Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Transportministeriet
Transportminister Magnus Heunicke
Emne: Forslag til lov om jernbane, høringsversionen, dateret 9. juli 2014
Specifikt:
Niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
18.11.2014
Kære Magnus Heunicke
Høringsforslaget vedrørende jernbaneoverkørsler giver anledning til nogle spørgsmål til
ministeren.
Indledningsvis kan det oplyses, at undertegnede har et mangeårigt kendskab til emneområdet
jernbaneoverkørsler idet jeg i perioden 1981-2009, som ansat i Vejdirektoratet, havde ansvaret for
sagsområdet jernbaneoverkørsler i henhold til vejlovens kapitel 7 samt forestod Vejdirektoratets
ejerskab af overkørselsanlæg ved privatbanerne.
Historisk set har forholdet mellem vej og bane været til tider noget konfliktfyldt.
Ministeriet for offentlige arbejder nedsatte d. 25 marts 1922 et udvalg på baggrund af
henvendelser om en, for de vejfarende gunstigere ordning af vejforholdene, ved de forlægninger,
der foretages som følge af anlæg af over- eller underføringer ved jernbanelinier. Vejteknisk
ekspertise var ikke blevet inddraget ved udformning specielt af vejforbindelserne i forbindelse
med viadukter.
Udvalgsarbejdet resulterede bl.a. i langt større indflydelse fra vejsiden på projekterne.
Næste gang var baggrunden for tilblivelsen af krydsningsloven 1929/1930, hvor der i Folketinget
var enighed om, at banerne ikke gjorde nok for sikring af vejfærdslen ved krydsninger mellem
jernbaner og veje. Der havde været nogle gnidninger mellem de pågældende myndigheder
Amtsråd, købstæder eller sognekommuner på den ene side og statsbanerne og de private baner
på den anden side.
Intentionen med krydsningsloven var, at de foranstaltninger, der blev givet tilskud til fra
krydsningsmidlerne skulle være af væsentlig betydning for motorkøretøjer. Midlerne skulle ikke
betragtes som en særlig håndsrækning til jernbanerne.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Loven var grundlaget for ordnede forhold og løste mange af de problemstillinger, der havde været
mellem bane- og vejinteresser.
Nu er der igen ”hen ad åre” opstået gnidninger mellem de kommunale vejbestyrelser og
statsbanerne nu Banedanmark. Dette er kulmineret ved, at kammeradvokaten på Banedanmarks
vegne har anlagt sag mod Tønder kommune. Tønder kommune henholder sig til lovgivningen
vejlovscirkulære nr. 132 af 06.12.1985, mens Banedanmark henholder sig til et eget begreb
”skadevolderprincippet”, der ikke er defineret og ikke indeholdt i lovgivningen. Med dette princip
kan man ikke undgå at tænke på forsikringsbranchen. Den gældende lovs § 21 z og 21 y har
bestemt ikke forbedret forholdet mellem vej og bane.
Det giver anledning til de første principielle spørgsmål til ministeren:
1. Når ministeriet efter vejlovscirkulæret ikrafttrædelse over for DSB og Vejdirektoratet har
redegjort for den fremtidige administrationspraksis i henhold til vejlovscirkulæret, når
ministeriet har truffet afgørelse og godkendelser i henhold til cirkulæret samt cirkulæret
har været gældende indtil 01.07.2012 uden ændringer, må vejbestyrelserne vel have tillid
til, at den statslige styrelse (Banedanmark) administrerer efter cirkulæret.
Er dette korrekt?
2. Når ministeriet konstaterer, at en styrelse ikke overholder lovgivningen, hvad gør
ministeriet over for den pågældende styrelse?
Dette, at Banedanmark ikke har overholdt lovgivningen, har medført mange gnidninger mellem
Banedanmark og de kommunale vejbestyrelser.
Transportministeriet udsender d. 22. december 2011 ”Høring over forslag til lov om ændring af lov
om jernbane og lov om offentlige veje (afgifter, gebyrer, internationale undtagelser, godkendelse
af uddannelsessteder m.v.)”
I kapitel 8 c ”Udgiftsfordeling i jernbaneoverkørsler” anføres i § 21 z:
”Når et anlægsarbejder i en jernbaneoverkørsel medfører behov for etablering af nye
eller ændring af bestående sikkerhedsforanstaltninger, afholdes udgifterne hertil af
vedkommende vejbestyrelse henholdsvis vejmyndighed, hvis etableringen af eller
ændringer i sikkerhedsforanstaltningerne skyldes anlægsarbejder på vejnettet.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsvarende afholdes udgifterne af jernbaneinfrastrukturforvalteren, hvis etablering
af eller ændringer i sikkerhedsforanstaltningerne skyldes anlægsarbejder på
banenettet.”
I relation hertil er der to fejlagtige oplysninger i høringsforslaget.
Det ene er i pkt. 2.4.2 ”Transportministeriets overvejelser og lovforslag”, hvor der er anført:
”Det er ikke hensigten med forslaget at ændre grundlæggende på den gældende
retstilstand på jernbaneoverkørselsområdet, men det er fundet nødvendigt at
justere reglerne på enkelte områder.”
Den anden er under ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” til nr. 17, § 21 z, som
er nævnt ovenfor, hvor der er anført:
”Ordningen svarer til den, der findes i dag med den undtagelse, at udgifterne til
fremtidige drift og vedligehold af de sikkerhedsforanstaltninger, der er betalt af
den, der har forårsaget projektet ikke længere også skal afholdes af den, der har
forårsaget projektet.”
I forbindelse med undertegnedes konsulentopgave for nogle kommuner, herunder rådgivning for
KL, kunne der konstateres følgende:
1. Ministeriets lynhøring
Med henvisning til bilag 6, meddelte Vejdirektoratet, i sin besvarelse, foranlediget af ministeriets
lynhøring angående bestemmelser om overkørsler i jernbaneloven, at de af Vejdirektoratet ejede
overkørselsanlæg ved privatbanerne, blev administreret i overensstemmelse med
vejlovscirkulæret nr. 132 af 06.12.1985.
Vejdirektoratet meddelte endvidere:
”Sammenfattende vil Vejdirektoratet lægge vægt på, at det både med drifts- og
vedligholdelsesudgifter og konsekvenserne for sikkerhedsforanstaltningerne ved
anlægsarbejder udgiftsmæssigt er jernbaneinfrastrukturforvalteren, der har det
sikkerhedsmæssige og økonomiske ansvar – dette er også i god overensstemmelse
med EU direktiver og BEK nr. 1094 af 21.01.2011.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herved er der også tilgodeset ministeriets ønske om, hvad der nemmest kan
administreres.”
2. Ministeriets brev
Også med henvisning til bilag 6 er der et brev fra ministeriet til undertegnede på vegne af Tønder
kommune, hvor ministeriets meddeler:
”Transportministeriets er på baggrund af den henvendelse blevet opmærksom på, at
der ikke i lovforslaget er taget højde for det høringssvar, som Vejdirektoratet afgav d.
3. november 2011 til forslaget vedrørende bestemmelser om jernbaneoverkørsler.
Dette er en
fejl,
som Transportministeriet først nu er blevet opmærksom på.”
Endvidere
”Det er ikke normalt, at man oversender styrelsers høringssvar til Folketinget.”
Bemærkning:
Det må være en
fejl,
at Vejdirektoratets høringssvar ikke bliver oversendt til Transportudvalget.
Vejdirektoratet repræsenterede ca. 38 % af de danske overkørselsanlæg og tog teknisk stilling til
de ændringer af sikkerhedsforanstaltninger i statsbanenettets overkørselsanlæg.
”Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen svarer til den ordning,
der gjaldt på det tidspunkt,… osv.”
Bemærkning:
Dette er også en
fejl.
Ordningen eller rettere lovgivningen på dette tidspunkt var ikke begrebet
”skadevolderprincippet”, som ministeriet anfører, men vejlovscirkulæret nr. 132 af 06.12.1985.
”Den afvigelse fra den gældende ordning, der således ikke fremgår eksplicit af
bemærkningerne, har derfor alene betydning for udgifterne til etablering af
sikkerhedsforanstaltninger, der skal
sikre svage trafikanter på privatbanernes net.”
Bemærkning:
Dette er også en
fejl.
Vejlovscirkulæret var gældende uanset om det er statsbanenettet eller
privatbanenettet.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er også en
fejl,
når det anføres, at afvigelse fra den gældende ordning alene havde betydning
for etablering af sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre svage trafikanter. I henhold til
vejlovscirkulæret nr. 132 betaler staten forbedringer af sikkerhedsforanstaltninger, selv om de er
nødvendiggjort af nye anlægsarbejder, der ikke er så omfattende, at den ombyggede vej kan
sidestilles med anlæg af ny vej, og arbejder, der ikke har til formål at forøge kapaciteten af
motorkøretøjer. Dvs., at der er mange andre anlægsarbejder end sikring af svage trafikanter, hvor
staten har betalt.
Det kan således konstateres i relation til den foreslåede og efterfølgende gældende § 21 z og den
nu foreslåede § 62, stk. 3, hvortil ministeriet i sine overvejelser og lovforslag anfører:
”Det er ikke hensigten med forslaget at ændre grundlæggende på den gældende
retstilstand på jernbaneoverkørselsområdet… osv.”
Spørgsmål til ministeren:
Når der ændres næsten 180° på betalingsforholdet i relation til sikkerhedsforanstaltninger mellem
stat (infrastrukturforvalteren) og vejbestyrelse/vejmyndighed i forbindelse med vejændringer, er
det så ikke en grundlæggende ændring på den gældende retstilstand på
jernbaneoverkørselsområdet?
Når der i ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” til nr. 17, § 21 z anføres:
”Ordningen svarer til den, der findes i dag… osv.”
Når realiteten er, at ca. 95 % af de vejændringer, der er udført siden CIR nr. 132, 06.12.1985
ikrafttræden, har staten afholdt udgifterne til ændrede eller nye sikkerhedsforanstaltninger,
hvilket vil sige at § 21 z ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Spørgsmål til ministeren:
Hvad vil ministeren foretage sig i relation til, at Transportudvalget ikke har fået og i
høringsudgaven (de hørte) ikke får, de korrekte oplysninger om § 21 z?
3. Transportministeriets sagsbehandling af Roskilde kommunes mail
Med henvisning til bilag 4 – Transportministeriets sagsbehandling af Roskilde kommunes mail af
25.11.2010 med en anmodning om at afgøre udgiftsfordelingen mellem Banedanmark og
kommunen i forbindelse med ny cykelsti igennem overkørslen. Roskilde kommune får ikke en
afgørelse, men en vejledende udtalelse, dateret 03.11.2011. På forespørgelse fra Tønder
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommune om betaling af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med ny sti igennem en
overkørsel, svarer Transportministeriet med brevet til Roskilde kommune.
Denne sag gjorde, at det kunne være interessant at få aktindsigt i Banedanmarks udtalelser, der
danner baggrund for, at departementet i sit svar til Roskilde kommune af 3. november 2011
lægger til grund, at Banedanmark har haft en 25-årig praksis, hvor man som overvejende
hovedregel har fulgt ”skadevolderprincippet”.
Undertegnede anmodede om aktindsigt d. 07.09.2013 og fik det ønskede 13.09.2013.
Ud fra de modtagne akter og brevet til Roskilde kommune kunne konstateres:
−
Banedanmark dokumenterede ikke overfor ministeriet med en eneste sag sit
”skadevolderprincip”, set i relation til vejlovscirkulæret nr. 132 fra gyldighedsperioden
06.12.1985.
−
At både departementet og Banedanmark i starten var enige om, at udgifterne til
sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med den nye stikrydsning skulle afholdes af
staten ved Banedanmark i henhold til vejlovscirkulæret nr. 132. Men departementet var
usikker på, om staten skulle afholde udgifterne i den forbindelse til banevagt m.v.
Bemærkning:
Når ministeriet med baggrund i kommunikationen med Banedanmark lægger til grund for den
tidligere anførte ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” til nr. 17, § 21 z:
”Ordningen svarer til den, der findes i dag med den undtagelse,… osv.”
må det betegnes som en
fejlagtig
oplysning.
Det må undre meget, at departementet ikke har foretaget en grundigere sagsbehandling, ved
eksempelvis at høre Vejdirektoratet, som teknisk har taget stilling til Banedanmark projekter.
4. Opgørelse over hvem der afholder udgifterne til sikkerhedsforanstaltninger ved
vejændringer i jernbaneoverkørsler
Af vedlagte bilag 5 – cirkulære om lov om offentlige veje, CIR nr. 132 af 6. december 1985.
Information, afgørelser og godkendelser af anlægsarbejder på veje igennem jernbaneoverkørsler i
relation til cirkulæret fremgår, hvor staten har betalt for sikkerhedsforanstaltningerne i
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbindelse med vejændringer på vejen igennem jernbaneoverkørslen på statsbanenettet og
privatbanenettet.
Det vil sige, at ved mere en ca. 95 % af vejændringerne, har staten betalt for ændring og/eller nye
sikkerhedsforanstaltninger.
I relation til vejlovscirkulæret nr. 132 for hvornår staten ikke betaler for
sikkerhedsforanstaltninger, har der ikke kunne registreres kapacitetsfremmende projekter eller,
hvor den ombyggede vej kan sidestilles med en ny vej.
Med hensyn til en ny vejs krydsning af banen, som også kan være en flytning af en eksisterende
vejs overkørsel, er forholdsvis få etableret mens CIR nr. 132 har været gældende. En overkørsel
kan trafikaflaste andre overkørsler, hvilket samlet set kan være trafiksikkerhedsfremmende ved
krydsning af banen i et område.
KL foreslår i et notat af 26. august 2014 ”Høringssvar – lovforslag om jernbane”, at § 63, stk. 3
ændres til:
”Når anlægsarbejder på vejnettet medfører behov for etablering af nye eller ændring
af bestående anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, afholdes udgifterne
hertil af infrastrukturforvalteren. Ved en ny vejs krydsning afholder vejbestyrelsen
udgifterne til sikkerhedsforanstaltningerne, hvis der ikke kan nedlægges en nærved
sikret overkørsel eller flyttes betydelig vejtrafik fra andre overkørsler til den nye.”
KL tilføjer:
”I de statslige udgifter forudsættes også at indeholde sikkerhedsplaner, banevagt,
projektbehandling etc.”
Hertil kan undertegnede tilføje:
−
I henhold til krydsningsloven var ingen udgifter undtaget for statslig betaling.
−
I vejlovscirkulæret nr. 132 er ingen udgifter undtaget for statslig betaling, når staten
betaler for ændring af sikkerhedsforanstaltningerne.
−
Ved Vejdirektoratets overkørselsanlæg på privatbanerne har vejbestyrelsen ikke betalt
disse udgifter.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når vejbestyrelsen får et projekt til udtalelse fra jernbaneinfrastrukturforvalteren afholder
vejbestyrelsen selv projektbehandlingsudgifterne.
For nærværende er der kendskab til to planlagte stiprojekter, der krydser en bane og som har fået
tilskud fra den statslige cyklistpulje. På grund af lovændringen i 2012, hvor staten ikke betaler for
ændring af eller nye sikkerhedsforanstaltninger, har vejbestyrelsen ved det ene stiprojekt
besluttet at påbegynde stiprojektet ”efter” overkørslen. Det andet projekt er stillet i bero for
afventning, om der med det nye lovforslag foretages en ændring tilbage til hvad der gjaldt før
01.07.2012. Lovændringen kan således hæmme etableringen af cykelstier, når de skal krydse en
bane.
5. Transportministeriets forslag og overvejelser, ad pkt. 2.7 ”Niveauoverkørsler”, ad
pkt. 2.7.1 ”Gældende ret”
Der anføres i andet afsnit sidste punktum:
”Vejbestyrelsen og vejmyndigheden har ansvaret for vejsikkerheden op til
jernbaneoverkørslen.”
En hel del vejteknikere har været usikre på betydningen af den sætning.
Bemærkning:
I BEK nr. 115 af 31.01.2014 om sikkerhedsforanstaltningerne i jernbaneoverkørsler, der er åbne for
almindelig færdsel, ad § 3 er anført:
”Jernbaneinfrastrukturforvalteren er ansvarlig for at etablere, drive og vedligeholde
de sikkerhedsforanstaltninger, der er af hensyn til sikkerheden for vej- og
jernbanetrafikken i jernbaneoverkørsler omfatter af § 1.”
Denne formulering er rimelig klar.
Der foreslås til ovennævnte sidste punktum følgende ændrede formulering:
”Vejbestyrelsen og vejmyndigheden har i henhold til vejloven ansvaret for vejen, der
krydser banen, herunder forvarsling og afmærkning på kørebanen i forbindelse med
jernbaneoverkørslen. Jernbaneinfrastrukturforvalteren har ved togpassage ansvaret
for sikkerheden for vej- og jernbanetrafikken.”
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Høring af lovforslag, hvor der indgår jernbaneoverkørsler
Med henvisning til bilag 2 er der anført følgende problemstillinger:
−
Manglende høring af organisationer, der normalt inddrages i forbindelse med vejregler etc.
−
Manglende høring af vejbestyrelser med jernbaneoverkørsler.
Med sidstnævnte får vejbestyrelserne indføring i problemstillinger vedrørende
jernbaneoverkørsler. Endvidere får KL en betydelig lettelse i sin høringsproces overfor
kommunerne.
−
Det er ikke hensigtsmæssigt at udsende høringer i sommerperioden.
Spørgsmål til ministeren:
Vil ministeren sikre at vejrelevante organisationer samt vejbestyrelser med jernbaneoverkørsler
bliver hørt i forbindelse med lovgivningen, der indeholder jernbaneoverkørsler?
7. DUT-udligning m.v.
Med henvisning til bilag 3 følgende bemærkninger:
−
Som det fremgår af bilaget har der været en hel del ændringer i ejerforhold af
overkørselsanlæg.
−
Praksis har været, at modtageren fremover afholdt drifts- og vedligeholdelsesudgifterne
uden at eksisterende overenskomster blev inddraget, hvis sådanne var udarbejdet.
−
Det er ved henvendelser til vejbestyrelser, der alt andet lige skulle afholde drifts- og
vedligeholdelsesudgifter, konstateret, at der ikke er modtaget opkrævninger fra
Banedanmark i mere end ca. 10 år. Hvornår Banedanmark sidst har udsendt opkrævninger
vides ikke.
Det vil sige, at Banedanmark inden for finanslovsbevillingen har afholdt udgifterne og dermed i
princippet overtaget ejerskab i henhold til hidtidig praksis.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
−
Banedanmark oplyser i et høringssvar af 19.01.2012 til Transportministeriet, at i
forbindelse med overkørselsanlæg overdrages fra vejbestyrelse til Banedanmark, drejer det
sig om ca. 300 sikrede overkørsler.
Det må betragtes som en alvorlig fejlmeldning fra Banedanmark i relation til de
foreliggende oplysninger.
Banedanmark bør dokumentere de 300 overkørsler og hvornår der sidst er udsendt
opkrævninger.
I forbindelse med ejerskab af et overkørselsanlæg, blev der d. 16. december 2010 vedtaget af
Folketinget en forstærket indsats med bedre sikkerhed i overkørsler.
I forbindelse med screeningen ses, at der ikke er bevilget midler til overkørsler ejet af
vejbestyrelser. Dem der udmøntede resultatet af screeningen har formentlig ikke vist, at
Banedanmark igennem en hel del år ikke havde opkrævet drifts- og vedligeholdelsesudgifter
således, at overkørslen i princippet var ejet af Banedanmark.
Det giver anledning til følgende principielle spørgsmål til ministeren:
Var det en forudsætning for bevilling til bedre sikkerhed i en overkørsel, at det kun var til
overkørselsanlæg ejet af Banedanmark?
8. De krydsende veje i niveauoverkørsler
Med henvisning til bilag 8 følgende:
I bemærkninger i lovforslaget til ad § 63, stk. 3 er anført:
”Bestemmelsen fastslår det såkaldte ”skadevolderprincip”, hvorefter den instans, der
forårsager et anlægsprojekt, der medfører ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i
niveauoverkørsler, også er den, der skal afholde udgifterne til de ændringer i anlæg
til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler lever op til gældende sikkerhedskrav.”
Med henvisning til punkterne 2-7 i bilaget er der fornøden dokumentation for, at ombygning af
den krydsende vej er trafiksikkerhedsfremmende for sikkerheden i overkørslen. Det er dermed
ulogisk, at vejbestyrelsen skal afholde udgifterne til ændring eller nye sikkerhedsforanstaltninger.
Vejændringerne medfører ikke forringet sikkerhed i jernbaneoverkørsler.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440200_0011.png
9. Bilag 8, afsnit 8 Trafiksikkerhedsrevision
Trafiksikkerhedsrevision er en af de væsentligste hjørnesten i al trafiksikkerhedsarbejde. Ud over
det fremmer trafiksikkerheden vil det også for vejbestyrelserne være væsentligt, at få en uvildig
trafiksikkerhedsrevision bilagt ved fysiske og togtrafikale ændringer i en jernbaneoverkørsel, når
der skal tages stilling til et projekt fra jernbaneinfrastrukturforvalteren.
I bilag 9 er bilagt ”Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed” BEK nr. 1210 af
09.12.2011, der anvendes ved statsvejnettet.
Spørgsmål til ministeren:
Vil ministeren i overensstemmelse med principperne i BEK nr. 1210 af 09.12.2011 overføre dette på
jernbaneoverkørsler og snarest påbyde infrastrukturforvalteren, at ved ændring af vejvendte
sikkerhedsforanstaltninger og togtrafikale ændringer, at disse forelægges politi og vejbestyrelser
bilagt en uvildig trafiksikkerhedsrevision?
Endvidere, at der hvert 4. år gennemføres en trafiksikkerhedsinspektion af overkørsler, som også
omfatter forvarslingen og afmærkningen på kørebanen?
10. Bilag 8, afsnit 10, 11, 12, 13 og 14 Spærretid
Med henvisning til det bilagte litteraturstudium som firmaet Trafitec har udført, hvori
konklusionen er, at spærretiden før togpassage optimalt bør være i omegnen af 15-40 sekunder.
De største spærretidsproblemer er ved stationer eller andre former for standsningssteder.
Der er konstateret alt for lange og meget generende spærretid ved overkørslerne:
Kommune
Ringkøbing
Skjern
Tarm
Ringe
Overkørsel
272
227
218
221
50
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440200_0012.png
51a
Svendborg
52
117
118
119
120
Ribe
Tønder
Nørresundby
Køge
Haslev
Silkeborg
Svejbæk
Frederiksværk
Osv.
De typiske uheld ved lange spærretider er utålmodighedsreaktioner og bagendekollisioner.
Der er ved statsbanenettet i mere end 30 år stort set ikke gjort noget for nedsættelse af spærretid.
Som sagt er det i forbindelse med stationer og standsningssteder, at de længste spærretider
opstår. De mest oplagte foranstaltninger, der kan udføres er:
−
Perron på hver side af vejen
−
Overkørselsanlæg aktiveres først ved togafgang
−
Hastighedsnedsættelse
Spørgsmål til ministeren:
Under hensyntagen til, at der generelt er stor fokus på trafikafvikling – trængselskommission, vil
ministeren tage initiativ til, at spærretiden for vejtrafikken i jernbaneoverkørsler er et
fokusområde, der haster at der gøres noget ved?
39
128
129
05
115
159
56
46
72a
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sammenfatning
Nærværende er meget omfattende, men det skyldes konstatering af, at embedsværket i
ministeriet og andre i høj grad mangler faktuel viden om overkørselsområdet.
Nærværende skal også betragtes som en uddybning af KL’s høringssvar, dateret 26.08.2014.
Endelig fremsendes nærværende til Transportudvalget.
Med venlig hilsen
Carl Dixen Pedersen
Rugbjerg 55
2670 Greve
Tlf: 29453014
Konsulent
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440200_0014.png
Bilagsoversigt
Bilags nr.
1
2
3
Beskrivelse
Hvem betaler for nye/ændrede sikkerhedsforanstaltninger for vejbestyrelsens
vejændringer igennem jernbaneoverkørslen.
Høring af lovforslag, hvor der indgår jernbaneoverkørsler.
Drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Økonomiske konsekvenser af forslag til ”Lov om ændring af lov om jernbane og lov
om offentlige veje”, 22.12.2011 og forslag til ”Lov om ændring af lov om jernbane”,
09.07.2014
4
Transportministeriets sagsbehandling af Roskilde kommunes mail af 25.11.2010 med
anmodning om at afgøre udgiftsfordelingen mellem Banedanmark og kommunen i
forbindelse med ny cykelsti igennem overkørslen.
Cirkulære om lov om offentlige veje, CIR nr. 132 af 6. december 1985:
Information, afgørelser og godkendelser af anlægsarbejder på veje igennem
jernbaneoverkørsler i relation til cirkulæret.
Transportministeriets fejl, at der ikke i lovforslaget (22.12.2011) er taget højde for det
høringssvar, som Vejdirektoratet afgav d. 03.11.2011 til forslaget vedrørende
bestemmelser om jernbaneoverkørsler samt, at dette høringssvar ikke er tilgået
Transportudvalget.
Vejen igennem jernbaneoverkørslen.
De krydsende veje i niveauoverkørsler.
Overkørselspuljen – Tunnel/broer ved stationer – Trafiksikkerhedsrevision
5
6
7
8
9
14