Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 133
Offentligt
1487948_0001.png
 
Transportminister Magnus Heunicke
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen
Minister for By, Bolig og Landsdistrikter Carsten Hansen
Folketingets Transportudvalg
Den 20. januar 2015
Fælles indstilling fra turismen til bevaring af erstatningsfærgekapaciteten på Bornholm
Turismeerhvervet på Bornholm og turismeorganisationerne i Danmark mener, at man bør bevare erstat-
ningsfærge-kapaciteten på Bornholm på minimum 1.200 passagerer og tilhørende køretøjskapacitet.
Erstatningskapaciteten er afgørende for regulariteten på færgeforbindelsen mellem Ystad og Rønne, hvis
man vil være sikker på, at ruten kan betjenes i tilfælde af vejrlig og nedbrud på hurtigfærgerne.
En bevarelse af erstatningsfærgekapaciteten vil samtidigt kunne benyttes til at betjene ruten mellem
Rønne og Sassnitz, som fortsat skal drives på kommercielle vilkår. Tysk turisme til Bornholm udgør den
største udenlandske gruppe og et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i turismen.
En løsning kan være at udvide den eksisterende minimumskapacitet på ruten mellem Rønne og Køge fra
400 til 1.200, hvilket svarer til den samlede minimumskapacitet i dag. Dermed vil én færge betjene de to
eksisterende færgers kapacitet. Turismeerhvervet er åbne for andre løsningsforslag til hvordan erstat-
ningsfærgekapaciteten bevares. Med respekt for det indgåede færgeforlig foreslår det samlede turisme-
erhverv, at der findes nye midler til at bevare erstatningsfærge-kapaciteten.
Turismeerhvervet og turismeorganisationer tilslutter sig derfor ønsket fra Trafikkontaktrådet udtrykt i
deres erklæring af 16. januar 2015, hvor erstatningsfærge-kapaciteten ønskes bevaret. Dette vil være
afgørende for regulariteten på sejladsen til Bornholm, men også for øens turisme, som i dag er det næst-
største erhverv.
Med venlig hilsen
Campingrådet
Danmarks Rejsebureauforening
Danmarks Restauranter & Caféer
Danhostel Danmarks Vandrerhjem
Dansk Erhverv
DI
Feriehusudlejernes Brancheforening
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark
HORESTA
Turisterhvervets Samarbejdsforum
 
Turisterhvervets Samarbejdsforum består af: Campingrådet, Danmarks Rejsebureauforening, Dan-
marks Restauranter & Caféer, Danhostel Danmarks Vandrerhjem, Dansk Erhverv, DI, Feriehusudle-
jernes Brancheforening, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark og HORESTA.
TS – c/o DanHostel Danmarks Vandrehjem, Vesterbrogade 39, 1., 1620 København K