PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Analyse af konkurrencemæssig ligestilling

af små øer og ø-kommuner

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner

Marts 2015

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

T 72 28 24 00

Omslag:

Studio Parris Wakefield

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-92856-58-6

Publikationen kan hentes på

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.oim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning ........................................................................................................................... 5

1.1

Kommissorium ......................................................................................................... 5

1.2

Arbejdsgruppens sammensætning og mødeaktivitet .............................................. 6

1.3

Møde med de fem ø-kommuner .............................................................................. 6

Sammenfatning ................................................................................................................... 9

Landevejsprincippet .......................................................................................................... 14

3.1

Definition af landevejsprincippet ............................................................................ 15

3.2

Beregningsforudsætninger .................................................................................... 15

3.2.1

Forbehold vedr. beregningerne ............................................................... 16

3.3

Dataforbehold ........................................................................................................ 17

3.4

Analyse .................................................................................................................. 18

3.4.1

Beregning med afsæt i billetstruktur med 2,5 passagerer i en bil ........... 18

3.4.2

Beregning med afsæt i billetstruktur med bil eksklusiv personer i

bilen ......................................................................................................... 22

3.5

Udfordringer ved implementering af et landevejsprincip ....................................... 24

3.5.1

Kapacitet.................................................................................................. 25

3.5.2

Billige billetter og administrationsomkostninger ...................................... 26

3.5.3

Øremærket tilskud til nedsættelse af taksterne....................................... 26

3.5.4

Effektivisering af færgedriften ................................................................. 26

Ø-kortordning .................................................................................................................... 29

Tilskud og finansiering ...................................................................................................... 33

5.1

Eksisterende tilskudsordninger .............................................................................. 33

5.2

Arbejdsgruppens analyse ...................................................................................... 34

Bilag .................................................................................................................................. 37

Litteraturliste ..................................................................................................................... 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Indledning

Kommissorium

1.1

Folketinget har med folketingsvedtagelse ”V 59 Om konkurrencevilkår for ø-kommuner og

småøer” opfordret regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udrede, hvordan det

bedst kan sikres, at danske ø-kommuner og småøer opnår bedre og billigere transport til re-

sten af Danmark for biler og personer.

På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at:



Analysere, om det såkaldte landevejsprincip kan indføres, så befordring til og fra ik-

ke-brofaste øer sker til priser, der svarer til udgiften ved kørsel over tilsvarende af-

stande på landeveje



Forholde sig til, om fastboende på ikke-brofaste ø-kommuner kan opnå ligestilling

med 27

danske småøer, der siden 2001 har haft gratis personbefordring



Udarbejde overslag over de forventede udgifter og se på mulige finansieringsmo-

deller

Beskrivelsen af mulige finansieringsmodeller skal også omfatte overvejelser om implemente-

ring.

Arbejdsgruppens sammensætning:

4 repræsentanter fra KL, herunder med en repræsentant for henholdsvis Bornholms Regi-

onskommune, en for de øvrige selvstændige ø-kommuner samt en for kommuner med små

øer.

1 repræsentant for Sammenslutningen af Danske Småøer

1 repræsentant for Småøernes Færgeselskaber

1 repræsentant for Transportministeriet

1 repræsentant for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

1 repræsentant for Finansministeriet

1 repræsentant for Økonomi- og Indenrigsministeriet

Arbejdsgruppen kan inddrage anden ekspertise og andre interessenter i sit arbejde.

Mandø medtages ikke i analysen, da der ikke er en færgeforbindelse til Mandø. I stedet er der en såkaldt lånings-

vej, hvor det er muligt at køre til og fra øen i bil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Indledning

Økonomi- og Indenrigsministeriet har formandskabet. Sekretariatsopgaven varetages i fæl-

lesskab af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transportministeriet.

Afrapportering

Arbejdsgruppen afrapporterer senest den 1. marts 2015.

1.2

Arbejdsgruppens sammensætning og

mødeaktivitet

Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer:

Søren H. Thomsen Økonomi og Indenrigsministeriet (formand)

Dorthe Winther, Sammenslutningen af Danske Småøer

Søren Adsersen, Småøernes Færgeselskaber

Camilla Rosenhagen, KL

Henrik Eybye Nielsen, Bornholms Regionskommune

Jens Kloster Hedegaard, Haderslev Kommune

Keld M. Møller, Ærø Kommune

Line Klitsø, Transportministeriet

Johan Christian Gamst-Andersen, Finansministeriet

Inge Trads Kjeldsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Udvalget har afholdt 4 møder. Sekretariatet er blevet varetaget af Økonomi-og Indenrigsmini-

steriet og Transportministeriet, herunder chefkonsulent Mona Boel Østergaard, fuldmægtig

Susanne Wad Leth og specialkonsulent Line Klitsø

Arbejdsgruppen har afholdt et møde med borgmestrene for ø-kommunerne.

1.3

Møde med de fem ø-kommuner

Borgmestrene for de fem ø-kommuner, Bornholm, Ærø, Læsø, Samsø og Fanø var inviteret

til arbejdsgruppens møde den 15. januar 2015 med henblik på, at fremføre deres synspunk-

ter i forhold til arbejdsgruppens arbejde.

Det blev samstemmende fremhævet, at øerne står overfor store udfordringer i disse år. Det

blev positivt bemærket, at regeringen med vækstpakkeinitiativet vedr. nedsættelse af takster-

ne på godstransport til og fra øerne har taget et skridt på vejen til at hjælpe erhvervslivet på

øerne. Der ses imidlertid også nogle muligheder for at skabe flere jobs og mere aktivitet gen-

nem bl.a. en udvikling af turisterhvervet. I den sammenhæng vurderes det, at lavere passa-

gertakster på færgen vil udgøre en væsentlig forbedring af rammevilkårene for turisterhver-

vet. Der blev herunder peget på mulighederne for at øge weekend-turismen udenfor feriehøj-

sæsonen.

De fem ø-kommuner tilkendegav, at den største barriere for udviklingen af øerne er færge-

taksterne. En nedsættelse af taksterne for person- og bilbefordring vil betyde meget for især

turisterhvervet på øerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Indledning

Indførelse af et landevejsprincip har højest prioritet hos de fem ø-kommuner sammenholdt

med en udvidelse af ø-kortordningen.

En evt. indførelse af et landevejsprincip vurderede ø-kommunerne ville have en gavnlig effekt

på ikke alene økonomien på den enkelte ø, men for hele samfundsøkonomien i Danmark.

Der var på den baggrund et ønske om, at spørgsmålet om de samfundsøkonomiske gevin-

ster ved indførelse af et landevejsprincip indgår i analysen. Det blev også påpeget, at en re-

duktion af færgetaksterne også vil have stor betydning for fastboende på øerne. Idet der fort-

sat finder stor affolkning sted, kan dette være et incitament til at fastholde eksisterende og til-

trække nye øboere.

Ø-kommunerne fandt, at hvis der er politisk ønske om at udmelde et tilskud til kommunerne

med små øer og ø-kommunerne, der er mindre end det tilskud, der skal til ved fuld indførelse

af et landevejsprincip, bør kommunerne selv kunne forvalte et sådant øremærket tilskud efter

en lokal vurdering. Det kan fx betyde, at en rute kan sætte billetpriserne ned i turistydersæ-

sonen. Men der blev lagt vægt på, at de lokale behov og forhold er forskellige, hvorfor en

fleksibel løsning foretrækkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Indledning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Nyt kapitel

Sammenfatning

Arbejdsgruppen har ifølge sit kommissorium haft til opgave at analysere, om det såkaldte

landevejsprincip kan indføres, så befordring til og fra ikke-brofaste øer sker til priser, der sva-

rer til udgiften ved kørsel over tilsvarende afstande på landeveje. Desuden har arbejdsgrup-

pen haft til opgave at forholde sig til, om fastboende på ø-kommunerne Ærø, Læsø, Samsø

Bornholm og Fanø kan opnå ligestilling med 26 danske småøer, der har haft gratis person,

cykel og invalidebil-transport siden 2001. Endelig har arbejdsgruppen undersøgt, om der fo-

religger finansieringsmuligheder for sådanne ordninger.

Færgebetjeningen af de små øer og ø-kommunerne spiller en afgørende rolle for at bevare

velfungerende og levende helårssamfund på øerne. Der ydes derfor fra statens side tilskud til

kommuner med små øer og ø-kommuner. Det er midler, som skal være med til at finansiere

de ekstra omkostninger, der er forbundet med at være en ø-kommune eller en kommune, der

har en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder særligt færgedriften.

Et enigt Folketing vedtog i 2014 folketingsvedtagelse ”V 59 Om konkurrencevilkår for ø-

kommuner og småøer”, hvilket er grundlaget for arbejdsgruppens analyser af omkostninger-

ne ved en evt. indførelse af et landevejsprincip og ø-kortordning for ø-kommunerne.

Arbejdsgruppen har afholdt et møde med borgmestrene for de fem ø-kommuner. Borgme-

strene tilkendegav bl.a., at de ser færgetaksterne som den største barriere for udviklingen af

øerne. De fremhævede, at en nedsættelse af taksterne for person- og bilbefordring derfor vil

betyde meget for især turisterhvervet på øerne. Det blev endvidere påpeget, at en reduktion

af færgetaksterne også vil have stor betydning for fastboende på øerne.

Borgmestrene vurderede videre, at en evt. indførelse af landevejsprincippet ville have gavnlig

effekt på ikke alene økonomien på den enkelte ø, men for hele samfundsøkonomien. De ef-

terlyste på den baggrund, at spørgsmålet om de samfundsøkonomiske gevinster ved indfø-

relse af landevejsprincippet skulle indgå i analysen.

En analyse af de samfundsøkonomiske effekter har imidlertid ligget udenfor arbejdsgruppens

kommissorium.

Færgedriften til de små øer og ø-kommuner varetages af forskellige parter: Kommunerne,

staten og private aktører afhængigt af, hvilken færgerute der er tale om. De statslige ruter til

Bornholm og Samsø betjenes af private aktører på baggrund af kontrakter indgået med sta-

ten. I analysen indgår desuden en privat færgerute til Orø, mens den private færge til Fanø

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Sammenfatning

ikke indgår. Selskabet Danske Færger A/S, som besejler ruten til Fanø, har tilkendegivet, at

de oplysninger, som arbejdsgruppen har bedt om, er forretningsfølsomme, og at de derfor ik-

ke ønsker at udlevere dem til arbejdsgruppen. De resterende færgeruter varetages af kom-

muner eller af andre aktører på vegne af kommunerne.

Den ansvarlige operatør/udbyder for en given færgerute fastsætter vilkårene for ruten, her-

under billetstrukturen. For de statslige ruter er det Transportministeriet, der er den ansvarlige

udbyder.

Landevejsprincippet

Arbejdsgruppen har gennemført en analyse af, hvad det vil koste at indføre et landevejsprin-

cip for de små kommuner og ø-kommunerne. Der har ikke tidligere været indsamlet data,

som muliggør en sådan samlet beregning. Til brug for analysen har arbejdsgruppen derfor

indhentet data fra hver enkelt af de omhandlede færgeruter om sejlafstand, antallet af passa-

gerer og omsætning for de enkelte passagerkategorier mv. for perioden 2011-2013.

Analysen af de samlede omkostninger ved at indføre et landevejsprincip tager udgangspunkt

i omkostningen ved at køre 1 km på landevej, den såkaldte takst, som er baseret på Trans-

portministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebetjening for Bornholm” fra juni

2014 og er fastsat på grundlag af oplysninger fra FDM (Forenede Danske Motorejere) og

DTL (Dansk Transport og Logistik). Taksten differentieres for de enkelte passager- og billet-

typer.

I beregningerne indlægges en række forudsætninger, fx om det gennemsnitlige antal passa-

gerer i biler. Der er samtidig en række forhold, som arbejdsgruppen ikke har haft mulighed for

at medtage, bl.a. prisændringer over tid for benzin og diesel. Desuden har det ikke været mu-

ligt for arbejdsgruppen at tage højde for priselasticiteten, dvs. den effekt en reduktion af bil-

letpriserne kan have på antallet af passagerer/ biler mv. Der er dog – som en beregningstek-

nisk illustration – foretaget beregninger af indtjeningen og det deraf følgende reducerede til-

skudsbehov ved en stigning i omsætningen på hhv. 10 og 20 pct. ved indførelse af et lande-

vejsprincip.

Der tages forbehold for datakvalitet, idet det har vist sig at være forskelligt fra rute til rute,

hvor detaljeret det er muligt at opgøre antal og omsætning på de forskellige passagerkatego-

rier. Der er desuden stor forskel i billetstrukturen mellem de enkelte færgeruter.

Omkostningerne ved at indføre et landevejsprincip er beregnet som forskellen mellem ind-

tægterne ved et landevejsprincip og den omsætning, de enkelte færgeruter har ved de gæl-

dende billetpriser, beregnet som et gennemsnit over perioden 2011-2013.

Omkostningen ved at indføre et landevejsprincip afhænger af, hvilke præmisser for beregnin-

gerne, der tages udgangspunkt i. Arbejdsgruppen har foretaget to beregninger baseret på to

forskellige beregningsforudsætninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Sammenfatning

Dels et landevejsprincip, hvor prisen for en bil på alle ruter inkluderer overfart af i gennemsnit

2,5 passager, inkl. føreren. Dels et landevejsprincip, hvor det for alle ruter lægges til grund, at

der betales særskilt for bil og særskilt for fører og passagerer.

I begge beregninger er det forudsat, at ø-kortordningen for de små øer bevares.

Med de usikkerheder, som følger af forbeholdene for datakvaliteten, er det beregnet at der

samlet vil være et øget tilskudsbehov i størrelsesordenen mellem 181 mio. kr. og 281 mio. kr.

årligt ved indførelse af et landevejsprincip, hvoraf de små øer tegner sig for mellem 33 og 39

mio. kr., mens ø-kommunernes tilskudsbehov løber op i mellem 148 og 242 mio. kr. Det la-

veste tilskudsbehov knytter sig til beregningen, hvor der betales særskilt for bil og personer,

mens det høje tilskudsbehov knytter sig til beregningen, hvor prisen for en bil inkluderer 2,5

personer.

Det bemærkes, at ruten til Fanø, der er den mest passagertunge rute, ikke indgår i beregnin-

gerne af finansieringsbehovet, da det ikke har været muligt at indhente omsætningstal for

denne rute.

Arbejdsgruppen har også drøftet nogle udfordringer ved et landevejsprincip.

Erfaringer fra Skotland, hvor man har forsøgt sig med et landevejsprincip, viser, at stigende

trafik som følge af et landevejsprincip kan udfordre kapaciteten på færgeruter, særligt i den

turistmæssige højsæson.

Anvendelse af et landevejsprincip vil indebære, at der skal lovgives om fastsættelse af tak-

sterne på de enkelte ruter. Det gælder også for de private ruter. Dette vil stille særlige krav til

udformningen af ordningen med henblik på at sikre et løbende incitament til effektiviseringer.

Udvidelse af ø-kortordningen til ø-kommunerne

Den nuværende ø-kortordning betyder, at borgere med folkeregisteradresse på 26 småøer

har gratis person-, cykel- og invalidebiltransport med færge til og fra de pågældende øer.

Ordningen er bl.a. begrundet i nødvendigheden af øboernes transport til fastlandet i forbin-

delse med brug af offentlig service som fx hospitaler, læge, skole, børnepasning m.v.

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at gennemføre en analyse af, hvad det vil koste at udvide

den statslige ø-kortordning til ø-kommuner.

I den anledning har arbejdsgruppen anmodet om oplysninger fra ø-kommunerne om bl.a. an-

tallet af øboere, der rejser med færgerne, samt omsætningen for disse passagerer. Det har

imidlertid ikke været muligt at indhente oplysninger om, hvor mange øboere der rejser med

færgerne med bopæl på ø-kommunerne, da det ikke registreres i dag.

Det har på den baggrund ikke været muligt at gennemføre en analyse af, hvad det vil koste at

udvide den statslige ø-kortordning til at omfatte borgere med folkeregisteradresse i ø-

kommunerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Sammenfatning

Finansieringsmuligheder

Arbejdsgruppens analyser viser, at det vil koste i størrelsesordenen mellem 181 og 281 mio.

kr. at indføre et landsvejsprincip (eksklusiv Fanø).

Det indgår også i kommissoriet, at arbejdsgruppen skal se på mulige finansieringsmodeller.

Set i lyset af størrelsesordenen af den beregnede omkostning ved at indføre et landevejs-

princip, konstaterer arbejdsgruppen, at en evt. indførelse af et landsvejsprincip kun kan ske,

såfremt der politisk prioriteres midler hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Sammenfatning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

Landevejsprincippet

Indførelse af et landevejsprincip betyder, at det skal koste det samme at sejle

som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen. I dette kapitel analy-

seres omkostningerne ved at indføre et landevejsprincip på færgeruterne til de

små øer og ø-kommunerne.

Færgetransporten til de små øer og ø-kommunerne er af afgørende betydning for at bevare

levende helårssamfund på øerne. Der ydes derfor fra statens side et tilskud til de kommuner,

der har mindre øer og de kommuner, der er øer. Dog ydes ikke noget statsligt tilskud til Fanø.

Det statslige tilskud er et generelt tilskud, som er begrundet i de ekstra omkostninger, der er

forbundet med, at kommunen har en ø eller er en ø. Den væsentligste ekstra omkostning er

færgedriften.

Ansvaret for færgebetjeningen af de små øer og ø-kommunerne ligger hos forskellige parter,

- staten, - kommunerne og private aktører alt efter hvilken rute, der er tale om. De statslige

ruter drives af private aktører på baggrund af kontrakter indgået med staten. Det er den, der

har ansvaret for en given rute, der fastsætter vilkårene for færgeruten, herunder også billet-

taksterne.

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og Udvalg for småøer afholdt i foråret 2014 to

høringer, hvor der bl.a. blev sat fokus på færgedriften til øerne. På begge høringer blev der

givet udtryk for, at den største barriere for udviklingen på øerne – store som små – knytter sig

til færgedriften, herunder taksterne. På høringerne blev landevejsprincippet også nævnt som

en mulig løsning på at understøtte udviklingen på øerne.

Landevejsprincippet blev første gang introduceret i 2003 som amtsvejsprincippet i rapporten

”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” udarbejdet af AKF, Amternes og Kommu-

nernes Forskningsinstitut. Rapporten var finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

de fire kommuner på Læsø, Samsø og Ærø. Med nedlæggelsen af amterne er princippet ef-

terfølgende omtalt som landevejsprincippet.

Siden AKFs rapport i 2003 er landevejsprincippet blevet taget op i forskellige sammenhænge,

bl.a. i 2013, hvor Ærø, Læsø og Samsø Kommuner udarbejdede rapporten ”Betalingsringen.

Ærø, Læsø og Samsø”, som behandler muligheden for at lade øboere sejle gratis og indfø-

relse af landevejsprincippet for al øvrig person- og køretøjsoverførsel.

Landevejsprincippet kaldes også RET-princippet, Road Equivalence Tariff. Dette begreb an-

vendes bl.a. i Transportministeriets rapport fra juni 2014 ”Rammerne for den fremtidige fær-

gebetjening af Bornholm”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

3.1

Definition af landevejsprincippet

Landevejsprincippet indebærer, at billetprisen for at sejle med en færge fastsættes således,

at den svarer til omkostningen ved at køre en tilsvarende strækning på landevej.

Landevejsprincippet forudsætter en beregning af, hvad det vil koste i gennemsnit at køre en

strækning på 1 km på landevejen. Der fastsættes på den baggrund en såkaldt takst for de

enkelte billetkategorier.

Landevejsprincippet er grundlæggende simpelt, men beregningsmæssigt mere kompliceret.

Der kan være forskellige måder at operationalisere definitionen på i forbindelse med, at der

opstilles præmisser for det konkrete regnestykke for omkostningerne ved at indføre et lande-

vejsprincip.

I rapporten fra AKF ”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” er det eksempelvis

lagt til grund, at taksten for en personbil udover bilen også omfatter føreren, hvorimod ud-

gangspunktet i den seneste rapport om færgebetjeningen af Bornholm er, at en bil i gennem-

snit har 2,5 passager, inkl. føreren. I forbindelse med indførelsen af landevejsprincippet på

visse færgeruter i Skotland er der fastsat en takst, som også indeholder en vis andel til over-

head, fx omkostninger ved vedligeholdelse af havne.

Landevejsprincippet er således ikke en entydig størrelse. Der findes forskellige måder at ope-

rationalisere landevejsprincippet på, hvilket vil indebære forskelle i det beregnede finansie-

ringsbehov ved indførelsen af et landevejsprincip.

Arbejdsgruppen har foretaget to beregninger baseret på to forskellige beregningsforudsæt-

ninger. Dels et landevejsprincip, hvor prisen for en bil på alle ruter inkluderer overfart af i

gennemsnit 2,5 passager, inkl. føreren. Dels et landevejsprincip, hvor det for alle ruter læg-

ges til grund, at der betales særskilt for bil og særskilt for fører og passagerer.

3.2

Beregningsforudsætninger

Der har ikke tidligere været indsamlet data til beregning af, hvad det samlet vil koste at indfø-

re et landevejsprincip for de små øer og ø-kommunerne. Til brug for denne analyse har ar-

bejdsgruppen indhentet oplysninger fra alle færgeruter, der betjener de små øer og ø-

kommunerne.

Beregninger af omkostningerne ved indførelse af et landevejsprincip er foretaget på bag-

grund af indsamlet data fra de enkelte færgeruter for perioden 2011- 2013 samt oplysninger

fra Danmarks Statistik. De indsamlede data omfatter oplysninger om sejlafstand i km, antallet

af passagerer samt biler, motorcykler, cykler, campingvogne og busser for hver enkelt færge-

rute.

Derudover er der indhentet oplysninger om de enkelte færgeruters omsætning på de forskel-

lige billettyper. I beregningerne anvendes et gennemsnit for hver enkelt færgerute i perioden

2011- 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

Omkostningen – i det følgende benævnt taksten – for at køre 1 km på landevej er baseret på

Transportministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebetjening for Bornholm” fra

juni 2014, og er fastsat på baggrund af oplysninger fra FDM (Forenede Danske Motorejere)

og DTL (Dansk Transport og Logistik).

I Transportministeriets rapport er der ikke fastsat en takst for tohjulede køretøjer. Arbejds-

gruppen har valgt at anvende samme takst for en cykel som for en gående passager, og for

motorcykler, knallerter, m.v. anvendes halvdelen at taksten for en bil.

Øboerne på de små øer har gratis personbefordring via Transportministeriets ø-kortordning.

Derfor er øboernes rejser med færgerne til de små øer trukket ud af de samlede passagertal.

Beregningen af indtægten i den tænkte situation, at et landevejsprincip havde været indført,

foretages for hver enkelt passagertype på følgende måde:

Pris= sejlafstand i km x antal passagertype x takst for pågældende passagertype.

Taksterne, der indgår i beregningerne ses i tabel 3.1.

Tabel 3.1

Billettakster til beregning af et landevejsprincip

Passagerer/køretøjer

Passager til fods eller i bil

Cykler

Personbil

Motorcykler og knallerter m.v.

Campingvogn

Bus

Kr. pr. km (2015-niveau)

1,27

3,62

1,81

3,62

6,11

Anm.: Taksterne bygger på Transportministeriets rapport om ”Rammerne for den fremtidige færgebetje-

ning for Bornholm” fra juni 2014 med arbejdsgruppens tilpasninger.

Kilde: Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet

3.2.1

Forbehold vedr. beregningerne

Der er en række forhold, som arbejdsgruppen ikke har haft mulighed for at medtage i bereg-

ningerne.

Taksten for at køre 1 km på landevejen varierer alt efter, hvilken personbil, lastbil mv. der kø-

res i. Det er ikke muligt i beregningerne og i fastsættelsen af en generel billettakst baseret på

et landevejsprincip at tage hensyn til hvilken bil, der køres i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

Der er i beregningerne ikke taget højde for, at priserne på benzin og diesel ændrer sig over

tid og derfor også påvirker taksten for at køre 1 km på landevej.

En reduktion af billetpriserne antages at have en positiv effekt på antallet af passagerer på

færgeruterne. Alt efter, hvor stor en stigning, der kommer i antallet af passagerer, kan det på

sigt påvirke færgeruternes driftsomkostninger og muligvis udfordre kapaciteten på færgerne.

Det nuværende prisniveau vurderes at være medvirkende til at begrænse efterspørgslen på

færgebilletter, hvilket betyder, at færgerne i et vist omfang har mulighed for at regulere for-

holdet mellem kapacitet og antallet af passagerer og biler.

Den positive effekt ved flere passagerer vil alt andet lige også medføre en stigning i indtæg-

ter, og dette vil alt andet lige reducere tilskudsbehovet ved en evt. realisering af et landevejs-

princip. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at foretage beregninger af priselasticite-

ten.

Der er dog – som en beregningsteknisk illustration – foretaget beregninger af indtjeningen og

det deraf følgende reducerede tilskudsbehov ved en stigning i omsætningen på hhv. 10 og

20 pct. ved indførelse af et landevejsprincip.

Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at indhente oplysninger om omsætningen på

den private rute til Fanø. Selskabet Danske Færger A/S driver ruten til Fanø på kommercielle

vilkår, og ønsker af konkurrencemæssige hensyn ikke at oplyse omsætningen på ruten. Fanø

indgår derfor ikke i beregningerne af tilskud ved en evt. indførelse af et landevejsprincip.

Det har ligeledes heller ikke været muligt for arbejdsgruppen at indhente fuldstændige oplys-

ninger om omsætningen for de statslige ruter til Bornholm og Samsø. Disse ruter besejles af

selskabet Danske Færger A/S efter udbud. Af konkurrencemæssige hensyn ønsker selskabet

ikke at oplyse omsætningen på ruterne.

Oplysningerne om omsætningen for de statslige ruter til Bornholm og Samsø, som indgår i

analysen, stammer fra Transportministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebe-

tjening af Bornholm ” og fra oplysninger fra Transportministeriet vedrørende selskabets for-

ventede omsætning på ruten til Samsø i forbindelse med afgivelse af tilbud på besejling af ru-

ten. På den baggrund indgår de statslige ruter til Bornholm og Samsø ikke i de detaljerede

opgørelser over omsætning på passagerkategorier i analysen.

3.3

Dataforbehold

Arbejdsgruppen har indsamlet oplysninger om ruter til øerne fra samtlige kommuner med

små øer og ø-kommunerne Ærø og Læsø. Derudover er der indhentet oplysninger fra den

private operatør på ruten Orø-Hammer Bakke. Oplysninger vedrørende de statslige ruter til

Bornholm og Samsø stammer fra Transportministeriet. Oplysninger om ruten mellem Hou og

Samsø stammer fra selskabet Danske Færger A/S, som varetog besejlingen af ruten i perio-

den 2011-2013.

For enkelte ruters vedkommende har det ikke været muligt at fremsende data for samtlige år i

perioden 2011-2013. Beregningerne i analysen er foretaget på baggrund af et gennemsnit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

over årene 2011-2013. I de tilfælde, hvor der er opgivet data for ét eller to år er gennemsnit-

tet beregnet ud fra antallet af år, der er opgivet data for. Endvidere er nogle af oplysningerne

indsamlet fra kommunerne skønnede passagertal og omsætning. Arbejdsgruppen har ikke

foretaget yderligere valideringer af kommunernes skøn.

For nogle af ruterne indgår antallet af cykler, knallerter, motorcykler, busser og campingvog-

ne i opgørelsen af biler og i omsætningen af biler. Det betyder, at omsætningen for biler ved

evt. indførelse af et landevejsprincip i disse tilfælde er overvurderet. Det er dog arbejdsgrup-

pens vurdering, at der ikke er tale om et beløb af større betydning.

Enkelte færger er så små, at det ikke er muligt at overføre biler, campingvogne og busser.

For disse ruter er antal og omsætning for disse billetkategorier fastsat til nul i beregningerne.

Den ene rute fra Ærø, ruten Marstal-Rudkøbing, blev nedlagt i 2013. Det er forudsat i bereg-

ningerne, at passagererne på denne rute nu benytter en anden rute mellem Ærø og Fyn,

Ærøskøbing-Svendborg. Data vedrørende ruten Marstal-Rudkøbing er således tillagt ruten

Ærøskøbing – Svendborg.

3.4

Analyse

Det ekstra tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip er beregnet ud fra taksterne

ved kørsel på landevej, jf. tabel 3.1, det gennemsnitlige passagertal fra perioden 2011-2013

og data for færgeruternes omsætning.

Ved en evt. indførelse af et landevejsprincip skal der tages stilling til, hvordan landevejsprin-

cippet skal passes ind i billetstrukturen på færgeruterne.

Idet der kan tages afsæt i forskellige præmisser ved beregningen af omkostningen ved at ind-

føre et landevejsprincip, har arbejdsgruppen valgt at foretage to beregninger på baggrund af

to forskellige præmisser om billetstrukturen på færgeruterne.

Data for ruterne til Bornholm stammer fra Transportministeriets rapport ”Rammerne for den

fremtidige færgebetjening af Bornholm” fra juni 2014. Det er ikke muligt at opdele omsætnin-

gen for ruterne til Bornholm på passagerkategorier.

3.4.1

Beregning med afsæt i billetstruktur med 2,5 passagerer i en bil

I denne beregning tages afsæt i, at der i gennemsnit er 2,5 personer i hver bil, der overføres

med færgerne. Det vil sige en beregning for alle ruter svarende til en operationalisering af et

landevejsprincip, som i Transportministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebe-

tjening af Bornholm”.

Det er meget forskelligt fra rute til rute, hvor mange personer, der i gennemsnit er i en bil,

men arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at indhente oplysninger om, hvor mange per-

soner, der i gennemsnit er i en bil på de enkelte ruter. Det betyder, at en antagelse om, at der

er 2,5 personer i en bil for nogle ruters vedkommende er for højt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

For fire ruters vedkommende betyder beregningsmetoden med 2,5 personer i en bil, at det

samlede passagertal i biler overstiger det samlede faktiske antal passagerer på ruten. I disse

tilfælde er passagertallet for gående passagerer sat til at være nul.

For enkelte ruter er den gennemsnitlige omsætning for nogle af billettyperne allerede lavere

end indtægten ved beregningen efter et landevejsprincip. Det betyder, at de i dag har en la-

vere takst end taksten beregnet ved et landevejsprincip. Det skyldes sandsynligvis, at disse

passagerer, typisk rejsende i bil, rejser på billetter med betydelige rabatter. I beregningen af

tilskudsbehovet ved indførelse af et landevejsprincip er tilskudsbehovet for disse billettyper

på disse ruter fastsat til nul kr.

Det er i beregningen ikke muligt at taget højde for, at øboere på de små øer i dag har gratis

personbefordring. Det skyldes, at der ikke findes oplysninger om, hvorvidt øboerne rejser i bil

eller til fods. Det betyder, at tilskudsbehovet ved antagelsen om at der i gennemsnit er 2,5

personer i en bil i et vist omfang overvurderes. Det har endvidere heller ikke været muligt i

beregningerne at tage højde for at øboerne gratis kan have en cykel med, og at øboeres in-

validebil er gratis.

Tabel 3.2

Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015-

niveau)

Passage-

rer

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

5.462

65.086

70.548

9.825

115.503

125.328

1.002

2.522

3.524

1.117

1.162

780

806

195

244

16.407

185.204

201.611

Biler

Cykler

Motorcyk-

ler, knaller-

ter m.v.

Busser

Camping-

vogne

I alt

Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

Tabel 3.3

Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015-

niveau)

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

15.287

180.589

195.875

1121

4.615

5.735

16.407

185.204

201.611

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forskellen mellem indtægterne ved et landevejsprincip og den omsætning, de enkelte færge-

ruter har ved de gældende billetpriser, svarer til det øgede tilskudsbehov, der vil være ved

indførelse af et landevejsprincip.

Dette tilskud er beregnet i nedenstående tabel 3.4 med udgangspunkt i den gennemsnitlige

omsætning i perioden 2011-2013 for hver enkelt rute og passagerkategori.

Tabel 3.4

Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015-

niveau) inkl. Bornholm

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

37.881

241.104

279.886

686

885

1.571

38.567

241.989

280.556

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Bornholm indgår i tilskuddet for ø-kommuner for

passagerer og biler. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Indførelse af et landevejsprincip, hvor der på alle ruter i gennemsnit medtages 2,5 passage-

rer i hver bil for den takst, som betales for bilen, vil samlet koste knap 280 mio. kr. årligt for

passagerer og biler. Udvides indførelse af landevejsprincippet med 2,5 passagerer i en bil til

også at omfatte cykler, biler, campingvogne og busser er det samlede beløb 281 mio. kr.

En betydelig reduktion af taksterne for at sejle med færgerne for passagerer og biler forven-

tes at give en stigning i antallet af rejsende og dermed i omsætningen. Effekten af lavere tak-

ster formodes at ville variere bl.a. afhængigt af turistpotentialet i forhold til den enkelte ø. Ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

valget har som foran anført ikke haft mulighed for at gå ind i sådanne nærmere beregninger

og vurderinger af priselasticiteten i forhold til de enkelte ruter.

I tabellerne 3.5 og 3.6 er som et beregningsteknisk eksempel foretaget en beregning af til-

skudsbehovet beregnet ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og

en stigning i omsætningen på hhv. 10 og 20 pct.

Tabel 3.5

Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og 10 pct. stigning i

omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

36.353

223.045

259.398

574

423

997

36.962

223.469

260.395

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Tabel 3.6

Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og 20 pct. stigning i

omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

34.824

204.987

239.810

462

-38

424

35.286

204.948

240.234

Øvrige kategorier

Samlet

Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Antages det, at der sker en stigning på 10 pct. i antallet af passagerer og biler samt øvrige

kategorier falder tilskudsbehovet til knap 260 mio. kr. og ved en stigning i omsætningen for

passagerer og biler med 20 pct. vil tilskudsbehovet falde til ca. 240 mio. kr. En stigning på 20

pct. af indtjeningen på de øvrige kategorier vil faktisk medføre, at indtjeningen på disse over-

stige den indtjening, der i gennemsnit var i perioden 2011-2013. Dermed vil der ikke længere

være behov for tilskud på disse kategorier samlet set. Det er beregningsteknisk forudsat, at

stigningen i passagerer og biler kan håndteres indenfor den nuværende kapacitet på færger-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

3.4.2

Beregning med afsæt i billetstruktur med bil eksklusiv personer

i bilen

I denne beregning tages afsæt i, at der på samtlige ruter betales særskilt for biler og særskilt

for fører og passagerer.

Der er i beregningen taget højde for, at øboere på de små øer i dag har gratis personbefor-

dring. Det betyder, at øboerne ikke indgår i beregningen af indtægten ved landevejsprincip-

pet, ligesom de ikke indgår i ruternes omsætning af passagerbilletter. Øboerne har endvidere

gratis befordring af cykler og invalidebiler, hvillet det ikke har været muligt at tage højde for i

beregningerne.

Tabel 3.7

Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen 1.000 kr.

(2015-niveau)

Passage-

rer

Kommuner

med små øer

Ø-kommuner

I alt

10.569

166.390

176.959

9.825

115.503

125.328

813

2.522

3.336

1.117

1.162

780

806

195

243

21.326

286.508

307.834

Biler

Cykler

Motorcyk-

ler, knaller-

ter m.v.

Busser

Camping-

vogne

I alt

Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Tabel 3.8

Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen 1.000 kr.

(2015-niveau)

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

20.394

281.893

302.287

932

4.615

5.546

21.326

286.508

307.834

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

Forskellen mellem indtægterne ved et landevejsprincip og den omsætning, de enkelte færge-

ruter har ved de gældende billetpriser, svarer til det øgede tilskudsbehov, der vil være ved

indførelse af et landevejsprincip.

I nedenstående tabel ses tilskudsbehovet ved indførelse af et landevejsprincip, hvor der sæl-

ges billetter til biler eksklusiv personer i bilen.

Tabel 3.9

Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen 1.000 kr.

(2015-niveau) inkl. Bornholm

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

32.409

147.360

179.769

686

885

1.571

33.095

148.244

181.339

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Bornholm indgår i tilskuddet for ø-kommuner for

passagerer og biler.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Indførelse af et landevejsprincip på færgeruterne til kommuner med små øer og til ø-

kommunerne, eksklusiv Fanø med antagelsen om, at billetter til biler sælges eksklusiv pas-

sagerer i bilen vil samlet koste knap 180 mio. kr. årligt for passagerer og biler. Udvides indfø-

relse af dette landevejsprincip til også at omfatte cykler, biler, campingvogne og busser er det

samlede beløb ca. 181 mio. kr.

Som det fremgår, er det beregnede tilskudsbehov i denne beregning mindre end i den første

beregning, hvor præmissen for beregningen er, at der er 2,5 passagerer i en bil. Årsagen her-

til ligger i det forhold, at der i denne sidste beregning reelt opereres med en højere billetpris i

forhold til de passagerer, der rejser sammen i en bil. Dette kan eksemplificeres ved en be-

regning, hvor der opereres med 2,5 passagerer i bilen. Her vil 1 km færgesejlads for disse

koste 3,62 kr., jf. tabel 3.1. I en beregning, hvor bil og fører og passagerer afregnes særskilt

vil den tilsvarende pris være 6,80 kr.

I tabellerne 3.10 og 3.11 er som et beregningsteknisk eksempel foretaget en beregning af til-

skudsbehovet beregnet ved indførelse af landevejsprincippet, hvor biler beregnes eksklusiv

personer i bilen og en stigning i omsætningen på hhv. 10 og 20 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

Tabel 3.10

Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen og 10 pct.

stigning i omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

30.370

119.171

149.540

593

423

1.016

30.962

119.594

150.556

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Tabel 3.11

Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen og 20 pct.

stigning i omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)

Passagerer og biler

Kommuner

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

I alt

28.330

90.981

119.311

500

-38

461

28.830

90.943

119.773

Øvrige kategorier

I alt

Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Antages det, at der sker en stigning på 10 pct. i omsætningen for passagerer og biler samt

øvrige kategorier falder tilskudsbehovet til 151 mio. kr. og ved en stigning i antallet af passa-

gerer og biler med 20 pct. vil tilskudsbehovet falde til 120 mio. kr. En stigning på 20 pct. af

indtjeningen på de øvrige kategorier vil medføre, at indtjeningen på disse overstiger den ind-

tjening, der i gennemsnit var i perioden 2011-2013. Dermed vil der ikke længere være behov

for tilskud på disse kategorier samlet set. Det er beregningsteknisk forudsat, at stigningen i

passagerer og biler kan håndteres indenfor den nuværende kapacitet på færgerne.

3.5

Udfordringer ved implementering af et

landevejsprincip

Indførelse af et landevejsprincip kan have en positiv effekt på de små øer og ø-kommunerne.

Men der er også udfordringer, som vil blive diskuteret i dette afsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

3.5.1

Kapacitet

Arbejdsgruppen har som foran anført ikke haft mulighed for at gå nærmere ind i analyser af

priselasticiteten på de enkelte ruter. Det må formodes, at en markant nedsættelse af færge-

taksterne i varierende omfang vil påvirke størrelsen af trafikken på de enkelte ruter.

I Skotland er der gennemført et pilotforsøg over fire år med indførelse af et landevejsprincip

på enkelte færgeruter. Forsøget viste, at der skete en stigning i både gående passagerer og i

antallet af rejsende i bil. Stigningen i biler var mest markant med en stigning på 50 pct. mere

end stigningen af gående passagerer. Det tyder på, at rejsende i bil er mere tilbøjelige til at

ændre adfærd, end passagerer til fods, når det gælder ændringer i færgetakster. Stigningen i

antallet af passagerer og biler skete særligt i perioder med høj belastning i forvejen og ikke

jævnt ud over året. Dette gav særligt for biltrafikken problemer i forhold til at kunne håndtere

spidsbelastningen.

Pilotforsøget i Skotland havde også en positiv indflydelse på turismen til øerne. Selvom det

også har forlænget turisthøjsæsonen en smule, kommer langt størstedelen af turisterne fort-

sat i højsæsonen.

Konklusionerne i det skotske forsøg peger også på, at indførelse af et landevejsprincip har en

afsmittende effekt på ikke-turistrelateret erhverv på øerne og øboernes rejsevaner i form af

flere rejser til fastlandet i fritiden.

Stigningen i antallet af biler og turister har også en negativ effekt, idet det i der skotske un-

dersøgelse peges på, at stigningen af biler og turister i højsæsonen og i perioder, hvor der i

forvejen er høj belastning har medført gener for øboerne, der er afhængige af færgen til at

pendle til arbejde, få leveret varer til butikker på øerne m.v.

Indførelse af et landevejsprincip vil sandsynligvis også i Danmark medføre stigende trafik på

færgeruterne, som i sidste ende vil udfordre kapaciteten. Særligt vil dette gøre sig gældende i

højsæsonen. Det skal derfor understreges, at arbejdsgruppens skøn over udgifterne til indfø-

relse af et landevejsprincip ikke indbefatter evt. investerings- og driftsudgifter til øget færge-

kapacitet.

Kapacitetsproblemer kan evt. imødekommes ved hjælp af differentierede priser, således at

priserne sættes op i spidbelastningsperioder for dermed at flytte noget af trafikken til andre

tidspunkter.

Kapacitetsproblemer kan muligvis også imødekommes ved, at der indsættes flere afgange på

de enkelte ruter. Det vil muligvis betyde, at flere passagerer kan sejles til og fra øerne, men

det vil samtidig øge omkostningerne til færgedriften. Der er ikke foretaget analyser af, hvilken

indflydelse indsættelse af ekstra afgange vil have for antallet af passagerer, driftsudgifter og

øvrige omkostninger ved færgedriften i form af udgifter til personale og drivmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

3.5.2

Billige billetter og administrationsomkostninger

Nedsættelse af priserne for at sejle med færgerne til en takst, der svarer til, hvad det koster

at køre en tilsvarende strækning på landevejen vil, som det ses i tabel 6.1, betyde, at en pas-

sagerbillet for flere ruters vedkommende vil koste under 1 kr. Omkostningen ved at opkræve

meget lave billettakster vil sandsynligvis overstige billetindtægten. Det vil således være en

udgift for færgeruten at opkræve billettaksten.

Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis omkostningerne ved at administrere billetsalget og ud-

skrive billetter overstiger indtægten for billetsalget. En løsning på dette problem kan være at

indføre en minimumstakst.

3.5.3

Øremærket tilskud til nedsættelse af taksterne

Det nuværende statslige tilskud til kommuner med små øer og ø-kommunerne er et generelt

tilskud, som således ikke er øremærket specifikt til færgedriften, men tilskuddene er dog som

tidligere anført væsentligt begrundet i udgifterne til færgedriften. For de statslige ruters ved-

kommende er der indgået kontrakter for en periode over en længere årrække, hvori det stats-

lige tilskud er fastsat.

Indførelse af et landevejsprincip må antages at indebære, at det nye statslige tilskud vil skulle

øremærkes til kommunernes udgifter til færgedrift. For de statslige ruters vedkommende

kræver indførelse af et landevejsprincip indgåelse af tillæg til de eksisterende kontrakter om

færgebetjeningen.

De nuværende § 20 og § 21 tilskud kan principielt videreføres uændret som generelle tilskud.

Kommuner med små øer og ø-kommuner har anvendt de generelle tilskud forskelligt i forhold

til færgedriften. Tilskudsbehovet i forhold til den enkelte kommune ved en evt. indførelse af et

landevejsprincip vil i et vist omfang være påvirket heraf.

Endvidere kræver indførelse af et landevejsprincip, at der lovgives om fastsættelsen af fær-

getaksterne, også for de ruter, der drives af private aktører.

Der vil skulle tages nærmere stilling til, hvorledes de statslige tilskud mest hensigtsmæssigt

beregnes og udbetales. Der skal i den forbindelse findes en løsning, hvor der er en fornuftig

balance mellem hensynet til at sikre kommunerne en budgetmæssig sikkerhed og på den

anden side også sikre incitamenter til en løbende effektivisering af færgedriften.

3.5.4

Effektivisering af færgedriften

Med den nuværende finansiering af færgedriften, hvor kommunerne selv prioriterer midler til

færgedriften, er der et økonomisk incitament til at drive færgerne på den mest effektive måde.

Det økonomiske incitament for kommunerne understøttes også af, at det statslige tilskud til

kommuner med små øer og til ø-kommuner er et generelt tilskud, som kommunen kan dispo-

nere frit over. Effektiviseringer på færgedriften kan således frigøre midler til varetagelse af de

øvrige særlige udgifter, der er forbundet med at yde den kommunale service på øerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

Lægges det i en evt. indførelse af et landevejsprincip til grund, at der fortsat skal være en

kommunal egenfinansiering og en uændret videreførelse af de nuværende generelle statslige

tilskud, vil der fortsat være et vist økonomisk incitament til løbende at effektivisere færgedrif-

ten.

En evt. indførelse af et landevejsprincip vil imidlertid betyde, at priserne på billetterne bliver

fastlagt centralt og staten vil – udover de nuværende generelle tilskud – udbetale et øremær-

ket tilskud til færgedriften til dækning af de reducerede billetindtægter.

Med henblik på yderligere at understøtte effektiviseringer af driften kan det ved en nærmere

udformning af en ordning med et landevejsprincip overvejes at indarbejde et effektivitetskrav i

forbindelse med fastlæggelsen af det årlige statslige øremærkede tilskud.

Ordningen kan i givet fald udformes som et øremærket tilskud, der fastlægges med et pas-

sende antal års mellemrum. Med andre ord skal der ikke være tale om en refusionsordning,

hvor staten betaler en til en for forøgelsen af passagerer o.a.

Der ligger således en udfordring i at udforme en ordning, der til stadighed kan sikre en effek-

tiv færgedrift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Landevejsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Nyt kapitel

Ø-kortordning

På færgeruterne til 26 småøer giver den såkaldte ø-kortordning adgang til gra-

tis person, cykel og invalidebil–transport for øboere. Det er blevet afdækket, at

der ikke foreligger de nødvendige data til brug for beregninger af, hvad det vil

koste at udvide ordningen til ø-kommunerne.

Den statslige ø-kortordning blev vedtaget som en del af en politisk aftale fra 1998 (Pinsepak-

ken) mellem den daværende S-R regering, SF og Enhedslisten. Ø-kortordningen har til for-

mål at sikre gratis person-, cykel-, og invalidebil-transport med færge til og fra 26 småøer for

borgere med folkeregisteradresse på de pågældende øer. Ordningen, der trådte i kraft den 1.

januar 2001, er bl.a. begrundet i nødvendigheden af øboernes transport til fastlandet i forbin-

delse med brug af offentlig service som fx hospitaler, læge, skole, børnepasning m.v. Derud-

over er der i kommunerne en række ordninger omkring ø-kort. Disse er uafhængige af den

statslige ordning.

Den daværende Færdselsstyrelse under Transportministeriet administrerede i første omgang

ordningen og indgik den 2. november 2000 en udmøntningsaftale med Amtsrådsforeningen

og Kommunernes Landsforening. Administrationen af udbetalingerne varetages nu af Trafik-

styrelsen under Transportministeriet.

Ved aftalernes indgåelse blev der fastsat en foreløbig kompensation for det indtægtstab, som

de pågældende kommuner og amter blev pådraget i forbindelse med den gratis befordring,

som aftalen indebærer. Endvidere blev der gennemført en registrering for hele 2001 af antal

gratis overførte passagerer og indtægtstabet, som ordningen medførte. På grundlag heraf

blev der foretaget en efterregulering af kompensationen for hver enkelt kompensationsmod-

tager. For efterfølgende år er der foretaget en årlig pris- og lønregulering på finansloven.

De trafikansvarlige myndigheders indtægtstab i forbindelse med indførelsen af ordningen

blev kompenseret af staten med 5.119.058 kr. i 2000-priser. Dette beløb reguleres kun med

den statslige pris- og lønregulering. I 2015 er der afsat 8,9 mio. kr. på § 28.53.01.40. Takst-

nedsættelse i den kollektive trafik – Gratis færgetransport for beboere på små øer.

Tabel 4.1 viser fordelingen af midlerne fra ø-kortordningen på de enkelte kommuner og ruter

for 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Ø-kortordning

Tabel 4.1

Fordeling af ø-kortordningen 2014

Kommune

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Hedensted

Skive

Aalborg

I alt

Færgerute

Orø-Holbæk

Nekselø-Havnsø

Sejerø-Havnsø

Omø-Stigsnæs

Agersø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø/Avernakø-Fåborg

Bjørnø-Fåborg

Skarø/Drejø-Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenå

Tunø-Hou

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Kompensation i 2014 (kr.)

1.350.000

32.324

492.808

320.960

581.156

52.912

1.118.164

488.160

114.056

718.220

139.836

420.652

18.220

657.984

1.456

98.772

88.520

269.212

423.340

602.984

134.308

275.620

335.780

64.556

8.800.000

Kilde: Transportministeriet

Den statslige Ø-kortordning gælder udelukkende for beboere på 26 små øer og ikke for ø-

kommunerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Ø-kortordning

Der har fra ø-kommunernes side, særligt Ærø, Samsø og Læsø Kommuner været et ønske

om at udvide den statslige ø-kortordning til også at omfatte ø-kommunerne. Som tidligere

nævnt indgik ønsket om en ø-kortordning i rapporten ”Betalingsringen Ærø, Samsø og

Læsø”, som de tre kommuner udarbejdede i 2013. I denne rapport er det estimeret, at om-

kostningerne ved at lade øboerne sejle gratis udgør 35,5 mio. kr., inkl. overfart af personbiler.

Da denne omkostningsberegning inkluderer personbiler, kan den således ikke umiddelbart

indgå i en analyse af, hvad det koster at udvide den nuværende statslige ø-kortordning, som

til forskel herfra alene omfatter passagerbefordring mv.

Arbejdsgruppen har forsøgt at indhente oplysninger fra ø-kommuner om antallet af øboere,

der rejser med færgerne til brug for en beregning af, hvad et vil koste at indføre ø-

kortordningen for ø-kommunerne.

Dette har imidlertid ikke været muligt, idet der på ruterne ikke foretages en særskilt registre-

ring af, hvorvidt de rejsende har bopæl på øen. Der vil altså være behov for en ny dataregi-

strering – evt. i form af stikprøver – som det indenfor de tidsmæssige rammer for arbejds-

gruppens arbejde ikke har været muligt at gennemføre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Ø-kortordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Tilskud og finansiering

I dette kapitel kigges der nærmere på eksisterende tilskud og spørgsmålet om

finansiering.

En indførelse af et landevejsprincip vil samlet set – alt efter hvilken beregningsmetode, der

tages udgangspunkt i – koste i størrelsesordenen mellem 181 mio. kr. og 281 mio. kr. (eks-

klusiv Fanø), jf. kapitel 3.

Arbejdsgruppen har – jf. kapitel 4 – ikke kunnet beregne omkostningerne ved en evt. udvidel-

se af ø-kort ordningen til ø-kommunerne, idet de nødvendige data ikke foreligger.

5.1

Eksisterende tilskudsordninger

Med kommunalreformen i 2007 blev færgebetjeningen af de danske småøer et kommunalt

anliggende. Kommuner med små øer modtager årligt et generelt tilskud – også kaldet ø-

tilskuddet – fra staten til at løse denne opgave. Tilskuddet ydes i medfør af § 20 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og udgør sammenlagt 108 mio. kr. i

2015.

Tilskuddet til kommuner med små øer ydes som et generelt tilskud, men er begrundet i de

særlige udgifter, der er forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kom-

munen, herunder særligt færgedriften.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at det årlige tilskud til kommuner med små øer blev for-

højet med 15 mio. kr. med virkning fra 2014 som led i en aftale fra 2012 mellem regeringen

og Enhedslisten om justering af udligningssystemet. Der blev afsat 2 mio. kr. af det forhøjede

beløb til etablering af et færgesekretariat, mens det blev forudsat, at den resterende forhøjel-

se på 13 mio. kr. kunne bruges til finansiering af fx gratis godstransport og gratis person-

transport i turistydersæsonen.

Endvidere ydes årligt et generelt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består

af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune. Tilskuddet ydes i medfør af §

21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Det samlede tilskud i 2015

til Læsø, Samsø og Ærø udgør 80,1 mio. kr., der bl.a. fordeles forholdsmæssigt på baggrund

af antal passagerer, transport af gods og sejldistance på de færgeruter, der betjener de tre

øer. Tilskuddet til Bornholm udgør 45,9 mio. kr. for 2015 og er opbygget bl.a. ved tidligere

overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Tilskud og finansiering

De statslige tilskud efter § 20 og § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner gives som generelle tilskud, hvilket betyder, at kommunerne selv kan tilrettelægge

færgedriften og den kommunale service i øvrigt efter de lokale ønsker og prioriteringer.

Herudover er der afsat 210 mio. kr. årligt til den samfundsbegrundede færgebetjening af

Bornholm. Derudover er der i 2015 afsat 26 mio. kr. til den samfundsbegrundede færgebetje-

ning af Samsø på ruten Samsø-Kalundborg.

Endelig blev der – for så vidt angår godstransport – i forbindelse med Vækstpakken fra juni

2014 afsat en ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 til nedsættelse af

færgetakster for godstransport. Størstedelen af midlerne vil blive brugt på en 80 pct. nedsæt-

telse af færgetaksterne for gods, eksklusiv vareafgift. På de ruter, hvor der i taksten for gods

er indeholdt en vareafgift, vil den samlede takst, der betales i billetlugen blive reduceret med

ca. 60 pct., da der ikke kan ydes tilskud til nedsættelse af vareafgiften. Anvendelse af de

overskydende midler skal forhandles med forligspartierne bag godsinitiativet.

5.2

Arbejdsgruppens analyse

Arbejdsgruppens analyse af muligheder for at sikre bedre og billigere transport til og fra dan-

ske ø-kommuner og små øer for biler og personer er baseret på konkrete beregninger af,

hvad det koster at indføre et landevejsprincip med udgangspunkt i to forskellige beregnings-

forudsætninger for et landevejsprincip.

En indførelse af et landevejsprincip vil medføre et finansieringsbehov på i størrelsesordenen

mellem 181 mio. kr. og 281 mio. kr. årligt (eksklusiv Fanø).

En evt. indførelse af et landevejsprincip, vil for de ikke statslige ruter kunne ske gennem et

tilskud til kommuner med små øer samt til Læsø, Ærø, Samsø (kommunal rute) og Fanø

Kommuner. Da trafikken på de statslige ruter udføres i henhold til kontrakter indgået ved ud-

bud, gælder der i dag faste vilkår for billettyper og billetpriser. Det sætter nogle begrænsnin-

ger for hvilke ændringer, der kan laves til kontrakten indenfor den enkelte kontraktperiode. Af-

taleretligt er det ikke muligt uden videre at kræve en ændring af billetstrukturen, og udbuds-

retligt vil der være grænser for, hvor store ændringerne må være i eksisterende kontrakter.

Derimod vil reducerede færgetakster kunne indarbejdes i kommende kontrakter som krav i

forbindelse med udbud.

Arbejdsgruppen har videre søgt at belyse, hvad det vil koste at udvide ø-kort ordningen til

beboerne på ø-kommunerne, men har måttet konstatere, at det ikke er muligt at fremskaffe

de nødvendige data til brug for en sådan.

Endelig indgår det i kommissoriet, at arbejdsgruppen skal se på mulige finansieringsmodeller.

Set i lyset af størrelsesordenen af den beregnede omkostning ved at indføre et landevejs-

princip, konstaterer arbejdsgruppen, at en evt. indførelse af et landsvejsprincip kun kan ske,

såfremt der politisk prioriteres midler hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Tilskud og finansiering

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at borgmestrene fra ø-kommunerne som nævnt frem-

førte et ønske om nogle samfundsøkonomiske beregninger over indtægter og udgifter ved en

indførelse af et landevejsprincip. Dette har imidlertid ligget uden for arbejdsgruppens kom-

missorium. Arbejdsgruppen har noteret, at der på mødet med borgmestrene fra de fem ø-

kommuner blev givet udtryk for, at ø-kommunerne prioriterer et landevejsprincip højere end

en ø-kortordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Tilskud og finansiering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Bilag

I dette kapitel vises de indberettede data fra kommuner og færgeselskaber til

brug for analysen.

I nedenstående tabeller er vist indberetningerne fra kommuner og operatører vedrørende an-

tal af passager fordelt på billettyper samt omsætningen for disse billettyper. Derudover vises

tabeller med beregninger for hver enkelt færgerute for omsætning og tilskudsbehov ved de

forskellige præmisser for beregninger af et landevejsprincip.

I de tilfælde, hvor der ikke er opgivet data er der angivet ”-” i tabellerne. I tilfælde, hvor be-

regningerne viser et negativt tilskudsbehov er tilskudsbehovet fastsat til nul og angives med

værdien ”0”.

I de tilfælde, hvor tilskudsbeløbet er under 1.000 kr. angives værdien ”0” idet beregningerne

vises i hele tal, uden decimaler.

For Langeland Kommunes rute til Strynø gælder, at arbejdsgruppen har fået oplyst data for

2014. Det skyldes, at ruten indtil efteråret 2013 blev besejlet af en privat operatør på vegne af

Langeland Kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.1

Billetpriser ved indførelse af et landevejsprincip ved salg af enkeltbilletter i kr. ved anvendelse af

taksterne i tabel 3.1. (2015-niveau)

Sejlaf- Passage-

stand i

rer

Kommune Færgerute

Kalundborg Havnsø-Sejerø

Kalundborg Havnsø-Nekselø

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Orø-Holbæk

Orø-Hammer Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

24,13

5,08

7,62

0,89

3,56

14,10

3,81

17,78

8,26

8,64

4,45

13,97

9,53

19,05

25,40

1,65

3,18

21,59

1,27

0,38

68,78

14,48

21,72

2,53

10,14

40,18

10,86

50,68

23,53

24,62

12,67

39,82

27,15

54,30

72,40

4,71

9,05

61,54

3,62

1,09

24,13

5,08

7,62

0,89

3,56

14,10

3,81

17,78

8,26

8,64

4,45

13,97

9,53

19,05

25,40

1,65

3,18

21,59

1,27

0,38

66,29

16,51

0,89

0,64

10,80

28,58

22,35

34,39

7,24

10,86

1,27

5,07

20,09

5,43

25,34

11,77

12,31

6,34

19,91

13,58

27,15

36,20

2,35

4,53

30,77

1,81

0,54

94,48

23,53

1,27

0,91

15,39

40,73

31,86

116,09

24,44

36,66

4,28

17,11

67,82

18,33

85,54

39,72

41,55

21,39

67,21

45,83

91,65

122,20

7,94

15,28

103,87

6,11

1,83

318,94

79,43

4,28

3,06

51,94

137,48

107,54

68,78

14,48

21,72

2,53

10,14

40,18

10,86

50,68

23,53

24,62

12,67

39,82

27,15

54,30

72,40

4,71

9,05

61,54

3,62

1,09

188,96

47,06

2,53

1,81

30,77

81,45

63,71

Biler

Cykler

Motor-

cykler,

knallerter

m.v.

Busser

Cam-

pingvog-

Svendborg Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Hedensted Hjarnø-Snaptun

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

66,29 188,96

16,51

0,89

0,64

10,80

28,58

22,35

47,06

2,53

1,81

30,77

81,45

63,71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

Søby-Fynshav

Læsø-Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

170

24,26

69,14

24,26

35,18

26,04

51,94

88,90

34,57

50,14

37,11

74,03

126,70

307,70

116,70

169,25

125,26

249,90

427,70

1.038,70

69,14

100,27

74,21

148,06

253,40

615,40

35,18 100,27

26,04

74,21

51,94 148,06

88,90 253,40

215,90 615,40 215,90

Anm.: Beregnet jf. taksterne i tabel 3.1.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.2

Indtægt ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015–niveau)

Passage-

rer

Biler

Cykler

Motor- Busser Camping-

cykler,

vogne

knallerter

m.v.

I alt

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Hjarnø-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

147

281

227

444

111

486

302

382

311

110

1.532

743

102

1.539

120

122

2.106

496

515

153

286

869

904

416

619

405

723

200

1.023

119

269

543

9.659

1.146

1.649

123

138

197

194

336

2.336

918

525

387

742

878

945

418

209

1.261

798

223

1.168

269

1.389

115

131

1.995

778

661

55 11.714

1.330

1.887

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Læsø

Samsø

Bornholm

I alt

Læsø-Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

3.166

2.276

2.271

6.605

8.833

6.333

278

238

186

443

931

3.524

633

180

1.162

583

806

53 10.156

- 11.484

8.932

50.098 73.264

5.494

8.014

- 125.020

- 14.680

244 201.611

70.548 125.328

Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.3

Øget tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr.

(2015–niveau)

Passage-

rer

Biler

Cykler

Motor-

cykler,

knallerter

m.v.

Busser

Camping-

vogne

I alt

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-Snaptun

Hjarnø-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

2.924

449

4.482

509

352

1.604

868

510

528

222

1.773

814

935

1.287

196

1.506

671

2.503

1.567

947

417

27.883

3.117

227

127

3.654

1.035

869

713

683

356

690

133

464

1.583

256

185

1.454

4.564

972

3.203

500

210

8.249

1.601

1.143

2.354

886

516

528

237

2.495

1.171

953

2.015

333

1.528

1.135

1.803

2.789

1.761

2.463

514

85 32.553

4.113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

I alt

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-Kalundborg

Rønne-Ystad og

Rønne-Køge

4.031

13.825

1.212

2.751

262

143

267

543

5.290

311 17.017

- 25.101

- 10.057

- 147.857

623 280.556

4.364 20.470

1.378

8.680

79.886 51.242

Anm.: For nogle ruter er omsætningen for motorcykler, campingvogne og busser en del af omsætningen for

biler og indgår således i tilskudsberegningen for biler.

Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.4

Indtægt ved indførelse af et landevejsprincip med hvor bil er ekskl. personer i bilen i 1.000 kr. (2015–

niveau)

Passage-

rer

Biler

Cykler

Motor-

cykler,

knallerter

m.v.

Busser

Camping-

vogne

I alt

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-Snaptun

Hjarnø-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

1.223

290

285

581

439

686

282

150

615

657

737

139

1.209

1.547

758

577

10.011

1.125

2.106

496

515

153

286

869

904

416

619

405

723

200

1.023

119

269

543

9.659

1.146

123

138

194

336

3.411

927

612

445

879

1.318

1.612

701

248

1.389

1.161

1.523

349

2.287

179

2.010

793

1.137

102

55 20.186

2.335

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

I alt

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne -Køge

1.569

8.959

10.023

7.826

1.649

6.605

8.833

6.333

278

238

186

443

931

3.336

633

180

1.162

583

806

3.334

53 15.949

- 19.231

59 14.486

- 189.278

- 21.709

243 307.834

114.355 73.264

12.522

8.014

176.959 125.328

Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.5

Øget tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor bil er ekskl. personer i bilen i 1.000 kr.

(2015–niveau)

Passage-

rer

Biler

Cykler

Motor-

cykler,

knallerter

m.v.

Busser

Camping-

vogne

I alt

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-Snaptun

Hjarnø-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

1.849

457

4.229

452

215

1.016

201

190

489

261

1.644

459

581

1.207

187

609

717

2.488

1.552

471

390

19.411

2.112

227

127

3.654

1.035

869

713

683

356

690

133

464

1.583

256

185

1.454

4.564

972

2.128

508

202

7.997

1.543

1.106

1.766

219

196

489

276

2.366

816

598

1.935

324

631

1.182

1.741

2.774

1.747

1.987

486

85 24.081

3.108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

I alt

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-Kalundborg

Rønne-Ystad og

Rønne-Køge

2.584

8.032

1.212

2.751

262

143

267

543

3.843

311 11.223

- 20.737

8.680

0 20.470

8.680

- 76.571

623 181.339

51.955 51.242

Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrunding

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.6

Indberetninger af antal passagerer og omsætning i 1.000 kr. af billetter til passagerer (2015-niveau)

Passage-

rer

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-

Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

Bakke

Agersø-

Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-

Kragenæs

Femø-

Kragenæs

Askø-

Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-

Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-

Rudkøbing

Hjortø-

Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-

Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Hjarnø-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

2011

302

102

159

139

237

721

Passage-

rer

2012

321

105

162

138

234

718

Passage-

rer

2013

346

162

149

243

511

Omsæt-

ning

2011

3.381

571

342

4.113

688

854

1.282

791

353

622

236

2.406

1.277

221

1.831

854

4.201

2.374

159

Omsæt-

ning

2012

3.030

498

313

4.259

765

761

1.561

924

524

648

273

2.146

1.235

201

1.841

774

3.949

2.272

1.334

Omsæt-

ning

2013

2.804

536

382

4.579

758

773

1.521

947

541

646

309

2.226

1.116

1.317

1.528

200

1.782

828

3.956

2.283

1.652

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Aalborg

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

Egholm-

Aalborg

Birkholm-

Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-

Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

113

293

263

385

155

1.261

304

253

387

149

1.310

111

454

248

383

148

1.288

397

29.091

5.107

4.137

17.078

6.467

432

28.938

2.365

4.107

16.850

7.308

498

30.236

2.240

4.216

17.045

6.147

3.500

Anm.: For Svendborg Kommunes rute Svendborg -Hjortø er oplyst data for 2014. Det er estimeret, at 300

af de rejsende er øboere.

For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.7

Indberetninger af antal biler og omsætning i 1.000 kr. af billetter til biler (2015-niveau)

Biler

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-Snaptun

Hjarnø-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

2011

29.984

625

24.314

192.200

15.429

7.236

79.422

17.769

17.716

3.227

15.422

175

9.000

43.048

1.196

16.952

422

109.712

1.339

434

216.001

27.212

116.126

28.431

23.025

Biler

2012

30.315

447

21.497

201.876

15.447

7.249

82.503

18.844

16.491

3.276

14.763

175

11.000

41.220

1.015

17.188

420

107.802

1.492

372

214.632

27.864

121.459

13.936

24.738

Biler

2013

31.566

556

22.697

215.741

14.386

6.899

78.223

16.916

18.859

3.339

16.432

14.902

175

9.962

43.106

1.021

15.748

434

111.486

1.439

408

212.036

26.932

118.194

11.580

23.807

Omsæt-

ning

2011

2.453

613

3.967

1.146

1.140

1.741

494

1.317

552

913

149

641

517

1.708

497

210

2.882

117

13.214

3.235

2.620

Omsæt-

ning

2012

2.367

604

4.147

1.231

1.199

1.524

497

128

1.231

603

840

140

657

475

1.668

532

196

1.147

136

13.902

1.595

2.832

Omsæt-

ning

2013

2.180

651

4.393

1.186

1.128

1.482

464

141

1.357

760

451

916

140

640

472

1.730

546

205

1.961

175

15.556

1.524

3.133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Læsø

Samsø

Bornholm

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-

Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

66.658

119.383

43.893

282.591

12.441

66.157

119.513

42.147

292.246

13.237

64.793

118.177

42.285

292.529

13.388

9.401

28.317

9.358

29.689

9.308

29.903

14.400

Anm.: For Samsø ruten Hou Samsø bemærkes, at bilproduktet på overfarten inkluderer som standard 5

passagerer i prisen. Dog har de fastboende haft et særligt rabatteret produkt med bil inkl. fører. I de

tilfælde, hvor man som fastboende har haft medpassagerer i bilen, har man betalt ekstra billetter for

disse. Denne omsætning er registreret som passageromsætning og er oplyst herunder.

For Svendborg Kommunes rute Svendborg -Hjortø er oplyst data for 2014.

For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.8

Indberetninger af antal cykler og omsætning i 1.000 kr. af billetter til cykler (2015-niveau)

Cykler

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Aalborg

Ærø

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

Bakke

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Hjortø-Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-Snaptun

Hjarnø-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

Egholm-Aalborg

Birkholm-Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

2011

2.794

16.111

3.273

1.169

648

1.997

1.100

10.146

1.566

3.996

102

2.024

2.100

5.792

3.300

1.720

12.266

2.858

2.918

Cykler

2012

2.250

15.775

3.605

1.269

660

1.836

758

318

1.544

1.142

9.420

1.151

3.946

157

2.278

2.100

5.488

2.526

366

11.944

980

3.002

Cykler

2013

3.082

16.590

4.807

1.311

482

1.903

906

1.762

1.073

10.102

10.325

4.202

4.852

138

2.224

3.000

6.670

2.939

854

11.070

1.566

2.832

Omsæt-

ning

2011

258

183

Omsæt-

ning

2012

194

181

Omsæt-

ning

2013

101

122

219

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Læsø

Samsø

Bornholm

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-

Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

8.652

8.593

3.811

4.877

4.412

7.680

9.087

3.422

4.662

4.499

7.368

9.693

3.500

5.417

4.022

206

197

235

Anm.: For Lolland Kommune indgår også omsætningen for knallerter.

For Skive Kommunes rute Fur-Branden er oplyst, at cykler er gratis.

For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014. For Samsø ruten Hou

Samsø gælder, at omsætning for cykler indgår sammen med bilindtægter og kan således ikke udledes

herfra. Der er derfor ikke udfyldt noget i denne kategori.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.9

Indberetninger af antal motorcykler, knallerter m.v. og omsætning i 1000 kr. af billetter til antal mo-

torcykler, knallerter m.v. (2015-niveau)

Motorcyk- Motorcyk- Motorcyk-

ler, knal- ler, knal- ler, knal-

lerter m.v. lerter m.v. lerter m.v.

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-

Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

Bakke

Agersø-

Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-

Kragenæs

Femø-

Kragenæs

Askø-

Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-

Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-

Rudkøbing

Hjortø-

Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-

Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Hjarnø-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

2011

296

1.270

1.167

216

108

144

194

2012

176

1.751

840

236

100

166

162

136

2013

358

1.350

819

221

108

104

238

102

Omsæt-

ning

2011

Omsæt-

ning

2012

Omsæt-

ning

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Skive

Aalborg

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

Fur-Branden

Egholm-

Aalborg

Birkholm-

Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-

Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

1.443

2.272

632

530

610

2.727

1.067

5.064

610

1.432

148

2.526

164

586

546

2.113

731

4.751

533

1.558

148

1.788

300

622

571

2.348

842

5.177

614

100

Anm.: For Lolland Kommune indgår kun motorcykler, da knallerter indgår under omsætningen for cykler.

For Samsø ruten Hou Samsø gælder, at omsætning for motorcykler og knallerter indgår sammen

med bilindtægter og kan således ikke udledes herfra.

For Svendborg Kommunes rute Svendborg -Hjortø er oplyst data for 2014.

For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.

For Norddjurs Kommunes rute Anholt-Grenaa indgår omsætningen for motorcykler, knallerter mv.

i omsætningen for biler.

For Ærø-ruterne er der i beregningerne anvendt omsætningstallene for 2013. For 2011 og 2012 er

der taget højde for prisstigningerne samt udsvingene i overførselstallene.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.10

Indberetninger af antal busser og omsætning i 1.000 kr. af billetter til busser (2015-niveau)

Busser

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Skive

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-

Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

Bakke

Agersø-

Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-

Kragenæs

Femø-

Kragenæs

Askø-

Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-

Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-

Rudkøbing

Hjortø-

Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-

Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Hjarnø-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Fur-Branden

2011

373

5.090

449

Busser

2012

552

4.954

472

Busser

2013

611

4.822

3.701

Omsæt-

ning

2011

Omsæt-

ning

2012

Omsæt-

ning

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Aalborg

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

Egholm-

Aalborg

Birkholm-

Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-

Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

242

159

331

1.337

276

158

421

1.480

262

146

414

1.271

105

408

434

Anm.: For Kalundborg ruten Havnsø Sejerø bemærkes, at omsætningen for busser ikke kan opgøres, da det

ikke registreres særskilt og da prisen er afhængig af bussens længde.

For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.

For Hedensted Kommunes rute Hjarnø Snaptun indgår antal samt omsætning vedr. busser i opgø-

relsen af biler.

For Norddjurs Kommunes rute Anholt-Grenaa indgår antal samt omsætning vedr. busser i opgørel-

sen af biler.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Tabel 6.11

Indberetninger af antal campingvogne og omsætning i 1.000 kr. af billetter til campingvogne (2015-

niveau)

Camping- Camping- Camping-

vogne

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Færgerute

Havnsø-Sejerø

Havnsø-

Nekselø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

Bakke

Agersø-

Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Fejø-

Kragenæs

Femø-

Kragenæs

Askø-

Bandholm

Baagø-Assens

Bjørnø-

Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-

Rudkøbing

Hjortø-

Svendborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Aarø-

Aarøsund

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Hjarnø-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

2011

1.013

354

442

308

2012

1.268

358

430

210

2013

1.133

324

556

240

Omsæt-

ning

2011

Omsæt-

ning

2012

Omsæt-

ning

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

Skive

Aalborg

Ærø

Læsø

Samsø

Bornholm

Fur-Branden

Egholm-

Aalborg

Birkholm-

Marstal

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Søby-Fynshav

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Samsø-

Kalundborg

Rønne-Ystad

Rønne-Køge

4.217

611

184

253

581

345

4.324

723

329

493

367

1.431

674

114

298

502

491

126

405

150

330

141

357

Anm.: For Hedensted Kommunes rute Hjarnø Snaptun indgår opgørelsen af campingvogne sammen med

opgørelsen af biler.

For Norddjurs Kommunes rute Anholt-Grenaa indgår omsætningen for campingvogne i omsætnin-

gen for biler.

For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014

For Ærø-ruterne er der i beregningerne anvendt omsætningstallene for 2013. For 2011 og 2012 er

der taget højde for prisstigningerne samt udsvingene i overførselstallene.

For Læsø Kommune gælder, at der ikke er campingvognsbilletter, kun billetter til påhæng. Det er ik-

ke muligt at se, hvor mange af påhæng der er campingvogne og hvor mange der er små trailere på

personbiler. Der er opgivet alle påhæng over 4 meter.

For Samsø ruten Hou-Samsø bemærkes, at bilproduktet på overfarten sælges enten med eller uden

campingvogn. Rederiet opgør således ikke den specifikke omsætning fra campingvogne. Der er der-

for ikke udfyldt noget i denne kolonne.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Bilag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Nyt kapitel

Litteraturliste

Her findes de rapporter mv., der er henvist til i analysen.

”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” af Anne Kaag Andersen m.fl., AKF forla-

get, december 2003

”Betalingsringen. Ærø, Læsø og Samsø” af Jess Jessen-Klixbüll, juni 2013:

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/kou/bilag/124/1260904.pdf

”Rammerne for den fremtidige færgebetjening af Bornholm”, Transportministeriet, juni 2014:

http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/rapport-for-den-fremtidige-faergebetjening-af-

bornholm

”Scottish Government. Assessment of the Impacts of the Road Equivalent Tariff Pilot” Draft

Final Report. Halcrow Group Limited, March 2011:

www.scotland.gov.uk/Resource/Doc/935/0115577.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files