Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Statusrapport IC4/2
Status pr. 31. august 2014
Rapportperiode: August 2014
1. Overordnet status
ƒ
Drift
IC4 kørte i august med en rettidighed på 94,5% og en pålidelighed på 91,5%,
hvilket er en forbedring i forhold til juli måned og viser en stabilisering af IC4
leverancen. Antallet af IC4 togsæt godkendt til passagerdrift ligger med
udgangen af august på 67. Antallet af togsæt, som er planlagt stillet til
rådighed ligger ligesom i juli på 32 togsæt inkl. driftsreserve. Den
gennemsnitlige leverance til drift var 32 IC4 togsæt i august.
Antallet af km mellem hændelser ligger næsten på samme niveau som sidste
måned og slutter ultimo måneden på 6.307 km. Der arbejdes fortsat intenst
med at øge driftsstabiliteten. Fokusområder er især forbedring af stabiliteten
af kommunikationen mellem togsæt, optimering af motoren samt
sikkerhedsarbejdet med assessment af ændringer.
IC2 kørte i august med en rettidighed på 91,0% og en pålidelighed på 80,1%.
Den øgede pålidelighed i forhold til juli måned er udtryk for større fokus af
IC2 på værkstedet. Der er fortsat 12 IC2 togsæt godkendt til passagerdrift og
den aktuelle plan er anvendelse af 5 togsæt i drift inkl. driftsreserve. 3 IC2
togsæt anvendes til TCMS ombygning og test.
ƒ
Vedligehold:
Konstruktionsændringen for at reducere støj fra udstødningen er blevet
indbygget på 49 driftstogsæt og viser en tilfredsstillende reduktion af
støjniveauet. I takt med anvendelse af flere togsæt i drift foretages der
løbende opgraderinger af de resterende driftstog.
I perioden fra begyndelsen af juni til ultimo august er der konstateret i alt 10
revnede udstødningsmanifolde på IC2/IC4 motoren. For at løse problemet er
beslag til understøtning af turboen under udvikling.
ƒ
Forøgelse af driftspuljen
DSB har ibrugtagningstilladelser til alle 82 togsæt. 77 togsæt er blevet
opgraderet med fuld pakke 2D/2. 10 af disse kører i overvåget prøvedrift.
Driftspuljen ligger i august fortsat på 67 togsæt.
Teknisk udvikling:
Som anført i statusrapporten for juni er der under udvikling af
softwarepakker konstateret kommunikationsproblemer mellem IC4 togsæt i
multipel opkobling. DSB indstillede al drift med IC4 i multipel konfiguration
den 20. juni.
Der foreligger nu en testet revision af softwaren, som underbygger en
genindsætning af multipel drift med 2 koblede togsæt.
ƒ
1