Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 121
Offentligt
1485169_0001.png
Invitation
Velkommen til Naviair
Besøg Nordens største flytrafikkontrolcenter og se hvordan vi styrer flyene sikkert og
uden forsinkelser gennem dansk luftrum – dag og nat i al slags vejr.
Vi håndterer årligt flere end 600.000 flyvninger med flere end 40 mio. passagerer.
Trafikken i dansk luftrum afvikles naturligvis altid trygt og sikkert – men der kan opstå
unormale situationer. Besøg vores simulator og se hvordan vi træner flyvelederne til
at håndtere disse unormale situationer – og tag med på en simuleret flyvetur rundt
omkring Københavns Lufthavn.
Københavns Lufthavn er den travleste i Norden. Få et overblik over lufthavnen fra tårn-
kappen i Magleby- kontroltårnet og nyd den unikke udsigt.
Hør hvordan de danske flyveledere arbejder og hvad Naviair gør for at give luftfarten de
sikreste og bedst mulige trafikvilkår.
På vegne af Naviair vil jeg gerne invitere Folketingets Transportudvalg til sammen med
Transportminister Magnus Heunicke at besøge Naviair tirsdag den 4. februar 2015.
Program:
Kl. 15.00: Rundvisning i Naviairs kontrolcentral og besøg i simulator
Kl. 17.00: Forfriskning og tapas i det gamle kontroltårn i Magleby
Oplysninger om deltagerantal bedes fremsendt hurtigst muligt til kontaktperson
Michael Thomsen (tlf. 3247 8913, e-mail: [email protected]) så hurtigt som muligt,
dog
senest 20. januar 2015.
Jeg skal for god ordens skyld allerede nu gøre opmærksom på, at adgang til Naviairs
faciliteter forudsætter forevisning af gyldigt pas eller kørekort.
Med venlig hilsen
Anne Birgitte Lundholt
Bestyrelsesformand
www.naviair.dk