OMSORG INDTIL DØDEN!
Ja til aktiv livshjælp indtil døden – nej til aktiv dødshjælp
af blandt andet følgende grunde:
1.
SELVBESTEMMELSE:
Vi går ikke ind for uindskrænket selvbestemmelse og ønsker ikke at leve i et samfund, hvor
alt er tilladt. Ethvert samfund har brug for love til at beskytte de svage. Hvis aktiv dødshjælp
lovliggøres, vil det ikke kun have konsekvenser for tilhængerne heraf. Det vil også lægge et
pres på dem, der er afhængige af andre og føler sig til besvær - et pres om at bede om aktiv
dødshjælp. 61 % af dem, der i staten Washington i 2013 fik hjælp til selvmord begrundede
det blandt andet med frygten for at være en byrde for familie, venner eller plejepersonale.
Det tilsvarende tal for staten Oregon var 49 %. (Se fakta ark). Vi vil i stedet fastholde
”retten til at være til besvær”.
2.
ØKONOMI:
Palliativ (lindrende) behandling og kemoterapi til behandling af kræftsyge er meget dyrere
end medicin til aktiv dødshjælp. Mange vil derfor af økonomiske grunde kunne føle sig
presset til at bede om aktiv dødshjælp. 13 % af dem, der i staten Washington i 2013 fik
hjælp til selvmord begrundede det blandt andet med økonomien. Det tilsvarende tal for
staten Oregon var 6 %.
(
Se fakta ark). Aktiv dødshjælp skal ikke indføres, for at staten skal
spare penge!
3.
LIVSKVALITET:
Livskvalitet er meget svær at vurdere - både på egne vegne og på andres vegne.
Livskvaliteten kan veksle - jævnfør eksemplerne på, at mennesker på et tidspunkt har ønsket
at dø; men når de så har fået en bedre hjælp og behandling, så er livet atter blevet værd at
leve for dem. Aktiv dødshjælp er uigenkaldelig. Den kan ikke gøres om og rummer derfor
også muligheden for fejl.
4.
VÆRDIGHED:
Der er ikke noget uværdigt ved at være afhængig af andre. Det er et vilkår ved livet, både
når vi fødes og når vi dør, men også for mange handicappede. Handicappede er ikke
uværdige, og deres liv skal ikke devalueres. Derimod kan der være uværdige
livsomstændigheder, som naturligvis må bekæmpes. Det skal bare ikke gøres ved at slå
mennesket ihjel.
5.
LIDELSE:
Lidelse skal ikke behandles ved at slå den lidende ihjel, men ved at hjælpe ham eller hende
så langt og så godt som overhovedet muligt. Man må bruge og styrke den gode palliative
behandling, som vi har allerede i dag. Denne omfatter også den nødvendige
smertebehandling i tilstrækkelige doser, selv om dette i nogle tilfælde kan afkorte den sidste
del af livet lidt.