TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 240: Publikationen "Infrastruktur i Nordsjælland", fra Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Hillerød Kommune, Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 240
Offentligt

INFRASTRUKTUR

I NORDSJÆLLAND

INDLEDNING |

INDLEDNING

MObILITET: UDFORDRINGER OG

MULIGhEDER

De seks nordsjællandske kommuner Frederiks

sund, halsnæs, hillerød, Gribskov, Fredensborg

og helsingør, er gået sammen om at fremme

tre infrastrukturprojekter i Nordsjælland. Med

dette samarbejde stiller kommunerne skarpt

på udfordringer og muligheder for mobiliteten

i Nordsjælland.

De tre infrastrukturinvesteringer, som de seks

kommuner er enige om, er:

•

KORRIDOR 1

: Færdiggørelse af Frederiks

sundmotorvejen med tredje og sidste etape.

•

KORRIDOR 2

: Forlængelse og udvidelse af

hillerødmotorvejen, herunder udvidelse af

forlængelsen mellem Allerød og hillerød

til motorvej og forbedret vejforbindelse til

helsinge.

•

KORRIDOR 3

: Forbedring af Kystbanen.

Der er således tale om projekter i tre væsent

lige transportårer i Nordsjælland. hvert pro

jekt vil isoleret set forbedre mobiliteten

og reducere trængslen i sin egen korridor,

men vil samtidig også bidrage til at forbedre

mobiliteten i hele regionen. Færdiggørelsen

af Frederikssundmotorvejen vil således også

bidrage til mindre trængsel på de indre dele

af hillerødmotorvejen. En udvidelse af hille

rødmotorvejens forlængelse vil reducere

trængslen på Isterødvejen, Kongevejen og

helsingørmotorvejen, og en forbedret Kyst

bane vil gøre det mere attraktivt at benytte

toget og dermed bidrage til at reducere

trængslen på helsingørmotorvejen, som også

benyttes af borgere fra det nordvestlige

Nordsjælland.

De tre projekter skal ses i forlængelse af det

regionale og kommunale samarbejde i Øre

sundsregionen om Greater Copenhagen Trafik

charter, som fokuserer på forbedret mobilitet

i og omkring København til gavn for

vækst og beskæftigelse.

Figur 1 Illustration af

de tre korridorer

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Udarbejdet af: COWI A/S, 2015

Grafisktilrettelæggelse: COWI A/S

Foto: iStockphoto

Tryk: Kailow Graphic

| INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

ARbEJDSMARKED OG pENDLING I NORDSJÆLLAND |

ARbEJDSMARKED OG pENDLING

I NORDSJÆLLAND

126.000 bESKÆFTIGEDE

I Frederikssund, halsnæs, hillerød, Gribskov,

Fredensborg og helsingør kommuner er der

samlet 266.000 indbyggere, hvoraf 126.000 er

beskæftigede. befolkningen udgør 15 pct. af

indbyggerne i Region hovedstaden. Der er

knap 100.000 arbejdspladser i kommunerne,

og derfor pendler mange af borgerne til

arbejde uden for kommunegrænserne.

Ca. halvdelen af indbyggerne er pendlere, men

flertallet arbejder i de øvrige nordsjællandske

kommuner. Den interne pendling mellem de

seks kommuner er således stor, mens ca. 40

pct. arbejder andetsteds.

… virkelige trafikstrømme er langt mere

nuancerede. bl.a. viser analyser af

biltrafikken, at der i dag er flere bilister

i korridorerne, der har mål uden for

København end i København. bilister, der

kører ind ad indfaldskorridorerne, har

således oftere mål i kommunerne uden

om København – ringbyen – eller også

kører de ind ad en korridor og ud

ad en anden.”

Trængselskommissionen

80.000

70.000

Helsingørmotorvejen,

syd for Nærum (6%)

Helsingørmotorvejen,

ved Gentofte Sø (1%)

60.000

50.000

40.000

30.000

Hillerødmotorvejen,

ved Brødeskov (28%)

Hillerødmotorvejen,

Fiskebækbroen (15%)

Hillerødmotorvejen,

ved Mørkhøj (7%)

Frederikssundvej,

sydøst for

Frederikssund (10%)

Frederikssundsvej,

ved Ballerup (5%)

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20.000

10.000

Figur 2: Statistik for årsdøgntrafik – ÅDT – for motorvejene i de tre korridorer. Stigning i perioden er angivet i

parentes.

pENDLING TIL hELE REGIONEN – IKKE

KUN CENTRUM AF KØbENhAvN

Ganske få af de nordsjællandske pendlere

arbejder i det centrale København. I eksem

pelvis hillerød Kommune er det kun ca. hver

ottende beskæftigede, der arbejder i Køben

havns centrum. Dette understreger behovet

for infrastruktur, der supplerer togforbindel

serne mellem Nordsjælland og København.

pendlerne arbejder så mange forskellige

steder, at en velfungerende vejinfrastruktur

er nødvendig, hvilket også understreges af

citat fra Trængselskommissionen:

TRÆNGSEL ER ET STORT OG STIGENDE

pRObLEM

Trængslen på de nordsjællandske veje er stor.

Særligt i morgenmyldretiden er belastningen

høj på indfaldsvejene uden for Ring 4.

Det seneste årti er transportarbejdet i hoved

stadsområdet steget med 14 pct. på årsbasis

tabes der 29 mio. køretøjstimer, hvilket svarer

til et samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr.

pr. år.

Trafikken vokser også i de tre nordsjællandske

korridorer. Dette gælder særligt på de nord

ligste dele af korridorerne, hvilket illustreres

herunder (figur 2). Grafen viser trafikken ved

forskellige punkter på de nordsjællandske

motorveje fra 2000 til 2012.

INvESTERINGER bIDRAGER TIL vÆKST

Investeringer i de tre korridorer vil være med

til at reducere trængsel og forsinkelse. Samti

dig vil højere rejsehastighed øge mobiliteten

og knytte arbejdsmarked og virksomheder

tættere sammen. Endelig bidrager infrastruk

turinvesteringer gennem mindre trængsel og

højere mobilitet til økonomisk vækst.

Figur 3: Trængsel på det overordnede vejnet

(grundkort Geodatastyrelsen, øvrige data

Vejdirektoratet).

| INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

KORRIDOR 1 |

KORRIDOR 1:

FÆRDIGGØRELSE AF

FREDERIKSSUNDMOTORvEJEN

ANLÆGSLOv vEDTAGET

– bEvILLING MANGLER

Mobiliteten i Nordsjælland kan forbedres bety

deligt, hvis Frederikssundmotorvejens 3. etape

etableres. Det kræver, at Folketinget bevilger

de nødvendige 3,8 mia. kr.

, som 3. etape fra

Tværvej til Frederikssund skønnes at koste.

Anlægsloven er vedtaget, og projektet kan

således sættes i gang hurtigt.

Rute 211 er allerede belastet i dag med om

kring 20.000 køretøjer pr. døgn ved Stenløse. I

2030 forventes tallet at stige til 32.000, hvilket

svarer til den trafik, der i dag er på Storebælts

broen. befolkningsvækst og generel trafikud

vikling vil øge belastningen på indfaldsvejene

til Frederikssund, og yderligere vil den nye

Frederikssundforbindelse øge trafikken til

Frederikssund yderligere.

SAMFUNDSØKONOMISK RENTAbEL

Færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen

(etape 2 og 3) er samfundsøkonomisk rentabel.

Når man sammenvejer omkostninger til anlæg

mv. med gevinster for trafikanterne og færre

ulykker, er værdien meget positiv (4,6 mia. op

gjort i nutidens kr.), og den interne rente på

7,1 pct. er over de 4 pct., som staten normalt

kræver af sine infrastrukturinvesteringer.

AFLASTNING AF LANDEvEJE OG

FINANSIERING AF Ny FJORDFORbINDELSE

Trafikmodelberegninger viser, at motorvejen

vil spare trafikanterne for 6.300 timer i døgnet.

De øvrige indfaldsveje til Frederikssund vil

blive aflastet, og flere vil bruge den nye fjord

forbindelse, som vist på kortet herunder.

Med en motorvejsopkobling vil den nye fjord

forbindelse tiltrække ca. 1/3 flere brugere end

uden. Dette bidrager positivt til brugerfinan

sieringen af forbindelsen.

Færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen

vil aflaste hillerødmotorvejen syd for Farum.

Denne effekt kan udskyde behovet for en ud

videlse af de indre dele af hillerødmotorvejen

med 24 år.

Figur 4: Ændringer i antal køretøjer pr. hverdags-

døgn med Frederikssundmotorvejen i 2030. Rød

viser stigning, og grøn reduktion.

1.Svar til Folketingets transportudvalg, 16. december

2014 (spørgsmål 145, 2014-2015). Anlægsbudgettet

indeholder et korrektionstillæg på 30 pct. og en

prisregulering til 2015-niveau ift. den i anlægsloven

forventede anlægspris på 2,8 mia. kr.

| INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

KORRIDOR 2 |

KORRIDOR 2:

FORLÆNGELSE OG UDvIDELSE

AF hILLERØDMOTORvEJEN

ANbEFALET AF

TRÆNGSELSKOMMISSIONEN

Trængselskommissionen konkluderede i 2013,

at borgerne i hillerødkorridoren har nedsat

mobilitet i forhold til andre dele af Sjælland.

Dette skyldes for det første en manglende

udbygning af hillerødmotorvejen, som i dag

ophører i Allerød og fortsætter som motor

trafikvej frem mod hillerød og helsinge. Der

er i dag store trængselsproblemer på netop

denne strækning. For det andet er der store

indadgående trængselsproblemer i morgen

trafikken på motorvejen mellem bagsværd

og Farum. Der blev i 2014 igangsat et forsøg

med kørsel i nødsporet mellem værløse og

bagsværd for at begrænse trængslen. Dette

har reduceret trængslen, men ikke fjernet den.

Trængselskommissionen foreslog, at hillerød

motorvejen forlænges fra Allerød til hillerød,

og at motorvejen mellem værløse og bagsværd

udbygges til seks spor, samt at udfletningen

med Motorring 3 forbedres. Trængselskommis

sionen skønner, at dette vil koste ca. 3 mia. kr.,

og anbefaler, at staten udarbejder et beslut

ningsgrundlag og en vvMundersøgelse af en

udvidelse af hillerødmotorvejen

vejdirektoratet skønner, at forlængelsen af

motorvejen til Allerød vil koste 0,81,1 mia. kr.

at anlægge

GOD SAMFUNDSØKONOMI

En udbygning af hillerødmotorvejens forlæng

else til egentlig motorvej mellem Allerød og

hillerød vil have betydelige samfundsøkono

miske gevinster, som overstiger de forventede

anlægsomkostninger. En samfundsøkonomisk

konsekvensvurdering udarbejdet af COWI

viser, at forlængelsens nettonutidsværdi er

positiv (0,6 mia. kr.) målt over 50 år, og den

interne forrentning er 6 pct. og således over

de 4 pct., som staten normalt kræver af sine

infrastrukturinvesteringer. Forlængelsen er

forberedt til motorvej.

Store dele af hillerødmotorvejens forlæng

else mellem Allerød og hillerød er allerede

forberedt til motorvej med dertilhørende

motorvejsbroer, og løber igennem åbent land.

Udvidelsen kan derfor foretages hurtigt.

kødannelse om morgenen og om eftermid

dagen. I 2030 forventes der (med den nuvær

ende motortrafikvej) at være 43.000 køre

tøjer i døgnet på Rute 16 ved hillerød Syd.

Det nye supersygehus i hillerød vil øge trafik

ken yderligere, og med den nuværende vejløs

ning vil ambulancer til det nye supersygehus

i perioder blive bremset af kødannelser.

AFLASTNING AF ANDRE vEJE

En udbygning af forlængelsen til motorvej vil

tiltrække trafik i størrelsesordenen 16.000

køretøjer i døgnet (8.000 i hver retning), hvilket

aflaster bl.a. Isterødvejen, Kongevejen og

helsingørmotorvejen.

LANGSIGTET bEhOv FOR UDbyGNING

AF hELE hILLERØDMOTORvEJEN

Forlængelsen af hillerødmotorvejen vil være et

billigt første skridt i opgraderingen af hele hil

lerødmotorvejen. Dette arbejde kan med fordel

igangsættes allerede nu, så forlængelsen kan

stå klar, når det nye supersygehus i hillerød

åbner i 2020 – med et forventet øget trafikpres

til følge.

på længere sigt vil der imidlertid være behov

for en kapacitetsudvidelse af hillerødmotor

vejens indre dele, som foreslået af Trængsels

kommissionen. De nordsjællandske kommun

er opfordrer til, at staten igangsætter både

for og vvMundersøgelser af dette hurtigst

muligt.

DER KAN pOTENTIELT REDDES LIv

Der sker mange større ulykker på forlængelsen.

Der var således dødsulykker i både 2009, 2010,

2011, 2013 og 2014.

Trængselskommissionens anbefalinger

til hillerødmotorvejen

1. Motorvejen udvides mellem værløse

og bagsværd

2. hillerødmotorvejen forlænges fra

allerød til hillerød

3. Mellem Motorring 3 og hillerødmotor

vejen, ombygning af parallelrampen i

forbindelsesanlæget og ved etablering

af et 3. spor i nordgående retning mel

lem Motorring 3 og og Ring 4 på hillerød

motorvejen.

STOR TRAFIKvÆKST

Den store samfundsøkonomiske gevinst skyl

des, at vejen i dag er stærkt trafikeret, og at

mange trafikanter derfor vil få glæde af en

opgradering fra motortrafikvej til motorvej.

på forlængelsen kører der i dag ca. 27.000 køre

tøjer pr. døgn. Det er den mest trafikerede

statsvej, der ikke er motorvej, og trafikken er

steget med mere end 28 pct. siden 2000 og hele

160 pct. siden 1990. Der er store trængsels

problemer på vejen, og på hverdage er der ofte

START MED FORLÆNGELSE

De nordsjællandske kommuner foreslår, at

Folketinget allerede nu tager beslutning om at

udvide den nuværende motortrafikvej mellem

Allerød og hillerød til egentlig motorvej, og

at motortrafikvejen forlænges til helsinge.

2. Trængselskommissionens betænkning, side 140.

3. Svar til Folketingets transportudvalg, 28. oktober

(spørgsmål 12, 2014-2015)

| INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

KORRIDOR 3 |

KORRIDOR 3:

FORbEDRING AF KySTbANEN

pRObLEMER MED FORSINKEDE TOG

Kystbanen betjenes i dag af DSb Øresund,

som har 25 mio. passagerer om året. på stræk

ningen mellem helsingør og hellerup har Kyst

banen ca. 9. mio. passagerer om året. Det høje

passagertal betyder, at forsinkelser har stor

samlet samfundsøkonomisk konsekvens. Der

er betydelige problemer med rettidigheden

og antallet af aflyste tog på forbindelsen.

I perioden 20092013 blev målet om 90 pct.

rettidighed kun opfyldt i 7 ud af 20 kvartaler.

Der er ikke sket nogen betydelig forbedring

af rettidigheden siden 2012, og selvom 2014

begyndte på et højt niveau med rettidighed

på over 95 pct. har der været tiltagende pro

blemer over året. Således er knap hvert 10. tog

på kystbanen mere end 5 minutter forsinket

eller helt aflyst.

i både Sverige og Danmark. Kystbanen arver

derfor driftsproblemer fra andre togsystemer.

Særligt på strækningerne ØsterportKøben

havn h og København hKastrup samt på

København h er der pres på kapaciteten og

overlap med andre togsystemer. hertil kom

mer, at Øresundstogsættene har været ramt

af tekniske problemer.

100

OpDEL vED MALMØ

Forsinkelsesproblemerne kan rent trafikalt

afhjælpes med en opdeling af Øresundstoget

i henholdsvis helsingørMalmø og København

hGøteborg m.fl. Tre af de nuværende tog på

kystbanen kan endvidere køre mod Ringsted

i stedet for Sverige, således at tre tog i timen

kører ruten helsingørSverige, mens tre tog i

timen kører ruten helsingørRingsted. Det vil

fortsat sikre en kystbanebetjening af det store

trafikmål Kastrup Lufthavn. En opdelt bane vil

være mindre sårbar over for driftsproblemer

i Sverige, hvilket vil medføre, at flere tog kan

holde køreplanen.

2009

2010

2011

2012

2013

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Figur 6a: Rettidighed hos DSB Øresund, Kystba-

nen og Kastrupbanen, 2009-2013 (kilde: Svar til

Folketingets Transportudvalg, spørgsmål 288, 2012-

2013 og DSB Årsrap-port 2013, tabel 3)

Figur 6b: Rettidighed hos DSB Øresund, Køben-

havn-Helsingør, i 2014 fordelt på måneder (kilde:

www.dsboresund.dk)

FLERE DØRE

De få døre (fire stk.) og deres placering i hvert

togsæt giver anledning til ujævn fordeling af

kapaciteten til ind og udstigning, hvilket

forlænger opholdstiden på stationerne. Tog

materiel med flere døre vil kunne forkorte

opholdstiden ved stationerne. Dette kan være

med til at reducere den reserve, der ligger i

køreplanen og medføre kortere rejsetid og

øget regularitet.

KySTbANEN ARvER DRIFTSpRObLEMER

Forsinkelserne på kystbanen har flere årsager,

såvel trafikale som tekniske. Kystbanen deler

banestrækninger med regional og landstrafik

udrulning i 2020. En screening viser, at den

højere hastighed giver en samfundsøkonomisk

forrentning på 27 pct. Dette demonstrerer

tydeligt, at de mange passagerer på Kyst

banen betyder, at selv mindre forbedringer

har stor samfundsøkonomisk værdi.

Aftalen om Togfonden angiver både en rejse

tidsbesparelse på 6 min. og på 2 min

.Det er

tidligere beskrevet, at selve hastighedsopgra

deringen medfører en tidsbesparelse på 2 min.,

mens de sidste 4 min. er tidsreserve i dagens

køreplan

. bruges hele tidsreserven, kan det

dog påvirke regulariteten negativt, da der

bliver dårligere muligheder for at indhente

forsinkelser.

4. Hhv. “Aftale om Togfonden DK” (14. januar 2014, s. 7)

og det tilhørende “Pressefaktaark regionale has-

tighedsopgraderinger” (s. 11)

5. Banedanmark (2012): “Screening – Hastighedsop-

gradering i forbindelse med Signalprogrammet” (s. 44)

hURTIGERE TOG

Togfonden DK har bevilliget ca. 112 mio. kr. til

at øge hastigheden på Kystbanen fra dagens

100120 km/t til 120160 km/t, så der opnås en

rejsetidsbesparelse på godt 2 min.

Det forberedende anlægsarbejde for hastig

hedsopgradering af Kystbanen er planlagt

til 2017.Selve hastighedsopgraderingen kan

først ske efter signalprogrammets planlagte

Frederikssund Kommune

halsnæs Kommune

Gribskov Kommune

hillerød Kommune

Fredensborg Kommune

helsingør kommune