Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 46
Offentligt
---- [nedenstående er tilsendt Politiken som langt læserbrev 13.11.2014]
Brug Den Internationale Toiletdag den 19. november som anledning til at gøre noget ved
toiletproblemerne i den kollektive trafik.
Rådet for Bæredygtig Trafik har hæftet sig ved, at mange DSB stationer ikke mere har toiletter
eller kun har toiletter med begrænsede åbningstider. Det samme gælder de fleste stationer på
Lokalbanerne i Nordsjælland. For flere lokalbaner gælder det, at man end har ikke toiletter i
togene – det har man dog i DSBs fjern- og regionaltog.
Et meget illustrativt lokalt eksempel på denne misere har vi i år haft på Hillerød Station, som
rummer de eneste tilgængelige toiletter for store dele af passagererne i centrale dele af Region
Hovedstaden.
Toiletterne på Hillerød Station blev lukket tidligere på året, og trængende passagerer blev derefter
mødt af et opslag med den lakoniske besked ”Ventesal aflåst og kan ikke benyttes”. Stationens 3
toiletter ligger i ventesalen, hvortil der igennem de seneste år har været adgang alle dage, dog kun
fra 7-20. Hillerød station har – dog med de begrænsede åbningstider – været et ”toilethelle” i
centrum af Nordsjælland. Folk er stormet til toiletterne fra S-tog, Movia-busser og lokalbanernes
tog.
Talrige protester resulterede dog i, at DSB igen åbnede toiletterne den 16. juni i år, men der er
ikke givet nogen garanti for at de forbliver åbne. Og åbningstiden er ikke blevet udvidet til hele
den periode der kører tog
De klart utilstrækkelige toiletforhold på stationerne er til gene for togpassagererne. Desværre er
det svært at råbe DSB op. Togselskabet har typisk den arrogante mine på og har i svar på
henvendelser afvist at tage problemet alvorligt og formulere seriøse løsningsforslag.
Den afvisende attitude og tendensen til ansvarsfralæggelse virker ekstra urimelig, når man tager i
betragtning, at DSB fx via 7-Eleven kiosker på en række stationer lægger vægt på at tilbyde
passagererne muligheden for at købe mad og drikke, der kan indtages før, under og efter rejsen.
Med andre ord, DSB anerkender og indretter sig på passagerernes behov for vådt og tørt, når de
er på farten, men man lukker besynderligt nok øjnene for, at togbrugerne efterfølgende i sagens
natur også har behov for at komme af med noget under forhold, som er hygiejniske og
tidssvarende.
Den manglende toiletadgang for brugerne af den skinnebaserede kollektive transport har tillige
nogle uheldige hygiejnemæssige konsekvenser. Resultatet er ofte uhumske, uæstetiske og
utålelige forhold, idet nogle af dem, som færdes på stationernes arealer, typisk er tvunget til at
lade deres vand på perroner, i tunneller under perronerne etc.
1