Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 151
Offentligt
MINISTEREN
Rebild kommune
Hobrovej 110
9530 Støvring
Att: Borgmester Leon Sebbelin
Dato
J. nr.
4. februar 2015
2011-4455
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
IC-stop i Rebild kommune
Kære Leon Sebbelin
Tak for nyt brev af 20. januar om fremtidige standsninger med IC-tog i kom-
munen. Jeg skal gerne redegøre for sagen en gang til – også uden brug af reg-
neark.
Aalborg fik i 2003 en nærbane ved etablering af en række nye små stationer
mellem Aalborg og Skørping for at forbinde forstæderne med Aalborg centrum.
En af de nye byer, som hermed opnåede togbetjening var Støvring. Faktisk var
der tale om en genåbning, da den gamle station i Støvring var blevet nedlagt i
1974 for at sikre hurtig rejsetid for det dengang nye IC system.
For at gøre nærbanebetjeningen attraktiv satsede man på halvtimesbetjening i
dagtimerne. Da signalsystemet kun gav plads til at køre ét ekstra tog i timen,
måtte IC togene stoppe ved de nye stationer for at sikre et af de to stop pr. time.
De ekstra stop for IC-toget er til ulempe for rundt regnet halvdelen af de rej-
sende mellem Aalborg og byer som Hobro, Randers og Aarhus m.fl., som har
fået 5-6 minutters længere rejsetid sammenlignet med situationen før nærba-
nen. Den anden halvdel tager typisk lyntoget.
Staten gennemfører nu en stor investering i nye signaler, som tages i brug i
2016 og som gør det muligt at køre flere tog på strækningen. Regionen overta-
ger udførelsen af nærbanedriften og bruger penge på at indsætte en ny togaf-
gang hver time hele ugen igennem på strækningen. Hermed kan man realisere
den oprindelige tanke, hvor nærbanestationerne bliver betjent af dedikerede
nærbanetog, mens lyntog og IC-tog varetager befordringen over lange og mel-
lemlange distancer.
For at undgå at alle passagerer mellem nærbanen og stationer syd for denne
skal rundt om Aalborg, etableres en omstigningsmulighed mellem IC-togene og
nærbanetogene i Skørping. For at gøre omstigningen så nem som mulig skal