Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 20
Offentligt
Transportministeriet
Center for Kollektiv Trafik
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Evaluering af forsøg med medtagning af 3-hjulede cykler med elmotor med
bredde på maksimalt 89 cm og en længde på 190 cm.
Med baggrund i nedenstående notat blev ovennævnte forsøg vedrørende egen
medtagning af bredere 3 hjulet cykler som hjælpemiddel i tog iværksat 1.
september 2013.
NOTAT
20 J. nr. 12-3395.
Ændring af togoperatørernes regler vedr. medtagelse af handicap-cykler
På baggrund af TRU alm. del, spørgsmål 66 og 67 er DSB mv. blevet anmodet om at
se på deres regler vedr. handicapcykler i togene.
DSB oprettede derfor en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige
togoperatører, herunder lokalbanerne, samt Danske Handicaporganisationer, som
skulle vurdere muligheder og begrænsninger ved at ændre målene i praksis med
henblik på en revision af reglerne for medtagelse af handicapcykler.
I forlængelse heraf har DSB og Lokalbanen den 7. maj 2013 gennemført en 1:1 test
med en 3-hjulet cykel, som størrelsesmæssigt går ud over de rammer (bredde 80 cm -
længde 190 cm), der af DSB er fastlagt for medtagelsen af 3-hjulede cykler i DSB’s
tog.
Testen foregik på S-banen, Kystbanen og Lokalbanen Helsingør-Hillerød med S-tog,
Øresundstog og LINT 41 togsæt.
På baggrund af dette forsøg anbefaler DSB på vegne af togoperatørerne, at der
etableres en forsøgsordning for medtagelse af 3-hjulede cykler, der er indkøbt som
hjælpemiddel og opfylder visse krav, med en bredde op til 89 cm og med en længde
på op til 190 cm i togtyperne S-tog, Øresundstog, Dobbeltdækker tog, IC4, IC2 samt
LINT41.
Ændringen forventes indført som en forsøgsordning, da den type af handicap-cykler,
der efter de ændrede regler kan medtages, er udformet som almindelige ladcykler.
Andre kunder med ladcykler kan derfor potentielt have svært ved at forstå, at de ikke
må medbringe deres ladcykler. Hvis det viser sig at blive et stort problem, må
ordningen derfor revurderes efter et år.
Sekretariat & Jura
10. september 2014
Sekretariat
Telegade 2
2630 Taastrup
Direkte telefon 24683015
www.dsb.dk