Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 270
Offentligt
NOTAT
Dato
J. nr.
19. maj 2015
2015-2491
Teknisk notat om hurtige konventionelle færger
I forbindelse med forberedelsen af det kommende udbud af færgebetjeningen
af Bornholm, herunder de politiske forhandlinger, der førte til færgeforliget af
11. december 2014, har der været debat om hurtige konventionelle færger. Dis-
se er ofte omtalt som ”superfærger”.
Der kan være stor forskel på hurtige konventionelle færgers tekniske specifika-
tioner. Det har blandt andet været anført, at hurtige konventionelle færger ville
forøge overfartstiden med 40-60 minutter på Rønne-Ystad, svarende til en
overfartstid på 120-140 minutter. De specifikationer, som Transportministeri-
ets har taget udgangspunkt i, i forbindelse med vurdering af forskellige færge-
koncepter, er baseret på oplysninger fra ministeriets skibstekniske rådgiver.
Det udelukkes ikke, at hurtige konventionelle færger kan konstrueres med an-
dre specifikationer.
Af hensyn til det kommende udbud af færgebetjeningen af Bornholm er der
grænser for, præcist hvilke oplysninger ministeriet kan give, særligt når det
gælder økonomi.
Transportministeriets har taget udgangspunkt i følgende specifikationer for
hurtige konventionelle færger:
Emne
Bemærkninger
Overfartstid på Rønne-Ystad 125 minutter (eller 2 timer og 5 minutter).
En dobbelttur (tur-retur) med 45 min. ophold i
hver havn tager 340 minutter (eller 5 timer og
40 minutter).
Der kan gennemføres op til 3 dobbeltture pr.
dag, hvis første tur ligger kl. 8.00 og sidste tur
slutter kl. 0.15, forudsat at havnene kan anløbes
på de relevante tidspunkter.