Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 243
Offentligt
1524945_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
9. april 2015
Jesper Kaae
[email protected]
+45 7244 3671
15/05923-1
1/2
Forøgelse af hastigheden på Tværvej fra 80 km/t til 90 km/t
Nordsjællands Politi har mundtligt over for Vejdirektoratet givet udtryk for et ønske om at
sætte den skiltede hastighed på Tværvej op fra 80 km/t til 90 km/t.
I ”Lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund” fra
2009 besluttede Folketinget, at der skal anlægges en vej (Tværvej) mellem Frederiks-
sundmotorvejen og Kildedal Station. Det er i anlægsloven forudsat, at Tværvej må forven-
tes at få en skiltet hastighed på 80 km/t. I overensstemmelse med færdselsloven er den
endelige beslutning om hastigheden op til politiet.
Vejen anlægges som 2-sporet motortrafikvej med en 8 meter bred kørebane afstribet med
2 kørespor á 3,50 meter og 2 kantbaner á 0,5 meter samt 2 nødspor á 2,5 meter og
2 yderrabatter á 1 meter. Vejen bliver 3,8 km lang og vil blive anlagt med støjdæmpende
vejbelægning. Tværvej forventes færdig i efteråret 2015.
Tværvej har en såkaldt dimensioneringshastighed på 110 km/t og en planlægningsha-
stighed på 90 km/t. Det er på den baggrund Vejdirektoratets vurdering, at det vil være tra-
fiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at øge den skiltede hastighed fra 80 km/t til 90 km/t. Di-
mensioneringshastigheden fastlægger krav til geometrisk udformning af vejen. Vejudstyr er
dimensioneret efter en planlægningshastighed på 90 km/t.
Det er vurderingen, at en ændring af den skiltede hastighed fra 80 km/t til 90 km/t ikke vil
medføre flere støjbelastede boliger.
En forøgelse af hastigheden fra 80 km/t til 90 km/t vil ifølge støjberegninger gennemført i
2011 medføre en forøgelse af støjen i dele af området på ca.1,5 dB. Der er imidlertid kun
ganske få enkeltbeliggende boliger, der vil få en støjbelastning over den vejledende græn-
seværdi på 58 dB. Se kortbilag.
Der er ikke lavet samfundsøkonomiske beregninger af en hastighedsforøgelse på Tværvej.
Det skal dog bemærkes, at en øget hastighed vil medføre en kortere rejsetid og derved en
gevinst for samfundet.
Det er på den baggrund Vejdirektoratets vurdering, at den skiltede hastighed med fordel
kan øges fra 80 km/t til 90 km/t.
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 243: Orientering om fastsættelse af hastighedsbegrænsningen på Tværvej til 90 km/t., der er en del af Frederikssundmotorvejens 2. etape, fra transportministeren
1524945_0002.png
2