Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1419490_0001.png
Borgmesteren
Hobrovej 110 | 9530 Støvring
Telefon 99 88 99 88
[email protected] | www.rebild.dk
Journalnr: 13.05.00-A00-2-14
Dato: 05-11-2014
Folketingets Transportudvalg
Anmodning om foretræde med henblik på drøftelse af den fremtidige togbetjening af IC-tog i
Rebild Kommune
Baggrunden for min henvendelse er, at der i planlægningen af den fremtidige jernbanedrift og
opgraderingen af banen Hobro-Aalborg indgår planer, der kraftigt vil forringe Rebild Kommunes
tilslutning til det landsdækkende tognet.
Af aftalen mellem Region Nordjylland og Transportministeriet fremgår det, at IC-tog fra køreplansskiftet i
december 2016 vil standse i Skørping (eller Støvring efter lokalt valg).
Det skaber udfordringer for de mange pendlere sydpå der kommer fra den station, hvor der ikke er IC-
stop. Disse pendlere vil få et ekstra og efter byrådets vurdering unødigt togskift fra lokaltog til IC-tog.
Rebild Kommune er en udpræget pendlerkommune, hvor mange borgere dagligt pendler ud og ind af
kommunen til og fra arbejde. I dag pendler en del begge veje til og fra for eksempel Hobro, Randers og
Aarhus. For disse rejsende vil et togskift blive opfattet som en hindring i forhold til at anvende den
kollektive trafik. Dette vil på længere sigt fjerne rejsende til fordel for den individuelle trafik.
Et fravalg af stationer som IC-standsningsstation betyder, at den pågældende by vil blive væsentlig
mindre attraktiv at bosætte sig i. Det vil på længere sigt betyde, at områder, som i dag er meget
attraktive, vil blive fravalgt af nye familier, der ønsker at flytte fra for eksempel Aalborg til mere frie
rammer.
Der er en lang række argumenter der taler for at bevare både Skørping og Støvring som stop for IC-
togene:
Rebild Kommune er som sagt en udpræget pendlerkommune.
- Af de nordjyske kommuner er Rebild den med flest udpendlere. 56,2 % af de beskæftigede
personer med bopæl i kommunen, har arbejdssted uden for kommunen. Gennemsnittet for de 11
nordjyske kommuner er 28,6 %.
- Rebild er også den nordjyske kommune med flest indpendlere. 41,1 % af beskæftigede
Side 1 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419490_0002.png
personer med arbejdssted kommunen, har bopæl uden for kommunen. Gennemsnittet for de 11
nordjyske kommuner er 24,7 %.
1
Støvring Ådale er en bydel i Støvring vest for banen. Bydelen er i vækst og der er lagt op til en
tæt bymidte omkring stationen.
Skørping station har et stort opland øst og syd for byen. Den længere afstand til motorvej og
ringere busbetjening, gør at mange herfra kører til Skørping og tager toget.
En optælling foretaget indenfor det sidste år viste, at i alt godt 8.500 personer benyttede
stationerne i Skørping og Støvring til at stige af og på tog i både nord- og sydgående retning i
løbet af en uge. Heraf er der ca. en femtedel der rejser til og fra destinationer syd for kommunen.
2
Trafiktællingerne viser at følgende antal personer ugentligt anvender togene til og fra Rebild
Kommune:
Til
Fra
Nordfra
Sydfra
Internt
I alt
Støvring
1.289
284
165
1.738
Skørping
1.963
589
198
2.750
I alt
3.252
872
363
4.488
Til
Fra
Støvring
Skørping
I alt
Nordpå
1.209
1.563
2.772
Sydpå
474
444
918
Internt
198
165
363
I alt
1.881
2.172
4.053
Nordpå/nordfra er til/fra stationer nord for Støvring station. Sydpå/sydfra er til/fra stationer syd
for Skørping station.
Mange borgere i de to byer har bosat sig og indrettet deres liv efter nærheden til en togstation
med gode forbindelser mod både nord og syd.
Som det fremgår, er det af afgørende betydning for Rebild Kommune at IC-togene også fremover stopper
i både Skørping og Støvring. En hyppig togdrift er vigtig for hele kommunens fortsatte udvikling som
vækst- og bosætningskommune. I en bosætningsanalyse fra marts 2014 kommer ’nærhed til offentlig
transport ind som en af de væsentligste grunde til at bosætte sig i Skørping og Støvring.
3
1
Kilde: Region Nordjylland og Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.
Kilde: Region Nordjylland. (DSB, som har foretaget prøven, påpeger at tallene skal tages med forbehold, men at de
2
kan bruges til relative størrelser.)
3
Kilde: Rebild kommune, Bosætningsanalyse 2014
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419490_0003.png
Desuden vil en så væsentlig forringelse af togbetjeningen i kommunen som der er lagt op til, flytte
mange fra kollektiv transport til individuel transport, til skade for miljøet.
Byrådet har rettet henvendelse til såvel Transportministeren som Region Nordjylland med henblik på at
opnå forståelse for den særlige situation. Transportministeren henviser i sit brev af 28. oktober 2014 til
at hensynet til transporttiden til og fra Aalborg vejer højt og at stop både i Støvring og Skørping derfor
ikke kan lade sig gøre. Samlet set anfører ministeren, at rejsetiden forkortes med 5 minutter ved færre
stop på strækningen Skørping – Aalborg.
Byrådet støtter, at der mellem landets største byer skal være hurtige forbindelser. Dertil finder byrådet,
at Lyntogene er velegnede. Derimod bør IC-togene kunne anvendes af de daglige pendlere til nem og
hurtigt transport mellem hjem og arbejde. Rebild Kommune er som den sydligst beliggende kommune på
det Nordjyske nærbanenet særligt berørt idet vi har mange borgere, der i dagligdagen er afhængige af en
god togbetjening mod syd.
Konklusionen på denne henvendelse er, at byrådet finder det afgørende og velargumenteret, at der også
i fremtiden skal være IC-stop i både Støvring og Skørping således at pendlerne mod stationer syd for
Skørping tilgodeses bedst muligt.
Argumeneterne for at fastholde to stop er
Et ekstra stop vil medføre en øget rejsetid til og fra Aalborg på indikativt et minut. Prisen for at
spare dette minut vil være øget pendlingstid for 500 – 800 borgere ugentligt i form af togskift.
Et stop vil betyde en flytning af transportmønstret fra kollektiv trafik til privat bilisme, samt en
forringet mulighed for at sikre en fortsat udvikling og bosætning udenfor de store byområder,
hvilket særligt i Nordjylland er stor udfordring
De kommende Lyntog vil sikre hurtigere transport mellem de store byer
Et stort antal rejsende til og fra de to stationer viser, at der er et behov for standsning begge
steder
Med den baggrund anmoder jeg om foretræde for Transportudvalget for at drøfte ovennævnte
problemstillinger.
Med venlig hilsen
Leon Sebbelin
Borgmester
Side 3 af 3