Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1439888_0001.png
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Udkast
Forslag
til
jernbanelov
1
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Lovens formål er at fastlægge rammerne for skinnebåren trafik herunder at sikre, at
jernbanetransport tilrettelægges og gennemføres under hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og
samfundsøkonomi. Lovens rammer supplerer og udmønter de fælleseuropæiske fastsatte regler,
således at den danske jernbane sikres optimale vilkår for fortsat udvikling samt vækst for gods- og
passagertransport.
Stk. 2.
Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt skabe klare rammer
for jernbanens forskellige aktører, for passagerernes adgang, fremme anlæg og fornyelse af
jernbaner samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på
markedet.
Kapitel 2
Anvendelsesområde og definitioner
§ 2.
Loven gælder for jernbaner, herunder bybaner, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
For veteranbaner gælder alene kapitel 8.
Stk. 3.
Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3, §§ 10, 17 og18 samt § 53, stk. 3.
Stk. 4.
Udover de i stk. 3 angivne bestemmelser er metro og letbaner ikke omfattet af §§ 20-22
samt §§ 66-68.
Stk. 5.
Privatbaner er ikke omfattet af kapitel 3 og § 17. Transportministeren kan dog bestemme, at
kapitel 3 og § 17 helt eller delvist skal gælde for privatbaner.
Stk. 6.
Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende bruges
på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport.
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Anlægsmyndighed: Bygherren på et jernbaneanlægsprojekt.
2) Ansøger: Enhver fysisk eller juridisk person, herunder jernbanevirksomheder, som har en
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om
jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om
tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering
(jernbanesikkerhedsdirektivet), EF-Tidende 2004, nr. L 164, side 44, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU af 9. juli 2014 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af
omkostningerne ved ulykker, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde, EU-tidende 2012, nr. L 343, side 32.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
3)
4)
5)
6)
7)
almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at købe eller reservere infrastrukturkapacitet.
Bybane: Metro, letbaner og S-baner, som udfører transport i byer og forstæder.
Infrastrukturforvalter: Ethvert organ eller enhver virksomhed, der er ansvarlig for anlæg,
vedligeholdelse og forvaltning, herunder trafikstyring, af jernbaneinfrastruktur.
Jernbaneinfrastruktur: Infrastrukturelementer som defineret i bilag I i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, som hører til hoved- og
sidesporene, med undtagelse af spor inden for reparationsværksteder eller lokomotivremiser
eller private sportilslutninger.
Jernbanevirksomhed: En virksomhed, hvis hovedaktivitet består i godstransport eller
passagertransport på jernbane, og som er forpligtet til at sørge for trækkraften, eller
virksomheder, der kun leverer trækkraft.
Veteranbane: Jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for
at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål, og som ikke primært tilsigter at dække
et trafikalt behov.
Kapitel 3
Markedsadgang
Adgang til infrastrukturen
§ 4.
Ansøgere har lige adgang til, på ikke-diskriminerende vilkår, at søge om at købe eller
reservere infrastrukturkapacitet på statens jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur ejet af A/S
Storebælt og A/S Øresund samt anden jernbaneinfrastruktur beliggende på den danske del af det
transeuropæiske transportnet (TEN-T-nettet) samt til stationer, kombiterminaler, rangerfaciliteter og
jernbanerelaterede serviceydelser i tilknytning hertil.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om begrænsning af retten til at medtage
passagerer fra én station til en anden, hvor udøvelsen af denne ret vil skabe ubalance i den
økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste.
Adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser
§ 5.
Forvaltere af stationer tildeler uden forskelsbehandling jernbanevirksomheder
betjeningskapacitet på stationer samt tilhørende faciliteter, der ligger på de baneafsnit, som
jernbanevirksomheden befærder.
Stk. 2.
Forvaltere af kombiterminaler tildeler uden
forskelsbehandling og mod betaling jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på kombiterminaler.
Tildeling sker i samarbejde med den infrastrukturforvalter, der forvalter det baneafsnit, hvorved
kombiterminalerne er beliggende.
Stk. 3.
Forvaltere af jernbanerelaterede servicefaciliteter tildeler uden forskelsbehandling og mod
betaling jernbanevirksomheder betjeningskapacitet til de pågældende faciliteter og deri leverede
ydelser.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 4.
Forvaltere, som angivet i stk. 1-3, reserverer uden forskelsbehandling betjeningskapacitet i
tilknytning til tildelt infrastruktur til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder.
Stk. 5.
I havne, hvortil der er knyttet jernbaneaktiviteter og dertil hørende faciliteter til omladning,
gælder tilsvarende bestemmelser for betjeningskapacitet, som angivet i stk. 1-3.
Stk. 6.
Transportministeren fastsætter regler om betaling for tildeling af betjeningskapacitet på
stationer, jf. stk. 1, på statens jernbaneinfrastruktur og baneafsnit ejet af A/S Storebæltsforbindelsen
og A/S Øresundsforbindelsen, herunder om betaling for at stille billetsalgsudstyr til rådighed. På
stationer på jernbaneinfrastruktur, der ikke ejes af staten, kan forvaltere af stationer fastsætte krav
om, at tildeling af betjeningskapacitet sker mod betaling.
Stk. 7.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af og adgang til stationer,
kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser.
§ 6.
Hvor forvaltere af de faciliteter, der er nævnt i § 5, stk. 1-3 og 5, samtidig kontrolleres direkte
eller indirekte af en jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på
jernbanetransportmarkedet, hvor faciliteten benyttes, skal tildelingen efter § 5 forvaltes uafhængigt
af den pågældende virksomhed.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold efter stk. 1, herunder regler
om særskilte regnskaber.
§ 7.
Såfremt en facilitet, der er omfattet af § 5, ikke har været benyttet i mindst to år i træk, og en
jernbanevirksomhed over for ejeren eller forvalteren af faciliteten på grundlag af et påvist behov har
tilkendegivet interesse for adgang hertil, skal ejeren offentliggøre, at faciliteten kan leases eller lejes
helt eller delvist som jernbanefacilitet. Dette gælder dog ikke, såfremt ejeren eller forvalteren af
servicefaciliteten kan godtgøre, at en igangværende omstillingsproces forhindrer
jernbanevirksomheder i at benytte den.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om leasing- eller lejeforhold efter stk. 1.
Regnskaber
§ 8.
Jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre særskilte driftsregnskaber og balancer for
aktiviteter i forbindelse med jernbanegodstransport og for aktiviteter i forbindelse med
passagertransport. Offentlige midler, der udbetales til aktiviteter i forbindelse med transporttjenester
som led i offentlig tjeneste, skal figurere særskilt i de relevante regnskaber, og de må ikke overføres
til aktiviteter i forbindelse med andre transporttjenester eller anden form for aktivitet.
Stk. 2.
Regnskaberne vedrørende de forskellige aktivitetsområder, der henvises til i stk. 1, skal
føres således, at det er muligt at overvåge forbuddet mod overførsel af offentlige midler, der er
betalt til et aktivitetsområde, til et andet, og at overvåge anvendelsen af overskud fra andre
forretningsaktiviteter.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at føre og
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
offentliggøre særskilte regnskaber, jf. stk. 1 og 2.
Kapitel 4
Krav til virksomheder på jernbaneområdet
Virksomheder
§ 9.
Drift af jernbanevirksomhed i Danmark kræver tilladelse, der udstedes af Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen underretter Det Europæiske Jernbaneagentur ved udstedelse, suspension,
ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser til jernbanevirksomheder.
Stk. 3.
Tilladelser udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler
gælder i Danmark.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om krav til at opnå en tilladelse til at drive
jernbanevirksomhed efter stk. 1, herunder krav om hæderlighed, finansiel kapacitet, faglige
kompetencer og forsikring til dækning af erstatningsansvar.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse, fornyet vurdering,
suspension, vilkår, ændring, tidsbegrænsning eller tilbagekaldelse af tilladelser efter stk. 1.
§ 10.
Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, skal have en godkendelse af
infrastrukturforvalteren for at kunne reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet på et givet tidspunkt
på infrastrukturforvalterens baneafsnit.
Stk. 2.
Banedanmark fastsætter nærmere regler om vilkår for godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1.
Vilkårene gengives i netredegørelsen, jf. § 18, stk. 1.
Stk. 3.
Infrastrukturforvaltere, der stiller jernbaneinfrastruktur til rådighed for andre, kan ligeledes
fastsætte vilkår for godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1. Vilkårene gengives i en netredegørelse, jf. §
18, stk. 1.
§ 11.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhedscertificering af virksomheder og
personer, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, herunder regler
om forsikring for disse virksomheder og personer.
§ 12.
Transportministeren kan bestemme, at de virksomheder, der udsteder certifikater til
ihændehavere af køretøjer, vedligeholdelsesenheder eller værksteder mv. i henhold til EU-regler,
skal være omfattet af en akkrediteret ordning.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om akkrediteringsordningen efter stk. 1.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Forretningsbetingelser, kontrolafgifter og færdselsregler
§ 13.
Jernbanevirksomheder skal udarbejde forretningsbetingelser om virksomhedernes regler
vedrørende befordring, herunder erstatningsansvar over for passagerer ved skader på bagage.
Forretningsbetingelserne skal endvidere gengive reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser og reglerne om erstatning i
forbindelse med national godstransport. Forretningsbetingelserne skal anmeldes til Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheders forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige.
§ 14.
Jernbanevirksomheder kan opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der
ikke foreviser gyldig rejsehjemmel.
Stk. 2.
Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer, som nævnt i stk. 1, inddrives efter lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Stk. 3.
Passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, har pligt til på forlangende at
forevise legitimation for jernbanevirksomhedens personale med henblik på at fastslå passagerens
identitet.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om jernbanevirksomhedens adgang til at
opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr, jf. stk. 1.
§ 15.
Jernbanevirksomhederne skal overholde infrastrukturforvalterens krav til færdsel, jf. § 19, stk.
1.
Kapitel 5
Infrastruktur og infrastrukturforvaltning
Banedanmark
§ 16.
Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur.
Stk. 2.
Banedanmark er, bortset fra opgaver vedrørende vedligeholdelse og reinvestering,
infrastrukturforvalter for jernbanedelen på den faste forbindelse over Storebælt og på de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen).
Stk. 3.
Banedanmark varetager kapacitetstildeling og trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S
Femern Landanlæg.
Stk. 4.
Banedanmark kan endvidere varetage kapacitetstildeling på infrastruktur ejet af Femern
A/S.
Stk. 5.
Banedanmark kan ligeledes forvalte anden jernbaneinfrastruktur i henhold til aftale med
infrastrukturejeren.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapacitetstildeling
§ 17.
Infrastrukturforvalteren tildeler infrastrukturkapacitet på baneafsnit, som denne forvalter.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om jernbaneinfrastrukturkapacitet på
et baneafsnit, fordeler infrastrukturforvalteren kapaciteten efter nærmere regler fastsat af
transportministeren.
Stk. 2.
Der gives fortrinsret til godstrafik i internationale godstogskorridorer i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret
godstransport og derefter til trafik udført som offentlig tjeneste.
Stk. 3.
Kapacitet, som ikke er fordelt i henhold til stk. 2, fordeles til ansøgende
jernbanevirksomheder således, at
1) der tages hensyn til virksomhedernes hidtidige kapacitetsrettigheder,
2) der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet til rådighed for jernbanevirksomheder,
som for første gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og
3) infrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssig mest hensigtsmæssige måde.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om fordeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet.
Oplysninger om infrastrukturen og adgang hertil
§ 18.
Infrastrukturforvaltere udarbejder og offentliggør årligt en netredegørelse, der beskriver
karakteren af den infrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomhederne og ansøgerne, samt
beskriver vilkårene for jernbanevirksomhedernes og ansøgernes adgang til infrastrukturen, herunder
om afgifter og jernbanevirksomhedernes betaling for benyttelse af infrastrukturen, jf. § 21.
Stk. 2.
Netredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger om vilkårene for
jernbanevirksomhedernes og ansøgernes adgang til servicefaciliteter, der er omfattet af § 5, samt
oplysninger for levering af ydelser i disse faciliteter, eller henviser til en hjemmeside, hvor
oplysningerne fremgår.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om netredegørelsen, der er nævnt i stk. 1 og
2.
§ 19.
Infrastrukturforvalteren offentliggør sine krav til færdsel på baneafsnit, som denne forvalter.
Stk. 2.
Infrastrukturforvalteren skal stille de tekniske forskrifter, der er nødvendige for kørslen på
et baneafsnit, til rådighed for jernbanevirksomhederne.
Stk. 3.
Transportministeren kan pålægge infrastrukturforvalteren at afgive tekniske og statistiske
oplysninger om den infrastruktur, som vedkommende forvalter, herunder oplysninger om
jernbanevirksomhedernes trafik på infrastrukturen. Transportministeren bestemmer den form, hvori
oplysningerne skal afgives.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 20.
I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet indgår infrastrukturforvalteren
kontrakter med jernbanevirksomheden om samarbejdsrelationer og betingelser for benyttelse af
infrastrukturen. Kontrakterne skal indeholde bestemmelser om bonus og om bod for togforsinkelser
og for manglende overholdelse af aftalens bestemmelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for benyttelse af
infrastrukturen, jf. stk. 1.
§ 21.
Transportministeren fastsætter regler om jernbanevirksomhedernes betaling for at benytte
statens jernbaneinfrastruktur.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om en kompensationsordning, der kan understøtte
konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for godstransport.
Stk. 3.
Transportministeren kan bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan
købe særlige ydelser af infrastrukturforvalteren.
§ 22.
Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Banedanmarks elforsyningsaktiviteter.
Stk. 2.
Banedanmark forsyner jernbanevirksomhederne med kørestrøm. Transportministeren
fastsætter nærmere regler herfor.
Drift og trafikstyring
§ 23.
Infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker trafikstyring for den del af
jernbaneinfrastrukturen, som denne forvalter.
Stk. 2.
Ønsker en infrastrukturforvalter, at ansvaret for trafikstyringen skal varetages af en anden
virksomhed, skal Trafikstyrelsen godkende dette. Trafikstyrelsen kan fastsætte vilkår herfor.
Sikring af baneafsnittet og driften på sporene
§ 24.
Der kan ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren
1) foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan
nærhed af infrastrukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften,
2) føres ledninger over, under eller langs med banen,
3) ledes vand til banen eller dennes grøfter, herunder ved opstemning, eller
4) foretages arbejder i niveauoverkørsler.
§ 25.
Infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden beplantning på, over og ved baneareal
fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når banens vedligehold eller hensynet til togdriften gør
det nødvendigt. Hvis infrastrukturforvalterens krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
infrastrukturforvalteren lade arbejdet udføre på ejerens bekostning.
§ 26.
Inden for nærmere angivne afstande, der fastsættes af transportministeren, jf. stk. 3, skal
rummet over og på begge sider af alle spor, der ligger på havneområde uden at være bestemt
afgrænset fra dette, samt alle spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig
færdsel, holdes fri for faste og løse genstande.
Stk. 2.
§ 24 gælder tilsvarende for de spor, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1, samt om
forhold, der i øvrigt måtte findes fornødne til sikring af driften på sporene.
§ 27.
Infrastrukturforvalteren fastsætter hegnstyper og forhold vedrørende etablering,
vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på baneafsnit, der forvaltes af den pågældende.
§ 28.
Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer.
Infrastrukturens ensartethed og sikkerhed
§ 29.
Transportministeren kan fastsætte regler for anlæg, vedligeholdelse, drift og nedlæggelse af
infrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for
sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for infrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Kapitel 6
Ekspropriation og anlæg af baner
Ekspropriation mv.
§ 30.
Transportministeren kan til statslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet,
iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter
ekspropriation til de formål, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2.
Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan ske til:
1) nyanlæg af jernbaner,
2) udvidelse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg,
3) nyanlæg, udvidelse eller ændring af veje i forbindelse med anlæg efter nr. 1 og 2,
4) sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner,
5) vedligehold af jernbaneanlæg, nødvendige supplerende foranstaltninger, fyldtagning samt af
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af de i nr.
1-4 nævnte anlæg, herunder til etablering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager,
værksteder, administrationsbygninger, signaler, kørestrømsanlæg og sikringsanlæg, eller
6) klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved etablering af regnvandsbassiner, ved
kontrollerede oversvømmelser, ved etablering og vedligeholdelse af dræn- og afvandingsanlæg
samt sikring af grundvand.
Stk. 3.
Transportministeren kan ved ekspropriation efter stk. 1 pålægge ejendomme servitutter,
herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger.
Stk. 4.
Ekspropriation efter stk. 1-3 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 5.
Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder § 103, stk. 2 i lov om offentlige veje m.v.
anvendelse.
§ 31.
En ekspropriationskommission, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning af niveauoverkørsler
eller lukning af adgang til jernbanestrækninger, selv om der ikke i forbindelse hermed foretages
ekspropriation med henblik på en afløsningsforanstaltning. Eventuelle erstatningsspørgsmål afgøres
efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 32.
Infrastrukturforvalteren kan til forebyggelse af snedriver på jernbaner lade opstille flyttelige
sneskærme eller træffe lignende midlertidige foranstaltninger. Skader, der herved forvoldes på de
pågældende ejendomme, hvorpå foranstaltninger iværksættes, eller andre ejendomme, erstattes.
Erstatning fastsættes ved taksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, hvis der ikke kan indgås aftale med ejeren herom.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i henhold til stk. 1.
§ 33.
Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde overtage en ejendom,
der berøres særligt indgribende af en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med
projekteringen eller anlægget af nye statslige baneanlæg eller ændring af eksisterende, statslige
baneanlæg, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis ejendommen ikke kan afhændes
på normale vilkår. Ikke-statslige anlægsmyndigheder kan på samme betingelser som i 1. pkt.
overtage en ejendom, idet anlægsmyndigheden afholder alle omkostningerne hertil.
Stk. 2.
Hvis transportministeren afslår ejerens anmodning efter stk. 1, eller hvis der ikke kan opnås
enighed om prisen for ejendommens overtagelse, henvises sagen til ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom
Stk. 3.
Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103, stk. 2 i lov om offentlige veje m.v.
anvendelse.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Byggelinjer og forbud
§ 34.
Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre
gennemførelsen af nye statslige eller ikke-statslige baneanlæg eller ændringer af eksisterende
statslige eller ikke-statslige baneanlæg.
Stk. 2.
Byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan
én gang ved et nyt pålæg forlænges med indtil 10 år.
Stk. 3.
På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke uden tilladelse fra
transportministeren eller opføres ny bebyggelse, tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages
væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse
eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art.
§ 35
Transportministeren skal offentliggøre byggelinjepålæg efter § 34. Transportministeren skal
endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og
hvis adkomst fremgår af tingbogen..
Stk. 2.
Byggelinjepålægget skal tinglyses med angivelse af hjemmel, når fristen, der er nævnt i §
115, er udløbet, eller afgørelse af eventuel klagesag er truffet.
Stk. 3.
Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for at efterkomme
pålægget. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Stk. 4.
Pålagte byggelinjepålæg skal respekteres af enhver fra datoen for pålæggets
offentliggørelse, uanset hvornår rettighederne er erhvervet.
Stk. 5.
Inden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer i
henhold til § 34, skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om, hvorvidt arbejdets
udførelse vil komme i strid med byggelinjepålægget.
§ 36.
Transportministeren kan nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af
planlægningen af de anlæg, der er nævnt i § 34, stk. 1, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i §
34, stk. 2, inden der eventuelt pålægges byggelinjer efter § 34, stk. 1.
Stk. 2.
Et forbud efter stk. 1 kan kun nedlægges for en periode af et år og kan ikke nedlægges mere
end én gang.
Stk. 3.
Inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til byggeri eller andre retlige eller fysiske
foranstaltninger, som må forventes at komme i strid med byggelinjen for anlægget, som er under
planlægning eller er planlagt, men endnu ikke er sikret ved et byggelinjepålæg, skal
kommunalbestyrelsen give transportministeren oplysning herom. Hvis transportministeren ikke
inden 2 måneder efter at have modtaget en sådan oplysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan
tilladelsen gives.
Stk. 4.
Transportministeren skal offentliggøre forbud efter stk. 1. Transportministeren skal
endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af forbuddet,
og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 5.
Et forbud efter stk. 1 skal respekteres af enhver fra datoen for forbuddets offentliggørelse,
uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Stk. 6.
Klage over en afgørelse om forbud fritager ikke klageren for at efterkomme forbuddet.
Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
§ 37.
Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren overtage en ejendom mod erstatning,
hvis ejendommen er pålagt byggelinjer efter § 34, og ejeren afskæres fra en udnyttelse af
ejendommen, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og
øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller
omliggende ejendomme. Transportministeren kan på samme betingelser som i 1. pkt. overtage en
ejendom, på vegne af en ikke-statslig anlægsmyndighed, idet anlægsmyndigheden afholder alle
omkostningerne hertil.
Stk. 2.
Ejeren af en ejendom der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 34, kan på
ethvert tidspunkt desuden kræve, at transportministeren, herunder på vegne af en ikke-statslig
anlægsmyndighed, overtager ejendommen mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af
ejendommen på normale vilkår, og ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen
før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.
Stk. 3.
Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 34, kun en del af en ejendom, kan ejeren
kræve hele ejendommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller
af en sådan beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som
selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget
hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller opnås der
ikke enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de
ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ekspropriations- og taksationsmyndighederne afgør, om
ejerens krav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og fastsætter i så fald erstatning for arealets eller
ejendommens overtagelse efter § 103, stk. 2 i lov om offentlige veje m.v.
Forundersøgelser
§ 38.
Transportministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til en privat ejendom med henblik på at foretage
jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørsarealer for
at foretage undersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller ændringer af eksisterende
baneanlæg samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger.
Stk. 2.
Transportministeren skal mindst 14 dage før gennemførelsen af forberedende undersøgelser
efter stk. 1, give skriftligt besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er muligt,
skal oplysning om de forberedende undersøgelser offentliggøres i lokale medier eller lignende.
Stk. 3.
Transportministeren kan under samme betingelser, som nævnt i stk. 1, lade foretage
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
arkæologiske forundersøgelser.
Stk. 4.
Transportministeren skal mindst 28 dage før gennemførelsen af arkæologiske
forundersøgelser efter stk. 3 give skriftlig besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis dette
ikke er muligt, skal oplysning om de arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i lokale medier
eller lignende.
Stk. 5.
Erstatning for skader og ulempe, som påføres ved undersøgelser efter stk. 1 og 3, fastsættes
efter almindelige erstatningsregler. I tilfælde af uenighed mellem skadelidte og transportministeren
fastsættes erstatningen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103, stk. 2 i lov om offentlige veje anvendelse.
Kapitel 7
Bybaner
§ 39.
Transportministeren kan fastsætte særlige regler om bybaner, herunder beløbsstørrelser for
ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske krav samt
helbreds- og kompetencekrav for bybaneførere.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for letbaner, der er skinnebåren
trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé. Sådanne regler fastsættes
efter forhandling med justitsministeren, hvis de regulerer forhold af betydning for kørsel på områder
omfattet af færdselslovens § 1.
Kapitel 8
Veteranbaner
§ 40.
Drift af veteranbaner samt udførelse af veterantogskørsel kræver tilladelse fra
Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med drift af veteranbaner samt med udførelse af
veterantogskørsel.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan stille krav om, at der for veteranbanens regning udføres eller kræves
udført afprøvninger, målinger og kontrol. Trafikstyrelsen kan endvidere forlange udtalelser fra
veteranbanens ledelse og medarbejdere samt kræve nødvendig dokumentation udleveret.
Stk. 4.
§§ 62-63 gælder tilsvarende for niveauoverkørsler på veteranbanerne.
Stk. 5.
Transportministeren kan udpege sagkyndige private virksomheder eller personer til at føre
tilsyn med drift af veteranbanerne samt med udførelse af veterantogskørsel.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om drift af veteranbaner, godkendelse af
køretøjer og infrastruktur samt udførelse af veterantogskørsel, herunder om kriterier for udstedelse
af tilladelser, om sikkerhedsmæssige forhold, forsikringsmæssige forhold, helbreds- og
kompetencekrav, indberetninger, undersøgelser af ulykker, klageadgang samt påbud og forbud.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 9
Ordensbestemmelser
Ophold mv. på infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område
§ 41.
Infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens område omfatter stationsområder,
banelinjer med tilhørende skråninger, banketter og grøfter, broer, arbejdspladser og andre anlæg,
tog og andre køretøjer samt forpladser og adgangsveje til stationer og jernbanefærgesteder, hvor
disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller forvaltes af infrastrukturforvalteren.
§ 42.
Enhver, der søger adgang til eller opholder sig de på områder, der er nævnt i § 41, og som er
åbne for offentligheden, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden og sikkerhed, der
meddeles af virksomhedens personale, eller som ved opslag eller på anden hensigtsmæssig måde er
bekendtgjort af virksomheden.
Stk. 2.
Politiet skal efter anmodning bistå jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren med
håndhævelsen af ordens- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder på områder nævnt i § 41.
§ 43.
Uden den pågældende jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters tilladelse må ingen
tage ophold i erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i erhvervsøjemed eller til
undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende på de områder, der er
nævnt i § 41.
§ 44.
Reklamer og andre indretninger må ikke være anbragt således, at de er til ulempe for
opfattelsen af signaler på banearealet.
§ 45.
Det er forbudt at stige på tog, når dørene er under lukning og at hindre den automatiske
dørlukning i tog.
Stk. 2.
Der må ikke kastes affald eller andre genstande ud fra tog.
Stk. 3.
Nødbremsen i tog og på perron må kun benyttes i nødstilfælde.
§ 46.
Ingen må færdes eller lade dyr færdes på de områder, der er nævnt i § 41, som ikke er åbne
for offentligheden, uden infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens tilladelse.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 47.
Enhver, der overtræder bestemmelserne i § 42, stk. 1, §§ 43, 45 og 46, kan af virksomhedens
personale bortvises og om fornødent fjernes fra virksomhedens område.
Krydsende trafik i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
§ 48.
Ved passage af niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel, skal der udvises
særlig forsigtighed.
Stk. 2.
Uvedkommende må ikke benytte niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig
færdsel.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om passage og benyttelse af
niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel.
Kapitel 10
Erstatning, forsikring og farligt gods
§ 49.
Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, hvis skaden er en følge af en
begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes
ind- eller udstigning, jf. dog § 50, stk. 1. Jernbanevirksomhedens ansvar efter stk. 1, 1. pkt.
omfatter også tab af forsørger ved dødsfald.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheden skal endvidere erstatte skader på og tab af genstande, som
passageren medfører som håndbagage, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning, jf. dog §
50, stk. 2.
Stk. 3.
Erstatning i medfør af stk. 2 kan ikke overstige 15.600 kr. for hver passager.
Erstatningsbeløbet reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Transportministeren bekendtgør hvert år de
regulerede beløb.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at jernbanevirksomhedernes
erstatningsansvar efter stk. 1 begrænses til et bestemt beløb.
§ 50.
Erstatning for personskade, eller tab af forsørger jf. § 49, stk. 1, kan nedsættes eller
bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatning kan endvidere
nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har
medvirket til skaden.
Stk. 2.
Erstatning for tingskade, jf. § 49, stk. 2, kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte
forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 51.
Jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller personer, der ikke befordres
med jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel. Ved sådanne skader finder § 50,
stk. 1 og 2, og § 52 tilsvarende anvendelse. Påkørsel af løsgående dyr er ikke omfattet af
erstatningspligten.
§ 52.
Jernbanevirksomheden kan gøre regres mod infrastrukturforvalteren, i det omfang
infrastrukturforvalteren pådrager sig ansvar efter dansk rets almindelige regler.
§ 53.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal tegne ansvarsforsikring, der dækker
krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed eller skader, som er forvoldt af
infrastrukturforvaltere, medmindre kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
Stk. 2.
Ophører forsikringen med at gælde, hæfter forsikringsselskabet dog over for tredjemand for
skaden efter policens pålydende endnu i 2 måneder efter, at forsikringsselskabet over for
Trafikstyrelsen har anmeldt forsikringens ophør, medmindre kravene er dækket af anden forsikring
eller kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
Stk. 3.
Erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følger de fælles regler for
kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For stykgods gælder dog den
maksimale erstatning, der er fastsat i konvention om fragtaftaler ved international godstransport ad
landevej (CMR).
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om forhold efter stk. 1, herunder om
oversættelse af udenlandske forsikringspolicer, minimumsforsikringsbeløb samt regulering heraf
mv.
§ 54.
Transportministeren kan fastsætte regler om transport af farligt gods på jernbaneområdet,
herunder om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt gods.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om afsenders erstatningsansvar over for
jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller
ufuldstændig betegnelse, eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.
Kapitel 11
Jernbanesikkerhed og interoperabilitet
§ 55.
Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet. I forhold vedrørende
jernbanesikkerhed er Trafikstyrelsen uafhængig og ikke undergivet transportministerens
instruktionsbeføjelse.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 56.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhed og interoperabilitet på
jernbaneområdet.
§ 57.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere er ansvarlige for sikkerheden på deres
respektive del af jernbanesystemet.
Stk. 2.
Infrastrukturforvalteren er ansvarlig for jernbanesikkerheden i niveauoverkørsler med de
anlæg, der er nødvendige til sikring af vejtrafikken.
Sikkerhedscertifikater og -godkendelser
§ 58.
Jernbanevirksomheder skal have et sikkerhedscertifikat, der udstedes af Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om kravene for at opnå sikkerhedscertifikater,
herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode, dispensation, ændringer af
godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse.
§ 59.
Infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgodkendelse, der udstedes af Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene for at opnå
sikkerhedsgodkendelse, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater samt tilbagekaldelse.
§ 60.
Det kræver godkendelse fra Trafikstyrelsen at ibrugtage infrastruktur, læsseenheder eller
køretøjer på det danske jernbanenet.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan udstede typegodkendelse til køretøjer.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer, infrastruktur og
læsseenheder, herunder om, at visse forhold kan undtages fra godkendelse.
Sikkerhedsregler og trafikale sikkerhedsregler
§ 61.
Trafikstyrelsen godkender de sikkerhedsregler, som infrastrukturforvalteren udarbejder, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Infrastrukturforvalteren kan udarbejde og ændre egne sikkerhedsregler i henhold til
virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafikstyrelsens godkendelse, hvis de krav, der er
fastsat i medfør af stk. 3 er opfyldt.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen fastsætter, hvilke krav sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for, at
infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre sikkerhedsregler i henhold til deres
sikkerhedsledelsessystem.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 4.
Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens trafikale
sikkerhedsregler.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens trafikale sikkerhedsregler, jf. stk. 4.
Niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
§ 62.
Udgifter til drift og vedligeholdelse af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler,
der er åbne for almindelig færdsel, afholdes af infrastrukturforvalteren.
Stk. 2.
Når anlægsarbejder på vejnettet medfører behov for etablering af nye eller ændring af
eksisterende anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel, afholdes udgifterne hertil af
vedkommende vejbestyrelse eller vedkommende vejmyndighed. Udgifterne afholdes af
infrastrukturforvalteren, hvis etablering af eller ændring i sikkerhedsforanstaltningerne skyldes
anlægsarbejder på banenettet.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om anlæg til
sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
Niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel
§ 63.
Anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der ikke er åben for almindelig færdsel,
etableres og vedligeholdes af infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter regler om sikkerhed i niveauoverkørsler, der ikke er åbne
for almindelig færdsel, herunder om anlæg til sikring af vejtrafikken.
Uafhængig tredjeparts vurdering
§ 64.
Trafikstyrelsen kan kræve, at jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, der ansøger
om Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjer, infrastruktur eller sikkerhedsregler, jf. §§ 60 og 61,
skal bruge en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med ansøgning om godkendelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan ligeledes stille krav om, at der for jernbanevirksomhedens eller
infrastrukturforvalterens regning skal anvendes en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse
med tilsyn, herunder hvor der i forvejen har været anvendt uafhængig tredjeparts vurdering i
forbindelse med godkendelser efter stk. 1.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen godkender uafhængige tredjeparter og fører tilsyn med disse.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af og krav til en uafhængig tredjeparts
vurderinger, herunder om uafhængighed og kompetence.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Krav til sikkerhedsklassificerede funktioner
§ 65.
Den, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal have
1) opnået nødvendige faglige kvalifikationer via en uddannelse, der er godkendt af
Trafikstyrelsen, jf. § 66, og
2) en helbredsgodkendelse, jf. § 68.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan fastsætte regler og træffe afgørelse om, hvorvidt en funktion anses for
at være en sikkerhedsklassificeret funktion.
§ 66.
Trafikstyrelsen godkender uddannelser til udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner
på jernbaneområdet.
Stk. 2.
Transportministeren godkender uddannelsessteder for lokomotivførere i henhold til krav,
der er fastsat i retsakter fra Den Europæiske Union.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de uddannelser, der er nævnt i stk. 1,
herunder regler for certificering, uddannelsernes indhold, krav til lærere.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af uddannelsessteder for
lokomotivførere, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsyn med de uddannelsessteder,
der er nævnt i stk. 2, herunder om at ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder eller
offentlige institutioner til at udføre dette tilsyn.
§ 67.
Transportministeren kan pålægge jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere mod
betaling og på lige og ikke-diskriminerende vilkår at uddanne lokomotivførere, togførere og andet
personale på jernbaneområdet, herunder at stille praktikpladser til rådighed.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om uddannelse og praktikpladser efter stk.
1.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter regler om, at jernbanevirksomheder, der udfører
passagertrafik omfattet af kontrakt om offentlig tjeneste, skal indgå i en betalingsordning i
forbindelse med den praktiske del af lokomotivføreruddannelsen.
§ 68.
Transportministeren kan fastsætte regler om udstedelse af helbredsgodkendelser og krav til
helbred for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, herunder
om udtagning af blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om udpegning af læger og psykologer i
forbindelse med udstedelse af helbredsgodkendelser mv.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at de aftaler, der indgås med læger og psykologer, jf. stk.
2, overholdes.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Alkohol og andre bevidsthedsforstyrrende midler mv.
§ 69.
En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende
1) har indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde,
2) har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover,
3) har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer i et sådant omfang, at den pågældende er ude af
stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde,
4) har blod, der under eller efter udførelsen af den sikkerhedsklassificerede funktion indeholder
bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren, er klassificeret som
farlige for færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 54, stk. 1, og som ikke er indtaget i
henhold til en lovlig recept,
5) har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke
er sket i overensstemmelse med recepten, og den pågældende er ude af stand til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde, eller
6) på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende
årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Stk. 2.
En arbejdsgiver eller anden foresat må ikke lade nogen udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner i forbindelse med driften af jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvaltning, når den
pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Har en arbejdsgiver eller en anden foresat formodning om, at en person udfører eller
forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i en sådan tilstand som nævnt i stk. 1, skal
arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at den pågældende fritages for de
sikkerhedsklassificerede funktioner.
Stk. 4.
Politiet kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1 til enhver tid
forlange, at den sikkerhedsklassificerede person afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader
sine øjne besigtige.
Stk. 5.
Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er grund til
at antage, at den pågældende har overtrådt stk. 1, og en udåndings-, spyt- eller svedprøve ikke er
tilstrækkelig, eller den pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndings-, spyt-
eller svedprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den
pågældende til undersøgelse hos en læge.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på personer, der udfører kørsel med letbanekøretøjer
på områder omfattet af færdselslovens § 1.
Stk. 7.
Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om prøver og
undersøgelser, der er nævnt i stk. 4 og 5.
Tilsyn
§ 70.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, overholder betingelserne herfor.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse overholder gældende lovgivning på jernbaneområdet vedrørende
interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og jernbanesikkerhed, herunder farligt gods,
helbredskrav, uddannelseskrav, anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, godkendelse af
jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur mv. Trafikstyrelsen kan ligeledes føre tilsyn med
sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af andre virksomheder for indehavere af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at personer, der udfører sikkerhedsklassificerede
funktioner, jf. § 65, besidder de nødvendige helbredsmæssige og faglige kvalifikationer.
§ 71.
Trafikstyrelsen eller personer, der af Trafikstyrelsen er bemyndiget hertil, har til enhver tid
mod behørig legitimation adgang til køretøjer, infrastruktur, forretningsbøger, papirer mv., herunder
også materiale, der opbevares i elektronisk form, uanset om disse befinder sig på områder, der hører
til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder eller private med henblik på at føre tilsyn i
henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen kan for de pågældende infrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders
regning udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra
infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt kræve al
dokumentation af betydning for tilsynet udleveret.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan kræve al dokumentation vedrørende de sikkerhedsmæssige ydelser
udleveret fra de virksomheder, der er nævnt i § 70, stk. 2, 2. pkt.
Påbud og forbud
§ 72.
Opfylder indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. §
59, ikke vilkår og betingelser fastsat i sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen, kan
Trafikstyrelsen udstede påbud om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal
foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde disse vilkår og betingelser.
§ 73.
Trafikstyrelsen kan udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en
sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal
foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at udbedre de forhold, der er konstateret ved et
tilsyn efter § 70, stk. 2.
Stk. 2.
Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse foranstaltninger
udføre for indehaverens, jf. stk. 1, regning. Hvis de sikkerhedsmæssige forhold er uforsvarlige, kan
det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 74.
Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, kan
Trafikstyrelsen udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en
sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal
foretage de foranstaltninger, der efter Trafikstyrelsens vurdering er nødvendige for at udbedre disse
forhold. I påbuddet kan det fastsættes, at driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er
efterkommet.
Stk. 2.
Ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for sikkerheden for vejtrafikken i
niveauoverkørsler, kan Trafikstyrelsen udstede påbud til infrastrukturforvalteren om, at disse straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de foranstaltninger, der efter
Trafikstyrelsens vurdering er nødvendige for at udbedre disse forhold. I påbuddet kan det fastsættes,
at driften skal indstilles eller begrænses, indtil påbuddet er efterkommet.
Stk. 3.
Efter udløbet af tidsfristen, jf. stk. 1 og 2, kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade disse
foranstaltninger udføre for indehaverens regning.
§ 75.
Trafikstyrelsen kan, såfremt de sikkerhedsmæssige forhold for jernbanetrafikken eller for
vejtrafikken i niveauoverkørsler er klart uforsvarlige, straks nedlægge forbud mod drift på en
nærmere angivet strækning eller mod drift med nærmere angivne køretøjer.
Stk. 2.
Forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt eller skriftligt og har virkning fra modtagelsen.
Et mundtligt meddelt forbud gælder i 3 dage. Et skriftligt forbud gælder i 14 dage. Forbud kan
forlænges skriftligt.
Udveksling af oplysninger
§ 76.
Trafikstyrelsen kan udveksle oplysninger med tilsvarende udenlandske nationale
sikkerhedsmyndigheder, der er omfattet af EU-reglerne på jernbaneområdet, herunder oplysninger
om sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger og tilsyn hermed.
§ 77.
Trafikstyrelsen kan i kontrol- og tilsynsøjemed udveksle oplysninger om
lokomotivførerlicenser og -certifikater med tilsvarende udenlandske myndigheder, der er omfattet
af EU-reglerne på jernbaneområdet.
Indberetning og sikkerhedsrapporter
§ 78.
Virksomheder på jernbaneområdet skal give indberetning til Trafikstyrelsen til brug for
styrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde om ulykker, forløbere til ulykker samt
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på jernbaneområdet.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 2.
Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal give indberetning til den virksomhed,
som de er ansat i, om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder.
Stk. 3.
Ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, kan uanset stk. 2 give indberetning om
ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen.
Stk. 4.
Ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysninger,
som indberettes efter stk. 1-3, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om stk. 1-3, herunder i hvilke tilfælde der
skal gives indberetning, hvornår og i hvilken form indberetningen skal gives, og hvilke oplysninger
indberetningen skal indeholde.
§ 79.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal hvert år fremsende en
sikkerhedsrapport omhandlende det foregående kalenderår til Trafikstyrelsen.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen offentliggør hvert år en rapport om sin virksomhed på
jernbanesikkerhedsområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes rapporten til Det Europæiske
Jernbaneagentur.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes sikkerhedsrapporter, jf.
stk. 1.
Kapitel 12
Beredskab
§ 80.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal foretage nødvendig planlægning og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer
og andre ekstraordinære situationer. Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal indbyrdes
koordinere planlægning og udførelse af beredskabsopgaver, herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver og opgaver varetaget af virksomhedshjemmeværnet.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal endvidere foretage nødvendig
planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre passageres personlige sikkerhed i
beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Stk. 3.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere forpligtes til efter transportministerens
nærmere bestemmelse at stille transportkapacitet til disposition mod fuld erstatning i de situationer,
der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordination vedrørende beredskabsarbejdet og
fører tilsyn hermed.
Stk. 5.
Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152e
forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab
til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jf. dog stk. 6.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 6.
De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 5, kan videregives til udenlandske
myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale
forpligtelser.
Stk. 7.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvalteres beredskab, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 8.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af jernbanen og passagerers personlige
sikkerhed og varetagelse af beredskabsarbejdet, herunder om udstedelse af påbud og forbud til
infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder.
Kapitel 13
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Undersøgelse af jernbaneulykker
§ 81.
Havarikommissionen undersøger alvorlige ulykker på jernbaneområdet i Danmark.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan undersøge øvrige ulykker og hændelser på jernbaneområdet i
Danmark.
Stk. 3.
Havarikommission kan endvidere iværksætte undersøgelser i forbindelse med alvorlige
ulykker, ulykker og hændelser på jernbaneområdet i udlandet, såfremt den kompetente udenlandske
myndighed anmoder herom.
§ 82.
Når en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet er indtruffet i Danmark, skal
Havarikommissionen omgående underrettes herom af den pågældende jernbanevirksomhed og
infrastrukturforvalter.
Stk. 2.
En jernbanevirksomhed, der benytter dansk registreret køretøj, skal omgående underrette
Havarikommissionen herom, hvis ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet sker i udlandet.
Stk. 3.
Trafikstyrelsen skal omgående underrette Havarikommissionen om de ulykker og
hændelser på jernbaneområdet, som Trafikstyrelsen bliver bekendt med.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om underretningspligt og rapportering af
ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
§ 83.
Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der foretages
i anledning af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Transportministeren kan på ethvert tidspunkt pålægge Havarikommissionen at foretage
yderligere undersøgelser i en sag.
Stk. 3.
Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer
nyt og væsentligt materiale i sagen.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 84.
Ved Havarikommissionens undersøgelse af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet
skal undersøgelseslederen udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
§ 85.
Når en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet undersøges af Havarikommissionen, må
de køretøjer, der er indblandet i ulykken, og den berørte infrastruktur, dele eller indhold heraf eller
spor i øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet i forståelse med
Havarikommissionen giver tilladelse hertil.
Stk. 2.
Havarikommissionen har ret til at registrere bevismateriale og i forståelse med politiet at
foretage fjernelse af vragdele, infrastruktur, dele eller indhold heraf eller spor i øvrigt til
undersøgelser, målinger og kontrol.
§ 86.
Havarikommissionen kan fra alle relevante virksomheder og myndigheder forlange al
dokumentation, der er nødvendig for undersøgelsen fremlagt, herunder oplysninger i dødsattester
udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan endvidere foretage afhøringer af enhver person, som må
formodes at kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen.
§ 87.
Havarikommissionen kan forlange retligt forhør efter retsplejelovens § 1018.
§ 88.
Havarikommissionen har uden retskendelse adgang til at foretage undersøgelse af køretøjer
og infrastruktur, uanset om disse befinder sig på privat område.
§ 89.
Havarikommissionen kan for infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes regning
udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra
infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og medarbejdere samt kræve al
dokumentation udleveret i den forbindelse.
§ 90.
Havarikommissionen kan i det omfang, det skønnes fornødent kræve politiets og
Trafikstyrelsens bistand til undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
Stk. 2.
Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt foretage de
efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af
Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
§ 91.
I forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på jernbaneområdet kan
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Havarikommissionen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden,
anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til infrastrukturforvalterne og
jernbanevirksomhederne om udbedring af disse forhold.
§ 92.
Havarikommissionen skal løbende holde Trafikstyrelsen underrettet om fund og
omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden, og skal uden unødigt ophold gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine
vurderinger heraf.
§ 93.
Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Havarikommissionen en rapport om
undersøgelsens resultater med eventuelle anbefalinger. Rapporten sendes til transportministeren og
Trafikstyrelsen. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler herimod. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres.
Stk. 2.
Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan Havarikommissionen fravige stk.
1 og i stedet udarbejde en kortfattet redegørelse.
Stk. 3.
I tilfælde af yderligere undersøgelser efter § 83, stk. 2, eller genoptagelse af en
undersøgelse efter § 83, stk. 3, udarbejder Havarikommissionen en rapport eller redegørelse i
overensstemmelse med stk. 1 og 2.
Organisering
§ 94.
Havarikommissionen er uafhængig og er ikke undergivet instruktionsbeføjelser fra
transportministeren.
Stk. 2.
Transportministeren kan dog pålægge Havarikommissionen særlige opgaver, der har et
generelt jernbanesikkerhedsmæssigt formål.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte Havarikommissionens sammensætning.
§ 95.
Havarikommissionen skal beslutte, at repræsentanter for fremmede stater kan deltage i
Havarikommissionens arbejde i det omfang, at Danmark ved aftale har forpligtet sig hertil.
Stk. 2.
Havarikommissionen kan, hvor den finder det nødvendigt, beslutte, at sagkyndige kan
deltage i Havarikommissionens arbejde.
Årsberetning
§ 96.
Havarikommissionen offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed på
jernbaneområdet. Samtidig med offentliggørelsen sendes beretningen til Det Europæiske
Jernbaneagentur.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
§ 97.
Trafikstyrelsen giver mindst én gang om året tilbagemelding til Havarikommissionen om,
hvilke foranstaltninger der er gennemført eller planlagt som resultat af anbefalinger i
Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
Tavshedspligt
§ 98.
Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en
undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152
e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse
med undersøgelsen.
Kapitel 14
Kundgørelse og indberetninger
§ 99.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter og tekniske specifikationer fastsat
i medfør af §§ 29 og 56 ikke indføres i Lovtidende. Reglement for international jernbanetransport af
farligt gods (RID), og senere ændringer heraf indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvordan der kan opnås adgang til indholdet af de
forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1.
§ 100.
Transportministeren kan fastsætte regler om pligt for jernbanevirksomheder,
infrastrukturforvaltere og andre, som udfører opgaver på jernbaneområdet, til at indberette data,
herunder til planlægnings- og analyseopgaver, for at sikre overholdelsen af de krav, der følger af
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller krav, der følger af EU-retsakter.
Kapitel 15
EU-forhold og internationale forhold
§ 101.
Transportministeren kan indgå konventioner med andre lande om befordring af personer,
bagage og gods med jernbane. Bestemmelserne i sådanne konventioner gælder i Danmark efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå aftaler med andre lande om anerkendelse af godkendelser
på uddannelses- og helbredsområdet inden for jernbaneområdet samt om forvaltning af
godstogskorridorer.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af aftalerne i dansk ret efter
stk. 2.
§ 102.
Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af
retsakter fastsat af Den Europæiske Union om forhold på jernbaneområdet, herunder regler om
meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om en akkrediteringsordning for de organer,
institutioner eller andre, der i henhold til retsakter fastsat af Den Europæiske Union skal varetage
opgaver om forhold på jernbaneområdet.
Kapitel 16
Jernbanenævnet
§ 103.
Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Jernbanenævnet
kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage.
Stk. 2.
Jernbanenævnet er uafhængigt og er ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra
transportministeren. Jernbanenævnet skal i sin sammensætning, organisering og virke være
uafhængigt af enhver jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter og ansøger.
Stk. 3.
Jernbanenævnet fører tilsyn med konkurrencesituationen på markederne for
jernbanetransportydelser, med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder,
og er nationalt tilsynsorgan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et
fælles europæisk jernbaneområde samt regler til gennemførsel heraf, og Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning om et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret
jernbanegodstransport.
Stk. 4.
Derudover fører Jernbanenævnet tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
Stk. 5.
Jernbanenævnets medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren efter høring af
transportministeren.
Stk. 6.
Transportministeren fastsætter regler om Jernbanenævnet, herunder om udpegning af
medlemmer, udførelse af virksomhed, opgaver, sammensætning, sekretariatsbetjening og
uafhængighed.
§ 104.
Jernbanenævnet kan gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne revisioner hos
infrastrukturforvaltere, forvaltere af servicefaciliteter og jernbanevirksomheder, jf. dog stk. 2, for at
kontrollere om reglerne om adskillelse af regnskaber i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er overholdt.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 2.
Jernbanenævnet skal gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne revisioner, jf. stk. 1, i
forhold til jernbanevirksomheder med kontrakt om offentlig tjeneste, som ikke er tildelt efter udbud.
§ 105.
Jernbanenævnet kan påbyde jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre
virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som er nødvendige for Jernbanenævnets
virksomhed.
§ 106.
Jernbanenævnet udveksler oplysninger om dets arbejde, principper for beslutningstagning
og praksis med tilsvarende tilsynsorganer i lande, der er omfattet af EU-reglerne på
jernbaneområdet.
§ 107.
Jernbanenævnet kan pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at
1) udlevere oplysninger, jf. § 105, inden for den frist, Jernbanenævnet har givet, eller
2) efterkomme en afgørelse truffet af Jernbanenævnet.
§ 108.
Jernbanenævnet afgiver hvert år en beretning om dets virksomhed i det forgangne
kalenderår. Beretningen offentliggøres på Jernbanenævnets hjemmeside.
Kapitel 17
Afgifter og
gebyrer
§ 109.
For udførelse af tilsyn, herunder med sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser
mv., betaler jernbanevirksomheder, virksomheder der er certificerede efter § 11,
infrastrukturforvaltere, herunder forvaltere af bybaner, som er underlagt tilsyn efter § 70, en afgift
som fastsat i stk. 2-6.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder og virksomheder, der er certificerede efter § 11, betaler et årligt
grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat samt en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer.
Stk. 3.
Infrastrukturforvaltere betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse
samt en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer på den pågældendes infrastruktur.
Stk. 4.
Bybaner betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat og 50.900 kr. pr.
sikkerhedsgodkendelse samt en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer og 0,0445
kr. pr. kørt togkilometer på infrastruktur, som forvaltes af bybanen.
Stk. 5.
De beløb, der er anført i stk. 2-4, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transportministeren offentliggør
reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Stk. 6.
Grundbeløbet, jf. stk. 2-4, opkræves for
det pågældende år i januar måned. Aktivitetsafgiften opkræves ligeledes i januar måned med
regulering i september måned på grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Stk. 7.
En virksomhed, der er underlagt det tilsyn, der er nævnt i stk. 1, betaler grundbeløbet og
aktivitetsafgiften, jf. stk. 2-4, uanset om virksomheden ophører eller påbegynder i løbet af det
pågældende år.
Stk. 8.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning mv. af afgiften nævnt i
stk. 1-4, herunder regler om betaling for erindringsskrivelser.
§ 110.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens
omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør af EU-regler på jernbaneområdet, herunder regler om opkrævning, rentetilskrivning efter
renteloven, erindringsskrivelser mv.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens
omkostninger ved varetagelse af opgaver vedrørende byggesagsbehandling i henhold til anlægslove
på jernbaneområdet, herunder regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven,
erindringsskrivelser mv.
§ 111.
De udgifter, der er forbundet med Jernbanenævnets drift, betales af de
jernbanevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med efter denne lov eller efter regler
fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsyn, skal årligt betale 0,0886
kr. pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur, jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt
og A/S Øresund samt anden jernbaneinfrastruktur beliggende på den danske del af det
transeuropæiske transportnet, TEN-T-nettet.
Stk. 3.
Bybaner samt privatbaner, der ikke kører på jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske
transportnet(TEN-T-nettet), er ikke omfattet af stk. 2.
Stk. 4.
Det beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den sats for det
generelle løn- og prisindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transportministeren offentliggør
reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Stk. 5.
Det beløb, der er anført i stk. 2, opkræves for det pågældende år i januar måned med
regulering i september måned på grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for Jernbanenævnets tilsyn,
herunder om, at jernbanevirksomheder, der ikke i fuldt omfang er underlagt tilsynet, kan undtages
fra betalingsforpligtelsen.
Stk. 7.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning mv. af afgiften nævnt i
stk. 1-4, herunder regler om betaling for erindringsskrivelser.
Stk. 8.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af
klage for Jernbanenævnet.
Kapitel 18
Delegation og klageadgang
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Delegation
§ 112.
Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen, Banedanmark, Havarikommissionen
for Civil Luftfart og Jernbane eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens beføjelser i
denne lov.
Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser,
som Trafikstyrelsen, Banedanmark eller Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane er
tillagt efter denne lov.
Stk. 3.
Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige
institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at foretage typegodkendelser,
prøvninger og eftersyn af emballage til farligt gods.
Stk. 4.
Transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige
institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at udstede helbredsgodkendelser,
jf. § 68.
Klageadgang
§ 113.
Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser og
beslutninger, der træffes i henhold til denne lov, herunder om klagefrister, eller om at afgørelserne
ikke kan påklages til transportministeren.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende, hvor transportministeren har bemyndiget andre statslige
myndigheder til at udøve Trafikstyrelsens, Banedanmarks eller Havarikommissionen for Civil
Luftfart og Jernbanes beføjelser efter loven, jf. § 112, stk. 2.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder tilsvarende i de tilfælde, hvor transportministeren har bemyndiget
sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner til at udøve ministerens beføjelser
efter loven, jf. § 112, stk. 3 og 4.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og beslutninger kan påklages til
Jernbanenævnet, herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbanenævnet, ikke først kan
påklages til anden administrativ myndighed, og at Jernbanenævnets afgørelser ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed.
§ 114.
Transportministeren kan fastsætte regler om passagerers klageadgang efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
§ 115.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser og beslutninger om forhold omfattet af denne lov,
herunder Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes senest 8 uger efter, at afgørelsen eller
beslutningen er kommet frem til klageren. Finder indbringelse for domstolene ikke sted inden for
fristen, er den pågældende afgørelse eller beslutning endelig.
Stk. 2.
Søgsmål i henhold til § 37, stk. 4 skal dog være anlagt inden seks måneder efter, at
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren.
Stk. 3.
En afgørelse eller beslutning som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene,
før den administrative klageadgang er udnyttet.
Kapitel 19
Straffebestemmelser
§ 116.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der
1) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne certifikater, jf. § 58, godkendelser, jf. §§ 59,
60 og 68, eller tilladelser jf. § 9,
2) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse efter stk. 1, nr. 1,
3) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn efter §§ 70-71, eller Havarikommissionen i at
foretage undersøgelse efter § 81,
4) overtræder §§ 24, 26, § 42, stk. 1, §§ 43, 44, 45, 46, § 48, stk. 1-2, § 80, stk. 1 og 2, eller § 85
eller
5) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser.
Stk. 2.
Den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven
eller de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller forbud i henhold til §§ 73-75, kan dog stige til fængsel
indtil 2 år.
Stk. 3.
Den, der afgiver urigtige oplysninger til administrative myndigheder straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4.
Straf efter stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen
er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
§ 117.
For overtrædelser af forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
For overtrædelse af bestemmelser i forordninger fastsat af Den Europæiske Union om
forhold, som er omfattet af denne lov, kan der i forskrifter, fastsat i medfør af loven ligeledes
fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år.
§ 118.
Med fængsel indtil 2 år straffes den, der
1) overtræder § 69, stk. 1-2, eller
2) udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en jernbanevirksomhed eller
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
infrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er midlertidigt inddraget eller frakendt efter §
123.
Stk. 2.
Under særligt formildende omstændigheder kan straffen for overtrædelse efter stk. 1
udgøre bøde.
§ 119.
Der kan pålægges juridiske personer, herunder selskaber, strafansvar efter straffelovens 5.
kapitel.
§ 120.
Med bøde straffes den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring med ugyldig
billet eller ugyldigt kort.
§ 121.
Den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter opstillede sneskærme eller lignende
sneværn, jf. § 32, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.
§ 122.
Den, der i overensstemmelse med § 78, stk. 1-3, eller regler fastsat i medfør af § 78, stk. 4,
har foretaget indberetning om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke har medført en
hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, kan ikke for det pågældende forhold straffes for
overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat herom i medfør af § 56 eller § 102, stk. 1.
§ 123.
Ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner skal frakendes, når
1) der ved tjenestens udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til jernbanesikkerheden eller
færdselssikkerheden, eller
2) den pågældende har udført eller forsøgt at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner efter at
have indtaget spiritus eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. § 69, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.
Stk. 2.
Frakendelsen efter stk. 1, nr. 2, sker ubetinget. Frakendelsen efter stk. 1, nr. 1, sker
betinget, medmindre den pågældende
1) forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare
herfor eller i øvrigt har udøvet tjenesten på særlig hensynsløs måde,
2) ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver for sig er omfattet af stk.
1,nr. 1,
3) tidligere er frakendt ret til at udføre sikkerhedsklassificeret funktion betinget, og det nye
forhold er begået i prøvetiden, eller
4) tidligere er frakendt ret til at udføre sikkerhedsklassificeret funktion ubetinget, og det nye forhold
er begået inden 5 år fra udløbet af frakendelsestiden.
Stk. 3.
Under særlig formildende
omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1, nr. 2 ellers
skulle ske ubetinget.
Stk. 4.
Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke under 6 måneder eller for
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på indtil 3 år fra
endelig dom ikke udfører sikkerhedsklassificerede funktioner under sådanne omstændigheder, at
retten dertil skal frakendes.
Stk. 5.
Trafikstyrelsen kan midlertidigt inddrage retten til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig tilsidesættelse af gældende
regler og krav. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om
prøvelsesadgangen, jf. stk. 6.
Stk. 6.
Den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er midlertidigt inddraget, kan
forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved kendelse afgørelse om
inddragelsen.
Stk. 7.
Det tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 8.
Er en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, og som har dansk
indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk jernbanevirksomhed eller hos en
dansk infrastrukturforvalter, straffet i udlandet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have
medført frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, kan sådan frakendelse
ske efter offentlig påtale i Danmark.
Stk. 9.
Er en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, i medfør af
færdselsloven frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan Trafikstyrelsen, for det
tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en
nærliggende fare for misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Den
pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen skal i forbindelse
med fratagelsen vejlede den pågældende herom.
Kapitel 20
Lovens ikrafttræden, ophævelse og ændring af andre love
§ 124.
Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 16, stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, ophæves.
Stk. 4.
Bekendtgørelser, regulativer mv., der er udstedt i medfør af de love, der er angivet i stk. 3
og 4, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 5.
Aftaler indgået i henhold til de love, der er angivet i stk. 3 og 4, og som er gældende på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt, videreføres med deres indhold, indtil aftalen udløber eller ændres.
§ 125.
I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 12. oktober 2010, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1402 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 2 indsættes:
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Ӥ 2 a.
DSB stiller efter transportministerens beslutning køretøjer til rådighed for trafik udført
som offentlig tjeneste, der bringes i udbud. Køretøjerne stilles til rådighed på lejevilkår og for en
periode op til kontraktens længde.
Stk. 2.
Transportministeren fastlægger nærmere vilkår for DSB’s forpligtelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Transportministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som offentlig tjeneste mod
betaling.”
§ 126.
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 1
ophæves.
Stk. 2-6 bliver til stk. 1-5.
2.
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver til stk. 1, 2. pkt., affattes således:
”Transportministeren fastsætter regler om hel eller delvis overdragelse af ansvaret for
vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen) til A/S Øresundsforbindelsen,
herunder at selskabet afholder udgifterne hertil.”
3.
I
§ 4, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår ”og 2”
§ 127.
I lov om ekspropriationer under Trafikministeriet, jf. lov nr. 96 af 31. marts1965, som
seneste er ændret ved lov nr. 155 af 12. marts 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1, litra a, §§ 2 og 3
ophæves.
§ 128.
I Lovforslag nr. L 53 om Forslag til Lov om Odense Letbane Fremsat den 5. november
2014 af transportministeren (Magnus Heunicke) foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5
slettes Ӥ 21 e i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse med projektering af
Odense Letbane, jf. § 2, således at Odense Letbane P/S får de samme beføjelser som en
infrastrukturforvalter” slettes og i stedet indsættes”§ 38 i lov om jernbane finder anvendelse i
forbindelse med projektering af Odense Letbane, jf. § 2, således at transportministeren delegerer sin
beføjelse efter § 38 til Odense Letbane P/S.”.
2.
§ 6, stk. 3
ophæves.
Stk. 3-6 bliver til stk. 2-5.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
3.
I
§ 14, stk. 2
slettes ”Transportministeren kan bemyndige Odense Letbane P/S til at udøve
ministerens beføjelser efter kapitel 2 a i lov om jernbane” og i stedet indsættes ”Transportministeren
kan bemyndige Odense Letbane P/S til at udøve ministerens beføjelser som anlægsmyndighed efter
§§ 33-37 i lov om jernbane.”.
§ 129.
I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, som ændret ved § 1 i lov nr. 526 af 27. maj
2013 og § 1 i lov nr. 748 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12 a
affattes således:
”§ 38 i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse med projektering af Cityringen, jf. § 2,
således at transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 til Metroselskabet I/S.”.
§ 130.
I lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12
slettesӤ 21 e i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse med projektering af
letbanen på Ring 3, jf. § 2, således at Ring 3 Letbane I/S får de samme beføjelser som en
infrastrukturforvalter.” og i stedet indsættes ”§ 38 i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse
med projektering af letbanen på Ring 3, jf. § 2, således at transportministeren delegerer sin beføjelse
efter § 38 til Ring 3 Letbane I/S.”.
§ 131.
I lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en
række jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
slettes Ӥ 21 e i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse med projekteringen af de
anlægsprojekter, der er nævnt i § 1, nr. 1 og 2, således at Vejdirektoratet får de samme beføjelser
som en infrastrukturforvalter” og i stedet indsættes ” § 38 i lov om jernbane finder anvendelse i
forbindelse med projektering af de anlægsprojekter, der er nævnt i § 1, nr. 1 og 2, således at
transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 til Vejdirektoratet.”.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bybaner (metro, letbaner og S-baner)
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
2.2. Gennemførelse af nye EU-regler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
2.3. Ekspropriation herunder til klimatilpasningsformål
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Ekspropriation
2.3.1.2. Ekspropriation til klimarelaterede afværgeforanstaltninger
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
2.3.2.1. Ekspropriation og forholdet til grundlovens § 73
2.3.2.2. Ekspropriation i forbindelse med klimatilpasning
2.4. Sikkerhedsmyndigheden og dens opgaver
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslagets indhold
2.5. Sikkerhedsmyndighedens uafhængighed
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslagets indhold
2.6. Udvidelse af tilsynsbestemmelser og påbud i forbindelse med overtrædelse af
vilkår
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Tilsyn
2.6.1.2. Påbud i forbindelse med overtrædelse af vilkår
2.6.2. Lovforslagets indhold
2.6.2.1. Tilsyn
2.6.2.2. Påbud i forbindelse med overtrædelse af vilkår
2.7. Helbredsgodkendelse og udpegning af læger og psykologer
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Lovforslagets indhold
2.8. Banedanmark og infrastrukturforvaltning generelt
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Lovforslagets indhold
2.9. Havarikommissionen
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Lovforslagets indhold
2.10. Ordensbestemmelser
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Lovforslagets indhold
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
2.11. Niveauoverkørsler
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Lovforslagets indhold
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. De administrative konsekvenser for borgere
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er et led i moderniseringen af lovgivningen inden for jernbaneområdet.
Hovedformålet med loven er at skabe en klar, enkel og operationel jernbanelov, som etablerer
lovgivningsmæssige rammebetingelser, der kan understøtte at få flere passagerer og mere gods på
skinnebåren trafik, herunder at sikre at jernbanetransport tilrettelægges og gennemføres under
hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og samfundsøkonomi. Det er endvidere en målsætning at
gøre loven nemmere at forstå for borgerne.
I lyset af ovenstående foreslås, at der foretages en revision af gældende lov om jernbane
(lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010). Jernbaneloven er oprindeligt fra 1998 og er
siden blevet ændret mere end 10 gange. Størstedelen af indholdet af lovforslaget er derfor en
videreførelse af gældende ret. Strukturen i forslaget er dog ændret i forhold til den gældende lov, og
forældede bestemmelser er moderniseret eller helt udgået.
Lovforslaget indeholder dog enkelte nye elementer, for eksempel tilføjelse om ekspropriation til
klimarelaterede afværgeforanstaltninger, udvidelse af Trafikstyrelsens tilsyn, påbud ved
overtrædelse af vilkår og ikke mindst gennemførelse af EU-regler herunder markedsadgang og
forhold vedrørende tilsynsorganet, i Danmark Jernbanenævnet.
Med lovforslaget samles reglerne om ekspropriation i jernbaneloven. I dag findes generelle regler
om ekspropriation vedrørende bl.a. jernbane- og letbaneanlæg i lov nr. 96 af 31. marts 1965 om
ekspropriationer under Trafikministeriet (i det følgende benævnt ekspropriationsloven).
Lovforslaget tilpasser og justerer endvidere gældende regler for metro, letbaner og S-baner, og der
introduceres et samlebegreb for disse baner, »bybaner«. Med vedtagelse af lovgivning om
etablering af letbaner i København og Aarhus er det fundet nødvendigt at skabe rammerne for en
klarere regulering af området.
Der bliver i disse år investeret massivt i jernbaneinfrastrukturen. Regeringen planlægger en
timemodel mellem de store byer og elektrificering af alle hovedstrækninger i Danmark, der skal
binde Danmark bedre sammen. Der er endvidere igangsat en fuldstændig opgradering med
signalsystemet (ERTMS) på det nationale jernbanenet, og en række jernbanestrækninger er allerede
vedtaget elektrificeret. Samtidig vil den nye jernbane mellem København og Ringsted over Køge og
den faste forbindelse over Femern Bælt styrke jernbanen. Dette gælder ikke mindst for den
miljøvenlige transport af gods på jernbanen men også en markant forbedring af forholdene for
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
godstransporten mellem Skandinavien og resten af Europa.
Der er brug for en moderne jernbanelovgivning, der understøtter disse initiativer og investeringer.
Lovforslaget skal også ses i dette lys. Herudover er det hensigten at skabe klare rammer for
jernbanens forskellige aktører, for anlæg og fornyelse af jernbaner, for virksomheders
markedsadgang og for passagerernes færden på jernbaneområdet. Det er samtidig afgørende, at
rammebetingelserne er klare og operationelle, så de medvirker til, at samfundet får mest muligt ud
af de offentlige investeringer, der foretages i sektoren.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bybaner (metro, letbaner og S-bane)
2.1.1. Gældende ret
Den gældende jernbanelov gælder for S-baner og med visse undtagelser herunder reglerne om
adgang til infrastrukturen og betaling herfor, regnskabsreglement, veteranbanedrift og uddannelse af
jernbaneteknisk personale for letbaner og metro. I jernbaneloven er forholdene omkring den
københavnske metro reguleret i anvendelsesområdet, og der er udstedt en bekendtgørelse om den
københavnske metro i henhold til § 2, stk. 2, bekendtgørelse nr. 73 af den 2. februar 2009 om
jernbanevirksomhed på letbaner (den københavnske metro). Herudover er der indsat en generel
hjemmel til at fastsætte regler om letbaner; en hjemmel der dog ikke er yderligere udmøntet.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
Med lovforslaget foreslås som noget nyt begrebet bybane indført, som omfatter metro, letbaner og
S-baner. Dette skyldes, at der findes en række fællestræk for disse baner, f.eks. at de er undtaget fra
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i
jernbanesystemet i Fællesskabet (i det følgende kaldt interoperabilitetsdirektivet),
anvendelsesområde og dermed de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI´erne) og kører i
deres eget system eller er funktionsmæssigt adskilt fra resten af jernbanenettet. Det foreslås derfor
at samle disse tre typer baner under et samlet begreb.
Begrebet bybane relaterer sig til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (i det følgende benævnt
omarbejdningen af 1. jernbanepakke), hvor begrebet »transport i byer og forstæder« er defineret.
Ved transport i byer og forstæder forstås transportydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af
behovene i et bycentrum eller byområde, herunder et grænseoverskridende byområde, samt
transportbehovene mellem et sådant bycentrum eller byområde og de omkringliggende områder. Da
dele af omarbejdningen af 1. jernbanepakke gennemføres ved lovforslaget, er det fundet
hensigtsmæssigt at bruge et begreb, der relaterer sig til omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Begrebet skal forstås bredt og omfatter metro, S-baner og letbaner.
På denne baggrund bliver metro en selvstændig definition under bybaner, og ikke en underkategori
under letbaner. På tilsvarende vis nævnes metro selvstændigt og ikke som en underkategori i
bestemmelserne om anvendelsesområde i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/49/EF af 29. april 2004 (i det følgende benævnt jernbanesikkerhedsdirektivet) og
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
interoperabilitetsdirektivet.
Fælles for bybanesystemerne er, at de er omfattet af hovedparten af lovens bestemmelser med
undtagelse af § 17 om tildeling af infrastrukturkapacitet og § 18 om netredegørelse, samt § 53, stk.
3, om erstatningsansvar for gods. Udover de angivne bestemmelser er metro og letbaner heller ikke
omfattet af §§ 20-22 om kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt
betaling for adgang til infrastrukturen og kørestrøm og §§ 66-68 om helbreds- og uddannelseskrav.
Dog er der mulighed for at fastsætte særlige regler om de forhold, der kun gør sig gældende for
bybaner.
Der foreslås som noget nyt indført definition på letbaner med henblik på at foretage en afgrænsning
af letbanen i forhold til anden skinnebåren trafik på jernbaner. Dette da letbaner udmærker sig ved
at være skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé, jf.
den foreslåede § 39 og specielle bemærkninger hertil.
2.2. Gennemførelse af nye EU-regler
2.2.1. Gældende ret
Den gældende jernbanelov indeholder blandt andet gennemførelse af EU-regler om EU’s 1.
jernbanepakke fra februar 2001. Jernbanepakken består af tre direktiver:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af
Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/13/EF af 26. februar 2001 om ændring af
Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur
samt sikkerhedscertificering.
De tre direktiver indeholder en række bestemmelser, der fastsætter rammebetingelserne for
adgangen til markedet på jernbaneområdet. Bestemmelserne vedrører bl.a.
jernbaneinfrastrukturforvalternes organisatoriske uafhængighed af jernbanevirksomheder, udvidelse
af kravene om EU-licenser til jernbanevirksomheder, fælles principper for fastsættelse af afgifter
for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen og tildeling af infrastrukturkapacitet.
Jernbaneloven indeholder ligeledes gennemførelse af EU-regler fastsat i 2. jernbanepakke. I 2006
gennemførtes dele af 2. jernbanepakke i jernbaneloven gennem forskellige regler fra Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om
ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt
sikkerhedscertificering.
Som led i implementeringen af EU’s 3. jernbanepakke blev der i 2009 gennemført bestemmelser,
der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr.1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (i det følgende benævnt
passagerrettighedsforordningen). Yderligere dele af 3. jernbanepakke, direktiv 2007/58/EF af 23.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
oktober 2007 om ændring af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner
og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for
brug af jernbaneinfrastruktur (i det følgende benævnt markedsadgangsdirektivet) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af
lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (i det følgende
benævnt lokomotivførerdirektivet), er gennemført ved bekendtgørelser.
Europa Kommissionens har i 2013 fremlagt en 4. jernbanepakke, som er under forhandling.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
Med forslaget gennemføres dele af Omarbejdningen af 1. jernbanepakke, hvor ovennævnte
direktiver fra 1. jernbanepakke, jf. pkt. 2.2.1., omarbejdes og sammenskrives i en enkelt retsakt.
Omarbejdningen af 1. jernbanepakke trådte i kraft d. 15. december 2012. Omarbejdningen af 1.
jernbanepakke afløser dermed de tre direktiver i pakken fra februar 2001. Omarbejdningen af 1.
jernbanepakke indeholder ligeledes nye elementer herunder udvidede beføjelser og øgede krav til
uafhængigheden for tilsynsorganet (regulatory body i Danmark Jernbanenævnet), en udvidet kreds
af ansøgere af kapacitet (kanaler) og forhold om jernbanerelaterede tjenesteydelser
(markedsadgang).
Det foreslås derfor, at bestemmelserne om Jernbanenævnets markedsovervågning og tilsyn tilpasses
for at tage højde for de ændringer, der følger af omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Det drejer sig
bl.a. om hjemler til at fastsætte regler om uafhængighed, herunder om udpegning af medlemmer, at
iværksætte revision, herunder ekstern revision for at kontrollere regnskabsmæssig adskillelse samt
at opkræve tvangsbøder i forbindelse med undladelse af at indgive oplysninger eller efterkomme en
afgørelse truffet af Jernbanenævnet, jf. lovforslagets kapitel 16.
Som nævnt udvider omarbejdningen af 1. jernbanepakke ansøgerkredsen til infrastrukturkapacitet.
Det er fremover et EU-krav, at andre end jernbanevirksomheder skal kunne ansøge
infrastrukturforvalteren om tildeling af infrastrukturkapacitet, f.eks. speditører og operatører inden
for kombineret transport. Det er dog et krav, at disse ansøgere har en almennyttig eller
forretningsmæssig interesse i at købe infrastrukturkapacitet. For at sikre dette foreslås det, at man
har en godkendelse fra infrastrukturforvalteren på den pågældende infrastruktur. Kravene foreslås
fastsat af infrastrukturforvalteren i netredegørelsen, der er en samlet beskrivelse af karakteren af den
infrastruktur, som infrastrukturforvalter stiller til rådighed for jernbanevirksomheder mv.
Med omarbejdningen af 1. jernbanepakke åbnes yderligere for markedet i den forstand, at der
fremover skal gives lige adgang til jernbanerelaterede serviceydelser. Jernbanerelaterede
serviceydelser omfatter f.eks. vedligeholdelsesfaciliteter, klargøringscentre mv., men ikke
vedligeholdelsesfaciliteter beregnet for specifikke materieltyper. Der skal for servicefaciliteter
udarbejdes særskilte regnskaber, og de skal administreres som selvstændige enheder, når disse ejes
eller forvaltes af jernbanevirksomheder.
2.3. Ekspropriation herunder til klimatilpasningsformål
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Ekspropriation
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
I dag findes den generelle ekspropriationshjemmel i lov nr. 96 af 31. marts 1965 om
ekspropriationer under Trafikministeriet (i det følgende benævnt 1965-loven om ekspropriation).
1965-loven om ekspropriation indeholder regler om, at trafikministeren (i dag transportministeren),
når almenvellet kræver det, kan iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at
der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov nr. 1161 af 20. november 2008 om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (i det følgende benævnt
ekspropriationsprocesloven). Ekspropriation kan blandt andet ske til jernbaneanlæg, herunder anlæg
til sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner. I 2003 blev 1965-
loven om ekspropriation udvidet til også at omfatte letbaner. Herudover indeholder loven regler om
nedlæggelse af overkørsler og midlertidige sneskærme. Loven indeholder endvidere regler om
ekspropriation af bl.a. diger og havneanlæg.
Herudover indeholder de forskellige anlægslove på baneområdet hjemmel til, at transportministeren
kan foretage de ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de respektive anlæg, som
eksempel kan nævnes § 4 i lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning
København-Ringsted over Køge.
2.3.1.2. Ekspropriation til klimarelaterede afværgeforanstaltninger
Der findes ikke regler om ekspropriation på baggrund af klimatilpasninger ved klimarelaterede
afværgeforanstaltninger i gældende jernbanelov.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og forslag
2.3.2.1. Ekspropriation og forholdet til grundlovens § 73
I dag har der udviklet sig en praksis for at indføre ekspropriationshjemler i de enkelte anlægslove
sideløbende med hjemlerne, der findes i 1965-loven om ekspropriation. Transportministeriet har i
forbindelse med lovrevisionen overvejet, om det ville give et bedre overblik over ekspropriation på
jernbaneområdet, hvis alle ekspropriationsbestemmelser blev samlet i en lov. Med lovforslaget
gøres derfor op med ovenstående praksis, idet den generelle ekspropriationshjemmel sættes ind i lov
om jernbane. Denne generelle hjemmel vil fremover skulle anvendes ved alle former for anlæg af
jernbaner, herunder letbaner. Dette skal tillige ses i lyset af, at man allerede har samlet de
forskellige tiltag i forbindelse med anlæg af baner, herunder byggelinjer og fremrykket
ekspropriation i seneste ændring af jernbaneloven i lov nr. 747 af 25. juni 2014.
De bestemmelser i 1965-loven om ekspropriation, der foreslås overført til jernbaneloven, vil også
fremover kunne bruges til udbygning og vedligehold af jernbane- og bybaneanlæg. Den praksis, der
har været hidtil med ekspropriation til mindre justeringer, udvidelser eller mindre ændringer af
eksisterende anlæg, direkte med hjemmel i 1965-loven om ekspropriation uden en særlig anlægslov,
vil således kunne fortsætte med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i § 30 i jernbaneloven. Med
lovforslaget ophæves § 1, stk. 1, litra a, §§ 2 og 3 i 1965-loven om ekspropriation. Det fremgår af
grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
medmindre almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med de forslåede bestemmelser skabes i overensstemmelse med grundlovens § 73 en lovhjemmel
til tvangsmæssigt at erhverve de fornødne arealer til etablering af jernbaneanlæg og letbaneanlæg
samt til ændringer i disse anlæg. I de konkrete anlægslove vil der i bemærkningerne blive henvist
til, at ekspropriation sker efter jernbaneloven.
Som nævnt i afsnit 2.3.1. har der hidtil også været hjemmel til ekspropriation i forbindelse med
anlæg eller ændring af anlæg af jernbaner eller letbaner i henholdsvis de konkrete anlægslove samt i
1965-loven om ekspropriation. Det er således ikke hensigten at ophæve ekspropriationshjemler i de
gældende anlægslove. Ekspropriation kan kun ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de
pågældende arealer enten midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre jernbaneanlægget
og bybaneanlægget. I den forbindelse kan der blive tale om, som en del af en ekspropriation til et
jernbane- eller bybaneanlæg, at ekspropriere arealer midlertidigt eller permanent til broer, vejanlæg,
adgangsveje, materieldepoter, arbejdsarealer, erstatningsbiotoper, erstatning for fredskov,
regnvandsbassiner og lignende.
Ekspropriationerne i henhold til lovforslaget sker efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.
Ekspropriationskompetencen er i loven henlagt til særlige uafhængige
ekspropriationskommissioner, som både forestår prøvelsen af det foreliggende projekt og træffer
den endelige afgørelse om ekspropriation.
Ekspropriationskommissionerne foretager en tilbundsgående prøvelse af, om den enkelte
ekspropriation er nødvendig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig, er udtryk for at
det almindelige proportionalitetsprincip skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan
således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for
grundejeren mindre indgribende måde.
Ekspropriationskommissioner fastsætter ligeledes erstatning i forbindelse med ekspropriationen.
Erstatningen skal være fuldstændig, det vil sige, at der skal betales en erstatning, der økonomisk
stiller ejeren, som denne ville være stillet, hvis ekspropriationen, ikke var sket.
Det vil først og fremmest være tab som følge af arealafståelse og servitutpålæg, som vil kunne
erstattes, men også ulemper som følge af ekspropriationen, herunder både midlertidige, varige og
naboretlige ulemper. Det er ikke alene ejeren af den ejendom, der skal eksproprieres, der kan have
krav på erstatning, men f.eks. også naboer.
2.3.2.2. Ekspropriation i forbindelse med klimatilpasning
Der har de senere år været en række større regnskyl, der har forårsaget oversvømmelser af
baneanlæg og dæmningsskred med store problemer for trafikken til følge. På den baggrund forudses
det, at klimatilpasninger og foranstaltninger til afhjælpning af usædvanlige vejrforhold vil være
nødvendige tiltag på længere sigt. På baggrund heraf er det fundet nødvendigt at kunne etablere nye
eller udvide eksisterende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, arealer til kontrollerede oversvømmelser,
dræn og afvandingsanlæg mv. Da tilpasninger af denne art vil kunne kræve, at der skal erhverves
yderligere arealer, foreslås det, at transportministeren ved ekspropriation kan erhverve arealer til
disse formål.
Det fremgår af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
erstatning. Der indføres dermed med reglerne i § 30, stk. 2 om klimarelaterede
afværgeforanstaltninger ekspropriationshjemmel i overensstemmelse med grundlovens § 73.
Det foreslås, at ekspropriationen sker i henhold til ekspropriationsprocesloven.
Det foreslås i forbindelse med indførelse af reglerne om klimatilpasning at udvide den gældende
jernbanelovs § 21 e om forundersøgelser til også at omfatte klimarelaterede
afværgeforanstaltninger. Den gældende § 21 e giver infrastrukturforvalteren, Metroselskabet I/S og
Trafikstyrelsen mulighed for, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til at foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og
andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på at foretage undersøgelser og projektering,
af nye baneanlæg eller ændringer af eksisterende baneanlæg, samt under samme betingelser at få
foretaget arkæologiske forundersøgelser. Fremover vil denne adgang tilkommetransportministeren,
der derefter kan delegere beføjelsen ved særkilt lov herom, jf. lovforslagets § 38.
2.4. Sikkerhedsmyndigheden og dens opgaver
2.4.1. Gældende ret
Det følger af jernbaneloven, at transportministeren kan fastsætte regler om sikkerhed og
interoperabilitet på jernbaneområdet. Trafikstyrelsen udfører efter loven disse opgaver, og fungerer
dermed som sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet i Danmark.
Sikkerhedsmyndighedens rolle og opgaver samt krav til uafhængighed er angivet i
jernbanesikkerhedsdirektivets art.16. Det er sikkerhedsmyndigheden, der udsteder
sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til
infrastrukturforvaltere, jf. § 3. Dertil udsteder Trafikstyrelsen tilladelse til at forvalte
jernbaneinfrastruktur, jf. § 3, stk. 3.
Udover udstedelse fornyer, ajourfører og tilbagekalder Trafikstyrelsen relevante dele af
sikkerhedscertifikater, der udstedes til jernbanevirksomheder, og sikkerhedsgodkendelser, der
udstedes til infrastrukturforvaltere.
Sikkerhedsmyndigheden kontrollerer ligeledes, at betingelserne og kravene i sikkerhedscertifikatet
og sikkerhedsgodkendelsen overholdes, og at infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og
andre indehavere af sikkerhedscertifikater eller -godkendelser, opererer i overensstemmelse med de
krav, der er fastsat i EU-forskrifter eller national lovgivning. Sikkerhedsmyndigheden skal
overvåge, styrke og om nødvendigt udvikle de overordnede sikkerhedsforskrifter, herunder
systemet med nationale sikkerhedsforskrifter.
Trafikstyrelsen godkender ligeledes infrastruktur og køretøjer ved udstedelse af
ibrugtagningstilladelser i henhold til interoperabilitetsdirektivet, jf. § 21 k.
Trafikstyrelsen fører dertil tilsyn med virksomhederne på jernbaneområdet § 21 i og kan i den
forbindelse udstede påbud og forbud, jf. pkt. 2.6.
2.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, der eksplicit fastslår, at Trafikstyrelsen er
sikkerhedsmyndighed i Danmark. Bestemmelsen er ny, men viderefører hensigten i den gældende
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
lov.
Lovforslaget viderefører stort set gældende ret vedrørende Trafikstyrelsens opgavevaretagelse,
herunder vedrørende udstedelse af sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, jf.
lovforslagets §§ 58-59. Dog henvises der til pkt. 2.6. vedrørende bestemmelserne om påbud, hvor
der sker en præcisering. Dertil fjernes kravet om, at infrastrukturforvaltere skal have en tilladelse
udstedt af Trafikstyrelsen til at forvalte infrastruktur, idet der er tale om et nationalt krav. Der er
ikke fundet behov for at videreføre dette krav, idet det er fundet tilstrækkeligt, at
infrastrukturforvaltere lever op til de krav, der stilles for at opnå den sikkerhedsgodkendelse, som
de allerede i dag skal have i henhold til jernbanesikkerhedsdirektivet.
Lovforslaget tager udgangspunkt i det sikkerhedsniveau, der er gældende i dag. Det er fundet
hensigtsmæssigt fortsat at give transportministeren en generel bemyndigelse til at fastsætte regler
om sikkerhed på jernbaneområdet, jf. § 56. Bemyndigelsen er i dag og skal forsat være delegeret til
Trafikstyrelsen.
2.5. Sikkerhedsmyndighedens uafhængighed
2.5.1. Gældende ret
Trafikstyrelsen er i sin rolle som sikkerhedsmyndighed. Ifølge jernbanesikkerhedsdirektivet skal
sikkerhedsmyndigheden under hensyn til organisering, retlig struktur og beslutningstagning være
uafhængig af alle jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ansøgere om sikkerhedscertifikater
og ordregivere.
2.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indsætte en bestemmelse, der eksplicit fastslår, at Trafikstyrelsen er
sikkerhedsmyndighed og uafhængig. Bestemmelsen er ny, men viderefører hensigten i den
gældende lovs § 21 h, stk. 1, 2. pkt., der er at implementere regler om en sikkerhedsmyndighed, jf.
jernbanesikkerhedsdirektivet.
I forhold vedrørende jernbanesikkerhed er Trafikstyrelsen uafhængig og ikke undergivet
transportministerens instruktionsbeføjelse. Trafikstyrelsen er i sin organisering, retlig struktur og
beslutningstagning uafhængig af jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere (i Danmark
Banedanmark, som er en statsvirksomhed under Transportministeriet), ansøgere om
sikkerhedscertifikater (det er jernbanevirksomhederne, der ansøger) samt ordregivere (enhed, der
foretager udbud på jernbaneområdet).
2.6. Udvidelse af tilsynsbestemmelser og påbud i forbindelse med overtrædelse af vilkår
2.6.1 Gældende ret
2.6.1.1. Tilsyn
Trafikstyrelsen er tilsynsmyndighed på jernbaneområdet og fører tilsyn med hjemmel i
jernbanelovens § 21 i.
Trafikstyrelsen har grundlæggende to forskellige tilsynsopgaver: 1) som certificerende organ for
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer, og 2) som »klassisk« tilsynsmyndighed med
beføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for jernbanens sikkerhed.
Som certificerende myndighed udsteder Trafikstyrelsen sikkerhedscertifikater til
jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere.
Som tilsynsmyndighed fører Trafikstyrelsen tilsyn (audits) med udgangspunkt i virksomhedernes
sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse. Tilsyn benyttes ved udstedelse, fornyelse,
opfølgning og ændring af sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser. En række
bekendtgørelser stiller krav til virksomhederne inden for jernbanesikkerhed, herunder bl.a. områder
som beredskab, helbred, uddannelse og ibrugtagningstilladelser. Trafikstyrelsen fører kontrol med
virksomhedernes opfyldelse af disse krav gennem tilsyn med virksomhederne. Bekendtgørelserne
omfatter bl.a. bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til
jernbanevirksomheder, bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af
jernbaneinfrastrukturforvaltere, bekendtgørelse nr. 1312 af 16. december 2008 om
jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde, bekendtgørelse nr.
986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på jernbaneområdet, bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober
2011 om certificering af lokomotivførere, bekendtgørelse nr. 1187 af 12. december 2012 om
ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen, bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar
2013 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014
om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel mv.
2.6.1.2. Påbud i forbindelse med overtrædelse af vilkår
For infrastruktur og køretøjer kan Trafikstyrelsen udstede godkendelser, hvortil der fastsættes
særlige vilkår. Hvis vilkårene for godkendelsen ikke opfyldes, har Trafikstyrelsen mulighed for at
politianmelde virksomheden for at tilsidesætte vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller
godkendelse, jf. gældende jernbanelov § 22, stk. 1, nr. 3. Vilkåret vil typisk vedrøre indsendelse af
dokumentation. Der er i dag ikke mulighed for at give et påbud, når virksomhederne overtræder et
vilkår om indsendelse af dokumentation.
2.6.2. Lovforslagets indhold
2.6.2.1. Tilsyn
Gennem de senere år er der kommet nye aktører på jernbaneområdet, herunder entreprenører og
DSB vedligehold. Nogle af disse aktører kan opnå en sikkerhedscertificering, men det er ikke et
krav. Det kan forventes, at der vil være flere aktører på jernbanen, som ikke nødvendigvis har en
sikkerhedscertificering, og der har hidtil været en tendens til, at sikkerhedsmæssige ydelser i
stigende omfang lægges ud til disse. Trafikstyrelsen har i den forbindelse behov for at kunne føre
tilsyn med de sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af andre virksomheder for indehavere af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.
I dag udføres dette tilsyn via de kontrakter, som jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne
indgår om køb af sikkerhedsmæssige ydelser. Med det foreslåede udvidede tilsyn kan
Trafikstyrelsen i forbindelse med tilsyn med jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
fremover kræve dokumentation direkte fra de virksomheder, der udfører sikkerhedsmæssige ydelser
for disse i stedet for, at jernbanevirksomhederne/infrastrukturforvalterne først skal indhente
dokumentationen fra den pågældende aktør. Dette skal sikre en mere smidig og effektiv procedure.
Der henvises til bestemmelsen i § 70 og 71, stk. 3 samt specielle bemærkninger hertil.
2.6.2.2. Påbud ved overtrædelse af vilkår
Det foreslås, at Trafikstyrelsen skal have mulighed for at udstede et påbud, såfremt vilkår eller
betingelser i en godkendelse ikke efterleves, jf. lovforslagets §§ 72-74. Når fristen for opfyldelse af
vilkåret er udløbet, vil Trafikstyrelsen fremover foretage en revurdering af vilkåret og kan herefter
udstede påbud. Såfremt påbuddet ikke opfyldes, er der mulighed for at politianmelde efter reglerne
om overtrædelse af påbud. Det forventes, at dette ekstra administrative skridt vil få en præventiv
effekt og medvirke til, at den sikkerhedscertificerede eller sikkerhedsgodkendte virksomhed
opfylder de pågældende vilkår og betingelser i en godkendelse.
2.7. Helbredsgodkendelse og udpegning af læger og psykologer
2.7.1. Gældende ret
De personer, der udfører en sikkerhedsklassificeret funktion, skal have en helbredsgodkendelse
udstedt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på
jernbaneområdet. Forud for denne udstedelse skal den enkelte person gå til en praktiserende læge
eller speciallæge for at få foretaget en undersøgelse og udfylde en blanket, som herefter sendes til
Trafikstyrelsens læge. Trafikstyrelsens læge foretager en lægefaglig vurdering og indstiller herefter
til styrelsen, hvorvidt der skal udstedes en helbredsgodkendelse til den pågældende person.
2.7.2. Lovforslagets indhold
Ifølge lokomotivførerdirektivet skal personer, som er indehavere af en lokomotivførerlicens,
helbredsundersøges med bestemte intervaller for at opretholde licensen. Den kompetente
myndighed skal som sikkerhedsmyndighed, og den myndighed, der udsteder
lokomotivførerlicenser, enten godkende eller anerkende disse læger, jf. art. 11, stk. 2. Den
kompetente myndighed kan endvidere godkende eller anerkende psykologer, der anvendes af
personer, som ansøger om en lokomotivførerlicens og som skal have godtgjort deres
erhvervsmæssige psykiske egnethed, jf. art. 11, stk. 3. I Danmark er den kompetente myndighed
Trafikstyrelsen.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at transportministeren kan fastsætte regler om udpegning
af læger og psykologer. Det er meningen, at Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed og den
myndighed, der udsteder lokomotivførerlicenser, skal føre tilsyn med de aftaler, som indgås med
læger og psykologer på området overholdes, jf. lovforslagets § 68.
Transportministeren vil i den forbindelse kunne bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller
offentlige institutioner til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at udstede
helbredsgodkendelser, jf. lovforslagets § 112, stk. 4. Hermed skabes der mulighed for at fastsætte
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
en ordning, som vil komme til at omfatte helbredsgodkendelse af alle personer, som udfører en
sikkerhedsklassificeret funktion på jernbaneområdet, og ikke kun lokomotivførere. Denne
ensartethed antages at være en fordel for berørte enkeltpersoner og disses arbejdsgivere. Ordningen
vil hermed komme til at ligne andre landes ordninger, herunder Sveriges.
2.8. Banedanmark og infrastrukturforvaltning generelt
2.8.1. Gældende ret
Infrastrukturforvaltning følger af gældende jernbanelovs kapitel 4 a. Kapitlet omhandler blandt
andet, at infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker trafikstyring, og at
infrastrukturforvalterens krav til færdsel på de enkelte baneafsnit skal offentliggøres.
Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter er ikke videre defineret i gældende jernbanelov.
Banedanmark nævnes i henhold til adgang til infrastrukturen og betaling herfor i kapitel 5. Heraf
fremgår det eksempelvis af § 9, stk. 6, at Banedanmark fastsætter regler om karakteren af den
jernbaneinfrastruktur, der er til rådighed for jernbanevirksomheder, og vilkårene for
jernbanevirksomhedernes adgang til jernbaneinfrastrukturen, herunder om baneafgifter og
jernbanevirksomhedernes betaling for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen.
Dertil følger det af gældende jernbanelov, at retten til at forvalte jernbaneinfrastruktur kræver
tilladelse og sikkerhedsgodkendelse udstedt af Trafikstyrelsen, jf. § 3, stk. 3
2.8.2. Lovforslagets indhold
I lovforslaget foreslås det at lave et samlet kapitel om infrastruktur og infrastrukturforvaltning.
Kapitlet omfatter blandt andet bestemmelser om kapacitetstildeling, oplysninger om infrastrukturen
og adgang hertil, hvad f.eks. omfatter krav til netredegørelsen, samt et afsnit om sikring af
baneafsnit og drift på sporerne, der omhandler bestemmelser om beskæring af træer på, over og ved
banearealer.
Dertil er det fundet hensigtsmæssigt at indføre en særlig bestemmelse om Banedanmark, idet
Banedanmark er statens infrastrukturforvalter og i den egenskab har særlige opgaver, jf.
lovforslagets § 16. Bestemmelsen fastslår, at Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur
og varetager kapacitetstildeling i form af kanaler og trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S
Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg samt kapacitetstildeling på Femern A/S, jf.
foreslåede § 16. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at Banedanmark kan forvalte anden
jernbaneinfrastruktur i henhold til aftale med infrastrukturejer.
2.9. Havarikommissionen
2.9.1. Gældende ret
Den fælles Havarikommission for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen) blev etableret
med en lovændring i 2004 i henholdsvis lov om luftfart og lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1171 af 2. december 2004. Jernbanetilsynets hidtidige undersøgelsesopgaver vedrørende
jernbaneulykker og -hændelser blev således lagt sammen med Havarikommissionen for Civil
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Luftfart, hvorved der blev etableret en fælles havarikommission, jf. gældende jernbanelovs § 21 n.
Formålet med reglerne om undersøgelse af jernbaneulykker er at sætte rammerne for undersøgelse
af sådanne med henblik på at forebygge ulykker og afdække mulighederne for at forbedre
jernbanesikkerheden. Reglerne om undersøgelse af jernbaneulykker mv. er i dag beskrevet i § 21 n
og §§ 21 p-21 t.
I dag undersøger Havarikommissionen ulykker i henhold til gældende EU-regler i
sikkerhedsdirektivet og rekommandationer og anbefalinger fra FNs International Civil Aviation
Organisation(ICAO). Endvidere undersøger Havarikommissionen en række ulykker og hændelser,
der ligger ud over Havarikommissionens EU-retlige forpligtelser og alene følger af jernbaneloven.
2.9.2. Lovforslagets indhold
Det følger af art. 19, stk. 1 og 2 i jernbanesikkerhedsdirektivet, at det alene er alvorlige ulykker, der
skal undersøges af undersøgelsesorganet (i Danmark Havarikommissionen). Havarikommissionens
forpligtelse i jernbaneloven præciseres i lovforslaget i overensstemmelse hermed.
En alvorlig ulykke defineres som alle togsammenstød eller -afsporinger, som resulterer i mindst én
dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne eller omfattende skade på rullende materiel,
infrastruktur eller miljø, og enhver anden lignende ulykke med indlysende konsekvenser for
reguleringen af jernbanesikkerheden eller sikkerhedsledelsen.
Ved »omfattende skade« forstås en skade, der af undersøgelsesorganet umiddelbart kan vurderes til
mindst 2 mio. EUR i alt.
Det foreslås, at Havarikommissionen fremover skal være forpligtet til at undersøge alvorlige
ulykker som foreskrevet i Jernbanesikkerhedsdirektivets art. 19, stk. 1, hvorfor det som hovedregel
kun er alvorlige ulykker, der fremover vil blive undersøgt af Havarikommissionen.
Undersøgelser, der ligger udover det som følger af jernbanesikkerhedsdirektivets art. 19, stk. 1, kan
iværksættes, hvis Havarikommissionen på baggrund af en vurdering herunder i forhold til risiko
beslutter dette, jf. lovforslagets § 81, stk. 2.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne vil som led i deres sikkerhedsledelsessystem
fortsat selv skulle undersøge ulykker og hændelser, som de er involverede i. Trafikstyrelsen skal
desuden modtage indberetninger fra de implicerede virksomheder vedrørende alle ulykker og
hændelser. Dette omfatter også de ulykker og hændelser, som Havarikommissionen er underrettet
om eller undersøger. Trafikstyrelsen driver og vedligeholder en database vedrørende alle ulykker og
hændelser på jernbaneområdet og analyserer dataene som led i dens funktion som
sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet.
2.10. Ordensbestemmelser
2.10.1. Gældende ret
Gældende rets kapitel 8 omhandler færdsel og ophold på jernbaneområde, hvor det blandet andet
fremgår, hvad der er et jernbaneområde og hvilken adfærd, der ønskes udvist af de, der befinder sig
på disse områder. En af de essentielle regler foreskriver, at enhver, der søger adgang til eller
opholder sig på en jernbanevirksomheds eller infrastrukturforvalters område, skal rette sig efter de
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
forskrifter til opretholdelse af orden og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller
som af virksomheden er bekendtgjort ved opslag på virksomhedens område eller på anden
hensigtsmæssig måde, jf. § 21, stk. 1.
Formålet er at beskrive, at den enkeltes færdsel og ophold skal sikre både opretholdelse af sikkerhed
og orden.
2.10.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelser om færdsel og ophold på jernbaneområde fastholdes. Bestemmelserne
er dermed hovedsagligt kun blevet ændret rent sprogligt. Dog er gældende lovs § 20, der fastsætter
regler om adfærd i forbindelse med benyttelse af tog, blevet yderligere moderniseret. Denne
ændring skyldes, at det på grund af nye togtyper og teknik ikke vurderes nødvendigt at videreføre
reglerne om, at man ikke må stige på et tog i bevægelse, samt reglerne om ind- og udstigning på
bestemte sider af toget mv. Det er dertil fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at også nødbremser på
perron er omfattet af forbuddet i lovforslagets § 45, stk. 3, da metro har sådanne nødbremser.
2.11. Niveauoverkørsler
2.11.1. Gældende ret
Med vedtagelsen af lov nr. 613 af 18. juni 2012 om ændring af lov om jernbane og lov om
offentlige veje (Godkendelse af uddannelsessteder m.v.) samledes reglerne om jernbaneoverkørsler
(niveauoverkørsler) i gældende jernbanelov. Før dette tidspunkt fandtes reglerne om vejvendte
sikkerhedsforanstaltninger, der er åbne for almindelig færdsel, i bekendtgørelse af lov om offentlige
veje lov nr. 1048 af 03. november 2011 (i det følgende benævnt vejloven), mens reglerne om
jernbaneoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel, fandtes i lov om jernbane (private
overkørsler). Det var ikke hensigten at ændre grundlæggende på den gældende retstilstand, men det
var dog nødvendigt at justere og opdatere reglerne.
Sammenskrivningen af reglerne i jernbaneloven medførte, at også vejvendte
sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, blev omfattet
af jernbanelovens regler for jernbaneinfrastruktur, herunder reglerne om tilsyn. Dette betød, at
Trafikstyrelsen blev eneste myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med
jernbaneoverkørsler. Samtidig blev Trafikstyrelsen myndighed for samtlige jernbaneoverkørsler.
Myndighedsopgaverne består i regeludstedelse, udstedelse af ibrugtagningstilladelser og
godkendelser samt tilsyn. Vejbestyrelsen og vejmyndigheden har ansvaret for vejsikkerheden op til
jernbaneoverkørslen.
Ved sammenskrivningen videreførte man begreberne fra vejloven i jernbaneloven, hvilket medførte,
at der nu anvendes to forskellige begreber i lov om jernbane. Begrebet »jernbaneoverkørsel«
anvendes for alle krydsninger i niveau mellem jernbane og veje, der er åbne for almindelig færdsel.
Dette begreb omfatter også krydsninger, der ikke er åbne for motorkøretøjer (overgange). Begrebet
»private overkørsler og overgange« anvendes for alle krydsninger i niveau mellem jernbaner og
veje, der ikke er åbne for almindelig færdsel.
Regler om vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
færdsel, findes i jernbanelovens § 8 a, stk. 1-3, § 21 i, stk. 1, nr. 3, § 21 k, stk. 4, § 21 l, stk. 4, §§ 21
x-21 z.
I jernbanelovens § 21 a og § 21 b findes regler for de såkaldte private overkørsler og overgange.
Det er jernbaneoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel. Det vil typisk være
markoverkørsler, hvor det alene er den landmand, der ejer markerne på begge sider af banen, som
har adgang til overkørslen. Reglerne indeholder krav til brugeren af overkørslen, krav til
infrastrukturforvalteren på det pågældende baneafsnit, forbud mod uvedkommende færdsel og krav
til sikkerhedsforanstaltningerne.
2.11.2 Transportministeriets overvejelser og forslag
Under revisionen af den gældende jernbanelov er det fundet uhensigtsmæssigt, at der anvendes
forskellige begreber for jernbaneoverkørsler alt efter, om de er åbne for almindelig færdsel eller ej.
Hertil kommer, at der i den gældende lov i flere sammenhænge eksplicit er nævnt vejvendte
sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at loven også tager højde for
vejsikkerheden i overkørslen.
Det er således fundet nødvendigt at ensrette begrebet, så der ikke opstår tvivl om, hvad begrebet
omfatter. Det foreslås derfor at anvende begrebet fra omarbejdningen af 1. jernbanepakke. I
omarbejdningen af 1. jernbanepakke defineres »jernbaneinfrastruktur« blandt andet som
niveauoverkørsler med de til sikring af vejtrafikken nødvendige anlæg. Ved at overføre denne
definition til jernbaneloven sikres det, at jernbaneinfrastruktur i loven altid omfatter
niveauoverkørsler med de til sikring af vejtrafikken nødvendige anlæg. Dette betyder, at loven også
omfatter hensyn til vejsikkerheden. Begrebet »sikkerhedsforanstaltninger« anvendes fortsat i
samme betydning som anlæg, der skal sikre vejtrafikken, idet det findes hensigtsmæssigt at
videreføre et begreb, der er så indarbejdet i gældende ret. Sikkerhedsforanstaltninger omfatter
blandt andet krydsmærker, advarselssignalanlæg og bomanlæg. Begrebet »niveauoverkørsler«
omfatter alle niveaukrydsninger mellem vej og bane. Det vil sige, at begrebet også omfatter
krydsninger, der ikke er åbne for motorkøretøjer.
Det er fundet hensigtsmæssigt at opdatere reglerne for de niveauoverkørsler, der ikke er åbne for
almindelig færdsel. Disse regler, som er meget detaljerede, fremgår direkte af gældende
jernbanelov. Det vurderes hensigtsmæssigt, at disse regler overføres til administrative forskrifter på
lige fod med reglerne for niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel. Det foreslås derfor,
at transportministeren gives hjemmel til at fastsætte regler for niveauoverkørsler, der ikke er åbne
for almindelig færdsel. Det er ikke umiddelbart hensigten at ændre på de krav, der i dag fremgår
direkte af loven, men der vil i forbindelse med udmøntningen af reglerne blive lavet en gennemgang
af, om reglerne er tidssvarende, ligesom bemyndigelsen på længere sigt vil kunne anvendes til at
fastsætte regler, der afspejler ændrede sikkerhedsbehov.
Der er ikke fundet anledning til at videreføre den gældende § 8 a, stk. 3, og § 21 z om
transportministerens mulighed for at pålægge jernbaneinfrastrukturforvalteren eller vejbestyrelsen
at anlægge eller udbygge viadukter, og om at udgifter til dette afholdes af staten. Bestemmelserne
vurderes at være forældede, idet bestemmelserne ikke har været anvendt i en længere årrække.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I forbindelse med gennemførelsen af omarbejdningen af 1. jernbanepakke kan der være mindre
administrative konsekvenser for staten herunder i forbindelse med øgede opgaver for tilsynsorganet
(i Danmark Jernbanenævnet). Det præcise omfang af disse konsekvenser er ikke endeligt afklaret,
men det er Transportministeriets vurdering, at der vil være tale om mindre administrative
konsekvenser. Det følger af lovforslagets § 104, stk. 2, at tilsynet med adskillelse af regnskabet
efter regnskabsreglementet for DSB foreslås overflyttet fra Transportministeriet til Jernbanenævnet.
Jernbanenævnet vil blive kompenseret for tilsynsopgaven med udgangspunkt i de ressourcer,
Transportministeriets bruger på opgaven rundet op til 0,5 årsværk. Kompensationen optages på
tillægsbevillingerne til finansloven for 2015 ved overførsel fra § 28.11.01. Departementet til §
28.51.06. Jernbanenævnet. Bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget fra 2016 og frem
optages på finansloven for 2016.
Med øget liberalisering på jernbaneområdet, herunder flere aktører, kan lovforslaget endvidere
medføre en mindre administrativ konsekvens for sikkerhedsmyndigheden (Trafikstyrelsen) ved øget
tilsyn og opfølgning. Det præcise omfang af disse konsekvenser er endnu ikke afklaret. Det er dog
forventet, at der vil blive tale om mindre konsekvenser, hvorfor lovforslaget vil blive finansieret
inden for Transportministeriets eksisterende økonomiske ramme.
På den baggrund er det transportministeriets samlede vurdering, at lovforslaget ikke vil medføre
økonomiske og administrative konsekvenser for staten.
Transportministeriet vurderer, at lovforslaget hverken har økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne. Danske Regioner bemærker, at der som udgangspunkt ikke forventes
nogen konsekvenser for Danske Regioner, men at lovens udmøntning og administrative praksis
heraf evt. kan medføre merudgifter for regionerne. Derfor vil Danske Regioner gerne forbeholde sig
ret til på et senere tidspunkt at rejse krav om kompensation for merudgifter, såfremt loven på disse
punkter mod forventning bliver tolket/håndhævet, så dette bliver aktuelt. Disse punkter omfatter, at
Danske Regioner tolker forslagets § 29 om infrastrukturens ensartethed, som at det ikke
indebærer nogen ændringer i forhold til den nuværende lovgivning.
Danske Regioner forudsætter, at reglerne om niveauoverkørsler, der ikke er åbne for
almindelig færdsel, ikke ændres i forhold til gældende ret såvel som, at Danske Regioner
med lovforslagets § 62 om niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel samt
bemærkningerne hertil, forudsætter at ansvaret for overkørsler svarer til nuværende praksis
og, at privatbaner ikke påføres ansvar og udgifter ud over det nuværende niveau.
Transportministeriet kan bekræfte, at det ikke påtænkes at ændre i gældende ret i forhold til Danske
Regioners forbehold, hvorfor lovforslaget ikke får økonomiske konsekvenser for regionerne.
Transportministeriet vurderer at lovforslaget hverken har økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser af betydning og har ikke i øvrigt
erhvervsadministrative konsekvenser. Det forventes, at lovforslaget ved sin regelforenkling og
større brugervenlighed vil lette administration for erhvervslivet herunder ved, at bestemmelserne
om ekspropriation mv. bliver samlet i jernbaneloven. Dertil bliver reglerne om kombiterminaler
som følge af lovforslaget forenklet ved, at Trafikstyrelsen ikke længere skal godkende disse,
hvorfor Jernbanenævnet kan træffe afgørelser med direkte virkninger over for forvaltere af
kombiterminaler, jf. bemærkningerne til § 103 om Jernbanenævnet. Dette forventes, at ville lette
sagsbehandlingen på området.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget får ikke administrative konsekvenser for borgerne. Idet lovforslaget i sin struktur
tilsigtes at blive lettere forståelig, og at lovforslaget har et borgerrettet kapitel om
ordensbestemmelser, forventes lovforslaget at gøre det lettere for borgerne at forstå og indrette sig
på lovgivningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder mulighed for at lave klimatilpasningstiltag, klimarelaterede
foranstaltninger, i forbindelse med tilførsel af vand på jernbaner, men det forventes ikke, at det vil
medføre miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Som en del af lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde som
allerede nævnt under punkt 2.2.2.
De bemyndigelser, der gennemføres ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, vil senere blive ændret eller
udmøntet ved administrative forskrifter.
Dertil præciserer lovforslaget Havarikommissionens undersøgelsesforpligtelse og adgangsforhold i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004
(jernbanesikkerhedsdirektivet), som nævnt under punkt 2.1.2. Jernbanesikkerhedsdirektivet
foreskriver blandt andet, at det alene er alvorlige ulykker, der skal undersøges af
undersøgelsesorganet, i Danmark Havarikommissionen.
Trafikstyrelsen udsteder helbredsgodkendelser til personer, som udfører sikkerhedsklassificerede
funktioner. Regler for helbred findes bl.a. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af
23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på
jernbanenettet i Fællesskabet (lokomotivførerdirektivet) samt i den tekniske specifikation for
interoperabilitet vedrørende drift og trafikstyring (TSI OPE).
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Dertil tilpasses lovforslaget reglerne i lokomotivførerdirektivet for så vidt angår godkendelse af
læger og psykologer.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter, men foretager en tilpasning af
jernbanelovens bestemmelser på baggrund af direktiver, der allerede er gennemført i dansk ret.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2014 til den 26. august 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Kommune, Advokatsamfundet, Alstom, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arriva
Skandinavien A/S, Arriva Tog A/S, Atkins Danmark A/S, Balfour Beatty Rail Danmark A/S,
Banedanmark Direktionen, Bombardier Transportation, Brancheforeningen Danske Advokater,
Bravida Danmark A/S, CFL cargo Danmark ApS, CONPAO Consulting, Contec Rail ApS, COWI,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk byggeri, Dansk Cyklist
Forbund, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv, Høringssager, Dansk Erhvervsfremme,
Dansk Handicap forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund,
Dansk Kollektiv Trafik (DKT), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik – DTL,
Danske Havne, Danske Regioner, Danske Speditører, DB Schenker Rail Scandinavia A/S, DB
Schenker Rail Scandinavia A/S (Sikkerhed), Det Centrale Handicapråd, DI Transport, DSB,
Energinet.dk, Frie Jernbaneingenører ApS, Fagligt Fælles Forbund, Friluftsrådet, Forbrugerrådet,
Havarikommissionen, Hector Rail AB, HK Trafik & Jernbane, Hove Rail Consult, Hovedstadens
Lokalbaner A/S, Håndværksrådet, Interfleet Technology ApS, Jernbanenævnet, KL, Kommissarius
ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne,
Kystdirektoratet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Leonhard Weiss
Danmark A/S, Lloyds, Lokalbanen A/S, Malus ApS, Metro Selskabet, Midtjyske Jernbaner A/S,
Midttrafik, Movia, NEG Niebüll GmbH, NIRAS, NOAH-Trafik, NOB, Nordjyskejernbaner A/S,
Odense Kommune, OEM Consult, Per Aarsleff A/S, Post Danmark A/S, PP Consult, Railcare
Danmark, Railcare Sverige, Railpartner, Rambøll, Regionstog A/S, Rigsrevisionen, Ring 3 Letbane
I/S, Rådet for Bæredygtig Trafik, Samferdselsdepartementet, NO, Scanscreen, Siemens A/S, SJ AB,
Spitzke Scandinavia A/S, Strukton Rail Danmark, Sund & Bælt, Sund & Bælt Holding A/S,
Sydtrafik, Teknologisk Institut, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Trafikstyrelsen,
Transport & Service Handel (DI)
Transportstyrelsen, SE, TX Logistik AG, TÜV Rheinland Intertraffic, DK, TÜV SÜD, Denmark,
Vejdirektoratet, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, Øresundsbro Konsortiet, Århus Letbane I/S,
Blovstrød Banen, Dansk Jernbaneklub, Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation,
Djursland for fuld Damp, DSB Museumstog, Haderslev-Vojens banen, Hedelands Veteranbane,
Hjerl Hedes Frilandsmuseum, Limfjordsbanen.dk, Mariager-Handest Veteranjernbane,
Museumsbanen Maribo-Bandholm, MY Veterantog, Nordisk Jernbaneklub, Nordsjællands
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Veterantog, Omstigningsklubben, Projekt Lille Vildmose banen, Projekt Mønsted Kalkgruber,
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Struer Jernbane Klub, Syd Fyenske Veteranjernbane,
Vestsjællands Veterantog, Veteranbaneforeningen Amts banen på Als E- kleinbahn, Veteranbanen
Bryrup - Vrads VBV, Veterantog Vest, Østsjællandske Jernbaneklub.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439888_0055.png
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Der kan være mindre
administrative konsekvenser
for staten, herunder i
forbindelse med øgede opgaver
for tilsynsorganet,
Jernbanenævnet. Det foreslås,
at tilsynet med adskillelse af
regnskabet efter
regnskabsreglementet for DSB
foreslås overflyttet fra
Transportministeriet til
Jernbanenævnet.
Jernbanenævnet vil blive
kompenseret for
tilsynsopgaven med
udgangspunkt i de ressourcer,
Transportministeriets bruger på
opgaven rundet op til 0,5
årsværk.
Der er ingen konsekvenser for
kommuner og regioner.
Ingen
Der forventes mindre
erhvervsadministrativ lettelse
som følge af, at reglerne bliver
mere tilgængelige, herunder
bliver reglerne om
kombiterminaler som følge af
lovforslaget forenklet ved, at
Trafikstyrelsen ikke længere
skal godkende disse. Dette
Ingen
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439888_0056.png
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
forventes, at ville lette
sagsbehandlingen på området.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Lovforslaget indeholder
mulighed for at lave
klimatilpasningstiltag,
klimarelaterede
foranstaltninger, i forbindelse
med tilførsel af vand på
jernbaner, men det forventes
ikke, at det vil medføre
miljømæssige konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen af betydning.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april
2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets
direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug
af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering
(jernbanesikkerhedsdirektivet), EF-Tidende 2004, nr. L 164, side
44, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU
af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles
sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af
omkostningerne ved ulykker, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse
af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-tidende 2012, nr. L
343, side 32 (omarbejdningen af 1. jernbanepakke).
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er ny og angiver, hvilke formål det særligt er hensigten at tilgodese
med loven. Bestemmelsen indebærer ikke, at der ikke ved administration af loven kan tages hensyn
til andre formål. Bestemmelsen opregner alene lovens hovedformål.
Formålsbestemmelsen fastsætter, at lovens formål er at fastlægge rammerne for skinnebåren trafik
under hensyn til sikkerhed, fremkommelighed og samfundsøkonomi. Disse er transportpolitiske
mål, som regeringen har fundet vigtige at udarbejde lovgivning om og opstille rammer for. Der er i
den forbindelse særligt lagt vægt på hensynet til sikkerhed, fremkommelighed og
samfundsøkonomi. Der er anvendt begrebet skinnebåren trafik for at afgrænse lovens formål i
forhold til andre former for trafik f.eks. busser. Lovens rammer supplerer og udmønter de
fælleseuropæiske fastsatte regler, således at den danske jernbane sikres optimale vilkår for fortsat
udvikling samt vækst for gods- og passagertransport. Dertil skal loven i overensstemmelse med de i
stk. 1 nævnte formål særligt skabe klare rammer for jernbanens forskellige aktører, for
passagerernes adgang, fremme anlæg og fornyelse af jernbaner samt sikre en effektiv anvendelse af
økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markedet.
I formålsbestemmelsen indgår således hovedemnerne i den nye struktur for jernbaneloven.
I den gældende lovs formålsbestemmelse findes udover formål endvidere definitioner. Der foreslås i
dette forslag en særskilt bestemmelse, jf. § 3, der indeholder definitioner.
Kapitel 2
Til § 2
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at loven som udgangspunkt gælder for jernbaner herunder bybaner.
Loven gælder for jernbane, det vil sige al skinnebåren trafik i modsætning til den, der kører på
gummihjul. Med loven indføres et nyt begreb »bybane«, der defineres i den foreslåede § 3.
Begrebet er indeholdt i omarbejdning af 1. jernbanepakke, hvor begrebet »transport i byer og
forstæder« er defineret. Ved transport i byer og forstæder forstås transportydelser, hvis hovedformål
er opfyldelse af behovene i et bycentrum eller byområde, herunder et grænseoverskridende
byområde, samt transportbehovene mellem et sådant bycentrum eller byområde og de
omkringliggende områder.
Det er fundet hensigtsmæssigt at skrive eksplicit, at bybaner er en underkategori under jernbaner, da
der er tale om et nyt begreb. Dertil fastslås det, at selvom der er visse særlige forhold, der gør sig
gældende for bybaner, f.eks. kører letbaner ligeledes i vej, så betragtes bybaner som værende
jernbaner. Hvor jernbaner bliver nævnt i lovforslaget, er bybaner naturligt omfattet, dog med
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
undtagelse af de specielle undtagelser nævnt i stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 2
angiver, at veteranbaner kun er omfattet af lovens kapitel 8.
Veteranbaner er i forslagets § 3 defineret som jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset
personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og som ikke
primært tilsigter at dække et trafikalt behov. Veteranbaner er alene omfattet at dele af
jernbaneloven, da veteranbaner adskiller sig fra den erhvervsmæssig jernbanedrift ved at være
hobbypræget virksomhed. Som følge heraf stilles der ikke samme krav til veteranbanerne som for
den erhvervsmæssige jernbanedrift. Regler for veteranbaner er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1354
af 2. december 2010 om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbanebekendtgørelsen). I
veteranbanebekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at ret til kørsel med veterantogskøretøjer og
drift af veteranbaner kræver en tilladelse fra Trafikstyrelsen.
Bestemmelsen i
stk. 3
beskriver anvendelsesområdet for bybaner ved at undtage bybaner for
specifikke bestemmelser. Bybaner er ikke omfattet af kapitel 3 om markedsadgang, § 10 om
ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, §§ 17-18 om tildeling af infrastrukturkapacitet og om
netredegørelse samt § 53, stk. 3, om erstatningsansvar for gods.
Efter omarbejdningen af 1. jernbanepakke kan bybaner undtages fra ovennævnte bestemmelser om
markedsadgang og ansøgere. Denne mulighed er benyttet i lovforslaget, da der som hovedregel
alene vil være en virksomhed, der driver jernbanedrift på hver enkelt bybane, og denne virksomhed
vil tilbyde passagertransport. Af selvsamme grund er reglerne om tildeling af infrastrukturkapacitet
og om netredegørelse samt om erstatningsansvar for gods ikke relevant for bybaner.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at udover de i stk. 3 angivne bestemmelser er metro og letbaner ikke
omfattet af §§ 20-22 om kontrakter mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden samt
betaling for adgang til infrastrukturen og kørestrøm og §§ 66-68 om helbreds- og uddannelseskrav.
Da letbanen og metro er lukkede systemer med kun én operatør, er ovennævnte bestemmelser ikke
relevante for disse transportformer. Ydermere gælder der ikke de samme EU-regler for letbaner og
metroer, som der gør for resten af den skinnebårne trafik. Letbanerne og metroer udgør et lukket
særligt banesystem uden sporforbindelse til anden jernbaneinfrastruktur og uden mulighed for
benyttelse af andet end banernes eget særligt indrettede materiel.
Dertil adskiller letbaner sig væsentligt fra resten af den skinnebårne trafik ved, at der bl.a. også
køres på sigt (i modsætning til at køre efter jernbanesignaler) og i gaderum og vej og ikke i kun eget
tracé og på signaler, hvorfor det er nødvendigt med særlige regler om kompetence og helbred for
føreren af letbanekøretøjer, mens metro opererer uden fører. Endvidere er infrastrukturforvalter og
operatør på letbaner og metro oftest samme virksomhed, hvorfor det ikke er nødvendigt, at der
indgår kontrakt mellem jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at lovens kapitel 3 om markedsadgang og § 17 om tildeling af
infrastrukturkapacitet ikke gælder for privatbanerne. Transportministeren kan dog bestemme, at
kapitel 3 og § 17 tillige helt eller delvist skal gælde for privatbanerne.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at privatbanerne i den første lovgivning fra 1998 ikke havde
adgang til statens jernbanenet, bortset fra de dele af nettet hvor privatbanerne kører ind og ud fra en
station mv. Med den nuværende lovgivning om privatbanerne er der mulighed for, at privatbanerne
kan få lov til at befærde statens net under forudsætning af, at de opgiver deres eneret, således at
andre kan befærde privatbanernes jernbaneinfrastruktur. Med bestemmelsens andet led, er der tale
om derogation, hvor transportministeren trods jernbanelovens ordlyd, dog kan bestemme, at kapitel
3 og § 17 tillige helt eller delvist skal gælde for privatbanerne. Lovforslaget viderefører derved
gældende ret, hvor transportministeren kan bestemme, i hvilket omfang lovforslagets kapitel om
markedsadgang og reglerne om kapacitetstildeling skal gælde for privatbanerne.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med lov nr. 412 af 11. april 2010 om trafikselskaber (i
det følgende kaldt lov om trafikselskaber), hvor transportministeren kan tillade, at privatbanerne
kan udføre trafik på strækninger uden for deres koncessionerede strækninger. Dette forudsætter dog,
at privatbanerne opgiver deres eneret på egne strækninger, således at andre jernbanevirksomheder
kan køre på privatbanernes net.
Lov om trafikselskaber indeholder dertil regler om trafikselskabernes kompetencer i henhold til
privatbanerne. Lov om trafikselskaber skal således ses i sammenhæng med jernbaneloven.
Bestemmelsen i
stk. 6
fastslår, at loven ikke gælder for privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer,
der udelukkende bruges på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport.
For at et spor kan betragtes som privatejet jernbaneinfrastruktur, skal sporet ejes og anvendes af
samme virksomhed, der ikke er en jernbanevirksomhed, og anvendelsen må alene omfatte interne
godstransporter samt transporter til og fra det offentlige jernbanenet. Det betyder, at
jernbaneinfrastrukturen ikke må stilles til fri rådighed for andre jernbanevirksomheder, og at brugen
alene kan ske efter aftale med ejeren af infrastrukturen.
Herudover skal adgangen til sporet samt det tilhørende sporareal være et klart afgrænset privat
område, der er lukket af for uvedkommende. Adgangen til den privatejede jernbaneinfrastruktur
betragtes som aflukket, hvis der f.eks. er bom over sporet, skiltet eller opsat hegn. Afgørende for
om et område ses som aflukket er, at det er klart, hvornår man bevæger sig ind på og ud fra
privatejet jernbaneinfrastruktur.
For så vidt angår aktiviteter på den privatejede jernbaneinfrastruktur i form af ændringer og
tilpasninger i sporene, er disse ikke omfattet af lov om jernbane. Den enkelte virksomhed har
derved selv ansvaret for jernbanesikkerheden på området, herunder sporets tilstand mv. og
fastsætter selv egne sikkerhedsregler og retningslinjer, der skal finde anvendelse på det aflukkede
private areal.
Alternativt kan den enkelte virksomhed indgå en aftale med en infrastrukturforvalter om forvaltning
af det enkelte spor.
Til § 3
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Som noget nyt foreslås en bestemmelse, der definerer begreber på jernbaneområdet. Forslaget
indeholder syvdefinitioner. De fire af dem er en gennemførelse af definitioner i omarbejdningen af
1. jernbanepakke: Det er definitioner af ansøgere, infrastrukturforvaltere, jernbaneinfrastruktur og
jernbanevirksomheder. Herudover defineres anlægsmyndigheder, bybaner og veteranbaner.
Anlægsmyndigheder defineres i nr. 1 som bygherrer på et jernbaneanlægsprojekt.
Det ligges til grund, at der kan både være tale om projekter af større eller mindre udstrækning og
art, herunder også vedligeholdelsesprojekter.
Ansøger defineres i bestemmelsens
nr. 2,
som enhver fysisk eller juridisk person, herunder
jernbanevirksomheder, som har en almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at købe eller
reservere infrastrukturkapacitet.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et
europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (i det følgende benævnt
godsforordningen) blev ansøgerkredsen udvidet med begrebet godkendte ansøgere.
Godsforordningens godkendte ansøgere er virksomheder, der som købere af
jernbanetransportydelser, uden selv at være jernbanevirksomhed, har en erhvervsmæssig interesse i
at reservere jernbanekapacitet. Som eksempel på sådanne virksomheder nævntes speditører og
operatører indenfor kombineret transport. Godsforordningen træder for Danmarks vedkommende
først i kraft den 10. november 2015. Godkendte ansøgere har derfor aldrig haft adgang til statens
jernbaneinfrastruktur.
Med omarbejdningen af 1. jernbanepakke er afgrænsningen af den mulige kreds af ansøgere nu
gjort bredere, og der anvendes herefter begrebet ansøger som en fællesbetegnelse for en bred kreds
af juridiske og fysiske personer, der kan ansøge om infrastrukturkapacitet (kanaler) til både
passager- og godstrafik. Ansøger-begrebet omfatter en jernbanevirksomhed, en international
sammenslutning af jernbanevirksomheder eller andre fysiske eller juridiske personer, som f.eks.
kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (i det følgende kaldt PSO-
forordningen), og speditører samt operatører inden for kombineret transport, som har en
almennyttig eller forretningsmæssig interesse i at købe infrastrukturkapacitet.
Bybane defineres i bestemmelsens
nr. 3,
som metro, letbaner og S-baner, som udfører transport i
byer og forstæder.
Begrebet »bybane« skal forstås bredt og omfatter metro, S-banen og letbaner. Fælles for
bybanesystemerne er, at de er omfattet af hovedparten af lovens bestemmelser, jf. dog de foreslåede
§ 2, stk. 3 og 4. Det vil sige, at alle lovens bestemmelser med undtagelse af de, der er opregnet i § 2,
stk. 3 og 4, gælder for bybaner. Som nævnt i de almindelige bemærkninger punkt 2.1.2. foreslås det
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
som noget nyt indført en definition på letbaner med henblik på at foretage en afgrænsning af
letbaner i forhold til anden skinnebåren trafik på jernbaner. Det findes hensigtsmæssigt at lave en
særskilt afgrænsning, da letbaner udmærker sig ved at være skinnebåren trafik, som både kan køre i
vej efter færdselslovens regler og i eget tracé, jf. den foreslåede § 39 og specielle bemærkninger
hertil.
Infrastrukturforvalter defineres i bestemmelsens
nr. 4,
som ethvert organ eller enhver virksomhed,
der er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning, herunder trafikstyring af
jernbaneinfrastruktur.
Infrastrukturforvalter begrebet stammer fra omarbejdningen af 1. jernbanepakke, hvor det
fastsættes, at infrastrukturforvalter er ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er
ansvarlig for anlæg, forvaltning og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur, herunder trafikstyring,
togkontrol og signaler. Rollen og ansvaret som infrastrukturforvalterens funktioner på et net eller en
del af et net kan tildeles forskellige organer eller virksomheder.
I Danmark er den største infrastrukturforvalter Banedanmark, jf. lovforslagets § 16.
Bestemmelsens
nr. 5
definerer jernbaneinfrastruktur som de infrastrukturelementer, der er defineret
i bilag I i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, som hører til hoved- og sidesporene med undtagelse
af spor inden for reparationsværksteder, baneværksteder eller lokomotivremiser samt private
sportilslutninger.
De elementer, der er nævnt i bilaget, er:
- grunde
- banelegeme og planum, især dæmninger, gennemskæringer, dræninger og afvandingsgrøfter,
gennemløbsrør, beklædningsmure og beplantninger til beskyttelse af skråninger osv.;
personperroner og læsseramper, herunder på passagerstationer og i godsterminaler; rabatter
og sidestier; indhegningsmure, hække, stakitter; brandlinier; opvarmningsanlæg til
sporskifter; snehegn
- særlige konstruktioner: broer, stenkister og øvrige baneoverføringer, tunneller, overdækkede
gennemskæringer og øvrige baneunderføringer; støttemure og afskærmninger mod laviner,
nedstyrtende sten osv.
- niveauoverkørsler med de til sikring af vejtrafikken nødvendige anlæg
- overbygning: skinner, rilleskinner, tvangsskinner; sveller og langsveller, let profiljern til
skinnesamling; ballast inklusive grus og sand; sporskifter og skinnekryds; drejeskiver og
skydebroer (med undtagelse af dem, der kun bruges til motorvogne)
- adgangsveje for passagerer og gods, herunder vejadgang og adgang for gående passagerer ved
ankomst eller afrejse
- sikrings-, signal- og telekommunikationsanlæg på fri strækning, på banegårde og
rangerbanegårde, herunder anlæg til produktion, transformering og fordeling af elektrisk
strøm til signalvæsenet og telekommunikationsanlæggene; de til nævnte anlæg hørende
bygninger; skinnebremser
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
- belysningsanlæg til trafikkens afvikling og sikring
- anlæg til transformering og tilførsel af strøm til den elektriske togfremdrift; understationer,
strømforsyningsledninger mellem understation og køretråd, køreledninger med master,
tredjeskinne med bærestolper og
- bygninger med tilknytning til infrastrukturen, herunder en anlægsdel til opkrævning af
transportafgifter.
Jernbanevirksomhed defineres i bestemmelsens
nr. 6,
som en virksomhed hvis hovedaktivitet består
i godstransport eller passagertransport på jernbane, og som er forpligtet til at sørge for trækkraften,
eller virksomheder, der kun leverer trækkraft.
Ligesom ovenfor nævnt infrastrukturforvalter stammer jernbanevirksomhedsbegrebet fra
omarbejdningen af 1. jernbanepakke, hvor en jernbanevirksomhed defineres som enhver offentlig
eller privat virksomhed med licens (tilladelse) i henhold til omarbejdningen af 1. jernbanepakke,
hvis hovedaktivitet består i godstransport og/eller passagertransport med jernbane, og som er
forpligtet til at sørge for trækkraften; udtrykket omfatter også virksomheder, der kun leverer
trækkraft.
Kravet om hovedaktivitet følger blandt andet af, at det søges sikret, at jernbanevirksomhederne har
rette fundament for at drive jernbane, f.eks. opstilles der krav til faglig kompetence i form af, at
virksomheden skal være i besiddelse af den viden og/eller erfaring, der er nødvendig for føre sikker
og pålidelig kontrol og tilsyn med den form for driften.
Veteranbane defineres i bestemmelsens
nr. 7,
som jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en
begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål, og
som ikke primært tilsigter at dække et trafikalt behov.
Som nævnt under foreslåede § 2 adskiller veteranbaner sig fra almindelig erhvervsmæssig jernbane,
da veteranbaner med sit jernbanehistoriske og turistmæssige formål oftest kun kører på bestemte
dage, ved særlige lejligheder og som særtog. I nogle tilfælde sker driften i tilknytning til et museum,
mens der andre steder kan være stationer med et historisk miljø med gammelt inventar.
Kapitel 3
Til § 4
Bestemmelsen lovfæster det gældende princip i jernbaneloven om, at der som udgangspunkt er
adgang for alle jernbanevirksomheder til på lige og gennemsigtige vilkår i en markedsmæssig
sammenhæng at benytte statens jernbaneinfrastruktur til såvel national som international trafik. Med
bestemmelsen præciseres endvidere, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
(omarbejdning af 1. jernbanepakke), at der som udgangspunkt også er lige adgang til
jernbanerelaterede serviceydelser.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at ansøgere har lige adgang på ikke-diskriminerende vilkår til at søge
om at købe eller reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet til statens jernbaneinfrastruktur, jernbane
infrastruktur ejet af A/S Storebælt og A/S Øresund samt anden jernbaneinfrastruktur beliggende på
den danske del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T-nettet) samt til stationer,
kombiterminaler, rangerfaciliteter og jernbanerelaterede serviceydelser i tilknytning hertil.
Det skal bemærkes, at i henhold til gældende ret er det kun jernbanevirksomheder, der kan ansøge
om infrastrukturkapacitet. Med omarbejdningen af 1. jernbanepakke omfatter kredsen af ansøgere
nu også andre end jernbanevirksomheder.
Bestemmelsen fastslår, at ansøgere, jf. den foreslåede § 3, nr. 1, har ret til at ansøge om
infrastrukturkapacitet på lige vilkår. Infrastrukturkapacitet tildeles i form af en kanal, der er en
tidsmæssig og geografisk defineret sekvens af et togs ankomst- og afgangstidspunkter mellem
begyndelsesstationen, mellemliggende stationer og ankomststationen. For at kunne anvende en
kanal i jernbaneinfrastrukturen kræves en jernbanevirksomhed med gyldig tilladelse. Hvor en
ansøger ikke selv er en jernbanevirksomhed, skal ansøgeren, for at kunne benytte en tildelt kanal til
transport, entrere med en jernbanevirksomhed, der skal indgå en aftale med en infrastrukturforvalter
om kørsel på dennes infrastruktur.
Ansøgerkredsen, der kan søge om kapacitet på jernbaneinfrastrukturen, er udvidet i forhold til
gældende ret til generelt at omfatte fysiske eller juridiske personer.
Infrastrukturforvalteren kan fastsætte krav til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, for at
sikre, at infrastrukturforvalterens legitime forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af
infrastrukturen kan opfyldes, jf. den foreslåede § 10.
Som konsekvens af adgangen til jernbanenettet skal det tillige være muligt mod betaling at anvende
de til infrastrukturen tilknyttede serviceydelser og faciliteter, således at det i praksis gøres reelt
muligt at benytte jernbaneinfrastrukturen i erhvervsmæssig sammenhæng.
Adgangen til serviceydelser og faciliteter omfatter:
Passagerstationer, rejseinformationsvisning og passende muligheder for billetsalg. Godsterminaler,
havneterminaler, depotspor, ranger- og togformeringsfaciliteter.
Vedligeholdelsesfaciliteter undtaget dog vedligeholdelsesfaciliteter, som er konstrueret til specielle
togtyper. Rengørings- og vaskefaciliteter og andre tekniske faciliteter. Levering af brændstof fra
eksisterende brændstofpåfyldningsfaciliteter efter særskilt fakturering.
Der kan desuden stilles ekstra ydelser til rådighed herunder omfattende:
Elforsyning efter særskilt fakturering i henhold til elmålerudstyr. Forvarmning af passagertog.
Kontrol af transport med farlig gods og assistance til kørsel med specialtog.
Hvis forvalteren af servicefaciliteten leverer nogle af ovennævnte ekstra ydelser, skal disse på
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
anmodning leveres uden forskelsbehandling til alle jernbanevirksomheder, der ansøger herom.
Der kan desuden stilles hjælpeydelser til rådighed herunder omfattende:
Billetsalg på banegårde, adgang til telenet, teknisk inspektion af rullende materiel mv.
Forvalteren er ikke forpligtet til at levere ovennævnte hjælpeydelser. Men hvis forvalteren af
servicefaciliteten beslutter at tilbyde andre nogle af disse tjenesteydelser, leverer den efter
anmodning ydelserne til jernbanevirksomhederne uden forskelsbehandling.
Når der gives adgang til ovennævnte serviceydelser og faciliteter, skal det generelt sikres, at
reglerne for lige og ikke-diskriminerende og gennemsigtig adgang overholdes. Grundlaget herfor
sikres bl.a. ved de rammer for selvstændighed i beslutninger og udarbejdelse af selvstændige
regnskaber, jf. foreslåede § 6, som gælder for de pågældende serviceydelser og faciliteter.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om begrænsning af
retten til at medtage passagerer fra én station til en anden, hvor udøvelsen af denne ret vil skabe
ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste. Bemyndigelsen forventes
anvendt til at fastsætte regler om grænseoverskridende passagertransport, hvor retten til adgang kan
begrænses, hvis trafikken vil skabe ubalance i økonomien i en kontrakt om offentlig tjeneste.
Bestemmelsen er en følge af betragtning nr. 20 til omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Det følger
heraf, at åbning af international passagertransport for konkurrence kan få følger for tilrettelæggelsen
og finansieringen af passagertransport med jernbane, der er omfattet af en kontrakt om offentlig
tjeneste. På den baggrund bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse retten til
markedsadgang, hvis der er risiko for, at denne ret vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i
disse kontrakter om offentlig tjeneste, og hvis det relevante tilsynsorgan, på grundlag af en objektiv
økonomisk analyse efter anmodning fra de kompetente myndigheder, der tildelte kontrakten om
offentlig tjeneste, godkender en sådan begrænsning.
Det følger videre af betragtninger nr. 21, at der ved vurderingen af, om der er risiko for ubalance i
den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste, bør tages hensyn til forud fastlagte
kriterier som f.eks. indvirkningen på rentabiliteten af ruter, der er omfattet af en kontrakt om
offentlig tjeneste, herunder de deraf følgende indvirkninger på nettoomkostningerne for den
kompetente offentlige myndighed, som tildelte kontrakten, passagerernes efterspørgsel, billetpriser,
billetordninger, antal stop på begge sider af grænsen og deres beliggenhed samt køreplan og antal
afgange for den foreslåede nye rute.
I overensstemmelse med en sådan vurdering og afgørelsen fra det relevante tilsynsorgan bør
medlemsstaterne kunne tillade, ændre eller afvise ansøgningen om adgang til en rute med
international passagertransport, herunder opkræve en afgift af operatøren af en ny rute med
international passagertransport i henhold til den økonomiske analyse og i overensstemmelse med
EU-retten og principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 5
Bestemmelsen videreførelse af principperne i den gældende lovs § 10. Bestemmelsen er dog
tilpasset som følge af omarbejdningen af 1. jernbanepakke på den måde, at andre end
jernbanevirksomheder nu også kan reservere betjeningskapacitet, og at der ligeledes kan opnås
adgang til jernbanerelaterede serviceydelser. Dertil er det præciseret i bestemmelsen, at tildeling af
faciliteter og ydelser skal ske uden forskelsbehandling.
Bestemmelsens
stk. 1
fastsætter, at forvaltere af stationer tildeler uden forskelsbehandling
jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på stationer samt tilhørende faciliteter, der ligger på de
baneafsnit, som jernbanevirksomheden befærder.
Lovforslagets forvalterbegreb omfatter en offentlig eller privat enhed, der er ansvarlig for
forvaltningen af en eller flere servicefaciliteter eller for leveringen af en eller flere ydelser til
jernbanevirksomheder. Dermed svarer begrebet til »operatør af en servicefacilitet«, som det er
defineret i art. 3, stk. 12 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Adgang til stationer og til på stationer at kunne udføre de for passagertransporten nødvendige
funktioner er en afgørende forudsætning for passagerjernbanevirksomhedernes aktiviteter.
Stationer omfatter ejendomme og arealer og dele heraf, der er udpeget som stationer til brug for
optagning og afsætning af jernbanepassagerer.
Med »betjeningskapacitet« sigtes der på den betjening, eller ydelse, som forvaltere stiller til
rådighed på stationer samt tilhørende faciliteter. Der er tale om en kapacitet, da der er en grænse for
den betjening, der stilles til rådighed. Begrebet er sammenligneligt med infrastrukturkapacitet efter
lovforslagets § 4. På stationer skal jernbanevirksomhederne og deres passagerer kunne benytte
stationsbygningen, forpladser hertil, indre adgangsveje, ventesale og toiletter mv. Desuden skal
jernbanevirksomheden have adgang til i nødvendigt omfang at kunne håndtere togets almindelige
funktioner ved eller uden for perron, herunder rejseinformationsvisning, adgang til rengøring,
strømforsyning til opvarmning, køleanlæg og klargøring af tog, henstilling af tog i ledige perioder,
faciliteter eller plads til påfyldning af vand og tømning af toiletter.
For at sikre alle jernbanevirksomheders ret til adgang til stationer er der modtagepligt på alle
stationer, der ejes eller forvaltes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, når
jernbanevirksomheder har adgang til den infrastruktur, som stationen er placeret ved.
Bestemmelsens »uden forskelsbehandling« tilsigter, at stationen og dens øvrige faciliteter skal
stilles til rådighed for jernbanevirksomheder på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.
Modtagepligten gælder både for eksisterende og for stationer, der måtte blive etableret efter lovens
ikrafttræden.
Det fastsættes i
stk. 2,
at forvaltere af kombiterminaler mod betaling og uden forskelsbehandling
skal tildele jernbanevirksomheder betjeningskapacitet på kombiterminaler. Tildeling sker i
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
samarbejde med infrastrukturforvalteren, der forvalter det baneafsnit, hvorved kombiterminalerne er
beliggende.
Infrastrukturforvalteren tildeler kapacitet (kanaler) frem til kombiterminalen, men forvalteren af
kombiterminalen tildeler kapacitet (kanaler) inden for og på kombiterminalet. Samarbejdet mellem
forvalter af kombiterminaler og infrastrukturforvalter skal sikre, at der sker bedst mulig
sammenhæng mellem togtrafikken frem til kombiterminalen.
Kombiterminaler er terminaler, hvor standardiserede lastebærere (containere, veksellad, løstrailere
mv.) bytter transportform – direkte eller med en tidsforskydning - mellem vej og jernbane uden, at
selve godset berøres. Terminalerne omfatter ejendomme og arealer eller dele heraf, der af
transportministeren er udpeget som kombiterminaler.
Alle jernbanevirksomheder har ret til at benytte kombiterminaler, der alle har modtagepligt, når de
ejes og/eller bestyres af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. Dette indebærer, at de
pågældende faciliteter skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheder på vilkår, der ikke
diskriminerer mellem disse.
Brugerne af kombiterminalens ydelser betaler for den modtagne ydelse. Betaling, der modsvares af
omkostningerne ved at udføre den pågældende ydelse tillagt en rimelig fortjeneste. En rimelig
fortjeneste følger af art. 3, stk. 17 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke og skal forstås som en
forrentning af egenkapitalen, der ligger på linje med de seneste års gennemsnitlige afkast i den
pågældende sektor og tager hensyn til den risiko, herunder for indtægterne, eller fraværet af en
sådan risiko, som forvalteren af servicefaciliteten (i dette tilfælde stationen) pådrager sig.
Ved benyttelse af kombiterminaler skal alle jernbanevirksomheder kunne benytte sig af terminalens
spor, løftekapacitet, adgangsveje og alle andre installationer og tilbudte ydelser, der er nødvendige
for en given transport og for omlæsning mellem bil og tog.
I forbindelse med benyttelse af terminaler må jernbanevirksomhederne også have adgang til i
nødvendigt omfang at kunne håndtere togets almindelige funktioner. Dette gælder f.eks. køleanlæg
og klargøring af tog, henstilling af tog i ledige perioder.
I henhold til bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet
(kanaler) mv., kan Banedanmark, som statens infrastrukturforvalter, forlange, at
jernbanevirksomhederne stiller de midler, som Banedanmark finder mest hensigtsmæssige, til
Banedanmarks disposition med henblik på, at togtrafikken hurtigst muligt kan normaliseres. Det
betyder blandt andet, at infrastrukturforvalteren i ekstraordinære tilfælde, f.eks. ved akut opståede
problemer med trafikafviklingen, kan anvise plads på spor ejet af en jernbanevirksomhed. Dette er
ligeledes i tråd med omarbejdningen af 1. jernbanepakkes art. 54, stk. 2.
Modtagepligten gælder både eksisterende og fremtidige servicefaciliteter på terminalerne, der måtte
blive etableret efter lovens ikrafttræden.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det fastsættes i
stk. 3,
at forvaltere af jernbanerelaterede servicefaciliteter mod betaling og uden
forskelsbehandling skal tildele jernbanevirksomheder betjeningskapacitet til de pågældende
faciliteter og ydelser leveret heri. Betalingen skal modsvare af omkostningerne ved at udføre den
pågældende ydelse tillagt en rimelig fortjeneste, jf. tidligere anførte under stk. 2 om en rimelig
fortjeneste.
Som noget nyt foreslås det, som følge af omarbejdningen af 1. jernbanepakke, at der på samme
måde som på stationer og kombiterminaler på lige og ikke-diskriminerende vilkår er adgang til
jernbanerelaterede servicefaciliteter og til de ydelser, der leveres i disse faciliteter.
Jernbanerelaterede servicefaciliteter og deri udbudte ydelser omfatter, ud over stationer og
kombiterminaler, øvrige godsterminaler, rangerterræner og togformeringsfaciliteter, herunder
rangeringsfaciliteter, depotspor, andre tekniske faciliteter, herunder rengørings- og vaskefaciliteter,
sø- og indlandshavnefaciliteter, som er knyttet til jernbaneaktiviteter, hjælpefaciliteter,
brændstofpåfyldningsfaciliteter og levering af brændstof i disse faciliteter.
Vedligeholdelsesfaciliteter er ligeledes omfattet af bestemmelsen, dog med undtagelse af
vedligeholdelsesfaciliteter, der er beregnet til typer af rullende materiel, der kræver specifikke
faciliteter. Det vil sige faciliteter, der er specielt bygget til og begrænset til vedligeholdelse af
bestemte typer togsæt. Som eksempel kan nævnes IC3 klargøringscentre.
Desuden kan ekstra ydelser stilles til rådighed. Disse omfatter f.eks. strøm til elektrisk kørsel,
forvarmning af passagertog, særlige kontrakter om kontrol af transport af farligt gods og assistance
til kørsel af specialtog.
Forvalter af servicefaciliteter kan, men er ikke forpligtet til at levere andre hjælpeydelser som
eksempelvis adgang til telenet, levering af supplerende oplysninger, teknisk inspektion af rullende
materiel, billetsalg på passagerbanegårde, og vedligeholdelsestjenester, der leveres i
vedligeholdelsesfaciliteter beregnet til typer af rullende materiel, der kræver specifikke faciliteter.
Bestemmelsen i
stk. 4
gennemfører omarbejdningen af 1. jernbanepakke og fastlår, at forvaltere,
som angivet i stk. 1-3, reserverer uden forskelsbehandling betjeningskapacitet i tilknytning til tildelt
infrastruktur til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder.
Med vedtagelse af omarbejdningen af 1. jernbanepakke har ansøgere, der ikke er
jernbanevirksomheder, mulighed for at reservere jernbanekapacitet med henblik på at kunne
planlægge en bestemt trafik, der skal gennemføres af en jernbanevirksomhed, med hvem ansøgeren
indgår kontrakt. I konsekvens heraf har ansøgere adgang til at forberede og reservere ressourcer til
den til trafikkens gennemførelse svarende hensigtsmæssige brug af stationer og faciliteter. For brug
af stationen erlægges en betaling, som er ikke diskriminerende i forhold til andre brugere.
Det ses særligt relevant, at ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder og som ansøger om at
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
reservere infrastrukturkapacitet, i sammenhæng med den søgte infrastrukturkapacitet kan søge om
kapacitet på kombiterminaler beliggende ved den strækning, hvortil der søges kanaler. Ved kanaler
forstås, den infrastrukturkapacitet, der er nødvendig for, at et tog kan køre fra et punkt til et andet i
en bestemt periode. Ansøgere har herved mulighed for at planlægge alle led i transportkæden for
den del, der vedrører jernbanen.
Det bemærkes i den sammenhæng, at vognmænd, som samarbejdspartnere til ansøgere
(jernbanevirksomheder mv.) der bruger en kombiterminal, har adgang til denne på lige og ikke-
diskriminerende vilkår og i øvrigt i overensstemmelse med konkurrencelovens bestemmelser, jf. § 3
i bekendtgørelse om kombiterminaler.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at i havne, hvortil der er knyttet jernbaneaktiviteter og dertil hørende
faciliteter til omladning, gælder tilsvarende bestemmelser for betjeningskapacitet som angivet i stk.
1-3.
Det betyder, at jernbanevirksomheder eller andre ansøgere har ret til at få adgang til samme
faciliteter som nævnt under stk. 1-3, hvor disse faciliteter befinder sig på havne.
Flere havne har jernbaneaktivitet. Det er derfor vigtigt, at adgangen til havne fastholdes, særligt
hvor der er tale om grænseoverskridende trafik, hvor der omlades gods eller passagerer mellem
forskellige transportformer.
Efter
stk. 6 Stk. 6.
Transportministeren fastsætter regler om betaling for tildeling af
betjeningskapacitet på stationer, jf. stk. 1, på statens jernbaneinfrastruktur og baneafsnit ejet af A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen, herunder om betaling for at stille
billetsalgsudstyr til rådighed. På stationer på jernbaneinfrastruktur, der ikke ejes af staten, kan
forvaltere af stationer fastsætte krav om, at tildeling af betjeningskapacitet sker mod betaling.
Bestemmelsen er to-delt gældende for henholdsvis statens jernbanenet og det ikke-statslige net og
giver hjemmel til at udstede bekendtgørelse om forholdende, der i dag følger af bekendtgørelse nr.
560 af 21. juni 2000 om modtagepligt på stationer (i det følgende benævnt bekendtgørelse om
modtagepligt på stationer).
Hjemlen vedrørende billetsalgsautomater skal sikre, at DSB stiller billetsalgsudstyr, herunder
rejsekortsalgsudstyr, i betjente billetsalg samt på perroner til rådighed uden omkostninger for
jernbanevirksomheder, der udfører trafiks om offentlig tjeneste, og som benytter stationer, der ejes
af DSB. Dertil er det hensigten, at bestemmelsen skal give ministeren hjemmel til helt at undlade at
opkræve standsningsafgift for at sikre at adgang til stationer sker med mindst mulig økonomisk
belastning for branchen til følge. Bestemmelsen foreskriver således ikke om der skal opkræves
standsningsafgift eller på hvilket niveau en sådan eventuelt skal ligge på, såfremt den bliver
opkrævet.
Der ikke hensigten, at transportministeren - udover reglerne om standsningsafgift og betaling for at
stille billetsalgsudstyr til rådighed - vil fastsætte andre regler end de, der allerede i dag følger af
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
bekendtgørelse om modtagerpligt på stationer.
Med bestemmelsens 2. punktum gives forvaltere af stationer på jernbaneinfrastruktur, der ikke ejes
af staten, mulighed for at fastsætte krav om, at tildeling af betjeningskapacitet sker mod betaling.
Hvor der er fastsat en betalingsforpligtelse for benyttelse af stationer, betaler virksomheder, der
anvender en station, stationens ejer eller forvalter leje for brug af stationens faciliteter svarende til
en forholdsmæssig del af de samlede omkostninger til stationen tillagt en rimelig fortjeneste, mens
særlige lokaleleje- eller serviceaftaler betales særskilt. Jernbanevirksomhedens specifikke
investeringer, der særligt er tilegnet virksomheden, selvfinansieres. Investeringer kan efter
forhandling og aftale finansieres over lejen. Regler og principper for betalingen ligeledes ske på lige
vilkår for alle ansøgere. En rimelig fortjeneste defineres på samme måde som ovenfor under stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 7
fastslår, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om forvaltning af
og adgang til stationer, kombiterminaler og jernbanerelaterede serviceydelser.
Til eksempel kan transportministeren i forbindelse med den nærmere regulering af kombiterminaler
afgøre hvilke terminaler, der er omfattet af bestemmelserne, f.eks. kan kombiterminaler i
forbindelse med privatejede net, der kun tjener ejerens eget brug med henblik på dennes
godstransport, undtages fra transportministerens nærmere regelfastsættelse. Der kan i den
sammenhæng fastsættes nærmere regler for brug og adgang til øvrige godsterminaler f.eks.
havneterminaler, rangerbanegårde mv.
Forhold vedrørende de jernbanerelaterede serviceydelser er ikke reguleret nærmere, da der er tale
om nye tiltag, men bestemmelsen giver transportministeren mulighed for at regulere forholdet, når
dette bliver nødvendigt.
I dag er gældende § 10 udmøntet dels i bekendtgørelse nr. 560 af 21. juni 2000 om modtagepligt på
stationer dels i bekendtgørelse nr. 168 af 3. marts 2009 om modtagepligt på kombiterminaler (i det
følgende kaldt bekendtgørelse om kombiterminaler). Det forventes, at bekendtgørelsen om
modtagerpligt på stationer skal revideres på baggrund af lovforslaget, da det nu bliver fakultativt
om der skal betales for adgang til stationer. Bekendtgørelse om kombiterminaler skal revideres i
forbindelse med ikrafttræden af lovforslaget, da Trafikstyrelsen ikke længere skal godkende takster
for kombiterminaler, jf. specielle bemærkninger til lovforslagets § 103.
Til § 6
Som noget nyt foreslås det, som følge af art. 13, stk. 3 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, at
indføre krav til forvaltere af servicefaciliteter.
Det foreslås i
stk. 1
at, hvor forvaltere af de faciliteter, der er nævnt i § 5, stk. 1-3 og 5, samtidig
kontrolleres direkte eller indirekte af en jernbanevirksomhed, der har en dominerende stilling på
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbanetransportmarkedet, hvor faciliteten benyttes, skal tildelingen forvaltes uafhængigt af den
pågældende virksomhed.
Bestemmelsen indsættes for at sikre fuld gennemsigtighed og adgang uden forskelsbehandling til
servicefaciliteter og levering af ydelser ved disse faciliteter. Udtrykket »dominerende stilling«
kommer fra omarbejdningen af 1. jernbanepakke og skal forstås i almindelig konkurrenceretlig
forstand, hvoraf det følger, at en virksomhed er dominerende, når den har en sådan stilling på
markedet, at den i høj grad kan handle uafhængigt af sine konkurrenter og kunder.
Hvorvidt en virksomhed har en dominerende stilling på et marked, afhænger af, hvordan
konkurrencen på det pågældende marked er. Det vil blandt andet være af betydning, hvor stor en
markedsandel virksomheden har på det pågældende marked. Samtidig er det væsentligt, hvor store
og effektive virksomhedens konkurrenter er, og om det er vanskeligt for andre virksomheder at
komme ind eller ekspandere på markedet – f.eks. som følge af strukturelle eller lovgivningsmæssige
barrierer. Det, at en virksomhed er stor, er derfor ikke det samme som, at virksomheden er
dominerende.
Omarbejdningen af 1. jernbanepakke stiller krav om, at hvis forvalteren af en servicefacilitet direkte
eller indirekte kontrolleres af et organ eller en virksomhed, som også er aktiv(t) og har en
dominerende stilling på de nationale jernbanetransportmarkeder, hvor faciliteten benyttes, skal
forvalteren være organiseret på en sådan måde, at den er uafhængig af det pågældende organ eller
den pågældende virksomhed. Uafhængigheden vedrører organisation og beslutningstagning. Dette
er for at sikre fuld gennemsigtighed og adgang uden forskelsbehandling til servicefaciliteter og
levering af ydelser ved disse faciliteter. En sådan uafhængighed indebærer ikke krav om, at der skal
oprettes en særskilt juridisk enhed for servicefaciliteterne. Kravet kan derimod opfyldes med to
særskilte afdelinger inden for én og samme juridiske enhed.
For alle de servicefaciliteter, der er nævnt i bilag II, pkt. 2, i omarbejdningen af 1. jernbanepakke
(nævnt under bemærkninger til lovforslagets § 4 som adgangen til serviceydelser og faciliteter), er
der krav om, at operatøren (i lovforslaget forvalteren) og organet eller virksomheden skal have
særskilte regnskaber, herunder særskilte balancer og driftsregnskaber.
Stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om stk. 1, herunder regler
om særskilte regnskaber. Da området er nyt som følge af omarbejdningen af 1. jernbanepakke, er
der behov for at fastsætte klare administrative regler for området, og det er dermed forventningen,
at bestemmelsen vil blive udmøntet gennem bekendtgørelse ved behov.
Til § 7
Som noget nyt foreslås det, som følge af omarbejdningen af 1. jernbanepakke, at indføre regler om,
at ejere af servicefaciliteter i visse situationer skal forpligtes til at udleje eller lease sine faciliteter.
Det fremgår af art. 13, stk. 6 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, at når en servicefacilitet ikke
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
har været benyttet i mindst to på hinanden følgende år, og jernbanevirksomheder over for
operatøren (i lovforslaget forvalteren) af den pågældende servicefacilitet har tilkendegivet interesse
for adgang til faciliteten på grundlag af et påvist behov, skal ejeren offentliggøre, at driften af
faciliteten kan leases eller lejes som jernbaneservicefacilitet helt eller delvis, medmindre operatøren
(i lovforslaget forvalteren) af den pågældende servicefacilitet godtgør, at en igangværende
omstillingsproces forhindrer alle jernbanevirksomheder i at benytte den.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at såfremt en servicefacilitet jf. § 5 ikke har været benyttet i mindst to år
i træk, og en jernbanevirksomhed over for ejeren eller forvalteren af faciliteten på grundlag af et
påvist behov har tilkendegivet interesse for adgang hertil, skal ejeren offentliggøre, at faciliteten
kan leases eller lejes helt eller delvist som jernbanefacilitet.
Et påvist behov skal baseres på en konkret vurdering. Hvor forvalteren af servicefaciliteten ikke
offentliggør mulighed for at lease eller leje en servicefacilitet på baggrund af, at forvalteren
vurderer, at virksomheden ikke har påvist sin interesse, kan forvalterens beslutning påklages til
Jernbanenævnet.
Herudover fastslår bestemmelsen, at dette ikke gælder såfremt ejeren eller forvalteren af
servicefaciliteten kan godtgøre, at en igangværende omstillingsproces forhindrer
jernbanevirksomheder i at benytte den. Dette er for at sikre, at en igangværende omstilling ikke
automatisk medfører, at faciliteten skal stilles til rådighed, blot fordi denne omstillingsproces
medfører, at servicefaciliteten ikke kan benyttes i en længere periode.
Det foreslås i
stk. 2,
at indføre hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte forhold. Da bestemmelsen er ny som følge af omarbejdningen af 1.
jernbanepakkes, er der behov for at fastsætte klare administrative regler for området, og det er
dermed forventningen, at bestemmelsen vil blive udmøntet gennem bekendtgørelse ved behov.
Til § 8
Bestemmelsen viderefører principperne i den gældende § 7 og gennemfører art. 6 i omarbejdningen
af 1. jernbanepakke. Det er fundet hensigtsmæssigt at gennemføre bestemmelsen ved så vidt muligt
at gengive ordlyden i omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Derfor bruges ordet overvåge, der
stammer fra art. 6, selvom ordet tilsyn oftest anvendes på jernbaneområdet. Dertil er det ikke fundet
relevant at gengive art. 6, stk. 1 og 2, der vedrører adskillelse mellem infrastrukturforvalter og
jernbanevirksomhed, idet Banedanmark allerede er organisatorisk adskilt fra DSB således, at der
ikke er risiko for, at der overføres midler fra den ene til den anden.
Det foreslås i
stk. 1,
at jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre særskilte driftsregnskaber
og balancer på den ene side for aktiviteter i forbindelse med jernbanegodstransport og på den anden
side for aktiviteter i forbindelse med passagertransport. Offentlige midler, der udbetales til
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
aktiviteter i forbindelse med transporttjenester som led i offentlig tjeneste, skal figurere særskilt i de
relevante regnskaber, og de må ikke overføres til aktiviteter i forbindelse med andre
transporttjenester eller anden form for aktivitet.
Bestemmelsen supplerer og skal ses i sammenhæng med årsregnskabsloven, gældende ret
vedrørende skattelovgivning, konkurrenceret, statsstøtte og eventuel særlovgivning om den enkelte
jernbanevirksomhed. Eksempelvis er DSB reguleret i særskilt lovgivning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1184 af 12. oktober 2010 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S
med senere ændringer, om ejerforhold og hvor der tages stilling til sammenhængen mellem DSB
virksomhed og de ovenfornævnte love og reguleringer.
Det foreslås i
stk. 2,
at regnskaberne vedrørende de forskellige aktivitetsområder, der henvises til i
stk. 1, skal føres således, at det er muligt at overvåge forbuddet mod, at offentlige midler, der er
betalt til et aktivitetsområde, overføres til et andet, samt at overvåge anvendelsen af overskud fra
andre forretningsaktiviteter.
Ved begrebet overvåge lægges der op til, at der holdes konstant øje med at forbuddet overholdes.
I dag er bestemmelsen udmøntet ved regnskabsreglementet for DSB samt bekendtgørelse nr. 1205
af 12. december 2012 om regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne.
Formålet med reglerne er at sikre indsigt i det offentlige, herunder regionernes, kontraktbetaling for
indkøb af offentlige serviceydelser og sikre grundlag for, at midlerne kun anvendes til dette formål.
Reglerne om regnskaber er således et værktøj til etablering af gennemsigtighed og sikring mod
ikke-tilladt konkurrenceforvridende krydssubsidiering og kontrol af, hvorvidt en
jernbanevirksomhed misbruger en dominerende stilling. Det påregnes, at regnskabsreglementet for
DSB ændres i henhold til lovforslagets, § 104, hvor det nu bliver Jernbanenævnet, der skal føre
tilsyn med dele af regnskabsreglementet. Det er ikke hensigten, at bekendtgørelse om
regnskabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne skal ændres i forbindelse med
lovforslaget.
Efter
stk. 3,
kan Transportministeren fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at føre
og offentliggøre særskilte regnskaber, jf. stk. 1 og 2. I forhold til udmøntningen henvises til ovenfor
under stk. 2. Dertil vil det løbende vurderes, om der er behov for yderligere regler for at overholde
omarbejdningen af 1. jernbanepakke, herunder særligt vedrørende tilsyn.
Der kan ved fastsættelse af nærmere regler skelnes mellem kontrakter, der er tildelt efter udbud og
kontrakter, der er tildelt uden udbud.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 4
Til § 9
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 3, stk. 1 og § 4 med den ændring, at der fremover
skal foretages underretning af Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ved udstedelse af EU-
licenser ved fornyelse, suspension mv. mod tidligere Kommissionen. Bestemmelsens formulering er
tilpasset reglerne om licenser i omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
I Danmark har man valgt at benævne EU-licenser som tilladelser. Tilladelsen fastlægger de faglige,
administrative og økonomiske betingelser, som er forudsætningen for, at en virksomhed kan
betragtes som kvalificeret til med trækkraft at udføre kørsel på jernbaneinfrastrukturen.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at ret til at drive jernbanevirksomhed i Danmark kræver tilladelse
udstedt af Trafikstyrelsen. Herudover kræves sikkerhedscertifikat. Der henvises til bemærkninger til
§ 58.
I medfør af
stk. 2
skal Trafikstyrelsen underrette Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) om
udstedelse, suspension, ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser.
Denne bestemmelse er som nævnt ny og følger af omarbejdningen i af 1. jernbanepakke art. 24, stk.
8. ERA er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april
2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (i det følgende kaldt agenturforordningen), og
har til opgave at styrke jernbanernes sikkerhed og samvirke i hele Europa.
Bestemmelsens
stk. 3
indeholder regler om gensidig anerkendelse af tilladelser, som er udstedt af
andre medlemsstater i henhold til EU-reglerne.
Bestemmelsen følger af art. 23, stk. 1 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, hvor det foreskrives, at
en licens er gyldig på hele unionens område. Dette understøtter betragtningen i omarbejdningen af
1. jernbanepakke, om at en større integration af EU’s transportsektor er et vigtigt led i
gennemførelsen af det indre marked.
Bestemmelsen i
stk. 4
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om krav for
at opnå en tilladelse til at drive jernbanevirksomhed, herunder at krav om hæderlighed, finansiel
kapacitet, faglige kompetencer og forsikring til dækning af erstatningskrav skal være opfyldt.
I den gældende lov om jernbane er kravene til at opnå en tilladelse detaljeret beskrevet i
lovbestemmelsen.
Derudover er der fastsat et par yderligere bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1132 af 28. september
2010 om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed mv. Disse bestemmelser
vedrører bl.a. udstedelse af tilladelse på vilkår, informationspligt ved økonomiske problemer i
virksomheden mv. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at flytte de detaljerede regler til
administrative forskrifter, således at lovgivningen lettere kan tilrettes i de tilfælde, hvor EU
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
fastsætter nye eller ændrede krav til opnåelse af en tilladelse, som i EU-retlig forstand er benævnt
en EU-licens og som gælder i hele unionen. Det kunne f.eks. være krav, der vil medføre ændringer i
de faglige, administrative eller økonomiske betingelser.
Jernbanevirksomheden skal drive personbefordring eller godstransport på jernbane som
jernbanevirksomhedens hovedaktivitet.
Det er hensigten, at transportministeren skal fastsætte de betingelser, som jernbanevirksomhederne
skal opfylde for at opnå en tilladelse. Betingelserne omfatter krav om hæderlighed, finansiel
kapacitet, faglig kompetence samt dækning af erstatningsansvar, herunder ansvarsforsikring.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at visse krav nævnes i selve lovbestemmelsen, da disse er særligt
afgørende for opnåelse af en tilladelse.
Ved krav om hæderlighed forstås, at virksomheden ikke må være blevet idømt straf for alvorlige
eller gentagne lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på
transportområdet samt på det sociale- og arbejdsretlige område.
Ved krav om finansiel kapacitet forstås, at jernbanevirksomheden skal have et økonomisk grundlag
for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt. For nuværende betyder det, at
virksomheden skal kunne dokumentere at have kontanter eller andre værdier for i alt mindst 1 mio.
kr. eller stille sikkerhed af et forsikringsselskab eller pengeinstitut på vilkår, som nærmere
fastsættes af Trafikstyrelsen. Det er hensigten, at der vil blive stillet lignende krav ved ny
udmøntning, som dog vil følge eventuel yderligere EU lovgivning på området.
Jernbanevirksomheden skal ligeledes forelægge en forretningsplan, hvortil der kan stilles krav til
indholdet af oplysninger.
I medfør af betingelsen kan der ligeledes stilles krav om, at jernbanevirksomheden eller personer
associeret hertil ikke må være erklæret konkurs.
Ved krav om faglig kompetence forstås, at jernbanevirksomheden i faglig henseende skal være
kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed. Trafikstyrelsens praksis er, at dette vilkår anses for
opfyldt, hvis virksomheden kan opnå et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen.
De nærmere forhold vedrørende forsikring og erstatning fremgår af lovens kapitel 10 samt
dertilhørende bekendtgørelser, men ved dækning af erstatningsansvar forstås, at
jernbanevirksomheden skal have en gyldig ansvarsforsikring, som løber fra driftsstart, for at kunne
opnå en tilladelse. Da de fleste ansvarsforsikringer udløber årligt, har Trafikstyrelsens tilsynspraksis
på dette område været, at styrelsen hvert år har anmodet om at få fremsendt ny
forsikringsdokumentation.
Transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for opnåelse af
tilladelse til at drive jernbanevirksomhed. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i
bekendtgørelse i forbindelse med lovforslagets ikrafttrædelse.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
I medfør af
stk. 5
kan transportministeren fastsætte regler om udstedelse, fornyet vurdering,
suspension, vilkår, tidsbegrænsning eller tilbagekaldelse af tilladelser efter stk. 1.
Med hjemmel i stk. 5 fastsættes regler til brug for administrationen af tilladelser til
jernbanevirksomheder. Reglerne herfor vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, så disse ved behov
kan ajourføres og udspecificeres uden en lovændring. Det er hensigten, at alle forhold vedrørende
tilladelsen til jernbanevirksomheder vil skulle fremgår af en og samme bekendtgørelse, som der
henvises til ovenfor under stk. 4.
Til § 10
Bestemmelsen er ny og en konsekvens af reglerne om ansøgere i omarbejdningen af 1.
jernbanepakke.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, skal have en
godkendelse af infrastrukturforvalteren for at kunne reservere bestemt infrastrukturkapacitet i form
af en kanal på infrastrukturforvalterens baneafsnit. En kanal er en jernbanefaglig term, der omfatter
den infrastrukturkapacitet, der er nødvendig for, at et tog kan køre fra et punkt til et andet i en
bestemt periode.
Det at kunne reservere jernbanekapacitet er dermed ikke længere forbeholdt godkendte
jernbanevirksomheder med gyldig tilladelse. Ansøgere, der omfatter andre virksomheder end
jernbanevirksomheder, kan søge om – og få tildelt infrastrukturkapacitet (kanaler) på jernbanen. For
at opnå godkendelse i henhold til bestemmelsen skal den pågældende ansøger have en almennyttig
eller forretningsmæssig interesse i at reservere infrastrukturkapacitet.
En ansøger, der gennem tildelingsprocessen har fået tildelt jernbaneinfrastrukturkapacitet, skal for
at kunne benytte en sådan infrastrukturkapacitet udpege en jernbanevirksomhed, der skal indgå de
nødvendige offentlig- eller privatretlige aftaler med infrastrukturforvalterne om den anvendelse af
jernbaneinfrastrukturen – eventuelt via de i Godsforordningen nævnte One-stop-shops, der indføres
på godskorridorerne.
Godsforordningen, som nævnt i bemærkningerne til § 3, medfører etablering af godskorridorer, der
som sammenhængende europæiske netværk af banegodskorridorer, gør det nemmere for bl.a.
danske godstogsvirksomheder at operere på tværs af lande i EU. Til hver korridor oprettes en One-
stop-shop. En såkaldt One-stop-shop sikrer, at jernbanevirksomheder blot skal henvende sig ét sted
for at bestille en jernbanekanal. Gennem One-stop-shop gives ansøgere mulighed for på et og
samme sted og på en gang at anmode om og modtage svar om infrastrukturkapacitet til godstog.
Stk. 2
fastslår ligeledes, at Banedanmark fastsætter regler om vilkår for godkendelse af ansøgere.
Der er tale om ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, men som har en almennyttig og
forretningsmæssig interesse i at købe infrastrukturkapacitet med det formål at organisere uden selv
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
at udføre trafik. Bestemmelsen fastslår videre, at disse krav skal gengives i netredegørelsen, jf. § 18,
stk. 1.
Bestemmelsen følger af art. 41, stk. 2, i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, der giver
infrastrukturforvaltere mulighed for at stille krav til ansøgere for at sikre, at deres legitime
forventninger om fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes.
Banedanmark fastsætter vilkår for godkendelse af ansøgere på statens jernbanenet og den
infrastruktur, som Banedanmark forvalter.
Banedanmark fastsætter krav med hensyn til de forudsætninger, som ansøgerne skal opfylde i
henhold til de rammer, som er opstillet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
870/2014 af 11. august 2014 om krav til ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet. Herunder kan
Banedanmark fastsætte krav til ansøgere for at sikre, at Banedanmarks berettigede forventninger om
fremtidige indtægter og udnyttelsen af infrastrukturen kan opfyldes. Sådanne krav skal være
rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.
Hvis Banedanmark fastsætter krav om en finansiel garanti, må denne ikke overstige et niveau, der
står i rimeligt forhold til niveauet for ansøgerens forventede aktivitet.
Som forvalter af statens jernbaneinfrastruktur fastsætter Banedanmark vilkårene for godkendelse i
en bekendtgørelse. Vilkårene skal endvidere gengives i netredegørelsen. Det skal blandt andet følge
af netredegørelsen, hvis en infrastrukturforvalter vil kræve, at ansøgerne stiller finansielle garantier,
hvor ansøgeres kreditvurdering tyder på, at vedkommende kan få svært ved at betale
infrastrukturafgifterne regelmæssigt, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning art. 3.
Efter stk.
3.
kan infrastrukturforvaltere, der stiller jernbaneinfrastruktur til rådighed for andre,
ligeledes fastsætte vilkår for godkendelse af ansøgere, jf. stk. 1. Vilkårene gengives i en
netredegørelse, jf. § 18, stk. 1.
Forskellen på stk. 2 og 3 er, at Banedanmark som statsvirksomhed kan udstede regler om vilkår,
mens der ved andre infrastrukturforvaltere vil være tale om virksomheder, som ikke kan udstede
regler i form af bekendtgørelse i forbindelse med deres fastsættelse af vilkår.
Kommissionens gennemførelsesforordning skal ligeledes følges ved andre infrastrukturforvalteres
fastsættelse af vilkår. Disse vilkår skal ligesom efter stk. 2, gengives i en netredegørelse, så
ansøgerne ved hvilke krav, de skal opfylde.
Til § 11
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 4 a, stk. 1, med sproglige tilpasninger,
herunder er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere kravet om forsikring.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen fastsætter, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
sikkerhedscertificering af virksomheder og personer og krav om forsikring af virksomheder og
personer, som udfører opgaver for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt for andre virksomheder end
jernbanevirksomheder at blive certificeret, således at de kan udføre opgaver på jernbanenettet, som
kræver kørsel til såkaldt eget brug. Her tænkes primært på certificering af entreprenører, der udfører
opgaver på jernbanenettet samt virksomheder, der står for kørsel af måletog, målevogn samt
virksomheder, som har ansvar for vedligeholdelse af køretøjer, værksteder m.fl.
F.eks. vil en entreprenørvirksomhed, som ønsker at lade sig sikkerhedscertificere, skulle have et
sikkerhedscertifikat samt en ansvarsforsikring for at fremføre trækkraftenheder og transportere
materialer og udstyr, herunder troljer og anden skinnebåren materiel, som ikke fremføres ved egen
kraft på jernbanen. Dette betyder, at en entreprenørvirksomhed, der skal have transporteret køretøjer
og materialer, ikke behøver at lade en jernbanevirksomhed forestå transporten, men kan blive
sikkerhedscertificeret og selv forestå transporten af egne køretøjer og materialer til brug for
infrastrukturarbejdet.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 626 af 15. juni 2012 om
sikkerhedscertificering af entreprenørvirksomheder på jernbaneområdet. Bekendtgørelsen forventes
ikke ændret i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Bemyndigelsen er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 408 af 25. april 2014 om
sikkerhedscertificering af virksomheder på jernbaneområdet, der udfører opgaver for
jernbanevirksomheder, der giver adgang for f.eks. en vedligeholdelsesvirksomhed til selv at køre på
jernbane på henblik på at afhente materiale til brug for vedligeholdelse. Bekendtgørelsen forventes
ikke ændret i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Til § 12
Bestemmelsen er med sproglige tilpasninger en videreførelse af den gældende § 4 a, stk. 2.
Det følger af
stk. 1,
at transportministeren kan bestemme, at de virksomheder, der udsteder
certifikater til ihændehavere af køretøjer, vedligeholdelsesenheder eller værksteder mv. i henhold til
EU-regler, skal være omfattet af en akkrediteret ordning.
Det følger af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for
certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning
(EF) nr. 653/2007 (i det følgende benævnt ECM-forordningen) samt kommende EU-regler om
virksomheder på jernbaneområdet, skal virksomheder, som har ansvar for vedligeholdelse af
køretøjer, værksteder m.fl., kunne certificeres. Certificeringen betyder, at virksomhederne skal
opfylde de krav, som fremgår af bilag III i ECM-forordningen og anvende dem konsekvent. Det er
de certificerende virksomheder, som vurderer, om en enhed med ansvar for vedligeholdelse
opfylder kravene mv. og udsteder certifikater (ECM-certifikat) til vedligeholdelsesenhederne som
bevis herpå. Det er endvidere de certificerende virksomheder, som fører tilsyn med enheder, som
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
har et ECM-certifikat.
Det vil sige, at en virksomhed, som vedligeholder køretøjer på jernbaneområdet f.eks. DSB
vedligehold, vil kunne opnå et certifikat til dette. Dette sker således, at den certificerende
virksomhed udsteder et certifikat til eksempelvis DSB vedligehold. Formålet med certificeringen er
at sikre, at ethvert køretøj, som vedligeholdelsesvirksomheden står for vedligeholdelse af, er i sikker
driftstilstand. Med henblik på at sikre, at de certificerende virksomheder (certifikatudstederen)
udfører deres virksomhed på samme grundlag og efter samme retningslinjer både i Danmark og i
resten af EU, skal der ske en akkreditering (godkendelse og kvalitetssikring) af disse.
Når de certificerende virksomheder er omfattet af en akkrediteringsordning, sikres en national og
international anerkendelse af de certifikater, som er udstedt. Akkreditering af de certificerende
virksomheder sker i Danmark af DANAK, som er et uafhængigt organ udpeget af staten til dette
formål.
Efter
stk. 2
bemyndiges transportministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om en
akkrediteringsordning efter stk. 1.
Bestemmelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 982 af 8. oktober 2012 om krav til
certificerende virksomheder på jernbaneområdet. Det er ikke hensigten, at bekendtgørelsen skal
ændres i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Til § 13
Bestemmelsen er med sproglige tilpasninger en videreførelse af den gældende lovs § 12, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomhederne skal udarbejde forretningsbetingelser,
hvori virksomhedernes regler vedrørende befordring, herunder erstatningsansvar over for passagerer
ved skade på bagage, og reglerne i passagerrettighedsforordningen og om erstatning i forbindelse
med national godstransport skal gengives. Forretningsbetingelserne skal anmeldes til
Trafikstyrelsen.
Baggrunden for, at passagerrettighedsforordningen er omfattet af bestemmelsen, er, at
jernbanevirksomhederne efter forordningen pålægges visse forpligtelser i forhold til passagererne,
herunder erstatning ved forsinkelser, om handicapforhold og for bevægelseshæmmede.
Efter passagerrettighedsforordningens art. 29 skal jernbanevirksomhederne, når de sælger billetter
til befordring med jernbane, oplyse de rejsende om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til
forordningen. Med henblik på at opfylde dette informationskrav kan jernbanevirksomhederne
anvende et sammendrag af bestemmelserne i passagerrettighedsforordningen, som Kommissionen
vil udarbejde.
Det fremgår af forordningens art. 11 om erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage, at
jernbanevirksomhederne er erstatningsansvarlige i et nærmere angivet omfang med forbehold for
gældende national ret, hvorved passagererne indrømmes supplerende erstatning. Dette indebærer, at
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
national ret, der giver passagererne en bedre stilling end det, der følger af forordningen, går forud
for passagerrettighedsforordningens regler.
Hvis jernbanevirksomhederne alene henviser til et af de sammendrag, som Kommissionen har
udarbejdet af bestemmelserne i passagerrettighedsforordningen, vil passagererne i Danmark ikke
blive tilstrækkeligt oplyst om deres retsstilling for så vidt angår de områder, hvor dansk ret lovligt
stiller dem bedre end forordningens bestemmelser. Det er derfor nødvendigt af hensyn til
passagererne, at det samlet et sted fremgår præcis, hvilke regler der gælder med hensyn til f.eks.
erstatningsansvaret over for passagererne og deres bagage. Dette er baggrunden for at stille krav
om, at disse rettigheder gengives i deres helhed i jernbanevirksomhedernes forretningsbetingelser.
I overensstemmelse med passagerrettighedsforordningens art. 6 kan jernbanevirksomhederne i
øvrigt tilbyde kontraktbetingelser, der er gunstigere for passageren end betingelserne i
forordningen.
En jernbanevirksomheds forretningsbetingelser skal anmeldes til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen
påser, at jernbanevirksomhedernes forretningsbetingelser indeholder de forhold, som er reguleret i
bestemmelsen, og at der er en vis ensartethed i de forskellige forretningsbetingelser.
Stk. 2
fastslår, at jernbanevirksomhedens forretningsbetingelser skal være offentligt tilgængelige.
Offentliggørelse kan f.eks. ske på jernbanevirksomhedens hjemmeside, hvormed der opnås
tilgængelige for alle.
Til § 14
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 23, stk. 1, 2 og 3 med sproglige
ændringer, herunder at bemyndigelsen til transportministeren er flyttet til slutningen af
bestemmelsen. Dog er § 23, stk. 2 ændret fra »Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive
skyldige beløb ved modregning i overskydende skat mv.« til »Kontrolafgifter og
ekspeditionsgebyrer som nævnt i stk. 1 inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.
Efter
stk. 1
kan jernbanevirksomheder opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer,
der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel. Rejsehjemmel kan være en billet eller et kort.
Ugyldig rejsehjemmel kan blandt andet omfatte ukorrekt ind-checket rejsekort til rejsen, eller hvis
kunden har købt rejsehjemmel via en mobil, og denne er løbet tør for strøm eller gået i stykker.
Andre tilfælde af ikke-gyldig rejsehjemmel omfatter kunder, der benytter kort med begrænset
tidsgyldighed, f.eks. et pensionistkort, uden for kortets gyldighedstid, eller hvis andre
rejsetidsbegrænsninger ikke overholdes, f.eks. i forhold til hvornår cykler må medtages i toget.
Efter
stk. 2
inddrives kontrolafgifter og ekspeditionsgebyr efter lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er told- og skatteforvaltningen
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
restanceinddrivelsesmyndigheden. Det indebærer blandt andet, at der vil kunne ske modregning i
eksempelvis krav på overskydende skat, som skyldneren måtte få.
Herudover bestemmer
stk. 3,
at passagerer, der ikke er i besiddelse af gyldig rejsehjemmel, har pligt
til på forlangende at forevise legitimation over for jernbanevirksomhedens personale med henblik
på at fastslå passagerernes identitet.
I praksis betyder det ofte, at kunden legitimerer sig ved kørekort eller andet retsgyldigt dokument
med foto og kvitterer for modtagelse af kontrolafgift, hvoraf fremgår navn, adresse, fødselsdato og
underskrift. Ved udstedelse af kontrolafgift kan der foretages opslag i CPR-registeret til
identifikation eller kontrol af kundens oplysninger.
Transportministeren bemyndiges i
stk. 4
til at fastsætte regler om jernbanevirksomhedernes adgang
til at opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr, jf. stk. 1
Transportministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om jernbanevirksomhedernes adgang til at
opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1132 af 28. september
2010 om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed mv. Herefter kan
jernbanevirksomhederne, opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke
foreviser gyldig rejsehjemmel (billet og kort). Kontrolafgift og ekspeditionsgebyr fastsættes i
jernbanevirksomhedens forretningsbetingelser. Det er hensigten at videreføre bekendtgørelsens
bestemmelse om kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer.
Til § 15
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 8 c, stk. 2.
Bestemmelsen fastslår, at jernbanevirksomheder skal overholde infrastrukturforvalterens krav til
færdsel på de enkelte baneafsnit.
Bestemmelsen hører sammen med den foreslåede § 19, stk. 1, som omhandler
infrastrukturforvalterens krav til færdsel på de enkelte baneafsnit og krav om, at disse skal
offentliggøres, således at de er tilgængelige for jernbanevirksomhederne.
Formålet er at gøre kravene, herunder krav til sikkerhed, drift og trafikstyring, bindende for
jernbanevirksomhederne.
Som eksempel kan nævnes Banedanmarks krav til kørsel på strækninger udrustet med
signalsystemet ERTMS, der er en forkortelse for European Rail Traffic Management System og er
en fælleseuropæisk standard for signalsystemer til jernbaner. ERTMS består af et
togkontrolsystemet og et radiosystem, og hvor signaler kommer til at fremgå af skærmen i
lokomotivførerens førerrum. Det betyder, at hvor en banestrækning er udstyret med ERTMS, skal
jernbanevirksomheder som befærder denne strækning følge de særlige færdselsregler, der følger
heraf.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 5
Til § 16
Det foreslås som noget nyt, at der indsættes en specifik bestemmelse om Banedanmarks rolle som
infrastrukturforvalter.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur.
Det betyder, at Banedanmark er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning, herunder
trafikstyring, af statens jernbaneinfrastruktur.
Udstrækningen af statens jernbaneinfrastruktur følger af Banedanmarks netredegørelse, jf.
lovforslagets § 18. Banedanmarks forvaltning af infrastruktur kan bestå i at udleje dele af
infrastrukturen til tredjeparter, f.eks. til forvaltere af kombiterminaler.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Banedanmark er, bortset fra opgaver vedrørende vedligeholdelse
og reinvestering, infrastrukturforvalter for jernbanedelen på den faste forbindelse over Storebælt.
Banedanmark er, bortset fra opgaver vedrørende vedligeholdelse og reinvestering,
infrastrukturforvalter på de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund
(Kastrupbanen og Vigerslevbanen).
Banedanmark er dermed, som det er tilfældet i dag, fortsat infrastrukturforvalter på jernbanedelen af
den faste forbindelse over Storebælt og som hidtil infrastrukturforvalter på de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund.
Baggrunden herfor er, at det ud fra en jernbanesikkerhedsmæssig betragtning er en fordel at have én
instans, der har det samlede ansvar i forhold til omverdenen, herunder
jernbanesikkerhedsmyndigheden. Herudover indeholder jernbanesikkerhedsdirektivet en
betragtning, hvoraf det blandt andet fremgår, at alle der opererer på jernbanesystemet, dvs.
infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, bør bære det fulde ansvar for sikkerheden på deres
respektive del af systemet.
Den foreslåede bestemmelse skal læses i sammenhæng med gældende § 4, stk. 2 i lov nr. 588 af 25.
juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S (i det følgende benævnt Sund og Bælt loven), at A/S
Øresund og A/S Storebælt står for vedligehold og reinvestering på nævnte strækninger, mens
Banedanmark forvalter infrastrukturen. I praksis betyder det, at Banedanmark forestår
kapacitetstildeling og trafikstyring på infrastrukturen. Dette gøres for at sikre en sammenhængende
jernbanedrift i Danmark.
I sammenhæng med stk. 2 foreslås det i
stk. 3,
at Banedanmark varetager kapacitetstildeling og
trafikstyring på infrastruktur ejet af A/S Femern Landanlæg.
Det fremgår af Traktaten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om en
fast forbindelse over Femern Bælt, art. 111, pkt. 2, at forvalteren af de danske jernbaneanlæg til den
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
faste forbindelse (Banedanmark) tildeler kanaler for jernbanetrafikken på den faste forbindelse i
samarbejde med de kompetente tyske instanser.
Bestemmelsen i
stk. 4
giver hjemmel til, at Banedanmark endvidere kan varetage kapacitetstildeling
på infrastruktur ejet af Femern A/S.
Bestemmelsen i stk. 3 og 4 hænger naturligt sammen, da de begge omhandler Femern Bælt, men er
opdelt i to forskellige stykker, da Banedanmarks rolle er forskellig på de to strækninger. Traktaten
mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om en fast forbindelse over
Femern Bælt fastsætter i art. 111, pkt. 1, at det er Selskabet (Femern A/S), som har ansvaret for at
forvalte jernbaneinfrastrukturen på den faste forbindelse over Femerns Bælt.
Dertil er det sandsynligt, at stk. 3 og 4 skal træde i kraft på forskellige tidspunkter. Bestemmelserne
i stk. 3 og 4 sikrer, at infrastrukturen på de faste forbindelser forvaltes og drives således, at de
indgår som integrerede dele af det danske jernbanenet. På den måde sikres en effektiv og samlet
jernbanedrift.
Bestemmelsen i
stk. 5
giver hjemmel til, at Banedanmark kan forvalte anden infrastruktur i henhold
til aftale med infrastrukturejer. Denne forvaltning kan blandt andet bestå af varetagelse af
kapacitetstildeling og trafikstyring, som det eksempelvis finder sted på Øresundsbroen i henhold til
aftale mellem Banedanmark og Øresundsbro Konsortiet. Der er ligeledes indgået samarbejdsaftaler
mellem Banedanmark og A/S Øresundsforbindelsen samt Banedanmark og A/S Femern Landanlæg,
der regulerer samarbejdet mellem parterne. Formålet med disse aftaler er, ligesom nævnt i stk. 2-4,
at sikre en sammenhængende jernbanedrift i Danmark, hvorfor særligt kapacitetstildeling er vigtigt
for at få en glidende og sammenhængende trafik.
Til § 17
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 9, stk. 1-4 med en række sproglige ændringer.
Herudover er bestemmelsen tilpasset, så den generelt tager højde for EU-regler på området,
herunder godsforordningen og omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Som følge heraf foreslås det, at
den gældende fortrinsret for offentlig servicetrafik ændres således, at der på visse strækninger er
indført forhåndsprioriteringer af særlige kanaler til godstrafik i internationale godskorridorer i
henhold til trafik udført som offentlig tjeneste.
Det fastslås i
stk. 1,
at infrastrukturforvalteren tildeler infrastrukturkapacitet på det pågældende
baneafsnit.
Bestemmelsen regulerer tildelingen af rettigheder til benyttelse af infrastrukturen, det vil sige
infrastrukturkapacitet (kanaler), som tildeles ansøgere.
I henhold til evt. indgåede trafikeringsaftaler kan andre infrastrukturforvaltere tildele
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbaneinfrastrukturkapaciteten på vegne af den pågældende infrastrukturforvalter, som det
eksempelvis foregår, når Banedanmark kan tildele kapacitet på Øresundsforbindelsen, hvor
Banedanmark efter aftale med Øresundskonsortiet forvalter infrastrukturen.
Bestemmelsen omfatter tildeling til såvel passagertrafik som godstransport på statens
jernbaneinfrastruktur og den infrastruktur i øvrigt, hvor Banedanmark er tillagt tildelingsopgaven.
Den, der ønsker at reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet, søger jernbaneinfrastrukturforvalteren
om jernbaneinfrastrukturkapacitet/kanaler, dvs. om ret til at disponere over en bestemt del af
infrastrukturen i en vis periode. Der kan søges om ret til at fremføre et eller flere tog med nærmere
angivne specifikationer bl.a. vedrørende afgang og ankomst til terminal, station, havnespor eller
grænse mv.
Det er hensigten med bestemmelsen, at infrastrukturforvalteren i videst muligt omfang
imødekommer ansøgninger om infrastrukturkapacitet.
I
stk. 2
fastslås det, at infrastrukturforvalteren i de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker
om infrastrukturkapacitet på et baneafsnit, fordeler kapaciteten efter nærmere regler fastsat af
transportministeren. Infrastrukturforvalterens tildeling ved eventuelle tvister sker dermed efter et
fast regelsæt, der er uafhængigt af infrastrukturforvalteren selv.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 med senere ændringer
om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) mv., hvori der blandt andet følger regler om
procedure i forbindelse med ansøgning af infrastrukturkapacitet, principper ved tildeling af
kapacitet og regler ved overbelastning af infrastrukturen.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at der gives fortrinsret til godstrafik i internationale
godstogskorridorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 913 af 22. september
2010 (godsforordningen) og derefter til trafik udført som offentlig tjeneste. Bestemmelsen, der er
ny, foreslås indført som følge af regler om kapacitetstildeling i godsforordningen.
Med godsforordningens ikrafttræden er der på visse strækninger (Øresundsbroen –
Ringsted/Ringsted – Femern Bælt forbindelsen (ved åbning af forbindelsen over Femern
Bælt)/Ringsted – Snoghøj – Padborg – grænsen (2015)) indført forhåndsprioriteringer til godstog,
der krydser mindst én landegrænse, jf. godsforordningens art. 14, stk. 4. Forhåndsprioriteringen
vedrører på forhånd reserverede godskanaler og reservekanaler beregnet på fortrinsvis
internationale godstog.
Uden for godskorridoren kan transportministeren fastsætte regler om prioritering af
kapacitetstildeling, herunder til trafik udført som offentlig tjeneste. I samordningsbestræbelserne vil
parterne blive hørt og forskellige løsningsmuligheder søgt tilvejebragt indenfor en rimelig frist.
Efter art. 46 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke er samordning den proces, hvorved
infrastrukturforvalteren og ansøgere forsøger at finde en løsning, hvis der foreligger indbyrdes
modstridende ansøgninger om infrastrukturkapacitet. Infrastrukturforvalteren etablerer et
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
tvistbilæggelsessystem. Det følger af omarbejdningen af 1. jernbanepakke, at der med forbehold for
de foreliggende appelmuligheder og bestemmelserne vedrørende Jernbanenævnet, i lovforslagets
kapitel 16, skal oprettes et tvistbilæggelsessystem til hurtig afgørelse af tvister, der er opstået i
forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet. Netredegørelsen skal indeholde en redegørelse
for dette system. Hvis dette system anvendes, skal der træffes en afgørelse inden for en frist på ti
arbejdsdage.
Principperne for samordning skal fremgå af netredegørelsen, jf. den foreslåede § 18.
I fastlæggelsen af rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet skal der tages hensyn til
gældende EU-regler for tildelingsprocessen, herunder samarbejde om kapacitetstildeling med
tilgrænsende infrastrukturforvalteres net.
I køreplanen kan der reserveres kapacitet til trafik udført som offentlig tjeneste i forbindelse med
henholdsvis forhandlede eller udbudte kontrakter herom.
Der skal desuden reserveres kapacitet til opfyldelse af aftaler indgået med andre
infrastrukturforvaltere inden for godskorridorsamarbejdet i Korridor 3 (Stockholm/Oslo - Palermo)
til brug for One-stop-shop, som er et »bestillingskontor« for kapacitet på hele godskorridoren. På
godskorridoren foretages af korridorsamarbejdet reservation af på forhånd reserverede godskanaler
og reservekanaler beregnet på fortrinsvis internationale godstog.
Stk. 3
fastslår, at kapacitet, der ikke er fordelt i henhold til stk. 1 regler fastsat i henhold til stk. 2 og
3, fordeles til ansøgende jernbanevirksomheder således, 1) at der tages hensyn til virksomhedernes
hidtidige kapacitetsrettigheder, 2) at der inden for nærmere fastsatte rammer stilles kapacitet til
rådighed for jernbanevirksomheder, som for første gang ansøger om rettigheder til baneafsnittet, og
3) at infrastrukturen i øvrigt udnyttes på den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige måde.
Den frigjorte kapacitet, der står til rådighed til andre anvendelser, fordeles så der tages hensyn til, at
virksomheder, der allerede har kapacitetsrettigheder skal kunne yde en så forudsigelig og ensartet
trafik som muligt. Dertil skal jernbanevirksomheder, der for første gang ansøger om kapacitet, have
mulighed for at etablere sig på markedet. Dette er både til gavn for konkurrencen og væksten på
jernbanen. Slutteligt er det et klart sigt, at infrastrukturen udnyttes på den samfundsmæssigt mest
hensigtsmæssige måde. Det er infrastrukturforvalteren, der vurderer, hvordan infrastrukturen bedst
udnyttes.
Efter bestemmelsens
stk. 4
fastsætter transportministeren nærmere regler om fordeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet. Disse regler omfatter blandt andet procedurer i forbindelse med
ansøgning af infrastrukturkapacitet, principper ved tildeling af kapacitet og regler ved
overbelastning af infrastrukturen.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 med senere ændringer
om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) mv., hvori der blandt andet følger regler om
procedure i forbindelse med ansøgning af infrastrukturkapacitet, principper ved tildeling af
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
kapacitet og regler ved overbelastning af infrastrukturen.
Bekendtgørelsen skal ændres i forbindelse med ikrafttrædelse af lovforslaget, da godstrafik i på
forhånd reserverede godskanaler på internationale godskorridorer med lovforslaget får forrang frem
for trafik udført som offentlig tjeneste, jf. stk. 3.
Til § 18
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende lovs § 9, stk. 6. Herudover er
bestemmelsen tilpasset som følge af omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Bl.a. er der tilføjet
bestemmelser om, at netredegørelsen skal indeholde henvisning til en hjemmeside, hvor
oplysninger om vilkår for adgang til servicefaciliteter, kan findes, jf. omarbejdning af 1.
jernbanepakkes art. 27, stk. 1. Omarbejdningen af 1. jernbanepakkes regler om ansøgere, der ikke er
jernbanevirksomheder, forventes at blive delvist implementeret ved udmøntningen af
bemyndigelsen efter bestemmelsen i det foreslåede stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at infrastrukturforvalter udarbejder og offentliggør årligt en
netredegørelse om karakteren og udstrækningen af den infrastruktur, der er til rådighed for
jernbanevirksomhederne og ansøgere og vilkårene for jernbanevirksomhedernes og ansøgernes
adgang til infrastrukturen, herunder om afgifter og jernbanevirksomhedernes betaling for benyttelse
af infrastrukturen.
I forbindelse med gennemførelsen af omarbejdningen af 1. jernbanepakke vil
infrastrukturforvaltere, der stiller infrastruktur til rådighed for andre, skulle udarbejde en
netredegørelse, der stilles gratis til rådighed på en hjemmeside og på mindst to sprog. I dag er det i
praksis hovedsagligt Banedanmark, der udarbejder en netredegørelse.
Banedanmarks neteredegørelse kan findes på Banedanmark hjemmeside www.bane.dk.
Netredegørelsen består af et hoveddokument, der beskriver infrastrukturen samt de generelle vilkår
for adgang til og trafikering på nettet. Derudover består netredegørelsen af en bilagsdel med mere
detaljerede oplysninger. Endelig indeholder netredegørelsen links til bl.a. publikationer og relevante
hjemmesider.
Bestemmelsen i
stk. 2
angiver, at netredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger om vilkårene for
jernbanevirksomhedernes og ansøgernes adgang til servicefaciliteter, der er omfattet af § 5, og
oplysninger for levering af ydelser i disse faciliteter, eller henviser til en hjemmeside, hvor
oplysningerne fremgår.
Denne bestemmelse implementerer art. 27, stk. 2 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, hvoraf det
følger, at netredegørelsen skal indeholde oplysninger om vilkårene for adgang til servicefaciliteter
koblet til infrastrukturforvalterens net og for levering af ydelser i disse faciliteter eller henviser til et
websted (hjemmeside), hvor oplysningerne stilles gratis til rådighed i digitalt format. Det er hermed
formålet at sikre en lige adgang til disse faciliteter. Det forudsættes, at forvaltere af servicefaciliteter
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
stiller oplysninger om levering af serviceydelser herunder betaling herfor gratis til rådighed enten i
selve netredegørelsen eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen indeholder i
stk. 3
endvidere en bemyndigelse til at transportministeren kan fastsætte
nærmere regler om netredegørelsen, der er nævnt i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i
§§ 21 og 22 i bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Som nævnt i
bemærkningerne til § 17, stk. 5 skal bekendtgørelsen ændres i forbindelse med ikrafttrædelse af
lovforslaget. I den forbindelse vil det blive tilføjet, at netredegørelsen skal indeholde oplysninger
om vilkår for adgang til servicefaciliteter eller hvor de kan findes.
Til § 19
Bestemmelsen er med sproglige tilpasninger en videreførelse af den gældende lovs § 8 a, stk. 4 og §
8 c, stk. 1 og 3.
Stk. 1
bestemmer, at jernbaneinfrastrukturforvalterens krav til færdsel på de enkelte jernbaneafsnit
skal offentliggøres.
Formålet er at sikre, at jernbanevirksomhederne, når de skal befærde bestemte jernbanestrækninger,
kender de færdselsregler, som skal benyttes på jernbanestrækningerne, da jernbanevirksomhederne
er forpligtede til at følge disse regler og opstillede krav, jf. lovforslagets § 15.
Infrastrukturforvalterens sikkerheds-, drifts- og trafikstyringskrav på de enkelte baneafsnit bliver
offentliggjort, f.eks. på infrastrukturforvalterens hjemmeside og er tilgængelige for alle
jernbanevirksomhederne.
Det foreslås, at
stk. 2
bestemmer, at infrastrukturforvalteren skal stille de tekniske forskrifter, der er
nødvendige for kørslen på et baneafsnit, til rådighed for jernbanevirksomhederne. Som eksempler
på sådanne regelsæt kan nævnes forskrifter for indbygning af ATC (automatisk togkontrol).
ATC anvendes for at øge sikkerheden på jernbanen. Togkontrol er en teknisk overvågning af, om
lokomotivføreren reagerer korrekt på signaler fra sikkerhedssystemerne. På fjernbanen (den del af
statens jernbaneinfrastruktur, som ikke omfatter bybaner) findes i dag togkontrol i form af ATC på
de fleste af Banedanmarks hovedstrækninger og på enkelte regional- og lokalbaner. ATC overvåger,
at togene overholder den maksimalt tilladte hastighed, og sørger for, at toget ikke passerer
stopsignaler. Hvis den tilladte hastighed overskrides, eller toget nærmer sig et rødt signal, bliver
toget automatisk nedbremset.
Andre eksempler på tekniske forskrifter er forskrifter for indbygning af radiosystemer og forskrifter
vedrørende krav til støjstrømme, der er de ekstra frekvenser som kan genereres, når et tog bremser
og energien omformes til elektricitet og sendes tilbage i ledningerne som vekselstrøm.
Bestemmelsen i
stk. 3
giver transportministeren mulighed for at pålægge infrastrukturforvaltere at
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
afgive tekniske og statistiske oplysninger om den infrastruktur, som de forvalter, herunder
oplysninger om jernbanevirksomhedernes trafik på infrastrukturen, i den form som ministeren
bestemmer.
Bestemmelsen blev indsat i jernbaneloven i 2001 for at give transportministeren bemyndigelse til at
fastsætte bestemmelser om afgivelse af oplysninger dels til statistisk brug, dels til brug for
fastsættelse af forskrifter og normer på jernbaneområdet. Siden er det blevet præciseret, at
forpligtelsen også omfatter oplysninger om jernbanevirksomhedernes trafik på infrastrukturen.
Hjemlen sikrer levering af oplysninger, der blandt andet er nødvendige for at kunne reagere over for
uhensigtsmæssige forhold og skabe åbenhed om infrastrukturen.
Bestemmelsen svarer til § 89 a i bekendtgørelse af lov nr. 1036 af 28. august 2013 om luftfart (i det
følgende benævnt luftfartsloven), idet den dog ikke omhandler oplysninger om tekniske forhold.
Til § 20
Bestemmelsen viderefører med nogle sproglige og en enkelt indholdsmæssig ændring den gældende
lovs § 9, stk. 5.
Bestemmelsens
stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren i forbindelse
med tildeling af infrastrukturkapacitet skal indgå aftale om samarbejdsrelationer og betingelser for
benyttelse af infrastrukturen mv. Denne aftale nedfældes i form af en kontrakt.
Som noget nyt skal kontrakten efter lovforslaget indeholde bestemmelser om den
præstationsordning, som det i EU-lovgivningen er obligatorisk for jernbanevirksomhederne og
infrastrukturforvalteren at indgå med hinanden. Det følger af omarbejdningen af 1. jernbanepakkes
art. 35, at infrastrukturafgiftsordninger skal tilskynde jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvalteren til at minimere forstyrrelser på jernbanenettet og forbedre nettets ydeevne
gennem en præstationsordning (bod/bonus).
En sådan ordning kan omfatte sanktioner for aktiviteter, der medfører forstyrrelser af nettets drift,
kompensation til virksomheder, der lider tab som følge af forstyrrelser, og bonusser som belønning
for præstationer, der er bedre end det aftalte. Efter den gældende jernbanelovs § 9, stk. 5 kan
kontrakten indeholde bestemmelser om bod. Bods- og bonusbestemmelser forventes at forøge
infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens incitament til at sikre rettidig togdrift.
Bestemmelsens
stk. 2
indeholder endvidere en bemyndigelse til transportministeren til at udstede
nærmere regler om betingelser for benyttelse af infrastrukturen, jf. stk. 1. Bemyndigelsen er, for så
vidt angår kontrakter, udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) mv. med senere ændringer.
Det følger blandt andet af bekendtgørelsen, at kontrakten skal specificere de tildelte kanaler og
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
vilkårene for deres benyttelse, samt beskrive den infrastruktur, der stilles til rådighed af
infrastrukturforvalteren, den tilladte kørsel, afregning af baneafgift og andre ydelser, særlige
sikkerhedsforhold mv. Kontrakten fastsætter ligeledes, hvordan forhold i forbindelse med arbejder
på jernbaneinfrastrukturen skal varsles.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 5, skal bekendtgørelsen ændres i
forbindelse med ikrafttrædelse af lovforslaget, det er dog ikke hensigten, at bekendtgørelsens
principper om kontraktindgåelse skal ændres.
For så vidt angår bodsbestemmelser er bemyndigelsen udmøntet ved bekendtgørelse nr. 215 af 6.
marts 2014 om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på
jernbane og bekendtgørelse nr. 214 af 10. marts 2014 om infrastrukturafgifter mv. for statens
jernbanenet. Det er ikke hensigten, at disse bekendtgørelser skal ændres på baggrund af
lovforslagets ikrafttræden.
Det følger af bekendtgørelserne, at Banedanmark fastsætter regler for en obligatorisk
præstationsordning (bod og bonus) med henblik på at tilskynde infrastrukturforvalter og
jernbanevirksomheder på statens jernbaneinfrastruktur til at optimere jernbanenettes funktionalitet,
og så der kan udstedes bod eller udbetales bonus som følge af henholdsvis forsinkede eller rettidige
tog ud fra særlige forhold.
Til § 21
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende lovs § 11.
Stk. 1
giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den betaling, som
jernbanevirksomheder skal betale til for at benytte statens jernbaneinfrastruktur.
Hensigten med bestemmelsen er at give jernbanevirksomhederne tilskyndelse til en mere
hensigtsmæssig udnyttelse af jernbanenettet og at fremme brugen af jernbanen som en miljørigtig
transportform. Betaling for benyttelse af infrastrukturen sker i form af infrastrukturafgifter.
Omarbejdningen af 1. jernbanepakke indeholder regler om infrastrukturafgifter, herunder at
Kommissionen bl.a. skal fastsætte regler om metoderne til beregning af de omkostninger, der
påløber direkte som følge af togtjenesten. Bemyndigelsen i stk. 1 kan anvendes til at gennemføre
disse regler.
Stk. 2
bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler for en kompensationsordning med
henblik på konkurrencemæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for
godstransport.
Bemyndigelserne i stk. 1 og 2 er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2014 om
betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane, der bl.a.
gennemfører EU-regler om infrastrukturafgifter. Ifølge gældende bekendtgørelse skal
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbanevirksomheder betale afgift for kørsel på statens jernbaneinfrastruktur i form af
kilometerafgift og kapacitetsafgift samt broafgifter for passage af Storebælt og Øresund.
Bekendtgørelsen indeholder også regler for miljøtilskud.
Bemyndigelsen i
stk. 2
anvendes til at fastsætte en kompensationsordning, hvor det kan påvises, at
konkurrerende transportformer ikke i samme grad som jernbanevirksomheder betaler de
samfundsøkonomiske miljø- og infrastrukturomkostninger og omkostninger ved ulykker, som de
pågældende transportformer giver anledning til.
Kompensationsordningen er udmøntet i form af et miljøtilskud, der er godkendt af Kommissionen,
og som jernbanevirksomheder kan få udbetalt af Banedanmark på grundlag af fragtbrevet for
transport af gods, jf. bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2014 om betaling for brug af statens
jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane. Miljøtilskuddet kan ydes til national
godstransport og til international godstransport (import/eksport), samt til intermodale transporter
(trailere, veksellad eller containere), der går i transit gennem Danmark og som i mindst den ene
ende af transporten omlæsses til eller fra lastbil. Miljøtilskuddets størrelse og vilkårene for dets
udbetaling fastsættes af Banedanmark i bekendtgørelse nr. 214 af 10. marts 2014 om
infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet ud fra det provenu, som godstogene betaler i
kilometerafgift (afgift baseret på kørte kilometer) og eventuel kapacitetsafgift (særlig afgift ved
kørsel på visse strækninger i visse tidsperioder, hvor der er særlig trængsel på infrastrukturen)
divideret med det samlede antal støtteberettigede tonkilometer, det vil sige pr. ton transporteret gods
pr. km.
Ifølge
stk. 3
kan transportministeren bestemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan
købe særlige ydelser af infrastrukturforvalteren.
Bestemmelsen skal regulere situationer, hvor jernbanevirksomheder har særlige ønsker til
infrastrukturen, som ikke indgår i statens prioritering. Transportministeren kan i sådanne tilfælde
træffe beslutning om, at infrastrukturforvalteren kan indgå aftale med jernbanevirksomheden om
udførelse af sådanne særlige ydelser mod fuld betaling. Særlige ydelser kan eksempelvis være vand
til klargøring af tog, forvarmning af togsæt mv.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende lovs § 11 a.
Bestemmelsens
stk. 1
fastslår, at Banedanmark forsyner jernbanevirksomhederne med kørestrøm,
og undtager Banedanmarks elforsyningsaktiviteter fra reglerne i elforsyningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 med senere ændringer.
I dag er det et begrænset antal strækninger, der er elektrificerede. Elektrificering giver nye
muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel og bidrager også til at nå målet om, at
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.
I
stk. 2
bemyndiges transportministeren til at fastsætte nærmere regler for Banedanmarks
elforsyningsaktiviteter.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 543 af 16. juni 2004 om Banedanmarks
elforsyningsvirksomhed, der blandt andet fastsætter, at Banedanmark leverer kørestrøm til
jernbanevirksomheder, der ønsker at anvende elektrisk trækkraft på jernbaneanlæg, som er
elektrificerede, og som Banedanmark forsyner med elektrisk energi i Danmark. Det er ikke
hensigten, at bekendtgørelsen skal ændres på baggrund af lovforslaget.
Til § 23
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 8 b.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker trafikstyring for
den del af jernbaneinfrastrukturen, som den pågældende infrastrukturforvalter forvalter.
På de jernbanestrækninger, som Banedanmark forvalter, foregår trafikstyringen ved hjælp af dels
fjernstyring og dels lokalbetjening af anlæg. Omkring 97 procent af Banedanmarks strækninger er
fjernstyrede. Disse omfatter såvel større regionale fjernstyringscentraler som mindre
fjernstyringscentraler. Enkelte stationer er stedligt betjente, mens resten er fjernstyret. Man kan læse
om fjernstyringscentralernes placering og dækningsområde i den netredegørelse, som Banedanmark
udgiver årligt.
Infrastrukturforvalterens ansvar for en sikker trafikstyring hænger naturligt sammen med, at
infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at den infrastruktur, der køres på, er bygget og
vedligeholdt efter gældende normer og bestemmelser, herunder i forhold til de krav til sikkerheden,
som Trafikstyrelsen fastsætter, jf. lovforslagets § 59.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastsætter, at hvis en infrastrukturforvalter ønsker, at ansvaret for
trafikstyringen skal varetages af en anden virksomhed, skal Trafikstyrelsen godkende dette.
Trafikstyrelsen kan fastsætte vilkår herfor.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der har været eksempler på, at en jernbanevirksomhed har
varetaget trafikstyringen på en infrastruktur (uden for Banedanmarks infrastruktur), og at en
infrastrukturforvalter har ladet en anden infrastrukturforvalter forestå trafikstyringen. Med
bestemmelsen opstilles der krav om, at det skal fremgå, hvem der har ansvaret, og at Trafikstyrelsen
skal godkende, hvis ansvaret overlades til andre. Som et led i en sådan godkendelse kan
Trafikstyrelsen stille vilkår, f.eks. med hensyn til at sikre den fornødne kompetence eller andre
relevante forhold.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 24
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 c med en sproglig ændring, der præciserer,
at bestemmelsen også omfatter opstemning.
Bestemmelsen fastslår, at det kræver tilladelse fra infrastrukturforvalteren af det pågældende
baneafsnit at foretage udgravninger eller opfyldninger eller anbringe materiel eller materialer, i en
sådan nærhed af infrastrukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften, at føre
ledninger over, under eller langs med banen, at lede vand til banen eller dennes grøfter, herunder
ved opstemning i form af at blokere for det frie løb af vandet herunder ved opsætning af dæmning
beregnet til at kontrollere vandmængder og at foretage arbejder i niveauoverkørsler.
Bestemmelsen giver dermed infrastrukturforvalteren mulighed for at afværge handlinger, som
tredjemand ønsker iværksat i nærheden af infrastrukturforvalterens grund, typisk på en
naboejendom, for at sikre jernbanedriften. Det er vigtigt at fastslå, at bestemmelsen både er
gældende for områder som ejes af eller forvaltes af infrastrukturforvalteren.
Med benævnelsen »infrastrukturforvalterens område« er der dermed ikke alene lagt vægt på
områdets ejerforhold.
Det bemærkes i øvrigt, at der i 1965-loven om ekspropriationer er hjemmel til, at trafikministeren
(transportministeren), når almenvellet kræver det, kan foretage ekspropriationer til jernbaneanlæg,
herunder anlæg til sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner. Med
lovforslaget foreslås § 1, stk. 1, litra a, §§ 2 og 3 i 1965-loven om ekspropriation ophævet og
hjemlen til ekspropriation flyttet til foreslåede § 30. Ekspropriationerne herefter kan som tidligere
ske til nyanlæg, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte
beståen, til nødvendige supplerende foranstaltninger, til fyldtagning samt af hensyn til udnyttelse,
betjening, sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg.
Kravet om nødvendighed ved de supplerende foranstaltninger beror på en juridisk vurdering, hvor
der foretages en prøvelse. Det indgår herunder i vurderingen, om formålet kan realiseres på en
mindre indgribende måde, og om foranstaltningen er nødvendig i tidsmæssig henseende. Der vil
typisk være pålagt servitutter på naboejendomme, der skal sikre driften og sikkerheden på det
pågældende baneafsnit. Banedanmark kan fortsat pålægge servitutter med hjemmel i den foreslåede
§ 30.
Til § 25
Bestemmelsen er ny og fastsætter regler om, at infrastrukturforvalteren i visse tilfælde kan kræve
beplantning fjernet fra nabogrunde.
Ordningen svarer til en lignende ordning i vejlovens § 103, hvor
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Vejbestyrelsen kan kræve træer og anden beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret,
opstammet eller studset. Det samme gælder træer og anden beplantning ved vejareal, når vejens
istandsættelse eller hensynet til færdslen gør det nødvendigt. Det forudsættes, at vejmyndigheden
ved administrationen af bestemmelsen er opmærksom på, at der skal være proportionalitet mellem
det indgreb i beplantningen ved vejarealet, der kræves, i forhold til det formål, som indgrebet skal
imødekomme. Det betyder, at der ved nødvendigheds vurderingen skal tages stilling til, om mindre
indgribende indgreb kan sikre hensynet til sikker færdsel eller vejarbejde.
Bestemmelsen fastslår, at infrastrukturforvalteren kan kræve træer og anden beplantning på, over og
ved baneareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når banens vedligehold eller hensynet til
tog- eller jernbanedriften gør det nødvendigt. Hvis infrastrukturforvalterens krav ikke efterkommes
inden for en fastsat frist, kan infrastrukturforvalteren lade arbejdet udføre ved sin foranstaltning på
ejerens bekostning. Udgangspunktet bør dog være, at infrastrukturforvalter i sit påbud til
grundejeren giver denne en rimelig frist til selv at udføre de påbudte arbejder på beplantningen.
For så vidt angår træer og anden beplantning ved banearealet - det vil sige på naboejendomme op
mod banearealet - vil der ofte være tale om hegn, hæk eller beplantningsbælte, som adskiller
naboejendommen og banearealet.
Det skal bemærkes, at banearealer er en generel benævnelse, der skal forstås bredt og dermed
ligeledes omfattende bybaneområder.
I forbindelse med administrationen af bestemmelsen skal der være proportionalitet mellem det
indgreb i beplantningen, der kræves i forhold til det formål, som indgrebet skal imødekomme.
Bestemmelsen kan ikke benyttes i forbindelse med oversigtsforhold. Dette vil almindeligvis være
pålagt ved servitut.
Til § 26
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 d med en sproglig tilpasning.
Bestemmelsen i
stk. 1
bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om afstande for
fritrumsprofilen. Inden for jernbaneteknik angiver fritrumsprofilen den mindste afstand fra sporene,
som faste og løse genstande langs og over en jernbane må placeres i. Det er ikke betydende, hvilken
karakter eller form, som de faste eller løse genstande har, idet det afgørende er, at fritrumsprofilen
tilgodeses. Fritrumsprofilen beregnes ud fra en referencelinje fastsat af Den Internationale
Jernbaneunion, UIC. For fritrumsprofil gives tillæg til referencelinjen afhængigt af bl.a. togenes
hastighed og krængning, vognendernes udslag ved kørsel i kurver, sporenes radius og tilladelige
tolerancer for både spor og materiel samt elektriske sikkerhedsafstande på elektrificerede baner.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at reglerne i lovforslagets § 24, også gælder for de spor, der er nævnt
i stk. 1. Det vil sige spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og
spor der ligger på et havneområde.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Særligt for disse spor er, at de ligger i områder, der er åbne for offentligheden og oftest ikke er
tydeligt afgrænset fra omgivelserne. Der er typisk ingen skråninger, banketter eller grøfter, som
definerer jernbaneområdet, men der stadig tale om et jernbaneområde, hvor færdsel og sikkerhed
skal sikres.
Bestemmelsen i
stk. 3
bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om forholdene
i stk. 1.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 755 af 4. december 1989 om
ordensreglement for havnespor samt spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for
almindelig færdsel. Det er ikke hensigten, at denne bekendtgørelse skal ændres på baggrund af
lovforslaget.
Til § 27
Bestemmelsen er med sproglig tilpasning en videreførelse af den gældende lovs § 21 f, stk. 1.
Bestemmelsen fastslår, at infrastrukturforvalteren fastsætter hegnstyper og forhold vedrørende
etablering, vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på baneafsnit, der forvaltes af
infrastrukturforvalteren. Formålet er at gøre det frit for infrastrukturforvalteren at vælge hegnstype.
Bestemmelsen kom ind i Lov om DSB i 1988, ifølge mundtlig overlevering var baneskel indtil da
afmærket med banehegn som den eneste skelafmærkning. Vedligeholdelse af traditionelt banehegn
var omkostningsfyldt, og mange steder var det vurderingen, at et traditionelt banehegn ikke gav
tilstrækkelig sikkerhed i forhold til jernbanen. Forud for nedtagning af traditionelt banehegn skulle
det indmåles, og i fornødent omfang skulle skellet – og jernbanearealet - registreres i matriklen.
Bestemmelsen har ikke betydning i forhold til hegnsloven, men regulerer alene det forhold, at
infrastrukturforvalteren efter en konkret vurdering har ret til at træffe afgørelse om hegnstyper og
om etablering, vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på sine baneafsnit ud fra overvejelser
om sikkerhed, herunder sikkerheden for omgivelserne og en sikker og stabil jernbanedrift.
Det skal bemærkes, at baneafsnit er en generel benævnelse, der ligeledes omfatter bybaneområder.
Til § 28
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 f, stk. 2.
Bestemmelsen fastlår, at hævd ikke kan vindes over arealer, der i matriklen er registreret som
jernbanearealer.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der før 1988 kunne vindes hævd over jernbanearealer, hvis
banen ikke var fornødent hegnet, og banens areal dermed kunne blive inddraget til anden brug.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at jernbanearealer altid kan benyttes til jernbanedrift. Det er
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
derfor uhensigtsmæssigt, hvis en persons langvarige brug af eller råden over et jernbaneareal kan
medføre, at personen får berettigelse til arealet.
Det skal bemærkes, at jernbanearealer er en generel benævnelse, der skal forstås bredt og dermed
ligeledes omfattende bybaner.
Til § 29
Bestemmelsen er med en sproglig tilpasning en videreførelse af den gældende lovs § 8 a, stk. 1.
Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler for anlæg, vedligeholdelse,
drift og nedlæggelse af infrastruktur, som er af betydning for infrastrukturens ensartethed og
sikkerhed. Den kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om infrastrukturens forhold til
omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, der i øvrigt er af betydning for
jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det er nødvendigt at have visse generelle forskrifter, som skal
gælde for jernbaneinfrastrukturen som helhed. Som eksempler kan nævnes krav til infrastrukturen,
herunder spor-, sikrings-, signal-, togstop-, radio- og køreledningsanlæg samt trafikale regler.
Ved udarbejdelsen af reglerne skal der lægges vægt på, at disse harmonerer med de tekniske
specifikationer for interoperabilitet, således at det danske jernbanesystem vil være interoperabelt
med det europæiske jernbanesystem.
Nedlæggelse af infrastruktur omfatter også niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
Bemyndigelsen er imidlertid ikke udmøntet for så vidt angår nedlæggelse af infrastruktur.
Bemyndigelsen er i dag delegeret til Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012
om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens
forskrifter. Det er ikke hensigten, at denne bemyndigelse skal ændres, men bekendtgørelsen skal
naturligt opdateres grundet nye paragrafhenvisninger. Bemyndigelsen angår fastsættelse af regler og
normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens
forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af
betydning for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 1187 af 12. december 2012 om
ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen og bekendtgørelse nr. 115 af 31.
januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
mv., jf. lovforslagets § 62.
Kapitel 6
Til § 30
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det foreslås som noget nyt at samle bestemmelserne om ekspropriation på jernbane- og
bybaneområdet i lov om jernbane. Bestemmelsen er i dag angivet i § 1 i 1965-loven om
ekspropriation for så vidt angår jernbane- og bybaneanlæg (litra a).
Dermed sættes den generelle ekspropriationshjemmel ind i lov om jernbane. Den foreslåede § 30 er
dog blevet moderniseret og udvidet i forhold til § 1 i 1965-loven om ekspropriation. Det foreslås, at
transportministeren for så vidt angår ikke-statslige anlæg, kan tillade, at anlægsmyndigheder
iværksætter ekspropriation. Det er ligeledes tilføjet, at ekspropriation ligeledes kan ske til
klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved etablering af regnvandsbassiner, ved
kontrollerede oversvømmelser, ved etablering og vedligeholdelse af dræn- og afvandingsanlæg og
sikring af grundvand. Og det foreslås i stk. 4, at transportministeren ved ekspropriation kan pålægge
ejendomme servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger.
Hjemlen vil fremover skulle anvendes ved alle former for anlæg af jernbaner herunder bybaner,
hvortil der ikke laves særskilt anlægslov. Det betyder, at alle steder, hvor der kan eksproprieres til
jernbane, omfatter dette ligeledes ekspropriation til bybaner, og viderefører dermed praksis på
området.
Med lovforslaget ophæves § 1, stk. 1, litra a, §§ 2 og 3 i 1965-loven om ekspropriation. Den
praksis, der har været hidtil med ekspropriation til justeringer, udvidelser eller ændringer af
eksisterende anlæg, direkte med hjemmel i 1965-loven om ekspropriation uden en særlig anlægslov,
vil således kunne fortsætte med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i § 30 i jernbaneloven.
Det skal bemærkes, at hvor der kan ske ekspropriation, kan dette både ske til varig eller midlertidige
ekspropriation, herunder til særlige forhold i forbindelse med anlæggelsen.
Stk. 1
bestemmelser, at transportministeren kan til statslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn
til almenvellet, iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at
anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt i stk. 2.
I praksis vil ekspropriation i henhold til stk. 1, 1. pkt. iværksættes ved, at f.eks. Banedanmark eller
Vejdirektoratet anmoder transportministeren om at bemyndige Kommissarierne ved Statens
Ekspropriationer til at ekspropriere til et konkret formål, jf. ekspropriationsproceslovens §§ 11 og
14. Dette kan f.eks. være til ekspropriation med det formål at vedligeholde et allerede eksisterende
spor eller vej.
Anlægsmyndigheder skal forstås som bygherrer på et jernbaneanlægsprojekt, jf. § 3. Der kan både
være tale om projekter af større eller mindre udstrækning og art, herunder også
vedligeholdelsesprojekter. En anlægsmyndighed kan f.eks. være en region, en kommune eller et
letbaneselskab. Hvor der er tale om et selskab, er det en forudsætning, at dette selskab har fået
beføjelsen delegeret ved udtrykkelig lovhjemmel, som i givet fald vil fremgå af den lov, hvormed
selskabet er stiftet.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
.
Med indsættelse af anlægsmyndigheder, har det ikke været meningen at begrænse
anvendelsesområdet i forhold til at tillade ekspropriation ved ikke-statslige anlæg, men alene at
præcisere, hvem der kan benytte hjemlen.
.
Efter
stk24
kan ekspropriation i henhold til stk. 1-3 ske til:
1) nyanlæg af jernbaner, 2) udvidelse eller ændring af bestående jernbaneanlæg,3) nyanlæg,
udvidelse eller ændring af veje i forbindelse med anlæg efter nr. 1 og 2,
4) sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner,
5) vedligehold af jernbaneanlæg, nødvendige supplerende foranstaltninger, fyldtagning samt af
hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af de i nr. 1-3
nævnte anlæg, herunder til etablering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager,
værksteder, administrationsbygninger, signaler, kørestrømsanlæg og sikringsanlæg, eller
6) klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved etablering af regnvandsbassiner, ved
kontrollerede oversvømmelser, ved etablering og vedligeholdelse af dræn- og afvandingsanlæg,
sikring af grundvand.
Der er tale om, at ekspropriationshjemlen kan bruges til at ekspropriere til en bred vifte af
foranstaltninger. Listen er ikke udtømmende, men nævner de formål, der oftest vil være baggrund
for ekspropriationen. Hensigtsmæssigheden af hver enkelt ekspropriation vurderes i forbindelse
med den konkrete anmodning om ekspropriation. Herunder må den nærmere udformning af
ekspropriationen ikke være mere indgribende end højst nødvendigt.
Et af de forhold, der kan eksproprieres til er fyldtagning. Fyldtagning omfatter det forhold, hvor
man f.eks. nedlægger en tunnel eller andet større hul i jorden, og det hul fyldes med jord fra
omkringliggende arealer for på den måde at udjævne jorden.
Det foreslås som noget nyt, at præcisere i nr. 3, at nyanlæg, udvidelse eller ændring af veje i
forbindelse med anlæg efter nr. 1 og 2. Bestemmelsen sigter på den situation, hvor en kommune i
forbindelse med et anlægsarbejde til et jernbaneanlæg ønsker, at der ligeledes foretages arbejder i
nærliggende vejanlæg.
Med den foreslåede hjemmel præciseres det, at der kan foretages ekspropriation efter de foreslåede
bestemmeler i jernbaneloven til det samlede anlæg. Der er ikke tale om ændring af praksis, men
alene en præcisering af forholdet. Spørgsmål om finansiering i sådanne tilfælde skal afklares
særskilt.
Det foreslås ligeledes som et nyt tiltag at give transportministeren udtrykkelig hjemmel til at
foretage ekspropriationer efter nr. 6, hvor det er nødvendigt for at sikre eksisterende baneanlæg mod
klimaforandringer i form af klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved etablering af
regnvandsbassiner, ved kontrollerede oversvømmelser, ved etablering og vedligeholdelse af dræn-
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
og afvandingsanlæg, sikring af grundvand.
Klimatilpasninger er nyere tiltag som følge af større regnskyl, skybrud, orkaner og lignende
usædvanlige vejrforhold. For at sikre jernbaneområdet, herunder dæmninger mv. kan det blive
nødvendigt at foretage ekspropriation på arealer i tilknytning til jernbanen. Her tænkes især på
regnvandsbassiner mv. Da der som nævnt er tale om nye tiltag, er det fundet hensigtsmæssigt, at
fastsætte en udtrykkelig hjemmel til ekspropriationer til disse tilpasninger og foranstaltninger.
Dertil gives transportministeren hjemmel til at kunne tillade, at der foretages ekspropriation på
vegne af et selskab, der er oprettet ved lov, og som har ansvaret for projekteringen eller anlægget af
nye baneanlæg eller ændring af bestående baneanlæg.
Efter
stk. 3
kan transportministeren ved ekspropriation efter stk. 1 og 2 pålægge ejendomme
servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger. Transportministeren
kan bemyndige de selskaber, der er nævnt i stk. 1 og 2, til at pålægge servitutter efter 1. pkt.
Der er tale om et nyt tiltag i forhold til 1965-loven om ekspropriation. Det er sædvanlig praksis, at
der kan pålægges servitutter, hvad plejer at følger af de forskellige anlægslove f.eks. i § 4, stk. 2 i
lov nr. 527 af 26. maj 2010 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge.
Servitutter vil i sådanne tilfælde indebære af sikkerhedsmæssige grunde begrænsninger på de
ejendomme, der støder op til letbanen med hensyn til beplantning, bebyggelse og lignende. Som led
i at samle alle ekspropriationshjemler i en lov, er det fundet hensigtsmæssig også at indskrive
forholdet om servitutter i lovforslaget.
I
stk. 4
præciseres det, at ekspropriation efter stk. 1-5 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven)
beskriver blandt andet den procedure, der følges ved en ekspropriationsbehandling.
Ekspropriationer, der omfattes af ekspropriationsprocesloven, ledes af kommissarierne ved statens
ekspropriationer.
Efter
stk. 5
finder § 103 i lov om offentlige veje anvendelse ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 6.
§ 103 vejloven foreskriver, at erstatning for ekspropriation og forberedende foranstaltninger
fastsættes efter dansk rets almindelige erstatningsregler, herunder bliver erstatningen nedskrevet
med den eventulle forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå ved
ekspropriationen. Det kan eksempelvis betyde, at en erstatning helt bortfalder, når den påtænkte
ekspropriation medfører større fordel for ejeren end det tab, der påføres ved ekspropriationen.
Se i øvrigt de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 31
Det foreslås som noget nyt at flytte § 3 i den gældende 1965-lov om ekspropriation om nedlæggelse
af overkørsler i lov om jernbane.
Bestemmelsen fastslår, at en ekspropriationskommission, der er nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning af
niveauoverkørsler eller lukning af adgang til jernbanestrækninger, selv om der ikke i forbindelse
hermed foretages ekspropriation med henblik på en afløsningsforanstaltning. Eventuelle
erstatningsspørgsmål afgøres efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Med afløsningsforanstaltning sigtes der på en foranstaltning, der skal erstatte overkørslen.
Afløsningsforanstaltninger er relevante i forbindelse med lukning af overkørsler, da der kan være
modstridende interesser omkring nedlæggelsen af en overkørsel, for selvom nedlæggelsen på den
ene side betyder forbedret sikkerhed og mulighed for hurtigere togtransport med færre forsinkelser
mv. så kan den på den anden side betyde en ændring i de trafikale forhold i et lokalsamfund på trods
af eventuelle afløsningsforanstaltninger i form af nye vejanlæg eller lignende.
Til § 32
Det foreslås som noget nyt at flytte § 2 i den gældende1965-lov om ekspropriation om midlertidige
sneskærme og lignende midlertidige foranstaltninger. Ved videreførelsen præciseres det at »de
pågældende«, der henvises til i stk. 1, 2. pkt., er de pågældende ejendomme, hvorpå foranstaltninger
iværksættes.
For at forebygge, at der på jernbaner samler sig snedriver, foreslås det i
stk. 1,
at til forebyggelse af
snedriver på jernbaner kan infrastrukturforvalteren lade opstille flyttelige sneskærme eller træffe
lignende midlertidige foranstaltninger. Skader, der herved forvoldes på de pågældende ejendomme,
hvorpå foranstaltninger iværksættes, eller andre ejendomme, erstattes. Erstatning fastsættes ved
taksation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvis
der ikke kan indgås aftale med ejeren herom.
Det er hensigten, at infrastrukturforvalteren kan opstille sneskærme alle steder, hvor det er
nødvendigt herunder på naboejendomme til jernbanen. I mangel af mindelig overenskomst om
erstatningens størrelse fastsættes erstatningen dog efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
henhold til stk. 1.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 459 af 27. december 1965 om fastsættelse af
erstatning for skader forvoldt ved jernbaners sneværnsforanstaltninger. Det er ikke hensigten, at
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
denne bekendtgørelse skal ændres i forbindelse med lovforslagets ikrafttrædelse.
I det foreslåede § 121 foreslås det, at den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter
opstillede sneskærme eller lignende sneværn, straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter straffeloven.
Til § 33
Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse § 2 e, dog med ændringer i stk. 1, hvor
selskaber fjernes fra bestemmelsen. I stedet kommer det til at fremgå, at ikke-statslige
anlægsmyndigheder kan overtage en ejendom, idet anlægsmyndigheden afholder alle omkostninger
hertil. Bestemmelsen omhandler som noget nyt muligheden for at overtage en ejendom, der berøres
særligt indgribende både af en projekterings- eller anlægsaktivitet. Dette er en ændring, da
gældende jernbanelovs § 2 e alene omhandler projekteringsfasen.
Ved vedtagelse af lovforslag til ny jernbanelov er der derfor ikke behov for § 6, stk. 2 i forslag til
lov om Odense Letbane.
Dertil er det tilføjet i stk. 2, at erstatning først fastsættes af Ekspropriations- og
taksationsmyndighederne, hvis Transportministeriet har afvist ejerens begæring om overtagelse af
ejendommen eller der ikke kan opnås enighed om prisen på ejendommen. Ændringerne er foretaget
for at skabe parallelitet til vejloven.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
indebærer, at transportministeren kan efter anmodning fra
ejeren i særlige tilfælde overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en projekterings-
eller anlægsaktivitet i forbindelse med projekteringen eller anlægget af nye statslige baneanlæg eller
ændring af eksisterende, statslige baneanlæg, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis
ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Ikke-statslige anlægsmyndigheder kan på
samme betingelser som i 1. pkt. overtage en ejendom, idet anlægsmyndigheden afholder alle
omkostningerne hertil.
Som under § 30 skal anlægsmyndigheder forstås som bygherrer på et jernbaneanlægsprojekt. Der
kan både være tale om projekter af større eller mindre udstrækning og art, herunder også
vedligeholdelsesprojekter. En anlægsmyndighed kan f.eks. være en privatbane, en kommune eller et
letbaneselskab. Hvor der er tale om et selskab, er det en forudsætning, at dette selskab har fået
beføjelsen delegeret ved udtrykkelig lovhjemmel, som i givet fald vil fremgå af den lov, hvormed
selskabet er stiftet.
Ved »særligt indgribende« sigtes til en situation, hvor transportministeren vurderer, at der er en
betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret. Det vil ikke
være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne
komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om
ejendommen kun delvist forventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i
forbindelse med aktivitetens gennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise
ekspropriation eller de ulemper, som aktiviteten indebærer, skal have et betydeligt omfang.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af aktiviteten, er opfyldt, skal
også betingelsen om, at der skal være tale om et »særligt tilfælde« være opfyldt, førend
transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt før de ordinære
ekspropriationer.
Som eksempler på »særligt tilfælde« kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation kan afværge
væsentlige økonomiske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed lider et betydeligt
indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Et andet særligt
tilfælde kan være, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønske ejendommen overtaget før
tidspunktet for den ordinære ekspropriation.
Særlige personlige årsager kan f.eks. være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale
årsager. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en
væsentlig økonomisk konsekvens.
Det er i øvrigt en betingelse, at projektet hindrer afhændelse af den pågældende ejendom på
normale vilkår, hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en ejendomsmægler.
En fremrykket ekspropriation vil kun komme på tale, hvis ejeren af den pågældende ejendom eller
erhvervsvirksomhed anmoder herom.
Det følger af
stk. 2,
at hvis transportministeren afslår ejerens anmodning efter stk. 1, eller hvis der
ikke kan opnås enighed om prisen for ejendommens overtagelse, henvises sagen til ekspropriations-
og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Der er altså mulighed for, at der først og fremmest kan indgås aftale mellem ejeren af en ejendom
og infrastrukturforvalter. Det er hensigten, at dette skal medføre en smidig og hurtig proces. Ejeren
af en ejendom har dog altid mulighed for at få sin sag til prøvning hos ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, hvis transportministeren afslår ejerens begæring, eller hvis der ikke kan opnås enighed om
prisen for ejendommens overtagelse.
Efter
stk. 3
fastsættes erstatningen i henhold til reglerne herom i lov om offentlige veje. Det fremgår
bl.a. af relevante regler i vejloven, at erstatningen skal fastsættes efter lovgivningens almindelige
regler, samt at der ved erstatningens fastsættelse kan ske afkortning i den forøgelse i værdi, som den
tilbageblivende ejendom skønnes at opnå.
Vejlovens regler om erstatningens fastsættelse fremgår af lovforslag til nyvejlovs §103, men da der
er tale om en generel henvisning til vejlovens regler om erstatningsfastsættelse, vil det være de til
enhver tid gældende regler i vejloven om erstatningens fastsættelse, der finder anvendelse i
forbindelse med ekspropriationer efter denne lov.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 34
Bestemmelsen viderefører i hovedtræk den gældende lovs § 2 a. Dog præciseres det, at
bestemmelsen både omfatter statslige og ikke-statslige baneanlæg.
Transportministeren kan delegere beføjelser efter den foreslåede bestemmelse til en styrelse under
transportministeren eller delegere bestemmelserne til en ikke-statslig anlægsmyndighed herunder et
selskab som har ansvaret for projektering af et konkret anlægsprojekt. Mulighed for delegation til et
selskab forudsætter, at selskabet har fået beføjelsen delegeret ved udtrykkelig hjemmel i anden lov,
eksempelvis den lov hvormed selskabet er stiftet.
Det er således tanken med bestemmelsen at skabe en større ensartethed i rettigheder og pligter for
såvel anlægsmyndigheder og borgere uanset om der er tale om statslige eller ikke-statslige
jernbaneprojekter.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
kan transportministeren pålægge byggelinjer, når det er
nødvendigt for at sikre gennemførelsen af nye statslige eller ikke-statslige baneanlæg eller
ændringer af eksisterende statslige eller ikke-statslige baneanlæg.
Det vil således være transportministeren, der konkret vurderer, om et projekt har en sådan fast
karakter, at den myndighed, der har ansvaret for projekteringen kan nedlægge forbud og pålægge
byggelinjer. I denne vurdering vil der kunne indgå en flerhed af momenter, herunder om der er
vedtaget en projekteringslov for det planlagte anlægsprojekt, om der er indgået en politisk aftale,
om der er taget endelig stilling til den konkrete linjeføring for det planlagte anlægsprojekt om der er
bevilget penge til projektet, herunder til overtagelse af ejendomme i forbindelse med pålæg af
byggelinjer.
Efter
stk. 2.
kan byggelinjer efter stk. 1 pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget
kan én gang ved et nyt pålæg forlænges med indtil 10 år.
Der er tale om en tidsgrænse, der skal sikre, at borgere ikke bebyrdes for længe af de restriktioner,
der følger af byggelinjepålæg.
Stk. 3
fastsætter, at der på ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, ikke uden tilladelse fra
transportministeren eller de i stk. 1 nævnte selskaber må opføres ny bebyggelse, tilbygning til
eksisterende bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres
nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art. Det
er hensigten, at klagefristen vedrørende byggelinjepålæg skal være 4 uger for at skabe
overensstemmelse med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i projekteringslovene på
området. Transportministeren fastsætter regler om klagefrister med hjemmel i den foreslåede § 113.
Bestemmelsen beskriver retsvirkningerne af byggelinjepålægget. Byggelinjerne medfører, at
grundejeren ikke uden transportministerens tilladelse må opføre ny bebyggelse og anlæg af blivende
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
art, såsom sportspladser, tankanlæg eller lignende, herunder ved tilbygning eller ved genopførsel, på
det areal, der ligger inden for byggelinjerne. Byggelinjerne er dog ikke til hinder for, at der
foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af
eksisterende bygninger og anlæg. Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg af ejendommen
eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen, f.eks. kreditforeningslån eller boliglån i bank.
Byggelinjepålæg på en ejendom til sikring af bygningen af baneanlægget anses som en almindelig
regulering af ejendomsretten og er som sådan principielt erstatningsfri for det offentlige.
Byggelinjepålæg er generelle og opfylder ikke kravet om intensitet. I tilfælde, hvor byggelinjerne
virker særligt indgribende, har en ejer af en ejendom, der pålægges byggelinjer, dog adgang til
under visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget af
anlægsmyndigheden mod erstatning, jf. de i § 37, stk. 1-4 foreslåede bestemmelser.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til §§ 34-35 i vejloven.
Til § 35
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 2 c. Dog med den ændring, at transportministeren
fremover har ret til at bestemme den offentliggørelsesmåde, som skønnes bedst egnet til at sikre
udbredelsen af de beslutninger m.m., der er tale om. Det vil også gælde i de tilfælde, hvor ikke-
statslige anlægsmyndigheder pålægger byggelinjer på et jernbaneprojekt.
Den foreslåede
stk. 1
fastsætter, at transportministeren skal offentliggøre byggelinjepålæg efter §
34. Transportministeren skal endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme
direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Ved byggelinjepålæg skal disse meddeles til ejere og brugere af ejendomme, der direkte berøres af
pålægget. Som konsekvens heraf skal transportministeren oplyse om beliggenheden af byggelinjer
på de pågældendes ejendomme.
I medfør af
stk. 2
skal byggelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel, når fristen, der er
nævnt i § 115, er udløbet, eller afgørelse af eventuel klagesag er truffet. Som nævnt i
bemærkningerne til den foreslåede § 34, er det hensigten, at klagefristen sættes til 4 uger.
Tinglysningen er af oplysende karakter, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 4, hvoraf det fremgår,
at gyldighedsvirkningen af et byggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen.
Stk. 3
fastsætter, at klager over pålæg af byggelinje som hovedregel ikke har opsættende virkning,
men at klagemyndigheden har mulighed for i konkrete tilfælde at beslutte at give klagen opsættende
virkning.
Opsættende virkning vil ligesom i § 36, stk. 6 om forbud kunne gives, såfremt det er helt urimeligt,
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
at en lodsejer ikke kan få mulighed fortsætte et planlagt byggeri. Et andet forhold, der indgår i den
konkrete vurdering er, om projekteringsmyndigheden utvivlsomt har brug for det pågældende areal,
eller om projektet eventuelt kan rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.
I
stk. 4
fastsættes, at pålagte byggelinjepålæg skal respekteres af enhver fra datoen for pålæggets
offentliggørelse, uanset hvornår rettighederne er erhvervet.
Når det foreskrives, at enhver skal respektere byggelinjepålæggene, tænkes der på såvel
ejendommenes ejere som af andre rettighedshavere, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og
brugere af berørte ejendomme er kun af oplysende karakter.
Bestemmelsen i
stk. 5
pålægger, at inden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der er
pålagt byggelinjer i henhold til § 34, skal bygherren indhente oplysning hos transportministeren om,
hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med byggelinjepålægget.
Såfremt en bygherre handler i strid med et nedlagt byggelinjepålæg, vil transportministeren senere
kunne kræve, at bygherren fjerner det opførte byggeri eller lignende.
Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 37 i vejloven.
Til § 36
Bestemmelsen bygger videre på den gældende lovs § 2 b. Der er dog foretaget en del sproglige
korrektioner, for at skabe parallelitet til vejlovens bestemmelser om forbud. Dertil er der indsat
bestemmelse om, at forbud skal offentliggøres. Denne offentliggørelse kan ske på flere forskellige
måder herunder i lokale medier. Dertil fastsættes det, at forbuddet skal respekteres fra
offentliggørelsen.
Forbud bruges før pålæg af byggelinjer, da det er en hurtigere måde at sikre anlæg på end
byggelinjepålæg, der blandt andet skal tinglyses. Dertil er forbud af kortere tidsmæssig
udstrækning.
Transportministeren kan delegere beføjelser efter den foreslåede bestemmelse til en styrelse under
transportministeren eller delegere bestemmelserne til en ikke-statslig anlægsmyndighed herunder et
selskab som har ansvaret for projektering af et konkret anlægsprojekt. Mulighed for delegation til et
selskab forudsætter, at selskabet har fået beføjelsen delegeret ved udtrykkelig hjemmel i anden lov,
eksempelvis den lov hvormed selskabet er stiftet.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
kan transportministeren nedlægge forbud mod, at der på
en ejendom, der berøres af planlægningen af de anlæg, der er nævnt i § 34, stk. 1, foretages de
foranstaltninger, der er nævnt i § 34, stk. 3, inden der eventuelt pålægges byggelinjer efter § 34, stk.
1.
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen giver mulighed for midlertidigt at hindre byggeri i tilfælde, hvor der endnu ikke er
pålagt byggelinjer, og hvor der påtænkes gennemført foranstaltninger, som nævnt i den foreslåede §
34, stk. 2.
Efter stk.
3
kan et forbud efter stk. 1 kun nedlægges for en periode af et år og kan ikke nedlægges
mere end én gang.
Det følger af
stk. 3,
at inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til byggeri eller andre retlige
eller fysiske foranstaltninger, som må forventes at komme i strid med byggelinjen for anlægget,
som er under planlægning eller er planlagt, men endnu ikke er sikret ved et byggelinjepålæg, skal
kommunalbestyrelsen give transportministeren oplysning herom. Hvis transportministeren ikke
inden 2 måneder efter at have modtaget en sådan oplysning nedlægger forbud efter stk. 1, kan
tilladelsen gives.
En kommunalbestyrelse bliver typisk informeret om et kommende anlægsprojekt ved
offentliggørelse eller i forbindelse med høringen om et projekteringslovforslag eller i forbindelse
med VVM-processen for det pågældende anlægsprojekt. Transportministeren vil tilstræbe hurtigst
muligt og senest efter 2 måneder at tage stilling til, om der skal nedlægges forbud efter en
kommunes indberetning.
Efter det foreslåede stk.
4
skal transportministeren offentliggøre forbud efter stk. 1.
Med bestemmelsen får transportministeren fremover ret til at bestemme den offentliggørelsesmåde,
som skønnes bedst egnet til at sikre udbredelsen af de beslutninger m.m., der er tale om.
Efter det foreslåede stk.
5.
skal et forbud efter stk. 1 respekteres af enhver fra datoen for forbuddets
offentliggørelse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.
Forbud skal respekteres af enhver fra datoen for forbuddets meddelelse. Dermed gælder det samme
for forbud efter denne bestemmelse, som gælder for de indskrænkninger i råden, der efter kapitlets
øvrige bestemmelser, kan pålægges ejendomme. Enhver vil oftest være ejendommens ejer, bruger,
panthavere eller andre rettighedshavere.
I stk.
6
fastsættes det, at klage over en afgørelse om forbud ikke fritager klageren for at efterkomme
forbuddet.
Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
Opsættende virkning vil kunne gives, såfremt det er helt urimeligt, at en lodsejer ikke kan få
mulighed for at fortsætte et planlagt byggeri. Et andet forhold, der indgår i den konkret vurdering
er, om projekteringsmyndigheden utvivlsomt har brug for det pågældende areal, eller om projektet
eventuelt kan rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.
Det er hensigten, at klagefristen vedrørende byggelinjepålæg skal være 4 uger for at skabe
overensstemmelse med de bestemmelser om byggelinjer, der findes i projekteringslovene på
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
området. Hvor der er tale om, at forbuddet er pålagt af et selskab oprette ved lov, vil
Transportministeriet være klagemyndighed. Transportministeren fastsætter regler om klagefrister
med hjemmel i den foreslåede § 113.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 36 i gældende vejlov.
Til § 37
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 2 d, dog er stk. 5 overført til lovforslagets § 115, der
er en særlig klagebestemmelse.
Transportministeren kan delegere beføjelser efter den foreslåede bestemmelse til en styrelse under
transportministeren eller delegere bestemmelserne til en ikke-statslig anlægsmyndighed herunder et
selskab som har ansvaret for projektering af et konkret anlægsprojekt. Mulighed for delegation til et
selskab forudsætter, at selskabet har fået beføjelsen delegeret ved udtrykkelig hjemmel i anden lov,
eksempelvis den lov hvormed selskabet er stiftet.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
kan en ejer af en ejendom begære ejendommen overtaget
af transportministeren mod erstatning, hvis ejendommen er pålagt byggelinjer efter § 34, og ejeren
afskæres fra en udnyttelse af ejendommen, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til
ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted
af andre tilgrænsende eller omliggende ejendomme. Transportministeren kan på samme betingelser
som i 1. pkt. overtage en ejendom, på vegne af en ikke-statslig anlægsmyndighed, idet
anlægsmyndigheden afholder alle omkostningerne hertil
Den retsbeskyttelse, som det foreslåede stk. 1 giver grundejerne, er således begrænset til situationer,
hvor ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde. Som eksempel på et
tilfælde, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde, kan nævnes den
situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på
ejendommen beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har en sådan størrelse og beskaffenhed, at
grunden efter sin beliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt
omfang.
Henvisningen til, at alle omkostninger afholdes af anlægsmyndigheden, skal forestås som den
anlægsmyndighed, der har ansvaret for projekteringen, overtager ejendommen mod erstatning.
Det er hensigten, at bestemmelsen ved senere særskilt lovgivning kan delegeres videre til ikke-
statslige anlægsmyndigheder.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan ejeren af en ejendom der i ikke uvæsentligt omfang
er pålagt byggelinjer efter § 34, på ethvert tidspunkt desuden kræve, at transportministeren herunder
på vegne af en anlægsmyndighed overtager ejendommen mod erstatning, når byggelinjerne hindrer
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
afhændelse af ejendommen på normale vilkår, og ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå
ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.
»Særlige personlige grunde« vil f.eks. foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom, alder,
familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde ejendommen for at flytte til et andet
sted.
Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse tilfælde ligeledes kunne opfylde
kriteriet om »særlige personlige grunde«. De »særlige personlige grunde« vil i sådanne tilfælde
kunne foreligge hos ledelsen af den pågældende virksomhed. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet
om en særlig personlig grund ligeledes kunne opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et
betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer.
Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et areal, der i »væsentligt omfang« er pålagt byggelinjer
efter § 34, sigter til den situation, hvor det vurderes, at der er risiko for, at den pågældende ejendom
helt eller i større omfang vil blive eksproprieret i forbindelse med projektets gennemførelse. Der
skal således på det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse fremsættes, i hvert enkelt tilfælde
foretages en konkret vurdering af byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen, baseret på
den viden, der er om baneanlæggets udformning på dette tidspunkt. Vurderingen vil være afhængig
af, om der er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom, og om den pågældende
ejendom består af én eller flere lodder.
Udgangspunktet er, at byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del af ejendommen, at der er
risiko for, at transportministeren under alle omstændigheder vil skulle overtage ejendommen helt
eller i betydeligt omfang for at kunne realisere baneanlægget med den konkrete udformning, som
byggelinjen skal sikre.
Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinjerne hindrer salg af arealet eller ejendommen på normale
vilkår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved erklæring fra en ejendomsmægler. Der gælder
ingen frister for fremsættelse af begæring om overtagelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
kan ejeren af en ejendom, hvor arealet, der er omfattet af
byggelinjepålægget, kun udgør en mindre del, kræve hele ejendommen overtaget mod erstatning.
Det forudsættes dog, at den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller af en sådan
beskaffenhed, at ejendommen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som en selvstændig
ejendom eller udnyttes på en rimelig måde. Hele ejendommen kan endvidere kræves overtaget, hvis
byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i de i stk. 2 nævnte
situationer.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
fastsættes det, at afslår transportministeren ejerens
anmodning om overtagelse efter stk. 1-3, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse,
kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de ekspropriations- og taksationsmyndigheder,
der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Ekspropriations- og taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk. 1-3 skal
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
imødekommes og fastsætter i så fald erstatning for arealets eller ejendommens overtagelse efter §
103 i lov om offentlige veje.
Vejlovens regler om erstatningens fastsættelse fremgår af lovforslag til ny vejlovs § 103, men da
der er tale om en generel henvisning til vejlovens regler om erstatningsfastsættelse, vil det være de
til enhver tid gældende regler i vejloven om erstatningens fastsættelse, der finder anvendelse i
forbindelse med ekspropriationer efter denne lov.
Til § 38
Bestemmelsen er med en sproglig justering en videreførelse af den gældende § 21 e med den
ændring, at bestemmelsen udvides til også at omfatte klimarelaterede afværgeforanstaltninger.
Dertil ændres Infrastrukturforvalteren til transportministeren, mens Metroselskabet I/S fjernes fra
bestemmelsen. Dertil er det tilføjet, at § 51, stk. 1 og 2 i lov om offentlige veje finder anvendelse
ved erstatningsfastsættelsen.
Efter den gældende bestemmelse i jernbanelovens § 21 e, stk. 1, har infrastrukturforvalteren,
Metroselskabet I/S eller Trafikstyrelsen under visse betingelser mulighed for uden retskendelse at
foretage visse foreløbige undersøgelser på privat ejendom såsom jordbundsundersøgelser,
opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer som grundlag for
projektering af nye jernbaneanlæg eller ændringer af bestående baneanlæg, ligesom de har
mulighed for at få foretaget arkæologiske forundersøgelser.
Trafikstyrelsen er fjernet fra bestemmelsen, idet der ikke længere er noget praktisk behov for, at
Trafikstyrelsen er omfattet, mens Metroselskabet I/S ligeledes fjernes og får en separat adgang i lov
om en Cityring, til at bruge bestemmelsen, jf. § 129.
Transportministeren kan delegere beføjelser efter den foreslåede bestemmelse til en styrelse under
transportministeren eller delegere bestemmelserne til en ikke-statslig anlægsmyndighed herunder et
selskab som har ansvaret for projektering af et konkret anlægsprojekt. Mulighed for delegation til et
selskab forudsætter, at selskabet har fået beføjelsen delegeret ved udtrykkelig hjemmel i anden lov,
eksempelvis den lov hvormed selskabet er stiftet.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en privat ejendom med henblik på at foretage
jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørsarealer for
at foretage undersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller ændringer af eksisterende
baneanlæg samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Selskaber, der er oprettet ved lov, og som
har ansvaret for projekteringen af nye baneanlæg eller ændringer af eksisterende baneanlæg, kan på
samme betingelser foretage de undersøgelser, der er nævnt i 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at det i stk. 1 tilføjes, at forundersøgelserne også kan foretages med henblik
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
på undersøgelser og projektering af klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Baggrunden for
udvidelsen er, at der har vist sig at være et behov for at kunne udføre sådanne undersøgelser.
Behovet kan tænkes at blive endnu større, såfremt de klimatiske forhold fortsat ændrer sig med flere
kraftige regnskyl, orkaner og lignede.
Det følger af
stk. 2,
at transportministeren mindst 14 dage før gennemførelsen af forberedende
undersøgelser efter stk. 1, skal give skriftligt besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis
dette ikke er muligt, skal oplysning om de forberedende undersøgelser offentliggøres i lokale
medier eller lignende.
Det forudsættes at transportministeren har ret til at bestemme den offentliggørelsesmåde, som
skønnes bedst egnet til at sikre udbredelsen af de beslutninger m.m., der er tale om.
Stk. 3
fastslår, at transportministeren under samme betingelser, som nævnt i stk. 1, kan lade foretage
arkæologiske forundersøgelser.
I forhold til de arkæologiske forundersøgelser skal det bemærkes, at bestemmelsen alene regulerer
anlægsmyndighedens ret til at få foretaget arkæologiske forundersøgelser hos lodsejeren samt
fastsætter regler for det varsel, der skal gives lodsejeren før gennemførelse af disse undersøgelser.
Rammerne for gennemførelse af de arkæologiske forundersøgelser reguleres efter reglerne i
museumsloven. Fastlæggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil foregå i samarbejde
med Kulturstyrelsen herunder de lokale statsanerkendte museer.
Da de arkæologiske forundersøgelser i visse tilfælde har karakter af ekspropriation, videreføres der
med bestemmelsen hjemmel i overensstemmelse med grundlovens § 73, der henviser i øvrigt til
punkt 2.3.2 under de almindelige bemærkninger.
Stk. 4.
foreslår, at transportministeren mindst 28 dage før gennemførelsen af arkæologiske
forundersøgelser efter stk. 3 skal give skriftlig besked til de berørte grundejere eller brugere. Hvis
dette ikke er muligt, skal oplysning om de arkæologiske forundersøgelser offentliggøres i lokale
medier eller lignende.
Ligesom i stk. 2 forudsættes det, at transportministeren har ret til at bestemme den
offentliggørelsesmåde, som skønnes bedst egnet til at sikre udbredelsen af de beslutninger m.m., der
er tale om.
Bestemmelsen i
stk. 5.
fastsætter, at erstatning for skader og ulempe, som påføres ved undersøgelser
efter stk. 1 og 3, fastsættes efter almindelige erstatningsregler. I tilfælde af uenighed mellem
skadelidte og infrastrukturforvaltere og selskaber fastsættes erstatningen efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen finder§
103, i lov om offentlige veje anvendelse.
Som nævnt under § 37 fremgår vejlovens regler om erstatningens fastsættelse af lovforslag til ny
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
vejlovs§ 103, men da der er tale om en generel henvisning til vejlovens regler om
erstatningsfastsættelse, vil det være de til enhver tid gældende regler i vejloven om erstatningens
fastsættelse, der finder anvendelse i forbindelse med ekspropriationer efter denne lov.
Kapitel 7
Til § 39
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 2. Bestemmelsen er nu en
samlet bestemmelse for S-baner, metro og letbaner.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren kan fastsætte regler om bybaner, herunder om
beløbsstørrelser for ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler,
tekniske krav samt helbreds- og kompetencekrav for bybaneførere.
Bybaner, det vil sige S-baner, letbaner og metro, skal ses under ét, idet disse udfører transport i byer
og forstæder. Fælles for disse er, at de typisk er undtaget eller kan undtages fra EU-regler; f.eks. er
de undtaget fra interoperabiltetsdirektivet.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler for de særlige forhold, der
gør sig gældende for bybaner, hvor der opstår behov herfor i forbindelse med, at f.eks. letbanerne
anlægges og tages i brug. Disse regler kan omfatte forhold udover de, der følger af jernbaneloven.
Eksempelvis kan det nævnes, at regler om helbreds- og kompetencekrav for S-baneførere i dag er
forskellige fra regler for letbaneførere og metro stewarder. Lovforslaget viderefører gældende ret,
idet S-banefører forsat er omfattet af jernbanelovens regler om helbreds- og kompetencekrav, jf.
lovforslagets § 2, stk. 3 og 4. Med lovforslagets § 39 vil der ligeledes kunne fastsættes særlige
helbreds- og kompetencekrav for S-baneførere, hvis der fremadrettet opstår behov herfor. Der er i
dag udarbejdet krav til letbaneførere, jf. bekendtgørelse nr. 891 af 30. juni 2014 om krav til
letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet, der ikke forventes ændret i forbindelse
med lovforslagets ikrafttræden.
Transportministerens bemyndigelse i den gældende § 2, stk. 2, er i dag udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 73 af 2. februar 2009 om jernbanevirksomhed på letbaner (den københavnske
metro), der gælder for letbaner (Metro), der af Metroselskabet I/S drives i medfør af lov om
Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (den københavnske metro) eller anlægges i
medfør af lov om en Cityring. Det er hensigten, at denne bekendtgørelse vil blive videreført, men
vil blive opdateret, såfremt der vurderes at blive behov herfor.
Der foreslås som nyt i
stk. 2
en definition på letbaner med henblik på at foretage en afgrænsning af
letbanen i forhold til konventionelle jernbaner. Letbaner er skinnebåren trafik som både kan køre i
vej efter færdselslovens regler og i eget tracé.
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Da letbanekøretøjer vil skulle køre i vej efter færdselslovens bestemmelser, har Justitsministeriet i
oktober 2014 fremsat forslag om ændring af færdselsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1386 af 11.
december 2013 med senere ændringer (i det følgende kaldt færdselsloven), hvorved disse forhold
foreslås reguleret nærmere.
Det foreslås med bestemmelsen, at transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for
letbaner, idet det samtidig foreslås, at sådanne regler skal fastsættes efter forhandling med
justitsministeren, hvis der reguleres forhold af betydning for kørsel på områder omfattet af
færdselslovens § 1 om færdselslovens anvendelsesområde.
Parallelt med jernbanelovens regulering vil færdselsloven ligeledes regulere en række forhold i
forbindelse med, at letbanen vil køre blandt andre trafikanter på færdselslovens område. Herunder
vil en række adfærdsbestemmelser i færdselsloven finde anvendelse på letbanen og dens fører,
ligesom færdselsloven vil regulere andre trafikanters møde med letbanen. Et eksempel herpå er, at
letbanekøretøjerne skal være udrustet således, at de kan følge færdselslovens krav om lygteføring
mv., jf. færdselslovens § 33.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i færdselslovens § 1 er fastsat, at færdselsloven, hvor andet
ikke er bestemt, gælder for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter. »Vej« er i færdselslovens § 2, nr. 27, defineret som vej, gade, cykelsti, fortov, plads,
bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. Det er almindeligt
antaget, at det afgørende for, om et areal er omfattet af afgrænsningen i færdselslovens § 1, er, om
arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Der må således lægges vægt på
de faktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et
enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere, cyklister eller bilister – benytter arealet.
Der henvises i øvrigt pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Kapitel 8
Til § 40
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 5 med enkelte nye tiltag om
niveauoverkørsler, jf. bestemmelsens stk. 4, og om Trafikstyrelsens tilsyn, jf. bestemmelsens stk. 3.
Formålet med bestemmelsen er, at der kan fastsættes særlige sikkerhedskrav til veteranbaner, der
fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og
turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov. Veteranbaner
dækker over både drift af selve banerne, det vil sige af infrastrukturen, samt udførsel af
veterantogskørsel.
Veteranbaner adskiller sig især fra den erhvervsmæssig jernbanedrift ved at være hobbypræget
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
virksomhed. Som følge heraf stilles der ikke samme krav til veteranbanerne som for den
erhvervsmæssige jernbanedrift.
For at sikre at drift af veteranbaner sker på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, er det dog vigtigt
fortsat at kunne stille krav om sikkerhedsmæssige forhold. Det skal dog bemærkes, at ved udførelse
af veterantogskørsel på det offentlige jernbanenet, gælder de samme grundlæggende krav for denne
kørsel, som gælder for andres herunder jernbanevirksomheders kørsel. Det skal altså stadig være
adgang for veteranbaner til at befærde det offentlige jernbanenet.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at veteranbaner, jf. § 3, nr. 6, kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen.
Det gælder både for så vidt angår retten til at forvalte jernbaneinfrastruktur samt retten til at udføre
veterantogskørsel.
Bestemmelserne i
stk. 2
indeholder en hjemmel til, at der forsat kan føres tilsyn med veteranbaner,
herunder drift af infrastrukturen samt med udførelse af veterantogskørsel. Dette tilsyn kan både
udføres af Trafikstyrelsen og af sagkyndige private virksomheder eller personer, som
transportministeren kan udpege, jf. stk. 5.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastsætter, at Trafikstyrelsen kan for de pågældende veteranbanens regning
udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra veteranbanens
ledelse og medarbejdere samt kræve dokumentation udleveret. Denne nye bestemmelse skal sikre,
at der kan udføres et effektivt tilsyn. Det forudsættes, at Trafikstyrelsen kan kræve al
dokumentation, der er nødvendigt for Trafikstyrelsens tilsyn, udleveret.
Stk. 4
fastslår, at reglerne i §§ 62-63 gælder tilsvarende for niveauoverkørsler på veteranbanerne.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 62-63.
Efter
stk. 5
kan transportministeren udpege sagkyndige private virksomheder eller personer til at
føre tilsyn med drift af veteranbaner samt med udførelsen af veterantogskørsel.
Bestemmelsen har tilknytning til stk. 2. Da omfanget af den faglige ekspertise på området er
begrænset, er det fundet nødvendigt, at transportministeren fortsat kan udpege sagkyndige, private
virksomheder eller personer til at føre tilsyn med veteranbanerne, jf. gældende lovs § 5, stk. 3.
Kompetencen til at udpege har ministeren efter de gældende regler delegeret til Trafikstyrelsen, som
udpeger et antal sagkyndige til at udføre tilsynet med veteranbanerne. Det er fortsat hensigten, at
Trafikstyrelsen skal varetage opgaven med at sikre tilsynet med veteranbanerne.
Bestemmelsen i
stk. 6
bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om
veteranbaner. Herudover kan transportministeren fastsætte regler om kriterier for udstedelse af
tilladelser, sikkerhedsmæssige og forsikringsmæssige forhold, helbreds- og kompetencekrav,
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
indberetninger, undersøgelser af ulykker, klageadgang samt påbud og forbud.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 1354 af 2. december 2010 om ikke
erhvervsmæssig jernbanedrift (veteranbanebekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er der fastsat
nærmere krav til tilladelse og dokumentation for sikkerhedsstyring vedrørende veteranbanedrift.
Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal opdateres, herunder for at præcisere, at veteranbaner har
pligt til i forbindelse med ulykker, der indtræffer på det åbne jernbanenet, at underrette
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane herom omgående jf. lovforslagets § 82. Det er
dog ikke hensigten, at der skal ske ændringer i veteranbanernes retsstilling.
Veteranbanebekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at tilladelse til ikke erhvervsmæssig
jernbanedrift kan udstedes til veteranbaner, der:
1) i faglig henseende er kvalificerede til at drive jernbanevirksomhed eller forvalte
jernbaneinfrastruktur på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde,
2) er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og
3) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring.
Med hensyn til forsikringsmæssige forhold vil der i lighed med ordningen efter den gældende
bestemmelse, der videreføres i lovforslagets § 53, stk. 1, kunne fastsættes krav om, at
forsikringsdokumentationen eller policen skal foreligge på dansk af hensyn til en sikker vurdering
af, hvorvidt virksomhederne opfylder forsikringskravene.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
udstedelse af påbud og forbud til veteranbanerne.
Bemyndigelsen er i dag udnyttet således, at såfremt de sagkyndige private virksomheder eller
personer, der fører tilsyn med veteranbanerne, konstaterer forhold, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden, er disse forpligtet til at give meddelelse om dette til Trafikstyrelsen, så
Trafikstyrelsen kan udstede et påbud eller forbud. I det omfang den sagkyndige person eller
virksomhed konstaterer sikkerhedsmæssige forhold, hvor der straks skal nedlægges mundtligt
forbud mod fortsat drift, vil den sagkyndige straks skulle meddele dette til Trafikstyrelsen, der
mundtligt nedlægger forbud. Trafikstyrelsen vil efterfølgende skriftligt meddele veteranbanen
forbuddet og følge op.
Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om helbreds- og
kompetencekrav for veteranbanerne. Veterantogsførere, der fører veterantog på det åbne net, skal
ligesom alle andre førere, der befærder det åbne net, have opnået en helbredsgodkendelse.
Kapitel 9
Til § 41
Bestemmelsen er med sproglige tilpasninger en videreførelse af den gældende lovs § 19, stk. 1.
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen definerer infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens områder. Disse
områder omfatter stationsområder, banelinjer med tilhørende skråninger, banketter og grøfter, broer,
arbejdspladser og andre anlæg, tog og andre køretøjer samt forpladser og adgangsveje til stationer
og jernbanefærgesteder, hvor områderne ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller forvaltes af
infrastrukturforvalteren. Bestemmelsen er nødvendig i forhold til at definere det område, hvor der
gælder særlige regler for adfærd for borgerne, jf. de foreslåede §§ 42-47.
Det skal bemærkes, at ovennævnte ligeledes gælder for bybaner og dets områder, jf. lovforslagets §
2 om jernbanelovens anvendelsesområde. Grunden til at dette præciseres er, at de områder, som
bybaner forvalter f.eks. ved letbaner, kan ligge i eller i forbindelse med offentlig vej, og er dermed
ikke særskilt afgrænset fra anden trafik, som anden jernbane oftest vil være det.
Til § 42
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 21, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at enhver, der søger adgang til eller opholder sig på de i § 41 nævnte
områder, der er åbne for offentligheden, skal rette sig efter de forskrifter til opretholdelse af orden
og sikkerhed, der meddeles af virksomhedens personale, eller som ved opslag eller på anden
hensigtsmæssig måde er bekendtgjort af virksomheden.
For at sikre at der opnås bredt kendskab til ovennævnte forskrifter, er det et krav for virksomheden,
at dettes personale oplyser om forskrifterne eller at forskrifterne eksempelvis er bekendtgjort ved
opslag. De fleste virksomheder, der har offentligt tilgængelige områder, offentliggør forskrifter til
opretholdelse af orden og sikkerhed på deres hjemmesider eller ved opslag på selve området. Dette
er særligt vigtigt, hvor der er tale om andre og strengere forskrifter, end de der naturligt følger af
ophold i det offentlige rum.
Stk. 2
fastslår, at politiet efter anmodning skal bistå jernbanevirksomheden eller
infrastrukturforvalteren med håndhævelsen af ordens- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder på
områder, som nævnt i § 41. Anmodning vil naturligt komme fra jernbanevirksomhederne eller
infrastrukturforvalteren, men hvor en passager f.eks. oplever, at anden passager bryder ordens- og
sikkerhedsbestemmelser, er der intet til hinder for, at der tages direkte kontakt til politiet.
Til § 43
Bestemmelsen viderefører med en sproglig tilpasning den gældende lovs § 19, stk. 2, nr. 2 og
fastsætter, at det kræver tilladelse fra den pågældende jernbanevirksomhed eller
infrastrukturforvalter, at tage ophold i erhvervsøjemed, optage film eller fotografere i
erhvervsøjemed eller til undervisningsbrug, foretage indsamlinger, omdele tryksager eller lignende
på de i § 41 nævnte områder.
Dermed tilsigtes det at undgå eventuelle forstyrrelser af togdriften samt af generelle
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedsmæssige årsager.
Til § 44
Bestemmelsen viderefører den gældende § 21 g og fastslår, at reklamer og andre indretninger ikke
må være anbragt således, at de er til ulempe for opfattelsen af signaler på det pågældende baneareal.
Adgangen til signaler er essentiel, da togførere hovedsagligt kører efter jernbanesignalerne. Signaler
står langs banestrækningerne, hvor de har til formål at opdele strækningen i forskellige afsnit, at
tillade toget at gennemkøre et afsnit og at markere, hvor toget skal standse. På stationer er
signalernes to hovedfunktioner at tillade togs kørsel ind på stationen til perron og herfra ud af
stationen. Bestemmelsen skal dermed sikre, at reklamer ikke forstyrrer jernbanesikkerheden på
infrastrukturforvalters og jernbanevirksomhedens område.
Det skal bemærkes, at banearealer er en generel benævnelse, der skal forstås bredt og dermed
ligeledes omfattende bybaneområder.
Til § 45
Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende lovs § 20. Bestemmelsen fastsætter
regler om adfærd i forbindelse med benyttelse af tog. På grund af nye togtyper og teknik vurderes
det ikke nødvendigt at videreføre reglerne om, at man ikke må stige på et tog i bevægelse, samt
reglerne om ind- og udstigning på bestemte sider af toget mv. Det er fundet hensigtsmæssigt at
præcisere, at også nødbremser på perron er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 3, da metro
har nødbremser på perron.
Bestemmelsen i
stk. 1
bestemmer, at det er forbudt at stige på tog, når dørene er under lukning og at
hindre den automatiske dørlukning i tog.
Bestemmelsen er opdateret således, at det nu også fremgår, at det er forbudt at stige på tog, når
dørene er under lukning. Formålet hermed er at sikre, at togdøre og tunnelstationernes perrondøre
ikke forhindres i at lukke. Eventuel overtrædelse kan anmeldes til politiet og straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 116, stk. 1, nr. 4. Dertil vil en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter kunne
rejse civilretligt erstatningskrav mod en passager, der med sin ageren har medført
erstatningspådragende forstyrrelse og standsning af togdriften.
I
stk. 2
fastsættes, at der ikke må kastes affald eller andre genstande ud fra tog.
Stk. 2 (og stk. 3) er udtryk for ordensforskrifter, som er fundet hensigtsmæssige at gengive i
jernbaneloven, da adfærd i strid med stk. 2 (og stk. 3) udover at være farligt for passageren selv,
ligeledes kan medfører forstyrrelser i jernbanesikkerheden samt togdriften.
Af
stk. 3
fremgår det, at nødbremsen i tog og perron må kun benyttes i nødstilfælde.
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsens henvisning til perron relaterer sig til metro, hvor nødbremsen til metroen, i form af
en knap, er placeret på metroens perron. Ligesom efter stk. 1, kan en eventuel overtrædelse
anmeldes til politiet og straffes med bøde, jf. lovforslagets § 116, stk. 1, nr. 4. Dertil vil en
jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter kunne reje civilretligt erstatningskrav mod en
passager, der med sin ageren har medført erstatningspådragende forstyrrelse og standsning af
togdriften.
Til § 46
Bestemmelsen viderefører med en sproglig tilpasning den gældende lovs § 19, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen fastslår, at ingen må færdes eller lade dyr færdes på de områder, der er nævnt i § 41,
som ikke er åbne for offentligheden, uden tilladelse fra den pågældende infrastrukturforvalter eller
jernbanevirksomhed.
Formålet med bestemmelsen er at fastslå, at nogle aktiviteter, herunder at lade dyr færdes, kun må
foretages på det foroven definerede jernbaneområde, hvis man har en konkret tilladelse fra
infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden. Færden på områder, som ikke er åbne for
offentligheden uden den fornødne tilladelse, kan medføre fare for dem, der færdes på området, samt
driftsforstyrrelser og fare for jernbanesikkerheden. Det forekommer fortsat, dog i beskedent
omfang, at dyr færdes på ikke-åbne områder.
Til § 47
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21, stk. 2.
Bestemmelsen fastlår, at enhver, der overtræder bestemmelserne i de foreslåede §§ 42, stk. 1, 43, 45
og 46, kan bortvises af virksomhedens personale og om fornødent fjernes fra virksomhedens
område. Formålet er at beskrive den umiddelbare konsekvens af en overtrædelse af de nævnte
bestemmelser.
Personalet kan bl.a. afvise eller bortvise personer, der opfører sig støjende, udgør en
sikkerhedsmæssig risiko eller ikke følger anvisninger fra personalet. Personalet kan ligeledes afvise
eller bortvise personer, som opholder sig på de i § 41 nævnte områder uden berettiget ærinde. Hvis
en person bortvises eller afvises efter at denne har købt billet, vil afvisning eller bortvisning af
ovenstående grunde ikke medfører krav på tilbagebetaling af ubenyttet eller delvist benyttet
rejsehjemmel.
Bestemmelsen indebærer, at jernbanevirksomhedens personale eller politiet ved tilkaldelse kan
foretage nødvendige foranstaltninger for at få en person, der har overtrådt ovennævnte
bestemmelser, fjernet, hvor personen nægter at forlade området. Nødvendige foranstaltninger kunne
i sådan et tilfælde være fysisk fjernelse af eller anholdelse af personen.
Til § 48
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen er en modernisering af den gældende § 21 b, herunder er der lavet en sproglig
tilpasning, der sikrer begrebsmæssig overensstemmelse med reglerne for de niveauoverkørsler, der
er åbne for almindelig færdsel. Bestemmelsen regulerer adfærd i niveauoverkørsler, der ikke er
åbne for almindelig færdsel.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at ved passage af niveauoverkørsler, der ikke er åbne for
almindelig færdsel, skal der udvises særlig forsigtighed. Bestemmelsen sigter på den situation, at en
trafikant, der ikke er uvedkommende, alene skal passere skinnerne.
En bruger af en niveauoverkørsel, der ikke er åben for almindelig færdsel, vil typisk være den
landmand, der ejer markerne på begge sider af banen.
Ifølge
stk. 2
må uvedkommende ikke benytte niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig
færdsel. Bestemmelsen sigter på den situation, at niveauoverkørslen benyttes, f.eks. til at drive dyr
eller køre landbrugsmaskiner over skinnerne.
Herudover foreslås det som noget nyt i
stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte regler for passage
og benyttelse af niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel. I dag fremgår kravene
til brugernes adfærd direkte af loven, jf. den gældende § 21 b, hvorefter det bl.a. fremgår, at særligt
langsomt kørende transporter kun må passere niveauoverkørslen efter aftale med
infrastrukturforvalteren.
Det er hensigten at videreføre kravene i den gældende § 21 b i bekendtgørelse i det omfang disse
krav vurderes stadig at være tidssvarende, ligesom bemyndigelsen vil kunne anvendes til at
fastsætte regler, der afspejler det aktuelle sikkerhedsbehov.
Kapitel 10
Til § 49
Bestemmelsen er med en præcisering i stk. 4 en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs
§ 13. Dog er passagen i stk. 1,”for hvem der ikke på grund af tjenesteforhold til
jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren gælder særlige regler”, fjernet. Dette er fjernet,
da det i stedet vil blive tilføjet bemærkningerne til lovforslagets § 49, stk. 1, at der med en passager
er tale om en person, der ikke befinder sig på toget på grund af tjenesteforhold til
jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren.
Dertil er det i lovforslagets stk. 1 præciseret at, jernbanevirksomhedens ansvar efter stk. 1 også
omfatter tab af forsørger ved dødsfald.
Bestemmelsen i
stk. 1
vedrører jernbanevirksomhedens erstatningsansvar ved personskade på
passagerer.
Det bestemmes, at jernbanevirksomheden skal erstatte skader på passagerer, hvis skaden er en følge
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
af en begivenhed i forbindelse med jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under
dennes ind- eller udstigning. Jernbanevirksomhedens ansvar efter stk. 1, 1. pkt. omfatter også tab af
forsørger ved dødsfald.
En passager er en person, der opholder sig i et tog eller er under ind- eller udstigning. En passager
kan således ikke være fører, besætningsmedlem el.lign. Det betyder, som nævnt ovenfor, at stk. 1
omfatter passagerer, for hvem der ikke på grund af tjenesteforhold til jernbanevirksomheden eller
infrastrukturforvalteren gælder særlige regler. Bestemmelsen fastslår, at jernbanevirksomheden er
erstatningsansvarlig for personskade på en passager uden vurdering af, om jernbanevirksomheden
har handlet culpøst. Der er dermed tale om et objektivt ansvar.
Der er tale om en præcisering, når det i stk. 1 tilføjes, at jernbanevirksomhedens ansvar efter stk. 1,
1. pkt. også omfatter tab af forsørger ved dødsfald. Dette er en videreførelse af praksis, der ligeledes
er i overensstemmelse med luftfartslovens § 106.
Bestemmelsen i
stk. 2
omhandler jernbanevirksomhedens erstatningsansvar ved tingskade.
Ifølge denne bestemmelse skal jernbanevirksomheden erstatte skader på og tab af genstande, som
passageren medtager som håndbagage, hvis skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Håndbagage er som hovedregel den bagage, som passageren selv medtager i toget.
Jernbanevirksomhederne kan fastsætte særlige regler for bagage, som i så fald skal beskrives i
virksomhedernes forretningsbetingelser.
Normalt kan passagerer uden særskilt betaling medtage personlig bagage i kufferter, tasker eller
lignende i det omfang, der er plads i toget. Særlig bagage i form af f.eks. musikinstrumenter,
sammenklappede cykler og ski kan oftest medtages i det omfang, pladsforholdene efter
togpersonalets skøn tillader det. Der er også i denne bestemmelse et objektivt ansvar for
jernbanevirksomheden. Dansk rets almindelige erstatningsregler kræver udover et ansvar og et
økonomisk tab, at der er årsagssammenhæng mellem den handling eller undladelse, der forvoldte
tab, samt at skaden er en generel påregnelig (adækvat) følge af handlingen/undladelse. Det er
derfor, at erstatning kun udbetales, når skaden er en følge af en begivenhed i forbindelse med
jernbanebefordring under passagerens ophold i tog eller under dennes ind- eller udstigning.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastsætter en beløbsbegrænsning for den erstatning, som
jernbanevirksomheden forpligtes til at betale i henhold til stk. 2. Erstatning i medfør af stk. 2 kan
således ikke overstige 15.600 kr. for hver passager. Erstatningsbeløbet reguleres hvert år pr. 1.
januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige
kronebeløb.
Det gældende beløb for 2014 er indført i den foreslåede bestemmelse.
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Herudover giver bestemmelsen transportministeren bemyndigelse til hvert år at bekendtgøre de
regulerede beløb. I 2014 er beløbene reguleret ved bekendtgørelse nr. 1181 af 9. oktober 2013 om
regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane.
Bestemmelsen i
stk. 4
er en hjemmel til ministeren til at fastsætte nærmere regler om, at
jernbanevirksomhedernes objektive erstatningsansvar i henhold til stk. 1 et bestemt beløb.
Bestemmelsen svarer til en lignende ordning på luftfartsområdet, som dog ikke er begrænset til
terrorsituationer.
Bestemmelsen sigter på det tilfælde, at der sker et terrorangreb eller en terroraktion. Baggrunden for
begrænsningen af erstatningsansvaret er terrorangrebet på World Trade Center den 11. september
2001, der også har fået betydning for jernbaneforsikringsmarkedet. Som det klarest er kommet til
udtryk ved flytransportforsikringer, har begivenhederne den 11. september 2001 sat fokus på, at
risikoeksponeringen ved forsikring og dermed markedsforholdene kan ændres med kort varsel. Det
er et ledelsesansvar i jernbanevirksomhederne med udgangspunkt i deres ansvar at fastlægge
selskabernes forsikringspolitik.
Transportministeren kan med bestemmelsen fastsætte regler om begrænsning af erstatningsansvaret
i forbindelse med terrorvirksomhed. Erstatning ud over det fastsatte maksimum skal herefter
bedømmes efter en almindelig culpabetragtning.
Hjemlen til at fastsætte regler er ikke udnyttet i dag.
Til § 50
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 14.
Bestemmelsen omhandler bortfald eller nedsættelse af erstatning ved personskade, tab af forsørger
eller tingsskade.
Bestemmelsen fastsætter i
stk. 1,
at erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes
eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan
endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov
uagtsomhed har medvirket til skaden.
Ansvarsgrundlaget er således stadig objektivt ansvar, men erstatning kan nedsættes eller bortfalde,
hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden. Det, der således bliver
afgørende, er, hvor stor skyld den skadelidte har udvist, og hvor stor en nedsættelse dette skal
medføre. I denne vurdering må det understreges, at hvis den skadelidte ved skaden har overtrådt en
forskrift, så er dette en væsentlig indikator for, at der foreligger medvirken. Nedsættelsen af
erstatningen bunder i en konkret vurdering. I visse tilfælde må man kigge på, hvad den skadelidte
burde have indset. Hvis den skadelidte har udvist en farlig adfærd, bør dette også tillægges
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
betydning.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastsætter, at erstatningen for tingskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis
skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden. Ved tingsskade er det til forskel fra
ved personskade tilstrækkeligt med simpel uagtsomhed for at få nedsat erstatningsbeløbet.
Efter traditionel opfattelse har en person handlet uagtsomt, hvis han eller hun ikke har udvist den
forsigtighed, omhu og agtpågivenhed, som en god familiefar ville udvise i den samme situation.
Ved bedømmelse af konkrete situationer giver denne definition dog ikke megen vejledning.
Derfor ser man ved konkret culpabedømmelse på, hvad der anses for acceptabelt på det pågældende
område. I den forbindelse kan det få betydning, om det ved lov eller anden forskrift, er fastlagt,
hvad der er rigtig optræden. Dertil vil man især lægge vægt på handlingens farlighed (dvs. risikoen
for, at den medfører skade), dens evne til at forvolde skade, og om det havde været muligt for
personen at undgå skaden.
Bestemmelserne er i tråd med dansk rets almindelige erstatningsregler, og svarer ligeledes til
færdselslovens regler på området.
Til § 51
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 15.
Af bestemmelsen fremgår det, at jernbanevirksomheden skal erstatte skader på ejendom eller
personer, der ikke befordres med jernbanevirksomheden, og som foranlediges ved påkørsel. Ved
sådanne skader finder bestemmelserne i §§ 50 og 52 tilsvarende anvendelse. Påkørsel af løsgående
dyr er ikke omfattet af det objektive ansvarsgrundlag.
Det betyder med andre ord, at da der er tale om en culpabedømmelse, vil man normalt ikke kunne
opnå erstatning ved sådanne påkørsler.
Bestemmelsen omhandler personpåkørsel eller påkørsel af ejendom. En jernbanevirksomhed er
erstatningsansvarlig for skader på ejendom eller personer, som ikke befordres af jernbanen, og som
sker ved påkørsel.
Til § 52
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 16.
Bestemmelsen fastslår jernbanevirksomhedens mulighed for at søge regres hos
infrastrukturforvalteren i det omfang, infrastrukturforvalteren pådrager sig ansvar efter dansk rets
almindelige regler.
I tilfælde af person- eller tingskade under jernbanebefordring vil jernbanevirksomheden, som den,
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
der udfører befordringen, have det direkte ansvar over for skadelidte, uanset om skaden er udløst af
en begivenhed, som skyldes fejl eller uagtsomhed fra infrastrukturforvalterens side. Bestemmelsen
giver derfor mulighed for, at jernbanevirksomheden kan gøre regres over for
infrastrukturforvalteren.
Infrastrukturforvalterens erstatningspligt afgøres efter almindelig culpavurdering, hvor spørgsmålet
om årsagssammenhæng og adækvat, som nævnt i bemærkningerne til § 49, ligeledes vil have
betydning.
Til § 53
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 17 med sproglige tilpasninger.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal tegne
ansvarsforsikring, der dækker krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed
eller skader, som er forvoldt af infrastrukturforvaltere, medmindre kravene er omfattet af statens
selvforsikringsprincip.
Det er alene Banedanmark, der er omfattet af statens selvforsikring.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at hvis forsikringen ophører med at gælde, hæfter
forsikringsselskabet over for tredjemand dog for skaden efter policens pålydende endnu i 2 måneder
efter, at forsikringsselskabet over for Trafikstyrelsen har anmeldt forsikringens ophør, medmindre
kravene er dækket af anden forsikring, eller kravene er omfattet af statens selvforsikringsprincip.
Der er tale om et beskyttelseshensyn både over for virksomhederne selv, men særligt over for
passagerer eller befragter, idet det herved skal sikres, at såvel jernbanevirksomheder som
jernbaneinfrastrukturforvaltere til enhver tid har en gyldig ansvarsforsikring, og at der således kan
udbetales erstatning, når der er pligt dertil.
Bestemmelsen i
stk. 3
angiver, at erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følger
reglerne i de fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM).
For stykgods gælder dog den maksimale erstatning, som er fastsat i konvention om fragtaftaler ved
international godstransport ad landevej (CMR).
Reglerne om internationale jernbanetransporter har udgangspunkt i CIM-konventionen, som
omhandler kontrakten om international befordring af gods med jernbane. CIM-konventionen er
bilag (B) til konventionen om international jernbanebefordring (COTIF) af den 9. maj 1980, som
ligeledes nævnes i bemærkningerne til lovforslagets § 101. Stykgods omfatter alt gods af mindre
dimensioner, der sendes og transporteres som kolli. Altså generelt alt der ikke kræver nogen speciel
ekstra transportbeholder og f.eks. kan transporteres i containere.
Bestemmelsens
stk. 4
giver bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler herom,
herunder om oversættelse af udenlandske forsikringspolicer, minimumsforsikringsbeløb samt
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
regulering heraf.
Der er i dag fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for
jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1359
af 2. december 2010. Endvidere reguleres minimumsforsikringsbeløbet årligt i henhold til
bekendtgørelse udstedt af Finansministeriet. Det er hensigten, at bekendtgørelse om
ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere videreføres i
forbindelse med lovforslagets vedtagelse.
Til § 54
Bestemmelsen viderefører den gældende § 18 med den udvidelse, at transportministeren kan
fastsætte regler for virksomheders indberetninger om forhold vedrørende farligt gods.
Ifølge bestemmelsen kan transportministeren generelt fastsætte regler om transport af farligt gods
på jernbaneområdet, herunder om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt
gods.
Transportministeren kan ligeledes fastsætte regler om afsenders erstatningsansvar over for
jernbanevirksomheden, såfremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller
ufuldstændig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.
Transportministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 om
anvendelse af RID i national transport og transport af farligt gods i håndbagage mv. Det er
hensigten, at denne bestemmelse videreføres i forbindelse med lovforslagets vedtagelse.
Udvidelsen af bestemmelsen vedrørende krav om indberetninger er fundet nødvendig under hensyn
til behovet for myndighedernes mulighed for at kortlægge danske virksomheders farligt gods-
aktiviteter på jernbaneområdet. Denne viden vil resultere i en bedre og effektiv varetagelse af bl.a.
tilsynsopgaverne på området. Herudover bidrager denne udvidelse ligeledes til, at den danske
myndighed proaktivt kan varetage Danmarks interesser på de internationale møder vedrørende
reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID).
RID blev gennemført i dansk ret den 1. januar 1997 ved implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om jernbanebefordring af farligt gods, hvorved RID også skulle anvendes for national transport af
farligt gods og ikke kun for grænseoverskridende transport. I Danmark er RID det overordnede
regelsæt, som alle infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder skal følge, når det drejer sig om
transport af farligt gods på jernbanen. RID kan hentes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Dertil fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om
indlandstransport af farligt gods, forhold om indlandstransport. Direktivet blev gennemført i dansk
ret ved bekendtgørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af farligt gods, som ændret
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
ved bekendtgørelse nr. 576 af 31. maj 2013.
Der udkommer en ny udgave af RID hvert andet år.
Kapitel 11
Til § 55
Bestemmelsen er ny, men viderefører hensigten i den gældende lovs § 21 h, stk. 1, 2. pkt., der er at
implementere regler om en sikkerhedsmyndighed, jf. jernbanesikkerhedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndighed på
jernbaneområdet. I forhold vedrørende jernbanesikkerhed er Trafikstyrelsen uafhængig og ikke
undergivet transportministerens instruktionsbeføjelse. Ifølge jernbanesikkerhedsdirektivet skal
sikkerhedsmyndigheden under hensyn til organisering, retlig struktur og beslutningstagning være
uafhængig af alle jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ansøgere om sikkerhedscertifikater
og ordregivere.
Trafikstyrelsen er i sin organisering, retlig struktur og beslutningstagning uafhængig af
jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere (her Banedanmark, som er en statsvirksomhed under
Transportministeriet), ansøgere om sikkerhedscertifikater (det er jernbanevirksomhederne, der
ansøger) samt ordregivere (enhed, der foretager udbud på jernbaneområdet).
Sikkerhedsmyndighedens rolle og opgaver samt krav til uafhængighed er angivet i
jernbanesikkerhedsdirektivets art. 16. Det er sikkerhedsmyndigheden, der udsteder
sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder jf. § 58 og sikkerhedsgodkendelser til
infrastrukturforvaltere jf. § 59.
Sikkerhedsmyndigheden udsteder, fornyer, ajourfører og tilbagekalder relevante dele af
sikkerhedscertifikater (udstedes til jernbanevirksomheder) og sikkerhedsgodkendelser (udstedes til
infrastrukturforvaltere).
Sikkerhedsmyndigheden kontrollerer ligeledes, at betingelserne og kravene i sikkerhedscertifikatet
og sikkerhedsgodkendelsen overholdes, og at infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og
andre indehavere af sikkerhedscertifikat eller -godkendelse opererer i overensstemmelse med de
krav, der er fastsat i EU-forskrifter eller national lovgivning. Sikkerhedsmyndigheden skal
overvåge, styrke og om nødvendigt udvikle de overordnede sikkerhedsforskrifter, herunder
systemet med nationale sikkerhedsforskrifter.
Til § 56
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 h, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om sikkerhed og
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
interoperabilitet på jernbaneområdet.
Bestemmelsen anvendes bl.a. til at fastsætte regler om sikkerhed med henblik på at sikre
opretholdelsen af sikkerhedsniveauet på jernbanen. Ved jernbanereformen i 2004 blev
Jernbanetilsynet nedlagt og sikkerhedsopgaverne på jernbaneområdet blev placeret i Trafikstyrelsen
for Jernbane og Færger (i dag Trafikstyrelsen). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget tog loven
udgangspunkt i det sikkerhedsniveau, der gjaldt i 2004. Det fremgik endvidere af
lovbemærkningerne, at indtil der var fastsat fælleseuropæiske sikkerhedsmål for jernbanen, ville en
række sikkerhedsmæssige forhold skulle reguleres nationalt. Dette ville ske ved sikkerhedsmål for
jernbanen udtrykt i risikoacceptkriterier.
Den samlede jernbanesikkerhed måles ved antallet af alvorlige personulykker, som er en EU
standardmålemetode. Antallet af alvorlige ulykker opgøres som antallet af dødsfald sammenvejet
med alvorligt sårede. Danmark har opstillet et nationalt sikkerhedsmål opgjort på denne måde:
Antallet af alvorlige ulykker må ikke overstige niveauet i 2004, hvor antallet var 0,3 alvorlige
ulykker pr. mio. tog-km. Antallet af alvorlige ulykker for persongrupperne passagerer og
medarbejdere er allerede meget lavt – og i mange år lig nul.
Begrebet interoperabilitet blev tilføjet bestemmelsen i 2007 ved lov nr. 477 af 30. maj 2007, hvor
det fremgik, at Trafikstyrelsen varetager interoperabilitetsopgaven sammen og i forbindelse med
sikkerhedsopgaverne.
Bemyndigelsen til at fastsætte reglerne er delegeret til Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 893 af
29. august 2012 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af
Trafikstyrelsens forskrifter. Bekendtgørelsen vil blive ændret i forbindelse med lovforslagets
ikrafttræden.
Til § 57
Det foreslås at indføre en bestemmelse, så det eksplicit fremgår af loven, at jernbanevirksomheder
og infrastrukturforvaltere er ansvarlige for sikkerheden for deres respektive del af jernbanesystemet,
jf. bestemmelsens
stk.
1.
Bestemmelsen er en følge af jernbanesikkerhedsdirektivet, der fastslår, at det er virksomhederne på
jernbaneområdet, herunder infrastrukturforvalterne, det vil sige dem, der opererer på
jernbanesystemet, der bærer det fulde ansvar for sikkerheden på deres respektive del af systemet.
Det kan f.eks. være infrastrukturforvalteren, der har ansvar for sikkerheden på infrastrukturområdet
herunder signaler og spor eller jernbanevirksomheden, der har ansvar for køretøjernes sikkerhed.
Det er sikkerhedsmyndighedens opgave at opstille nationale rammer for reguleringen af
sikkerheden og føre tilsyn med operatørernes (virksomhedernes) og infrastrukturforvalternes indsats
på det sikkerhedsmæssige område. Rollefordeling på jernbaneområdet blev fastlagt med
jernbanesikkerhedsdirektivet.
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Ifølge jernbanesikkerhedsdirektivet har alle, der opererer på jernbanesystemet, det vil sige
infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, det fulde ansvar for sikkerheden på deres
respektive del af systemet. Det er dog fortsat sikkerhedsmyndigheden, der opstiller de nationale
rammer for reguleringen af sikkerheden og fører tilsyn med virksomhederne på det
sikkerhedsmæssige område.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 2,
der udtrykkelig fastslår, at det er infrastrukturforvalteren på
jernbanen, der er ansvarlig for sikkerheden i niveauoverkørslen. Dette er i overensstemmelse med
den gældende retstilstand på området. Ansvaret omfatter også det til sikring af vejtrafikken
nødvendige anlæg i niveauoverkørslen. Infrastrukturforvalterens ansvar efter denne bestemmelse
omfatter også perronovergange på et stationsområde.
Til § 58
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 1.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at alle jernbanevirksomheder skal have et sikkerhedscertifikat.
Sikkerhedscertifikater udstedes af Trafikstyrelsen.
For at få adgang til jernbaneinfrastrukturen skal en jernbanevirksomhed have et
sikkerhedscertifikat, jf. jernbanesikkerhedsdirektivets art. 10. Sikkerhedscertifikatet kan dække hele
jernbanenettet i en medlemsstat eller kun en nærmere defineret del af det. Formålet med
sikkerhedscertifikatet er at bevise, at jernbanevirksomheden har etableret sit
sikkerhedsledelsessystem og kan opfylde krav i TSI’er (Tekniske Specifikationer for
Interoperabilitet) og anden relevant EU-lovgivning og i nationale sikkerhedsforskrifter, så den er i
stand til at kontrollere risici og operere sikkert på nettet.
I
stk. 2
bemyndiges transportministeren til at fastsætte nærmere regler om kravene for at opnå
sikkerhedscertifikater, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse mv. Ved
sikkerhedsledelsessystem forstås den organisation og de systemer, en jernbanevirksomhed etablerer
for at opnå en sikker ledelse af sin virksomhed.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til
jernbanevirksomheder med senere ændringer, hvori det blandt andet fastsættes, at Trafikstyrelsen
udsteder samt om fornødent tilbagekalder sikkerhedscertifikater.
Sikkerhedscertifikatet er udtryk for, at jernbanevirksomheden har indført sit
sikkerhedsledelsessystem og er i stand til at opfylde de relevante sikkerhedsstandarder og -
forskrifter.
Til § 59
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 2, idet kravet om tilladelse
til at forvalte infrastruktur er taget ud.
Kravet om, at infrastrukturforvalteren skal have en tilladelse til at forvalte infrastruktur, er et
nationalt krav, der blev indført i national ret, da forholdet ikke var reguleret fra anden side. Kravet
om, at infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgodkendelse, hidrører fra
jernbanesikkerhedsdirektivets art. 11. Kravet om sikkerhedsgodkendelse dækker behovet for
regulering af infrastrukturforvalters rolle, hvorfor kravet om tilladelse findes unødigt og dermed
foreslås fjernet fra loven.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at alle infrastrukturforvaltere skal have en sikkerhedsgodkendelse.
Sikkerhedsgodkendelse udstedes af Trafikstyrelsen.
I
stk. 2
bemyndiges transportministeren til at fastsætte nærmere regler om kravene til at opnå
sikkerhedsgodkendelse, herunder regler om sikkerhedsledelsessystemer, gyldighedsperiode,
dispensation, ændringer af godkendelser og certifikater, tilbagekaldelse mv.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af
jernbaneinfrastrukturforvaltere med senere ændringer. Bekendtgørelsen vil blive videreført efter
lovforslagets ikrafttræden.
Til § 60
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21 k, stk. 1-4 og stk. 6, dog med den
undtagelse, at Trafikstyrelsens mulighed for at udstede typegodkendelser for
infrastrukturdelsystemer i § 21, stk. 4, sidste pkt. ikke foreslås videreført. § 21 k, stk. 5, er
videreført i den foreslåede § 64.
Bestemmelsen er sprogligt tilpasset og gjort mere overskuelig, men der er ikke tiltænkt en ændring i
den gældende retstilstand udover, at det som nævnt ikke længere skal være muligt for
Trafikstyrelsens at udstede typegodkendelser for infrastrukturdelsystemer. Baggrunden for ikke at
videreføre denne mulighed er, at de såkaldte udpegede organer (notified bodies) kan udstede en
tilsvarende godkendelse, der gør Trafikstyrelsens typegodkendelser til infrastrukturdelsystemer
overflødige. Notified bodies er de organer, som efter udpegning fra medlemsstaterne, skal varetage
visse opgaver på jernbaneområdet, herunder f.eks. virksomheder som nævnt i lovforslagets § 12.
Bestemmelsen indeholder regler om godkendelse og ibrugtagning af køretøjer og
jernbaneinfrastruktur.
Bestemmelsen i stk.
1
fastslår, at et køretøj, læsseenheder eller jernbaneinfrastruktur skal godkendes
af Trafikstyrelsen, inden det kan tages i brug på det danske jernbanenet. Godkendelsen sker, for så
vidt angår køretøjer og infrastruktur, i form af en ibrugtagningstilladelse, jf.
interoperabilitetsdirektivets art. 15, mens læsseenheder bliver godkendt. Herudover skal
jernbanevirksomheden, læsseenheder eller infrastrukturforvalteren være henholdsvis
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedscertificeret eller sikkerhedsgodkendt, jf. de foreslåede §§ 58 og 59, således at betingelser
f.eks. ved vedligeholdelsesprocedurer mv. er opfyldt.
Ved køretøjer forstås rullende materiel, som kører på jernbanenettet. Skinnebårne køretøjer såsom
personvogne, godsvogne, togsæt, trækkraftsenheder (lokomotiver), entreprenørmateriel mv. er
således omfattet af begrebet køretøjer.
Bestemmelsen omfatter endvidere vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, som er
et delelement i jernbaneinfrastruktur, som defineret i omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Ved læsseenhed forstås containere, veksellad, sættevogne mv., der anvendes i kombineret transport
mellem bl.a. jernbane og vej. Kravet om godkendelse indebærer ikke, at hver enkelt enhed f.eks.
hver enkelt container skal godkendes særskilt.
Der vil ved behandlingen af godkendelsessagen skulle inddrages hensyn til vejsikkerheden såvel
som jernbanesikkerhedsmæssige hensyn. Overkørselsområdet adskiller sig fra den øvrige
jernbaneinfrastruktur ved at have mange grænseflader til vejområdet.
Der er fastsat særlige regler om godkendelse af sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler med
hjemmel i den gældende lovs § 8 a, stk. 2. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 62.
Stk. 2
giver Trafikstyrelsen mulighed for at udstede en typegodkendelse for en serie af køretøjer af
samme type. Ifølge interoperabilitetsdirektivet kan sikkerhedsmyndigheden, Trafikstyrelsen,
udstede godkendelse af køretøjstyper. Når sikkerhedsmyndigheden udsteder en
ibrugtagningstilladelse til et køretøj, godkender myndigheden samtidig køretøjstypen. En
togproducent har sædvanligvis ikke adgang til at kunne tage et køretøj i brug, men har i stedet
mulighed for at få en typegodkendelse af sin køretøjstype, der gør det nemmere for
jernbanevirksomhederne at ansøge om ibrugtagningstilladelse, når køretøjet ønskes ibrugtaget.
Ved en typegodkendelse af et køretøj forstås godkendelse af køretøjets grundlæggende
sikkerhedsforhold, f.eks. styreegenskaber eller brandkrav, der er uafhængige af den infrastruktur,
som køretøjet skal anvendes på. Typegodkendelsen giver ikke ret til at ibrugtage køretøjerne. Det
vil typisk være togproducenten, der ansøger om en typegodkendelse. Herefter vil det være
jernbanevirksomheden, der anmoder sikkerhedsmyndigheden om en ibrugtagningstilladelse, da det
er virksomheden, der skal tage køretøjet i brug.
I henhold til
stk. 3
kan Trafikstyrelsen fastsætte regler om, at visse forhold kan undtages fra
godkendelse. Dette omfatter også sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler. Forhold, der
undtages fra godkendelse, skal være relativt enkle forhold, der ikke er kritiske i forhold til
sikkerheden på området. Det er i de situationer, hvor forhold er undtaget fra godkendelse,
jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne selv, der har ansvaret for sikkerheden. Det
bemærkes i den forbindelse, at det er et krav, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
skal have et sikkerhedsledelsessystem, der omfatter den organisation og de systemer, som en
jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter etablerer for at opnå en sikker ledelse af sin
virksomhed, så de i højere grad selv er rustet til at løfte sikkerhedsansvaret.
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2013 om godkendelse af køretøjer
på jernbaneområdet og bekendtgørelse nr. 1187 af 12. december 2012 om ibrugtagningstilladelse
for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Bemyndigelsen er dog ikke udmøntet for så vidt angår
niveauoverkørsler. Bekendtgørelserne vil blive ændret i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Til § 61
Bestemmelsen viderefører det bærende princip i den gældende lovs § 21 j, for så vidt angår
infrastrukturforvaltere, nemlig at de jernbanesikkerhedsregler, som infrastrukturforvaltere benytter i
driften, skal godkendes af Trafikstyrelsen. Det er ikke fundet nødvendigt at videreføre dette princip
eksplicit for jernbanevirksomhedernes sikkerhedsregler, idet disse godkendes i forbindelse med
indkøb og godkendelse af køretøjer.
Bestemmelsen i stk.
1
fastslår, at Trafikstyrelsen godkender de sikkerhedsregler, som
infrastrukturforvalteren udarbejder, jf. dog stk. 2.
I dag godkender Trafikstyrelsen både infrastrukturforvalterens og virksomhedernes
sikkerhedsregler, herunder ændringer heraf, efter de pågældende infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders indstilling. Denne praksis fortsætter for infrastrukturforvaltere, hvor disse
ikke kan benytte sig af den foreslåede stk. 2. De sikkerhedsregler, som infrastrukturforvalterne
udarbejder, og som har et jernbanesikkerhedsmæssigt indhold, skal godkendes af Trafikstyrelsen.
Disse kan f.eks. være sporregler, fritrumsprofiler, banenormer (BN1), generiske
vedligeholdelsesforskrifter mv.
Dog følger det af stk.
2,
at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre deres egne
sikkerhedsregler i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafikstyrelsens
godkendelse, hvis de i medfør af stk. 3 fastsatte krav er opfyldt.
Ifølge bestemmelsens
stk. 3
fastsætter Trafikstyrelsen regler for, hvilke krav
sikkerhedsledelsessystemet skal opfylde for, at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre
sikkerhedsregler i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem.
Bestemmelsen åbner for, at de infrastrukturforvaltere, hvis sikkerhedsledelsessystem er
tilstrækkeligt velfungerende, kan håndtere ændringer i deres sikkerhedsregler uden Trafikstyrelsens
godkendelse. Forudsætningen for en virksomheds egen håndtering af sine sikkerhedsregler er, at
den lever op til nogle nærmere angivne krav, der indarbejdes i virksomhedens
sikkerhedsledelsessystem. Kravene fastsættes af Trafikstyrelsen ved bekendtgørelse. Der er tale om
en frivillig ordning, som den enkelte virksomhed kan vælge at benytte sig af.
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Infrastrukturforvaltere, hvis sikkerhedsledelsessystem ikke opfylder krav fastsat i medfør af den
foreslåede stk. 3, skal have sikkerhedsregler og ændringer heraf godkendt af Trafikstyrelsen, jf. det
foreslåede stk. 1.
Bestemmelsens
stk. 4
fastsætter, at Trafikstyrelsen godkender jernbanevirksomhedernes og
infrastrukturforvalternes trafikale sikkerhedsregler.
Trafikale sikkerhedsregler omfatter blandt andet drift- og trafikstyringsregler, der som
udgangspunkt er fastsat på EU-retligt plan, samt nationale regler, herunder Sikkerhedsreglement af
1975, sikkerhedsinstrukser mv. I sikkerhedsreglementet af 1975 gives grundregler for
sikkerhedstjenesten og udgives af Banedanmark og gælder for alle, der kører på eller i anden form
kommer i kontakt med Banedanmarks jernbanenet.
I dag er der blandt andet fastsat trafikale regler for kørsel på de kommende strækninger, der bliver
udrustet med European Rail Traffic Management System (ERTMS), der er et signalsystem.
Etablering af nye signalsystemer udløser behov for nye regler, procedurer og instrukser for kørsel
på alle de strækninger, der udstyres med de nye signalsystemer.
Disse bestemmelser er udmøntet i Bestemmelser for Jernbane (BJ 5-2-2014 om Drifts- og
trafikstyringsregler), som Trafikstyrelsen udarbejder. BJ 5-2-2014 vil blive videreført efter
lovforslagets ikrafttræden.
Efter
stk. 5
kan transportministeren fastætte nærmere regler om forholdende nævnt i stk. 4, herunder
om at virksomhederne skal indsende dokumentation for de regler, som virksomheden udarbejder
som udmøntning af funktionsbestemmelserne i BJ 5-2-2014.
Til § 62
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende lovs § 21 x. Bestemmelsen fastslår, at det
altid er infrastrukturforvalteren for jernbane, der skal afholde udgifter til almindelig drift og
vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne. Infrastrukturforvalteren afholder også udgifter til
drift og vedligeholdelse i de tilfælde, hvor vejmyndigheden eller vejbestyrelsen har afholdt
udgifterne til etablering eller forbedring af sikkerhedsforanstaltningerne, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det er infrastrukturforvalteren, der er ansvarlig for sikkerheden i niveauoverkørslen, herunder for
anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, jf. også bemærkningerne til den foreslåede §
57. Jernbaneinfrastrukturforvalterens løfter dette ansvar gennem almindelig drift og vedligehold af
anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt for at
sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, at det er den, der er ansvarlig for sikkerheden i
niveauoverkørslen, der er forpligtet til at bære udgifterne til drift og vedligehold.
Stk. 2
er med enkelte sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 21 y.
Bestemmelsen fastslår det såkaldte »skadevolderprincip«, hvorefter den instans, der er ansvarlig for
et anlægsprojekt, der medfører ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen, også er
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
den, der skal afholde udgifterne til de ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler, der er påkrævet for, at niveauoverkørslen lever op til gældende sikkerhedskrav.
Det gælder udgifter til både ombygning, forbedringer og etablering af helt nye anlæg til sikring af
vejtrafikken i niveauoverkørsler. Udgifterne til den fremtidige drift og vedligeholdelse af
sikkerhedsforanstaltningerne afholdes dog altid af infrastrukturforvalteren, jf. stk. 1, uanset hvem
der har afholdt udgiften til ændringen eller etableringen af anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler.
Det betyder, at hvis sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et anlægsarbejde
på vejnettet, afholdes udgifterne til ændringerne eller etableringen af anlæg til sikring af
vejtrafikken i niveauoverkørsler af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden. Tilsvarende afholdes
udgifterne til ændringer eller forbedringer af anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler af
infrastrukturforvalteren, hvis sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et
anlægsarbejde på banenettet.
Udgifter til ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der ikke kan henføres
til et anlægsprojekt på enten vej- eller banenettet, afholdes af infrastrukturforvalteren, der som
ansvarlig for sikkerheden i niveauoverkørslen skal sørge for, at niveauoverkørslen lever op til
gældende sikkerhedskrav. En sådan ændring vil typisk være tilfældet, hvor infrastrukturforvalteren
selv vurderer, f.eks. som følge af den almindelige udvikling i vejtrafikken, at yderligere anlæg til
sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler er påkrævet. Herudover kan Trafikstyrelsen som
tilsynsmyndighed vurdere, at der er behov for at pålægge infrastrukturforvalteren at etablere eller
ændre anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler. Også i disse tilfælde af pålæg fra
Trafikstyrelsen afholdes udgifterne af infrastrukturforvalteren.
Bestemmelsen i
stk. 3
er med sproglige tilpasninger og en enkelt udvidelse en videreførelse af den
gældende lovs § 8 a, stk. 2.
Bestemmelsen bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om anlæg til sikring af
vejtrafikken i niveauoverkørsler, herunder vejvendte anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler. Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at fastsætte regler om hvem, der har
ansvaret for vejbelægningen i niveauoverkørsler fra nærmeste skinne og ud mod vejen. Dette er en
udvidelse i forhold til gældende ret.
I dag er den gældende § 8 a, stk. 2, udmøntet i bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014 om
sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.
Anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler er bl.a. krydsmærker, advarselssignalanlæg og
bomanlæg. De nærmere krav til anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler fastsættes, som
det er tilfældet i dag, i en bekendtgørelse. Reglerne fastsættes efter forhandling med
justitsministeren.
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Reglerne finder anvendelse for anlæg i både eksisterende og nye niveauoverkørsler. Nye
niveauoverkørsler anlægges hovedsageligt, når eksisterende niveauoverkørsler, der er sikret med
krydsmærker nedlægges, og der etableres en ny niveauoverkørsel som erstatning.
Det skal bemærkes, at hvor færdselsloven ikke er gældende, gælder jernbanelovens regler for
niveauoverkørsler ligeledes for letbaner.
Til § 63
Bestemmelsen i
stk.1
er med en sproglig tilpasning en videreførelse af den gældende § 21 a, stk. 2.
Bestemmelsen fastsætter, at anlæg til sikring af vejtrafikken (sikkerhedsforanstaltninger) i
niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel, etableres og vedligeholdes af
infrastrukturforvalteren for det pågældende baneafsnit. I dette ligger endvidere, at det er
infrastrukturforvalteren, der afholder udgifterne til anlæg til sikring af vejtrafikken i
niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel.
Det foreslås i
stk. 2
som noget nyt, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
sikkerhed i niveauoverkørsler, der ikke er åbne for almindelig færdsel. I dag fremgår reglerne om
sikkerhed i disse niveauoverkørsler direkte af gældende jernbanelov, jf. den § 21 a. Her fremgår det,
at private overkørsler og overgange skal være forsynet med led, bomme, låger, drejekors eller anden
lukkeindretning på de baner, hvor den højest tilladte hastighed overstiger 75 km/t.
Det er ikke umiddelbart hensigten at ændre på disse krav, men der vil i forbindelse med
udmøntningen af reglerne blive lavet en gennemgang af, om reglerne er tidssvarende, ligesom
bemyndigelsen på længere sigt vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der afspejler ændrede
sikkerhedsbehov.
Til § 64
Bestemmelsen er en videreførelse af principperne i den gældende lovs § 21 i, stk. 3, § 21 j, stk. 3 og
§ 21 k, stk. 5 om anvendelse af assessorer og sagkyndige mv. Bestemmelsen samler disse regler i én
bestemmelse. Med bestemmelsen er der samtidig valgt en samlebetegnelse for assessorer,
sagkyndige mv., der nu benævnes uafhængige tredjeparter.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Trafikstyrelsen kan kræve at virksomheder, som ønsker
Trafikstyrelsens godkendelse af køretøjer, infrastruktur eller virksomheders sikkerhedsregler, skal
anvende uafhængig tredjepartsvurdering til brug for ansøgningen.
Ifølge
stk. 2
kan Trafikstyrelsen ligeledes stille krav om, at der for jernbanevirksomhedens og
infrastrukturforvalterens regning skal anvendes uafhængig tredjepartsvurdering i forbindelse med
tilsyn.
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen kom ind i jernbaneloven i 2007 for at sikre, at Trafikstyrelsen i forbindelse med
tilsyn med virksomhederne samt i forbindelse med godkendelser råder over den nødvendige
kompetence. Der er således mulighed for, at der i forbindelse med ovennævnte opgaver, kan
inddrages personer som særlig sagkyndig bistand, uden at de er ansat i Trafikstyrelsen. Den særlig
sagkyndige kan ikke operere på egen hånd, men skal alene bistå Trafikstyrelsens medarbejdere i
forbindelse med vurdering af faktuelle forhold i relation til virksomhederne. Dette kunne f.eks. være
en geolog i forbindelse med vurderingen af infrastrukturforvalterens tilsyn og vedligehold med
afvandningsanlæg og dæmninger.
Bestemmelsen bruges ikke i forbindelse med Trafikstyrelsens almindelige tilsyn. Bestemmelsen om
brug af sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn anvendes, hvor der har været anvendt sagkyndig
bistand eller assessorbistand i forbindelse med godkendelsen.
Der er i dag et voksende behov for brug af uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med
godkendelse af infrastrukturprojekter og godkendelse af kørertøjer. Der vil således være brug for at
stille krav til disse parter, når deres vurderinger ligges til grund ved godkendelser, jf. nedenstående
stk. 3 og 4.
Bestemmelsens
stk. 3
fastsætter, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med de af Trafikstyrelsen godkendte
uafhængige tredjeparter. Der er tale om, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at de uafhængige
tredjeparter lever op til de krav, der følger af godkendelsen, jf. stk. 4.
Trafikstyrelsen kan i henhold til
stk. 4
fastsætte regler om godkendelse af og krav til personer eller
virksomheder, som udfører uafhængige tredjepartsvurderinger, herunder om uafhængighed og
kompetence.
Bemyndigelsen er i dag blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2013 om
godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Der vil med lovforslagets udarbejdes bekendtgørelse,
hvor der gives mulighed for at assessorer på jernbaneområdet kan godkendes af Trafikstyrelsen,
hvor der ikke er krav om anvendelse af akkrediterede assessorer.
§ 65
Bestemmelsen viderefører princippet i den gældende lovs § 6, stk. 5 og § 21 h, stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at den, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
jernbaneområdet, skal have de nødvendige faglige kvalifikationer opnået via en af Trafikstyrelsen
godkendt uddannelse samt have en helbredsgodkendelse. En sikkerhedsklassificeret funktion kan f.
eks. være lokomotivførere, medarbejdere i fjernstyringscentralerne, togførere, førere af
arbejdskøretøjer m.fl.
En sikkerhedsklassificeret funktion er en funktion, der har direkte betydning for sikkerheden, det vil
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sige, at jernbanesikkerheden skal være påvirket direkte.
Reglerne om helbredskrav fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om
helbredskrav på jernbaneområdet. Det vil typisk være lokomotivførere, medarbejdere i
fjernstyringscentralerne, togførere, førere af arbejdskøretøjer m.fl. De mere detaljerede krav til
uddannelse og helbred fastsættes i bekendtgørelse. Der henvises dog til lovforslagets specielle
bemærkninger til bestemmelserne §§ 66-69, der også omhandler uddannelses- og helbredskrav.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver Trafikstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler og træffe afgørelser
om, hvorvidt en funktion anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion.
Det forventes, at der fremover vil fremkomme nye funktioner på jernbaneområdet. Virksomhederne
vil skulle foretage en risikovurdering af disse nye funktioner. Herefter vil Trafikstyrelsen kunne
afgøre, hvorvidt den pågældende funktion anses for at være en sikkerhedsklassificeret funktion med
den konsekvens, at medarbejderen skal have en uddannelse, der er godkendt af Trafikstyrelsen,
samt kunne opnå en helbredsgodkendelse.
Endvidere vil der kunne foretages risikovurderinger af de nuværende sikkerhedsklassificerede
funktioner med henblik på at vurdere, hvorvidt disse funktioner stadigvæk skal anses for at være en
sikkerhedsklassificeret funktion. Virksomheder vil skulle foretage disse risikovurderinger, hvorefter
Trafikstyrelsen vil kunne afgøre, hvorvidt funktionen stadigvæk skal anses for at være en
sikkerhedsklassificeret funktion, hvortil der fortsat opstilles krav om uddannelse og
helbredsgodkendelse.
Til § 66
Bestemmelsens stk. 1 og 3 er en nyaffattelse af hensigten bag den gældende jernbanelovs § 21 j, stk.
1, jf. den gældende lovs § 21 i, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsens stk. 2, 4 og 5 er en videreførelse af den
gældende jernbanelovs § 6, stk. 3 og 4.
Det foreslås i
stk. 1,
at Trafikstyrelsen godkender uddannelser til udførelse af
sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet. Dette omfatter eksempelvis
lokomotivførere.
Sikkerhedsklassificerede funktioner, som udføres af sikkerhedsklassificerede personer, omfatter de
tidligere personer/funktioner, der havde betegnelsen jernbaneteknisk personale. Disse kunne være
lokomotivførere, fjernstyringsmedarbejdere, togfører, m.fl. Det er fundet hensigtsmæssigt fremover
at bruge begrebet ”sikkerhedsklassificerede funktioner” som samlebetegnelse, der således også
omfatter lokomotivførere.
Det er hensigten med bestemmelsen at tydeliggøre, at Trafikstyrelsen godkender uddannelserne. I
dag fremgår Trafikstyrelsens opgavevaretagelse af den gældende lovs § 21 j, stk. 1, jf. den
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
gældende lovs § 21 i, stk. 1, nr. 4. Efter bestemmelsen i den gældende lov godkender
Trafikstyrelsen efter indstilling fra infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder krav til, at
personer, der udfører sikkerhedsklassificerende funktioner, besidder de nødvendige faglige
kvalifikationer.
Med lovforslaget bliver det tilstrækkeligt, at Trafikstyrelsen godkender selve uddannelserne for alle
øvrige sikkerhedsklassificerede funktioner end lokomotivførere. For lokomotivførere skal der både
foreligge en godkendt uddannelse, og den enkelte person skal godkendes.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at transportministeren godkender uddannelsessteder for
lokomotivførere i henhold til krav angivet i retsakter fastsat af Den Europæiske Union.
I henhold til nyere EU-regler (Kommissionens afgørelse af 22. november 2011 om kriterier for
anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om
kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af
prøver i overensstemmelse med lokomotivførerdirektivet) skal alle jernbanevirksomheder og
teoretiske uddannelsessteder, eksempelvis skoler, som uddanner lokomotivførere godkendes i
henhold til de krav, der er angivet i Kommissionsafgørelsen. Formålet er at opnå en større
ensartethed i uddannelserne af lokomotivførerne, samt af lærere og eksaminatorer, faciliteter mv.
Med fast definerede krav til uddannelsesstederne og krav om godkendelse af disse åbnes markedet
for at udbyde lokomotivføreruddannelser. Kommissionsafgørelsen skal ses i sammenhæng med og
er hjemlet i lokomotivførerdirektivet, der opstiller krav til lokomotivførerne.
I Danmark er det Trafikstyrelsen, der som sikkerhedsmyndighed udsteder lokomotivførerlicenser til
lokomotivførere. Kommissionsafgørelsen er gennemført ved bekendtgørelse nr. 1029 af 5.
november 2012 om godkendelse af uddannelsescentre, eksaminatorer, mv. ved uddannelse af
lokomotivførere på jernbaneområdet. Det er i bekendtgørelsen fastsat, at det er Trafikstyrelsen, der
godkender uddannelsesstederne i henhold til kravene i kommisionsafgørelsen.
En ansøger, som ønsker at blive godkendt som uddannelsessted, kan være en person, eller et
uddannelsessted, f.eks. en skole eller en jernbanevirksomhed. Ansøgeren skal kunne dokumentere
tekniske og driftsmæssige kompetencer og kunne organisere passende uddannelses- og
træningskurser, der dækker de enkelte uddannelsesbehov. Ansøgeren skal også have det nødvendige
personale og de nødvendige faciliteter til brug for undervisningen. Uddannelsen skal gøre
lokomotivførere i stand til at opnå en lokomotivførerlicens og et lokomotivførercertifikat i henhold
til lokomotivførerdirektivet.
Det foreslås i
stk. 3,
at Trafikstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
uddannelser, herunder regler for certificering, uddannelsernes indhold, krav til lærere mv.
I dag er disse regler udmøntet ved bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af
lokomotivførere med senere ændringer, hvor der er fastsat regler om bl.a. betingelser og procedurer
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
for certificering af lokomotivførere, herunder opgaver, som påhviler Trafikstyrelsen,
jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvaltere og lokomotivførere. Bekendtgørelsen forventes
videreført efter lovforslagets ikrafttræden.
Efter
stk. 4
kan transportministeren fastsætte nærmere regler om forhold efter stk. 2 idet der er tale
om et område, som er under udvikling, og hvor der forventes flere EU-regler på området.
I medfør af
stk. 5
kan transportministeren endvidere fastsætte regler om tilsyn af
uddannelsesstederne i stk. 2 herunder om, at ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder
eller offentlige institutioner til at udføre dette tilsyn. Bestemmelsen giver mulighed for, at tilsynet
med uddannelsescentrene, herunder de skoler, der uddanner lokomotivførere i den teoretiske del, vil
kunne foretages. I dag er det Trafikstyrelsen, der udfører tilsynet.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1029 af 5. november 2012 om godkendelse af
uddannelsescentre, eksaminatorer, mv. ved uddannelse af lokomotivførere på jernbaneområdet.
Bekendtgørelsen vil blive videreført efter lovforslagets ikrafttræden.
Til § 67
Bestemmelsen viderefører med sproglige tilpasninger den gældende lovs § 6, stk. 1 og 2.
Af bestemmelsen i
stk. 1
fremgår, at transportministeren kan pålægge jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikke-diskriminerende vilkår at uddanne
lokomotivførere og andet personale på jernbaneområdet, herunder at stille praktikpladser til
rådighed.
I praksis betyder det, at når virksomhederne stiller praktikpladser til rådighed og uddanner
lokomotivførere for andre jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, skal den virksomhed,
der får uddannet personale, betale for denne ydelse.
Bestemmelsen skal hjælpe med at sikre, at jernbanevirksomheder kan få uddannet det personale, det
har behov for, uanset om virksomhederne ikke selv har mulighed for at uddanne personalet.
Bestemmelsen søger at sikre, at personer kan opnå de nødvendige faglige kvalifikationer. Med disse
kvalifikationer kan vedkommende søge ansættelse i en anden jernbanevirksomhed eller hos en
anden infrastrukturforvalter. Bestemmelsen er særlig væsentlig ved udbud af togtrafik således, at en
udefra kommende jernbanevirksomhed kan få uddannet sit personale til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner i Danmark.
»Andet personale på jernbaneområdet« kan eksempelvis være personale, der varetager opgaver i
fjernstyringscentraler.
Efter bestemmelsen i
stk. 2
kan transportministeren fastsætte nærmere regler om forhold nævnt i
stk. 1.
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Transportministeren har udmøntet denne hjemmel for så vidt angår uddannelse af personale i
bekendtgørelse nr. 706 af den 26. juni 2009 om en praktikplads- og betalingsordning mv. ved
uddannelse af lokomotivførere.
Bestemmelsen i
stk. 3
bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om, at
jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik på kontrakt om offentlig tjeneste, skal indgå i en
betalingsordning i forbindelse med den praktiske del af lokomotivføreruddannelsen.
Betalingsordningen baseres på objektive kriterier. Virksomheder, som ikke udfører trafik som
offentlig tjeneste, kan tilslutte sig betalingsordningen, såfremt virksomhederne ønsker det.
Transportministeren har ligeledes udmøntet denne hjemmel som nævnt ovenfor i bekendtgørelse nr.
706 af den 26. juni 2009 om en praktikplads- og betalingsordning mv. ved uddannelse af
lokomotivførere.
Ordningen retter sig mod den offentlige lokomotivføreruddannelse. Formålet med
betalingsordningen er at øge incitamentet til at uddanne lokomotivførere, idet virksomhederne
under alle omstændigheder betaler til uddannelsen af disse.
Jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik som offentlig tjeneste, er forpligtede til at indgå i
ordningen. Udfører jernbanevirksomheden både trafik som offentlig tjeneste og fri trafik, bidrages
der kun med den del af trafikken, som vedrører offentlig tjeneste.
Andre jernbanevirksomheder har mulighed for, efter nærmere aftale med Trafikstyrelsen, at deltage
i ordningen, der er dermed tale om et tilbud, da ordningen i dag kun gælder jernbanevirksomheder
som udfører trafik som offentlig tjeneste. Andre jernbanevirksomheder vil kunne deltage i
ordningen på fuldt ud samme vilkår, som jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik som
offentlig service.
Det fremgår af bekendtgørelsen om en praktikplads- og betalingsordning for lokomotivførere, at
såfremt virksomheden ikke tilbyder en færdiguddannet elev fortsat ansættelse i mindst 1 år i
virksomheden, skal virksomheden tilbagebetale halvdelen af refusionen for den pågældende elev.
Til § 68
Bestemmelsen i stk. 1 viderefører med sproglig tilpasning den gældende § 21 h, stk. 2, mens stk. 2
og 3 er nye.
Bestemmelsen indeholder i
stk. 1
bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler om
udstedelse af helbredsgodkendelser og krav til helbred for personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner. Kravene til helbred kan indeholde bestemmelser om udtagning
af blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelser.
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 986 af 11. oktober 2011 om helbredskrav på
jernbaneområdet samt bekendtgørelse nr. 276 af 25. marts 2010 om udåndingsprøver efter lov om
jernbane. Bekendtgørelsen forventes videreført og ændret efter lovforslagets ikrafttræden.
Trafikstyrelsen udsteder helbredsgodkendelser til personer, som udfører sikkerhedsklassificerede
funktioner. Regler for helbred findes bl.a. i lokomotivførerdirektivet (gælder for lokomotivførere)
samt i den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende drifts- og trafikstyring (TSI OPE).
Helbredsgodkendelser udstedt i henhold til gældende EU-lovgivning af et andet EU-medlemsland
eller EØS-land gælder i Danmark.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det at give mulighed for, at transportministeren kan fastsætte
regler om udpegning af læger og psykologer i forbindelse med udstedelse af helbredsgodkendelser
mv. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5. Bemyndigelsen vil skulle udmøntes
administrativt ved bekendtgørelse efter lovforslagets ikrafttræden. Se også de almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsen i
stk. 3,
fastlår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at de aftaler, der indgås med
læger og psykologer, jf. stk. 2, overholdes. Som nævnt ovenfor er der tale om en ny bestemmelse.
Til § 69
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 m med præciseringer. Dog er de
foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5 nye.
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, nr. 1, at en sikkerhedsklassificeret person ikke må udføre eller
forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har indtaget spiritus i et
sådant omfang, at denne er ude af stand til at gøre tjeneste på fuldt betryggende måde.
Fuldbyrdelsen finder allerede sted ved forsøget på at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, og
der er således tale om et fremrykket fuldbyrdelsesmoment.
Med stk. 1, nr. 1 og 2, er der to forhold af indtagelse af spiritus, der gør, at sikkerhedsklassificerede
funktioner ikke må forsøges udført eller udføres. Der er således tilstrækkeligt belæg for at straffe en
sikkerhedsklassificeret person, hvis denne har indtaget spiritus i et sådant omfang, at denne er ude
af stand til at gøre tjeneste på fuldt betryggende måde, selvom personen har en alkoholpromille
under 0,20. Med bestemmelsen sigtes de situationer, hvor der er mistanke om spirituskørsel, men
hvor der ikke foreligger en brugbar blodprøve, og det således kan være vanskeligt at bevise, at
alkoholpromillen har oversteget 0,20. Bestemmelsen svarer til lignede bestemmelse i
færdselslovens § 53.
I stk.1, nr. 2 fastsættes det videre at en sikkerhedsklassificeret person ikke må udføre eller forsøge
at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner såfremt den pågældende har en alkoholkoncentration i
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
blodet på 0,20 promille eller derover.
Ordlyden i bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2 er således i tråd med luftfartlovens § 50, stk. 1.
Baggrunden for den lave promillegrænse er, at der stilles strengere krav til de personer, som udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner. Dette er begrundet i den kendsgerning, at selv indtagelse af et
ringe kvantum spiritus i nogen grad nedsætter reaktionsevne, opmærksomhed og præcision og det
forhold, at ulykker inden for jernbanedrift ofte indebærer betydelig risiko for tings- og
personskader.
I stk. 1, nr. 3 fastsættes, at en sikkerhedsklassificeret funktion ligeledes ikke må udføres, når
personen har indtaget andre bevidsthedspåvirkende stoffer i et sådant omfang, at den pågældende er
ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Bestemmelsen vil således automatisk omfatte stoffer, der i fremtiden, i medfør af lov om
euforiserende stoffer, jf. lov nr. 748 af 01. juli 2008 med senere ændringer, helt eller delvis forbydes
af indenrigs- og sundhedsministeren.
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, nr. 4, at en sikkerhedsklassificeret funktion heller ikke må
udføres eller forsøges udført, hvis den pågældendes blod under eller efter udførelsen af den
sikkerhedsklassificerede funktion indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat
af justitsministeren, er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i
henhold til en lovlig recept.
Bestemmelsen indebærer, at der er indført en nulgrænse for visse stoffer, således at kørsel eller
forsøg på kørsel af en person, som har et eller flere af de omfattede stoffer i blodet, forbydes uden
hensyn til, om det kan godtgøres, at stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket den pågældendes
evne til at føre køretøjet.
Det følger af stk. 1, nr. 5, at en sikkerhedsklassificeret funktion heller ikke må udføres eller forsøges
udført, hvis den pågældende person har indtaget stoffer i henhold til en lovlig recept, hvis
indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, og den pågældende er ude af stand til at
udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Baggrunden for de nye bestemmelser i stk. 1, nr. 4 og 5 er, at politiet i dag har redskaber, der kan
måle indholdet af ovennævnte i blodet. Tilsvarende bestemmelser findes i færdselslovens § 54.
Bestemmelsen strafbelægges i lovforslagets § 118.
Det bemærkes i den forbindelse, at justitsministeren med hjemmel i færdselslovens § 54, stk. 1 har
udstedt regler i bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om klassificering af
færdselssikkerhedsfarlige stoffer med senere ændringer.
Ligeledes må sikkerhedsklassificerede funktioner ifølge stk. 1, nr. 6 ikke udføres eller forsøges
udført, hvis funktionen ikke kan varetages på fuldt betryggende vis på grund af sygdom, svækkelse,
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
overanstrengelse, mangel på søvn eller af lignende årsager.
Bestemmelsen i
stk. 2
forbyder, at en arbejdsgiver eller anden foresat lader nogen udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse med driften af jernbanevirksomhed eller
jernbaneinfrastrukturforvaltning, når den pågældende befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 1.
Dermed videreføres den særlige handlepligt for arbejdsgiver eller anden foresatte, til at gribe ind,
hvor nogen vil udføre en sikkerhedsklassificeret funktion, og hvor den pågældende befinder sig i en
tilstand som nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen i
stk. 3
bestemmer, at hvis en arbejdsgiver eller en anden foresat har en formodning
om, at en person udfører eller forsøger at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner i forbindelse
med jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvaltning i en sådan tilstand som nævnt i stk.
1, skal arbejdsgiveren eller den foresatte sørge for, at den pågældende fritages for de
sikkerhedsklassificerede funktioner.
Stk. 4 og 5
fastsætter rammerne for konkrete undersøgelsesbeføjelser i forhold til den person, der
formodes at have begået forseelsen, idet politiet med henblik på at konstatere en eventuel
overtrædelse af stk. 1 til enhver tid kan forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, afgiver
udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Herudover kan politiet fremstille en
person til udtagelse af blod- eller urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har
overtrådt bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-3, og en udåndingsprøve ikke er tilstrækkelig, eller den
pågældende nægter eller er ude af stand til at foretage en udåndings-, spyt- eller svedprøve.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den pågældende til
undersøgelse hos en læge. Særlige omstændigheder kan opstå, hvor den sikkerhedsklassificerede
person har hensat sig i en tilstand eller hvis sygdomshistorik gør, at politiet har brug for lægelig
bistand til at udtage f.eks. blodprøve.
Bestemmelsen i
stk. 6
er ny og fastsætter, at stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på personer, der
udfører kørsel med letbanekøretøjer på områder omfattet af færdselslovens § 1 om færdselslovens
anvendelsesområde. Det bemærkes i den forbindelse, at det i færdselslovens § 1 er fastsat, at
færdselsloven, hvor andet ikke er bestemt, gælder for færdsel på vej, som benyttes til almindelig
færdsel af en eller flere færdselsarter. »Vej« er i færdselslovens § 2, nr. 27, defineret som vej, gade,
cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller
privat.
Det er almindeligt antaget, at det afgørende for om et areal er omfattet af afgrænsningen i
færdselslovens § 1, er, om arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Der
må således lægges vægt på de faktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse,
men det er tilstrækkeligt, at et enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere, cyklister eller
bilister – benytter arealet.
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Det forudsættes, at færdselslovsforseelser begået i letbanetog har indbyrdes gentagelsesvirkning
med forseelser begået i motordrevet køretøj. Det gælder, uanset at alkoholpromillegrænsen for
kørsel med letbanekøretøj (0,2 promille eller derover) ikke er den samme, som for kørsel med
motordrevet køretøj (over 0,5 promille). Det anførte indebærer f.eks., at såfremt en letbanefører er
dømt for et 1. gangstilfælde af spirituskørsel i et letbanekøretøj, og herefter foretager spirituskørsel i
et motordrevet køretøj, skal spirituskørslen i det motordrevne køretøj i forhold til spørgsmålet om
frakendelse af førerretten bedømmes som et 2. gangstilfælde med den efter praksis skærpende
virkning det måtte have i forhold til sanktionsudmålingen. Tilsvarende gælder, såfremt der
foreligger et tilfælde af spirituskørsel foretaget i henholdsvis letbanekøretøj og motordrevet køretøj
til samtidig pådømmelse.
Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i færdselslovens § 125 ved lovforslag nr. L 30 som er
fremsat af justitsministeren den 8. oktober 2014. I henhold til ændring til forslag til færdselslovens
§ 125, kan føreren af et letbanekøretøj efter § 125, stk. 1-6, frakendes retten til at føre motordrevet
køretøj. Det samme gælder, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiritus,
bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernbaneloven eller administrative
forskrifter fastsat med hjemmel i jernbaneloven.
Efter
stk. 7
fastsætter transportministeren efter forhandling med justitsministeren regler om prøver
og undersøgelser, der er nævnt i stk. 4 og 5.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 276 af 25. marts 2010 om
udåndingsprøver efter lov om jernbane. Bekendtgørelsen forventes videreført i forbindelse med
lovforslagets ikrafttræden. Ordningen svarer til den, der er på luftfartsområdet.
Til § 70
Bestemmelsen er en omskrivning af og videreførelse af den gældende lovs § 21 i med den ændring,
at Trafikstyrelsens tilsynsområde udvides til også at omfatte tilsyn med sikkerhedsmæssige ydelser,
som udføres af andre virksomheder for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et
sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, overholder betingelserne for
opretholdelse af sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen.
Trafikstyrelsens tilsyn med sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser er afgiftsbelagt efter
lovforslagets § 109.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at indehavere af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse, overholder gældende lovgivning på
jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, beredskab, jernbanesikring og jernbanesikkerhed,
herunder farligt gods, helbredskrav, uddannelse, anlæg til sikring af vejtrafikken i
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
niveauoverkørsler, godkendelse af jernbanekøretøjer og jernbaneinfrastruktur mv. Trafikstyrelsen
kan ligeledes føre tilsyn med sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af andre virksomheder for
indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.
En række bekendtgørelser med hjemmel i loven stiller krav til virksomhederne inden for bl.a.
områder som jernbanesikkerhed, beredskab, uddannelse og ibrugtagningstilladelser. Trafikstyrelsen
fører kontrol med virksomhedernes opfyldelse af kravene gennem tilsyn med virksomhederne.
Trafikstyrelsen fører tilsyn med bl.a.,
1) at gældende sikkerhedsregler overholdes,
2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav,
3) at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har etableret og vedligeholder et
sikkerhedsledelsessystem samt råder over de nødvendige sikkerheds-, registrerings- og
kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel, trafik mv.,
4) at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de gældende regler vedrørende
befordring af farligt gods med jernbane,
5) at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere udarbejder handlings-, beredskabs- og
informationsplaner mv., og
6) at gældende regler om interoperabilitet overholdes.
Trafikstyrelsen har grundlæggende to forskellige tilsynsopgaver: 1) som certificerende organ for
virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og 2) som »klassisk« tilsynsmyndighed med
beføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for jernbanens sikkerhed samt
sikkerhedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, der både er vej- og banevendte.
Ved udførelsen af opgaven som en klassisk tilsynsmyndighed undersøger Trafikstyrelsen f.eks., om
en virksomhed opfylder de gældende regler vedrørende uddannelse af personale eller sørger for, at
personalet opfylder eventuelle helbredskrav.
Som certificerende myndighed udsteder Trafikstyrelsen sikkerhedscertifikater til
jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere. Som tilsynsmyndighed
fører Trafikstyrelsen tilsyn (audits) med udgangspunkt i virksomhedernes sikkerhedscertifikat eller
sikkerhedsgodkendelse. Tilsyn benyttes ved udstedelse, fornyelse, opfølgning og ændring af
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.
Trafikstyrelsen benytter sig af begrebet afvigelser i forbindelse med sikkerhedscertificering og
sikkerhedsgodkendelse af virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer. Såfremt Trafikstyrelsen i
forbindelse med et tilsyn konstaterer, at virksomheden ikke overholder egne sikkerhedsprocedurer,
eller at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at gældende krav til
sikkerhedsledelsessystemer efterleves, er der tale om en afvigelse. En afvigelse er en objektiv
konstatering af, at et givent krav ikke til fulde er opfyldt. Konstatering af en afvigelse vil normalt
ikke bevirke, at jernbanesikkerheden er i direkte fare. Såfremt jernbanesikkerheden er i fare, vil
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
afvigelsen være ledsaget af et påbud eller et forbud. En afvigelse vil som oftest betyde, at
virksomheden skal iværksætte foranstaltninger for at opfylde det eller de krav, som der afviges fra.
Dette vil som oftest være ændring af adfærd eller procedure eller at tilvejebringe manglende
dokumentation. Afvigelsens ordlyd og tidsfrist aftales i alle tilfælde med virksomheden i
umiddelbar forbindelse med tilsynet, hvor afvigelsen er konstateret. Den ledende tilsynsførende skal
være overbevist om, at virksomheden har forstået afvigelsen samt det eller de krav, som ikke er
imødekommet. Virksomheden skal kvittere for modtagelse og accept af afvigelse og tidsfrist.
Virksomheden skal inden for en aftalt tidsfrist fremsende den aftalte manglende dokumentation for,
at afvigelsen er imødekommet. Virksomheden skal dokumentere, at forholdet er udbedret, og
sikkerhedsledelsessystemet rettet til således, at lignende forhold ikke sker igen. Når afvigelsen
anses for værende imødekommet, og kravet atter opfyldes tilfredsstillende, fremsender
Trafikstyrelsen et lukkebrev til virksomheden.
Manglende imødekommelse af afvigelser kan i sidste ende føre til, at Trafikstyrelsen ikke længere
vurderer, at virksomheden på tilfredsstillende vis opfylder krav til opretholdelse af virksomhedens
sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse, hvorefter denne tilbagekaldes.
Den foreslåede bestemmelse fastslår endvidere, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med
sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af andre virksomheder for indehavere af et
sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse. Det er nødvendigt at gøre det muligt for
Trafikstyrelsen at føre direkte tilsyn med sikkerhedsmæssige ydelser, som udføres af andre
virksomheder for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse. I dag
udføres dette tilsyn via de kontrakter, som jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne
indgår om køb af sikkerhedsmæssige ydelser.
Dette tilsyn vil altid ske via inddragelse af hovedvirksomheden. Som eksempel kan nævnes, at når
Trafikstyrelsen ønsker at føre tilsyn med en underleverandør til en infrastrukturforvalter, vil
infrastrukturforvalteren kunne blive inviteret med i tilsynet.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der forventes at komme flere aktører på jernbanemarkedet, og at
der hidtil har været en tendens til at flere af disse ydelser lægges ud til disse.
Bestemmelser
stk. 3
fastslår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner, jf. § 65, besidder de nødvendige helbredsmæssige og faglige
kvalifikationer.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Da den foreslåede stk. 1 alene retter sig mod
virksomheder, er det fundet nødvendigt at medtage bestemmelsen, der retter sig mod personer, jf.
den foreslåede § 65.
Til § 71
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Trafikstyrelsen eller personer, der af Trafikstyrelsen er
bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation har adgang til køretøjer, infrastruktur,
forretningsbøger, papirer mv., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, uanset om
disse befinder sig på områder, der hører til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder eller
private med henblik på at føre tilsyn i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen betyder, at Trafikstyrelsen kun har adgang, hvis virksomhederne giver samtykke
hertil. Hvis virksomhederne ikke giver samtykke, vil Trafikstyrelsen skulle opnå en retskendelse for
at få adgang.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Trafikstyrelsen for de pågældende infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders regning kan udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol,
forlange udtalelser fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt kræve al nødvendig dokumentation udleveret.
Dokumentation kan eksempelvis bestå af undersøgelsesresultater, materialeprøver, fotografiske
optagelser, elektroniske registreringer og lignende.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 3,
at Trafikstyrelsen kan kræve al dokumentation vedrørende de
sikkerhedsmæssige ydelser udleveret fra de i § 70, stk. 2, 2. pkt., nævnte virksomheder. Dette er en
naturlig følge af, at tilsynet i den foreslåede § 70 udvides til også at omfatte virksomheder, der
udfører sikkerhedsmæssige ydelser for indehavere af et sikkerhedscertifikat eller en
sikkerhedsgodkendelse. Det skal sikre en mere smidig og effektiv procedure, at Trafikstyrelsen nu
kan anmode om at få udleveret dokumentation direkte fra de virksomheder, der udfører
sikkerhedsmæssige ydelser for disse indehavere.
Til § 72
Der foreslås en ny bestemmelse, der indebærer, at Trafikstyrelsen kan udstede påbud til indehavere
af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller en sikkerhedsgodkendelse, § 59, om, at disse straks eller
inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde
vilkår og betingelser fastsat i et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.
Når fristen for opfyldelse af vilkår og betingelser er udløbet, vil Trafikstyrelsen fremover foretage
en revurdering af vilkåret og kan herefter udstede påbud. Såfremt påbuddet ikke opfyldes, er der
mulighed for at politianmelde efter reglerne om overtrædelse af påbud. Det forventes, at dette ekstra
administrative skridt vil få en præventiv effekt og medvirke til, at den sikkerhedscertificerede eller
sikkerhedsgodkendte virksomhed opfylder de pågældende vilkår og betingelser i en godkendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 73
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 3. Blandt andet er
ordlyden tilpasset i forhold til modtagerkredsen, og bestemmelsen er tilpasset således, at det ikke
længere er nødvendigt, at forholdene er klart uforsvarlige, men det er tilstrækkeligt, at forholdene
vurderes at være uforsvarlige.
I medfør af
stk. 1
kan Trafikstyrelsen udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. §
58, eller en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet
tidsfrist skal foretage de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af den
foreslåede § 70, stk. 2. Tidsfristen for opfyldelsen af påbuddet samt hvilke foranstaltninger, der er
nødvendige for at opfylde krav, vil fremgå af afgørelsen om påbud. Hvilke foranstaltninger, der vil
anses for at være nødvendige, vil afhænge af, hvad det er, virksomheden ikke opfylder i henhold til
§ 71. Det kunne f.eks. være foranstaltning for at sikre, at gældende sikkerhedsregler overholdes
eller at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de gældende regler vedrørende
befordring af farligt gods med jernbane, jf. bemærkningerne til § 70.
Med hensyn til det nærmere indhold af lovforslagets § 70 henvises der til denne bestemmelse og
bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen sikrer, at Trafikstyrelsen har mulighed for at udstede påbud som led i dets tilsyn.
Et påbud i henhold til denne bestemmelse kan eksempelvis gives, hvis en virksomhed ikke kan
dokumentere, at den anvender personale med den rette uddannelse, eller hvis den ikke kan
dokumentere efteruddannelse af personale. Endvidere kan Trafikstyrelsen eksempelvis give et
påbud til en virksomhed, der ikke kan dokumentere at opfylde de krav, der fremgår af de regler, der
gælder for opretholdelsen af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse. En konsekvens
af manglende opfyldelse af påbuddet kan være, at Trafikstyrelsen tilbagekalder
sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen.
Ordlyden i bestemmelsen er tilpasset således, at påbud kan udstedes til en bredere kreds, end det
fremgår af ordlyden i dag, idet det foreslås, at påbud kan gives til indehavere af
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelse. I dag er alene infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder omfattet af ordlyden i bestemmelsen. Der findes i den gældende lovs § 4 a
hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte regler om certificering af virksomheder og
personer, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, herunder
regler om tilsyn, påbud og forbud. Indehavere af sikkerhedscertifikater eller
sikkerhedsgodkendelser kan således godt være andre end infrastrukturforvaltere eller
jernbanevirksomheder. Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelsen om
påbud, så reglerne om påbud er samlet i loven.
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Efter udløbet af tidsfristen kan Trafikstyrelsen ifølge
stk. 2
om nødvendigt lade disse
foranstaltninger udføre for den pågældendes regning. Såfremt de sikkerhedsmæssige forhold er
uforsvarlige, kan det i et påbud fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er efterkommet.
Det er præciseret i bestemmelsen, at driften i disse tilfælde også kan begrænses.
Til § 74
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 4, bl.a. af ordlyden i
forhold til modtagerkredsen.
Bestemmelsen i stk.
1
fastsætter, at Trafikstyrelsen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko
for jernbanesikkerheden, kan udstede påbud til indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58, eller
en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59, om, at disse straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist
skal foretage de efter Trafikstyrelsens vurdering nødvendige foranstaltninger for at udbedre de
forhold, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden. I påbuddet kan fastsættes, at driften skal
indstilles, indtil påbuddet er efterkommet. Det er præciseret i bestemmelsen, at driften i disse
tilfælde også kan begrænses.
Trafikstyrelsen har, som tilsynsførende myndighed, adgang til på baggrund af et af tilsynet foretaget
konkret skøn at skride ind over for situationer, der udgør en risiko for jernbanesikkerheden. I denne
vurdering indgår også spørgsmålet om proportionalitet, dvs. at den mindst indgribende
foranstaltning skal anvendes.
Begrebet »risiko for jernbanesikkerheden« skal forstås bredt, således at begrebet bl.a. kan omfatte
situationer, hvor der er risiko for skade på tredjemand, herunder personer, der uretmæssigt færdes
på jernbaneområdet. Endvidere kan det omfatte tilfælde, hvor indehavere af sikkerhedscertifikater
eller sikkerhedsgodkendelser har foretaget ændringer, men ikke har dokumenteret, at disse
ændringer ikke har haft betydning for jernbanesikkerheden. Det vil sige, at det ikke er dokumenteret
f.eks. ved assessorrapport enten overfor sikkerhedsmyndigheden eller i sikkerhedsledelsessystemet,
at jernbanesikkerheden har samme niveau, som før ændringen blev foretaget. Det kan også være i
tilfælde, hvor virksomheden selv ved tilsyn har fundet forhold, der har betydning for
jernbanesikkerheden, og som der bør tages stilling til og følges op på, og hvor virksomheden ikke
kan dokumentere via sikkerhedsledelsessystemet, at virksomheden har foretaget opfølgning.
Hvis der er risiko for jernbanesikkerheden, kan påbuddet f.eks. indeholde en begrænsning af
hastigheden til 40 km/t, hvor det er relevant og ud fra en risikovurderingsbetragtning af, om der
ville kunne ske afsporing. Sædvanlig praksis er, at 40 km/t anses som grænsen for, hvornår man kan
antage, at en afsporing ikke fører til, at køretøjerne vælter med deraf følgende mulighed for flere
dræbte.
Ordlyden i bestemmelsen er tilpasset således, at påbud kan udstedes til en bredere kreds, end det
fremgår af ordlyden i dag, idet det foreslås, at påbud kan gives til indehavere af
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelse. I dag er alene infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder omfattet af ordlyden i bestemmelsen. Der findes i den gældende lovs § 4 a
hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte regler om certificering af virksomheder og
personer, der udfører opgaver for jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, herunder
regler om tilsyn, påbud og forbud. Indehavere af sikkerhedscertifikater eller
sikkerhedsgodkendelser kan således godt være andre end infrastrukturforvaltere eller
jernbanevirksomheder. Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelsen om
påbud, så reglerne om påbud er samlet et sted i loven.
Stk. 2
fastslår, at Trafikstyrelsen ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for sikkerheden for
vejtrafikken i niveauoverkørsler, kan udstede påbud til infrastrukturforvalteren om, at disse straks
eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de efter Trafikstyrelsens vurdering
nødvendige foranstaltninger, for at udbedre de forhold, der udgør en risiko for vejsikkerheden i
niveauoverkørsler. I påbuddet kan fastsættes, at driften skal indstilles, indtil påbuddet er
efterkommet. Det er præciseret i bestemmelsen, at driften i disse tilfælde også kan begrænses.
Trafikstyrelsen har således tilsvarende stk. 1 mulighed for at udstede påbud til
infrastrukturforvaltere, når der er risiko for sikkerheden for vejtrafikken i niveauoverkørsler.
Stk. 3
fastslår, at efter udløbet af tidsfristen, kan Trafikstyrelsen om nødvendigt lade
foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og 2 udføre for den pågældendes regning. Det gælder således
både forhold vedrørende sikkerhed for jernbanetrafikken og sikkerhed for vejtrafikken i
niveauoverkørsler.
Til § 75
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende lovs § 21 l, stk. 5.
Trafikstyrelsen kan ifølge bestemmelsens
stk. 1,
såfremt de sikkerhedsmæssige forhold for
jernbanetrafikken eller vejtrafikken i niveauoverkørsler er klart uforsvarlige, umiddelbart nedlægge
forbud mod drift på en nærmere angivet strækning eller mod drift med nærmere angivet rullende
materiel. Bestemmelsen gælder for niveauoverkørsler, som er åbne for almindelig færdsel, jf.
lovforslagets § 62. Med klart uforsvarligt forstås f.eks. situationer, hvor det vil være farligt at
anvende en given strækning, idet der vil kunne være stor risiko for afsporing eller lignende.
Efter
stk. 2
kan forbud meddeles mundtligt og har virkning fra modtagelsen. Et forbud kan
endvidere gives skriftligt. Et skriftligt forbud gælder i indtil 14 dage, medmindre forbuddet
forlænges skriftligt. Et mundtligt meddelt forbud gælder i indtil 3 dage, medmindre forbuddet
forlænges skriftligt. Af det skriftlige forbud vil det fremgå, hvor længe forbuddet gælder, dvs. det
kan i forbuddet fremgå, at forbuddet først ophører, når den uforsvarlige tilstand er bragt til ophør.
I praksis har bestemmelsen været brugt i ganske få tilfælde og ses kun brugt, hvor der er
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
umiddelbart fare for jernbanesikkerheden.
Til § 76
Det foreslås som noget nyt at indføre hjemmel til, at Trafikstyrelsen kan udveksle oplysninger med
tilsvarende udenlandske nationale sikkerhedsmyndigheder, der er omfattet af EU-regler.
Et sikkerhedscertifikat består af og skal altid bestå af et A-certifikat og et B-certifikat. A-certifikatet
omfatter en jernbanevirksomheds sikkerhedsledelsessystem, hvorimod et B-certifikat relaterer sig til
selve driften og omfatter nationale regler, som skal overholdes i forbindelse med kørsel på en given
infrastrukturstrækning. Hvis en jernbanevirksomhed skal operere på en anden medlemsstats
infrastrukturstrækning, skal denne jernbanevirksomhed også have udstedt et udenlandsk B-certifikat
fra den anden medlemsstats sikkerhedsmyndighed. Et A-certifikat vil altid være udstedt i den
medlemsstat, hvor jernbanevirksomheden er hjemmehørende. En jernbanevirksomheds B-
certifikater kan således være udstedt i flere medlemsstater. Imidlertid kan der opstå et behov for at
kontrollere gyldigheden af et A-certifikat hos den udenlandske udstedende sikkerhedsmyndighed,
når Danmark f.eks. skal udstede et B-certifikat til en jernbanevirksomhed hjemmehørende i en
anden medlemsstat. Hele certificeringsordningen i relation til udstedelse af sikkerhedscertifikater er
reguleret af EU-lovgivningen samt nationale forskrifter. Dette øger følgelig behovet for et
samarbejde mellem de forskellige udenlandske nationale sikkerhedsmyndigheder inden for EU for
at sammenholde informationer om sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger og tilsyn hermed.
Formålet er at ensrette systemet på tværs af grænser og dermed tillige opnå en effektiv kontrol med
sikkerhedscertifikater generelt.
På nuværende tidspunkt pågår der et arbejde med Danmarks nabolande om at indgå en multilateral
aftale om udveksling af oplysninger vedrørende sikkerhedscertifikater, certificeringsordninger, mv.
På baggrund heraf foreslås det at indsætte en hjemmel, således at sikkerhedsmyndigheden kan
udveksle oplysninger med en anden medlemsstats nationale sikkerhedsmyndighed omkring forhold
vedrørende en jernbanevirksomheds sikkerhedscertifikat mv. Det bemærkes, at udvekslingen af
oplysninger vil ske under iagttagelse af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger (i det følgende benævnt persondataloven) med senere ændringer.
Til § 77
Der foreslås en ny bestemmelse, hvorefter Trafikstyrelsen i kontrol- og tilsynsøjemed kan udveksle
oplysninger om lokomotivførerlicenser med tilsvarende udenlandske myndigheder, der er omfattet
af EU-reglerne på jernbaneområdet.
Begrundelsen herfor er, at i slutningen af 2013 har alle lokomotivførere fået udskiftet deres
nationale lokomotivførerlicens til en EU-lokomotivførerlicens. Dette indebærer, at der fremadrettet
vil være et udvidet samarbejde i EU om forhold vedrørende lokomotivførerlicenser. Der er behov
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
for en hjemmel i loven således, at sikkerhedsmyndigheden, i et samarbejde med myndigheder i
andre medlemsstater, kan udveksle oplysninger i relation til kontrol, tilsyn mv. Det vil som
udgangspunkt være de nationale sikkerhedsmyndigheder, som udsteder lokomotivførerlicenser, men
lokomotivførerdirektivets art. 19 giver mulighed for at bemyndige andre herunder
jernbanevirksomheder til at varetage denne opgave. Disse jernbanevirksomheder vil i den
sammenhæng kunne betragtes som den kompetente myndighed, det vil sige den som udsteder
lokomotivførerlicenser, og det vil således være disse bemyndigede virksomheder, som
Trafikstyrelsen vil skulle udveksle oplysninger med. I det tilfælde, hvor en jernbanevirksomhed får
tildelt denne bemyndigelse, kan virksomheden kun udstede lokomotivførerlicens til egne
lokomotivførere.
Det bemærkes, at udvekslingen af oplysninger vil ske under iagttagelse af persondataloven med
senere ændringer.
Til § 78
Bestemmelsen er en videreførelse af § 21 l, stk. 6 og 7 i den gældende lov om jernbane med den
tilpasning, at forpligtelsen til at indberette oplysninger fremover følger direkte af loven og ikke
fastsættes ved bekendtgørelse. Herudover er der foretaget den præcisering, at indberetninger om
ulykker og forløbere til ulykker også er omfattet af bestemmelsen, således at alle de
sikkerhedsmæssige indberetninger, Trafikstyrelsen modtager vedrørende jernbanesikkerhed,
fremgår samme sted i jernbaneloven. Transportministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om indberetning videreføres.
Bestemmelsen fastslår, at der til brug for Trafikstyrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige
arbejde, skal gives indberetning til styrelsen om ulykker, forløbere til ulykker samt
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder. Det er virksomhederne på jernbaneområdet og ansatte i
disse virksomheder samt personer, der udfører sikkerhedsklassificeret arbejde, jf. lovforslagets § 66,
som skal kunne give indberetning. Indberetningerne fra virksomhederne gives samlet en gang om
året bl.a. med henblik på, at Trafikstyrelsen kan opfylde EU retlige forpligtelser vedrørende
videregivelse af oplysninger om jernbanesikkerheden i Danmark.
Forpligtelsen til at fremsende oplysninger fremgår af jernbanesikkerhedsdirektivet, hvori det
fremgår, at de nationale sikkerhedsmyndigheder skal indberette fælles sikkerhedsindikatorer hvert
år. De nærmere regler fremgår af art.5 og bilag 1 i jernbanesikkerhedsdirektivet.
Der gælder også en underretningspligt i forhold til Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane, jf. lovforslagets § 86.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at virksomheder på jernbaneområdet skal give indberetning til
Trafikstyrelsen om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder på
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
jernbaneområdet til brug for Trafikstyrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde.
Ordningen betyder, at Trafikstyrelsen har mulighed for at få kendskab til ulykker, forløbere til
ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder af betydning for jernbanesikkerheden.
Ulykker og forløbere til ulykker er defineret i jernbanesikkerhedsdirektivets bilag 1, og
definitionerne er gentaget i bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om indberetning af data
vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. til
Trafikstyrelsen med senere ændringer. Af samme bekendtgørelse fremgår også definitionen af
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, hvorved forstås en begivenhed på jernbaneområdet, der
ikke har medført en ulykke eller forløbere til ulykker, men som kunne have fået betydning for
jernbanesikkerheden, herunder risiko for personpåkørsel forårsaget af rullende materiel i bevægelse,
bremsetekniske fejl, uregelmæssighed i jernbaneoverkørsel, deformation af sporene, fejl ved
signalering, profilforhold eksklusiv personskade som følge af rullende materiel i bevægelse,
hærværk eller andet.
For at kunne udføre et effektivt forebyggende jernbanesikkerhedsmæssigt arbejde er det
nødvendigt, at myndighederne delagtiggøres i de erfaringer, der indhentes under det daglige arbejde
i jernbanesektoren, uanset om der måtte være opstået mere eller mindre farlige situationer, således
at disse erfaringer kan bearbejdes og analyseres.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at ansatte i virksomheder på jernbaneområdet og personer, der
udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, skal give indberetning til den
virksomhed, de er ansat i om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder.
Bestemmelsen omfatter ansatte i virksomheder på jernbaneområdet samt personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede opgaver, jf. lovforslagets § 65.
Det er vigtigt, at de personer, som er i besiddelse af oplysningerne, meddeler forhold, der har eller
kan have betydning for jernbanesikkerheden til den virksomhed, de er ansat i. En større mængde af
meddelte forhold indebærer, at de pågældende data i højere grad kan være repræsentative og
tilstrækkelige til, at Trafikstyrelsen kan udlede tendenser heraf og muligvis sætte forebyggende
aktiviteter i værk.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at uanset pligten til at indberette til virksomheden, kan ansatte i
virksomheder på jernbaneområdet, og personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på
jernbaneområdet, give indberetning om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder direkte til Trafikstyrelsen.
Med henblik på at opnå en høj meddelelsesprocent, for så vidt angår de omhandlede
sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, ulykker og forløbere til ulykker, er det vigtigt, at den
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
pågældende, der meddeler om forholdet, har tillid til, at de meddelte oplysninger behandles
fortroligt, og f.eks. ikke anvendes til at iværksætte sanktioner mod den pågældende. Visse
indberetninger indebærer derfor straffrihed i forhold til visse bestemmelser i jernbanelovgivningen
for den, der foretager indberetningen, jf. lovforslagets § 122. Straffriheden gælder dog kun for
indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder.
Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at den nævnte personkreds har mulighed for at gå direkte
til Trafikstyrelsen, hvis de af en eller anden grund vælger ikke at gå til deres egen virksomhed.
Dette skal sikre, at Trafikstyrelsen i disse tilfælde ikke går glip af vigtige indberetninger.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige under
ansvar efter straffelovens §§ 152 - 152 e er forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde
oplysninger, som indberettes i henhold til stk. 1-3 samt i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4.
Ordningen indebærer en speciel tavshedspligt for så vidt angår indberetninger.
Tavshedspligten betyder, at ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige er forpligtet
til at hemmeligholde de oplysninger, der indberettes. Der er tale om en tavshedspligt, som svarer til
den tavshedspligt, der gælder i forbindelse med ulykker og hændelser på jernbaneområdet efter
lovforslagets § 98, og på luftfartsområdet efter luftfartslovens § 89 b.
Der tages ved denne tavshedspligt hensyn til sikkerhedsmyndighedens behov for i forbindelse med
det forebyggende jernbanesikkerhedsarbejde at ligge inde med flest mulige oplysninger. Det er
således vurderingen, at man kun vil få et tilstrækkeligt stort antal indberetninger til brug for det
forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige analysearbejde, hvis der tillige, udover straffrihed, kan
sikres fuld fortrolighed om de forhold, der indberettes.
Bestemmelsen har karakter af en speciel tavshedspligt, der indebærer, at der ikke sker
offentliggørelse af det indberettede materiale, jf. lov om offentlighed i forvaltningen, herunder efter
reglerne om meroffentlighed. Indberetningerne er ved bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om
indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder mv. til Trafikstyrelsen med senere ændringer undtaget fra offentlighedslovens
anvendelsesområde.
Det er endvidere af stor betydning for denne indberetningsordning og det heraf afledte
jernbanesikkerhedsmæssige arbejde i Trafikstyrelsen, at de virksomheder eller enkeltpersoner, der
indberetter data, ikke behøver at overveje form og indhold ved udleveringen af disse data, da
oplysningerne ikke vil være offentligt tilgængelige. Dette gør sig blandt andet gældende, fordi nogle
af de uregelmæssigheder, forløbere til ulykker og ulykker, som forventes indberettet, vil være
opstået med kun den person til stede, som har været impliceret i uregelmæssigheden. Hvis der ikke
skabes fortrolighed om de fejl, der skal indrapporteres, er der derfor en stor risiko for, at
Trafikstyrelsen kun får rapporter om forhold, som påregnes også at blive indrapporteret af andre,
som har været impliceret i eller observeret en given uregelmæssighed.
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Såfremt der ikke er fortrolighed om indberetningerne, bliver konsekvensen, at hverken
myndigheder, lokomotivførere, virksomhederne eller andre får indsigt i arten eller mængden af de
fejl, der begås inden for jernbanedriften, til skade for jernbanesikkerheden.
Baggrunden for den specielle tavshedspligt er endvidere, at de oplysninger, som indberettes efter
denne meddelelsesordning, og som Trafikstyrelsen skal benytte i forbindelse med sit
jernbanesikkerhedsmæssige arbejde, ofte er af teknisk karakter og derfor kun vanskeligt kan drøftes
meningsfuldt i offentligheden uden for den sammenhæng, som Trafikstyrelsens
jernbanesikkerhedsmæssige arbejde giver anledning til.
Det vurderes derfor, at det er nødvendigt for at opnå det bedst mulige grundlag for det
forebyggende analysearbejde til gavn for jernbanesikkerheden, at Trafikstyrelsen modtager
fuldstændige oplysninger, og at der sikres fuld fortrolighed om indberetningerne. Derimod vil
resultatet af de bearbejdede oplysninger og foretagne analyser kunne offentliggøres til gavn for
jernbanesikkerheden.
Bestemmelsen i stk.
5
fastslår, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning
i henhold til stk. 1-3, herunder i hvilke tilfælde der skal gives indberetning, hvornår og i hvilken
form indberetningen skal gives, og hvad denne skal indeholde.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 575 af 25. maj 2010 om indberetning af data
vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder mv. til
Trafikstyrelsen med senere ændringer. Bekendtgørelsen forventes videreført efter lovforslagets
ikrafttræden.
Se ligeledes bemærkninger til lovforslagets foreslåede § 82, om Trafikstyrelsen modtagelse af
indberetninger fra de implicerede virksomheder vedrørende alle ulykker og hændelser til
Trafikstyrelsens hændelsesdatabase.
Til § 79
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 i, stk. 4. Herudover indeholder bestemmelsen
nye regler i stk. 1 og 2, der lovfæster forhold, der i dag er gennemført ved bekendtgørelser.
Stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere hvert år skal fremsende en
sikkerhedsrapport omhandlende det foregående kalenderår til Trafikstyrelsen. Bestemmelsen
gennemfører art. 9 i jernbanesikkerhedsdirektivet, der stiller krav om, at jernbanevirksomhederne
og infrastrukturforvaltere senest d. 30. juni hvert år skal forelægge sikkerhedsmyndigheden (i
Danmark Trafikstyrelsen) en sikkerhedsrapport omhandlende det forudgående kalenderår.
Sikkerhedsrapporten indeholder bl.a. oplysninger om, i hvilket omfang organisationens samlede
sikkerhedsmål er nået og om resultaterne af sikkerhedsplanerne. Endvidere omhandler
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sikkerhedsrapporten bemærkninger om fejl og mangler ved jernbanedrift og
infrastrukturforvaltning, som kan være relevante for sikkerhedsmyndigheden.
I dag fremgår kravet af bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007 om sikkerhedsgodkendelse af
infrastrukturforvaltere med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar af 2007 om
sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder med senere ændringer, men det foreslås som en
præcisering at indføre kravet direkte i loven. Denne bestemmelse vil ikke medføre en ændring af
nævnte bekendtgørelser i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Stk. 2,
der er enslydende med den gældende § 21 i, stk. 4, gennemfører art. 18 i
jernbanesikkerhedsdirektivet. Det følger af art. 18, at Trafikstyrelsen hvert år skal offentliggøre en
beretning om sin virksomhed på jernbanesikkerhedsområdet og samtidig sende beretningen til Det
Europæiske Jernbaneagentur (ERA).
Rapporten skal ifølge jernbanesikkerhedsdirektivet indeholde oplysninger om:
-
udviklingen i jernbanesikkerheden, herunder en samlet redegørelse for situationen i
medlemsstaten, hvad angår de fælles sikkerhedsindikatorer, som er fastlagt i direktivet
-
vigtige ændringer i lovgivningen og forskrifter om jernbanesikkerhed
-
udviklingen vedrørende sikkerhedscertificering og sikkerhedsgodkendelse
-
resultater og erfaringer fra tilsynet med jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder og
-
undtagelser, der er truffet beslutning om i overensstemmelse med direktivets art. 14 a, stk. 8.
Stk. 3
indeholder Trafikstyrelsens mulighed for ny udmøntning ved fastsættelse af nærmere regler
om jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes sikkerhedsrapporter.
I dag er der fastsat regler om sikkerhedsrapportens indhold i bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007
om sikkerhedsgodkendelse af infrastrukturforvaltere med senere ændringer og bekendtgørelse nr.
14 af 4. januar af 2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder med senere ændringer,
som nævnt i stk. 1. Reglerne gennemfører de krav til indholdet, der findes i
jernbanesikkerhedsdirektivet.
Kapitel 12
Til § 80
Bestemmelsen viderefører med tilpasninger den gældende lovs § 8 d. Dertil er den gældende § 27
om Jernbanehjemmeværn ændret, så den indarbejdes i bestemmelsens stk. 1.
Det foreslås i
stk. 1,
at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter skal foretage nødvendig
planlægning for at sikre jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Dertil skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter indbyrdes
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
koordinere planlægning og udførelse af beredskabsopgaver, herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver og opgaver varetaget af virksomhedshjemmeværnet. Det indebærer, at der
bl.a. skal udarbejdes og ajourføres beredskabsplaner i tilfælde af ulykker og katastrofer samt ske
afprøvning heraf. Dette er angivet i bekendtgørelse nr. 1312 af 16. december 2008 om
jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde. Ved andre
ekstraordinære situationer forstås f.eks. forhold i forbindelse med afvikling af større internationale
topmøder i EU- eller NATO-regi. Bestemmelsen, som har til formål hurtigst muligt at få jernbanen
og jernbanedriften op i fuldt funktion igen, vedrører udelukkende transportberedskabet dvs. sikring
af kontinuiteten af jernbanedriften. Dette afspejler sektoransvarsprincippet inden for den civile
sektors beredskab, som er fastlagt i § 24, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009
(beredskabsloven). Der er med forslaget ikke tale om yderligere krav, end de der allerede følger af
beredskabslovens § 24, stk. 1, eller krav i nugældende jernbanelovgivning.
Jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres koordinering og planlægning af
beredskabsopgaver skal omfatte opgaver varetaget af virksomhedshjemmeværn, herunder
Virksomhedshjemmeværnets adgang til og brug af jernbanearealer, som f.eks. jernbanetekniske
anlæg samt stationsbygninger osv. til øvelsesformål mv. Reglerne for Jernbanehjemmeværn er i dag
fastsat i gældende jernbanelovs § 27.
Det skal bemærkes, at banearealer er en generel benævnelse, der skal forstås bredt og dermed
ligeledes omfatter bybaneområder.
Det foreslås i
stk. 2,
at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalter ligeledes skal foretage
nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre passageres personlige
sikkerhed i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Forpligtelsen efter stk. 2 er i dag udmøntet i bekendtgørelse om jernbanevirksomheders og
jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde, nævnt under stk. 1.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter
transportministerens nærmere bestemmelse forpligtiges til at stille transportkapacitet til disposition
mod fuld erstatning i de i stk. 1. nævnte situationer.
Dette følger allerede af beredskabslovens § 28, stk. 1 og 2, hvorefter ministeren i et vist omfang har
mulighed for at give virksomheder konkrete påbud. Vedkommende minister kan pålægge offentlige
og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af
opgaver inden for den civile sektors beredskab og pålægge offentlige myndigheder samt offentlige
og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger, for så vidt angår varer,
tjenesteydelser, produktionsmidler mv. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet
af hensyn til udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab.
Det foreslås i
stk. 4,
at Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordinering vedrørende
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
beredskabsarbejdet samt fører tilsyn hermed. Den overordnede koordinering af beredskabsarbejdet
vedrører både beredskabsarbejdet mellem de forskellige transportformer og selskaber på
jernbaneområdet, men også i relation til koordinering med andre myndigheder i det statslige
beredskab. Trafikstyrelsens fører tilsyn med, om de pågældende jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere har udarbejdet beredskabsplaner og foretaget øvelser, da virksomhederne
selv har ansvaret for selve indholdet heraf.
Det foreslås endvidere i
stk. 5,
at personer, der deltager i beredskabsarbejdet, under ansvar efter
staffelovens § 152-152e ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jf. dog stk. 6.
Her tænkes på statshemmeligheder og NATO-fortrolige oplysninger. Denne bestemmelse er en
standardbestemmelse i sektorlovgivning om beredskab.
Endelig foreslås i
stk. 6,
at de fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 5, kan videregives til
udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks
internationale forpligtelser.
Den foreslåede undtagelse fra tavshedspligten er nødvendig for, at Danmark kan deltage i
internationalt beredskabsarbejde - både på operativt plan og på myndighedsplan.
Det foreslås herudover i
stk. 7,
at transportministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 og 2
nævnte forhold. De mere detaljerede og tekniske bestemmelser om beredskabsplanlægning og
forpligtelsen til at stille transportkapacitet og infrastruktur til rådighed kan således fastsættes i en
bekendtgørelse. Dette kan relatere sig til beredskabsplaner, risiko- og sårbarhedsvurdering, øvelser,
koordination mv.
Det fremgår endvidere af
stk. 8,
at transportministeren kan fastsætte regler om sikring af jernbanen
og passagerers personlige sikkerhed og varetagelse af beredskabsarbejdet. Transportministeren kan
i den forbindelse fastsætte regler om udstedelse af påbud og forbud til infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder. Trafikstyrelsen vil f.eks. kunne handle hurtigt og forhindre, at der
gennemføres kørsel på jernbanenettet, hvor beredskabsforholdene ikke er i orden.
Det sikres hermed, at transportministeren kan fastsætte generelle regler i forbindelse med
varetagelsen af beredskabsarbejdet, herunder også jernbanesikring som især angår tiltag til
modvirkning af terrorangreb. Reglerne er udmøntet i ovennævnte bekendtgørelse om
jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres beredskabsarbejde, hvoraf det følger, at
trusler om terror eller terrorhandlinger rettet mod jernbanen, jernbanedriften, passagerer og gods er
en af de ekstraordinære situationer, som jernbanevirksomheders og jernbaneinfrastrukturforvalteres
skal være beredt på.
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Kapitel 13
Til § 81
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 p, stk. 1 med den væsentlige ændring, at det
foreslås, at retstilstanden i Danmark vedrørende undersøgelser af jernbaneulykker harmoniseres
med EU-reglerne.
Bestemmelsen fastsætter Havarikommissionens kompetencer til at undersøge ulykker og hændelser
på jernbaneområdet. Dette omfatter også ulykker hvor veterantog, der kører på det åbne jernbanenet
er involveret. Det skal bemærkes, at alvorlige ulykker og hændelser for bybaner ligeledes er
omfattet af bestemmelsen, selvom jernbanesikkerhedsdirektivet giver mulighed for at undtage disse
baner.
Bestemmelsen i
stk. 1
indebærer, at Havarikommissionen har pligt til at undersøge alvorlige ulykker
på jernbaneområdet i Danmark som foreskrevet i jernbanesikkerhedsdirektivet.
En alvorlig ulykke defineres som alle togsammenstød eller -afsporinger, som resulterer i mindst én
dræbt eller mindst fem alvorligt tilskadekomne eller omfattende skade på rullende materiel,
infrastruktur eller miljø, personskader som følge af rullende materiel i bevægelse, brand og enhver
anden lignende ulykke med indlysende konsekvenser for reguleringen af jernbanesikkerheden eller
sikkerhedsledelsen. Ved »omfattende skade« forstås en skade, der af Havarikommissionen
umiddelbart kan vurderes til mindst 2 mio. EUR i alt.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne vil, som led i deres sikkerhedsledelsessystem,
fortsat selv skulle undersøge ulykker og hændelser, som de er involverede i. Med et
sikkerhedsledelsessystem menes den organisation og de systemer, en infrastrukturforvalter eller en
jernbanevirksomhed etablerer for at opnå en sikker ledelse af sine operationer. Ulykkerne og
hændelserne på jernbaneområdet vil også skulle indberettes til Trafikstyrelsen, jf. den foreslåede §
78 således, at Trafikstyrelsen kan føre statistik på området med henblik på at forberede sikkerheden
omkring jernbanen.
Stk. 2
fastslår, at Havarikommissionen kan undersøge øvrige ulykker og hændelser på
jernbaneområdet i Danmark.
Bestemmelsen gennemfører jernbanesikkerhedsdirektivets art. 19, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse
kan undersøgelsesorganet (Havarikommissionen) undersøge ulykker og hændelser, som under lidt
anderledes omstændigheder kunne have resulteret i alvorlige ulykker, herunder tekniske fejl ved de
strukturelt definerede delsystemer eller ved interoperabilitets-komponenter i de transeuropæiske
jernbanesystemer for højhastighedstog og konventionelle tog.
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
I jernbanesikkerhedsdirektivet art. 3, pkt. k, defineres ulykke som en uønsket eller utilsigtet
pludselig hændelse eller en specifik kæde af sådanne hændelser, der har skadelige følger;
sammenstød, afsporinger, ulykker på jernbaneoverskæringer (i lovforslagets forstand
niveauoverkørsler), personskader som følge af rullende materiel i bevægelse, brand mv.
Ved hændelser forstås enhver anden tildragelse end en ulykke eller en alvorlig ulykke, der er
forbundet med togdrift, og som berører sikkerheden herved. Det kunne være i form af skade på
personer, materiel eller infrastruktur. Endvidere forstås hændelser som tilfælde, hvor
trafiksikkerheden har været udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare, samt hændelser
med farligt gods, der lækker.
Bestemmelsen medfører, at undersøgelser, der ligger udover det som følger af stk. 1, kan
iværksættes, hvis Havarikommissionen på baggrund af en risikobaseret vurdering beslutter dette.
Ulykker og hændelser som nævnt i bestemmelsen vil således som udgangspunkt ikke blive
undersøgt af Havarikommissionen, medmindre Havarikommissionen beslutter dette. Der er således
til forskel fra det foreslåede stk. 1, ikke tale om en egentlig pligt til at undersøge denne type ulykker
og hændelser på jernbaneområdet.
Ved Havarikommissionens afgørelse af, hvorvidt der skal gennemføres en undersøgelse af en sådan
ulykke eller hændelse, tages der hensyn til:
a. ulykkens eller hændelsens alvor,
b. hvorvidt ulykken eller hændelsen er et led i en række ulykker eller hændelser af relevans for
systemet som helhed,
c. hændelsens indvirkning på jernbanesikkerheden på fællesskabsplan og
d. henvendelser fra infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, sikkerhedsmyndigheden eller
medlemsstaterne.
Stk. 3
fastsætter, at Havarikommission endvidere kan iværksætte undersøgelser i forbindelse med
alvorlige ulykker, ulykker og hændelser på jernbaneområdet i udlandet, såfremt den kompetente
udenlandske myndighed anmoder herom.
Efter stk. 1 og 2 kan Havarikommissionen undersøge ulykker og hændelser på jernbaneområdet, og
som er sket på dansk territorium.
Indholdet af stk. 3 afspejler en stor del af Jernbanesikkerhedsdirektivet art. 22, stk. 1 og 21, stk. 5.
Det fremgår af jernbanesikkerhedsdirektivet art. 22, at en ulykke eller hændelse som udgangspunkt
undersøges af undersøgelsesorganet i den medlemsstat, hvor ulykken eller hændelsen er indtruffet.
Hvis det er svært at fastslå, hvor ulykken præcist er indtruffet, aftaler parterne hvilket organ, der
undersøger ulykken, eller om de implicerede parter undersøger i fællesskab. Stk. 3 går dog videre,
end hvad jernbanesikkerhedsdirektivet kræver, idet der også kan iværksættes undersøgelser i
Danmark, når f.eks. dansk materiel havarerer i Sverige.
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
I praksis betyder det, at hvis der f.eks. sker en ulykke i Sverige undersøges det af de svenske
myndigheder, selvom der er et dansk jernbanekøretøj eller dansk jernbanepersonale indblandet. Er
køretøj eller personale imidlertid bragt tilbage til dansk territorium, har de svenske myndigheder
ingen adgang til at foretage undersøgelser på dansk territorium. Med denne bestemmelse sikres det,
at de danske myndigheder kan foretage undersøgelserne, selvom ulykken ikke er sket på dansk
territorium.
Havarikommissionen har således hjemmel til at foretage undersøgelser i Danmark, selv om der er
tale om en sikkerhedsmæssig hændelse, der er sket i udlandet.
Det forudsættes, at den kompetente udenlandske myndighed anmoder Havarikommissionen om at
foretage de omhandlede undersøgelser.
Til § 82
Bestemmelsen er med få sproglige ændringer videreført fra jernbanelovens § 21 p, stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter en pligt for jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne,
der har været involveret i en ulykke eller hændelse, til omgående at give meddelelse herom til
Havarikommissionen. Begrebet »ulykke« omfatter både alvorlig og øvrige ulykker.
Formålet med reglen er således, at det skal være jernbanevirksomhederne og
infrastrukturforvalternes ansvar at underrette Havarikommissionen, såfremt der sker en ulykke eller
hændelse.
Enhver kan dog til enhver tid rette henvendelse til Havarikommissionen for at give oplysninger om
en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet.
Uafhængigt af underretningerne til Havarikommissionen, modtager Trafikstyrelsen indberetninger
fra de implicerede virksomheder vedrørende alle ulykker og hændelser på jernbaneområdet. Der er
dermed, modsat underretningen til Havarikommissionen, ikke tale om en straks-underretning til
Trafikstyrelsen. Dette omfatter også de ulykker og hændelser, som Havarikommissionen er
underrettet om eller undersøger, jf. lovforslagets § 78. Trafikstyrelsen driver i den forbindelse en
database vedrørende alle ulykker og hændelser på jernbaneområdet. Dette gøres for, at
Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed sikres det samlede billede af sikkerheden på
jernbaneområdet.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at den samme pligt som nævnt i stk. 1, pålægges den
jernbanevirksomhed, der benytter et dansk registreret jernbanekøretøj, og hvor ulykken eller
hændelsen er sket i udlandet.
Det er hensigtsmæssigt, at Havarikommissionen får underretning om sådanne ulykker og hændelser,
da det følger af § 81, stk. 3, at Havarikommission kan iværksætte undersøgelser i udlandet i
forbindelse med ulykker og hændelser som nævnt i § 81, stk. 1 og 2, såfremt den kompetente
udenlandske myndighed anmoder herom.
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med bestemmelsen i
stk. 3
fastsættes det, at Trafikstyrelsen omgående skal underrette
Havarikommissionen om ulykker og hændelser på jernbaneområdet, som styrelsen bliver bekendt
med. Begrebet »ulykke« omfatter ligesom under stk. 1 både alvorlige og øvrige ulykker.
Trafikstyrelsen modtager indberetning om et langt større antal hændelser end Havarikommissionen.
Og det må antages, at ikke alle hændelser og ulykker er nødvendige at indberette til
Havarikommissionen, men derimod alene de ulykker og hændelser, der følger af lovforslagets § 82.
Dette krav fremgår også af jernbanesikkerhedsdirektivet art. 21, stk. 3, jf. art. 19, stk. 2.
Ovenstående følger ligeledes af bekendtgørelse nr. 708 af 23. juni 2008 om meddelelse og
rapportering af jernbaneulykker og -hændelser til Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane. Dette er videreført i bekendtgørelsen til jernbaneloven vedrørende rapportering. Heri
fremgår det klart, at der er nogle hændelser og ulykker på jernbaneområdet, der kan fritages fra
underretningen, jf. »ved følgende ulykker«.
Bestemmelsen i
stk. 4
bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere regler om
meddelelsespligt og rapportering mv. Transportministeren har udmøntet bemyndigelsen ved
bekendtgørelse nr. 708 af 23. juni 2008 om meddelelse og rapportering af jernbaneulykker og -
hændelser til Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane. Det er hensigten, at der efter
lovforslagets ikrafttræden vil blive foretaget mindre ændringer af bekendtgørelsen, så den svarer til
jernbanesikkerhedsdirektivet.
Til § 83
Bestemmelsen viderefører med få sproglige ændringer den gældende lovs § 21 q, stk. 1 og § 21 t,
stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Havarikommissionen bestemmer omfanget af og formen for de
undersøgelser, der skal foretages i anledning af en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet.
Begrebet »ulykke« omfatter både alvorlige og øvrige ulykker.
Ved Havarikommissionens fastsættelse af undersøgelsens omfang og form kan der tages hensyn til
formålet med kommissionens undersøgelser, ulykkens eller hændelsens alvor, undersøgelsens
forventede jernbanesikkerhedsmæssige værdi i forhold til omkostningerne, opgavens betydning i
forhold til andet arbejde, der aktuelt påhviler kommissionen, tilgængelige ressourcer og lignende.
Dette er i overensstemmelse med, at omfanget af og proceduren for undersøgelserne fastlægges af
Havarikommissionen under hensyntagen til principperne og målsætningerne i
jernbanesikkerhedsdirektivets art. 20 og 22. I afvejningen kan indgå hvilke erfaringer man forventer
at kunne drage af ulykken eller hændelsen med henblik på forbedring af sikkerheden. Det skal dog
bemærkes, at en ulykke med et større omfang ikke nødvendigvis har et stort eller langsigtet
risikopotentiale og omvendt. Det følger blandt andet af nævnte artikler i
jernbanesikkerhedsdirektivet, at Havarikommissionen for at fastsætte omfanget af undersøgelsen
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hurtigst muligt skal have adgang til flere forskellige oplysninger herunder som nævnt i lovforslagets
§ 86. Dertil skal undersøgelsen gennemføres under størst mulig åbenhed, så alle parter får mulighed
for at blive hørt og underrettet om resultaterne.
Ved at Havarikommissionen bestemmer undersøgelsens omfang og form, har Havarikommissionen
hjemmel til at afgøre, at de ikke vil undersøge en ulykke eller hændelse jf. forslagets § 81, stk. 2.
Såfremt Havarikommissionen vælger ikke at undersøge ulykken eller hændelsen ud fra en
væsentlighedsvurdering, skal de implicerede jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere foretage undersøgelsen i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem.
Resultatet af undersøgelsen skal fremsendes til Havarikommissionen og Trafikstyrelsen.
Endvidere fremgår det af jernbanesikkerhedsdirektivets art. 23, at der skal udarbejdes rapporter i
passende form i forhold til ulykkens eller hændelsens karakter og alvor, jf. lovforslagets § 93.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Transportministeren uanset stk. 1 på ethvert tidspunkt kan pålægge
Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Havarikommissionen er en uafhængig myndighed, jf. den
foreslåede § 94, stk. 2. Transportministerens adgang til at pålægge Havarikommissionen at foretage
yderligere undersøgelser relaterer sig således alene til undersøgelsens omfang og ikke dens resultat.
Bestemmelsen i
stk. 3
sikrer, at Havarikommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse,
såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.
En sådan genoptagelse vil kunne foretages i det omfang, der er fremkommet nyt materiale i sagen,
der må forventes at være af væsentlig betydning for undersøgelsen, herunder bl.a. den afsluttende
rapport eller redegørelses konklusioner og jernbanesikkerheden i øvrigt. Det nye materiale såvel
som det nye undersøgelsesforløb er underkastet almindelige regler for undersøgelser af ulykker og
hændelser på jernbaneområdet og derved bl.a. underlagt den specielle tavshedspligt, jf. forslaget til
§ 98.
Til § 84
Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt, at det præciseres, at undersøgelseslederen skal
udføre sine opgaver så effektivt og hurtigt som muligt.
Bestemmelsen foreslås indført på baggrund af en påtale fra EU-Kommissionen. Denne har anført, at
undersøgelseslederne skal udføre deres opgaver så effektivt og hurtigt som muligt, jf. art. 20, stk. 1,
i jernbanesikkerhedsdirektivet, og at Danmark i den forbindelse ikke har opfyldt sin forpligtelse i
henhold til art. 20, stk. 1, ved ikke eksplicit at stille dette krav til undersøgelseslederen. Det er
således ikke tanken, at indførelsen af bestemmelsen skal føre til, at man i andre sammenhænge skal
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
slutte modsætningsvist og nå frem til, at en given opgave ikke skal udføres så hurtigt og effektivt
som muligt, blot fordi dette ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen.
Det bemærkes for god ordens skyld, at det efter gældende praksis altid har været forudsat, at
undersøgelseslederne i forbindelse med en undersøgelse udfører deres opgaver så effektivt og
hurtigt som muligt.
Kravet indføres således alene i nærværende bestemmelse af hensyn til at sikre så korrekt
implementering af EU-retten som muligt. Der er således ikke ved ændringen tiltænkt en materiel
ændring af retstilstanden på dette område.
Begrebet »ulykke« omfatter både alvorlige og øvrige ulykker.
Til § 85
Bestemmelsens stk. 1 er videreført fra jernbanelovens § 21 q, stk. 2. Bestemmelsens stk. 2 er
derimod ny.
Bestemmelsens
stk. 1
fastslår, at når en jernbaneulykke undersøges af Havarikommissionen, må de
køretøjer, der er indblandet i ulykken, og den berørte infrastruktur, dele eller indhold heraf eller
spor i øvrigt ikke fjernes eller røres, før Havarikommissionen eller politiet i forståelse med
Havarikommissionen giver tilladelse hertil.
Det er klart, at der på undersøgelsesstedet, også uden tilladelse, må tages de skridt, der er
nødvendige for at redde liv og forebygge yderligere tab af liv. Herudover må der ikke foretages
ændringer på ulykkesstedet. Dette skyldes hensynet til at sikre grundlaget for den efterfølgende
årsagsklarlæggelse. Ved udtrykket »de indblandede køretøjer« forstås i denne sammenhæng, at der
udover jernbanekøretøjer også kan være tale om f.eks. biler, lastbiler og lignende. Der er indgået
samarbejdsaftaler med bl.a. politiet, der afklarer rollefordelingen i forbindelse med sikring og
undersøgelse af ulykkesstedet og de af ulykken berørte områder, f.eks. sikrings- og
fjernstyringsanlæg. Med bestemmelsen tydeliggøres, at heller ikke politiet må »fjerne eller røre«
indblandede køretøjer eller berørt jernbaneinfrastruktur uden samtykke fra Havarikommissionen.
Politiet kan således ikke alene give tilladelse hertil. Havarikommissionen vil i undersøgelsesforløbet
under videst muligt hensyntagen til politiets arbejde og genetableringen af trafik vurdere, hvornår
der kan ske frigivelse af materiel, infrastruktur mv. I praksis foregår det sådan, at politiet forestår de
strafferetslige undersøgelser, mens Havarikommissionen forestår de jernbanesikkerhedsmæssige
undersøgelser, og de to instanser udveksler fakta og data.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Havarikommissionen har ret til at registrere bevismateriale og i
forståelse med politiet at foretage fjernelse af vragdele, infrastruktur, dele eller indhold heraf eller
spor i øvrigt til undersøgelser, målinger og kontrol.
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen gennemfører art. 20, stk. 2, litra b i jernbanesikkerhedsdirektivet og er indsat for at
imødekomme EU-retten på dette område, hvor det fastslås, at de ansvarlige for gennemførelsen af
undersøgelserne (i Danmark Havarikommissionen) hurtigst muligt skal have ret til umiddelbart at
registrere bevismateriale og foretage kontrolleret fjernelse af vragdele, infrastrukturanlæg eller
komponenter til undersøgelses- eller analyseformål. Disse beføjelser skal ske i overensstemmelse
med gældende lovgivning i medlemsstaterne og i givet fald i samarbejde med de myndigheder, der
er ansvarlige for den retslige efterforskning (i Danmark politiet). Eksempler på bevismateriale kan
være havarilog, andre logningsmedier, sikkerhedsudstyr (f.eks. bremsecomputere), som skal
undersøges nærmere, dele af infrastruktur mistænkt for at være årsag eller medvirkende til en
ulykke. Emner til undersøgelse holdes i Havarikommissionens varetægt, indtil undersøgelsen er
endelig afsluttet og offentliggjort.
Lovforslagets stk. 2 understøtter den foreslåede § 83, om at Havarikommissionen bestemmer
omfanget af undersøgelser af ulykker og hændelser på jernbaneområdet, sammenholdt med den
foreslåede § 85, stk. 1.
Havarikommissionens ret efter stk. 2 skal læses i sammenhæng med lovforslagets § 90, stk. 2, hvor
der er mistanke om, at der foreligger strafbare forhold. Som nævnt i bemærkningerne til § 90, stk. 2,
skal den gensidige uafhængige undersøgelse sikres. Politiets eventuelle beslutning om
efterforskning må ikke hindres af Havarikommissionens undersøgelser, ligesom politiets
undersøgelser ikke må hindre Havarikommissionens undersøgelser. Dertil ændrer § 85, stk. 2
ligeledes ikke på politidirektørens koordinering efter beredskabslovens § 17.
Til § 86
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af den gældende lovs § 21 q, stk. 3.
Bestemmelsen fastslår i
stk. 1,
at Havarikommissionen kan forlange al dokumentation af betydning
for undersøgelsen fremlagt. Dokumentationen kan forlanges udleveret fra alle relevante
virksomheder og myndigheder. Dette omfatter også oplysninger i dødsattester udstedt efter
retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Bestemmelsen er justeret i forhold til EU-retlige krav, og det er samtidig fundet hensigtsmæssigt at
tilpasse bestemmelsen, således at der kan kræves dokumentation udleveret fra alle relevante
virksomheder og myndigheder. Det er vigtigt at understrege, at det naturligvis kun er oplysninger,
der er nødvendige i forhold til undersøgelsen, der kan forlanges fremlagt.
I forhold til gældende ret udvides bestemmelsen til at omfatte udlevering af oplysninger i
dødsattester udstedt efter retslægeligt ligsyn og oplysninger i retslægelige obduktionserklæringer.
Med »al dokumentation« menes bl.a. den dokumentation, som virksomhederne og myndighederne
er i besiddelse af, der foreligger i fysisk form eller som elektronisk datamateriale, og den til læsning
heraf nødvendige software, der i givet fald skal stilles til rådighed af virksomhederne til brug for
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
undersøgelsen.
De pågældende virksomheder og myndigheders videregivelse af oplysninger til
Havarikommissionen samt Havarikommissionens indsamling af oplysninger forudsættes at ske
inden for persondatalovens rammer.
Det understreges, at der ved formålet med Havarikommissionens undersøgelse udelukkende er tale
om at finde årsagen til den pågældende ulykke eller hændelse på jernbaneområdet, men ikke at
placere ansvar over for de involverede.
Herudover foreslås det i
stk. 2,
at Havarikommissionen kan foretage afhøringer af enhver person,
som må formodes at kunne give oplysninger af betydning for undersøgelsen.
Til § 87
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 q, stk. 4.
Med bestemmelsen foreslås, at Havarikommissionen kan forlange retsligt forhør efter reglerne i §
1018 i bekendtgørelse af lov nr. 1139 af 24. september 2013 med senere ændringer om rettens pleje
(kaldt retsplejeloven). Formålet med bestemmelsen er således at gøre det muligt, at der kan ske
offentlige afhøringer ved en dommer. Det er fundet hensigtsmæssigt at opretholde denne mulighed
uanset, at det må antages, at mere uformelle afhøringer foretaget af Havarikommissionen vil være
det sædvanlige forløb, når en ulykke eller hændelse skal belyses. Havarikommissionen benytter sig
sjældent af denne ret, men det findes vigtigt at muligheden forefindes, hvor uformelle afhøringer
ikke bibringer ønskede informationer.
Bestemmelsen er enslydende med luftfartslovens § 140 stk. 3.
Til § 88
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 r, stk. 1.
Bestemmelsen giver Havarikommissionen mulighed for at undersøge jernbanekøretøjer og
jernbaneinfrastruktur på privat ejendom uden retskendelse. En sådan undersøgelse vil finde sted i
forbindelse med ulykker og hændelser på jernbaneområdet.
Denne ret vil kun blive udnyttet i det omfang, det skønnes nødvendigt i opklaringsøjemed at få
adgang til privat område eller ejendele. Havarikommissionen foretager skønnet i den givne
situation. I dette skøn skal indgå overvejelser om, hvorvidt undersøgelsen er strengt nødvendig,
herunder skal det sikres, at undersøgelsen ikke er mere vidtgående, end hvad formålet tilsiger.
Bestemmelsen finder eksempelvis anvendelse, hvor Havarikommissionen ønsker at besigtige et
køretøj, som efter en ulykke er fragtet til et værksted, som kan ligge på privat grund. Her er det
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
essentielt, at Havarikommissionen har ret til at undersøge køretøjet, ellers skal alt holde stille på et
uheldssted og spærre trafikken i måske dage eller uger.
Til § 89
Bestemmelsen er videreført fra jernbanelovens § 21 q, stk. 3 og § 21 r, stk. 2.
Bestemmelsen sikrer, at Havarikommissionen for de pågældende infrastrukturforvalteres og
jernbanevirksomheders regning kan udføre eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol,
forlange udtalelser fra infrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret i den forbindelse.
I praksis bruges hjemlen til at kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol på
infrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning få gange om året, og typisk ved større
ulykker. Ofte går det hånd i hånd med en undersøgelse virksomheden alligevel ville foretage, men
undersøgelsens vilkår bringes under Havarikommissionens kontrol. Virksomheden, der belastes
økonomisk, orienteres på forhånd om omfang og beløbsramme og holdes orienteret, ligesom den
også får resultaterne. Hjemmelen har bl.a. været benyttet ved specialiserede tekniske undersøgelser
ved brand, knækkede hjul eller skinner, detaljeret undersøgelse af relæer i et sikringsanlæg og til at
foretage afprøvninger i form af forsøg med bremseegenskaber under forskellige forhold.
Bestemmelsen har stor betydning for at kunne gennemføre undersøgelser, der kræver
specialistviden. Bestemmelsen anvendes med stor forsigtighed for ikke at belaste virksomhederne
unødigt.
Til § 90
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 q, stk. 5-7.
Bestemmelsen fastslår i
stk. 1,
at politiets og Trafikstyrelsens bistand kan kræves til undersøgelse i
det omfang, det skønnes fornødent.
Formålet er at give Havarikommissionen mulighed for at få assistance fra politiet, hvis
Havarikommissionen skønner det nødvendigt, samt at Havarikommissionen kan få hjælp fra
Trafikstyrelsen i forbindelse med undersøgelsesarbejdet. Ved denne hjemmel kan både politiets og
Trafikstyrelsen kompetencer og ressourcer benyttes under en undersøgelse. Det er dermed
Havarikommissionen, der fastsætter, hvornår politiets eller Trafikstyrelsens kompetencer er
nødvendige. Politiets assistance benyttes eksempelvis ved politiets registrering af vidner og ved
Havarikommissionens adgang til politiets testresultater eller vidner, så Havarikommissionen ikke
selv efterfølgende skal rundt og stille samme spørgsmål. Trafikstyrelsen er eksempelvis behjælpelig
med at identificere operatører og ansvarlige for ulykken eller hændelsen, eller ved at finde eller
skaffe relevant data, herunder godkendelsesgrundlag.
Med bestemmelsen i
stk. 2
fastslås, at hvis der foreligger mistanke om strafbart forhold, kan politiet
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden skønnes fornødne, og
kan hertil kræve bistand af Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
Formålet med reglen er for det første at gøre det klart, at politiet, hvor der foreligger mistanke om
strafbart forhold, har mulighed for at foretage selvstændige parallelle undersøgelser med henblik på
efterforskning af strafbare forhold. For det andet skal politiet have mulighed for at få assistance af
Trafikstyrelsen og Havarikommissionen.
Grundlæggende er hensigten at sikre den gensidige uafhængige undersøgelse. Politiets eventuelle
beslutning om efterforskning må ikke hindres af Havarikommissionens undersøgelser, ligesom
politiets undersøgelser ikke må hindre Havarikommissionens undersøgelser. Selv om det er
uafhængige undersøgelser, er de ligeværdige, og der skal ydes gensidig bistand.
Til § 91
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 r, stk. 3.
Med bestemmelsen fastslås det, at Havarikommissionen i forbindelse med undersøgelse af ulykker
og hændelser på jernbaneområdet ved konstatering af forhold, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden, kan anmode Trafikstyrelsen om at udstede påbud eller forbud til
infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne. Begrebet »ulykke« omfatter både alvorlige og
øvrige ulykker.
Idet Havarikommissionen i kraft af sin rolle ikke selv har mulighed for at udstede påbud og forbud
til virksomhederne, hvis Havarikommissionen i forbindelse med undersøgelsen støder på forhold,
der udgør en risiko for jernbanesikkerheden, fastslås det med bestemmelsen, at
Havarikommissionen kan anmode Trafikstyrelsen om at benytte sig af muligheden for at udstede
påbud eller forbud til jernbaneinfrastrukturforvalterne og/eller jernbanevirksomhederne.
Det er op til Trafikstyrelsen at bestemme, om man ønsker at følge Havarikommissionens
anmodning om Trafikstyrelsens ageren i relation til forhold, der udgør en risiko for
jernbanesikkerheden. Hvis Trafikstyrelsen afslår dette, bør afslaget følges af en skriftlig
begrundelse herfor til Havarikommissionen. Det er yderst sjældent, at Havarikommissionen
anbefaler påbud eller forbud.
Til § 92
Bestemmelsen er videreført fra jernbanelovens § 21 s, stk. 1.
Med bestemmelsen fastslås, at Havarikommissionen løbende skal holde Trafikstyrelsen underrettet
om fund og omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden, og uden unødigt ophold skal gøre Trafikstyrelsen bekendt med sine
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
vurderinger heraf.
Formålet med reglen er således at sikre, at Trafikstyrelsen bliver underrettet om eventuelle fund
eller omstændigheder omkring en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for
jernbanesikkerheden. Vurderingen er en løbende situationsvurdering, hvori fundet eller
omstændighedens omfang og konsekvens samt sikkerhedsmæssig risiko indgår i skønnet. Dertil vil
underretning ligeledes finde sted, hvor det vurderes, der er tale om et forhold med stor offentlig
interesse.
De oplysninger, som Trafikstyrelsen modtager fra Havarikommissionen, underkastes samme
særlige form for tavshedspligt som den, der er gældende for Havarikommissionen og øvrige ved en
undersøgelse medvirkende personer, jf. den foreslåede § 98. Trafikstyrelsen er ikke berettiget til at
videregive de omhandlede oplysninger til uvedkommende.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det ikke er Trafikstyrelsen, der skal forestå undersøgelser af
ulykker og hændelser på jernbaneområdet, men som sikkerhedsmyndighed skal den kunne træffe de
nødvendige foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af sikkerhedsniveauet på
jernbaneområdet i anledning af bl.a. henstillinger fra Havarikommissionen, jf. § 93.
Til § 93
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 s, stk. 2 og 3 og § 21 t, stk. 4.
Med bestemmelsen i
stk. 1
fastslås det, at Havarikommissionen ved undersøgelsens afslutning
udarbejder en rapport om undersøgelsens resultater og eventuelle anbefalinger. Rapporter sendes til
transportministeren og Trafikstyrelsen. Rapporter offentliggøres på Havarikommissionens
hjemmeside, medmindre afgørende hensyn taler imod offentliggørelse. Såfremt
Havarikommissionen ikke offentliggør en rapport, skal denne beslutning offentliggøres. Det er i
praksis en sjældenhed, at Havarikommissionen ikke offentliggør rapporter eller redegørelser. Men
der kan være afgørende sikkerhedsmæssige eller faglige hensyn, der taler imod offentliggørelse,
hvor offentliggørelse er uhensigtsmæssig, f.eks. hvis der kan være tale om national sikkerhed,
eksempelvis informationer som kan bruges i terrorrelationer.
Formålet med bestemmelsen er at regulere forholdene omkring undersøgelsens afslutning, herunder
Havarikommissionens udarbejdelse og offentliggørelse af rapport og eventuelle anbefalinger.
Havarikommissionen kan med rapporten endvidere fremsætte anbefalinger vedrørende
jernbanesikkerhedsmæssige forhold.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Havarikommissionen har mulighed for at udfærdige en kort
redegørelse i stedet for en rapport, når undersøgelsens omfang taler derfor.
164
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Formålet med reglen er, at Havarikommissionen skal kunne fravige hovedreglen om, at
undersøgelserne skal afsluttes med en rapport. Bl.a. ud fra ressourcehensyn skal det være muligt for
Havarikommissionen at udfærdige en kort redegørelse i stedet for en rapport, når undersøgelsens
omfang taler derfor. Der er dermed tale om en hensigtsmæssig ordning, således at f.eks.
undersøgelser af mindre hændelser med et vist jernbanesikkerhedsmæssigt aspekt kan afrapporteres
som en redegørelse. Undersøgelsesresultaterne for en redegørelse kan opdeles i to kategorier; som
en foreløbig redegørelse eller en redegørelse, der er endelig. Det er Havarikommissionen, der afgør,
om der skal udarbejdes en rapport eller en redegørelse.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at der også ved de i den foreslåede § 83, stk. 2 og 3 opregnede
tilfælde vedrørende yderligere undersøgelser og genoptagelse af en sag skal udarbejdes en rapport
eller redegørelse i overensstemmelse med denne bestemmelses stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at det også er de oplysninger, der eventuelt fremkommer ved
transportministerens pålæg om, at Havarikommissionen skal foretage yderligere undersøgelse eller
oplysninger, der fremkommer efter Havarikommissionens afslutning af en undersøgelse, der skal
indgå i den endelige undersøgelsesrapport eller -redegørelse. På den måde indgår alle oplysninger
om undersøgelsen i de udarbejdede rapporter. Hvis Havarikommissionen genoptager en sag, bør det
som minimum kommunikeres i form af en redegørelse.
Til § 94
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 21 n, stk. 2, og §
21 t, stk. 1. Det foreslåede stk. 1 er nyt.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk.1,
der eksplicit fastslår, at Havarikommissionen er uafhængig.
Med bestemmelsen foreslås det, at det tydeligøres, at Havarikommissionen er en uafhængig
myndighed, der ikke, for så vidt angår undersøgelsens udførelsesmåde og resultat, er underlagt
transportministerens instruktionsbeføjelser. Præciseringen af, at Havarikommissionen er uafhængig,
følger af EU-regler. Transportministeren har dog almindelig instruktionsbeføjelser i forhold til
bevillinger og personaleressourcer, der stilles til Havarikommissionens rådighed. Det følger heraf,
at Havarikommissionens arbejde f.eks. er underlagt den administrative klageadgang. Idet
Havarikommissionens undersøgelsesrapporter og –redegørelser er udtryk for en teknisk/sagkyndig
opfattelse af et hændelsesforløb, er det dog ikke muligt at påklage f.eks. undersøgelsesresultater og
konklusioner til ministeren. Undersøgelsesresultater og konklusioner kan endvidere ikke redigeres
ved forhåndsinstruks eller ved efterfølgende korrektion fra andre.
Havarikommissionen er og har hele tiden været en uafhængig myndighed, hvilket eksplicit fremgår
af tidligere forarbejder. Kommissionen ønskede dog dette tydeliggjort, hvorfor det nu foreslås, at
det fremgår direkte af lovteksten. Denne bestemmelse ændrer således ikke på den hidtidige
retstilstand på området.
165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at transportministeren efter den foreslåede § 83, stk. 2kan
pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag eller efter den
foreslåede § 94, stk. 2, jf. nedenfor, kan pålægge Havarikommissionen særlige opgaver, der har et
generelt jernbanesikkerhedsmæssigt formål.
Med bestemmelsen i
stk. 2
fastslås det, at transportministeren bemyndiges til at kunne tildele
Havarikommissionen opgaver, som i øvrigt har til formål at forbedre jernbanesikkerheden.
Formålet med reglen er at give transportministeren mulighed for at pålægge Havarikommissionen
særlige opgaver med et jernbanesikkerhedsmæssigt sigte.
Det skal understreges, at transportministerens adgang til at pålægge Havarikommissionen særlige
opgaver ikke relaterer sig til opgavens resultat, men alene til f.eks. opgavens omfang.
Bestemmelsen i
stk. 3
fastslår, at transportministeren kan fastsætte Havarikommissionens
sammensætning. Formålet med reglen er at bemyndige transportministeren til at fastsætte
Havarikommissionens sammensætning.
Udover, at det skal sikres, at Havarikommissionen råder over tilstrækkelig ekspertise på
jernbanesikkerhedsområdet, kan der tilknyttes eksperter fra andre uafhængige institutioner, f. eks.
universiteter og andre videnscentre.
Til § 95
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 n, stk. 3.
Med bestemmelsen slås det fast i
stk. 1,
at Havarikommissionen, i det omfang Danmark forpligter
sig hertil ifølge internationale aftaler, skal beslutte at repræsentanter for fremmede stater kan
deltage i Havarikommissionens arbejde. Havarikommissionen supplerer derved sig med
internationale sagkyndige i forbindelse med undersøgelse af ulykker og hændelser på
jernbaneområdet.
Formålet med reglen er således at sikre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser om,
at repræsentanter fra fremmede stater skal deltage i undersøgelser. Bestemmelsen medfører, at hvis
eksempelvis udenlandsk materiel er involveret i en ulykke i Danmark, inviteres de relevante
undersøgelsesmyndigheder til at deltage i undersøgelsen, hvis de ønsker. Dette er fast praksis inden
for luftfart, og forventes at blive tilsvarende inden for jernbane.
I øvrigt foreslås det i
stk. 2,
at Havarikommissionen kan supplere sig med såvel nationale som
internationale sagkyndige, hvor den finder dette nødvendigt.
Både for så vidt angår stk. 1 og 2 forventes det, at der i forbindelse med udviklingen på EU-rettens
166
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
område vil blive indgået aftaler vedrørende undersøgelsesvirksomhed på jernbaneområdet, som
Havarikommissionen herefter kan henholde sig til.
Der er underskrevet en samarbejdsaftale mellem de nordiske lande gældende for både luftfart og
jernbane.
På EU-plan fremgår det af jernbanesikkerhedsdirektivet art. 22, at en ulykke eller hændelse som
udgangspunkt undersøges af undersøgelsesorganet i den medlemsstat, hvor ulykken eller hændelsen
er indtruffet. Hvis det er svært at fastslå, hvor ulykken præcist er indtruffet, aftaler parterne, hvilket
organ der undersøger ulykken, eller om de implicerede parter undersøger i fællesskab.
Undersøgelsesorganer fra andre medlemsstater skal opfordres til at deltage i en undersøgelse, hvis
en jernbanevirksomhed i det pågældende undersøgelsesorgans land er impliceret i ulykken eller
hændelsen. Endvidere er der stadig mulighed for, at medlemsstaterne aftaler, at de på andre
tidspunkter kan hjælpe hinanden. Nærværende bestemmelse afspejler således bestemmelserne i
direktivet.
Praksis for anvendelse af eksperthjælp fra Danmark og udlandet er, at udenlandske
havarikommissioner altid indbydes til deltagelse, såfremt der indledes undersøgelser, der omfatter
udenlandsk registreret jernbanemateriel, ligesom de kan blive anmodet om at foretage undersøgelse
i eget land.
Der anvendes eksterne eksperter ved f.eks. metallurgiske undersøgelser. Der er endnu ikke i Europa
væsentlig tradition for at benytte eksperter fra søster-havarikommissioner. Men der er i stadig
stigende omfang direkte udveksling af viden og erfaringer baseret på konkrete ulykker og
hændelser.
På nuværende tidspunkt søges nødvendig ekspertise både her i landet og i udlandet.
Til § 96
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 t, stk. 5.
Med bestemmelsen foreslås det, at Havarikommissionen hvert år skal udarbejde og offentliggøre en
beretning om sin virksomhed. Det er endvidere fastsat, at beretningen skal sendes til Det
Europæiske Jernbaneagentur.
Årsberetningen indeholder oplysninger om:
de undersøgelser, der er gennemført det foregående år,
de anbefalinger på sikkerhedsområdet, der er fremsat, samt
de korrigerende foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med tidligere fremsatte
anbefalinger.
Efter gældende ret skal beretningen senest forelægges den 30. september hvert år, hvad forventes
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
fastholdt i nærmeste fremtid.
Til § 97
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 21 s, stk. 4. Bestemmelsen gennemfører
art. 25 i jernbanesikkerhedsdirektivet.
Med bestemmelsen fastslås det, at Trafikstyrelsen mindst en gang om året skal give
Havarikommissionen en tilbagemelding på de tiltag, der enten er gennemført eller planlagt som
følge af anbefalinger i Havarikommissionens rapporter og redegørelser.
Formålet med reglen er, at Trafikstyrelsen underretter Havarikommissionen om de udførte/planlagte
tiltag, som er resultat af Havarikommissionens anbefalinger.
Havarikommissionen kommer med bemærkninger til praksis, når det er muligt. Det betyder, at
Havarikommissionen kommer med bemærkninger, hvis der i forbindelse med en undersøgelse
konstateres mulige sikkerhedsmæssige mangler eller risici, men disse ikke direkte vedrører eller har
haft indflydelse på selve ulykken eller hændelsen på jernbaneområdet.
Til § 98
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 s, stk. 5.
Med bestemmelsen foreslås det, at Havarikommissionen, Trafikstyrelsen, tilkaldte sagkyndige og
andre, der medvirker i en undersøgelse, som foretages af Havarikommissionen, under ansvar efter
straffelovens, jf. lov nr. 871 af 4. juli 2014, §§ 152-152 e, er forpligtet til over for uvedkommende at
hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med undersøgelsen.
Bestemmelsen indebærer, at alle personer, der medvirker i Havarikommissionens undersøgelser, og
derved er vedkommende i forhold til undersøgelsen, er underkastet tavshedspligt. Bestemmelsen er
blevet anvendt som og har karakter af en speciel tavshedspligt, der indebærer, at der ikke er adgang
til aktindsigt i Havarikommissionens materiale, jf. lov om offentlighed i forvaltningen.
Denne specielle tavshedspligt skal således indgå i vurdering af pligten til at forevise eller udlevere
dokumenter, som følger af retsplejelovens § 299. Baggrunden for den specielle tavshedspligt er, at
materialet, herunder data i enhver form eller spor, som Havarikommissionen skal benytte i
forbindelse med undersøgelsen, ofte er af kompliceret teknisk karakter, og derfor ikke skal gøres til
genstand for drøftelse i offentligheden uden for den sammenhæng, som Havarikommissionens
undersøgelsesrapport eller redegørelse repræsenterer.
Det er endvidere af stor betydning for undersøgelserne, at Havarikommissionen får uhindret adgang
til alle data (udsagn, oplysninger og lign.), samt at de virksomheder eller enkeltpersoner, der skal
168
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
udlevere disse data, ikke behøver at overveje form og indhold ved udleveringen af disse data, da
oplysningerne ikke vil være offentligt tilgængelige.
Havarikommissionen skal have en bred adgang til at kunne få et så fyldestgørende
baggrundsmateriale som muligt. Dette kan indebære, at nogle af oplysningerne som
Havarikommissionen i undersøgelsesforløbet bliver bekendt med, senere viser sig at være uden
relevans for den videre undersøgelse. I forbindelse hermed er det en fordel for kommissionen med
en ukompliceret adgang til disse data uden indblanding fra uvedkommende i sagen.
Som »vedkommende« i forbindelse med en undersøgelse betegnes i almindelighed
Havarikommissionens undersøgelsesleder og eventuelle andre af Havarikommissionens
undersøgere, såvel som de af Havarikommissionen tilkaldte sagkyndige fra Trafikstyrelsen eller
anden side, såvel nationalt, som internationalt, såvel som andre, der kan medvirke i
Havarikommissionens undersøgelse.
Det er som nævnt af stor betydning for jernbanesikkerheden, at Havarikommissionen har uhindret
adgang til data i forbindelse med en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet. Kommissionen skal
kunne drage deres konklusioner ud fra et uvildigt grundlag og derved fremkomme med en
teknisk/sagkyndig vurdering af et hændelsesforløb på sådan en måde, at konklusionerne i sig selv
ikke påvirker enkeltpersoners eller virksomheders retsstilling eller ansvarsforhold.
Tavshedspligten omfatter således både perioden før, under og efter offentliggørelsen af den
endelige rapport. Det afgørende beskyttelseshensyn er her undersøgelsens objektive konklusion,
såvel som muligheden for at kunne gennemføre foranstaltninger med henblik på at kunne forhindre
gentagelse af tilsvarende ulykker eller hændelser.
Kapitel 14
Til § 99
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 21 v.
Bestemmelsen indeholder i
stk. 1
en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler om,
at forskrifter og tekniske specifikationer udstedt i medfør af § 29 og § 56 ikke indføres i
Lovtidende. Herudover fastslås, at Reglement for international jernbanetransport af farligt gods
(RID) og senere ændringer heraf ikke indføres i Lovtidende.
Bestemmelsen giver mulighed for, at visse tekniske forskrifter, som typisk alene henvender sig til
en meget begrænset professionel brugerkreds, ikke skal kundgøres i Lovtidende.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 893 af 29. august 2012 om Trafikstyrelsens
opgaver og beføjelser, klageadgang, og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter, hvoraf
det følger, at Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID-reglementet) og
169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
senere ændringer heraf samt Bestemmelser for Jernbane (BJ) ikke indføres i Lovtidende.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om
indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.
Bemyndigelsen er udmøntet i samme bekendtgørelse som nævnt under stk. 1, der ikke ændres som
følge af lovforslagets vedtagelse. Det bemærkes, at kundgørelse i medfør af disse regler sker ved
offentliggørelse på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Til § 100
Det foreslås som noget nyt, at transportministeren kan fastsætte regler om pligt for
jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre som udfører opgaver på jernbaneområdet, til
at indberette data, herunder til planlægnings- og analyseopgaver, for at sikre overholdelsen af de
krav, der følger af denne lov eller er fastsat i medfør heraf eller i medfør af EU-retsakter.
Bestemmelsen foreslås for at opnå et bedre grundlag for varetagelse af planlægning og
analyseopgaver på kollektiv trafik- og godsområdet inkl. Overvejelse om udbygning af kapaciteten
på jernbaneområdet. Det ønskes herunder at få oplysninger om økonomi, produktion og
efterspørgsel af gods- og passagertrafik i form af gods- og passagerstrømme.
Gældende lovs § 8 b giver allerede i dag transportministeren hjemmel til at indhente oplysninger
hos infrastrukturforvaltere for statens jernbaneinfrastruktur, jf. lovforslagets § 19, stk. 3. Det er
tanken, at produktionsdata så vidt muligt indhentes hos infrastrukturforvaltere, men der kan blive
behov for at indhente oplysninger, som kun jernbanevirksomhederne og andre, som udfører opgaver
på jernbaneområdet, har kendskab til.
Oprindeligt har det været de nationale jernbanevirksomheder, der har forestået indsamling af data
vedrørende gods- og passagerstrømme. Med et stigende antal jernbanevirksomheder, herunder
internationale jernbanevirksomheder, er der behov for en generel hjemmel til indhentning af
sådanne data, såfremt planlægningsgrundlaget skal være komplet. Lovforslaget indeholder således
en bemyndigelse til transportministeren til at indhente disse data samt til at registrere disse.
Tilsvarende regler findes vedrørende privatbaner og busser i lov om trafikselskaber og for fly i
luftfartsloven. Bemyndigelsen påtænkes delegeret til Trafikstyrelsen, således at Trafikstyrelsen kan
varetage opgaverne på området, både for så vidt angår busser, jernbanevirksomheder og fly.
De nærmere regler for indberetning af data forventes fastsat i en bekendtgørelse, da der er tale om
en ny bestemmelse, er denne endnu ikke udmøntet.
Kapitel 15
Til § 101
170
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 25. Herudover foreslås en udvidelse af den
gældende bestemmelse i stk. 2 til også at omfatte aftaler med andre lande om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet.
Bestemmelsen i
stk. 1
bemyndiger transportministeren til at indgå konventioner med andre stater
om befordring af personer, bagage og gods. Bestemmelser i sådanne konventioner gælder i
Danmark efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Af konventioner, som er indgået på jernbaneområdet, kan nævnes COTIF-konventionen.
COTIF er en konvention om befordring af gods på jernbanen indgået mellem de vesteuropæiske
lande og en række lande i Afrika og Asien. Konventionen omfatter CIM (Convention Internationale
concernant le Transport des Marchandises par Chemins de Fer), der omhandler almindeligt gods, og
RID (Règlement International concernant le Transport des Marchandises Dangereuses par Chemins
de Fer) der omhandler farligt gods.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver transportministeren hjemmel til at indgå aftaler med andre lande om
godkendelse på uddannelses- og helbredsområdet.
Bestemmelsen gør det muligt for transportministeren at indgå aftaler med andre lande, om at en
helbredsgodkendelse, der er udstedt i et andet land, også kan accepteres som anvendelig ved
godkendelsens indehavers udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet i
Danmark.
Herudover foreslås det som noget nyt i stk. 2, at transportministeren også kan indgå aftaler med
andre lande om forvaltning af godstogskorridorer. Her tænkes især på Danmarks forpligtelser i
henhold til godsforordningen. Bestemmelsen er nødvendig i forhold til Danmarks forpligtelser i
henhold til godsforordningen, der bl.a. stiller krav om samarbejde på tværs af medlemsstater om
tildeling af infrastrukturkapacitet.
Ydermere giver bestemmelsen i
stk. 3
transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om
gennemførelse af aftalerne i dansk ret.
Til § 102
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer den gældende lovs § 26.
Bestemmelsen i
stk. 1
skal sikre transportministeren mulighed for at gennemføre EU-direktiver og
fastsætte supplerende regler vedrørende EU-forordninger på jernbaneområdet. Det er
hensigtsmæssigt, at der findes en regel, der indeholder en generel bemyndigelse med henblik herpå,
således at der ikke løbende skal foretages ændringer af jernbaneloven.
Når der foretages en implementering af retsakten i dansk ret, skal Folketingets Europaudvalg og
171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Transportudvalget orienteres, når gennemførelse af retsakten vil medføre ændringer af væsentlig
og/eller økonomisk karakter.
Hjemlen i stk. 1 bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse og
anvendelse af EU-regler om jernbaneforhold. En anvendelse af hjemlen til at fastsætte
administrative forskrifter forudsætter således, at der er tale om opfyldelse eller anvendelse af EU-
regler.
Med bestemmelsen i
stk. 2
gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om en
akkrediteringsordning for de organer, institutioner eller andre, der i henhold til de i stk. 1 nævnte
EU-regler skal varetage opgaver om forhold på jernbaneområdet.
De gældende EU-regler på jernbaneområdet indeholder blandt andet bestemmelser om, at
medlemsstaterne skal bemyndige organer (notified bodies), der skal varetage visse opgaver på
jernbaneområdet efter interoperabilitetdirektivet. Det bemyndigede organ verificerer og kontroller
at køretøjer eller jernbaneinfrastruktur, der måttes ønskes godkendt af en virksomhed, er i
overensstemmelse med interoperabilitetdirektivet eller de tekniske specifikationer for
interoperabilitet (TSI) mv. Endvidere indeholder EU-reglerne, at medlemsstaterne skal udpege
organer (designated bodies), som verificerer og kontroller at køretøjer eller jernbaneinfrastruktur,
der måttes ønskes godkendt af en virksomhed, er i overensstemmelse med de nationale tekniske
krav, som medlemsstaterne har notificeret over for Kommissionen efter interoperabilitetdirektivet.
EU-reglerne på jernbaneområdet indeholder imidlertid ikke bestemmelser vedrørende mulighederne
for at etablere en akkrediteringsordning (kvalitetssikring) for disse organer og fremgangsmåden
herfor. På den baggrund blev det ved bestemmelsens indførelse i den gældende lov fundet
hensigtsmæssigt, og for at undgå enhver tvivl om muligheden herfor, at indsætte en udtrykkelig
hjemmel til at fastsætte regler herom.
Fastsættelsen af krav om akkreditering medfører, at der sker en uafhængig bedømmelse af de
udpegede organers kompetence til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med givne krav.
Akkrediteringsordningen indebærer, at der udpeges sagkyndige til at undersøge de udpegede
organers kompetence. De sagkyndige vil ikke kunne træffe afgørelser, heller ikke om hvorvidt
udpegningen af det bemyndigede organ skal tilbagekaldes. Dette vil være Trafikstyrelsens
afgørelse. I henhold til direktiverne kan medlemsstaterne fratage organernes kompetence i tilfælde
af, at organerne ikke udfører deres opgave tilfredsstillende. En akkrediteringsordning vedrørende
sådanne organer kan anvendes dels ved udpegningen af organet, dels ved en eventuel
tilbagekaldelse heraf.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 1195 af 13. december 2011 om krav til
bemyndigede organer på jernbaneområdet, bekendtgørelse nr. 441 af 16. maj 2012 om krav til
udpegede organer på jernbaneområdet og bekendtgørelse nr. 359 af 8. april 2014 om krav til
akkreditering af assessorer på jernbaneområdet. Bekendtgørelse nr. 359 af 8. april 2014 om krav til
akkreditering af assessorer på jernbaneområdet forventes ændret i forbindelse med lovforslagets
172
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
ikrafttræden.
Kapitel 16
Til § 103
Bestemmelsen er en tilpasset videreførelse af den gældende § 24, stk. 1 og 3.
Bestemmelsen gennemfører dele af reglerne om tilsynsorganet i omarbejdningen af 1.
jernbanepakke, herunder gives hjemmel til at udmønte nærmere regler om Jernbanenævnet, jf. stk.
5. Der vil på den måde anvendes både lov såvel som administrative forskrifter til at implementere
omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Gældende § 24, stk. 2 vedrørende Jernbanenævnets sammensætning, indstilling og udpegning vil
blive overflyttet til bekendtgørelse nr. 1188 af 12. december 2012 om Jernbanenævnet (i det
følgende benævnt bekendtgørelse om Jernbanenævnet), jf. lovforslagets stk. 6. Lovforslaget afviger
fra gældende ret, idet transportministeren som følge af implementeringen af bestemmelserne i
omarbejdningen af 1. jernbanepakke, ikke længere kan udpege nævnets medlemmer jf.
bemærkningerne til stk. 5.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at Jernbanenævnet varetager visse tilsyns- og klagefunktioner på
jernbaneområdet. Det fastslås endvidere, at Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ
eller efter klage. Ved Jernbanenævnets virke, skal Jernbanenævnet sikre en effektiv forvaltning og
en rimelig og ikke-diskriminerende anvendelse af jernbaneinfrastrukturen, jf. betragtning nr. 76 til
omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Stk. 2
viderefører den gældende bestemmelse om uafhængighed. Det fremgår af bestemmelsen, at
Jernbanenævnet ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra transportministeren. Bestemmelsen
fastslår endvidere, at Jernbanenævnet i sin sammensætning, organisering og virke er uafhængigt af
enhver jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter og ansøger. I forhold til den gældende
bestemmelse om Jernbanenævnets uafhængighed er det i den foreslåede bestemmelse præciseret,
hvem nævnet skal være uafhængig af.
Det fremgår af
stk. 3,
at Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen på markederne for
jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder,
og er nationalt tilsynsorgan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af et
fælles europæisk jernbaneområde samt regler til gennemførsel heraf og Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning om et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret
jernbanegodstransport.
Stk. 3 er i vid udstrækning en videreførelse af gældende § 24 a med den tilføjelse, at
Jernbanenævnet ligeledes er tilsynsorgan i henhold til godsforordningen. Jernbanenævnet skal på
eget initiativ eller efter klage foretage forskellige undersøgelser på jernbaneområdet med henblik på
173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
at sikre et velfungerende marked for jernbanetransportydelser i overensstemmelse med EU-regler
på området. Dette indebærer, at Jernbanenævnet fører tilsyn med overholdelsen af det i forslaget
nævnte direktiv samt de regler, der gennemfører det. Jernbanenævnet fører således blandt andet
tilsyn med, at infrastrukturafgifter, der skal betales af jernbanevirksomheder, er i overensstemmelse
med direktivet og ikke indebærer forskelsbehandling mellem forskellige jernbanevirksomheder.
Tilsynsforpligtelsen indebærer, at Jernbanenævnet kan afgive en vejledende udtalelse, der
indeholder nævnets retsopfattelse, og samtidig foreholde den forpligtede (f.eks.
infrastrukturforvalteren), hvad den efter Jernbanenævnets opfattelse på grundlag af gældende ret har
pligt til at gøre.
Jernbanenævnet skal ligeledes føre tilsyn med de markedsmæssige aspekter af godsforordningen.
Det bemærkes, at Jernbanenævnet udøver sine beføjelser med forbehold for de almindelige
konkurrenceretlige regler og de beføjelser, som myndigheder med ansvar på konkurrenceområdet
har.
I
stk. 4
foreslås det, at Jernbanenævnet derudover fører tilsyn med overholdelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende § 24 b og udmønter art. 30, stk. 1 i
passagerrettighedsforordningen. Efter passagerrettighedsforordningen skal medlemsstaterne udpege
et eller flere organer, som skal have ansvar for håndhævelsen af forordningen. Jernbanenævnet
varetager denne opgave og fører således tilsyn med forordningens overholdelse. Tilsynet består i, at
Jernbanenævnet på eget initiativ eller efter klage kan undersøge forhold, der er omfattet af
forordningens område. I de tilfælde, hvor Jernbanenævnet konstaterer, at forordningen ikke
overholdes, kan nævnet afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets retsopfattelse og
samtidig foreholde den forpligtede, f.eks. jernbanevirksomheden, hvad den efter nævnets opfattelse
på grundlag af gældende ret har pligt til at gøre.
I
stk. 5
foreslås det, at Jernbanenævnets medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren efter
høring af transportministeren. Høringen af transportministeren giver mulighed for at inddrage
transportministerens faglige vurdering i forbindelse med udpegningen uden, at transportministeren
dermed får beslutningskompetence i sagen. Det forudses således, at der vil være dialog mellem de
to ministerier uden, at dette dog ændrer på ansvarsfordelingen mellem dem.
Medlemmerne er hidtil blevet udpeget af transportministeren. Bestemmelsen er med til at udmønte
reglerne i omarbejdningen af 1. jernbanepakke om nævnets uafhængighed, og udpegningen vil
fortsat skulle ske efter indstilling fra institutioner med relevante faglige kompetencer, jf.
bemærkningerne til stk. 6.
Bestemmelsen i
stk. 6
giver transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om Jernbanenævnet,
herunder om udpegning af medlemmer, udførelse af virksomhed, opgaver, sammensætning,
174
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
sekretariatsbetjening og uafhængighed.
Som nævnt ovenfor vil rammerne for Jernbanenævnets sammensætning, indstilling og udpegning
blive overflyttet til bekendtgørelse om Jernbanenævnet, jf. dog stk. 5. Således vil der i
bekendtgørelsesform blive udarbejdet nærmere regler om, hvor mange medlemmer der skal
beskikkes til Jernbanenævnet, hvorledes Jernbanenævnet skal sammensættes i forhold til den
enkelte sag, og hvilke organer og myndigheder der skal afgive indstilling om medlemmer til
Jernbanenævnet. Det er hensigten, at medlemmerne skal repræsentere jernbaneteknisk ekspertise,
samfundsøkonomisk ekspertise, konkurrenceretlig ekspertise og forbrugerretlig ekspertise, som det
er tilfældet i dag. Medlemmerne indstilles af højere læreanstalter og institutioner med relevante
faglige kompetencer. Det påtænkes, at indstilling sker efter godkendelse på relevant fagligt
ledelsesniveau ved de relevante institutioner. Det er endvidere hensigten at fastsætte en
bestemmelse, der giver mulighed for at andre institutioner med den fornødne ekspertise kan udpege
i de tilfælde, hvor de institutioner, der i første omgang er blevet bedt om at indstille, ikke kan finde
en egnet kandidat.
Med omarbejdningen af 1. jernbanepakke, strammes reglerne om tilsynsorganets (i Danmark
Jernbanenævnet) uafhængighed. I direktivet fastsættes således en række regler, der skal sikre
organets uafhængighed og den faglige kompetence i nævnet. Bemyndigelsen vil anvendes til at
gennemføre disse regler i dansk ret. Omarbejdningen af 1. jernbanepakke fastsætter bl.a. i art. 55,
nr. 3, regler om, at medlemmerne (de personer, der træffer beslutninger) i tilsynsorganet skal
udfylde en årlig loyalitets- og interesseerklæring, regler om at medlemmerne ikke må varetage
nogen stilling eller ansvar i en reguleret virksomhed i mindst ét år efter udløbet af deres periode i
organet og regler om udvælgelsesproceduren, herunder at den skal være på basis af en gennemsigtig
procedure.
Det er hensigten, at nye regler om udpegning af nye medlemmer af Jernbanenævnet først vil finde
anvendelse for de enkelte medlemmer, efterhånden som disses udpegningsperiode udløber. Der
påtænkes således ingen afbrydelse i Jernbanenævnets virke i forbindelse med gennemførelsen af
forslaget. Det eksisterende Jernbanenævn fortsætter således sit virke også efter lovforslagets
ikrafttræden.
Hjemlen i stk. 6 vil også skulle bruges til at fastsætte regler om nævnets virksomhed. Bl.a. vil der
blive fastsat regler, der gennemfører direktivets bestemmelser om procedurer for tilsynsorganets
virksomhed, herunder regler om frister for tilsynsorganet, samarbejde med den nationale
sikkerhedsmyndighed og licensudstedende myndighed (i Danmark Trafikstyrelsen) og samarbejde
med tilsynsorganerne i andre EU-lande.
Det er hensigten, at hjemlen i stk. 6 endvidere skal bruges til at fastsætte regler om, hvilke opgaver
Jernbanenævnet, som tilsynsorgan i Danmark, skal varetage, udover de opgaver der allerede følger
af foreslåede stk. 3 og 4.
Det understreges dermed, at lovforslaget ligesom gældende ret ikke indeholder en udtømmende
175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
opregning af opgaver, som Jernbanenævnet skal varetage. Ud over de opgaver, der følger af
bekendtgørelse om Jernbanenævnet, vil der blandt andet med hjemmel i lovforslagets stk. 6 kunne
tildeles Jernbanenævnet yderligere opgaver, idet der f.eks. kan fastsættes regler om, at
Jernbanenævnet skal være klage- eller tilsynsmyndighed på yderligere områder inden for
jernbanelovens område.
Med lovforslaget er det hensigten at videreføre Jernbanenævnets opgaveportefølje i henhold til, at
Jernbanenævnet forsat skal overvåge konkurrencesituationen på markederne for
jernbanetransportydelser med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling i disse markeder.
Jernbanenævnet skal ligeledes stadig fører tilsyn med overholdelse af
passagerrettighedsforordningen, jf. stk. 4, og tilsyn med dele af PSO-forordningen samt tilsyn, der
følger af direktiverne, der nu er afløst af omarbejdningen af 1. jernbanepakke, jf. stk. 3. Med
omarbejdningen af 1. jernbanepakke tillægges tilsynsorganet dertil yderligere opgaver i form af, at
Jernbanenævnet skal behandle klager over forvalter af adgang til servicefaciliteter samt gennemføre
revision af regnskaber, sådan som det er beskrevet i lovforslagets § 104. Med lovforslaget skal
Jernbanenævnet ligeledes som noget nyt foretage markedsovervågning i henhold til
godsforordningen, jf. stk. 3.
I dag beskriver bestemmelserne om Jernbanenævnets kompetencer ligeledes klageadgang til
Jernbanenævnet. Disse bestemmelser har i lovforslaget fået sit eget særlige afsnit, og følger af §
113, stk. 4, § 114 og § 115, stk. 1.
Som led i Jernbanenævnets opgavevaretagelse, vil klageadgangen til Jernbanenævnet over
Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser blive afskåret i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Det findes hensigtsmæssigt at afskære klageadgangen, da Jernbanenævnet ikke besidder nogen
selvstændig sikkerhedsmæssig ekspertise. Der er ingen EU-retlige krav om en sådan klageadgang,
idet det bemærkes, at Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed er uafhængig og ikke undergivet
transportministerens instruktionsbeføjelse. Klager over Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser skal
herefter indbringes direkte for domstolene. Bekendtgørelser, der i dag indeholder klageadgang til
Jernbanenævnet over Trafikstyrelsens sikkerhedsafgørelser, vil blive ændret i overensstemmelse
hermed.
I forbindelse med lovforslaget, vil reglerne vedrørende godkendelse af takster på kombiterminaler
ligeledes blive ændret. Efter bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminaler, skal
Trafikstyrelsen godkende takster for kombiterminaler, hvorefter disse godkendelser kan påklages til
Jernbanenævnet. Da Trafikstyrelsens godkendelse af kombiterminaltakster ikke følger af EU-retten
og mod hensigten ikke har medført en administrativ forenkling på området, fjernes kravet om, at
Trafikstyrelsen skal godkende kombiterminaltakster. Det betyder, at klager over
kombiterminaltakster skal rettes direkte til Jernbanenævnet.
Transportministeren fastsætter regler for sekretariatsbetjeningen. Som en videreførelse af gældende
ret vil Trafikstyrelsen forsat stille sekretariatsbistand til rådighed for Jernbanenævnet. For at
understøtte nævnets uafhængighed vil medarbejderne ved behandling af sager for nævnet alene
176
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
være underlagt Jernbanenævnets formands instruktion.
Til § 104
Bestemmelsen er ny og gennemfører i stk. 1 regler om tilsynsorganet i omarbejdningen af 1.
jernbanepakkes art. 56, nr. 12.
Det foreslås i
stk. 1,
at Jernbanenævnet skal kunne gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne
revisioner hos infrastrukturforvalterne, operatører af servicefaciliteter og jernbanevirksomheder for
at kontrollere, om reglerne om adskillelse af regnskaber i omarbejdningen af 1. jernbanepakke om
oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde er overholdt.
Rigsrevisionen udfører ekstern revision på de områder, hvor Rigsrevisionen er revisor.
I
stk. 2
foreslås det, at Jernbanenævnet skal gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne
revisioner, jf. stk. 1 i forhold til jernbanebanevirksomheder med kontrakt om offentlig tjeneste, der
ikke er tildelt efter udbud. Dette omfatter pt. alene DSB. Transportministeren kan fastsætte nærmere
regler herom efter lovforslagets § 103, stk. 6.
Efter gældende regler er tilsynet med DSB’ regnskab reguleret i Regnskabsreglementet for DSB,
der er udstedt i medfør af jernbanelovens § 7, stk. 1. Det er i dag Transportministeriet, der fører
tilsyn med DSB’s overholdelse af regnskabsreglementet. Det findes dog hensigtsmæssig, at
Jernbanenævnet som uafhængigt organ fremadrettet kommer til at forestå revisionen og dermed
tilsynet med adskillelse af regnskab i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, da opgaven ligger inden
for en af Jernbanenævnets kernekompetencer, og Jernbanenævnet allerede i dag kan vælge at føre et
sådan tilsyn. Det er dog hensigten, at de redegørelser, som DSB udarbejder til Transportministeriet
vedrørende strækningsøkonomi efter Regnskabsreglementets § 2, stadig skal forelægges
Transportministeriet. Der vil tages hensyn til dette forhold ved overførelse af tilsynsopgaven til
Jernbanenævnet.
Jernbanenævnet vil blive kompenseret for tilsynsopgaven efter stk. 2 med udgangspunkt i de
ressourcer, Transportministeriets bruger på opgaven rundet op til 0,5 årsværk.
Til § 105
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 24 d.
Bestemmelsen gennemfører art. 56, nr. 8 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke. I forbindelse med
behandlingen af en sag, hvad enten der er tale om en sag, som Jernbanenævnet har taget op på eget
initiativ eller på grundlag af en klage eller anmeldelse, kan nævnet forlange, at de involverede
virksomheder udleverer de oplysninger, som Jernbanenævnet finder nødvendige. Hvis en
virksomhed ikke udleverer de krævede oplysninger, giver den foreslåede bestemmelse hjemmel til,
177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
at Jernbanenævnet kan udstede et påbud om, at den pågældende virksomhed skal udlevere
oplysningerne. Undlader virksomheden at efterkomme påbuddet, kan virksomheden straffes efter
den foreslåede § 116, stk. 2.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 107, hvorefter Jernbanenævnet kan
pålægge tvangsbøder, til den der undlader at udlevere de oplysninger, som nævnet efterspørger.
Begge bestemmelser skal sikre, at Jernbanebanenævnet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag.
Til § 106
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 24 g.
Bestemmelsen gennemfører dele af art.57, nr. 1 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke, der stiller
krav om, at de nationale tilsynsorganer udveksler oplysninger om deres arbejde samt om deres
beslutningstagningsprincipper og beslutningspraksis mv. med tilsvarende tilsynsorganer fra andre
lande, der er omfattet af EU-reglerne på jernbaneområdet.
Udvekslingen skal navnlig omfatte oplysninger om de vigtigste spørgsmål i deres procedurer og om
problemer med fortolkning af den gennemførte EU-lovgivning på jernbaneområdet.
Tilsynsorganerne samarbejder på anden vis for at samordne deres beslutningstagning i hele EU.
Med henblik herpå deltager de og arbejder sammen i et netværk, som mødes regelmæssigt.
Kommissionen er medlem af netværket, og den koordinerer og støtter netværkets arbejde samt
fremsætter anbefalinger til netværket, hvor dette er relevant. Den sikrer et aktivt samarbejde mellem
de relevante tilsynsorganer.
Det bemærkes, at der findes en lignende bestemmelse i art. 31 i passagerrettighedsforordningen.
Til § 107
Bestemmelsen er ny og gennemfører dele af art. 56, nr. 9 i omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Omarbejdningen af 1. jernbanepakke stiller krav om, at tilsynsorganet kan håndhæve sine
anmodninger om udlevering af oplysninger jf. den foreslåede § 105 med passende sanktioner,
herunder bøder. Herudover skal tilsynsorganet have mulighed for at håndhæve sine afgørelser med
passende sanktioner, herunder bøder. Nævnet kan udstede påbud, hvis virksomhederne ikke
udleverer de oplysninger, som nævnet anmoder om. Hvis dette ikke virker, vil nævnet kunne
udstede tvangsbøder for at få de fornødne oplysninger. Pålæg af bøder er tænkt anvendt, hvor ingen
andre sanktioner har vist sig effektive, jf. proportionalitetsprincippet.
Til § 108
Bestemmelsen viderefører den gældende § 24 f, hvorefter Jernbanenævnet årligt skal afgive en
beretning om dets virksomhed. Beretningen skal indeholde en kort beskrivelse af bl.a. de
178
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
undersøgelser, som Jernbanenævnet har foranstaltet i det forgangne år, herunder om resultatet heraf,
og de afgørelser, som Jernbanenævnet har truffet. Beretningen skal endvidere indeholde en
vurdering af, om markederne for jernbanetransportydelser fungerer efter hensigten, og hvis dette
ikke findes at være tilfældet, eventuelt forslag til afhjælpning heraf.
Beretningen skal afgives senest d. 30. april hvert år og offentliggøres på Jernbanenævnets
hjemmeside.
Kapitel 17
Til § 109
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende jernbanelovs § 21 u, stk. 1-6 med den udvidelse
at virksomheder, der er certificerede efter § 11, ligeledes omfattes af bestemmelsen. Der er ud fra
ordensmæssige hensyn foretaget en præcisering, således at det fremgår eksplicit, at bybaner er
omfattet.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastslår, at jernbanevirksomheder, virksomheder der er certificerede efter §
11, infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, som er underlagt tilsyn efter § 70, betaler en afgift
som fastsat i bestemmelsens stk. 2-6 for udførelse af tilsyn, herunder tilsyn med
sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser mv.
I afgiften indgår ligeledes fornyelse af sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, hvorfor
der ikke vil blive opkrævet særskilt gebyr herfor.
Baggrunden for at nævne bybaner specifikt er, at der er tale om en afgiftsbestemmelse, hvorfor det
tydeligt skal fremgå, hvem betalingssubjektet er. Det bemærkes i den sammenhæng, at bybaner
afgiftsbelægges både i deres egenskab som jernbanevirksomhed og som infrastrukturforvalter. Dette
da det ikke er alle steder, at det er samme selskab eller virksomhed, der både befragter og forvalter
bybanernes infrastruktur, og Trafikstyrelsen har to separate opgaver i forhold til udstedelse af
tilladelser og tilsyn for henholdsvis jernbanevirksomhedsdelen og infrastrukturdelen.
Virksomheder, der er certificerede efter § 11, skal ligeledes for fremtiden betale afgifter for
sikkerhedscertificeringer. Baggrunden for at virksomheder, der er certificerede efter § 11, ikke
tidligere har været omfattet i loven, er at der ikke har været krav om, at disse virksomheder har
skullet have sikkerhedscertificering. En virksomhed, der er certificeret efter § 11, kunne f.eks. være
DSB vedligehold.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at jernbanevirksomheder og virksomheder, der er certificerede efter §
11, betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedscertifikat. Herudover betales en årlig
aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer.
Afgiften er delt op i et grundbeløb og en aktivitetsafgift. Aktivitetsafgiften er fastsat ud fra, at jo
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
større aktiviteter en virksomhed har, des mere tilsyn føres der af Trafikstyrelsen, og des større bør
den årlige afgift derfor være. For større virksomheder vil aktivitetsafgiften udgøre størsteparten af
den samlede afgift, mens f. eks. Mindre jernbane- og entreprenørvirksomheder ikke forventes at
ville komme til at betale en afgift, der er meget større end grundbeløbet.
Bestemmelsen i stk.
3
fastslår, at infrastrukturforvaltere årligt betaler et grundbeløb på 50.900 kr.
pr. sikkerhedsgodkendelse. Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt
togkilometer på den pågældendes infrastruktur.
Bestemmelsen betyder, at hvor en virksomhed både er sikkerhedscertificeret som
jernbanevirksomhed, jf. stk. 2, og sikkerhedsgodkendt som infrastrukturforvalter, skal
virksomheden betale 101.800 kr. årligt i grundbeløb. Dertil kommer aktivitetsafgiften, der er
variabel ud fra kørte togkilometer på infrastrukturforvalterens infrastruktur.
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at bybaner betaler et årligt grundbeløb på 50.900 kr. pr.
sikkerhedscertifikat og et tilsvarende beløb på 50.900 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse. Herudover
betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0445 kr. pr. kørt togkilometer og en tilsvarende afgift på 0,0445
kr. pr. kørt togkilometer på den pågældendes infrastruktur.
Dette skyldes, som nævnt ovenfor, at bybaner udfylder en dobbeltrolle som både
jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter. Bybaner betaler således afgifter for begge disse
funktioner.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastlår, at beløbene i de foreslåede stk. 2- 4 reguleres én gang årligt pr. 1.
januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.
Transportministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Der reguleres dermed i henhold til den såkaldte PL-regulering.
Bestemmelsen i stk.
6
fastslår, at grundbeløbet, jf. stk. 2- 4, opkræves for det pågældende år i januar
måned. Aktivitetsbeløbet opkræves ligeledes i januar måned med regulering i september måned på
grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
I januar måned vil Trafikstyrelsen opkræve grundafgiften samt en foreløbig opkrævning baseret på
det sidst opgjorte antal kørte togkilometer. Opgørelsen af antal kørte togkilometer er baseret på
kvalitetssikret data fra virksomhedernes egen indberetning til Trafikstyrelsens hændelsesdatabase,
jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 82, stk. 1.
Bestemmelsen i stk.
7
fastslår, at en virksomhed, der er underlagt det i stk. 1 nævnte tilsyn, betaler
afgiften, jf. stk. 2- 4, uanset om virksomheden ophører eller påbegynder i løbet af det pågældende
år.
Lovforslaget viderefører ordningen, hvor virksomheder er fuldt afgiftspligtige, når de har været
180
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
omfattet af kravene om tilsyn i lov om jernbane i det pågældende kalenderår. Det indebærer, at der
også vil blive opkrævet grundafgift for de virksomheder, der får sikkerhedscertifikat eller
sikkerhedsgodkendelse eller ophører i løbet af året, ligesom de skal betale aktivitetsafgift efter det
antal kørte togkilometer den pågældende periode.
Det forslås indskrevet i
stk. 8,
at transportministeren kan fastsætte regler om opkrævning mv. af
afgiften nævnt i stk. 1-4, herunder regler om betaling for erindringsskrivelser. Denne regel svarer til
§ 148 i luftfartsloven. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1424 af 12. december 2013
om Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på jernbaneområdet. Bekendtgørelse forventes ændret i
forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Det skal bemærkes, at Trafikstyrelsens eventuelle overskud eller underskud i forbindelse med
opkrævning af afgifter overføres til næste finansår. Der tilstræbes en balance over en 4-årig periode,
som er den gældende periode for omkostningsdækkede afgifter, jf. Finansministeriets
budgetvejledning pkt. 2.3.1.2.
Til § 110
Med bestemmelsen videreføres den gældende lovs § 21 u, stk. 8 og 9. I bestemmelsens stk. 2
foreslås en ny bestemmelse om gebyr for byggesagsbehandling.
Transportministeren kan i medfør af
stk. 1
fastsætte regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller
EU-retlige regler på jernbaneområdet, herunder regler om opkrævning, rentetilskrivning efter
renteloven mv. Bestemmelsen blev indsat i gældende jernbanelov i 2012. Det blev dermed
præciseret, at der også for nye opgaver angivet i fælleskabslovgivningen vil kunne udstedes regler
om gebyrer, når der udstedes bekendtgørelser i henhold til EU-retsakter og jernbaneloven.
Gebyrerne er omkostningsbaserede og bliver udregnet i overensstemmelse med Finansministeriets
budgetvejledning.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1424 af 12. december 2013 om Trafikstyrelsens
gebyrer og afgifter på jernbaneområdet.
I
stk. 2
foreslås en ny bestemmelse, der giver transportministeren hjemmel til at fastætte regler om
gebyr til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af opgaver vedrørende
byggesagsbehandling i henhold til anlægslove på jernbaneområdet, herunder regler om opkrævning,
rentetilskrivning efter renteloven mv.
Idet disse opgaver ikke er omfattet af denne lov, kan gebyrer for denne type opgaver ikke opkræves
med hjemmel i stk. 1. Det er derfor nødvendigt med en særskilt hjemmel til dette. Det skal
understreges, at den materielle hjemmel til at varetage opgaver vedrørende byggesagsbehandling
skal findes i særkilte anlægslove, og således ikke findes i jernbaneloven.
181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Til § 111
Det forslås at videreføre gældende ret med tilpasninger. I dag findes reglerne i bekendtgørelse om
Jernbanenævnet fastsat med hjemmel i den gældende lovs § 24, stk. 4 og 5. Det er imidlertid fundet
hensigtsmæssigt, at betalingsforpligtelsen fremgår direkte af loven for at skabe gennemsigtighed og
ensartethed i forhold til lovens øvrige regler om betaling for udførelse af tilsyn.
Jernbanenævnet blev oprettet i 2010 for at imødekomme EU-retlige krav. I dag finansieres
Jernbanenævnets drift af de jernbanevirksomheder, der er omfattet af nævnets tilsyn, idet det er
disse virksomheder, der har gavn af det tilsyn, som nævnet fører på konkurrenceområdet.
Jernbanenævnet varetager en række klage- og tilsynsopgaver på jernbaneområdet, der er fastsat i
EU’s jernbanepakker. Opgaverne vedrører navnlig markedsovervågning og andre
konkurrencerelaterede opgaver.
Bestemmelsen i
stk. 1
giver hjemmel til, at Jernbanenævnets drift i det hele finansieres af de
jernbanevirksomheder, som nævnet fører tilsyn med efter jernbaneloven eller efter regler udstedt i
henhold til denne lov. Dertil kan Transportministeren fastsætte nærmere regler om finansieringen,
herunder om, at jernbanevirksomheder, der ikke i fuldt omfang er underlagt Jernbanenævnets tilsyn,
kan undtages fra betalingsforpligtelsen.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at Jernbanevirksomheder, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsyn,
årligt skal betale 0,0886 kr. pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruktur, infrastruktur ejet
af A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen samt anden infrastruktur beliggende på
den danske del af det transeuropæiske, grænseoverskridende jernbanenet, TEN-T-nettet, der skal
lette krydsningen af nationale grænser indenfor EU.
Jernbanenævnets tilsyn omfatter de virksomheder, der agerer på det marked, som Jernbanenævnet
overvåger for undgå en uhensigtsmæssig udvikling, herunder i forhold til konkurrencen.
Jernbanenævntes rolle er at sikre et velfungerende marked i jernbanevirksomhedernes interesse.
Ifølge
stk. 3
skal bybaner og privatbanerne (undtagen Hirtshalsbanen, der er en del af TEN-nettet)
undtages fra betalingsforpligtelsen, fordi de i det væsentligste kun er omfattet af nævnets tilsyn
med, at passagerrettighedsforordningen overholdes.
De opgaver, som Jernbanenævnet varetager i henhold til passagerrettighedsforordningen, er for
nuværende afgrænset, idet Ankenævnet for Bus, Tog og Metro ligeledes behandle klager
vedrørende passagerrettighedsforordningen. Ankenævnet behandler klager, der indeholder en
civilretlig tvist dvs. sager, hvori typisk indgår et økonomisk mellemværende mellem passageren og
trafikselskabet, f.eks. erstatningssager i forbindelse med forsinkelser og aflysninger.
Stk. 4
fastslår, at beløbet i stk. 2 reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet
fastsatte sats for det generelle løn- og prisindeks. Transportministeren offentliggør reguleringer
182
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
hvert år, første gang pr. 1. januar 2016.
Der reguleres dermed i henhold til den såkaldte PL-regulering.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at det beløb, der er anført i stk. 2, opkræves i januar måned med
regulering i september måned på grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.
Trafikstyrelsen opkræver den afgift, der skal betales for Jernbanenævnets tilsyn baseret på
jernbanevirksomhedernes sidst opgjorte antal kørte togkilometer. Opgørelsen af antal kørte
togkilometer er baseret på kvalitetssikret data fra virksomhedernes egen indberetning til
Trafikstyrelsens hændelsesdatabase, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 83, stk. 1.
Efter stk.
6,
kan transportministeren fastsætte nærmere regler om betaling for Jernbanenævnets
tilsyn, herunder om, at jernbanevirksomheder, der ikke i fuldt omfang er underlagt tilsynet, kan
undtages fra betalingsforpligtelsen. Nærmere regler herom vil blive udmøntet i bekendtgørelse om
Jernbanenævnet.
Det fastslås i stk.
7,
at transportministeren kan fastsætte regler om opkrævning mv. af afgiften
nævnt i stk. 1-4, herunder regler om betaling for erindringsskrivelser. Dette vil blive udmøntet i
bekendtgørelse om Jernbanenævnet i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 8
at videreføre den gældende § 24, stk. 5, hvorefter transportministeren kan
fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Jernbanenævnet.
Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får medhold i klagen.
Gebyret fastsættes i bekendtgørelse om Jernbanenævnet, der skal ændres i forbindelse med
lovforslagets ikrafttræden.
Kapitel 18
Til § 112
Bestemmelsen i stk. 1-3 er enslydende med den gældende lovs § 24 h, stk. 1-3, mens
bestemmelsens stk. 4 er ny.
Den gældende § 24 h, stk. 4 vedrørende afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske
indretninger mv. foreslås ikke videreført, idet bestemmelsen ikke har været anvendt. Trafikstyrelsen
har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om grænsefladerne mellem de to myndighedsområder, og
der er derfor heller ikke fremadrettet noget praktisk behov for bestemmelsen.
Bestemmelsen i
stk. 1
giver transportministeren mulighed for at delegere sine beføjelser i loven til
Trafikstyrelsen, Banedanmark, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane eller andre
statslige myndigheder.
Ligeledes har transportministeren i
stk. 2
mulighed for at delegere Trafikstyrelsens, Banedanmarks
183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
eller Havarikommissionens beføjelser i jernbaneloven til andre statslige myndigheder.
Med
stk. 3
kan transportministeren bemyndige tredjeparter til at udøve visse af ministerens
beføjelser vedrørende farligt gods. Der er brug for at bemyndige tredjeparter til at forestå
typegodkendelser af emballager til farligt gods på jernbanen og til at foretage periodiske eftersyn af
ikke-trykbærende tanke i henhold til RID-reglementet. I gældende ret er Trafikstyrelsens opgaver
og beføjelser i forhold til området farligt gods er begrænset til, jf. § 21 i, at føre tilsyn med, at
gældende regler vedrørende befordring af farligt gods overholdes. Med videreførelse af
bestemmelsen kan transportministeren bemyndige tredjepart til at udøve visse af ministerens
beføjelser vedrørende farligt gods. Endvidere vil der være brug for at bemyndige tredjepart til at
godkende og afprøve specifikke tekniske indretninger. Her tænkes bl.a. på godkendelse og
afprøvning af dampkedler til veterantog og lignende specifikke indretninger.
Med
stk. 4
foreslås en ny bestemmelse som følge af den foreslåede § 68. Det foreslås, at
transportministeren kan bemyndige sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner
til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov til at udstede helbredsgodkendelser. Det er
hensigten at bemyndige læger og psykologer til at udstede helbredsgodkendelser. Det forventes, at
Trafikstyrelsen indgår en aftale med den/de udpegede læger. Trafikstyrelsen vil skulle føre tilsyn
med den indgåede aftale jf. § 68, stk. 3. Direktivet stiller endvidere krav til, at
lokomotivføreraspiranter skal godtgøre deres erhvervsmæssige psykiske egnethed gennem
undersøgelse foretaget af eller under opsyn af en psykolog eller læge.
Lokomotivførerdirektivet stiller endvidere krav til brugen af psykologer alternativt læger, som enten
kan udføre eller medvirke til gennemførelse af de erhvervspsykologiske tests, som
lokomotivføreraspiranterne skal gennemgå for at opnå en lokomotivførerlicens.
Ifølge lokomotivførerdirektivet skal personer, som er indehavere af en lokomotivførerlicens,
helbredsundersøges med bestemte intervaller for at opretholde licensen. Den kompetente
myndighed skal som sikkerhedsmyndighed, og den myndighed, der udsteder
lokomotivførerlicenser, enten godkende eller anerkende disse læger, jf. art. 11, stk. 2. Den
kompetente myndighed kan endvidere godkende eller anerkende psykologer, der anvendes af
personer, som ansøger om en lokomotivførerlicens, og som skal have godtgjort deres
erhvervsmæssige psykiske egnethed, jf. art. 11, stk. 3. I Danmark er den kompetente myndighed
Trafikstyrelsen.
For at sikre korrekt implementering af lokomotivførerdirektivet forudsætter det, at der gives
bemyndigelse til, at Trafikstyrelsen kan udpege en læge/læger, som skal foretage
helbredsundersøgelse af lokomotivførere, hvorefter Trafikstyrelsen udsteder helbredsgodkendelsen.
Fremover vil der dog være mulighed for, at de udpegede læger kan udstede helbredsgodkendelsen
efter regler fastsat af Trafikstyrelsen. I dag er det de alment praktiserende læger, der foretager
undersøgelse af lokomotivførere og andre sikkerhedsklassificerede personer. Disse er selvsagt ikke
udpegede af Trafikstyrelsen.
184
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Med hjemlen i stk. 4 skabes der mulighed for at fastsætte en ordning for helbredsgodkendelse, som
på sigt også vil kunne anvendes for andre sikkerhedsklassificerede funktioner end lokomotivførere.
Denne ensartethed antages at ville være en fordel for berørte enkeltpersoner og disses arbejdsgivere.
Ordningen vil hermed komme til at ligne andre landes ordninger, herunder Sveriges.
Se i øvrigt de specielle bemærkninger til § 68.
Til § 113
Bestemmelsen i
stk. 1
er en videreførelse af den gældende lovs § 24 c, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2 og 3 er
nye. Dertil er det som noget nyt tilføjet, at transportministeren kan fastsætte regler om klageadgang
over beslutninger. Bestemmelsen giver ministeren generel hjemmel til at fastsætte regler om
klageadgang, herunder om klagefrister, eller om, at afgørelserne ikke kan påklages til
transportministeriet (afskæring af klageadgang).
Tilføjelsen af »beslutninger« sigter alene på de beslutninger, som f.eks. private forvaltere af en
servicefaciliteter træffer vedr. adgang og betaling, jf. lovforslagets §§ 5-7. Hvor offentlige
myndigheder træffer afgørelser efter denne lov, vil der være tale om en afgørelse i
forvaltningsrettens forstand.
For så vidt angår klage over byggelinjer og forbud, jf. de forslåede §§ 34 –35, er det hensigten, at
klagefristen i bekendtgørelse fastsættes til 4 uger, fra meddelelsen er kommet frem til den
pågældende, hvilket er i overensstemmelse med tilsvarende regler om byggelinjer og forbud i love
på Transportministeriets område herunder efter vejloven. Efter § 4, stk. 3 den gældende vejlover er
fristen for indbringelse af en klage til Vejdirektoratet således normalt 4 uger regnet fra det
tidspunkt, hvor klager har modtaget afgørelsen med en korrekt klagevejledning.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 2,
der fastslår, at stk. 1 gælder tilsvarende, hvor
transportministeren har bemyndiget andre statslige myndigheder til at udøve Trafikstyrelsens,
Banedanmarks eller Havarikommissionens beføjelser i loven jf. § 112, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre transportministerens adgang til at fastsætte regler om
klageadgang i disse tilfælde.
Der foreslås en ny bestemmelse i
stk. 3,
der fastslår, at stk. 1 gælder tilsvarende, hvor
transportministeren har bemyndiget sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner
til at udøve transportministerens beføjelser i loven, jf. § 112, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre transportministerens adgang til at fastsætte regler om
klageadgang i disse tilfælde.
185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i
stk. 4
fastslår, at transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelserne kan
påklages til Jernbanenævnet, herunder at de afgørelser, der kan påklages til Jernbanenævnet, ikke
først kan påklages til anden administrativ myndighed, og at Jernbanenævnets afgørelser, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Det følger i dag af gældende jernbanelovs § 24 c, stk. 1, at Jernbanenævnets afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed. Det er med lovforslaget ikke meningen at ændre på
dette, men alene at udmønte denne regel i bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Bestemmelsen om,
at transportministeren kan fastsætte regler om, at Jernbanenævnets afgørelser ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed følger af gældende lovs § 24 c, stk. 2, og sigter på, at de afgørelser,
der træffes efter delegation eller direkte af en styrelse i medfør af loven, ikke først skal indbringes
for departementet, før de kan indbringes for Jernbanenævnet.
Til § 114
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 24 c, stk. 4, og fastslår, at transportministeren kan
fastsætte regler om passagerers klageadgang efter passagerrettighedsforordningen.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 532 af 12. juni 2009 om ændring af lov om jernbane
(Supplerende regler om følger af passagerrettighedsforordningen mv.) for at imødekomme
passagerrettighedsforordningens krav om et håndhævelsesorgan. Bemyndigelsen er udmøntet ved
bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Denne bekendtgørelse vil blive ændret i forbindelse med
lovforslagets vedtagelse, men forhold, der hidrører denne bestemmelse, skal ikke ændres. Med
lovforslaget skal Ankenævnet for Bus, Tog og Metro fortsat behandle klager vedrørende
forordningen, der indeholder en civilretlig tvist dvs. sager, hvori typisk indgår et økonomisk
mellemværende mellem passageren og trafikselskabet, f.eks. erstatningssager i forbindelse med
forsinkelser og aflysninger, mens Jernbanenævnet behandler de klagesager, der ikke er omfattet af
Ankenævnets kompetence. Formålet med ordningen er at skabe et effektivt klagesystem til gavn for
passagererne og at undgå, at der opstår uklarhed hos forbrugerne, ved at flere forskellige
klageorganer behandler de samme klager vedrørende passagerrettighedsforordningen.
Til § 115
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er en videreførelse af den gældende lovs § 24 e, stk. 3 og § 2 d, stk. 5, 2.
pkt. Det foreslåede stk. 3 er nyt for så vidt henvisningen til stk. 1, mens henvisningen til stk. 2
følger af gældende lovs § 2 d, stk. 5, 2. pkt.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter en frist på 8 uger for domstolsprøvelse. Hvis der ikke sker
indbringelse for domstolene inden for fristen, foreslås det, at den pågældende afgørelse eller
beslutning er endelig.
Hensigten med bestemmelsen er, at det forventes at medvirke til at skabe større klarhed,
186
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
eksempelvis i forhold til markederne for jernbanetransportydelser, at de involverede virksomheder
ved, at en afgørelse eller beslutning er endelig, når der er forløbet 8 uger, og der ikke er sket
indbringelse for domstolene. Der skabes derved retssikkerhed for virksomhederne, der derefter kan
indrette sig efter afgørelsen eller beslutningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at søgsmål i henhold til § 37, stk. 4 dog skal være anlagt inden seks måneder
efter, at klagemyndighedens afgørelse er kommet frem til klageren.
Det følger af lovforslagets § 37, stk. 4, at hvis transportministeren afslår ejerens anmodning om at
overtage dennes ejendom efter, at ejerens ejendom er pålagt byggelinjer og dette findes særligt
indgribende efter nærmere regler i den foreslåede § 37, stk. 1-3, eller opnås der ikke enighed om
erstatningens størrelse, kan ejeren påklage transportministerens afgørelse til de ekspropriations- og
taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom. Hvis ekspropriations- og taksationsmyndighederne afgørelse er til ejerens
ugunst, kan denne anlægge sag hos domstolene. Bestemmelsen er i overensstemmelse med
ekspropriationsproceslovens bestemmelse om sager om ekspropriationsaktens lovlighed skal
indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at ekspropriationskommissionens bestemmelse
om ekspropriation er truffet. Det fastsættes endvidere, at sager om erstatningen skal indbringes for
domstolene inden 6 måneder efter, at taksationskommissionens kendelse er afsendt.
Det foreslås i
stk. 3,
at en afgørelse eller beslutning som nævnt i stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for
domstolene, før den administrative klageadgang er udnyttet.
Det følger allerede af ekspropriationsproceslovens at spørgsmål, der kan prøves af en
taksationskommission, ikke kan indbringes for domstolene, forinden taksationskommissionens
afgørelse foreligger.
Kapitel 19
Til § 116
Bestemmelsen viderefører med visse ændringer den gældende straffebestemmelses § 22, stk. 1-4.
Som noget nyt er indsat bestemmelse i stk. 3, om at afgivelse af urigtige oplysninger til
administrative myndigheder straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at videreføre straf for overtrædelse af den gældende § 21 a, stk.
2 om lukkeindretninger i private niveauoverkørsler, da disse forhold vil blive videre reguleret i
bekendtgørelse herom, jf. bemærkningerne til § 63.
Stk. 1
fastslår, at det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man
187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
1) påbegynder eller driver virksomhed uden fornødne certifikater, godkendelser eller tilladelser
2) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse,
3) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage undersøgelse,
4) overtræder § 24, § 26, § 42, stk. 1, §§ 43 – 46, § 48, § 80, stk. 1 og 2, § 85, eller
5) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser.
For så vidt angår overtrædelser efter nr. 5, følger det af betragtningerne til
passagerrettighedsforordningen, at medlemsstaterne fastsætter, de sanktioner der skal anvendes ved
overtrædelse af forordningen. Sanktionerne, der kan omfatte betaling af erstatning til den
pågældende person, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning. Der er tale om en forordning, der finder direkte anvendelse i dansk ret.
Sanktionsbestemmelsen er sigtet på at kunne tages i anvendelse såfremt jernbanevirksomheder eller
de parter, som ifølge nyere lovgivning har fået tillagt ansvaret for nogle af de opgaver, som
passagerrettighedsforordningen omhandler, ikke efterlever forordningens krav. Dette kunne
eksempelvis være såfremt en jernbanevirksomhed overtræder forordningens forpligtelse til at
foretage defineret og kontrolleret servicekvalitetsstandarder for personbefordring herunder at
offentliggøre dem, jf. art. 28.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, at den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er
udstedt i henhold til loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse af et påbud eller forbud i henhold til §§ 73-75,
kan dog stige til fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsens 1. pkt. sigter blandt andet på de påbud og forbud som følge af fastsat forbud forud
for eventuelt pålæg af byggelinjer, jf. § 35, og Havarikommissionens konstatering af forhold, der
udgør en risiko for jernbanesikkerheden, jf. § 91. Dertil sigtes der på påbud og forbud, der følger af
de fastsatte forskrifter, der er udmøntet på baggrund af bemyndigelsesbestemmelserne om
veteranbaner, jf. § 40, stk. 6, beredskab, jf. § 80, stk. 8, og opfyldelse og anvendelse af retsakter, jf.
§ 102.
Bestemmelsens 2. pkt. omhandler de forhold, hvor en infrastrukturforvalter eller en
jernbanevirksomhede har fået udstedt påbud eller forbud for forhold, der angår en risiko for
jernbanesikkerheden. Dette angår de tilfælde, hvor de sikkerhedsmæssige forhold er klart
uforsvarlige, og hvor Trafikstyrelsen kan nedlægge forbud mod driften.
Stk. 3
fastslår, at den, der afgiver urigtige oplysninger til administrative myndigheder straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Ifølge
stk. 4
kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller
ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
188
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt nærliggende fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Begrebet »økonomisk fordel« i stk. 4, nr. 2, omfatter ud over øget indtjening også en økonomisk
fordel i form af en besparelse.
Til § 117
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 6.
Bestemmelsens
stk. 1
giver hjemmel til, at der kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder
eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år i forskrifter, der fastsættes i medfør af
loven, for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Bestemmelsen blev indført i 1999 i jernbanesikkerhedsloven på baggrund af et aktuelt behov for at
kunne straffe overtrædelse af bestemmelser i administrative forskrifter med indførelse af
bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, der senere er afløst af
bekendtgørelse nr. 543 af 12. juni 2012 om samme.
Stk. 2
giver adgang til, at der i forskrifterne ligeledes kan fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4
måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forordninger fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af
denne lov.
Det følger ofte direkte af forordninger, at medlemsstaterne skal fastsætte passende straf for
overtrædelse af forordningen. Eksempelvis følger det af passagerrettighedsforordningens
forarbejder, at medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse
af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne, der kan omfatte betaling af erstatning til
den pågældende person, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
Til § 118
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 4.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at den, der overtræder § 69, stk. 1-2, straffes med fængsel indtil 2
år. Ligeledes straffes den, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner for en
jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter til trods for, at retten hertil er midlertidigt inddraget
eller frakendt efter § 123 med fængsel indtil 2 år.
En sikkerhedsklassificeret funktion kan f. eks. Være lokomotivførere, medarbejdere i
fjernstyringscentralerne, togførere, førere af arbejdskøretøjer m.fl. Der er tale om en forholdsvis høj
strafferamme, da der ved sikkerhedsklassificerede funktioner vil være tale om personer, hvis ageren
189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
og tjeneste har en stor indvirkning på jernbanesikkerheden. Bestemmelsen er nødvendig for at
kunne håndhæve reglerne og af hensyn til konsekvenserne ved en overtrædelse. Bestemmelsen
vurderes at have væsentlig præventiv virkning.
Efter
stk. 2
kan straffen for overtrædelse efter stk. 1 under særligt formildende omstændigheder dog
udgøre bøde.
Hvad der hører under »særligt formildende omstændigheder« vil bero på en konkret vurdering.
Til § 119
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 7.
Bestemmelsen fastslår, at der kan pålægges juridiske personer, herunder selskaber, strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Straffelovens kapitel 5 omhandler strafansvar for juridiske personer, hvori det blandt andet
fastsættes at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.
Straffeansvaret omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,
interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Dog følger det af
straffeloven, at statslige myndigheder og kommuner alene kan straffes i anledning af overtrædelser,
der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af
private.
Til § 120
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 5.
Bestemmelsen fastsætter bødestraf for den, der skaffer sig eller forsøger at skaffe sig befordring
med ugyldig billet eller ugyldigt kort. Der er blandt andet tale om en ugyldig billet eller et ugyldigt
kort, hvor en passager f.eks. har prøvet at forvanske en billet eller et kort, så den/det fremstår
gyldigt, herunder ved, at der er rettet i dato eller zoner eller foretaget andre ændringer. Der vil i
disse tilfælde oftest også være tale om, at rejsehjemlen er blevet misbrugt. Bestemmelsen er ikke
møntet på at udelukke anvendelsen af straffelovens bestemmelser om f.eks. bedrageri og
dokumentfalsk. Ugyldig rejsehjemmel eller kort, herunder misbrug af rejsehjemlen kan medfører, at
rejsehjemlen inddrages, og at forholdet anmeldes til politiet.
Til § 121
Som konsekvens af at de generelle bestemmelser i 1965-loven om ekspropriation til jernbane- og
bybaneanlæg overføres til jernbaneloven, foreslås det at videreføre straffebestemmelsen i § 2, stk. 3
i 1965-loven om ekspropriation.
190
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen fastslår, at den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter opstillede
sneskærme eller lignende sneværn, jf. lovforslagets § 32, straffes med bøde, medmindre strengere
straf følger af straffeloven. Dette kunne f.eks. være i tilfælde af hærværk eller lignende forseelser.
Sneskærme kan f.eks. være opstillet for at dæmme op for snefygning, der kan forstyrre
jernbanedriften, hvorfor bestemmelsen skal ses som et middel til at sikre denne.
Til § 122
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22 b med den ændring, at de
bestemmelser, der kan gives straffrihed for, er reduceret til de bestemmelser, der typisk overtrædes
af den personkreds, der skal give indberetning til Trafikstyrelsen.
Bestemmelsens formål er at fremme indberetninger til Trafikstyrelsen. Bestemmelsen fastslår, at
den, der i overensstemmelse med den foreslåede § 78, stk. 1-3, eller regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 78, stk. 4, har foretaget indberetning om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der
ikke har medført en hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, er straffri for overtrædelse af
bestemmelser fastsat i medfør af § 56 og § 102, stk. 1.
Straffriheden vedrører alene indberetninger om sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, der ikke har
medført en hændelse eller ulykke på jernbaneområdet, og gælder således ikke for indberetninger
vedrørende ulykker og forløbere til ulykker.
Ordningen forbedrer Trafikstyrelsens mulighed for at få kendskab til visse sikkerhedsmæssige
uregelmæssigheder af betydning for jernbanesikkerheden, der ikke har medført en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet, og omfatter afvigelser af mindre betydning set i forhold til de mere
alvorlige forhold, der har medført en ulykke eller hændelse på jernbaneområdet.
Henset til det forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde er det nødvendigt, at
myndighederne delagtiggøres i de erfaringer, der indhentes under det daglige arbejde i
jernbanesektoren, uanset om der måtte være opstået mere eller mindre farlige situationer, således at
disse erfaringer kan bearbejdes og analyseres.
Det er endvidere vigtigt, at de personer og virksomheder, som er i besiddelse af oplysningerne,
meddeler forhold, der har eller kan have betydning for jernbanesikkerheden til Trafikstyrelsen. Det
er vigtigt, at den pågældende har tillid til, at de meddelte oplysninger behandles fortroligt og f.eks.
ikke anvendes til at iværksætte sanktioner mod den pågældende. En høj meddelelsesprocent
indebærer, at de pågældende data i højere grad kan være repræsentative og tilstrækkelige til, at
Trafikstyrelsen kan udlede tendenser heraf og muligvis sætte forebyggende aktiviteter i værk.
Virksomheder skal indberette forhold til Trafikstyrelsen efter lovforslagets § 78. Herudover er der
en pligt for ansatte i virksomhederne til at indberette til de virksomheder, de er ansat i. Da en række
af de overtrædelser, der medfører straffefrihed efter gældende bestemmelse herom, typisk vil være
overtrædelser begået af borgere, herunder passagerer, er det ikke fundet nødvendigt at videreføre
straffrihedsordningen for disse overtrædelser.
191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Den foreslåede bestemmelse viderefører derfor kun straffrihed for overtrædelse af bestemmelser
fastsat i medfør af lovforslagets § 56 og § 102, stk. 1.
Til § 123
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 22 a, dog er udvidelsen i stk. 2 ny.
Bestemmelsen indeholder regler om frakendelse ved dom af retten til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner. Bestemmelsen bygger dels på reglerne om frakendelse af
førerret i færdselsloven, dels på reglerne om frakendelse af retten til at gøre tjeneste på luftfartstøj i
luftfartsloven. Der er dog tilstræbt en mere forenklet ordning, da der ved bestemmelsens tilblivelse
skønnedes ikke at være behov for en ligeså differentieret ordning som de, der gælder for færdsels-
og luftfartsområdet.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 1-2,
fastslår, at retten til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner skal
frakendes, når der ved tjenestens udførelse er blevet tilsidesat væsentlige hensyn til
jernbanesikkerheden, eller hvis den pågældende har udført eller forsøgt at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner efter at have indtaget spiritus eller andre
bevidsthedsforstyrrende midler, jf. § 69, stk. 1, nr. 1 – 3.
Bestemmelsens nr. 1 adskiller sig fra lignende bestemmelse i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, da
jernbanen i en vis udstrækning, beror på et samspil mellem en række personer (lokomotivfører,
trafikleder mv.). Tilsidesætter en af disse personer en regel, der er væsentlig for sikkerheden, kan
det resultere i en faresituation.
Bestemmelsen i
stk. 2
er ny og præciserer, at ikke alle forhold medfører ubetinget frakendelse. Der
vil dog altid være ubetinget frakendelse, når en person har udført eller forsøgt udføre en
sikkerhedsklassificeret funktion efter at have indtaget spiritus eller andre bevidsthedspåvirkende
stoffer. Det er udgangspunktet, at hvis der ikke er tale om spiritus- eller bevidsthedsforstyrrende
stoffer, frakendes retten betinget medmindre der er tale om de skærpende omstændigheder, der er
listet op i bestemmelsen. Denne ændring medfører, at der ikke længere kun er tale om ubetinget
frakendelse. Ændringen er indarbejdet for at skabe overensstemmelse med reglerne i luftfartsloven.
Efter stk.
3
kan der under særlig formildende omstændigheder ske betinget frakendelse i tilfælde,
hvor frakendelse efter stk. 1, nr. 2 ellers skulle ske ubetinget.
Det skal bemærkes, at denne bestemmelse kun kan finde anvendelse i helt ekstraordinære tilfælde.
Da der ved udførelse af sikkerheds klassificerede funktioner både er tale om kørsel under arbejde
samt potentiel farligt arbejde, er der derfor ikke fuldstændig parallelitet til de formildende
omstændigheder, der følger af færdselslovens § 126, som f.eks. hvor en fører alene havde haft til
hensigt at foretage en kortvarig og ufarlig kørsel, eller hvis der forelå ganske særlige personlige
forhold hos den pågældende, f.eks. psykisk sygdom eller svær tilskadekomst.
192
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen i
stk.4
fastslår, at ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke under 6
måneder eller for bestandig. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid
på indtil 3 år fra endelig dom ikke udfører sikkerhedsklassificerede funktioner under sådanne
omstændigheder, at retten dertil skal frakendes.
Der er tale om en videreførelse i gældende ret og svarere i det væsentligste til § 150 a i
luftfartsloven.
Bestemmelsen i
stk. 5
fastslår, at Trafikstyrelsen midlertidigt kan inddrage retten til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt der under udøvelsen af tjenesten sker væsentlig
tilsidesættelse af gældende regler og krav. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede
den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 6.
En midlertidig inddragelse vil i givet fald blive besluttet efter høring af den pågældende og
virksomheden. En midlertidig inddragelse vil typisk strække sig over en periode på et par måneder,
herunder når den pågældendes evne eller kompetence til udførelse af de respektive funktioner er
ved at blive undersøgt af Trafikstyrelsen eller anden myndighed, såsom politiet.
Det er en betingelse, at det strafbare forhold for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en
nærliggende fare for misbrug af retten til at fremføre tog. Den pågældende kan forlange fratagelsen
indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen skal i forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende
herom. I tilfælde hvor en eventuel frakendelse undersøges kan Trafikstyrelsen administrativt
midlertidigt frakende retten til at fremføre tog.
Bestemmelsen i
stk. 6
fastslår, at den, hvis ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner er
midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved
kendelse afgørelse om inddragelsen.
Der er her tale om en retlig prøvelse af den administrative inddragelse, hvad skal sikre retssikkerhed
for den person, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner.
Bestemmelsen
stk. 7
fastslår, at det tidsrum, hvori retten har været midlertidigt inddraget, fradrages
i frakendelsestiden.
Denne bestemmelse svarer til færdselsloven § 30.
Bestemmelsen i
stk. 8
fastslår, at hvis en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, og som har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat eller ansat i en dansk
jernbanevirksomhed eller hos en dansk infrastrukturforvalter, straffet i udlandet for et forhold, der
bedømt efter denne lov ville have medført frakendelse af ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, kan sådan frakendelse ske efter offentlig påtale i Danmark.
193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Bestemmelsen er begrundet i, at udlændinge ansat i en dansk jernbanevirksomhed eller hos dansk
infrastrukturforvalter kan have ret til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, selv om de er
bosat i udlandet.
Bestemmelsen i
stk. 9
fastslår, at hvis en person, der har ret til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner, i medfør af færdselsloven er frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan
Trafikstyrelsen, for det tidsrum frakendelsen er sket, fratage den pågældende ret til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkommende er
dømt, begrunder en nærliggende fare for misbrug af retten til at udføre sikkerhedsklassificerede
funktioner. Den pågældende kan forlange fratagelsen indbragt for domstolene. Trafikstyrelsen skal i
forbindelse med fratagelsen vejlede den pågældende herom.
Kapitel 20
Til § 124
Det foreslås i
stk.
1, at loven træder i kraft d. 1. januar 2015, jf. dog det foreslåede stk. 2, som
indebærer en anden ikrafttædelsesdato for § 16, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 16,
stk.3 og 4. Ministeren kan herunder fastsætte, at § 16, stk. 3 og 4 træder i kraft på forskellige
tidspunkter. Bestemmelsen i § 16, stk. 3 og 4 hænger naturligt sammen, da de begge omhandler
Femern Bælt, men er opdelt i to forskellige stykker, da stk. 3 omhandler infrastruktur ejet af A/S
Femern Landanlæg, mens stk. 4 omhandler infrastruktur ejet af Femern A/S. Dertil er
Banedanmarks rolle forskellig på de to strækninger i henhold til traktaten mellem Kongeriget
Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt, jf.
bemærkninger til lovforslagets § 16. Da anlægsloven herom endnu ikke er vedtaget, foreslås det, at
transportministeren bemyndiges til at sætte relevante bestemmelser for dette anlægsprojekt i kraft i
forbindelse med anlægslovens vedtagelse. Anlægsloven for Femern Bælt-forbindelsen forventes
vedtaget i folketingssamlingen 2014-2015.
Det foreslås i
stk. 3,
at lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010,
ophæves.
I
stk. 4
foreslås det, at bekendtgørelser og regulativer mv., der er udstedt i medfør af de love, der er
angivet i de foreslåede stk. 3 og 4, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves af bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov.
Efter
stk. 5
videreføres aftaler indgået i henhold til de love, der er angivet i stk. 3 og 4, og som er
gældende på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, med deres indhold, indtil aftalen udløber eller ændres.
Indgåede aftaler kan alene fastholdes, hvor dette ikke er i strid med forudsætningslæren. Det vil
sige, hvor den forudsætning, der har været for at indgå aftalen, nu ændres eller brister. Og at denne
194
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
forudsætning har været væsentlig, kendelig og relevant for en af aftaleparterne.
Til § 125
Bestemmelsen viderefører med en enkelt sproglig ændring den gældende jernbanelovs § 8, stk. 4 og
5. Ved lovforslagets bestemmelse er ordet service skifte ud med tjeneste i forbindelse med trafik
udført som offentlig tjeneste. Denne ændring sker for at ensrette bestemmelsen i forhold til
terminologien i omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Der er ikke tale om en materiel ændring.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at disse forhold reguleres i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr.
1184 af 12. oktober 2010 med senere ændringer.
For at skabe reel mulighed for konkurrence kan transportministeren i henhold til den foreslåede §
2
a, stk. 1
pålægge DSB, på lejevilkår, at stille rullende materiel til rådighed for udbudsforretninger
vedrørende trafik udført som offentlig tjeneste. Jernbanevirksomheder, der byder på kontrakter om
udførelse af offentlig tjeneste, vil derfor som hovedregel have mulighed for at kunne disponere over
materiel fra DSB, hvis de vinder kontrakten. Hvis DSB selv byder på den pågældende kontrakt,
forudsættes udgifterne til materiel indregnet i DSB’s bud svarende til, hvad materiellet stilles til
rådighed for til andre bydende jernbanevirksomheder. Hensigten hermed er at sikre, at DSB’s
ejerskab til materiel ikke forvrider konkurrencen om selve trafikopgaven.
Som hovedregel vil det gælde, at materiellet via udbudsbetingelserne stilles til rådighed på vilkår, så
den vindende jernbanevirksomhed har ret men ikke pligt til at anvende det. Den vindende
jernbanevirksomhed kan således som hovedregel frit vælge at anvende eget materiel til brug for
trafik udført som offentlig tjeneste.
I særlige tilfælde vil udbudsbetingelserne dog kunne udformes, så de indeholder en pligt til at
anvende DSB’s materiel. Dette princip forudsættes alene benyttet i tilfælde, hvor kontrakten
omfatter så betydelige eller specielle materielressourcer, at der ville være store vanskeligheder ved
at finde anvendelse for lediggjort DSB-materiel, hvis en vindende jernbanevirksomhed måtte ønske
at anvende andet materiel.
Det forudsættes, at materiellet prissættes, så lejen dækker DSB’s omkostninger, herunder fuld
afskrivning og forrentning, samt en af transportministeren fastsat normal fortjeneste. Det antages at
vedligeholdelsesudgifter bæres af lejeren separat.
Den foreslåede
§ 2 a, stk. 2
fastslår, at transportministeren kan pålægge DSB at udføre trafik som
offentlig tjeneste mod betaling. Hensigten bag bestemmelsen er at sikre offentlig tjenestetrafik i
tilfælde, hvor der ikke indgives kvalificerede bud.
For at staten kan sikre den ønskede trafikering under alle omstændigheder, blev det skønnet
nødvendigt at give transportministeren bemyndigelse til at pålægge DSB en forpligtelse til at udføre
trafik som offentlig tjeneste i disse tilfælde. Dette skal ske ved en forhandlet kontrakt i
195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
overensstemmelse med PSO-forordningen.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at videreføre klageadgangen til Klagenævnet for udbud i den
gældende lovs § 24 c, stk. 3 som knytter sig til den gældende lovs § 8, stk. 4, i det der ikke vurderes
at være et forhold af udbudsretlig karakter.
Til § 126
Til nr. 1
Det forslås, at der indsættes ny bestemmelse om at Sund og Bælt Holding loven ændres ved, at § 4,
stk. 1 ophæves.
I § 4, stk. 1 i lov om Sund og Bælt Holding fastslås det, at Banedanmark er infrastrukturforvalter for
jernbanedelen på den faste forbindelse over Storebælt, og at Banedanmark er infrastrukturforvalter
på de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og
Vigerslevbanen).
Bestemmelsen i § 4, stk. 1 foreslås ophævet i lovforslaget, da det i lovforslagets foreslåede § 16,
stk. 3, fremgår, at Banedanmark forvalter, bortset fra opgaver vedrørende vedligeholdelse og
reinvestering, infrastruktur ejet af A/S Storebælt og A/S Øresund. § 4, stk. 1 skal derfor fjernes fra
Sund og Bælt loven for at undgå dobbeltregulering.
Lovforslagets § 16, stk. 3, skal læses i sammenhæng med Sund og Bælt lovens § 4, stk. 2, der bliver
stk. 1.
Til nr. 2
I § 4, stk. 2 i lov om Sund og Bælt Holding, bestemmes det, at A/S Storebæltsforbindelsen forestår
vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til jernbanedelen af den faste forbindelse over
Storebælt. Tilsvarende gælder for A/S Øresundsforbindelsen i relation til de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen).
Efter Sund og Bælt lovens § 22 fastsætter transportministeren tidspunkt for ikrafttræden af § 4,
herunder at dele af § 4 kan træde i kraft på forskellige tidspunkter.
P.t. er de dele af Sund og Bælt lovens § 4, stk. 2, der vedrører den faste forbindelse over Storebælt
sat i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 172 af 14. marts 2006 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov
om Sund og Bælt Holding A/S. De dele af Sund og Bælt lovens § 4, stk. 2, der vedrører den faste
forbindelse over Øresund, er imidlertid ikke sat i kraft, hvilket betyder, at ansvaret for
vedligeholdelse af og reinvesteringer i de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse
over Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen) p.t. forestås af Banedanmark. Det er hensigten, at
ansvaret for disse opgaver skal overdrages til A/S Øresundsforbindelsen.
I forbindelse med det forberedende arbejde med at overdrage ansvaret for vedligehold af og
reinvesteringer i Kastrupbanen og Vigerslevbanen fra Banedanmark til A/S Øresund, er det fundet
hensigtsmæssigt at lade en del af jernbaneanlægget forblive under Banedanmarks ansvar. Visse dele
196
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
af Kastrupbanen og Vigerslevbanen, herunder specifikke anlægselementer, udgør en følsom del af
den øvrige jernbaneinfrastruktur og har stor betydning for driftsikkerheden for visse dele af den
landsdækkende togdrift. Banedanmark er således for nuværende ved at gøre klar til en udskiftning
af signalsystemerne på det danske jernbanenet, der skal udskiftes i løbet af de kommende år. En
overdragelse af sikringsanlæggene i tilknytning hertil kan derfor med fordel afvente, at det nye
signalprogram er fuldt ud implementeret.
Den foreslåede bestemmelse vil tilvejebringe den fornødne hjemmel til, at transportministeren kan
fastsætte regler om hel eller delvis overdragelse af ansvaret for reinvesteringer og vedligehold på
jernbanetilslutningsanlæggende til Øresundsforbindelsen til A/S Øresundsforbindelsen. Delvis
overdragelse betyder i den sammenhæng, at det vil være muligt, at kun en del af de nævnte
jernbanetilslutningsanlæg, herunder visse anlægselementer, overdrages til selskabet. Formålet er at
give transportministeren mulighed for at differentiere i overdragelsen, eksempelvis i forhold til
fysisk, geografisk eller funktionel afgrænsning, og dermed lade visse dele af Kastrupbanen og
Vigerslevbanen være undtaget af en overdragelse fra Banedanmark til A/S Øresund bl.a. med
henblik på at gennemføre overdragelsen helt, når dette vurderes hensigtsmæssigt.
Bestemmelsen tager i udgangspunktet sigte på en nærmere geografisk afgrænset del af jernbanen
omkring Københavns Hovedbanegård samt anlægselementer med relation til sikringsområdet på
hele strækningen.
Det er således hensigten, at den præcise karakter af overdragelsen af ansvar for vedligehold af og
reinvesteringer i Kastrupbanen og Vigerslevbanen, herunder den nærmere geografiske afgrænsning,
udmøntes af transportministeren ved bekendtgørelse i umiddelbar forlængelse af ikrafttræden af
jernbaneloven.
Til nr. 3
I § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, foretages en mindre konsekvensændring af henvisningen til de øvrige
stykker i bestemmelsen. Dette skyldes, at stykkerne rykker sig som følge af ophævelsen af den
gældende § 4, stk. 1.
Til § 127
Bestemmelsen foreslår, at § 1, stk. 1, litra a, §§ 2 og 3 i lov om ekspropriationer under
Trafikministeriet, jf. lov nr. 96 af 31. marts1965, som seneste er ændret ved lov nr. 155 af 12. marts
2003, ophæves.
Ophævelsen af dele af 1965-loven om ekspropriation er en følge af at det i lovforslaget foreslås at
indsætte den generelle ekspropriationshjemmel i jernbaneloven. Der henvises i øvrigt til
almindelige bemærkninger punkt 2.3.2 samt specielle bemærkninger til den foreslåede § 30.
Til § 128
197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Der er tale om ændringer af lovforslag nr. L 53 om Forslag til Lov om Odense Letbane Fremsat den
5. november 2014 af transportministeren (Magnus Heunicke).
Der er ikke tale om materielle ændringer. Ændringerne hverken udvider eller formindsker Odense
Letbanes i forhold til lovforslag om Odense Letbane.
Til nr. 1
I § 5 slettes, at § 21 e i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse med projektering af Odense
Letbane, jf. § 2, således at Odense Letbane P/S får de samme beføjelser som en
infrastrukturforvalter og i stedet indsættes, at § 38 i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse
med projektering af Odense Letbane, jf. § 2, således at transportministeren delegerer sin beføjelse
efter § 38 til Odense Letbane P/S.
Denne ændring er en følge, at ændring af ordlyden i gældende jernbanelovs § 21 e, jf. lovforslagets
§ 38.
Til nr. 2
§ 6, stk. 3
ophæves. Stk. 3-6 bliver til stk. 2-5.
Ændringen er en følge af, at lovforslagets § 33 både omhandler muligheden for at overtage en
ejendom, der berøres særligt indgribende af en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med
projekteringen eller anlægget af nye baneanlæg eller ændring af eksisterende baneanlæg. Hjemlen
til en sådan overtagelse i gældende jernbanelovs § 2 e, omhandler alene projekteringsfasen.
Ved vedtagelse af lovforslag til ny jernbanelov er der derfor ikke behov for § 6, stk. 2 i forslag til
lov om Odense Letbane.
Til nr. 3
I § 14, stk. 2 slettes, at transportministeren kan bemyndige Odense Letbane P/S til at udøve
ministerens beføjelser efter kapitel 2 a i lov om jernbane. I stedet indsættes, at transportministeren
kan bemyndige Odense Letbane P/S til at udøve ministerens beføjelser som anlægsmyndighed efter
§§ 33-37 i lov om jernbane.
Ændringen er en konsekvensændring af vedtagelse af lovforslag til ny jernbanelov.
Til § 129
Til nr. 1
I lov om en Cityring indsættes i § 12 a, at § 38 i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse
med projektering af Cityringen, jf. § 2, således at transportministeren delegerer sin beføjelse efter §
38 til Metroselskabet I/S.
198
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16. december 2014
Transportministeriets J.nr. 2010-4523
Denne ændring er en følge, at ændring af ordlyden i gældende jernbanelovs § 21 e, jf. lovforslagets
§ 38, hvor Metroselskabet I/S ikke længere kommer til at fremgå af bestemmelsen i jernbaneloven,
men flyttes til lov om en Cityring.
Til § 130
Til nr. 1
I lov om letbane på Ring 3 slettes nugældende ordlyd af § 12, om at § 21 e i lov om jernbane finder
anvendelse i forbindelse med projektering af letbanen på Ring 3, jf. § 2, således at Ring 3 Letbane
I/S får de samme beføjelser som en infrastrukturforvalter. I stedet indsættes, at § 38 i lov om
jernbane finder anvendelse i forbindelse med projektering af letbanen på Ring 3, jf. § 2, således at
transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 til Ring 3 Letbane I/S.
Denne ændring er en følge, at ændring af ordlyden i gældende jernbanelovs § 21 e, jf. lovforslagets
§ 38.
Til § 131
Til nr. 1
I lov om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger på
hovedbanen og regionalbanerneslettes, at § 21 e i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse
med projekteringen af de anlægsprojekter, der er nævnt i § 1, nr. 1 og 2, således at Vejdirektoratet
får de samme beføjelser som en infrastrukturforvalter. I stedet indsættes, at § 38 i lov om jernbane
finder anvendelse i forbindelse med projektering af de anlægsprojekter, der er nævnt i § 1, nr. 1 og
2, således at transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 til Vejdirektoratet.
Denne ændring er en følge, at ændring af ordlyden i gældende jernbanelovs § 21 e, jf. lovforslagets
§ 38.
199