PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Miljøredegørelse

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Januar 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Januar 2015

Udgivet af Banedanmark

Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, ©Cowi A/S, Kulturstyrelsen,

Danmarks Miljøportal og Banedanmark.

Forsidefoto: Banedanmark

Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup & Lars Nørregaard

ISBN: 978-87-7126-245-2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Med den politiske aftale ”En moderne jernbane – udmønt-

ningen af Togfonden DK” den 14. januar 2014 er det beslut-

tet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny

Ellebjerg Station og Vigerslev Allé Station. I forbindelse med

den politiske udmøntning af aftalen blev det aftalt, at under-

søgelsen skal omfatte, at udfletningen enten etableres som

en jernbanebro eller som en jernbanetunnel.

Projektet er gennemløbet en VVM-lignende proces (Vurdering

af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den før-

ste offentlige høring – idéfasehøringen – blev gennemført fra

maj til juli 2014. De indkomne høringssvar til projektet er be-

handlet i et høringsnotat, som kan findes på Banedanmarks

hjemmeside. Høringssvarene har indgået i det videre arbejde.

Miljøredegørelsen blev sendt i offentlig høring den 15. ok-

Den nye bane København-Ringsted grener af mod Ringsted

umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at optimere tra-

fikken bliver der etableret en jernbanebro over sporene eller en

jernbanetunnel under sporene. Hvorved Øresundsbanen enten

kører over eller under Den nye bane København-Ringsted.

Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere

konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye

bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et ele-

ment i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i

fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af

togbetjening mellem Roskilde og Kastrup – kaldet Ring Syd.

Der er afsat 350 mio. kroner til projektet, der skal projekteres

og etableres i perioden 2014-2018.

tober 2014. Med miljøredegørelsen sendtes projektet i den

anden offentlige høring. Høringen løb fra d. 15. oktober til

den 19. november 2014.

I høringsperioden modtog Banedanmark høringssvar vedrø-

rende projektet.

Alle henvendelser blev behandlet i et selvstændigt høringsno-

tat, og de indgik som input til det endelige projektforslag, i

det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt kan lade

sig gøre.

God læsning!

Martin Munk Hansen

Områdechef, Anlægsudvikling

Forord

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

Baggrund

Politisk aftale

Offentligheden inddrages

Den videre proces

Ændring af anlægslov

Mere information

3

5

6

6

6

6

7

8

8

8

9

9

9

11

14

14

16

18

19

20

21

21

22

22

23

23

23

23

23

24

Påvirkninger mens banen bygges

Visuelle forhold

Natur og overfladevand

Kulturhistoriske og rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jord og jordforurening

Affald og ressourcer

Trafikale forhold

Støj og vibrationer

Emissioner

Klimatilpasning

34

34

34

34

36

37

38

39

40

42

43

44

44

50

50

51

51

52

53

53

58

58

58

60

62

62

62

Ikke teknisk resumé

Indledning

Projektets udformning

Introduktion til området

Arealbehov

Påvirkninger når banen er bygget

Påvirkninger mens banen bygges

Påvirkninger når banen er bygget

Visuelle forhold

Natur og overfladevand

Kulturhistoriske og rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jord og jordforurening

Affald og ressourcer

Trafikale forhold

Støj og vibrationer

Elektromagnetisme

Emissioner

Klimatilpasning

Anlægsbeskrivelse

Beskrivelse af projektet

Anlægsaktiviteter

Trafikale muligheder

Det fremtidige driftsmønster

0-alternativet

Introduktion til området

Beskrivelse af omgivelserne

Lovgrundlag

Planforhold

Afværgeforanstaltninger

Varianter

Variant med spuns

Alternativ placering af støjskærm

Arealbehov

Ekspropriation

Arealer

Servitutter

Andre servitutter

Gennemgang af arealbehov

Indhold

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Oversigtskort over projektet.

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

er en del af jernbanepro-

jektet Den nye bane København-Ringsted. Den nye jernbane

mellem København og Ringsted kommer til at afgrene ved

Vigerslevområdet mellem Ny Ellebjerg Station i det sydlige

Valby og Vigerslev Allé Station. Vigerslevområdet vil blive et

krydsningspunkt, hvor Den nye bane København-Ringsted

skærer Øresundsbanen mellem Kastrup og Hvidovre. Øre-

sundsbanen benyttes i dag til godstog til og fra Sverige, men

forventes i fremtiden også benyttet til togbetjening mellem

Roskilde og Kastrup.

regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af of-

fentligheden skal være på samme niveau.

Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lig-

nende undersøgelse. Undersøgelsen omfatter en etablering af

udfletningen som enten en jernbanebro eller -tunnel, fordi

det reducerer trafikale konflikter. Løsningen kræver etablering

af to nye spor og en ny sporbærende bro eller tunnel mellem

Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé.

Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der også bygges en ny

Det er besluttet, at der skal etableres en udfletning mellem Ny

Ellebjerg og Vigerslev Allé Station. Nyanlæg og udbygning af

jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af

en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger

på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en

anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens

Baggrund

jernbanebro eller en tunnel, og den eksisterende bro skal

reduceres fra to til et fjernbanespor. De eksisterende fjern-

banespor bliver kun berørt af projektet, hvor Den nye bane

København-Ringsteds udfletning skal etableres. S-banen vil

være uberørt af det nye anlæg, hvis der vælges et broalter-

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nativ. Såfremt tunnelalternativet vælges, så vil dette projekt i

mindre perioder påvirke driften på S-banen også.

En del af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget

areal, men det vil være nødvendigt at skulle gennemføre hele

eller delvise ekspropriationer, primært omkring krydsningen

af Vigerslev Allé.

Henvendelserne er indgået i det videre arbejde i det omfang,

de forbedrer projektet inden for de økonomiske, tekniske og

miljømæssige rammer.

Forud for den anden offentlige høring er der lavet en VVM-

lignende analyse (Vurdering af Virkninger for Miljøet) af pro-

jektet. Analysen omhandler anlæggets fysiske forhold og pro-

jektets påvirkninger af omgivelserne.

I 2014 har Banedanmark gennemført undersøgelser af projek-

tets påvirkninger af omgivelserne. Resultatet af undersøgel-

serne er beskrevet i en række fagnotater, som er udarbejdet af

Banedanmark og eksterne tekniske rådgivere.

På baggrund af disse fagnotater er denne miljøredegørelse

Politisk aftale

Med anlægsloven fra maj 2010 for Den nye bane København-

Ringsted blev der vedtaget en løsning, hvor den nye bane

blev tilsluttet det eksisterende spornet – uden bro eller tunnel.

I den politiske aftale ”En moderne jernbane – udmøntningen

af Togfonden DK” fra den 14. januar 2014 blev det besluttet

at lave en udfletning mellem Ny Ellebjerg Station og Viger-

slev Allé Station, hvor Øresundsbanen føres over eller under

Den nye bane København-Ringsted – en niveaufri udfletning.

Aftalen blev indgået mellem regeringen (S, R og SF), Enheds-

listen og Dansk Folkeparti, og de politiske partier bag aftalen

er enige om at afsætte 350 mio. kr. til projektet.

Med i den politiske aftale hører også 162 mio. kr. til en ud-

videlse af Ny Ellebjerg Station med en forventet projektstart

i 2020. Det bliver dog behandlet som et separat projekt og

håndteres derfor ikke i dette projekt.

udarbejdet. Redegørelsen dannede i en høringsudgave ud-

gangspunkt for projektets anden høring.

Den VVM-lignende redegørelse, fagnotaterne og de tilhøren-

de bilag er tilgængelige på Banedanmarks hjemmeside.

Alle havde mulighed for at komme med synspunkter, og alle

henvendelser blev registreret, besvaret og offentliggjort i et

høringsnotat på Banedanmarks hjemmeside den 10. decem-

ber 2014.

Alle henvendelser er blevet offentliggjort i deres fulde om-

fang.

Alle kommentarer og forslag er blevet vurderet og indarbejdet

i det omfang, de økonomisk, teknisk og miljømæssigt kunne

anvendes i projektet.

Offentligheden inddrages

I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt to of-

fentlige høringer og et borgermøde. Formålet med høringer-

ne var at informere om projektet og inddrage offentlighedens

ideer og kommentarer, således at alle personer, kommuner,

øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kunne

være med til at forbedre projektet.

Banedanmark fik 15 henvendelser i forbindelse med idéfase-

høringen og 19 henvendelser i den offentlige høring.

Henvendelserne er blevet registreret og behandlet i to høring-

snotater.

Ændring af anlægslov

Anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted er ved-

taget i 2010.

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

forventes vedtaget som

en ændring af anlægsloven for Den nye bane København-

Ringsted.

Baggrund

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted omfat-

ter en simpel tilslutning i Vigerslev. Da denne løsning ikke

længere er nok til at opfylde den trafikale ambition er løs-

ningen

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

i stedet blevet

udarbejdet. I denne løsning bygges enten en jernbanebro el-

ler en -tunnel ved krydsningen med Den nye bane Køben-

havn-Ringsted, så Øresundsbanen kan krydse konfliktfrit.

Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af 2015..

Mere information

Projektets hjemmeside er www.bane.dk/udfletningnyellebjerg.

På hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort,

hvor der er informationer om strækningen. På kortet kan man

vælge, hvilke oplysninger der skal vises. F.eks. naturforhold,

kulturhistoriske interesser og tekniske anlæg.

For mere information om arealforhold og ekspropriationer

henvises der til pjecen Jernbanen og arealforhold, der kan

findes på Banedanmarks hjemmeside.

Baggrund

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke teknisk resumé

Området mellem Ny Ellebjerg Station og Vigerslev Allé Station, hvor udfletningen skal anlægges

Indledning

I denne miljøredegørelse beskriver Banedanmark de anlægsar-

bejder, der skal gennemføres, før projektet med etablering af

en jernbanebro eller en -tunnel ved Ny Ellebjerg kan sættes i

værk. I redegørelsen beskrives projektets fysiske forhold, det

nuværende miljø, påvirkninger på omgivelserne og afværge-

foranstaltninger.

Udover at der skal bygges en ny jernbanebro eller en -tunnel,

skal der lægges to nye spor. Vigerslev Allé krydses i dag af to

fjernbanespor på hver sin bro. Det ene spor og brofag fjernes.

I broløsningen erstattes brofaget af en bro til to spor, der

kommer til at ligge omtrent samme sted. I tunnelløsningen

erstattes den af en jernbanetunnel til to spor under Vigerslev

Allé.

I tunnelen passerer således under Vigerslev Allé og Den nye

bane København-Ringsted. I forbindelse med anlæg af tun-

nelen under Vigerslev Allé på vil der være perioder, hvor vejen

og adgang til stationen er lukket.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

8

Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny

Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafik-

ken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem

Roskilde og Kastrup – kaldet Ring Syd.

Projektets udformning

Der etableres en såkaldt niveaufri udfletning mellem Ny

Ellebjerg Station og Vigerslev Allé Station i Valby. En ni-

veaufri udfletning betyder i dette tilfælde en jernbane-

bro eller en tunnel, som Øresundsbanen kan benytte til

at passere enten over eller under de spor, hvor højhastig-

hedsbanen skal køre.

Projektet vil have betydelig tra-

fikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øre-

sundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted.

Ikke teknisk resumé

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter planen skal anlægsarbejdet gå i gang i foråret 2017. En

broløsning vil være klar, når den nye bane mellem Køben-

havn og Ringsted åbner i 2018. En tunnelløsning vil stå klar

i 2020 i samtidig med ibrugtagning af det nye signalsystem

på strækningen.De anlægstekniske dele af projektet planlæg-

ges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker

ibrugtagelsen af Den nye bane København-Ringsted i 2018.

Det meste af anlægsarbejdet vil blive gennemført om dagen.

Enkelte opgaver må dog løses aften, nat eller i weekender af

hensyn til togdriften.

Broløsningen kan anlægges for 361 mio. kr. Ved en samord-

ning af tidsplanen for udførelse af broløsningen med Signal-

programmet kan der dog opnås en skønnet besparelse på 11

mio. kr., men kan betyde, at ibrugtagning af udfletningsan-

lægget må rykkes til 2019. Tunnelløsningen kan anlægges for

1.224 mio. kr.

Arealbehov

En stor del af arbejdet vil finde sted inden for Banedanmarks

egne arealer. Det bliver dog også nødvendigt med permanent

og midlertidig ekspropriation af private ejendomme og arealer

samt arealer, som tilhører DSB. Det skyldes behovet for plads

til selve anlægsarbejdet og til midlertidige arbejdspladser og

adgangsveje.

I broløsningen vil permanent ekspropriation berøre to private

ejendomme, syv erhvervsbygninger og 12 kolonihaver.

Der er undersøgt et alternativ, hvor dæmningen langs med

kolonihaveområdet erstattes med en spunsvæg. Derved er det

kun adgangsvejen til H/F Danshøj, der fjernes permanent.

Merprisen for en spunsløsning vurderes til at være 7 mio. kr.

I tunnelløsningen vil det være nødvendigt at permanent eks-

propriere ni erhvervsbygninger og et betydeligt større antal

kolonihaver end i broløsningen. I alt drejer det sig om 59 ha-

ver, der berøres. Private ejendomme berøres kun af midlertidig

ekspropriation, mens tunnelen bygges. I alt drejer det sig om

fire ejendomme.

Introduktion til området

Jernbanebroen eller tunnelen kommer til at ligge i den kø-

benhavnske bydel Valby. Området er i dag præget af infra-

struktur i form af baneanlæg og større veje såsom Gammel

Køge Landevej og Vigerslev Allé.

Den planlagte niveaufri udfletning vurderes at være i over-

ensstemmelse med fingerplanen og den regionale udvik-

lingsplans mål om at forbedre infrastrukturen. Det kan ikke

undgås, at baneprojektet går lidt ind over Københavns Kom-

munes byomdannelsesområde omkring Grønttorvet. Både

bro- og tunnelløsningen inddrager et lille areal af området for

den igangværende byudviklingsplan for Grønttorvsområdet.

Der har været høring af et kommuneplantillæg for området i

maj 2014, og området er omfattet af en lokalplan fra januar

2012. Den konkrete realisering af byudviklingen i området er

endnu ikke afsluttet. To haveforeninger, som er beliggende

på et tidligere jernbaneareal, ejet af DSB, påvirkes i større el-

ler mindre grad af broløsningen. Tunnelløsningen påvirker to

yderligere haveforeninger, hvor den ene er ejet af DSB, og den

anden er ejet af Københavns Kommune

Påvirkninger når banen er bygget

I broløsningen knytter projektets blivende visuelle påvirkning

sig først og fremmest til selve jernbanebroen, som vil være

et nyt element i byrummet − især på grund af sin højde.

Den blivende visuelle påvirkning fra tunnelløsningen er langt

mindre, fordi tunnelen kun vil være synlig ved tunnelenderne.

Til gengæld vil tunnelen berøre et større areal, hvor flere ko-

lonihaver må fjernes. Broen kan alternativt anlægges med en

spunsvæg langs med kolonihaverne i stedet for på en skrå-

nende dæmning. Denne løsning vil bevare alle kolonihaverne.

Ved varianten - alternativ støjskærm vil der være en lidt større

visuel påvirkning, da der monteres en støjskærm på broen.

Til gengæld forhøjes den eksisterende støjskærm langs med

Høfdingsvej ikke.

Hverken en jernbanebro eller en tunnel vil ændre muligheden

for, at dyr og planter spreder sig i området. Det skyldes to

Ikke teknisk resumé

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold. Dels at jernbanebroens barrierevirkning ikke er væ-

sentligt anderledes end den barrierevirkning, som jernbanen

har i dag, dels at der er tale om et byområde.

Jernbanebro og -tunnel vil ikke påvirke områdets kulturhisto-

riske interesser.

De rekreative interesser vil blive påvirket af både en bro- og

en tunnelløsning, fordi der permanent skal inddrages arealer

fra en række kolonihaver langs banen. Tunnelløsningen vil

medføre den største påvirkning. Desuden vil adgangsvejen

til kolonihaveforeningen H/F Danshøj blive inddraget, og der

skal udarbejdes en løsning til en ny adgangsvej. Ved varianten

med spuns vil broløsningen bevare alle kolonihaverne.

Projektområdet ligger delvist i et område med drikkevands-

interesser, og der findes indvindingsboringer relativt tæt på

banestrækningen. Ingen af dem ligger dog inden for den 300

meters beskyttelseszone, der gælder for indvindingsboringer.

Der bliver ikke behov for grundvandssænkninger i driftsfasen

for hverken broløsning eller tunnelløsning. Drikkevandsfor-

syningen påvirkes derfor ikke, og der er som udgangspunkt

ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. Det kan

dog ikke udelukkes, at der i løbet af tunnelens levetid opstår

tunnellækager. Sådanne lækager vil skulle tætnes med pro-

dukter, der kræver godkendelse af myndighederne, før de må

anvendes.

Når projektet er afsluttet vil vejtrafikken kunne afvikles som i dag.

Det samlede antal støjbelastede boliger inden for støjkort-

lægningskorridoren er 32 for broløsningen, 33 for tunnelløs-

ningen og 34 for 0-alternativet. Til sammenligning er der 48

støjbelastede boliger i dagens situation. Faldet i antal støjbe-

lastede boliger fra dagens situation kan primært tilskrives, at

der i 0-alternativet udskiftes en støjskærm langs Høffdings-

vej, så den bliver længere og højere. Det lille fald ved an-

læg af en bro skyldes, at broløsningen skærmer for støjen fra

Den nye bane København-Ringsted i forhold til boliger langs

Høffdingsvej.

De støjbelastede boliger forefindes alle i et område der er

omfattet af lokalplan nr. 391 ”F.L. Smidth II”. Her skal ifølge

lokalplanen etableres en ca. 8. m høj støjskærm mod jernba-

nens terræn syd for lokalområdet. Banedanmark forøger ikke

banestøjen med det planlagte projekt og er derfor jævnfør

praksis ikke forpligtet til at opføre en støjskærm, da denne

indgår som en del af lokalplanen.

Langs Høffdingsvej ligger tre skoler (Salix Skole, Kildeskolen

og Byens Skole), hvor støjniveauet i dag er over 64 dB. Ved

opførelse af støjskærm i 0-alternativet får Byens Skole ikke et

støjniveau over 64 dB. For de øvrige skoler bliver støjniveauet

i både bro- og tunnelløsningen bliver støjen begrænset, uden

at den dog kommer under 64 dB for alle etager.

Det er undersøgt, om der som alternativ til den forhøjede

Risikoen for jordforurening med pesticider, olie- og tjære-

stoffer eller metaller er blevet undersøgt. Vurderingen er, at

risikoen er på niveau med- eller mindre end i 0-alternativet

i både bro- og tunnelløsningen. Det betyder, at der ikke er

behov for specifikke afværgeforanstaltninger udover, hvad der

er standard i forhold til andre byggeprojekter.

Vedligehold af jernbanebroen vil skabe affald, når eksempel-

vis spor, sveller og andre tekniske installationer skal renoveres

eller udskiftes. Affaldsproduktionen vil ikke have væsentlig

betydning for miljøet. Vedligehold af en tunnelløsning vil

ikke frembringe væsentligt større affaldsmængder end bro-

løsningen.

støjskærm i 0-alternativet kan opnås bedre eller tilsvarende

støjbeskyttelse ved at beholde den eksisterende 2 m støjskærm

langs Høffdingsvej og supplere med støjskærme placeret stra-

tegisk i forhold til de forskellige støjkilder.

Alternativet omfatter en 140 meter lang og 2 meter høj

støjskærm langs sporene til Den ny bane København - Ring-

sted og en 250 m lang og ligeledes 2 meter høj støjskærm

langs en del af broen – begge støjskærme placeret på eller

tæt ved den nye bro over Den ny bane København – Ringsted.

I alternativet ses der et faldende støjniveau for 165 boliger.

De to støjskærmes placering betyder en væsentlig reduktion

i støjniveauet på alle etager i en del af de bagved liggende

Ikke teknisk resumé

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etageboliger. Reduktionen ses i den vestlige ende af Høff-

dingsvej.

I alternativet ses en reduktion af støjniveauet for Kildeskolen

til under 64 dB. For Salix skolen ses der en stor reduktion på

øverste etage, hvorimod støjniveauet øges på de to nederste

etager, for nederste etage er støjniveauet under 64 dB. På

Byens Skole, der ligger på Høffdingsvej 75, øges støjniveauet

på alle 4 etager, hvor dog kun støjniveauet på de to øverste

etageer overskrider de 64 dB. En mindre del af erhvervsom-

rådet ved den østlige ende af den forhøjede og forlængede

støjskærm langs Høffdingsvej vil opleve et forøget støjniveau.

Den alternative placering af støjskærm vurderes som ud-

giftsneutral.

Foreløbige vibrationsberegninger viser, at nogle kolonihave-

huse påvirkes af vibrationer, fordi de nye jernbanespor kom-

mer til at ligge tættere på husene end de nuværende spor gør.

Banedanmark vurderer, at der i driftsfasen ikke vil være nogen

væsentlig ændring i den elektromagnetiske stråling fra køre-

strømsanlægget.

For både bro- og tunnelløsning gælder det, at udledninger

i driftsfasen ikke vil medføre påvirkninger, der adskiller sig

væsentligt fra 0-alternativet.

Med henblik på klimatilpasning bliver det sikret, at anlægget

udføres, så det ikke forværrer mulige oversvømmelser forår-

saget af ekstremregn. Derudover er der ingen klimarelaterede

forhold, der kræver opmærksomhed ved hverken jernbane-

tunnel eller -bro.

Hverken beskyttet natur, fredskov eller overfladevand påvirkes

som konsekvens af anlægsarbejdet. Området er ikke yngle-

område for dyr, som er særligt beskyttelseskrævende. Dette er

gældende for både bro- og tunnelløsning.

Der findes kun få kulturhistoriske interesser i det område, som

projektet gennemføres i, og de bliver ikke påvirket af anlægs-

arbejdet – hverken i bro- eller tunnelløsning. Københavns

Museum vil dog på en del af arealet foretage arkæologiske

forundersøgelser for at afklare om der forekommer væsent-

lige fortidsminder.

To kolonihaveforeninger nær banen vil blive påvirket af støj,

støv og vibrationer fra anlægsarbejdet for broløsningen. I Ha-

veforeningen Danshøj er det fire kolonihavehuse- og haver,

der berøres helt eller delvis. For Haveforeningen Dan er de

17 kolonihavehuse- og haver, der berøres helt eller delvis. For

Haveforeningen Gasværksarbejdernes er det fire kolonihave-

huse- og haver, der berøres helt eller delvis. I varianten med

spuns for broløsningen vil der ikke blive fjernet kolonihaver,

men en adgangsvej skal ændres.

I tunnelløsningen er påvirkningen af kolonihaveforeninger i

anlægsfasen væsentligt større. Her berøres fire kolonihavefor-

eninger, og det vil være nødvendigt at nedrive knap 50 kolo-

nihavehuse. Det skyldes, at tunnelen anlægges over en meget

længere strækning end broløsningen, samt at anlægsarbejdet

er noget mere pladskrævende, hvilket gør det nødvendigt at

inddrage ekstra arealer til blandt andet adgangsveje.

I forbindelse med ledningsomlægninger og gravearbejder kan

der i broløsningen blive behov for små grundvandssænknin-

ger, men de vil hverken påvirke grundvandsressourcen eller

drikkevandet, og derfor vurderes der ikke at være behov for

afværgeforanstaltninger.

Påvirkninger mens banen bygges

I anlægsfasen vil den visuelle påvirkning primært komme fra

arbejdsområder og arbejdstrafik. Desuden vil nogle af koloni-

haverne blive ryddet, og det vil midlertidigt give området et

andet præg. Dette gælder for både bro- og tunnelløsning. I

tunnelløsningen er den midlertidige visuelle påvirkning størst.

I varianten med spuns for broløsningen vil der ikke påvirkes

kolonihaver, men en adgangsvej skal ændres.

Ikke teknisk resumé

I forbindelse med en tunnelløsning bliver det derimod nød-

vendigt med en meget omfattende grundvandssænkning,

fordi etablering af en tunnel kræver, at der skal graves me-

get dybt på en 1000 meter lang strækning. Tunnelløsningen

medfører således en væsentlig belastning af grundvandsres-

sourcen, fordi store mængder vand skal pumpes op og ledes

bort. Desuden er der risiko for, at der frigives nikkel til grund-

vandet samt at vandløb og kloakker belastes af overskuds-

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vand fra grundvandssænkningen. Med tunnelløsningen skal

der derfor iværksættes en lang række afværgeforanstaltnin-

ger, som ikke er nødvendige i broløsningen.

Antallet af lastbiler på Vigerslev Allé vil stige i forbindelse med

anlægsarbejdet – især i forbindelse med tunnelløsningen.

Mens broen over Vigerslev Allé bygges, bliver det nødvendigt

Der vil blive indført generelle afværgeforanstaltninger for at

undgå spild i forbindelse med håndtering af olieprodukter og

kemikalier, der kan medføre jord- eller grundvandsforurening.

Projektet gennemføres i et byområde, hvor jorden generelt

må betragtes som lettere forurenet. Uanset om der etableres

en bro eller en tunnel, er det kun få lokaliteter med konstate-

rede forureninger, der berøres af anlægsarbejdet. De vil blive

håndteret gennem en jordhåndteringsplan der udarbejdes i

samarbejde med Københavns Kommune.

Mens der i broløsningen skal bruges jord til etablering af

dæmninger og opfyldninger langs banen, vil der i tunnelløs-

ningen være et overskud af jord. Muligheden for at udveksle

jord mellem de to projekter Den nye bane København-Ring-

sted og

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

bliver undersøgt

i senere faser.

Til anlægsarbejdet benyttes maskiner og lastbiler. Udlednin-

gen vurderes ikke at indebære en væsentlig forøget koncen-

tration af forurenende stoffer.

Projektet vil medføre en del affald i forbindelse med nedriv-

ning af bygninger. Affald, som ikke kan nyttiggøres i pro-

jektet, vil blive bortskaffet efter gældende regler for affalds-

håndtering.

Anlæg af broløsningen vil afstedkomme et ressourceforbrug

af materialer – primært grus, beton, stål og granitskærver.

Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug ikke at

have alvorlige miljømæssige konsekvenser.

Ressourceforbruget til en tunnel vil være væsentligt større

end til en jernbanebro, fordi der skal anvendes mere beton til

etablering af tunnelen end til broen. Derfor giver tunnelløs-

ningen et højere CO

2

-bidrag fra materialer end broløsningen

gør. I anlægsfasen for tunnelen vil antallet af entreprenørma-

skiner desuden være væsentligt højere end ved en broløsning

på grund af det store gravearbejde ved etablering af tun-

nelgraven.

Ikke teknisk resumé

at afspærre vejen i en periode på få dage. Arbejdet udføres i

en weekend, for at genere vejtrafikken mindst muligt.

For tunnelløsningen vil afspærringen vare længere.

I anlægsperioden sker der i begge løsninger ændringer, som

vil påvirke fjerntogstrafikken i begrænset omfang, men på

nuværende tidspunkt kendes påvirkningens omfang ikke i

detaljer. S-togstrafikken påvirkes i mindre grad ved tunnel-

løsningen, men adgangen til Vigerslev Allé Station bliver for-

hindret i perioder.

Støjgenerne fra anlægsarbejdet vil blive begrænset i videst

muligt omfang. Derudover tilrettelægges arbejdet, så det for-

trinsvist vil foregå i dagtimerne på hverdage. Banedanmark vil

løbende informere naboerne, så de på forhånd kender tids-

punkt og varighed for de særligt støjende aktiviteter.

Støjberegninger viser, at der vil være støjende aktiviteter som

etablering af nye spor, hvor man i enkelte kolonihaver langs

Danshøjvej vil opleve en støjbelastning over 70 dB. Hovedpar-

ten af de øvrige støjende arbejdsprocesser medfører typisk en

belastning på mellem 50-65 dB.

Støjgenerne fra anlæg af tunnelen svarer til støjgenerne for

broen, men varer op til 3-5 gange længere tid.

I forbindelse med anlægsarbejdet anvendes de konstruktions-

metoder, som begrænser vibrationspåvirkningen bedst muligt

inden for de givne økonomiske rammer. I forbindelse med

særligt vibrationsskabende arbejder vil Banedanmark infor-

mere jernbanens naboer. I tunnelløsningen vil ramning og

vibrering af spuns udgøre de mest kritiske processer i forhold

til risiko for vibrationsgener og vibrationsskader på nabobyg-

ninger.

Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt, således at det ikke med-

fører unødige støjgener. I forbindelse med anlægget vil det

imidlertid ikke kunne undgås, at der i perioder vil ske over-

skridelse af de normalt anvendte grænser for støj, som Kø-

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

benhavn Kommune anvender i forbindelse med vurdering

af støjgener i forbindelse med anlægsarbejde. I anlægsloven

for Den nye bane København-Ringsted er der givet mulig-

hed for at transportministeren, i det omfang, det er nød-

vendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse

af anlægsarbejdet, vil kunne bestemme, at krav, påbud el-

ler forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj ikke

finder anvendelse, det forventes at samme betingelser vil

gøre sig gældende for

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg.

I anlægsfasen vil det blive sikret, at Vigerslev Allé fortsat kan

benyttes til at bortlede vand i forbindelse med eventuelle

oversvømmelser, der er forårsaget af ekstremregn.

Ikke teknisk resumé

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anlægsbeskrivelse

Beskrivelse af projektet

I januar 2014 blev der som en del af Togfonden truffet politisk

aftale om at etablere en niveaufri udfletning i Vigerslev. Projek-

tet

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

indebærer, at der an-

lægges en jernbanebro eller en tunnel, der skal føre Øresunds-

banen over eller under Den nye bane København-Ringsted.

Med en jernbanebro eller en -tunnel sikres optimering af

togtrafikken. Det skyldes, at banetrafikken fra Kastrup kan

passere over eller under Den nye bane København-Ringsted,

der hvor denne bane bøjer af mod Ringsted umiddelbart før

Vigerslev Allé Station. Ved at sikre, at de to baner ikke skal

passere hinanden i samme niveau, opnås en større fleksibilitet

i køreplanlægningen og risikoen for at tog skal vente for hin-

anden ved forsinkelser reduceres. De to løsningsmuligheder

vises på kortet nedenfor.

Figur 1 Oversigtskort over både tunnel- og broløsning.

Anlægsbeskrivelse

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jernbanebro

I hovedforslaget anlægges en jernbanebro vest for Ny Elle-

bjerg Station i Vigerslev. På broen vil der blive anlagt to nye

spor.

Hvor jernbanen krydser Vigerslev Allé, skal der ligeledes byg-

ges en ny jernbanebro for at få plads til de to nye spor på den

forlagte Øresundsbane. Samme sted nedrives den ene af de

eksisterende etspors jernbanebroer, og de eksisterende fjern-

banespor reduceres fra to spor til et spor.

Ved krydsningen af Vigerslev Allé skal der desuden laves me-

get dybe udgravninger til tunnelen, fordi vejen ligger dybt på

dette sted. Det gør samtidigt, at der skal gennemføres om-

fattende ledningsomlægninger for at give plads til tunnelen.

Med tunnelløsningen kan det ikke undgås, at S-banen bliver

berørt. Anlægsarbejdet gør, at Vigerslev Station gennem en

længere periode vil være lukket. I andre perioder vil adgangen

til stationen være begrænset.

Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens

S-banen vil være uberørt af det nye anlæg.

Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for ba-

nens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre

ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor

- primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsnin-

gen af Gammel Køge Landevej.

Anlægsarbejdet planlægges gennemført 2017-1018 med for-

beredende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to

nye spor mellem København-Ringsted tilsluttes.

Broløsningen kan anlægges for 361 mio. kr. Ved en samord-

ning af tidsplanen for udførelse af broløsningen (både grund-

løsningen og varianten med etablering af spunsvæg) med

Signalprogrammet kan der dog opnås en skønnet besparelse

på 11 mio. kr. Dette kræver en tæt koordinering af projektet

med Signalprogrammet i udførelsesfasen og kan betyde, at

ibrugtagning af udfletningsanlægget må rykkes til 2019.

eget areal og på arealer ejet af DSB. Dog bliver det nødven-

digt at gennemføre omfattende ekspropriationer af arealer

syd for de eksisterende fjernspor, af et areal ind mod Grønt-

torvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af

et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte

side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne

vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen

sammenlignet med broløsningen.

De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført

sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen

af Den nye bane København-Ringsted i 2018. Det bliver dog

nødvendigt midlertidigt at afstive de nye spor mellem Køben-

havn og Ringsted på det sted, hvor de krydser byggegruben til

tunnelen. Når tunnelen er færdigstøbt, kan de nye spor byg-

ges om til almindelige spor hen over tunnelen. Denne ombyg-

ning vil påvirke driften af den nye bane mellem København

og Ringsted.

Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner,

Tunnel

I alternativet anlægges en tunnel, som starter umiddelbart

vest for Ny Ellebjerg Station og forløber under Vigerslev Allé

for igen at komme op, før banen fletter sammen med Vest-

banen mellem København og Ringsted. Der vil blive anlagt to

spor i tunnelen.

de to nye spor, køreledningsanlæg mv.) udføres, når de an-

lægstekniske dele af projektet er gennemført. Det sikrer, at

det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget

vil være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye

signaler på strækningen.

Tunnelløsningen vil kunne anlægges for 1.224 mio. kr., hvil-

Ved krydsningen af Vigerslev Allé nedrives den sydlige af fire

enkeltstående broer. Det skal give plads til de nye spor til

Øresundsbanen i tunnelen.

ket er mere end tre gange dyrere end broløsningen og det

afsatte beløb på 350 mio. kr.

Anlægsbeskrivelse

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anlægsaktiviteter

Jernbanebro

Anlægsarbejdet gennemføres i 2017-2018, så anlægget står

klar, når de to nye spor mellem København–Ringsted tilsluttes.

Det forventes at forberedende arbejder påbegyndes i 2016.

Driften bliver omlagt til de to nye spor i 2018.

De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der

i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af

passagerperroner på Øresundssporene. Etableringen af disse

perroner er dog ikke med i dette projekt.

Der etableres sporforbindelser under vejbroen Gammel Køge

Landevej, og det kan medføre mindre bygningstekniske juste-

ringer på broanlægget, idet frihøjden skal være tilstrækkelig

til køreledningsanlægget.

De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg,

som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde

på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende

spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformer-

station.

Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé,

hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor.

Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end

de eksisterende 4 banebroer. Den sydligste banebro vil blive

fjernet for at skabe plads til den nye bro.

I dette område vil der blive foretaget permanente og midlerti-

dige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for

at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg.

På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvor-

efter den tilsluttes de eksisterende spor igen.

at reducere arealbehovet såfremt, der etableres en spuns mel-

lem banen og kolonihaverne.

Det forventes, at der for dæmningsløsningen er et perma-

nent arealbehov som berører i alt 20 haver, hvoraf ca. 14

haver eksproperieres. I den midlertidige situation, vil de

samme haver blive berørt med et større areal, idet disse

arealer skal anvendes til arbejdsplads. I det videre arbejde,

vil man undersøge mulighederne for at reducere omfanget

af arbejdsveje, hvorved antallet af berørte kolonihaver kan

reduceres.

I det videre arbejde vil man undersøge mulighederne for at

reducere omfanget af arbejds- og adgangsveje, hvorved an-

tallet af berørte kolonihaver kan reduceres.

I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og

skure nedrevet.

Som et alternativ undersøges det også at etablere en spuns-

væg i stedet for en skrånende dæming ind mod kolonihave-

området.

Spunsløsningen reducerer arealbehovet væsentligt. Adgangs-

stien til haveforeningen fra Vigerslev Allé forventes inddra-

get permanent, og en enkelt have som ligger klods op ad

støjskærmen, vil få inddraget mindre dele af haven.

Begge løsninger medfører, at den eksisterende støjskærm

midlertidigt skal demonteres under anlægsarbejdet. Den vil

efterfølgende blive genopført.

Der skal ske en drøftelse med H/F Danshøj om, hvordan der

sikres adgangsvej til de enkelte haver, idet den eksisterende

adgangsvej nødvendigvis må inddrages til det permanente

anlæg.

Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst

På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konse-

kvenser for et antal kolonihaver såfremt banen imod disse

udføres som dæmning. Det skyldes at anlægget vil kræve et

permanent arealbehov for de kommende spor, samt et større

midlertidigt areal, mens anlægsarbejdet pågår. Det er muligt

Anlægsbeskrivelse

mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med

spærringer af nogle spor.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2 Oversigtskort over tunnelløsningen.

Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale

trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af

montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel.

mende tunnel eller helt lægges om. Omlægningen er nødven-

dig, fordi tunnelen ikke kan etableres under de eksisterende

ledninger, uden at sporene bliver så stejle, at de ikke overhol-

der kravene til stigningsforhold for godstog.

Tunnel

Anlægsaktiviteterne for tunnelløsningen forventes påbegyndt

i foråret 2017. Dog vil enkelte aktiviteter blive igangsat al-

lerede i vinteren 2016, hvis det er muligt. På den måde kan

det sikres, at både byggegruben for tunnelanlægget under

Den nye bane København–Ringsted og de midlertidige af-

stivningsforanstaltninger for de kommende nye spor til Den

nye bane til Ringsted er etableret i maj 2017. Resten af tun-

nelanlægget forventes færdiggjort i ultimo 2020/primo 2021.

I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger

under Vigerslev Allé. Omlægningen er særdeles omfattende,

fordi alle ledninger enten skal sænkes ned under den kom-

Anlægsbeskrivelse

Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennem-

ført omfattende grundvandssænkning i området, så den

kommende byggegrube kan holdes tør. Det forventes, at

myndighederne vil stille krav om reinfiltration af det bort-

pumpede grundvand, og derfor indgår et reinfiltrationsanlæg

i den tekniske løsning.

Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny El-

lebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor.

Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når

Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet ultimo

2020/primo 2021.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som

er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafik-

ken. Stadierne i anlægsfasen er beskrevet herunder. Det for-

ventes, at de banetekniske arbejder i sporskiftezonerne pri-

mært gennemføres som weekend- og natarbejder, hvorimod

anlæggelsen af tunnel og portaler vil blive udført i dagti-

merne.

Eksproprierede arealer overtages af Banedanmark ultimo

2016. Geotekniske undersøgelser og eventuelle arkæologi-

ske forundersøgelser vil blive sat i gang før ekspropriation og

kontakt med lodsejere.

I stadie 0 i vinteren 2016/2017 sættes lednings- og kabelom-

lægninger i gang i Vigerslev Allé. Da der er tale om omfat-

tende omlægninger, forventes arbejdet at vare ca. et år, hvor

Vigerslev Allé i længere perioder vil være spærret for trafik

– helt eller delvist.

I stadie 1 i foråret 2017 foretages tilslutning af Den nye bane

København–Ringsted, og sporskifter etableres i østenden ved

Ny Ellebjerg Station og i vestenden ved Vigerslev Godsplads.

I dette stadie skal det sikres, at det er muligt at gennemføre

jordtransport hen over det nye tracé i stadie 2.

I stadie 2 i foråret/sommeren 2017 etableres den tunnelsek-

tion, som skal danne banebro for de to nye spor mellem Kø-

benhavn og Ringsted. Den øvrige del af tunnelen færdiggøres

inden 2020/2021, dog med to undtagelser. Den første er, at

etableringen af den tunnelsektion, som placeres, hvor Har-

restrup omformerstation ligger i dag, først går i gang, når

omformerstationen er flyttet og taget i brug på et nyt sted.

Den anden undtagelse er, at etableringen af tunnelsektionen

under Vigerslev Allé først går i gang, når alle ledninger er lagt

om. Det betyder, at disse to tunnelsektioner bliver de sidste,

som færdiggøres.

I stadie 3 sommeren 2018 demonteres det ene brofag over

Vigerslev Allé, så der skabes plads til tunnelarbejderne. De

blivende brovederlag bygges om, og de tilhørende justeringer

i sporanlægget gennemføres. Arbejdet forventes afsluttet ul-

timo 2018.

I stadie 4 i foråret/sommeren 2020 udføres sporene i tunne-

len samt den banetekniske tilslutning i begge ender.

Driftsfasen for Den nye bane København-Ringsted begynder i

2018, og driftsfasen for

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

begynder i 2020, hvor der vil køre tog gennem den nye tun-

nel.

Trafikale muligheder

Den niveaufri udfletning medfører, at Øresundsbanen krydser

Den nye bane København-Ringsted på en jernbanebro eller i

en tunnel. Det giver større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af

køreplaner, og gør det samtidigt lettere at overholde kørepla-

nerne.

En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg er en del af en mulig

Ring Syd, som vil gøre det muligt for person- og godstrafik

at komme uden om København H via en forbindelse mellem

Vestbanen og Øresundsbanen. Ring Syd forventes at omfatte:

• Fjernbaneperron på Glostrup Station.

• Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg.

• Udbygning af Ny Ellebjerg med perroner i Øresundsspor

mv.

• To ekstra perronspor på Ørestad Station.

• Retningsdrift på Kastrup Station, nye perroner for vest-

gående tog..

• Eventuelt enkelte kapacitetsforbedrende tiltag på Øre-

sundsbanen på baggrund af en trafikal analyse af hele

Ring Syd.

Undersøgelserne af den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

gennemføres uafhængigt af de øvrige projekter. Dog skitseres

muligheden for perroner i Øresundsbanens spor af hensyn til

grænseflader mellem de to projekter.

Den niveaufri udfletning overholder de europæiske krav til

stigningsgradienter. Kravene definerer, hvor stejle sporene på

jernbanebroen eller tunnelen må være.

På grund af de fysiske forhold i området vil de nye spor i

en tunnelløsning imidlertid have meget stejle stigninger, som

Anlægsbeskrivelse

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3 Sporplan for projektet

kan være på op til 25 promille. Sammen med det forhold, at

banen stiger helt fra Kalvebod, giver de meget stejle stignin-

ger en væsentlig forøget risiko for, at godstog, der utilsigtet

standser på strækningen, ikke kan sætte i gang ved egen

hjælp.

For broløsningen er den maksimale stigning kun op til 15,3

promille, hvilket er indenfor gældende nationale og europæi-

ske krav.

For forbindelsen fra Ny Ellebjerg Station til Den nye bane Kø-

benhavn–Ringsted fastholdes hastigheden på 120 km/t. For

øvrige forbindelser er hastigheden 100 km/t. Dog vil hastig-

heden i enkelte sporskifter være lavere.

sten af Vigerslev Gods skal nedlægges. Det areal, som på den

måde frigøres, bliver anvendt til at etablere et udfletnings-

anlæg.

Det fremtidige driftsmønster

Den niveaufri udfletning vil betyde, at forbindelsen Kastrup

– Roskilde krydser Den nye bane København-Ringsted ude af

niveau på en jernbanebro eller i en tunnel. Det vil reducere

trafikale konflikter mellem disse to forbindelser. Det er samti-

dig en forudsætning for etablering af Ring Syd. Uden udflet-

ningsanlægget vil det nemlig ikke være muligt at afvikle en

konfliktfri køreplan med et Ring Syd-system.

Udfletningsanlægget vil også betyde, at godstog mellem

Det fremtidige sporlayout fremgår af sporplan figur 3.

Den niveaufri udfletning omfatter en ny dobbeltsporet for-

bindelse mellem Hvidovre Fjern og Ny Ellebjerg og skal an-

vendes til trafikering mellem Roskilde og Kastrup.

Den eksisterende dobbeltsporede forbindelse Vigerslev –

Hvidovre Fjern, ændres til en enkeltsporet forbindelse. Den

anvendes til trafik mellem Roskilde og København H. På

tidspunktet for anlæggets ibrugtagning forudsættes det, at

køreplanlagte tog i denne relation bruger den eksisterende

forbindelse over Valby.

Vendesporet ved Vigerslev afkortes ved en broløsning, mens

en tunnelløsning vil medføre, at vendesporsanlægget og re-

Anlægsbeskrivelse

Kastrup og Roskilde konfliktfri kan krydse Den nye bane

København-Ringsted. Det er forventningen, at en af de tre

forventede godstogskanaler reserveres til forbindelsen mellem

Kastrup og Roskilde. I praksis forventes der primært at være

tale om tog, der benytter terminalen i Høje Taastrup.

Den fulde nytte af den niveaufri udfletning opnås således

først, når de øvrige elementer til Ring Syd er etableret. Når

det alligevel er hensigtsmæssigt at etablere den niveaufri

udfletning på nuværende tidspunkt, skyldes det, at anlægs-

arbejderne kan udføres i sammenhæng med Den nye bane

København-Ringsted. På den måde undgår man at etablere

en udfletning, som vil medføre udgifter og gener i anlægsfa-

sen, når den efterfølgende skal bygges om.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

0-alternativet

0-alternativet er den situation, hvor projektet

Niveaufri ud-

fletning ved Ny Ellebjerg

ikke gennemføres.

I 0-alternativet bliver projektet for Den nye bane København-

Ringsted bygget. Der etableres en simpel indfletning af de

to nye spor mellem København-Ringsted og det eksisterende

spornet. Trafikken fremskrives til 2024, som er det forventede

åbningsår for indfletningen.

Øresundsbanen benyttes i dag primært til godstog til og fra

Sverige, men vil i fremtiden også blive brugt til passagertog

mellem Høje-Tåstrup og Kastrup. En simpel indfletning bety-

der, at tog på Øresundsbanen og Den nye bane København-

Ringsted skal krydse hinanden i samme niveau og i større

omfang tilpasse deres køreplaner til hinanden. Derfor kan

0-alternativet give forøgede køretider og dårligere regularitet.

0-alternativet

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Introduktion til området

Beskrivelse af omgivelserne

Området, hvor jernbanebroen skal etableres, ligger i den kø-

benhavnske bydel Valby og er et udbygget byområde, som er

under forandring. Allerede i dag er det præget af infrastruktur

med jernbanen, støjskærme, Gammel Køge Landevej og Vi-

gerslev Allé som de mest markante elementer.

Et område med kolonihaver ligger op ad jernbanen nordvest

Nord for jernbanen mellem Gammel Køge Landevej og Vi-

gerslev Allé findes hovedsageligt boliger og erhvervsbyggeri.

Også et par skoler og en daginstitution har adresse i området.

for Vigerslev Allé på et jernbaneareal, der er ejet af DSB. Her

bidrager beplantning og støjskærme til, at kolonihaverne lig-

ger afskærmet fra det omgivende byrum.

På sydsiden af jernbanen ligger Grønttorvet placeret mellem

Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé. Dette område er i

dag præget af bygninger til industri og andre erhvervsformål,

men står foran en forandringsproces.

Sporene mod Ny Ellebjerg set fra Vigerslev Allé Station.

Introduktion til området

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgrundlag

Togfonden

Den 14. januar 2014 indgik regeringen (S, R og SF), Enheds-

listen og Dansk Folkeparti aftalen ”En moderne jernbane –

udmøntningen af Togfonden DK”. Heri blev det vedtaget at

afsætte 350 mio. kr. til projektet.

Planforhold

Den planlagte

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Vigerslev

vurderes at være i overensstemmelse med fingerplanen og

med den regionale udviklingsplans mål om at forbedre infra-

strukturen.

Projektet grænser op til Grønttorvsområdet, der er udpeget

Planloven

Planloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen

skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige, na-

turmæssige og kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder

beliggenheden af de relevante bevaringsværdier samt rammer

for udnyttelse og beskyttelse af værdierne, f.eks. i forhold til

anlæg af en jernbane.

VVM-bekendtgørelsen er implementeret under planloven og

kræver, at der udarbejdes en systematisk redegørelse for alle

tænkelige miljøpåvirkninger af et anlæg, inden det besluttes.

Da projektet skal vedtages ved en anlægslov i Folketinget,

er det undtaget fra bestemmelserne i VVM-bekendtgørelsen.

Det forudsættes, at der som en del af det anlægslovforbere-

dende arbejde gennemføres en tilsvarende proces.

som byudviklingsområde af Københavns Kommune. Grønt-

torvsområdet er desuden omfattet af en lokalplan fra januar

2012, og der er gennemført en forudgående høring af et

kommuneplantillæg for området i foråret 2014. Den konkrete

realisering af byudviklingen er endnu ikke afsluttet. Banepro-

jektet vil permanent inddrage arealer langs den eksisterende

bane inden for Grønttorvsområdet, der er udlagt til bolig og

erhverv i Københavns kommuneplan. Det er op til kommunen

at afgøre, hvordan plangrundlaget kan tilpasses arealinddra-

gelsen.

De midlertidige arealinddragelser i anlægsfasen påvirker hver-

ken kommuneplanområderne eller lokalplanerne i projektom-

rådet væsentligt.

Ved tunnelløsningen bliver der midlertidigt inddraget et større

Kommuneplaner og lokalplaner

Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en

kommuneplan. I kommuneplanen fastlægger kommunerne

de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kom-

munes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Derud-

over skal kommuneplanerne i henhold til planloven fastlægge

indholdet til rammer for lokalplanlægning for de enkelte dele

af kommunen. Kommunerne kan i overensstemmelse med

planlovens bestemmelser og kommuneplanernes rammer for

lokalplanlægning udarbejde lokalplaner.

areal i Grønttorvsområdet. Desuden er både det midlertidige

og det permanente arealindgreb i det rekreative kolonihave-

område vest for Vigerslev Allé større, og der vil også blive ind-

draget areal i et andet kommuneplanområde med kolonihaver

på nordsiden af banen.

Ændring af anlægsloven for Den nye bane

København-Ringsted

Anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted er ved-

taget i 2010.

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

forventes vedtaget som

en ændring af anlægsloven for Den nye bane København-

Ringsted. Lovforslaget planlægges fremsat i foråret 2015.

Introduktion til området

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arealbehov

I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” på Banedanmarks hjem-

meside er der gjort nærmere rede for reglerne om ekspropria-

tion.

Eldriftsservitut

Arealer, som støder op til baneanlægget, pålægges en servi-

tut (eldriftsservitut) af hensyn til sikkerheden omkring køre-

strømsanlæg og togenes uforstyrrede drift.

Ekspropriation

Når staten skal realisere større anlægsprojekter, sker de nød-

vendige areal– og rettighedserhvervelser sædvanligvis ved

ekspropriation.

Ekspropriationerne kan ske på baggrund af en projekterings-

lov eller en anlægslov for det pågældende anlægsprojekt,

hvor reglerne for ekspropriationerne i begge tilfælde er lagt

fast i statsekspropriationsloven.

Servitutten pålægges som et bælte langs jernbanen.

Eldriftsservitutten indskrænker ejeres rådighed over de bane-

nære arealer og pålægger restriktioner på bevoksning, byg-

ninger og lignende. Endvidere får Banedanmark ret til færd-

sel gennem ejendommen, samt til at beskære bevoksning og

lovliggøre forhold på ejendommen, hvis bestemmelserne ikke

overholdes.

Ved broer og tunneller kan servitutten have et yderligere ind-

Arealer

Ekspropriation kan foretages som en permanent arealerhver-

velse til et anlægsprojekt.

Til arbejdspladser, arbejdsveje, jorddeponi mv. kan ekspropria-

tionen ske som en midlertidig arealanvendelse. Når byggeriet

er færdigt, retableres arealerne til de oprindelige formål og

leveres tilbage til ejerne.

Ejerne af de ejendomme, hvorfra der skal eksproprieres – en-

ten permanent eller midlertidigt – vil altid blive kontaktet

direkte af Banedanmark og Kommissarius for Statens Ekspro-

priationer.

Ekspropriationernes omfang besluttes af en ekspropriations-

kommission, der ledes af kommissarius. Kommissionen fast-

lægger størrelsen af den erstatning, som ydes til den enkelte

grundejer.

hold, idet den her også kan indeholde bestemmelser om area-

lernes bebyggelse og udgravning.

Tunnelservitut

Arealer, der støder op til en tunnel, vil blive pålagt servitut om

tunnelanlæg. Servitutten sikrer tunnelkonstruktionen og jor-

dankre, således at disse ikke bliver beskadiget. Dette betyder,

at der ikke må bygges og laves jordarbejder inden for en given

afstand til tunnelen.

I hvor stor afstand til tunnelen, servitutten bliver pålagt, kan

først bestemmes, når man kender den endelige placering og

udførelsesmetode for tunnelen og længden af eventuelle jor-

dankre.

Adgangsservitutter

Arealer, der støder op til bygningsværker, spuns m.m., og hvor

der ikke er adgang til fra offentlig vej, vil blive pålagt servitut

om adgangsret. Herved sikres, at Banedanmark kan føre tilsyn

med bygningsværker, spuns m.m.

Servitutter

En servitut kan pålægges ved ekspropriation og er et indgreb,

der berettiger til erstatning, fordi det indskrænker ejerens rå-

dighed over sin ejendom.

Andre servitutter

Kolonihaver

De fleste kolonihaver ligger på lejede arealer, der er ejet af

kommuner eller andre offentlige instanser. Brugsretten til et

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

havelod er beskrevet i en lejeaftale, og en eventuel inddra-

gelse af arealet sker derfor som ekspropriation over for ejeren.

Gennemgang af arealbehov

I forbindelse med

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

vil det

eksisterende baneareal blive udvidet permanent. Desuden vil

der være behov for arbejdsarealer, arbejdsveje og arealer, hvor

der midlertidigt kan deponeres jord i forbindelse med anlægs-

arbejdet.

En stor del af aktiviteterne vil ske inden for Banedanmarks

egne arealer. Det vil dog være nødvendigt at foretage både

permanent og midlertidig ekspropriation af private arealer og

ejendomme, og af arealer, som tilhører DSB.

Nogle grunde berøres både af permanent og midlertidig eks-

propriation, og bliver derfor talt med i begge kategorier.

Kolonihaveområder, der har varig karakter, må som hovedre-

gel kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn

gør det nødvendigt, og kun når der samtidig kan anvises et

erstatningsområde.

Denne bestemmelse gælder dog ikke, hvis det aktuelle om-

råde er ejet af staten.

I forbindelse med, at anlægsloven forberedes, vil Banedan-

mark i samarbejde med de berørte kolonihaveforeninger

drøfte, hvordan de udfordringer, der opstår i forbindelse med

planlægningen af det nye jernbaneanlæg, bedst kan løses.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsejendomme – arealbehov

i forbindelse med jernbanebro

To privatejede ejendomme bliver permanent berørt af etable-

ringen af en jernbanebro. Det drejer sig om matrikelnummer

310 Valby, København og matrikelnummer 3237 Vigerslev,

København. På ejendommen i Valby kan bygningen på ma-

triklen bevares. Anderledes forholder det sig for ejendommen

i Vigerslev, fordi jernbanebroen placeres netop der, hvor byg-

ningen ligger, og bygningen skal eksproprieres i sin helhed.

Også syv erhvervsbygninger øst for Vigerslev Allé skal ekspro-

prieres permanent og nedrives. Bygningernes placering frem-

går af de to illustrationer nedenfor.

Grønttorvet 202-230 ligger dels på baneareal og dels på pri-

vat grund. Bygningen bliver berørt i et omfang, som betyder,

at den skal nedrives. Udover at det giver plads til etablering af

jernbanebroen, giver det mulighed for at etablere et midler-

tidigt arbejdsareal. Det areal, der permanent skal benyttes til

jernbanebroen, tilhører DSB.

Frugtmarkedet 19 ligger netop der, hvor jernbanebroen pla-

ceres. Derfor skal bygningen nedrives.

Frugtmarkedet 17 lejes ud til mindre erhvervsdrivende. Den

ligger også netop der, hvor jernbanebroen placeres, og derfor

skal den nedrives. Det samme gælder Frugtmarkedet 11.

Frugtmarkedet 1 nedrives, fordi bygningen ligger der, hvor

jernbanebroen placeres.

Figur 4 Oversigtskort over broløsningens arealbehov ved grønttorvsområdet.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retortvej 1D + 1F lejes ud til mindre erhvervsdrivende og lig-

ger uden for det område, der skal bruges til jernbanebro og

skråningsanlæg. Bygningen kan bevares, hvis den kan bygges

om, så der bliver adgang fra den side, der vender væk fra

jernbanebroen. Hvis dette ikke er muligt, vil det være mest

hensigtsmæssigt, at bygningen nedrives.

Retortvej 1A + 1B ligger på privat grund og benyttes mid-

lertidigt som lagerplads for bygningselementer til brug i for-

bindelse med andre byggerier i København. Ejeren er ved at

udvikle ejendommen til et torveområde med mindre forret-

ninger. Da bygningen ligger i linjeføringen til jernbanebroen,

må den imidlertid nedrives.

Mellem bygningerne Frugtmarkedet 1/Retortvej 1C og Re-

tortvej 1A + 1B udlejer DSB arealer til en autovirksomhed. En

container og diverse skure udgør virksomhedens driftsbygnin-

ger. Denne autovirksomhed eksproprieres.

Figur 5 Oversigtskort over broløsningens arealbehov omkring Vigerslev Allé.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsejendomme – arealbehov

i forbindelse med tunnel

Etablering af en tunnel medfører, at otte erhvervsbygninger

skal eksproprieres permanent og nedrives.

Indgrebene på bygningerne er de samme som ved en bro-

løsning. Dog medfører tunnelløsningen, at Grønttorvet 232-

260B også skal nedrives.

Ved at nedrive bygningerne skabes der også plads til et mid-

lertidigt arbejdsareal til projektet.

Figur 6 Oversigtskort over tunnelløsningens arealbehov ved grønttorvsområdet

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kolonihaveområder – arealbehov i forbindelse med

jernbanebro

To haveforeninger på DSB’s arealer vest for Vigerslev Allé bli-

ver berørt af etableringen af jernbanebroen. Det drejer sig om

Haveforeningen Danshøj og Haveforeningen Dan.

For Haveforeningen Danshøj bliver det formentlig nødvendigt

permanent at ekspropriere dele af i alt fem kolonihaver. Ad-

gangsvejen til haveforeningen eksproprieres permanent.

For Haveforeningen Dan bliver det nødvendigt permanent at

ekspropriere dele af i alt ca. syv kolonihaver.

Ved den alternative løsning med spuns igennem kolonihave-

områderne, som vist på Figur 7, vil der ikke blive behov for

at ekspropriere fra kolonihaver. Dog vil adgangsvejen til H/F

Danshøj forsat skulle eksproprieres permanent.

Figur 7 Oversigtskort over broløsningens arealbehov omkring Vigerslev Allé, hvis den alternative spunsløsning vælges.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kolonihaveområder – arealbehov i forbindelse med

tunnel

Fire haveforeninger bliver berørt af etableringen af en tunnel.

Vest for Vigerslev Allé berøres Haveforeningen Danshøj, Have-

foreningen Dan og Haveforeningen Harrestrup. Øst for Viger-

slev Allé berøres Gasværksarbejdernes Haveforening. Placerin-

gen af haveforeningerne er vist nedenfor.

For haveforening Danshøj bliver det formentlig nødvendigt

permanent at ekspropriere dele af i alt fire kolonihaver. Ad-

gangsvejen til haveforeningen eksproprieres permanent.

For Haveforeningen Dan bliver det formentlig nødvendigt

permanent at ekspropriere dele af ca. 17 kolonihaver.

Figur 8 Oversigtskort over tunnelløsningens arealbehov omkring Vigerslev Allé.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Haveforeningerne Dan og Harrestrup eksproprieres ad-

gangsvejen til haveforeningen til redningsområde, men vejen

vil dog fortsat kunne benyttes som adgangsvej til havefor-

eningen.

For Gasværksarbejdernes Haveforening betyder en tunnel, at

fire kolonihaver eksproprieres helt eller delvist.

• Den del af matrikelnummer 3237 Vigerslev, København,

som ikke benyttes til baneanlæg

Også på DSB’s arealer vest for Vigerslev Allé, hvor der ligger to

haveforeninger, er der behov for arbejdsarealer.

I Haveforeningen Danshøj bliver kolonihaverne langs banen

mod Vigerslev Allé/Danshøj ligeledes berørt. Retablering af en

adgangsvej til byggepladsen betyder, at der skal etableres en ny

adgangsvej til den del af haveforeningen, der ellers ikke berøres.

Det midlertidige areal i Haveforeningen Danshøj berører ni

kolonihaver helt eller delvist. Heraf berører seks af indgrebene

selve kolonihavehusene.

Midlertidig ekspropriation i forbindelse

med jernbanebro

I anlægsfasen er der behov for arealer til arbejdspladser, ad-

gangsveje og midlertidige lagerpladser til materialer og jord.

Dette giver et behov for midlertidige ekspropriationer.

På matrikelnummer 310 Valby, København er der midlerti-

digt behov for et arbejdsareal, som ikke berører bygningen på

ejendommen.

På DSB’s areal øst for Vigerslev Allé kan følgende arealer blive

anvendt som midlertidige arbejdsarealer:

• Den del af Grønttorvet 202-230, der ikke anvendes til ba-

neanlæg.

• Arealet mellem Grønttorvet 202-230 og Frugtmarkedet

• Arealet mellem Frugtmarkedet og det permanente indgreb

Arealbehov

Det midlertidige areal i Haveforeningen Dan berører ca. ni

kolonihaver, og stort set alle disse indgreb berører selve ko-

lonihavehusene.

Arealbehovene for broløsningen kan ses på figur 4, 5 og 7.

Midlertidig ekspropriation i forbindelse med tunnel

I anlægsfasen er der behov for arealer til arbejdspladser, adgangs-

veje, midlertidige oplag af materialer og jorddeponi. Dette areal-

behov afstedkommer en række midlertidige ekspropriationer.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arealbehovet på privatejede ejendomme er følgende:

• På matr. nr. 310 Valby, København er der behov for et

midlertidigt areal. Dette arbejdsareal berører ikke bygnin-

gerne på ejendommen.

• På matr.nr. 2062 Valby, København er der behov for et

midlertidigt areal. Arealet gør det nødvendigt at nedrive

to bygninger (bygning 1 og 8).

• På matr.nr. 1300 Valby, København er der behov for et

midlertidigt areal. Dette arbejdsareal berører ikke bygnin-

gerne på ejendommen.

• På matr.nr. 2081 Valby, København er der behov for et

midlertidigt areal.

På DSB’s areal øst for Vigerslev Allé vil følgende arealer blive

anvendt som midlertidige arbejdsarealer:

• Grønttorvet 202-230.

• Arealet mellem Grønttorvet 202-230 og Frugtmarkedet.

• Arealet mellem Frugtmarkedet og det permanente ind-

greb.

Også på DSB’s arealer vest for Vigerslev Allé, hvor der ligger

tre haveforeninger, er der behov for arbejdsarealer.

I Haveforeningen Danshøj bliver kolonihaverne langs banen

mod Vigerslev Allé/Danshøj berørt af dette. Desuden bety-

der etablering af en adgangsvej til byggepladsen, at der skal

etableres en ny adgangsvej til den del af haveforeningen, der

ellers ikke berøres.

Figur 9 Oversigtskort over tunnelløsningens arealbehov vest for Vigerslev Allé.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det midlertidige areal i Haveforeningen Danshøj berører ca.

10 kolonihaver, hvoraf alle indgrebene berører kolonihave-

husene.

Arealbehovene for tunnelløsningen kan ses på Figur 6, Figur

8 og Figur 9.

Adgangsforhold i forbindelse med jernbanebro

I forbindelse med adgangen til byggepladsen skal der også

sikres ny adgangsvej til den bestående del af Haveforeningen

Danshøj.

I anlægsfasen vil adgangsforholdene til bygning 8, bygning

Det midlertidige areal i Haveforeningen Dan berører ca. 24

kolonihaver, hvoraf ca. 20 indgreb også berører selve koloni-

havehusene.

Det midlertidige areal i Haveforeningen Harrestrup berører ca.

18 kolonihaver og adgangsvejen til disse. Ca. syv af disse ind-

greb berører også selve kolonihavehusene.

Adgangsvejen til Haveforeningen Danshøj bliver ekspro-

prieret permanent. I dag er adgangsvejen ind til de en-

kelte haver en sti, der går fra Vigerslev Allé og ligger

9 og bygning 10 blive berørt. Årsagen er, at adgangen til

bygningernes nordlige porte vil blive forhindret, fordi den

nuværende vejadgang vil blive brugt som arbejdsareal. Illu-

strationen nedenfor viser med gult de bygninger, hvis tilkør-

selsforhold indskrænkes.

Det permanente og midlertidige indgreb har betydning for

adgangen til dele af Grønttorvet og Haveforeningen Danshøj.

Figur 10 Bygninger hvis adgangsforhold begrænses i brolløsningens anlægsfase.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

langs banen. Der skal i stedet etableres en ny adgangs-

vej, hvilket afklares i samarbejde med haveforeningen.

gen. En ny adgangsvej vil blive etableret i samarbejde med

kolonihaverne.

I Haveforeningen Harrestrup skal der etableres en ny midlerti-

dig adgangsvej for de haver, der vender ud mod banen.

Adgangsforhold i forbindelse med tunnel

I anlægsfasen har både de permanente og de midlertidige

indgreb betydning for adgangsforhold for dele af Grønttorvet

og Haveforeningen Danshøj.

I anlægsfasen vil adgangsforholdene til bygning 9 og byg-

ning 10 blive berørt, idet adgangen til bygningernes nordlige

porte vil blive forhindret, fordi den nuværende vejadgang vil

blive brugt som arbejdsareal.

Servitutter

Arealerne langs jernbanebroen vil blive pålagt servitut om el-

drift. Eldriftsservitutten har til formål at sikre, at der ikke er

beplantning, genstande og bygninger, som kommer for tæt

på kørestrømsanlægget.

Arealer ud for tunnelen vil blive pålagt servitut om tunnel.

For Haveforeningen Danshøj bliver havernes adgangsvej eks-

proprieret permanent. I dag er adgangsvejen ind til de enkelte

haver en sti, der går fra Vigerslev Allé og ligger langs banen.

Der skal i stedet etableres en ny adgangsvej til haveforenin-

Servituttens bestemmelser vil sikre tunnelen og dennes jor-

dankre, så ikke jordoplæg, udgravning, byggeri mv. kan un-

derminere tunnelanlægget.

Figur 11 Bygninger hvis tilkørselsforhold indskrænkes af tunnelløsningens anlægsfase.

Arealbehov

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkninger mens banen bygges

Visuelle forhold

Visuelle forhold - jernbanebro

I anlægsfasen vil byrummet midlertidigt blive visuelt påvir-

ket i arbejdsområder omkring byggepladser, adgangsveje og

jorddepoter. Desuden vil de hegn, som af sikkerhedsmæssige

årsager sættes op omkring arbejdsområderne, indebære en

visuel påvirkning.

I forbindelse med inddragelse af arealer vil træer, buske og

Generelt vil anlægsarbejdet med store anlægsmaskiner og

tung trafik midlertidigt resultere i en visuel påvirkning af

byrummet. Anlæg af jernbanebroen over Den nye bane Kø-

benhavn-Ringsted og Harrestrup omformerstation samt det

tilhørende dæmningsanlæg vil ændre terrænet i både bredde

og højde. En del af arbejdet vil foregå i kolonihaveområdet,

der grænser lige op til banen. Ombygning af det eksisterende

broanlæg for henholdsvis Gammel Køge Landevej og over Vi-

gerslev Allé vil ligeledes præge bybilledet på grund af eksem-

pelvis midlertidige understøtninger og byggekraner.

Endnu en midlertidig påvirkning skyldes, at beplantninger

skal ryddes for at give plads til anlægsarbejdet. Dette får især

betydning i kolonihaveområdet vest for Vigerslev Allé samt

for området ved Vigerslev Station.

For at undgå, at projektet påvirker vandløb og hav, er der

indarbejdet en række afværgeforanstaltninger, som vil sikre,

at regnvand kan ledes bort fra anlægsområderne.

Hverken beskyttet natur eller fredskov påvirkes som følge af

anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af en jernbane-

bro ved Ny Ellebjerg.

anden beplantning blive ryddet. Rydningen vil medføre en

mindre reduktion i levesteder for områdets dyre- og planteliv,

men da indgrebet er begrænset, vurderes det ikke nødvendigt

med afværgeforanstaltninger.

og vurderingerne er foretaget med baggrund i internationale

og nationale bestemmelser. Det område, der påvirkes af an-

lægsarbejderne til etablering af jernbanebroen i Vigerslev, er

ikke beskyttet natur eller levested for særlige eller beskyttel-

seskrævende arter.

Natur og overfladevand – tunnel

Påvirkningerne af natur og overfladevand ved anlæg af en

tunnel er ikke væsentligt anderledes end påvirkningen ved

anlæg af en jernbanebro.

Visuelle forhold – tunnel

Anlæg af en tunnel kræver en længere strækning end en bro,

og anlægsarbejdet vil derfor være en visuel påvirkning i et

større område. Det gælder især i kolonihaveområderne.

I anlægsfasen vil området være mere præget af midlertidige

konstruktioner og af, at jord og materialer mv. skal opbevares.

Desuden vil beplantning blive ryddet.

Kulturhistoriske og rekreative interesser

Kulturhistoriske interesser - jernbanebro

Generelt vurderes det, at de kulturhistoriske interesser i områ-

det ikke bliver påvirket af anlægsarbejdet i forbindelse med en

jernbanebro. Det skyldes at en stor del af anlægsarbejdet finder

sted inden for det område, som allerede i dag er baneterræn.

Natur og overfladevand

Natur og overfladevand – jernbanebro

Banedanmark har foretaget undersøgelser i en korridor langs

projektstrækningen for at kortlægge beskyttede naturområ-

der og arter, der kunne blive berørt af projektet. Påvirkning af

naturområder og plante- og dyrearters levesteder afhjælpes

gennem forskellige afværgeforanstaltninger. Undersøgelserne

Påvirkninger mens banen bygges

Arkæologiske forundersøgelser

Københavns Museum kan ikke afvise, at der kan være fortids-

minder skjult under jorden. Derfor vil der blive gennemført

arkæologiske forundersøgelser, før anlægsarbejdet går i gang.

Hvis der fremkommer væsentlige fortidsminder vil der blive

foretaget de nødvendige undersøgelser inden anlægsarbejdet

går i gang.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturhistoriske interesser – tunnel

Påvirkningen af de kulturhistoriske interesser ved en anlæg

af en tunnel adskiller sig ikke væsentligt fra broløsningen.

Anlægsarbejdet vil foregå inden for beskyttelseslinjen af et

fredet fortidsminde, men selve fortidsmindet vil ikke blive be-

rørt.

Kolonihaver

Haveforeningen Danshøj og Haveforeningen Dan vil blive

påvirket af støj, vibrationer og støv samt tung trafik, mens

anlægsarbejdet står på. Det samme gælder muligvis også Ha-

veforeningen Harrestrup og Haveforeningen Brohaven.

I Haveforeningen Danshøj og Haveforeningen Dan vil der

Rekreative interesser - jernbanebro

Stier

Mens den nye bro over Vigerslev Allé bygges, vil bilister, cyk-

lister og fodgængere midlertidigt ikke kunne krydse banen på

dette sted. Med skilte vil det blive forklaret, hvilke alternative

muligheder der er for at krydse banen.

midlertidigt blive inddraget arealer til arbejdsplads og ad-

gangsvej. For at få plads til jernbanebroen og de tilhørende

arbejdsarealer, er det nødvendigt at nedrive omkring 15 ko-

lonihavehuse. Hvis kolonihaverne og kolonihavehusene ikke

retableres, er påvirkningen permanent.

På grund af arealindgrebets størrelse og de midlertidige ge-

ner vurderes påvirkningen af kolonihaveområderne at være

væsentlig.

Adgangsvejen til Haveforeningen Danshøj.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rekreative interesser – tunnel

Ved tunnelløsningen vil Vigerslev Allé blive lukket helt eller

delvist i længere perioder på grund af et omfattende arbejde

med at omlægge ledninger under vejen. Som for broløsnin-

gen vil det med skilte blive forklaret, hvilke alternative mulig-

heder der er for at krydse banen.

I anlægsfasen vurderes der ikke at være behov for grund-

vandssænkning. I forbindelse med ledningsomlægninger og

mindre gravearbejder kan der dog i et meget begrænset om-

fang blive behov for grundvandssænkning, men i givet fald

kun i de øvre grundvandsmagasiner.

Dermed er der ikke behov for specifikke afværgeforanstaltnin-

Antallet af berørte kolonihaver vil være væsentligt større ved

tunnelløsningen end ved broløsningen. Det skyldes, at tun-

nelløsningen kræver en længere strækning, og den gør det

nødvendigt at inddrage ekstra arealer til adgangsveje. An-

lægsarbejdet til tunnelen berører fire kolonihaveforeninger,

nemlig Haveforeningen Danshøj, Haveforeningen Dan, Have-

foreningen Harrestrup og Gasværksarbejdernes Haveforening.

For at få plads til tunnelen og dens arbejdsarealer, vil det

være nødvendigt at nedrive omkring 47 kolonihavehuse. Det

er endnu uafklaret, om den del af husene, der kan retableres,

vil blive det. Hvis ikke, er påvirkningen permanent.

ger, og

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

påvirker således

hverken grundvandsressourcen eller drikkevandsforsyningen.

For anlægsfasen udarbejdes beredskabsplaner, jordhåndte-

ringsplaner og miljøledelsessystemer for at undgå påvirknin-

ger i forbindelse med spild og uheld.

Grundvand og drikkevand – tunnel

Der er stor forskel på en tunnelløsning og en broløsning i for-

hold til risikoen for at påvirke grundvand og drikkevand. Det

skyldes først og fremmest, at der ved en tunnelløsning skal

graves så dybt, at man på en ca. 1000 meter lang strækning

skal foretage en meget omfattende grundvandssænkning for

at tunneludgravningerne kan holdes tørre.

Med en tunnelløsning vil anlægsarbejdet derfor medføre en

væsentlig belastning af en prioriteret grundvandsressource,

fordi store vandmængder skal pumpes op og ledes bort. Med-

mindre der gennemføres en lang række afværgeforanstaltnin-

ger, vil dette medføre store vandstandsændringer.

Tunnelløsningen giver endvidere risiko for, at der frigives nik-

kel til grundvandet, og for at vandløb og kloakker påvirkes

af udledningen af overskudsvand fra grundvandssænkningen.

Desuden er der risiko for, at forureninger i området spredes.

Det gælder eksempelvis forureningen fra Valby Gasværk. Der

er også en mindre risiko for, at følsomme bygninger i nærom-

rådet kan sætte sig. Endelig kan grundvandssænkningen af-

stedkomme saltvandsindtrængning fra kysten. Dertil kommer

en række afledte miljøpåvirkninger i form af støj, trafikgener

og eventuelle emissioner fra de mange boringer, der skal ud-

føres i området.

Grundvand og drikkevand

Grundvand og drikkevand - jernbanebro

Geologien i området er præget af moræneler, hvor der også

er sandlag. Herunder findes kalken med det primære grund-

vandsmagasin, som udnyttes til at indvinde drikkevand. Det

primære grundvandsmagasin ligger i kalklaget ca. 10 meter

under terræn.

Området ligger delvist i et område med drikkevandsinteresser,

og der findes også en række indvindingsboringer relativt tæt

på banestrækningen. Ingen boringer ligger dog indenfor den

300 m beskyttelseszone, der gælder for indvindingsboringer.

Området udnyttes intensivt til vandindvinding, og indvin-

dingsboringer til Hvidovre Vandforsyning og Frederiksberg

Vandforsyning ligger relativt tæt på banestrækningen. Dele

af banestrækningen ligger desuden inden for indvindingsop-

landet til Hvidovre Vandforsynings indvindingsboringer.

Der er konstateret mange jord- og grundvandsforureninger i

nærheden af den planlagte banestrækning – bl.a. en omfat-

tende forurening fra det nedlagte Valby Gasværk, som ligger

ca. 50 meter syd for banestrækningen.

Påvirkninger mens banen bygges

Tunnelløsningen kræver derfor en lang række afværgeforan-

staltninger, som ikke er nødvendige i broløsningen. Blandt de

mest omfattende og ressourcekrævende er afskærende væg-

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge, som skal fæstnes i kalken et stykke nede i det primære

grundvandsmagasin for på den måde at reducere mængden

af vand, som vil trænge ind i byggegruben. Derudover må

det forventes, at op til 100 procent af grundvandet skal føres

tilbage til grundvandsmagasinet, og at der skal gennemføres

omfattende overvågningsaktiviteter for at sikre vandkvalite-

ten og for at forebygge, at forureninger i området spreder sig.

Grundvandshåndteringen kan først sættes i gang, når myn-

dighederne har givet en række tilladelser til borearbejde, op-

pumning, reinfiltration og udledning.

Derudover berøres en lokalitet, som er V2-kortlagt. Det vil

sige, at der er dokumentation for forurening på grunden,

hvor der har ligget en gokartbane. Anlægsaktiviteterne bety-

der, at en del af grunden eksproprieres permanent til bane-

areal. Der etableres dels banedæmning og dels broanlæg på

arealet. Den resterende del af grunden eksproprieres midlerti-

digt til arbejdsplads med mulighed for oplag af jord.

Endelig er der fire lokaliteter, som enten støder op til arealer,

som bliver eksproprieret under anlægsarbejderne, eller hvor

der skal udføres nedrivningsarbejder under anlægsarbejderne.

I det omfang der skal foretages gravearbejder på eller tæt

ved disse lokaliteter, kan der eventuelt blive gravet i forurenet

jord, som stammer fra aktiviteter på disse lokaliteter.

Problemstillinger omkring forurenet jord er imidlertid vel-

kendte, og inden anlægsarbejdet udføres, kan der eventu-

elt være udført miljøundersøgelser, som kan føre til en mere

præcis opgørelse af mængder og forureningsindhold i jorden.

Undersøgelserne udføres dog ikke før VVM-undersøgelsen er

afsluttet. Håndtering af opgravet materiale og indbygning af

jord i dæmninger og lignende vil blive udført miljømæssigt

forsvarligt og i henhold til gældende regler.

Jord og jordforurening

Jordforurening og håndtering af forurenet jord er reguleret

i jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven samt en række

tilknyttede bekendtgørelser.

Jordforurening - jernbanebro

Projektet gennemføres i et område, som er områdeklassifi-

ceret, og muld og fyld herfra må påregnes at være lettere

forurenet.

Der har været jernbaneforbindelse i form af Københavns gods-

bane og kulbanen til gasværket siden starten af 1900-tallet.

Gennem tiden har banearealerne og de omkringliggende om-

råder været benyttet til en lang række aktiviteter, som kan

have eller som har medført forurening af jord og grundvand.

Anlægarbejder på disse arealer kan medføre, at der kan blive

gravet i forurenet jord.

I forbindelse med anlægsarbejdet berøres to lokaliteter, som

er registreret i Banedanmarks forureningsarkiv. På den ene lo-

kalitet er der registreret en olieforurening. En del af matriklen

eksproprieres til arbejdspladsareal, mens en anden del vil blive

permanent inddraget og benyttet til adgangsvej til banearea-

let. På den anden lokalitet er der for år tilbage registreret en

forurening med flygtige tjærekomponenter. Området vil dels

blive berørt af gravearbejder i forbindelse med etablering af

bro og dæmning, dels vil det blive brugt midlertidigt til ar-

bejdsvej på byggepladsen.

Jordhåndtering

I forbindelse med håndtering af jorden vil Den nye bane Kø-

benhavn-Ringsteds strategi for undersøgelser og håndtering

af jord blive fulgt. På baggrund af undersøgelserne udarbej-

des en samlet jordhåndteringsplan for projektet, som efterføl-

gende skal godkendes af Københavns Kommune.

I tillæg til jordhåndteringsplanen vil der blive indhentet de

nødvendige tilladelser til mellemdeponering, deponering eller

genanvendelse (nyttiggørelse) af lettere forurenet og forure-

net jord efter de gældende regler.

Der vil være underskud af råjord og grus, men overskud af

muld i forbindelse med gennemførelse af projektet. En del af

den opgravede råjord, grus og muld planlægges genanvendt

(nyttiggjort) inden for projektet, og jorden vil derfor blive op-

bevaret i to midlertidige jorddepoter. En mindre del af jorden

vil være så forurenet, at jorden skal bortskaffes til miljøgod-

kendte anlæg uden for projektet.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at hovedparten af jordunderskuddet vil kunne

dækkes af jord, som hentes fra Den nye bane København-

Ringsted. I forbindelse med de senere faser i projektet vil mu-

ligheden for at udveksle jord og muld med Den nye bane

København-Ringsted blive undersøgt nærmere.

Risici for jord- og grundvandsforurening

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan forekomme spild

i forbindelse med bl.a. håndtering og oplagring af oliepro-

dukter og kemikalier, og det kan medføre jord- eller grund-

vandsforurening. Beredskabsplanen for projektet samt krav

til entreprenørens håndtering og oplagring af brændstof og

kemikalier vil betyde, at miljøbelastningen som følge af an-

lægsfasen vurderes at være begrænset.

Der forventes ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger i

forhold til forurenet jord. Opgravning, håndtering, genanven-

delse (nyttiggørelse) og slutdisponering af jorden regnes ikke

som en særlig afværgeforanstaltning.

Som det er tilfældet for broløsningen, vurderes det, at tun-

nelløsningen ikke giver behov for særlige afværgeforanstalt-

ninger i forhold til jord og jordhåndtering.

Derudover er der ikke de store forskelle på hovedforslaget og

alternativet med hensyn til jord og jordforurening.

Affald og ressourcer

Affald, ressourcer og råstoffer er reguleret gennem miljø-

beskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, affaldsregulativet

samt råstofloven.

Affald og ressourcer - jernbanebro

I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldsty-

per i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet

og affald fra skurbyer og lignende. Derudover vil der blive

frembragt en del bygge- og anlægsaffald i forbindelse med

nedrivning af bro og bygninger samt rydning af vegetation.

Projektet vil generelt kun medføre, at der bliver frembragt

begrænsede mængder affald udover nedrivningsaffaldet.

Alt affald, der kan genanvendes, vil – såfremt det ikke genan-

vendes internt i projektet – blive transporteret til et godkendt

modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbræn-

dingsegnet affald skal bortskaffes til et godkendt forbræn-

dingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller

forbrændes, skal bortskaffes til godkendt deponi eller special-

behandling.

Eftersom gældende regler for affaldshåndtering overholdes,

herunder PCB-screening, anmeldelse af farligt affald og Kø-

benhavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, vurderes det,

at konsekvenserne for miljøet i forbindelse med håndtering

og bortskaffelse af affald i projektet vil være meget små.

Ressource- og råstofforbrug

Etableringen af en jernbanebro afstedkommer et forbrug af

ressourcer til selve baneanlægget og til broanlæg. Forbruget

af materialer, ressourcer og råstoffer vil primært være i form

Jord og jordforurening – tunnel

Der skal udføres gravearbejder på de samme kortlagte lokali-

teter og på de samme lokaliteter nævnt i Banedanmarks for-

ureningsarkiv, uanset om der skal anlægges en tunnel eller

en jernbanebro. Der er imidlertid stor forskel med hensyn til,

hvor meget der skal graves ud og påfyldes på de enkelte lo-

kaliteter.

Ved tunnelløsningen vil der være et overskud af muld, rå-

jord og kalk, fordi der kun skal bruges begrænsede mængder

råjord og underballast i form af grus til påfyldning. Der er

ikke mulighed for at anvende overskudsjorden indenfor pro-

jektet. Sammenlignet med broløsningen vil der være en større

mængde jord, som er så forurenet, at jorden skal bortskaffes

til miljøgodkendte anlæg uden for projektet. Opgravet kalk

skal bortskaffes til en ekstern modtager. Opgravet muld og

råjord søges derimod afsat til eksterne modtagere med hen-

blik på nyttiggørelse. Det kunne eksempelvis være i projektet

Den nye bane København-Ringsted, og muligheden for at

udveksle jord med dette projekt vil blive undersøgt nærmere

på et senere tidspunkt.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af grus, beton, stål og granitskærver samt metaller som kob-

ber og aluminium.

Trafikale forhold

Trafikale forhold - jernbanebro

Anlægsarbejderne i forbindelse med etablering af en jernba-

nebro vil medføre en mærkbar stigning i antallet af lastbiler

på Vigerslev Allé.

I anlægsperioden skal der etableres en bro over Vigerslev Allé.

I den forbindelse bliver det nødvendigt at afspærre Vigerslev

Allé i en periode på to dage, hvor biler, busser, cykler og fod-

gængere må køre en anden rute. Arbejdet udføres i en week-

end for at minimere generne for trafikken.

Togtrafikken påvirkes ikke i den første del af anlægsperioden.

I perioden 2018-2020 sker der ændringer, der påvirker fjern-

togstrafikken, men konsekvenserne er endnu ikke fuldt belyst.

S-togstrafikken påvirkes ikke.

Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug ikke at

have alvorlige miljømæssige konsekvenser, fordi faktorer så-

som transportafstande, miljø- og arbejdsmiljøforhold på pro-

duktionsstedet osv. indgår i beslutningsgrundlaget for valg af

materialer og leverandør.

Forbruget af ressourcer vurderes at være af en sådan stør-

relsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i for-

bindelse med anlægsarbejderne.

Affald og ressourcer – tunnel

Etableringen af en tunnelløsning vil ikke frembringe væsent-

ligt større affaldsmængder end broløsningen.

Ressourceforbruget til en tunnelløsning vil imidlertid være en

del større, da der skal anvendes mere beton til etablering af

tunnelen end til broen.

Den eksisterende jernbanebro over Vigerslev Allé.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikale forhold – tunnel

For anlægsarbejderne for en tunnel vil der være en væsentlig

større påvirkning af trafikafviklingen. Dels forventes der mere

end dobbelt så mange transporter med materiale og jord, dels

vil det være nødvendigt at afspærre Vigerslev Allé for al trafik

i flere og længere perioder, mens tunnelen etableres, og led-

ningerne lægges om. I disse perioder vil der være reduceret

adgang til Vigerslev Station, og i enkelte perioden vil adgan-

gen være helt spærret.

Så vidt muligt bliver arbejdet udført i dagtimerne på hver-

dage. Det begrænser generne for beboerne i nærheden og er

samtidig den billigste løsning. Imidlertid betyder behovet for

at opretholde togtrafikken, at der i nogen udstrækning også

vil blive arbejdet i aften- og nattetimerne og i weekender.

Støj - broløsning

Der vil blive udført anlægsaktiviteter på baneområdet for hele

projektstrækningen. Øst for Retortvej rives bygninger ned.

Derudover bygges en ny bro over Den nye bane København-

Ringsted og Harrestrup omformerstation, ligesom der bygges

en ny bro over Vigerslev Allé. Mellem de to nye broer vil der

blive udført dæmningsarbejder, og øst for broen over Den nye

bane København-Ringsted etableres spuns og støttevægge.

Langs hele projektstrækningen etableres nye spor og køreled-

ningsmaster.

På baggrund af de gennemførte støjberegninger vurderes det,

at nedrivning af erhvervsbygninger vil medføre, at enkelte bo-

liger bliver udsat for støjniveauer over 60 dB. Desuden vil

enkelte kolonihaver blive udsat for støjniveauer over 65 dB.

Støj og vibrationer

Banedanmark forsøger at tilrettelægge anlægsarbejdet, så det

giver færrest mulige gener for jernbanens naboer.

Når Banedanmark vurderer støjkonsekvenserne i anlægsfasen,

er det med udgangspunkt i et støjniveau i dagtimerne på ca.

70 dB. Anlægsarbejder, som må udføres om aftenen og om

natten, vurderes med udgangspunkt i et støjniveau på ca. 40

dB.

Arealet hvor Øresundsbanen vil krydse Den nye bane København—Ringsted, når projekterne er udført.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etablering af broen over Den nye bane København-Ringsted

og Harrestrup omformerstation medfører, at nogle få boliger

udsættes for et relativt lavt støjniveau på 45-50 dB. Etable-

ring af broen over Vigerslev Allé medfører, at enkelte boliger

og kolonihaver bliver udsat for et støjniveau på 50-55 dB.

For at forberede naboerne på tidspunkt og varighed af støj-

gener, informerer Banedanmark løbende om anlægsarbejdet.

I særlige tilfælde kan naboer få tilbud om at opholde sig på

en anden adresse, mens det støjende arbejde står på.

Støj – tunnel

Dæmningsarbejde mellem de to broer vil medføre, at enkelte

boliger langs Ole Borchsvej og Vigerslev Allé bliver udsat for

støjniveauer over 55 dB, mens kolonihaver langs jernbanen

nord for Vigerslev Allé bliver udsat for støjniveauer over 60

dB. Dæmningsarbejde nord for Vigerslev Allé vil medføre, at

kolonihaver i Haveforeningen Danshøj bliver udsat for støjni-

veauer mellem 60-65 dB.

Etablering af spuns og støttevægge er blandt de mest stø-

jende anlægsarbejder. I den forbindelse vil boliger langs Høff-

dingsvej blive udsat for støjniveauer på 60-65 dB. Støjbelast-

ningen vil imidlertid flytte sig i takt med, at arbejdet udføres.

Etablering af nye spor vil generelt medføre, at enkelte boliger

ud for anlægsarbejdet vil blive udsat for støjniveauer på 65-

70 dB. For enkelte kolonihaver langs Danshøjvej vil der være

støjniveauer over 70 dB.

Langs hele projektstrækningen etableres der nye spor og kø-

Ramning af nye fundamenter til køreledningsmaster vil

medføre, at enkelte boliger og kolonihaver langs hele pro-

jektstrækningen vil blive udsat for støjniveauer på 60-65 dB,

mens arbejdet står på. Støjgenen vil dog på kort tid være

overstået for den enkelte ejendom, da aktiviteten hurtigt ryk-

ker frem langs banen.

De steder, hvor støjen forventes at genere mange naboer,

bliver det vurderet, om anlægsarbejdet kan tilrettelægges, så

det støjer mindre. Det kan blandt andet ske ved at benytte

arbejdsmetoder, der støjer mindre – eksempelvis ved at støj-

dæmpe maskiner og ved at sætte midlertidige støjskærme op.

I praksis er det vanskeligt at dæmpe støjen ved et større an-

lægsarbejde, fordi der kun er få muligheder for at anvende

mindre støjende arbejdsprocesser, og fordi arbejdet nødven-

digvis må udføres tæt på boligområder.

Byggegruben vil blive gravet ud ved brug af anlægsproces-

ser, der er sammenlignelige med dæmningsarbejdet for broen.

Derfor forventes det, at boliger i nærheden vil blive udsat for

lignende eller lavere støjniveauer end for dæmningsarbejdet.

På baggrund af de gennemførte støjberegninger vurderes det,

at nedrivning af erhvervsbygninger vil medføre, at enkelte bo-

liger bliver udsat for støjniveauer over 60 dB. Desuden vil

enkelte kolonihaver blive udsat for støjniveauer over 65 dB.

Tunnelen bygges i et vandtæt trug, som udføres ved brug af

sekantpæleboring- og støbning. Arbejdsmetoden er mindre

støjende end vibrering/ramning af spuns, og derfor vil kun

enkelte boliger og kolonihaver langs hele tunnelstrækningen

blive udsat for støjniveauer på højst 60-65 dB, mens arbejdet

står på.

reledningsmaster.

Der skal bygges to nye broer over den nye tunnel. Den ene

skal føre Vigerslev Allé over tunnelen, den anden skal føre den

nye bane mellem København-Ringsted over tunnelen. Endelig

er der store ledningsomlægninger forbundet med tunnelløs-

ningen.

Øst for Retortvej rives bygninger ned, og Harrestrup omfor-

merstation flyttes. Dernæst udgraves byggegruben til tunne-

len. Det foregår ved, at der bores såkaldte sekantpæle ned,

som danner ramme om byggegruben. Herefter udgraves selve

tunnelrenden, og der støbes en vandtæt bund på den stræk-

ning, der ligger under grundvandsspejlet.

Der vil blive udført anlægsaktiviteter på baneområdet for hele

projektstrækningen. Generelt varer anlægsarbejdet 3-5 gange

længere for anlæg af en tunnel end for en bro.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støjen fra etablering af de to nye broer over tunnelen vil stort

set være i samme størrelsesorden som for etablering af broen

i broløsningen.

Køreledningsmaster i trug og tunnel vil blive monteret på

tunnelvæggene, og der vil i mindre grad end for broløsningen

blive benyttet ramning af fundamenter. Derfor forventes det,

at boliger langs anlægsarbejdet vil blive udsat for lavere eller

lignende støjniveauer som ved etablering af spor og ramning

af fundamenter for broen.

På grund af den længere varighed anses støjpåvirkningerne

for tunnelen for at være mere belastende end for broen.

Vibrationsbelastningen kan begrænses med hensigtsmæssige

valg af arbejdsmetoder og maskinel. Derfor vil der i udbuds-

materialet til entreprenøren blive stillet krav om, at arbejdes

skal tilrettelægges, så vibrationspåvirkningen begrænses mest

muligt.

Før anlægsarbejdet starter, vil bygninger, som ligger helt tæt

på byggeområderne, blive fotoregistreret. I særlige tilfælde

kan der også blive tale om løbende overvågning af de mest

udsatte bygninger, mens anlægsarbejdet står på. Det sikrer, at

man kan kontrollere og forebygge skader under anlægsarbej-

det og i fornødent omfang stoppe arbejdet midlertidigt.

Vibrationer – tunnel

Vibrationer - jernbanebro

I den nærliggende bebyggelse forventes anlægsarbejdet at

give anledning til vibrationsgener, som ligger over Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdi. Grænseværdien for mærkbare

vibrationer er 75 dB hele døgnet for boliger i boligområder,

børneinstitutioner og lignende. For boliger i blandede bolig-

og erhvervsområder er grænseværdien 80 dB i dagperioden

og 75 dB i natperioden. Desuden er der i enkelte tilfælde en

risiko for, at anlægsarbejdet forårsager bygningsskader.

Det vurderes, at de mest kritiske processer i forhold til risiko

for vibrationsgener og –skader på nabobygninger er ramning

og vibrering af spuns i forbindelse med etablering af støt-

tevægge til rampe- og dæmningsanlæg fra Gammel Køge

Landevej til Den nye bane København-Ringsted. Det samme

gør sig gældende for brokonstruktionen over den nye bane til

Ringsted, Harrestrup omformerstation og til fundamentet for

den eksisterende bro over Vigerslev Allé. Ramning i forbin-

delse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster

kan ligeledes give anledning til vibrationsgener. Dette arbejde

er dog relativt hurtigt overstået i forhold til den enkelte na-

bobygning.

Når der rammes fundamentspæle for køreledningsmaster, er

der en risiko for, at kolonihavehuse kan blive berørt af byg-

ningsskadelige vibrationer. Samme risiko er til stede ved Har-

restrup omformerstation.

Derudover vil der komme en påvirkning fra de maskiner, der

benyttes til anlægsarbejdet, og fra transport af jord og mate-

rialer til og fra arbejdspladserne. Påvirkningen vurderes ikke

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

42

Tilsvarende forventes anlægsarbejdet for tunnelløsningen at

give anledning til vibrationsgener, som ligger over Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdi. Også i tunnelløsningen er der

i enkelte tilfælde en risiko for, at anlægsarbejdet forårsager

bygningsskader.

Det vurderes, at de mest kritiske processer i forhold til risiko

for vibrationsgener og –skader på nabobygninger er ramning

og vibrering af spuns. Disse arbejdsmetoder benyttes i forbin-

delse med etablering af indfatningsvægge ved tunnelportaler

og til fundamentet for den eksisterende bro over Vigerslev

Allé. Også boring af sekantpæle for etablering af tunnelvæg-

ge giver en risiko for vibrationsgener og -skader.

Emissioner

Emissioner - jernbanebro

Under anlægsarbejdet vil luftkvaliteten i nærområdet blive

påvirket af støv, der stammer fra håndtering af jord og ma-

terialer, fra kørsel på ikke-asfalterede veje og fra nedrivnings-

aktiviteter. Ved at følge Københavns Kommunes retningslinjer

for afværgeforanstaltninger vil mængden af støv imidlertid

kunne reduceres betragteligt – blandt andet ved at vande veje

og køretøjer. Derfor vurderes påvirkningen af luftkvaliteten

ikke at være væsentlig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at indebære en væsentlig forøget koncentration af forure-

nende stoffer. Det skyldes to forhold. Dels at anlægsarbejdet

er midlertidigt og finder sted i et relativt stort og åbent areal,

dels at et begrænset antal maskiner og lastbiler vil være i drift

på samme tid og sted.

Anlægsarbejdets klimabelastning fra emissioner vurderes at

være marginal og svarende til den årlige udledning fra 500-

700 danskere.

Tunnelløsningen afstedkommer et stort forbrug af beton,

hvilket giver et højere CO

2

-bidrag fra materialer end broløs-

ningen giver. Klimabelastningen fra en tunnel vurderes såle-

des at være ca. tre gange højere end for broløsningen. Set i

en større sammenhæng vurderes belastningen dog stadig at

være marginal eller svarende til den årlige udledning fra ca.

1.500-1.700 danskere.

Klimatilpasning

Klimatilpasning - jernbanebro

I anlægsfasen er der principielt ingen udfordringer i forhold

til klimatilpasning, fordi anlægget etableres under de nuvæ-

rende klimatiske forhold.

Det vil blive sikret, at anlægsarbejdet ikke fjerner muligheden

for at benytte Vigerslev Allé til at lede store vandmængder

bort i tilfælde af oversvømmelser efter ekstremregn.

Emissioner – tunnel

Det forventes, at antallet af entreprenørmaskiner, som vil være

i gang samtidigt, vil være noget højere i tunnelløsningen på

grund af det store gravearbejde ved etablering af tunnelgra-

ven. Derudover forventes det, at tunnelløsningen vil indebære

omkring 50 procent flere lastbiltransporter end broløsningen.

Dette vil medføre en længere periode med høj belastning af

transportvejene omkring anlægsarealet, mens der graves ud til

tunnelen, og det kan i flere perioder give anledning til højere

forureningsniveauer. Det gælder specielt på strækninger og

på tidspunkter, hvor der allerede i dag er en stor belastning.

Klimatilpasning – tunnel

I forhold til klimatilpasning er der ingen forskel mellem an-

lægsfasen for en tunnelløsning og anlægsfasen for en bro-

løsning.

Påvirkninger mens banen bygges

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkninger når banen er bygget

Visuelle forhold

Visuelle forhold - jernbanebro

En jernbanebro over Den nye bane København-Ringsted vil

have en linjeføring, der ligger meget tæt på den nuværende

bane. Men da den vil ligge højere, vil den være mere synlig,

og derfor vil den medføre en væsentlig visuel påvirkning, når

den er bygget og sat i drift.

I kraft af sin højde vil jernbanebroen til en vis grad ændre

strukturen i byrummet tættest på banen, hvor den visuelle

barriereeffekt vil være stor. Fra bebyggelsen nord for banen vil

udsigten over Grønttorvsområdet blive markant ændret. Også

set fra Grønttorvsområdet syd for banen vil udsigten blive

domineret af det nye anlæg.

De arkitektoniske og landskabelige afværgeforanstaltninger

vil have fokus på, at udformning af skråninger, støttevægge,

broer og støjskærme tilpasses byrummet mest muligt, og at

der genetableres beplantning.

Når sporanlæg ligger højt i byrummet, bliver tog på banen

mere synlige. Det indebærer, at togenes frontlys bliver mere

eksponerede og synlige. På samme måde vil lys fra passager-

vogne være mere synlige i byrummet.

Illustrationerne nedenfor viser situationen før og efter etab-

lering af anlægget. Visualiseringerne viser form og størrelse

på broen, men viser ikke dens endelige udseende. Broen vil

gennemgå en arkitektonisk behandling i detajlprojekteringen.

Fotostandpunkterne for visualiseringerne er vist på Figur 12.

Figur 12

Fotostandpunkter for visualiseringer. Med grøn er vist Den nye bane København-Ringsted, mens broen er markeret med rød.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 13

Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Her ses 0-alter-

nativet med det eksisterende baneanlæg og Den nye bane København-Ringsted.

Figur 14

Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Visualiseringen viser jernbanebroen med dæmningsanlæg og

brokonstruktion til venstre for Den nye bane København-Ringsted og det eksisterende baneanlæg.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 15

Punkt 2. Udsigt mod sydøst fra Kildeskolen på Høffdingsvej. Her ses 0-alternativet

med det eksisterende baneanlæg og den forhøjede støjskærm

Figur 16

Punkt 2. Udsigt mod sydøst fra Kildeskolen på Høffdingsvej. Visualiseringen viser brokonstruktionen,

hvor den er højest, og hvor Den nye bane København-Ringsted kører under.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 17

Punkt 3. Udsigt mod nordøst fra Retortvej. Her ses 0-alternativet med det eksisterende baneanlæg og

Den nye bane København-Ringsted foran. Den forhøjede støjskærm ses i baggrunden.

Figur 18

Punkt 3. Udsigt mod nordøst fra Retortvej. Visualiseringen viser brokonstruktionen over Den nye bane København-Ringsted og Harrestrup omformerstation samt det

græsklædte dæmningsanlæg. Under broen blokerer den forhøjede støjskærm på nordsiden af banen for udsynet til bebyggelsen her.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 19

Punkt 4. Udsigt mod øst fra Vigerslev Allé til den eksisterende bro i 0-alternativet.

Figur 20

Punkt 4. Udsigt mod øst fra Vigerslev Allé. Visualiseringen viser den nye bro og græsklædte dæmning.

Beplantningen langs vejen er som udgangspunkt bibeholdt, idet den forventes genplantet.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 21

Punkt 5. Udsigt mod syd fra Høffdingsvej i 0-alternativet. Her ses den forhøjede støjskærm.

Figur 22

Punkt 5. Udsigt mod syd fra Høffdingsvej. Her ses broløsningen med den foreslåede alternative støjskærm oppe på jernbanebroen.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 23

Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Visualiseringen viser tunnelens portal, hvor togene

dykker ned under Den nye bane København-Ringsted.

Visuelle forhold – tunnel

Hvor en jernbanebro er et markant visuelt element, vil en

tunnel være et mindre synligt anlæg. Tunnelen er overdæk-

ket på nær ved tunnelenderne, hvor togene kører ind og ud.

Tunnelen vil kun være synlig i nærområdet, og den vil ge-

nerelt være et langt mindre synligt element i byrummet end

jernbanebroen.

Natur og overfladevand – tunnel

Påvirkningerne fra en tunnel adskiller sig ikke væsentligt fra

påvirkningerne fra en jernbanebro, for så vidt angår natur og

overfladevand.

Kulturhistoriske og rekreative interesser

Kulturhistoriske interesser - jernbanebro

De kulturhistoriske værdier er beskyttet af regler i flere for-

skellige love, herunder museumsloven, naturbeskyttelsesloven

og planloven.

Natur og overfladevand

Natur og overfladevand - jernbanebro

Det vurderes, at projektet ikke vil medføre væsentlige æn-

dringer af arternes mulighed for spredning i området. Det

skyldes, at barrierevirkningen af anlægget ikke vil blive væ-

sentligt ændret i forhold til den nuværende situation (0-al-

ternativet), og at der ikke er væsentlige levesteder for disse

arter i området.

Påvirkning af kulturhistoriske interesser

Der er ingen påvirkning af de kulturhistoriske interesser, når

jernbanebroen er bygget.

Kulturhistoriske interesser – tunnel

Der er ingen påvirkning af de kulturhistoriske interesser, når

tunnelen er bygget.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rekreative interesser - jernbanebro

De rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang til

frilufts- og fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder.

Området reguleres bl.a. af kommuneplan og kolonihaveloven,

som gennemgås i det følgende.

Grundvand og drikkevand

I Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på ind-

vinding af rent grundvand. Myndighederne har derfor fokus

på at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedtrængning af

miljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker bl.a. gennem

bestemmelserne i en række love, herunder miljøbeskyttelses-

loven, vandforsyningsloven, miljømålsloven, vandplanerne og

jordforureningsloven.

Projektområdet ligger i hovedvandoplandene Øresund og

Kommuneplan

Kommuneplaner indeholder retningslinjer for beliggenheden

af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og

andre rekreative områder.

Kolonihaveloven

Kolonihaver er reguleret gennem ”Lov om kolonihaver”. Loven

skelner mellem varige og ikke-varige kolonihaver. De varige haver

er beskyttede og må ikke nedlægges uden tilladelse fra kommu-

nen, med mindre kolonihaverne eksproprieres eller inddrages som

følge af anlægsarbejder i henhold til anlægslov. De kolonihaver,

der påvirkes af projektet, er varige.Der er dog ikke pligt til at er-

statte kolonihaver hvis de ligger på arealer, der er ejet af staten.

Køge Bugt. Naturstyrelsen har udarbejdet vandplaner for dis-

se oplande, og den overordnede målsætning for grundvands-

forekomsterne i undersøgelsesområdet er, at de skal have god

tilstand både kvalitativt og kvantitativt.

Grundvand og drikkevand - jernbanebro

I driftsfasen er der ikke behov for grundvandssænkning. Pro-

jektet påvirker derfor ikke drikkevandsforsyningerne, og der

er ikke behov for afværgeforanstaltninger.

Påvirkning af rekreative interesser

Etablering af jernbanebroen medfører en påvirkning af de re-

kreative interesser i driftsfasen.

Det skyldes, at der permanent inddrages et areal fra en række ko-

lonihaver langs banen i haveforeningerne Danshøj og Dan. Det

er uafklaret, om de nedrevne kolonihavehuse vil blive retableret.

Desuden vil adgangsstien, der løber langs banen i Havefor-

eningen Danshøj, blive inddraget permanent. Arealinddra-

gelsen sker allerede i projektets anlægsfase. Derfor skal der

etableres en ny sti.

De afskærende vægge øger grundvandsmagasinets sårbarhed,

og det kan ikke udelukkes, at der i løbet af tunnelens levetid

opstår tunnellækager. Disse lækager tætnes med produkter

som kan påvirke grundvandsressourcen. Derfor skal produk-

terne i givet fald godkendes af den relevante myndighed, før

de kan anvendes.

Grundvand og drikkevand - tunnel

I anlægsfasen for en tunnel etableres afskærende vægge for

at minimere den påvirkning af omgivelserne, som grund-

vandssænkningen vil medføre. I driftsfasen medfører disse

afskærende vægge imidlertid en risiko for, at vandet opstuves,

og at strømningsforholdene i det primære grundvandsmaga-

sin derfor ændres permanent. Indledende beregninger viser

dog, at opstuvningseffekten er begrænset.

Rekreative interesser – tunnel

Tunnelen kræver en længere strækning end jernbanebroen,

og den skal desuden inddrage permanente arealer til ad-

gangsveje til nødskakt og tunnelportal. Tunnelen vil derfor

påvirke kolonihaverne mere end jernbanebroen. Påvirkningen

er væsentlig, fordi der er tale om en betydelig arealinddragel-

se. Desuden er det uafklaret, om de nedrevne kolonihavehuse

vil blive retableret. For nogle kolonihaver inddrager tunnel-

løsningen stort set hele kolonihavearealet, og derfor vil en

eventuel retablering ikke være mulig på disse arealer.

Påvirkninger når banen er bygget

Jord og jordforurening

Jord og jordforurening - jernbanebro

I forbindelse med VVM-undersøgelsen har man undersøgt

risikoen for jordforurening med pesticider brugt til ukrudts-

bekæmpelse, med olie- og tjærestoffer fra køretøjer og faste

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retortvej.

installationer samt med metaller fra slidtage fra skinner, hjul

og køreledninger. Vurderingen er, at risikoen er på niveau

med eller mindre end i 0-alternativet. Det vil sige, at der ikke

er behov for specifikke afværgeforanstaltninger, udover hvad

der er standard.

sveller og andre tekniske installationer renoveres eller udskif-

tes.

Det vurderes, at affaldsproduktionen ikke vil have væsentlig

betydning for miljøet.

Jord og jordforurening – tunnel

Ved en tunnelløsning vil risikoen for jordforurening være den

samme, som hvis der etableres en jernbanebro. Samlet vurde-

res det derfor, at risikoen i driftsfasen vil være på niveau med

hovedforslagets broløsning og 0-alternativet. Det vil sige, at

der heller ikke i tunnelløsningen er behov for specikke afvær-

geforanstaltninger i forhold til jord.

Ressourceforbrug

I forbindelse med det almindelige vedligehold af jernbane-

broen i Vigerslev skal der anvendes diverse råstoffer og mate-

rialer som eksempelvis granitskærver. Det vurderes, at råstof-

og materialeforbruget ved drift og vedligehold ikke vil afvige

væsentligt i forhold til 0-alternativet. Derfor vurderes ressour-

ceforbruget ikke at have væsentlig betydning for miljøet.

Affald og ressourcer

Affald og ressourcer - jernbanebro

I forbindelse med det almindelige vedligehold af jernbane-

broen i Vigerslev vil der blive frembragt affald, når bl.a. spor,

Påvirkninger når banen er bygget

Affald og ressourcer – tunnel

Affaldsfrembringelsen og ressourceforbruget for tunnel-

løsningens driftsfase vurderes ikke at afvige væsentligt fra

broløsningen, og vil dermed heller ikke afvige væsentligt fra

0-alternativet.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikale forhold

Trafikale forhold - jernbanebro

Når jernbanebroen er etableret, vil vejtrafikken stort set kun-

ne afvikles som i dag. Afhængigt af den valgte løsning kan

det imidlertid være nødvendigt at omlægge et busstoppested

og at ændre udformningen af krydset mellem Retortvej og

Vigerslev Allé for at forbedre sikkerheden for cyklister.

Jernbanebroen påvirker ikke togdriften, og togene vil kunne

køre som i dag.

for enfamilieboliger ved stueetagen samt ved 1. sal, hvis den

er registreret som værende udnyttet.

Opsætning af støjskærme afhænger af en given stræknings

støjbelastningstal pr. kilometer. Støjbelastningstallet beregnes

ligeledes på baggrund af årsmiddelværdien. Såfremt der er

nok støjbelastede boliger på en strækning, er der basis for

etablering af en støjskærm.

Boliger, hvor L

den

≥

64 dB, og hvor det er Banedanmarks op-

gave at støjbeskytte, vil få tilbudt facadeisolering, hvis ikke de

allerede har fået udført støjisolering gennem Banedanmarks

støjprojekt. Støjisoleringen betales af anlægsprojektet, der

forårsager den øgede støj, og sker på baggrund af en indivi-

duel vurdering af alle boliger, der er omfattet. Facadeisolering

består typisk i udskiftning af vinduer.

Trafikale forhold – tunnel

En tunnelløsning forventes ikke at medføre væsentlige æn-

dringer i de trafikale forhold sammenlignet med den nuvæ-

rende situation.

Støj og vibrationer

Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af støj

og vibrationer fra togtrafikken efter etableringen af en jern-

banebro eller en tunnel ved Ny Ellebjerg.

Kortlægning af vibrationer

Vibrationer fra jernbaner opstår, når et tog i bevægelse frem-

kalder svingninger i skinner og underlag. Vibrationer breder

sig gennem jorden til nærliggende bygninger. Det kan med-

føre, at bygningerne ryster svagt, at glas klirrer mv.

Vibrationer måles og beregnes i enheden dB, uden at dette

dog kan sammenlignes med niveauet for støj, som også an-

gives i dB. Vibrationsundersøgelsen er i denne sammenhæng

afgrænset til mærkbare vibrationer i boliger. Mærkbare vibra-

tioner betegnes også som komfortvibrationer og benævnes

L

aw

.

For mærkbare vibrationer anvendes en vejledende grænsevær-

Kortlægning af støj

Støj fra jernbanen bestemmes ved beregninger. Dermed kan

støjen for det endelige projekt bestemmes, inden anlægsar-

bejdet begynder. Grundlaget for støjberegningerne er fastlagt

af Miljøstyrelsen. Støj fra jernbaner beregnes efter Nord2000-

metoden som årsmiddelværdier, L

den

. Enheden for L

den

er de-

cibel, dB.

Årsmiddelværdien, L

den

, vægter, hvornår på døgnet støjen

forekommer. For at tilgodese naboernes behov for mere stil-

hed i aften-, og specielt nattetimerne, tillægges støjen i af-

tentimerne 5 dB, og støjen i nattetimerne tillægges 10 dB,

før de sammenvægtes med støjen i dagtimerne. Maksimal-

værdien er det højeste støjniveau, der forekommer ved en

togpassage og beregnes ens over hele døgnet.

Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende grænseværdi L

den

= 64 dB for årsmiddelværdien. Niveauet ved boligens facade

lægges til grund for vurderingen. For etageboliger er støjen

beregnet på facaden på hver etage ud for hver enkelt bolig og

Påvirkninger når banen er bygget

di for boliger i boligområder og blandede bolig- og erhvervs-

områder (kl. 18-07) samt for børneinstitutioner og lignende

på L

aw

= 75 dB. Grænseværdien er en vægtet værdi baseret

på middelværdien af niveauet fra den togtype, som giver de

højeste niveauer. Føletærsklen for netop mærkbare vibratio-

ner ligger på 71-72 dB, hvilket betyder, at man normalt kan

mærke vibrationer, selv om grænseværdien overholdes.

Ved kraftige vibrationspåvirkninger kan der opstå revner

og skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigt

først ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen for

mærkbare vibrationer – og betydeligt over de vibrationer, som

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 24 Oversigtskort over støjbilledet i broløsningens driftfase.

erfaringsmæssigt forekommer fra jernbaner. Bygningsskade-

lige vibrationer vurderes ikke at være aktuelle, når banen er

bygget.

i 1,5 meters højde, svarende til at man står i sin have eller på

sin terrasse og lytter.

Resultaterne af støjberegningerne viser det samlede omfang

Banedanmark udvikler i øjeblikket en vibrationsmodel, men

den forventes først færdigtestet og klar til brug i midten af

2015. På nuværende tidspunkt kan modellen derfor ikke an-

vendes til at angive absolutte værdier, men primært til at

sammenligne de forskellige scenarier.

I den efterfølgende fase vil der blive gennemført opfølgende

beregninger for potentielt belastede boliger.

af støjbelastede boliger som følge af den overførte jernbane-

bro set i forhold til 0-alternativet. Desuden vises omfanget af

støjdæmpende foranstaltninger.

De støjskærme, som i dag findes langs Høffdingsvej øst for

Vigerslev Alle Station, vil blive forhøjet fra 2 til 4 meter over

skinnekant. Desuden bliver støjskærmen forlænget 50 meter.

Dette arbejde sker som en del af etableringen af Den nye

bane København-Ringsted og er altså ikke en del af projektet

i Vigerslev.

I forbindelse med etablering af jernbanebroen bliver det nød-

vendigt at fjerne ca. 230 meter af den støjskærm, der i dag

er placeret langs kolonihaveforeningerne (Danshøj og Dan) på

Støjvurdering - jernbanebro

Resultaterne af støjberegningerne er angivet på et støjkort.

Støjkortene giver et overskueligt billede af støjens udbredelse

og effekten af opsatte støjskærme. Støjberegningerne er lavet

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danshøjvej. Denne støjskærm genetableres efter anlæg med

en skærmhøjde som i dag.

På den baggrund viser støjberegningerne, at det samlede antal

støjbelastede boliger i undersøgelsesområdet vil være 32. Det

er lidt lavere end i 0-alternativet og i dag. Til sammenligning

er der i dag 48 støjbelastede boliger og 34 i 0-alternativet.

De 32 støjbelastede huse forefindes i et området kaldet Valby

Have og ligger på et areal der er omfattet af lokalplan nr. 391 ”F.L.

Smidth II”. Området er i lokalplanen opdelt i tre områder og for

området, hvor de 32 huse er beliggende har Københavns Kom-

mune beskrevet at der skal etableres en ca. 8. m høj støjskærm,

mod jernbanens terræn syd for lokalområdet. Skærmen, der kan

indgå i et parkeringsanlæg, skal godkendes af Bygge- og teknik-

forvaltningen” . Det anlagte parkeringshus er kun opført i område

I langs med Paul Reichardtsvej og løber ikke ind i lokalplanens

område III, der ligger mellem parkeringshuset og den eksisterende

støjskærm. Dette betyder at støjen derved kan få adgang til de

berørte boliger. Banedanmark forøger ikke banestøjen med det

planlagte projekt, og er derfor jævnfør praksis ikke forpligtet til at

opføre en støjskærm i lokalplanens område III.

Der er således ingen boliger, der pga. broen får et støjniveau,

der overstiger 64 dB. 1.875 boliger vil opleve et direkte fald i

støjniveau i forbindelse med etablering af broen. Ca. 40 boli-

ger vil opleve en mærkbar forøgelse (> 3 dB) til et støjniveau,

der dog typisk vil ligge 5 – 10 dB under de 64 dB.

Tabellen nedenfor viser en sammenligning af antallet af støj-

belastede boliger i henholdsvis dagens situation, 0-alternati-

vet og etableringen af en jernbanebro.

Udover de 32 boliger vil også Salix Skole, Kildeskolen og By-

ens Skole på Høffdingsvej samt 52 kolonihaver allerede i dag

opleve en støjbelastning over 64 dB. Dette tal vil være mindre

i 0-alternativet og endnu mindre med broløsningen. Se tabel

nedenfor.

Dagens situation

Bygningsanvendelse

2013

Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.

Etageboliger og kollegielejligheder

Døgninstitution

Boligenheder i alt

Heraf udført facadeisolering

Heraf tilbudt facadeisolering

36

12

0

48

2

12

0-alternativ

2024

16

18

0

34

0

0

Bro

2024

16

16

0

32

0

0

Dagens situation

Bygningsanvendelse

2013

Undervisning og forskning

Hospital, fødeklinik mv.

Daginstitution

Støjbelastede bygninger

Kolonihaver

3

1)

0

0

3

52

0-alternativ

2024

2

2)

0

0

2

28

Bro

2024

2

2)

0

0

2

25

1) Kildeskolen (Høffdingsvej 14), Salix Skole (Høffdingsvej 18)

og Byens Skole (Høffdingsvej 75) 2) Kildeskolen (Høffdingsvej 14) og Salix Skole (Høffdingsvej 18)

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 25 Oversigtskort over støjbilledet i tunnelløsningens driftsfase.

Støjvurdering – tunnel

Resultaterne af støjberegningerne er angivet på et støjkort.

Støjkortene giver et overskueligt billede af støjens udbredelse

og effekten af opsatte støjskærme. Støjberegningerne er lavet

i 1,5 meters højde, svarende til at man står i sin have eller på

sin terrasse og lytter.

Resultaterne af støjberegningerne viser det samlede omfang

af støjbelastede boliger som følge af tunnelløsningen set i

forhold til 0-alternativet. Desuden vises omfanget af støj-

dæmpende foranstaltninger.

De støjskærme, som i dag findes langs Høffdingsvej øst for

Vigerslev Alle Station, vil blive forhøjet fra 2 til 4 meter over

skinnekant. Desuden bliver støjskærmen forlænget 50 meter.

Dette arbejde sker som en del af etableringen af Den nye

bane København-Ringsted og er altså ikke en del af projektet

i Vigerslev.

I forbindelse med etablering af jernbanebroen bliver det nød-

vendigt at fjerne ca. 230 meter af den støjskærm, der i dag

er placeret langs kolonihaveforeningerne (Danshøj og Dan) på

Danshøjvej. Denne støjskærm genetableres efter anlæg med

en skærmhøjde som i dag.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund viser støjberegningerne, at det samlede an-

tal støjbelastede boliger i undersøgelsesområdet vil være 33.

Det er lidt lavere end i 0-alternativet og i dag. Til sammen-

ligning er der i dag 48 støjbelastede boliger og 34 i 0-alter-

nativet.

De 33 støjbelastede boliger ligger alle i området kaldet Valby

Have, disse boliger tilbydes ikke yderligere støjbeskyttelse, da

de som beskrevet i afsnittet om støjvurering af jernbanebro er

omfattet af en lokalplan 391.

Der er således ingen boliger, der pga. tunnelen der får et

støjniveau, der overstiger 64 dB. 2.800 boliger vil opleve et

fald i støjbeniveauet i forbindelse med etablering af tunnelen.

Ca. 10 boliger vil opleve en mærkbar forøgelse (> 3 dB) til en

støjbelastning typisk 5 – 10 dB under 64 dB.

Tabellen nedenfor viser en sammenligning af antallet af støj-

belastede boliger i henholdsvis dagens situation, 0-alternati-

vet og etableringen af en jerntunnel.

Udover de 33 boliger vil også Salix Skole, Kildeskolen og By-

ens Skole på Høffdingsvej men ingen kolonihaver vil et støj-

niveau over 64 dB.

Dagens situation

Bygningsanvendelse

2013

Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.

Etageboliger og kollegielejligheder

Døgninstitution

Boligenheder i alt

Heraf udført facadeisolering

Heraf tilbudt facadeisolering

36

12

0

48

2

12

0-alternativ

2024

16

18

0

34

0

0

Tunnel

2024

16

17

0

33

0

0

Dagens situation

Bygningsanvendelse

2013

Undervisning og forskning

Hospital, fødeklinik mv.

Daginstitution

Støjbelastede bygninger

Kolonihaver

3

1)

0

0

3

52

0-alternativ

2024

2

2)

0

0

2

28

Tunnel

2024

3

1)

0

0

3

0

1) Kildeskolen (Høffdingsvej 14), Salix Skole (Høffdingsvej 18) og Byens Skole (Høffdingsvej 75) 2) Kildeskolen (Høffdingsvej 14) og Salix Skole (Høffdingsvej 18)

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortlægning af vibrationer - jernbanebro

Kortlægningen af vibrationsbelastning viser, at nogle få kolo-

nihavehuse vil blive påvirket af vibrationer. Det skyldes, at de

nye jernbanespor vil ligge tættere på haveforeningerne end de

nuværende spor gør.

I forhold til elektromagnetisme er der ingen forskel mellem en

til ca. et godstog i timen og tre passagertog - alle elektrifice-

ret. Banedanmark vurderer, at denne ændring i driften ikke vil

give en signifikant ændring i den elektromagnetiske stråling.

Kortlægning af vibrationer – tunnel

Kortlægningen af vibrationsbelastning viser, at nogle få kolo-

nihavehuse vil blive påvirket af vibrationer. Da der også fjernes

en del huse, er det ikke muligt at angive det præcise antal.

tunnelløsning og en broløsning.

Emissioner

Emissioner - jernbanebro

Eftersom anlægsprojektet består i at flytte den nuværende

linjeføring lidt mod syd, vil påvirkningerne i driftsfasen ikke

adskille sig væsentligt fra 0-alternativet.

Når jernbanebroen i Vigerslev er etableret, og Ringsted-Fe-

mern banen i 2021 er færdig, vil alle baner i området være

elektrificeret. Dette giver mulighed for at køre med eldrevne

tog, som udleder mindre NO

X

, SO

2

og CO

2

. Det vil betyde et

renere miljø omkring banen til gavn for lokalsamfundet.

Elektromagnetisme

Der er i 30 år forsket i, om magnetfelter fra høj- og lav-

spændingsanlæg udgør en sundhedsrisiko, men der er endnu

ikke afvist eller påvist en sådan. Hvis der er en påvirkning fra

magnetfelter, forventes denne at være større på børn end på

voksne.

Den kørestrøm, der løber i kørestrømsanlægget, skaber et

magnetfelt omkring banen. Lignende magnetfelter opstår

omkring elektriske husholdningsinstrumenter, som f.eks. hår-

tørrere og støvsugere, samt elinstallationer i bygninger. Mag-

netfelter består af magnetiske strømninger og måles i enhe-

den tesla (T). Da tesla er en stor enhed, anvendes normalt

enheden mikrotesla μT.

Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sig

fra den kilde, det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken af

magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale

mønster og kørestrømsanlæggets udformning. På stationer

og tilstødende strækninger vil tog trække store mængder

strøm, når det accelererer. Dette kan give større magnetfelter.

Til gengæld kan der på og omkring stationer være flere spor,

som strømmen fordeles ud på, hvorved magnetfeltet omkring

den enkelte køreledning bliver mindre.

De jernbanestrækninger, der er omfattet af

Niveaufri udflet-

ning ved Ny Ellebjerg

er alle elektrificeret i dag. I dagens situa-

tion benyttes strækningen til al godstrafik i retning mod Øre-

sundsforbindelsen, hvor der anvendes elektriske lokomotiver

samt nogle elektriske togsæt. Ved etablering af

Niveaufri ud-

fletning ved Ny Ellebjerg

vil antallet af godstog blive reduceret

Påvirkninger når banen er bygget

Emissioner – tunnel

I forhold til emissioner er der ingen væsentlige forskelle mel-

lem en tunnelløsning og en broløsning.

Klimatilpasning

Klimatilpasning - jernbanebro

I driftsfasen skal det sikres, at anlægget ikke medfører gener,

der forværrer mulige oversvømmelser forårsaget af ekstrem-

regn.

Derudover er der ingen særlige forhold, der kræver opmærk-

somhed.

De forventede ændringer i grundvandsstanden har ingen be-

tydning.

Klimatilpasning – tunnel

Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved

ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væ-

sentlige oversvømmelsestrusler.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved den sydlige tunnelåbning er der imidlertid en risiko for, at

vand kan strømme fra terræn og ned i tunnelen i forbindelse

med skybrud. Vandet kan nemlig løbe langs banen på begge

sider og samles i det videre forløb mod sydøst. Det giver en

øget sandsynlighed for oversvømmelser, og derfor bliver tun-

nelen udformet, så vandet ikke ledes ned i den.

Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus

på risikoen for oversvømmelser. Arealet skal blandt andet be-

nyttes til tunneltekniske anlæg, redningsplads, adgangsvej og

forbindelser til forsyningsanlæg. Endvidere er der placeret en

nødskakt tæt på krydsningen. Også disse anlæg vil blive sikret

mod oversvømmelse.

I forhold til de ændrede grundvandsforhold er der ingen væ-

sentlige problemstillinger. Tunnelanlægget skal dog dimen-

sioneres, så der tages hensyn til de forventede ændringer.

Påvirkninger når banen er bygget

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afværgeforanstaltninger

Undervejs i processen med at planlægge

Niveaufri udfletning

ved Ny Ellebjerg

er projektet blevet optimeret, så påvirknin-

gerne af det omgivende miljø er mindsket mest muligt. Mens

jernbanen bliver bygget, bliver gældende regler og god praksis

for afværgeforanstaltninger fulgt. Derudover er det besluttet

at gennemføre en række specifikke afværgeforanstaltninger,

hvoraf de vigtigste præsenteres nedenfor.

Hvor der er forskel på bro og tunnel, er det angivet.

Kulturhistoriske og rekreative forhold

Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser, før anlægs-

arbejdet går i gang.

Der skal etableres en ny adgangsvej til Haveforeningen Dans-

høj, fordi den nuværende sti bliver inddraget permanent i

både bro- og tunnelløsningen.

Ved tunnelløsningen vil adgangsvejen til Haveforeningen Dan

og Haveforeningen Harrestrup blive inddraget permanent. År-

sagen er, at den skal benyttes som adgangsvej til tunnelpor-

talen. Vejen skal fortsat benyttes af kolonihaveforeningerne

som adgangsvej til deres område.

Visuelle forhold

For at mindske anlægsarbejdets visuelle påvirkning ved kolo-

nihaverne vil et bælte med beplantning op mod området så

vidt muligt blive bevaret. Derudover vil området blive afskær-

met i anlægsfasen.

De arkitektoniske og landskabelige afværgeforanstaltninger

vil have fokus på, at udformning af henholdsvis jernbane-

broen og tunnelen tilpasses byrummet mest muligt, og at der

genetableres beplantning. Projektets begrænsede muligheder

for øget arealudstrækning indskrænker dog muligheden for

terrænmæssige afværgeforanstaltninger.

Grundvand og drikkevand

I en broløsning forventes der ikke at være behov for afværge-

foranstaltninger i forhold til grundvandsressourcen.

Derimod kræver tunnelløsningen, at der gennemføres en lang

række afværgeforanstaltninger, hvis projektet skal gennem-

føres uden væsentlige påvirkninger af grundvandsressour-

cen. Afværgeforanstaltningerne omfatter som udgangspunkt

etablering af dybe afskærende vægge ned i det primære kalk-

magasin samt omfattende tilbageføring af oppumpet grund-

vand til grundvandsmagasinet i en forholdsvis kort afstand

fra udgravningerne.

Yderligere forventes der omfattende vandbehandling i tun-

nelløsningen. Den kommer i form af rensning samt tiltag for

at undgå, at der frigives nikkel. Der skal gøres tiltag for at mi-

nimere belastningen af nærliggende kloakker og recipienter

med overskudsvand fra grundvandsanlægget. Grundvands-

håndteringen kan ikke gennemføres uden omfattende over-

vågning af grundvandsstanden og vandkvaliteten i området.

Desuden skal der udarbejdes beredskabsplaner i tilfælde af

svigt og uheld i driften af grundvandsanlægget.

Natur og overfladevand

For at tage hensyn til eventuelle forekomster af flagermus i

projektområdet vil anlægsarbejde, der indebærer træfældning

og nedrivning af bygninger, blive tilrettelagt på en måde, så

arbejdet ikke finder sted i de perioder, hvor flagermusene får

unger eller er i vinterdvale. Træer med hulheder vil derfor

blive fældet i september og oktober.

Spild fra for eksempel entreprenørmaskiner afværges eller mi-

nimeres ved almindelig vedligeholdelse af materiellet. Et spild

af brændstof og kemikalier kan eksempelvis afværges ved, at

der placeres opsamlingsmekanismer under oplagringstanke.

Regnvand, som falder på sporarealer og områder umiddelbart

omkring banen kan eventuelt bliver opsamlet i regnvands-

bassiner. Det betyder, at man kan undgå at Damhus Å bliver

påvirket af store mængder vand inden for et kort tidsrum.

Jord og jordhåndtering

I anlægsfasen udarbejdes beredskabsplaner, jordhåndterings-

planer og miljøledelsessystemer for at undgå påvirkninger i

forbindelse med spild og uheld.

Afværgeforanstaltninger

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med håndtering af jord tilstræbes det, at Den

nye bane København-Ringsteds strategi for undersøgelser og

håndtering af jord bliver fulgt. På baggrund af projektet laves

en samlet jordhåndteringsplan, som efterfølgende skal god-

kendes af Københavns Kommune. I projektets senere faser

tilstræbes det, at muligheden for at udveksle jord og muld

med Den nye bane København-Ringsted bliver undersøgt

nærmere.

Før anlægsarbejdet starter, vil bygninger, som ligger helt tæt

på byggeområderne, blive fotoregistreret. I særlige tilfælde

kan der også blive tale om løbende overvågning af de mest

udsatte bygninger, mens anlægsarbejdet står på. Det sikrer,

at man kan kontrollere og forebygge vibrationsskader under

anlægsarbejdet, og i fornødent omfang stoppe arbejdet mid-

lertidigt.

I praksis er der begrænsede muligheder for, at foranstaltnin-

Trafikale forhold

Når broen over Vigerslev Allé skal fjernes, vil arbejdet blive

udført i en weekend for at minimere generne for trafikken. I

det omfang det i øvrigt bliver nødvendigt at spærre for gen-

nemkørsel på veje, vil skilte forklare, hvilke alternative ruter

der er for at krydse banen.

I tunnelløsningen kan det ikke undgå at genere trafikken, idet

Vigerslev Alle vil være lukket i længere perioder. Her vil skilt-

ning og omkørsel være eneste mulige afværgeforanstaltning.

ger omkring selve bygningerne kan reducere vibrationer i bo-

ligerne. Hvis det viser sig nødvendigt at mindske vibrations-

generne, findes der dog forskellige tekniske løsninger såsom

afstivning af gulve i de berørte bygninger. I hvor høj grad en

sådan løsning afhjælper problemet afhænger imidlertid me-

get af bygningens konstruktionsmæssige beskaffenhed.

Støj og vibrationer

De steder, hvor der forventes særligt støjende aktiviteter, som

kan genere mange naboer, bliver anlægsarbejdet tilrettelagt,

så det støjer mindre. Det kan blandt andet ske ved at benytte

særlige arbejdsmetoder, ved at støjdæmpe maskiner og ved at

sætte midlertidige støjskærme op.

For at forberede naboerne på støjgener informerer Banedan-

mark løbende om tidspunkt og varighed af anlægsarbejdet. I

særlige tilfælde kan naboer få tilbud om at opholde sig på en

anden adresse, mens det støjende arbejde står på.

I forbindelse med etablering af jernbanebroen, dæmning og

spuns, samt tunnelen kan det blive nødvendigt at fjerne dele

af den støjskærm, der i dag er placeret langs kolonihavefor-

eningen på Danshøjvej. Denne del af støjskærmen genetable-

res med en skærmhøjde som i dag.

Vibrationsbelastningen kan begrænses med hensigtsmæssige

valg af arbejdsmetoder og maskinel. Derfor vil der i udbuds-

materialet til entreprenøren blive stillet krav om, at arbejdet

skal tilrettelægges, så vibrationspåvirkningen begrænses mest

muligt.

Afværgeforanstaltninger

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varianter

Variant med spuns

Hvis

Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

udføres som en

jernbanebro, er det planlagt at etablere den på en skrånende

dæmning langs kolonihaverne vest for Vigerslev Allé. På dette

sted er det imidlertid også en mulighed at etablere en lodret

spunsvæg i stedet for en skrånende dæmning.

Hvis man vælger den lodrette spunsvæg, kan man helt undgå

at fjerne kolonihavehuse og den visuelle påvirkning i både

anlægsfase og driftsfase vil være mindre end med en dæm-

ning. Adgangsvejen til kolonihaverne i Danshøj vil dog stadig

blive inddraget og flyttet til et andet sted.

Mens anlægsarbejdet står på, vil kolonihaverne blive generet

af støj og vibrationer fra blandt andet nedramning af spun-

sene. Til gengæld vil der forekomme mindre lastbilkørsel med

jord, end hvis der anlægges en dæmning.

Varianten med spuns vil betyde, at en del af anlægsarbej-

derne og jordtransporterne kan afvikles fra selve banen. Det

vil reducere omfanget af arbejdskørsel med lastbiler på de

omkringliggende veje og begrænse lokale emissioner.

I forhold til jord og jordhåndtering vil der være en lille po-

sitiv effekt af spunsvarianten i forhold til en løsning med en

dæmning. Årsagen er, at der skal bruges færre pesticider til

ukrudtsbekæmpelse, hvis der ikke er en dæmning.

Afhængigt af præcist hvor spunsene bliver placeret, kan det

være mere bekosteligt at genopføre støjskærmen langs Have-

foreningen Danshøj.

Alternativ placering af støjskærm

I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er det

planlagt at forhøje den eksisterende støjskærm langs den

nordøstlige side af S-banens spor, så den forhøjes fra to til

fire meter og forlænge denne med 50 meter.

Den nævnte støjskærm er en forudsætning, dels i 0-Alterna-

tivet og dels i broløsningen.

Det er undersøgt om der kan opnås samme eller bedre skær-

mende virkning, ved at supplere den eksisterende 2 meter høje

støjskærm langs Høffdingsvej med en eller flere støjskærme

placeret strategisk i forhold til de forskellige støjkilder.

Der er undersøgt placering af en 140 meter lang og 2 meter

høj støjskærm mellem sporet mod Ringsted og fjerntogsspo-

ret mod Vigerslev Godsstation samt en 250 meter lang og 2

meter høj støjskærm på selve broen.

Derved opnås overordnet set samme skærmende virkning,

som den planlagte forhøjede og forlængede støjskærm langs

Høffdingsvej. På nogle områder endda en større skærmende

virkning og på andre en lidt mindre skærmende virkning.

Antallet af støjbelastede boliger (32) er det samme som ved

broløsningen, alle beliggende i område kaldet Valby Have

nord for jernbanen tæt på Gl. Køge Landevej. Disse er også

støjbelastede i 0-Alternativet, men idet støjbelastningen

jævnfør praksis ikke er forøget er Banedanmark ikke forplig-

tet til at opføre en støjskærm i det område der betegnes som

område III i lokalplan nr. 391 ”F.L. Smidth II”

Antallet af boliger, hvis støjniveau falder i forhold til 0-al-

På en række områder, er der ingen forskel mellem påvirknin-

gerne fra spunsvarianten og påvirkningerne fra den skrånende

dæmning. Det gælder for affald og ressourcer, grundvand og

drikkevand, natur og overfladevand samt klimatilpasning.

Merprisen for variant med spuns forventes at være 7 mio. kr.

ternativet, øges fra 1.875 ved broløsningen til 2.040 ved den

alternative støjskærm – en væsentlig forbedring på 165 bo-

liger. De to støjskærmes placering betyder en væsentlig re-

duktion i støjbelastning på alle etager i en del af de bagved

liggende etageboliger. Reduktionen ses i den vestlige ende af

Høffdingsvej.

Samtidig reduceres støjniveauet, set i forhold til broløsningen,

på Kildeskolen, der ligger på Høffdingsvej nr. 14 til under de

Varianter

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64 dB. På Salix skolen, der ligger på Høffdingsvej nr. 18, sker

er der en stor reduktion på øverste etage, hvorimod støjni-

veauet øges på de to nederste etager, hvor nederste etage dog

er under 64 dB. På Byens Skole, der ligger på Høffdingsvej 75,

øges støjniveauet på alle 4 etager, hvor dog kun støjniveauet

på de to øverste etager overskrider de 64 dB.

Der vil være ca. 15 boliger flere, der oplever en forøgelse på

mellem 3 og 5 d B. Ingen af disse boliger har dog et støjni-

veau over 64 dB, og de fleste af dem har et støjniveau der

typisk ligger 5 – 10 dB under 64 dB.

Støjkortet på figur 26 viser, at en mindre del af erhvervsom-

rådet ved den østlige ende af den ved broen forhøjede og

forlængede støjskærm langs Høffdingsvej vil opleve et for-

øget støjniveau.

De følgende to visualiseringer viser den alternative placering

af støjskærm fra henholdsvis fotostandpunkt 2 og 3.

Figur 26

Oversigtskort over støjbilledet i broløsningens driftsfase hvis den alternative støjskærm opføres.

Varianter

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 27

Punkt 2. Udsigt mod sydøst fra Kildeskolen på Høffdingsvej. De alternative støjskærme ligger som et markant visuelt element på broen og langs Den nye bane Køben-

havn-Ringsted. Visuelt falder støjskærmen langs Den nye bane København-Ringsted sammen med brokonstruktionen, der derfor virker mere massiv.

Figur 28

Punkt 3. Udsigt mod nordøst fra Retortvej. Den alternative støjskærm på den nye jernbanebro hæver højden af anlægget. Til gengæld er der en vis visuel forbindelse til

nordsiden under broen, som ellers blokeres med den forhøjede støjskærm i 0-alternativet og hovedforslaget.

Den alternative støjskærm er omkostningsneutral, da den op-

sættes i stedet for støjskærmsforhøjningen, der allerede er

budgetteret med til Den nye bane København-Ringsted.

Varianter

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Banedanmark

Amerika Plads 15

2100 København Ø

Telefon 82 34 00 00

[email protected]

www.banedanmark.dk