Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Spørgsmål 246
Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for sundhed og forebyggelse
26. november 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 246
Vil ministeren kommentere artiklerne i Metroxpress torsdag den 20. novem-
ber: "Unge med sklerose er desperate" og "Ung patient: Jeg græder meget
hver dag", fredag den 21. november: "Sklerose: De mest syge afvises", og
"Sygeplejerske: Jeg er rystet over omsorgen på landets skleroseklinikker", og
tirsdag den 25. november: "Svigt i sklerosebehandlinger går værst ud over
unge". Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse følgende:
a) Er det korrekt, at hospitalerne ikke har tilstrækkelig med ressourcer til be-
handling af skleroseramte? I bekræftende fald bedes de mulige årsager hertil
oplyst.
b) Er det korrekt, at sklerosepatienter oplever, at deres behandling afsluttes
grundet mangel på tid? I bekræftende fald bedes de mulige årsager hertil op-
lyst.
c) Er der tilstrækkeligt med eksperthjælp til rådighed for skleroseramte?
d) Hvordan er regionernes prioritering af patienter med sklerose med hensyn
til læger, eksperter, hospitalspladser og økonomi?
e) Hvad er det samfundsøkonomiske tab (overslag) ved at sklerosepatienter
mangler behandling og lever/risikerer et liv uden for arbejdsmarkedet?
f) Hvordan har udviklingen i antallet af skleroseramte været over nogle årtier
(antal patienter, aldersfordeling), og hvordan har behandlingsmulighederne
udviklet sig i samme periode?
g) Hvordan er sklerosebehandlingen i lande vi normalt sammenligner os
med?
h) Hvordan er dansk forskning i sklerosebehandling i forhold til lande, vi nor-
malt sammenligner os med?
i) Hvilke særlige ekspertiser har dansk sklerosebehandling og hvilke mangler?
j) Hvad er de største udfordringer, behandlingen af sklerosepatienter står over
for?
k) Hvilke muligheder er der på kort sigt for at speede behandlingen af sklero-
sepatienter op, og hvad skal der til på længere sigt for at opnå en tilfredsstil-
lende behandling af sklerosepatienter?
l) Hvorfor har behandlingen af sklerosepatienter været underprioriteret gen-
nem mange år?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia
Kjærsgaard (DF).
På udvalgets vegne
Karen J. Klint
1/2