TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 259
Offentligt

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

INDHOLD

PJECENS FORMÅL

TRÆNGSEL

ER MOTORVEJE LIG MED VÆKST?

NATUR

TURISME

VEJSTØJ

ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER

HÆRVEJSGRUPPEN

MEDUNDERSKRIVERE

LINKS TIL MOTORVEJSFORLØB

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

A: En vestlig linjeføring.

B: En linjeføring langs Hærvejen.

C: En østlig linjeføring.

Kilde: Vejdirektoratet “Midtjysk Motorvejskorridor – en strategisk analyse” 2013.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

PJECENS FORMÅL

Over de sidste årtier er der bygget mere end 1.000 km. motorvej i Danmark. I øjeblikket

arbejdes der ihærdigt på at etablere en tredje nord-sydgående motorvej i Jylland – Hær-

vejsmotorvejen. Når der ved planlægningen af en ny vej bliver slået streger på et kort, vil

stregerne uundgåeligt gå hen over eller tæt forbi byer, skove, vandløb og andre naturtyper

samt vandre-, cykel- og rideruter.

Vejdirektoratet har undersøgt tre mulige linjeføringer mht. forløbet af en ny midtjysk mo-

torvej (Se illustration side 4). Ud fra grundigt analysearbejde har direktoratet konstateret,

en Hærvejsmotorvej ikke vil a laste E45, hvilket ellers var den oprindelige be-

grundelse for at etablere den.

Derimod vil der ved etableringen af en ny motorvej være

en lang række negative konsekvenser, som ikke er taget i betragtning. Ud over økonomiske

tab for mennesker i de berørte områder, vil der også være tab af en række bløde værdier.

Med denne pjece ønsker vi at skitsere disse negative konsekvenser og pege på, hvor om-

fattende de vil blive for naturen og for menneskers livskvalitet. Vi vil derudover komme

med input til alternative og mere bæredygtige tra ikløsninger.

TRÆNGSEL

Det er et faktum, at der er trængsel på E45 på grund af øget personbiltra ik. Årsdøgntra-

ikken på strækningen mellem Vejle og Aarhus er eksempelvis på 49.000 bilister (se side

6). Persontransporten i Danmark har over en årrække været i betydelig vækst. Særligt

hvad angår personbiler, men også transport med tog er øget, som det fremgår af neden-

stående tabel:

Millioner personkilometer

Cykel/knallert

Motorcykel

Personbiler inkl. taxa

Varebiler under 3,5 tons

Busser

Tog

Skib

Fly

I alt

1990

3.430

369

47.191

5.369

6.443

5.051

588

476

68.917

1995

3.240

408

48.389

5.699

7.284

4.888

574

497

70.979

2000

2.920

533

50.615

6.590

7.418

5.537

247

363

74.223

2005

3.010

530

49.768

8.725

7.169

6.136

226

316

75.880

2008

3.040

568

51.508

9.568

6.759

6.475

202

372

78.492

2010

2.620

544

51.254

8.505

6.853

6.577

184

470

77.007

2011

2.940

542

52.919

7.967

6.737

6.890

176

459

78.630

2012

3.050

538

53.772

7.512

6.450

7.026

176

367

78.891

Persontra ikkens udvikling angivet i millioner personkilometer.

Kilde: Statistikbanken

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Transportveje 2014

Jyder Mod Overflødige Motorveje

JMOM.dk

Hirtshals

Frederikshavn

Eksisterende motorveje

Planlagte motorveje

Motorveje/motortrafikveje

i støbeskeen

Jernbane

10.500

Årsdøgntrafik 2012

15.600

Viborg

Holstebro

11.5

Århus

Herning

14.500

Silkeborg

17.800

30,2

54.000

Aalborg

000

49.

Esbjerg

Kilder:

Folketingets trafikaftaler og

Vejdirektoratets trafikstrømkort

Kilde: Folketingets traﬁkaftale og Vejdirektoratets traﬁkstrømkort

11.

400

Helsingør

Frederikssund

44.7

19.400

Vejle

8.700

Kalundborg

Slagelse

Holbæk

Odense

Kolding

45.600

6.0

København

Køge

Svendborg

,80

Næstved

10.300

Nakskov

Sønderborg

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Personbiltra ikken fordeler sig dog meget ujævnt over døgnet (se nedenstående igurer).

Tra ikken er centreret omkring morgen- og eftermiddagstimerne og domineres af pendle-

re. Derfor er det pendlertra ikken, der udgør det største trængselsproblem. Da der i gen-

nemsnit blot transporteres 1,1 person i hver personbil, fylder disse mennesker altså langt

mere på vejene, end hvis de valgte alternative transportmidler som tog eller bus.

Kilde: Infrastrukturkommissionen / Trængselskommissionen

Kilde: Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Hvis man i stedet for at anlægge nye motorveje – for at rumme næsten tomme biler – bru-

ger midlerne på at få nogle af pendlerne over i kollektiv transport, vil man på den måde

skabe mere plads på vejene.

“EN PERSON I BIL BRUGER CA. 28 GANGE SÅ MEGEN

VEJPLADS TIL KØRSEL SOM EN BUSPASSAGER – OG 68 GANGE

MERE PLADS END EN (LET)BANEPASSAGER. DERTIL KOMMER

ET PARKERINGSAREAL PÅ CA. 22 M

PR. BIL.”

2,4 1

Kilde: MOVIA

Arealforbrug til kørsel.

Kilde: Wiens Kommune.

Et af argumenterne for at anlægge en ny motorvej er, at den vil løse et aktuelt trængsels-

problem som eksempelvis på E45. Men

hidtidige erfaringer viser, at lere og bredere

veje blot vil skabe endnu mere tra ik og trængsel, da folk ganske enkelt vil køre

mere og længere i bil.

Ideen med at løse trængselsproblemer med udbygning af mo-

torveje er dermed ikke langtidsholdbar.

Ifølge Vejdirektoratet vil en Hærvejsmotorvej

højst a laste E45 i 5-10 år, hvorefter tra ikmængden igen vil være den samme som i

dag.

Vi har brug for mere langsigtede transportløsninger!

Kilde: Traﬁkforsker Petter Næss, Ålborg Universitet

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Ud over en stigende trængsel skal der også medregnes øget energiforbrug og CO

-udled-

ning, samtidig med at støj, lys og lugt har en negativ indvirkning på naturen og på vores

generelle livskvalitet.

Energiforbrug l persontransport fordelt

på transportmidler

150

100

1990

’95

’00

’05

’10 ’13

Personbiler og varebiler u. 2 ton

Tohjulere (mc og knallert)

Lu transport, indenrigs

Søfart, indenrigs

Busser

Tog, S-tog og metro

Lu transport, udenrigs

Fra 1990 til 2013 voksede energiforbruget til personbiler og varebiler med 27,1%.

Kilde: Energistatistik 2013.

Ifølge en undersøgelse blandt 18.000 briter gør det os gladere at bruge

offentlig transport til og fra arbejde frem for at køre bil. ”Busser og

tog giver folk tid til at slappe af, læse og være sociale. Og så er det ofte

nødvendigt med en gåtur til stationen eller stoppestedet, som også

gør folk i bedre humør,” siger den ledende forsker bag undersøgelsen

Adam Martin, Norwich Medical School.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Landkommunernes årlige befolkningsvækst fra 1995 - 2012

-1,3 % - 0,0 %

0,0 - 0,5 %

0,5 - 1,1 %

By- eller mellemkommune

Brønderslev

Jammerbugt

Aalborg

Thisted

Morsø

Skive

Viborg

Holstebro

Syddjurs

Herning

Ringkøbing-

Skjern

Silkeborg

Ikast-

Brande

Favrskov

Århus

Skanderborg

Horsens

Billund

Vejle

Hedensted

Odder

Samsø

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Randers

Norddjurs

Vest-

himmerland

Rebild

Mariagerfjord

Struer

Lemvig

Egedal

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Hjørring

Frederikshavn

Læsø

Rudersdal

Gladsaxe

Ballerup

Gentofte

Herlev

Glost. Frederiksberg

Rød-

Alberts-

Høje-

København

ovre

lund

Taastrup

Hvid-

Ishøj

ovre

Tårnby

Dragør

Brøndby

Vallensbæk

Fredensborg

Hillerød

Hørsholm

Allerød

Odsherred

Frederikssund

Holbæk

Roskilde

Kalundborg

Lejre

Greve

Sorø

Solrød

Ringsted

Køge

Slagelse

Stevns

Næstved

Faxe

Bornholm

Vordingborg

Varde

Fredericia

Esbjerg

Fanø

Vejen

Kolding

Haderslev

Tønder

Aabenraa

Sønderborg

Ærø Langeland

Nordfyns

Middel-

fart

Odense

Assens

Fåborg-

Midtfyn

Kerte-

minde

Nyborg

Svendborg

Lolland

Guldborgsund

Kilde: Momentum på baggrund af Statistikbanken

/ritzau graﬁk / CJ

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

ER MOTORVEJE LIG MED VÆKST?

Et argument, der ofte fremføres til fordel for anlæg af en ny motorvej, er, at motorveje giver

vækst og arbejdspladser i de byer, de placeres ved. En ny motorvej vil dog med al sandsyn-

lighed ikke fremme væksten i Midtjylland.

De større byer suger nemlig arbejdskraft til

sig ved anlæg af en ny motorvej, mens der ikke skabes arbejdspladser i de mindre

byer.

Fænomenet går under betegnelsen ”sugerørseffekten”.

Ifølge tra ikforsker Per Homann Jespersen skal man tænke motorveje som omfordelere af

væksten frem for som vækstmotorer. Og væksten kan både gå den ene og den anden vej.

Mens Sydmotorvejen siden 1985 har sørget for, at det gamle Storstrøms Amt har gode for-

bindelser til Hovedstadsområdet, ik det gamle Ringkøbing Amt først en motorvej i 2002

og er kun i de seneste år blevet forsynet med en sammenhængende motorvejsforbindelse

til det øvrige system. Tal fra Danmarks Statistik for perioden 1993-2006 viser ikke desto

mindre, at det gamle Storstrøms Amt (med motorvej) har haft en betydeligt lavere vækst

i BNP pr. indbygger end Ringkøbing Amt (uden motorvej).

Ligeledes viser et eksempel, at motorvejen i Hirtshals-området ikke har øget arbejds-

udbuddet over tid (Se graf nedenfor). Heller ikke væksten i befolkningstallet viser sig at

være a hængig af motorveje. Der er negativ vækst i Nordjylland og på Lolland, men positiv

vækst i Midtjylland, fx. Viborg og Silkeborg kommuner (Se illustration side 10).

Kilde: P. Homann Jespersen 2014

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

En lignende tendens vil højst sandsynligt gøre sig gældende ved anlæg af en ny midtjysk

motorvej, således at det i Jylland vil blive det østjyske bybånd, der tiltrækker ny arbejds-

kraft.

En ny motorvej vil dermed kun i meget begrænset omfang styrke udviklingen

i Midt- og Vestjylland.

NATUR

En stor del af naturområderne i Danmark er gennemskåret af veje, og

anlæg af en Hær-

vejsmotorvej vil øge antallet af opsplittede naturområder markant.

Oplevelsen af

landskabet forringes voldsomt, når fredelige og naturskønne områder gennemskæres af

en motorvej. Det gælder fx området langs den jyske højderyg, der er et unikt landskab

skabt af israndslinjen. Her ses de lade og sandede jorde mod vest og det bakkede moræne-

landskab mod øst. Derudover vil anlæg af en motorvej lægge beslag på arealer, der er leve-

steder for mange dyr, og øget tra ik vil dræbe endnu lere dyr, end det er tilfældet i dag. I

forvejen dræbes ifølge Naturstyrelsen lere millioner dyr hvert år på de danske veje.

Motorvejen vil desuden gå gennem eller tæt forbi mange skovområder, beskyttede natur-

typer som søer, vandhuller, moser og enge med videre samt en række fredede områder.

Alle tre mulige linjeføringer for Hærvejsmotorvejen vil berøre lere af de såkaldte Natura

2000-områder, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Om-

råderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne,

truede eller karakteristiske for de europæiske lande. Endvidere vil en midtjysk motorvej

lere steder skulle føres over beskyttede vandløb og ådale på en højbro, der vil virke som

et skæmmende fremmedelement i landskabet. De tre linjeføringer vil samlet berøre Gu-

denåen, Vejle Å, Skals Å og Karup Å samt adskillige andre vandløb.

Motorvejen vil gå gennem områder, som huser dyrearter, som er beskyttede ifølge EU-lov-

givningen, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Således går én linjeføring

(B/grøn, jvf. side 4) gennem områder i Vejle Kommune med kendte forekomster af løgfrø.

En anden linjeføring (C/rød) går gennem et område med forekomst af løvfrø

syd for Vej-

le. De to nævnte paddearters levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Data oplyst af Vejle Kommune 2014.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

TANKER FRA VANDRING PÅ HÆRVEJEN

”At pakke sin rygsæk og vandre af sted er en mulighed for at slippe den daglige

trummerum og lade tankerne komme og gå. At sætte det ene ben foran det andet,

holde hvil på en brændestabel, mærke vinden, duftene, varmen, regnen. Lade land-

skaber, dyr, marker, skove og bygninger passere sit blik, og mærke at kroppen bare

kan det her. Alt dette bliver tilsammen en art meditativ tilstand, som er helsebrin-

gende for sjæl og krop.”

Mette Obel Nielsen

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

TURISME

Den jyske højderyg, som Hærvejen ligger på, består for en stor del af øde og stille områder,

som er meget attraktive for mennesker, der har brug for at koble af fra en fortravlet hver-

dag.

Den slags områder er der med tiden blevet markant færre af i vores lille land,

og en motorvej vil påføre områderne betydelig mere støj. Den vil desuden skabe forhin-

dringer for færdslen på de mange vandre- og cykelruter i området.

De seneste år er der etableret 14 herberger langs Hærvejen som overnatningsmulighed

for de mange mennesker, der hvert år henter ro og fornyet energi ved at vandre eller cykle

på Hærvejen. Antallet af overnattende turister på herbergerne er støt stigende, ligesom

der har været en øget interesse for pilgrimsvandringer på Hærvejen. Endvidere er lokale

turistforeninger meget aktive for at udbygge turismen i området.

En af grundene til Hærvejens tiltagende betydning for turismen er, at vejforløbet via

en forlængelse gennem Nordjylland er blevet forbundet med den norske vandrerute til

Trondheim, og mod syd har den forbindelse til Italien og Spanien.

Den stilfærdige og re-

kreative turisme er uforenelig med anlæg af en støjende motorvej.

De fysiske påvirk-

ninger fra støj og lys i det fredfyldte landskab vil uvægerligt medføre økonomiske tab for

turisterhvervet, idet færre cyklister, vandrere og ryttere vil inde det attraktivt at færdes i

det midtjyske område. Motorvejen vil også i sit forløb berøre andre cykel- og vandreruter

end Hærvejen.

Endelig vil en midtjysk motorvej berøre en række kulturhistoriske seværdigheder samt

landskaber af stor geologisk interesse. Fx vil linjeføring B passere Vejle Ådal, som er den

største og mest markante af de østjyske tunneldale. Passage af ådalen vil ske ganske tæt på

Ravningbroen fra vikingetiden. Broen indgår i formidlingen af verdenskulturarven i Jelling.

VEJSTØJ

Stilhed er i vores støjpåvirkede samfund et truet gode, som vi bør værne om.

Langs

en ny midtjysk motorvej på ca. 150 km vil støjen fra tra ikken brede sig over et betydeligt

areal. Grænseværdien for, hvor meget støj der må være i omgivelserne, er sat til 53 dB for

rekreative områder i det åbne land og til 58 dB for boligområder. Den seneste kortlægning

af støj fra veje viser, at ca. 30 % af Danmarks boliger har støj over den vejledende grænse-

værdi, og at støjproblemerne er koncentreret i byerne og langs de større veje.

Tra ikstøj kan medføre stress og søvnforstyrrelser og forøger risikoen for hjertekarsyg-

domme og forhøjet blodtryk. I 2003 blev det anslået, at der i Danmark årligt indlægges

mellem 800 og 2.200 personer med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom som følge af støj.

Det er også anslået, at mellem 200 og 500 personer årligt dør tidligere end ellers som

følge af vejstøj.

Kilde: Vejdirektoratet.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Eksempel på udbredelse af støj fra E45 i 1,5 m højde (2007).

Bredden af det farvede areal er i størrelsesordenen 1,2 km.

Kilde: Miljøstyrelsen

over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB

Tra ikstøjen fra en ny motorvej vil være til stor gene for mange fastboende i deres dag-

ligdag. Nogle ejendomme vil blive eksproprieret, men beboere af ejendomme, der ikke

eksproprieres, må dag ind og dag ud leve med den enerverende vedvarende susen fra

motorvejstra ikken.

Man kan forvente, at der vil ske en vis affolkning af de berørte områder, da det abso-

lut ikke er attraktivt at bo nær en motorvej.

Det vil dog kun være de husejere, der er i

stand til at få deres ejendom solgt, som kan lytte. De leste husejere, der bor i nærheden af

en kommende motorvej, vil være stavnsbundne, så snart der er slået streger på et kort. De

vil ikke kunne sælge deres ejendom, fordi alle ved, at det er en pestilens at bo i nærheden

af stærk og støjende tra ik.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER

Hidtil har man forsøgt at løse de tra ikale problemer ved at bygge nye veje eller

gøre de eksisterende bredere. Det har imidlertid blot ført til mere tra ik og ingen

nævneværdig reduktion af CO

-udledning trods mere energivenlige biler

(jvf. igur

side 17.) Det er derfor en løsningsmodel, som ikke er særlig fremtidssikret. Man lapper

blot på problemet, men jerner ikke dets årsag. Skal vi blot blive ved med disse lappe-

løsninger, indtil Danmark er helt asfalteret? Vi mener, det er mere konstruktivt at inde

permanente løsninger.

I stedet for at anlægge endnu en motorvej skal vi have fat i problemets årsag: Hvordan får

vi reduceret vejtra ikken og i særdeleshed pendlertra ikken, som udgør spidsbelastnin-

gen på vejene? Hvis en væsentlig del af den lyttes over i tog eller busser, vil der blive plads

på vejene til den øvrige tra ik. Det kræver hyppige og præcise afgange samt billigere og

bedre muligheder for kombinationsrejser med fx cykel og tog.

Dette har man gode erfaringer med på togstrækningen Aarhus-Silkeborg, hvor passager-

tallet de senere år er steget

. Hvis man arbejder aktivt for at gøre kollektiv transport mere

attraktiv for pendlerne, kan man skabe mere plads på f.eks. E45 til den øvrige tra ik.

Der er allerede gode initiativer i gang på området. Med Folketingets vedtagelse af en ud-

bygning af jernbanen parallelt med E45 (Togfonden) må man forvente en vis lytning af

pendlertra ikken fra vej til bane. Bygningen af letbaner i Aarhus-området og forhåbentlig

Aalborg vil ligeledes løse visse trængselsproblemer.

Det er disse spor, vi opfordrer til, at man tænker videre i frem for at lappe problemerne

med asfalt. En aktiv og fremsynet tra ikpolitisk strategi kan lette klimabelastningen ved

at styrke kollektive transportformer og på den måde give pendlertra ikken reelle alterna-

tiver.

Ved overvejelserne om etablering af en ny midtjysk motorvej har man hidtil i altoverve-

jende grad haft fokus på de samfundsøkonomiske og tra ikale aspekter. Vi opfordrer på

det kraftigste til, at de talrige negative konsekvenser for lokalområdet, borgerne, naturen,

turismen og miljøet bliver afgørende i det store regnestykke.

Vi håber, at et lertal af

beslutningstagerne vil nå til den erkendelse, at en mere bæredygtig og fremsynet

strategi i højere grad kan løse de tra ikale trængselsproblemer end etableringen af

endnu en over lødig motorvej.

DSB Vesttælling 2013: Over et 10-årigt forløb er antallet af daglige påstigninger i Arrivas regionaltog steget med 5.116.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

CO2, 1000 ton

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Vejtransport

Lu fart, indenrigs

Kilde: Energistyrelsen

Anm: Ved opgørelse af vejtransportsektorens samlede C02-udslip regnes ikke med C02-emmisioner fra den

del af brændstoﬀet, der udgøres af biobrændstoﬀer (pt 5,75% i energi-andel). I den opgjorte C02-udledning er

ikke medregnet opstrømsemissioner.

Banetransport

Lu fart, udenrigs

Søtransport, indenrigs

Forsvarets transport

CO2-udledning fra forskellige transportformer – bemærk vejtransportens store andel

EVERY DAY THERE ARE 10 MIO. EMPTY SEATS ON THE ROAD

Kilde: Carplus.org.uk

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

HÆRVEJSGRUPPEN

www.haervejsmotorvej-nej.dk

Runa Sand, Langå

Henning Carlsen, Brædstrup

Ellen Odgaard, Ry

Per Delphin, Randbøl

Anne Birgitte Levisen, Ødsted

Finn Hansen, Kolding

Poul Ganer, Alken

MEDUNDERSKRIVENDE ORGANISATIONER

• Danmarks Naturfredningsforening

www.dn.dk

• Jyder Mod Over lødige Motorveje

www.jmom.dk

• Hærvejsmotorvej NEJTAK

www.haervejsmotorvejnejtak.dk

• Rådet for Bæredygtig Tra ik

www.baeredygtigtra ik.dk

• Miljøbevægelsen NOAH

www.noah.dk

• Fod på Livet

www.fodpaalivet.dk

• Klimabevægelsen i Danmark

www.klimabevaegelsen.dk

• Skovlandets Lokalråd, Bryrup

• Vi Elsker Stilhed

www.vielskerstilhed.dk

LINKS TIL MOTORVEJSFORLØB

På Hærvejsgruppens hjemmeside er der links

til en række GIS-kort, hvor forløbet af de tre motor-

vejskorridorer, der er undersøgt i Vejdirektoratets

strategisk analyse, er indtegnet. Det er muligt at

zoome ind på kortene og i stor detalje se, hvilke

naturområder, byer, landsbyer, cykel-

og vandreruter etc. de respektive motorvejs-

korridorer passerer hen over eller tæt forbi.

2015.

TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 259: Pjecen "Net til en ny midjysk motorvej", fra Hærvejsgruppen v/Ellen Odgaard

NEJ

TIL EN NY MIDTJYSK MOTORVEJ

Graﬁsk produktion: WERKs Graﬁske Hus a|s, Højbjerg. 2015