gene for
togpassagererne. Desværre er det svært at råbe DSB op. Togselskabet har typisk
den arrogante mine på og har i svar på henvendelser afvist at tage problemet
alvorligt og formulere seriøse løsningsforslag.
Den afvisende attitude og tendensen til ansvarsfralæggelse virker særligt
urimelig, når man tager i betragtning, at DSB fx via 7-Eleven kiosker på en række
stationer lægger vægt på at tilbyde passagererne muligheden for at købe mad og
drikke, der kan indtages før, under og efter rejsen.
Med andre ord, DSB anerkender og indretter sig på passagerernes behov for vådt
og tørt, når de er på farten, men man lukker besynderligt nok øjnene for, at
togbrugerne efterfølgende i sagens natur også har behov for at komme af med
noget under forhold, som er hygiejniske og tidssvarende.
Den manglende toiletadgang for brugerne af den skinnebaserede kollektive
transport har tillige nogle uheldige hygiejnemæssige konsekvenser. Resultatet er
ofte uhumske, uæstetiske og utålelige forhold, idet nogle af dem, som færdes på
stationernes arealer, typisk finder sig tvunget til at urinere på perroner, i
tunneller under perronerne etc.
Det er i denne forbindelse nærliggende at foretage en sammenligning med
folkekirkens toiletforhold. Ikke så få turister, cyklister på ture og andre
forbipasserende i en ”trangssituation” har i mange år kunnet nyde godt af
kirkernes fremragende toiletforhold.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421814_0002.png
Kommer man forbi en kirke – og melder trangen sig - kan man næsten altid gøre
brug af et toilet, der som regel er lettilgængeligt og åbent og har en høj
renholdelsesmæssig og hygiejnisk standard. Men når den statsligt understøttede
folkekirke tilbyder sine brugere så fine faciliteter på dette helt basale område,
virker det helt urimeligt, at en anden statsstøttet landsdækkende serviceudbyder
- i dette tilfælde DSB - svigter så fatalt, når det gælder elementær forsyning med
toiletter.
Misforholdet forekommer særlig grelt, når man tager ”kundegrundlaget”
betragtning: Deltagere i kirkelige handlinger syner ikke af meget i sammenligning
med de mange tusind pendlere, passagerer m.fl., der på næsten alle døgnets
tidspunkter gør brug af stationer og tog.
Ordentlige toiletforhold er et must og bør være en del af den samlede service til
dem, som rejser kollektivt. Standardforklaringen at fjernelse af toiletadgang
skyldes hærværk, er ikke en acceptabel grund til at reducere en basal
passagerservice.
Den internationale toiletdag 19. november rykker nærmere – og jo, en sådan dag
findes skam også, og det er FN, som har taget initiativet til denne nye mærkedag
for at sætte fokus på et overset sundhedsproblem, der vedrører op imod 2,5
milliarder mennesker på kloden.
DSB og andre relevante aktører inden for den kollektive transport – og denne
henstilling gælder naturligvis også lokalbanerne og busselskaberne - kunne
derfor passende gribe den internationale toiletdag den 19. november som en
oplagt mulighed for at sætte fokus på de generelt ret elendige toiletforhold, der
samlet set bydes togpassagererne og busbrugerne på danske stationer og
trafikknudepunkter.
Kontaktoplysninger for medierne: Leif Kajberg, [email protected]; 2964
5164
2