PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 967
Offentligt

MARTS 2015

SUNDHEDSSTYRELSEN

EVALUERING AF

ETABLERINGEN AF

FAMILIEAMBULATORIERNE

SLUTEVALUERING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

TLF

FAX

WWW

MARTS 2015

SUNDHEDSSTYRELSEN

EVALUERING AF

ETABLERINGEN AF

FAMILIEAMBULATORIERNE

SLUTEVALUERING

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

VERSION

UDGIVELSESDATO

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

A008735

13.03.2015

ccrn, mobr, mbdn

ccrn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

Indledning

Baggrund og evalueringsformål

Baggrund

Evalueringsformål og –tilgang

Resultater

Overordnet status og økonomi

Proces, samarbejde og organisation

Målopfyldelse

Effekten af de gennemførte aktiviteter

Konklusion

BILAG

Bilag A

Bilag B

Liste over interviewpersoner

Kommunal fordeling af henviste til

Familieambulatorierne

Case historier

Bilag C

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Indledning

"Familieambulatoriet er en tværfaglig enhed, som varetager den specialiserede

forebyggende og behandlende svangreomsorg for gravide med rusmiddel proble-

mer. Herudover varetager familieambulatoriet undersøgelse og behandling af det

nyfødte barn og moderen i barselsperioden samt opfølgning indtil skolealderen af

børn, der har været eksponerede for rusmidler i fostertilværelsen. Dette kræver

selvsagt en bred og ofte kompliceret intervention, som vil inddrage parter og in-

stanser på tværs af sektorer over tid. Det er derfor essentielt, at den regionale og

kommunale indsats koordineres"

Med satspuljeaftalerne forliget for 2007 og 2008 blev det besluttet, at etablere

landsdækkende familieambulatoriefunktioner i det regionale sundhedsvæsen. Det

betyder, at der fra 2008 og fremefter er afsat 31,5 mio. kr. årligt til formålet. Det

indgår i satspuljeteksten fra 2008, at familieambulatorierne skal evalueres.

COWI har for Sundhedsstyrelsen gennemført evalueringen af etableringen af fami-

lieambulatorierne. Kommentarer til et udkast til slutevalueringsrapport blev indhen-

tet i februar 2015 fra alle fem regionale familieambulatorier og Sundhedsstyrelsen.

Rapporten foreligger nu i sin endelige udgave.

Evalueringen indeholder ud over denne indledning

›

Kapitel 2, som er en gennemgang af baggrunden for satspuljebevillingen og

familieambulatoriernes formål og interventionsmodel, samt af evalueringsfor-

mål og tilgang

Kapitel 3 indeholder en præsentation og analyse af evalueringens data og

Kapitel 4 indeholder evalueringens konklusion.

Rapporten indeholder desuden tre bilag: Bilag A - oversigt over interviewpersoner;

Bilag B - oversigt over familieambulatoriernes geografiske dækning og Bilag C –

Case historier. Der udover er udarbejdet (ikke inkluderet i denne rapport) et kort 1-

2 siders bilag for hver region.

Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier,

Sundhedsstyrelsen,

2009, s.7.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Baggrund og evalueringsformål

I Kapitel 2 gennemgår vi baggrunden for satspuljebevillingen og familieambulatori-

ernes formål og interventionsmodel, samt evalueringsformål og tilgang

2.1

Baggrund

Med satspuljeaftalerne for 2007 og 2008 blev det besluttet at etablere landsdæk-

kende familieambulatoriefunktioner i det regionale sundhedsvæsen. Det betyder, at

der fra 2008 og fremefter er afsat 31,5 mio. kr. årligt til formålet, dvs. et permanent

løft. Regionerne har med økonomiaftalen for 2009 forpligtet sig til at oprette disse

familieambulatorier. Etableringen af familieambulatorierne har været forsinket, men

alle familieambulatorier er etableret og har været i drift siden 2011. Med henblik på

at sikre et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til brug for evalueringen, er det beslut-

tet, at evalueringen skal dække perioden frem til udgangen af 2014.

I overensstemmelse med initiativet i satspuljeaftalen fremgår det, at midlerne er

afsat til oprettelse af et familieambulatorium i hver region efter samme model som

på Hvidovre Hospital (”Hvidovre-modellen”). Det fremgår endvidere, at tilbuddet

skal være en integreret del af sundhedsvæsnet og sikre løbende opfølgning på

barnet og familien frem til skolealderen, og at familieambulatorierne skal ses som

supplement til den kommunale indsats over for de relevante familier.

Der blev endvidere med 2008-aftalen afsat 10,7 mio. kr. over en 4-årig periode til

etablering og drift af telefonrådgivning og efteruddannelse m.v. på Hvidovre Hospi-

tal. Hvidovre Hospital etablerede rådgivningsfunktionen i form af et Videncenter

(”Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn”) i tilknytning til fami-

lieambulatoriet med henblik på at sikre videreformidling af den viden og erfaring,

der er opbygget igennem mange år om behandling af gravide med et potentielt

fosterskadeligt rusmiddelforbrug til de øvrige regioner. Der er med satspuljeaftaler-

ne for henholdsvis 2011, 2012, 2014 og 2015 afsat midler til at videreføre Viden-

centerets aktiviteter til og med 2015.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

2.1.1 Formål med familieambulatorierne

Alkohol- og anden rusmiddelbrug

under graviditeten kan resultere i en række ska-

der hos fosteret samt i komplikationer under graviditeten og ved fødslen med risiko

for varige skader hos barnet til følge. Hertil kommer, at et potentielt fosterskadeligt

rusmiddelforbrug hos moderen og partner eller familien, er helbredsmæssige og

psykosociale risikofaktorer i forhold til graviditet, fødsel og barnets trivsel og udvik-

ling. Gravide med et potentielt fosterskadeligt risikoforbrug af rusmidler er derfor en

obstetrisk højrisikogruppe, og deres børn er en pædiatrisk højrisikogruppe.

I Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for Svangreomsorgen”

, kapitel 5 anføres, at

samarbejdet omkring gravide med et potentielt fosterskadeligt rusmiddelforbrug

og/eller psykisk sygdom er en specialopgave, der kræver en ekstraordinær tvær-

faglig og tværsektoriel indsats i både primær og sekundær sektor, og at oprettelse

af familieambulatorier mv. for særligt udsatte gravide ved fødestederne kan med-

virke til at samle ressourcerne og sikre en tidlig og koordineret indsats.

Formålet med familieambulatorierne er dermed at styrke den regionale forebyggel-

se og behandling af rusmiddelrelaterede medfødte fysiske, psykiske og sociale

skader og sygdomme hos børn. Det var ved etableringen intentionen, at de regio-

nale familieambulatorier skulle medvirke til at optimere det regionale sundhedsvæ-

sens bidrag til den samlede indsats for gravide med et fosterskadeligt rusmiddel-

forbrug.

Det var fra starten ligeledes intentionen, at de nye ambulatorier ikke skulle medføre

ændringer på opgavefordelingen i forhold til kommunerne. Tværtimod blev det an-

set for vigtigt, at der blev etableret et godt samarbejde mellem familieambulatorier-

ne og de kommunale myndigheder, som har ansvaret for indsatsen på det sociale

område og for stof- og alkoholbehandlingen.

På baggrund af de formelle forudsætninger for satspuljebevillingen kan man udvik-

le en såkaldt

Programteori

eller

Forandringsteori,

der viser sammenhængen mel-

lem input, aktiviteter, resultater og effekter. Dette blev gjort i forbindelse med eva-

lueringens etableringsfase.

I figuren nedenfor er gengivet, hvordan satspuljen forventes at føre til opbygningen

af organisatorisk forankrede familieambulatorier, der varetager rådgivning og be-

handling af gravide, nyfødte samt børn med en rusmiddelproblematik med henblik

på at reducere forekomsten af børn født med rusmiddelskader samt øge forekom-

sten af børn i udviklingsmæssig trivsel. Det ses også, hvordan det forventes, at

Videncenteret bidrager til etableringen af familieambulatorierne.

Ved rusmidler forstås følgende: alkohol, illegale stoffer og afhængighedsskaben-

de medikamenter

Kan downloades på

www.sst.dk

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Figur 2-1

Overordnet ramme for satspuljebevillingen (programteori)

Satspuljebevilling på

cirka 125 mio. kr.

Lokaler og med-

arbejdere i de fem

familieambulatorier

Opbygning af

organisationen,

herunder det

tværfaglige og

tværsektorielle

samarbejde

Reduktion af børn

født med rusmiddel-

relaterede skader

Sikre at flere risiko-

børn oplever udvik-

lingsmæssig trivsel

i et stabilt omsorgs-

miljø

Rådgivning og

behandling af

gravide, nyfødte

samt børn med

rusmiddelpro-

blemstilling

Videncenter (koordinationsgruppe og FA-ledergruppe)

*Kompetenceudvikling og rådgivning

*Opbygning af fælles procedurer, fælles kliniske retningslinjer,

ensartet dataregistrering m.v.

*Sikre overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning

og Hvidovre-modellen

Kilde: Figuren er udviklet ifm. udarbejdelsen af

"Evaluering af etableringsfasen for de lands-

dækkende familieambulatorier (2009/10-2011)",

COWI evalueringsnotat, marts 2012.

2.1.2 FA interventionsmodellen

Som opfølgning på finansloven af 2008 udarbejdede Sundhedsstyrelsen ”Vejled-

ning om etablering af familieambulatorier” af 2009, som regionerne er forpligtet til

at sikre opfyldelsen af.

Målgruppen for familieambulatoriernes ydelser er:

›

"(1) gravide kvinder med risikoforbrug af alkohol og/eller andre rusmidler

og/eller andre rusmidler og/eller afhængighedsskabende medikamenter

(2) gravide som inden for de sidste par år har haft et afhængighedsforbrug af

rusmidler og/eller afhængighedsskabende medikamenter samt

(3) børn i alderen 0-7 år, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmid-

ler"

Familieambulatoriet har endvidere mulighed for at behandle familier, hvor den gra-

vides partner har et afhængighedsforbrug af rusmidler, som kan have konsekven-

ser for svangerskabet eller barnets udvikling efter fødslen.

Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier,

Sundhedsstyrelsen,

2009, s. 14. Afsnittet bygger derudover også på

Omsorg for gravide og småbørns-

familier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel.

Sund-

hedsstyrelsen, 2010.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Svangerskabsjournalen, som udfyldes af almen praktiserende læge, fungerer som

det primære screenings/henvisningsredskab i de fleste regioner. Svangerskabs-

journalen sendes til obstetrisk afdeling på det sygehus, hvor kvinden ønsker at fø-

de. I svangerskabsjournalen spørges der bl.a. til rusmiddelforbruget, og i de tilfæl-

de, hvor der er tale om et potentielt fosterskadeligt forbrug under graviditeten, som

den gravide er ophørt med, et aktuelt forbrug af rusmidler og/ eller et tidligere mis-

brug, er det hensigten at visitere den gravide til familieambulatoriet.

Familieambulatorierne er bemandet af et team af fagpersoner med forskellig faglig

baggrund, som arbejder tværfagligt. Teamet består af:

›

Speciallæger (pædiater, obstetriker eller almen medicin)

Jordemødre

Psykologer

Socialrådgivere

Sekretærer

Det særlige ved arbejdsformen er, at de forskellige faggrupper i ambulatoriet sam-

men kan tackle den gravides og familiernes udfordringer fra mange forskellige fag-

lige vinkler.

Familieambulatorierne er forankret i de gynækologisk-obstetriske afdelinger med

regionsfunktion i et tæt samarbejde med de pædiatriske afdelinger med regions-

funktion i socialpædiatri. Som det anbefales i Sundhedsstyrelsens vejledning (Vej-

ledning om etablering af regionale familieambulatorier,

Sundhedsstyrelsen, 2009,

s. 8) skal ambulatorierne have et tæt samarbejde med den afdeling med regions-

funktion i gynækologi-obstetrik, som følger de sårbare gravide samt med den afde-

ling med regionsfunktion i pædiatri, som varetager socialpædiatri. Familieambula-

toriet skal endvidere have et tæt samarbejde med andre relevante sygehusafdelin-

ger/afsnit, herunder psykiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling og uden

for sygehuset den primære sundhedssektor, relevante kommunale forvaltninger,

alkohol- og andre rusmiddel behandlingsinstitutioner og andre instanser, som vare-

tager opgaver i forhold til gravide, børn og børnefamilier.

Ved visitation til familieambulatoriet skal der udarbejdes en behandlingsplan, der

beskriver den forventede kontakt til respektive fagpersoner.

I graviditetsperioden overtager familieambulatoriet ansvaret for svangrekonsultati-

onen og den sundhedsfaglige behandling ved jordemoder og læge, herunder af-

rusning/afgiftning, screening for og behandling af infektionssygdomme og andre

følgesygdomme. Den gravide har samtaler med familieambulatoriets socialrådgiver

om sin situation og socialrådgiveren etablerer kontakt til hjemkommunen ved be-

hov og indkalder til tværsektorielle koordinationsmøder. Endelig tilbydes den gravi-

de eventuelt samtaler med en psykolog.

Efter fødslen omfatter interventionen observation og behandling af den nyfødte,

støtte til opbygning af forældre-barn kontakten, samt støtte og behandling til mode-

ren/forældrene i barselsperioden. Efter udskrivning følges barnet til skolealderen

ved regelmæssige undersøgelse i familieambulatoriet af læge og psykolog. Også i

denne del af forløbet varetager socialrådgiveren kontakten til hjemkommunen og

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

arrangerer tværfaglige og tværsektorielle koordinationsmøder i relation til familien

og barnet efter behov.

Familieambulatoriets interventionsmodel indebærer, at familieambulatoriet indkal-

der andre relevante aktører omkring kvinden/familien til de tværsektorielle koordi-

nationsmøder. Det kan være hjemkommunens socialforvaltning, alkohol- og stof-

behandlingen, egen læge, sundhedsplejerske, psykiatrien og evt. kriminalforsor-

gen.

Samlet kan samarbejdsrelationerne illustreres som i figuren nedenfor, som viser

både det tværfaglige team internt på ambulatoriet, ambulatoriets samarbejdende

afdelinger på sygehuset og de eksterne, tværsektorielle samarbejdspartnere.

Figur 2-2 Eksempel på regionale familieambulatoriers samarbejdsrelationer

Kilde: Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulato-

riets interventionsmodel. Sundhedsstyrelsen, 2010, p. 15.

2.2

Evalueringsformål og –tilgang

Formålet med evalueringen af familieambulatorierne og Videncenter for Forebyg-

gelse af Rusmiddelskader hos Børn (herefter kaldet Videncenteret) er Jf. kommis-

soriet for evalueringen, som vist i boksen nedenfor

Evalueringen skal frembringe viden om:

›

Målopfyldelse -

opfyldelsen af de opstillede delmål i forhold til metoder,

indsatser, målgrupper etc.

Proces og organisation

- familieambulatoriernes organisering, imple-

mentering og forankring af indsatsen

Effekt

- effekten af de gennemførte aktiviteter i familieambulatorierne.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Evalueringen har været opdelt i tre faser:

Etableringsfasen

Midtvejsevalueringen

Slutevalueringen

Etableringsfasen

Den indledende del af evalueringen havde til formål at vurdere og give processtøt-

te til etableringen af ambulatorierne, samt ikke mindst at etablere fokus for den vi-

dere evaluering af familieambulatorierne og videns- og rådgivningsfunktionen. Eva-

luators primære dataindsamling i etableringsfasen bestod i afholdelsen af fem op-

startsworkshops begyndende med Region Hovedstaden i juni, 2010 og afsluttet

med workshoppen i Region Sjælland i marts 2011.

Spredningen af opstartsworkshops afspejler, at familieambulatorierne ikke startede

op samtidig. Region Hovedstadens ambulatorium var allerede etableret, mens de

øvrige regioner skulle bruge lidt tid på at etablere basale fysiske og organisatoriske

rammer samt rekruttere personale.

Da først disse ting var på plads kunne workshopsene afholdes. Deltagerne bestod

af familieambulatoriets medarbejdere og ledere, repræsentanter fra samarbejden-

de sygehuse og i et enkelt tilfælde også en repræsentant fra regionen. Dagsorde-

nen havde fire hovedtemaer:

Etablering af succeskriterier for familieambulatoriernes virksomhed

Interessentanalyse (af interne og eksterne interessenter)

Problemstillinger vedr. det tværfaglige og -sektorielle samarbejde

Indikatorer for evaluering af familieambulatoriets virksomhed

Der var således fokus på at etablere et styrings- og ledelsesgrundlag for den dagli-

ge drift af ambulatorierne, som de respektive ledelser kunne anvende som organi-

satoriske målsætninger, samtidig med at de samme mål kunne udgøre et funda-

ment for evalueringen. Dette redegøres der for i

Evaluering af etableringsfasen for

de landsdækkende Familieambulatorier for 2009/10-11 (marts

2012, COWI for

Sundhedsstyrelsen). Det er opfyldelsen af målsætningerne etableret i denne fase,

som midtvejs og slut-evalueringen vurderer på.

Ud over de fem regionale workshops afholdte evaluator en workshop med medar-

bejderne fra videns- og rådgivningsfunktionen på Hvidovre Hospital. På denne

workshop blev der opstillet en programteori for videns- og rådgivningsfunktionen

samt arbejdet med indikatorer til brug for evalueringen.

Evaluator deltog endelig i en række møder i den tværgående koordinationsgruppe

for de regionale familieambulatorier, i møder med en arbejdsgruppe om dataregi-

strering samt i en række møder med repræsentanter fra Videncenteret på Hvidovre

Hospital.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Midtvejsevalueringen

Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over de indikatorer som midtvejs- (og

slut-) evalueringen skal måle på. Indikatorerne er, som beskrevet ovenfor, defineret

af Sundhedsstyrelsen, familieambulatoriets ledergruppe og evaluator i evaluerin-

gens etableringsfase (jf. Evalueringsnotat, marts 2012).

Tabel 2-1 Indikatorer for målopfyldelse, organisation, proces og effekt

Målopfyldelse

›

Antal henvisninger - opdelt efter faggruppe/sektor

Samlet antal gravide i behandling

Antal børneundersøgelser

Antal behandlingsplaner

Antal opfølgende børneundersøgelser

Antal hjemmebesøg

Antal samarbejdsaftaler med kommunerne, der er indgået – og hvornår.

Antallet af kommuner, som har udpeget en nøgleperson/nøglepersonkorps

i relation til familieambulatoriets virksomhed

At der foreligger samarbejdsaftaler for alle 'formaliserede samarbejder

med andre sygehuse (tidligere kaldet center-satellit samarbejder), der op-

fylder Sundhedsstyrelsens krav til en samarbejdsaftaler

At interne arbejdsgange, instrukser mv. er veletablerede, herunder at der

foreligger visitationsretningslinjer, kliniske retningslinjer m.m.

Antallet af afholdte tværsektorielle koordinationsmøder med deltagelse af

relevante fagpersoner, herunder de relevante kommunale fagpersoner

Er der afholdt møder med alle praksiskoordinatorer

En høj grad af kendskab og synlighed hos familieambulatoriets eksterne

samarbejdspartnere, dvs. i kommunerne, hos praktiserende læger, blandt

private aktører mv.

En høj grad af kendskab og synlighed generelt - målt ved antallet af artik-

ler i fagblade, foreningsblade, aviser mv.

Organisation/samarbejde

Effekt - kendskab/synlighed

Effekt - tilfredshed

En høj grad af tilfredshed med tilbuddet blandt de kvinder, som har mod-

taget behandling/rådgivning i familieambulatorierne

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Til at indsamle data vedrørende disse indikatorer har evaluator benyttet en række

dataindsamlingsredskaber, som er gengivet i tabellen nedenfor.

Tabel 2-2 Oversigt over dataindsamlingen i forbindelse med midtvejsevalueringen

FAMILIEAMBULATORIERNE

Evalueringsskabe-

lon

Besøg i alle fem

regioner

En skabelon med evalueringens temaer, som alle fem

familieambulatorier skal udfylde.

Besøg ved alle fem familieambulatorier. Ved besøgene

gennemføres personligt interview med ledelsen og en

ledelsesrepræsentant for gynækologisk-obstetrisk af-

deling samt med medarbejderne som gruppe- og/eller

individuelle interview.

Telefoninterview-

undersøgelse

En telefoninterviewundersøgelse blandt familieambu-

latoriernes samarbejdspartnere efter en interview-

guide, der indeholder både åbne og lukkede spørgs-

mål. Hver region har udpeget deres 5-10 vigtigste

samarbejdspartnere, som har deltaget i interviewun-

dersøgelsen.

VIDENCENTERET

Interviewundersø-

gelse

Evaluator foretager besøg ved Videncenteret. Der er

gennemført personligt interview med lederen og grup-

peinterview med medarbejdere.

Spørgeskema til

kursister

Der blev udsendt et spørgeskema til et udvalg af Vi-

dencenterets kursusdeltagere.

Det skal endeligt nævnes, at evaluator i fasen frem til midtvejsevalueringsrappor-

ten forelå har deltaget i møder i den tværgående koordinationsgruppe for de regio-

nale familieambulatorier, og at evaluator har deltaget i familieambulatoriernes års-

møde, i en workshop om den kliniske database samt i møder efter behov med re-

præsentanter for Videncenteret ved Hvidovre Hospital.

Dataindsamlingsaktiviteter i forbindelse med midtvejsevalueringen blev gennemført

i perioden august-oktober 2012. Midtvejsevalueringsrapporten forelå i oktober

2012 og godkendtes endeligt i januar 2013 (Midtvejsevaluering

af Familieambula-

torierne,

januar 2013. COWI for Sundhedsstyrelsen).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Tekst boks – Uddrag af de overordnede konklusioner i midtvejsevalueringen

Familieambulatorierne oplevede i deres opstartsfase en række forhindringer, der var med-

virkende til at forsinke opstarten og indtaget af patienter i tilbuddene - og som resulterede i

en forskydning af etableringsperioden med støtte fra satspuljen med to år. Der er siden da

og frem til sidst i 2012 sket væsentlige fremskridt vedrørende etablering af familieambulato-

rier i alle regioner.

I 2011 er alle familieambulatorierne kommet i drift. Der er etableret formaliserede samar-

bejdsaftaler og udefunktioner med samarbejde sygehuse. Flere steder er der ligeledes ind-

gået skriftlige samarbejdsaftaler i regi af sundhedsaftalerne eller bilateralt med kommunale

parter om familieambulatoriets virksomhed. Datagrundlaget for familieambulatoriernes virk-

somhed lader fortsat en del tilbage at ønske på nuværende tidspunkt, men der er med en

bevilling fra TrygFonden igangsat et arbejde med at etablere en landdækkende klinisk da-

tabase.

Familieambulatoriernes samarbejdspartnere er generelt meget tilfredse samarbejdet med

familieambulatorierne, Overordnet finder samarbejdspartnerne, at familieambulatoriernes

tilbud er meget relevante. Såvel interne som eksterne samarbejdspartnere peger dog også

på, at der er potentiale for yderligere at styrke samarbejdet og dialogen.

Slutevaluering

Interview- og spørgeskemaundersøgelsen til slutevalueringen har fundet sted sep-

tember – oktober 2014. Den er bevidst tilrettelagt således, at man for sammenlig-

nelighedens skyld indsamlede data vedrørende de samme indikatorer og med de

samme dataindsamlingsredskaber som ved midtvejsevalueringen (som anført i

tabellerne ovenfor). Med tre vigtige forskelle:

›

Videncenteret har ikke i slutevalueringen været genstand for den samme inte-

resse som ved midtvejsevalueringen, primært fordi Videncenteret ikke længe-

re varetager uddannelsesaktiviteter. Evalueringen dækker dog fortsat cente-

rets koordinerende og videndelende rolle.

Den anden vigtige forskel er, at slutevalueringen har fået adgang til et data-

træk fra Dansk Familieambulatoriedatabase (herefter forkortet FA databasen),

som blev leveret 4. februar 2015

. I tekstboksen nedenfor viser vi de data fra

databasen, som det var aftalt Videncenteret skulle sikre levering af. Det er en

vigtig forudsætning for evalueringen, at databasen har vist sig at være langt

vanskeligere at etablere end først antaget – og at de data, som nu er tilgæn-

gelige, må anses for at være foreløbige og indikative. Der skal fortsat arbejdes

med data i databasen og evaluator har ikke – til trods for flere udsættelser

netop mhp. at afvente en solid intern validering af data i familieambulatorierne

›

Databasen er fortsat under udvikling og undergår for tiden en tilpasning, således

at der fokuseres på de vigtigste data. Tallene er således foreløbige. Databasen

administreres af Region Syddanmark (Sundhedsområdet, Sundhedssamarbejde

og Kvalitet),

som også har foretaget

udtrækket i samarbejde med en læge fra

Hvidovre hospital. COWI har efterfølgende haft mulighed for at stille opklarende

spørgsmål til materialet. Evalueringen baserer sig på de data, der var tilgængelige

ved trækket den 4. februar

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

– haft mulighed for at foretage en tilbundsgående egen validering af det mod-

tagne datasæt.

Tekstboks – Data vedrørende familieambulatoriernes effekt

Det er på møder ml. Sundhedsstyrelsen, lederne af familieambulatorierne, Videncenteret

og evaluator aftalt at data angivet i tabellen nedenfor leveres til evaluator som udtræk fra

Dansk Familieambulatoriedatabase mhp. anvendelse i slutevalueringen.

Tabel

Forslag til indikatorer (effekt) – så vidt muligt for 2012, 2013 og 2014

Indikatorer: Effekt

›

Forekomsten af børn med FAS/FAE

Forekomsten af børn, som udvikler abstinenser

Forekomsten af børn, der fødes med misdannelser (2013 og 2014)

Antal gravide som overholder forløbsplanen – dvs. tager imod tilbuddet

og gennemfører et forløb i FA

Antal gravide som afslutter forløbet i utide

Antal gravide som ophører med risikoforbrug under graviditeten, diffe-

rentieret på alkohol, stoffer – og stoffer igen differentieret på smertestil-

lende og andre stoffer

Antal gravide som nedtrapper risikoforbrug under graviditeten, differen-

tieret på alkohol, stoffer – og stoffer igen differentieret på smertestillen-

de og andre stoffer

Antal spontane/provokerede aborter

Børnenes fødselsvægt

Børnenes apgar-score

Antal for tidligt fødte

Antal børn som er vækstretarderet

Opsporing og opfangning – antal mødre og børn

Totalt antal forløb – og forløbenes respektive kompleksitet

Antal forløb per kommuner.

Antal henvisninger fra FA til alkohol- og stof ambulatorier

Antal forløb opgjort på hhv. rusmiddel, alkohol problem og blanding

Data over hvem der henviser: selv-henvendere, praktiserende læge (vandrejournal

som går til obstetrisk afdeling), obstetrisk afdeling, socialforvaltning, alkohol- og

stofambulatorierne. Disse data vil også indikere hvem der ikke henviser – og der-

med hvem der især skal oplyses om FAs eksistens og fordele, dvs. hvem der skal

være målgruppen for den fremadrettede formidlingsstrategi.

›

Endelig er det en forskel, at der i slutevalueringen er lagt vægt på at dække

brugerperspektivet. Der er derfor gennemført interview med patienter, pårø-

rende og plejefamilier der har eller har haft kontakt til familieambulatorierne,

ligesom ambulatorierne til brug for evalueringen har udarbejdet

typiske bruger

cases,

der beskriver kontakten mellem ambulatoriet og dets klienter.

Der er til slutevalueringen gennemført i alt 25 interview og gruppeinterview ved

familieambulatorierne med i alt 40 personaler her fra eller fra samarbejdende sy-

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

gehusafdelinger (Se Bilag A for en oversigt over interviewede). Der er gennemført

10 bruger interview personligt eller per telefon.

Endelig er der gennemført i alt 35 telefoninterview med ambulatoriernes eksterne

samarbejdspartnere

. Ambulatorierne er blevet bedt om at pege på – og oplyse

kontakt telefonnumre på samarbejdspartnere – og evaluator har efterfølgende in-

terviewet et udsnit af disse

Det skal endeligt nævnes, at evaluator i fasen fra midtvejs- til slutevaluering har

deltaget i møder i den tværgående koordinationsgruppe for de regionale familie-

ambulatorier, deltaget i familieambulatoriernes årsmøder, i lanceringen af den kli-

niske database, samt i en række koordineringsmøder med Sundhedsstyrelsen.

Rapporten gør udstrakt brug af citater fra interviewene. Citaterne er tilpasset for

at sikre anonymitet og læsbarhed. F.eks. har vi ikke medtaget "æh" og "øh", lige-

som citatet kan være kortet ned. Jvf. anbefalinger fra Steiner Kvale, Nake B.

(1997).

Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

Hans Reit-

zels forlag, København. Alle citater kan henføres til interviewreferater, som kun

COWI har adgang til.

Der må forventes en moderat positiv bias blandt udsnittet af samarbejdspartnere.

Hensigten har ikke været at foretage en repræsentativ undersøgelse blandt disse

og undersøgelsen omfatter da heller ikke kommuner, som ambulatorierne ikke

samarbejder med. Formålet har været at indhente eksempler på gode og knap så

gode sider af samarbejdet.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

›

Resultater

Proces og organisation

- familieambulatoriernes organisering, implemen-

tering og forankring af indsatsen

Målopfyldelse -

opfyldelsen af de opstillede delmål i forhold til metoder,

indsatser, målgrupper etc.

Effekt

- effekten af de gennemførte aktiviteter i familieambulatorierne.

Evalueringen skal frembringe viden om følgende tre forhold (se også kap 2):

Kapitlet starter med en gennemgang af budgetter og regnskaber relateret til sats-

puljebevillingen, hvorefter data og analyse vedrørende de tre forhold præsenteres.

3.1

Overordnet status og økonomi

Familieambulatorierne i de fem regioner kom i gang på forskellige tidspunkter. Ne-

denstående tabel giver et overblik over, hvornår de enkelte familieambulatorier har

været klar til at modtage de første patienter/gravide. Samtidig indeholder tabellen

oplysninger om familieambulatoriernes budget og forbrug fra 2010 og frem til nu.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Tabel 3-1 Opstartstidspunkt, budget og forbrug i årene 2012-2014.

Tidspunkt for

opstart af fami-

lieambulatoriet

Region Ho-

vedstaden

Maj 2011 (sats-

pulje-udvidelsen)

Samlet sats-

puljebudget

(PL 2008)

36 mio. kr.

Familieambulatoriets

budget

Familieambulatori-

ets forbrug

2012: 9.500.000

2013: 9.600.000

2014: 9.700.000

2012: 9.500.000

2013: 9.600.000

Region

Midtjylland

Februar 2011

24 mio. kr.

2012: 6.432.000

2013: 6.561.000

2014: 6.600.000

2012: 6.774.000

2013: 7.307.000

Region

Nordjylland

Oktober 2010

12 mio. kr.

2012: 4.086.000

2013: 3.725.000

2014: 3.300.000

2012: 3.314.000

2013: 3.305.000

Region

Sjælland

Februar 2011

17 mio. kr.

2012: 4.710.000

2013: 4.800.000

2014: 6.158.000

2012: 3.832.000

2013: 4.977.000

Region Syd-

danmark

Oktober 2010

25 mio. kr.

2012: 7.590.000

2013: 7.723.000

2014: 6.701.000

2012: 7.762.000

2013: 7.748.000

Anm.: Budget og forbrug afrundet til hele tusinde.

Kilde: Regionernes udfyldte evalueringsskabeloner.

Det er evaluators vurdering, at familieambulatorierne i det store hele følger de revi-

derede planer for forbrug af satspuljemidlerne.

Midler ud over

satspuljen

Familieambulatorierne får tilført langt størstedelen af de økonomiske midler fra

satspuljen. Enkelte familieambulatorier har dog økonomiske midler fra andre kilder.

Således modtager

›

Familieambulatoriet i Region Hovedstaden 2,1 mio. kr. i supplerende bevilling

fra Region Hovedstaden. Derudover fik ambulatoriet i 2010 en bevilling til gra-

tis prævention for familieambulatoriets patienter fra Indenrigs- og Socialmini-

steriets pulje ’Sundhed til Socialt Udsatte’ på i alt 521.750 kr. fordelt over peri-

oden fra 2010 til 2013.

Familieambulatoriet i Region Midtjylland har ikke modtaget midler ud over

satspuljebevillingen siden midtvejsevalueringen, men har tidligere modtaget

›

Overforbrug på 342.000 kr. i 2012.

Overforbrug på 746.000 kr. i 2013.

Budgettet for 2012 er tilført 146.000 kr. i ubrugte midler fra 2011.

Budgettet for 2013 er tilført 525.000 kr. i ubrugte midler fra 2012.

Budgettet for 2014 er tilført ubrugte midler fra 2011 og 2012.

Overforbrug på 172.000 kr. i 2012.

Overforbrug på 25.000 kr. i 2013.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

en fondsbevilling på 250.000 kr. til dækning af omkostninger til præventions-

midler og transport af patienter.

›

Familieambulatorieriet i Region Syddanmark i 2013 50.000 kr. fra både Det

Obelske Familiefond og Ole Kirks Fond samt 75.000 kr. fra VMOK Fonden.

Derudover har Familieambulatoriet i Region Syddanmark tidligere modtaget

fondsmidler til dækning af præventionsmidler (350.000 kr.), transport og tele-

fonudgifter (100.000 kr.), en bærbar ultralydsskanner (ca. 300.000 kr.) samt

900.000 kr. til økonomisk rådgivning til sårbare og udsatte familier.

Region Nordjylland og Region Sjælland har ikke modtaget økonomiske midler ud

over satspuljemidlerne.

3.2

Proces, samarbejde og organisation

I dette kapitel belyses organisering, ledelse og samarbejde i relation til familieam-

bulatoriernes virksomhed. Oplysningerne i kapitlet bygger primært på familieambu-

latoriernes udfyldte evalueringsskabeloner og evaluators besøg og tilhørende in-

terviewundersøgelse i de fem regioner.

3.2.1

Forskellige organisationsmodeller

Det er gennemgående for familieambulatoriernes organisering, at de i alle fem re-

gioner er organiseret under gynækologisk-obstetrisk afdeling på et sygehus med

regionsfunktion i dette speciale og med pædiatri med neonatologisk kompetence.

Familieambulatorierne er derimod organiseret forskelligt hvad angår 'udefunktio-

ner', dvs. ambulatoriets tilbud på andre sygehuse i regionen udover 'hovedfunktio-

nen'. Nedenfor beskrives de fem forskellige organiseringer.

Organisering af Familieambulatoriet i Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden er familieambulatoriet etableret under Gynækologisk-

obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital. Den økonomiske ledelse varetages af

afdelingsledelsen på den gynækologisk-obstetriske afdeling, imens lederen af fa-

milieambulatoriet er faglig leder.

Ambulatoriet har tre tværfaglige teams, som dækker Hvidovre samt regionens øv-

rige tre fødesteder: Herlev, Hillerød og Rigshospitalet. På de tre hospitaler er fami-

lieambulatoriet til stede én dag om ugen (udefunktioner). Organiseringen er illustre-

ret i figuren nedenfor.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Figur 3-1: Figuren illustrerer organiseringen af Familieambulatoriet i Region Hovedstaden.

Hvidovre Hospital

Gynækologisk-obstetrisk afdeling

FA Region Hovedstaden (Hvidovre)

UDEFUNKTIONER

Rigshospitalet

Hillerød

Herlev

Familieambulatoriet beskæftiger to overlæger (2,0 årsværk), tre speciallæger (3,0

årsværk), en reservelægevikar (1,0 årsværk), fire jordemødre (3,6 årsværk), fire

psykologer (3,8 årsværk), tre socialrådgivere (3,0 årsværk), en administrativ med-

arbejder (0,7 årsværk) og tre lægesekretærer (2,7 årsværk). Derudover havde am-

bulatoriet pr. september en vakant socialrådgiverstilling.

Organisering af Familieambulatoriet i Region Midtjylland

I Region Midtjylland er Familieambulatoriet etableret på Aarhus Universitets Hospi-

tal under afdelingen Kvindesygdomme og Fødsler (Tidligere Gynækologisk-

Obstetrisk afdeling). Familieambulatoriet er organiseret med to geografiske place-

ringer, således at familieambulatoriets tilbud udbydes på Skejby Sygehus og på

Hospitalsenheden Vest, med fysisk placeringer på Herning Sygehus. Herudover

har familieambulatoriet en udefunktion på Holstebro Sygehus, der ligeledes orga-

nisatorisk er en del af Hospitalsenheden Vest. Udefunktionen omfatter, at der en

gang om ugen er en jordemoder og en socialrådgiver, der kører fra deres base på

Herning Sygehus for at være til stede på Holstebro Sygehus. For at konsultere en

pædiater, obstetriker eller psykolog, skal patienter der ellers tilses i Holstebro, hen-

vende sig i Herning. Organiseringen af familieambulatoriet i Region Midtjylland er

illustreret i Figur 3-2 nedenfor.

Figur 3-2: Figuren illustrerer organiseringen af Familieambulatoriet i Region Midtjylland.

Aarhus Universitetshospital

Kvindesygdomme og Fødsler (tidl.

Gynækologisk-Obstetrisk afd.)

FA Region Midtjylland (Skejby og Herning)

UDEFUNKTIONER

Regionshospitalet

Holstebro

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

I Region Midtjylland har familieambulatoriet, i modsætning til de øvrige regioner, en

lægefaglig og socialfaglig leder, der er sideordnet. Ledelsen af familieambulatoriet

varetager både den faglige og personalemæssige ledelse, imens gynækologisk-

obstetrisk afdeling står som bevillingsmodtager og allokerer midlerne til familieam-

bulatoriet.

Familieambulatoriet er i alt normeret til 13,3 årsværk fordelt således at den fælles

ledelse omfatter lægefaglige ledelse (0,5 årsværk), socialfaglig ledelse (ét årsværk)

samt lægesekretær (1,4 årsværk). Familieambulatoriet på Skejby Sygehus beskæf-

tiger en obstetrisk speciallæge (0,5 årsværk), pædiatrisk speciallæge (0,5 års-

værk), jordemødre (2,3 årsværk), psykolog (1 årsværk), socialrådgiver (1,5 års-

værk), sygeplejerske (0,7 årsværk) og lægesekretær (0,8 årsværk). I alt 7,3 års-

værk. Familieambulatoriet i Herning beskæftiger en obstetrisk speciallæge (0,25

årsværk), pædiatrisk speciallæge (0,25 årsværk), jordemor (1 årsværk), psykolog

(0,5 årsværk), socialrådgiver (0,8 årsværk) og lægesekretær (0,8 årsværk). I alt 3,1

årsværk.

Organisering af Familieambulatoriet i Region Nordjylland

I Region Nordjylland er Familieambulatoriet etableret på Aalborg Universitetshospi-

tal, under Gynækologisk-obstetrisk afdeling. Ambulatoriet har et kontinuerligt sam-

arbejde med regionens fødesteder, men ikke nogen udefunktion. I Region Nordjyl-

land varetages den økonomiske ledelse af afdelingsledelsen på den gynækologisk-

obstetriske afdeling, mens lederen af familieambulatoriet er faglig leder. Organise-

ringen af Familieambulatoriet i Region Nordjylland er illustreret Figur 3-3.

Figur 3-3: Figuren illustrerer organiseringen af Familieambulatoriet i Region Nordjylland.

Aalborg Universitetshospital

Gynækologisk-obstetrisk afdeling

FA Region Nordjylland (Aalborg)

Familieambulatoriets leder er beskæftiget på halv tid (0,5 årsværk) i familieambula-

toriet og udfylder funktionen som specialeansvarlig for obstetrik. Ambulatoriets øv-

rige medarbejdere omfatter yderligere én speciallæge i pædiatri på halv tid (0,5

årsværk). Derudover beskæftigede ambulatoriet to jordemødre på fuld tid i en di-

striktsjordemoderordning frem til januar 2014 (herefter en jordemoder på fuld tid) (2

årsværk), to socialfaglige koordinatorer på fuld tid (2 årsværk), én psykolog (18

timer, svarende til knap 0,5 årsværk) samt en sekretær på fuld tid (1 årsværk).

Organisering af Familieambulatoriet i Region Sjælland

Familieambulatoriet i Region Sjælland er etableret på Næstved Sygehus, under

Gynækologisk-obstetrisk afdeling. I Region Sjælland varetager familieambulatori-

ets leder den daglige økonomiske- og faglige ledelse, imens den overordnede le-

delse varetages af afdelingsledelsen på den gynækologisk-obstetrisk afdeling.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Familieambulatoriet har tre udefunktioner, på sygehusene i Holbæk, Roskilde og

Nykøbing F. Organiseringen er illustreret i figuren nedenfor.

Familieambulatoriet har en grundbevilling på 8,5 årsværk, som har været fordelt

på: Sekretær (1,0 årsværk), jordemoder (1,9 årsværk), socialrådgiver (1,6 års-

værk), psykolog (2,0 årsværk) og speciallæge (2,0 årsværk). I 2014 har der imidler-

tid været tale om en ekstrabevilling (på grund af tidligere ubrugte midler) således,

at fordelingen i 2014 var: Sekretær (1,0 årsværk), administrativ medarbejder (1,0

årsværk), jordemoder (2,4 årsværk), socialrådgiver (1,6 årsværk), psykolog (2,9

årsværk) og speciallæge (3,0 årsværk).

Figur 3-4: Figuren illustrerer organiseringen af Familieambulatoriet i Region Sjælland.

Næstved Sygehus

Gynækologisk-obstetrisk afdeling

FA Region Sjælland (Næstved)

UDEFUNKTIONER

Holbæk Sygehus

Roskilde Sygehus

Nykøbing F Sygehus

Organisering af Familieambulatoriet i Region Syddanmark

Familieambulatoriet i Region Syddanmark er etableret på Odense Universitetsho-

spital, under Gynækologisk-obstetrisk afdeling, og har derudover tre satellitenhe-

der på sygehusene i Esbjerg, Kolding og Sønderborg (nu Aabenraa) (se Figur 3-5

nedenfor). På sygehuset i Aabenraa (tidligere Sønderborg) er alle faggrupper

dækkende familieambulatoriets funktioner tilknyttet, mens der alene er tilknyttet

jordemoder og obstetriker i Esbjerg og Kolding (alle tre steder med begrænset åb-

ningstid). Børneforløbene varetages i Esbjerg og Kolding af udkørende pædiater

og psykolog fra Aabenraa et par gange om måneden.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Figur 3-5: Figuren illustrerer organiseringen af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

Odense Universitetshospital

Gynækologisk-obstetrisk afdeling

FA Region Syddanmark (Odense)

SATELITENHEDER

Esbjerg Sygehus

Kolding Sygehus

Sønderborg Sygehus

Gynækologisk-

obstetrisk afdeling

Gynækologisk-

obstetrisk afdeling

Gynækologisk-

obstetrisk afdeling

FA Esbjerg

(-psykolog

og socialrådgiver)

FA Kolding

(-psykolog

og socialrådgiver)

FA Sønderborg

(alle

funktioner)

Lederen af familieambulatoriet varetager den faglige ledelse på tværs af de fire

sygehuse, imens personaleledelsen ligger hos afdelingsledelsen på de respektive

sygehuse, hvorfra medarbejderne allokeres efter en fast fordelingsnøgle. I alt be-

skæftiger familieambulatoriet 10,5 årsværk, fordelt på: Speciallæge (1 årsværk),

obstetriker (1,6 årsværk), pædiater (1,3 årsværk), jordemor (2 årsværk), psykolog

(1,6 årsværk), socialrådgiver (1,5 årsværk) og sekretær (1,5 årsværk).

Opsamling

Personalet på ambulatorierne og de kommunale partnere er overordnet tilfredse

med de tværfaglige teams – og den ydelse og kontinuitet i forhold til kontakten til

familierne, som tværfagligheden muliggør.

Som det fremgår af gennemgangen er familieambulatorierne organiseret forskelligt

– særligt hvad angår anvendelsen af udefunktioner. Forskellighederne afspejler

regionale, organisatoriske og geografiske forskelle i regionerne.

Det er ikke muligt for evaluator at vurdere, hvilken organisering der er mest hen-

sigtsmæssig for familieambulatorierne. Vi kan konstatere, at de forskellige modeller

har respektive fordele/ulemper. Ved meget store geografiske afstande - som i ek-

sempelvis Region Syddanmark – kan det være en fordel med udefunktioner og

med personale som har deres personalemæssige forankring lokalt. Dette giver mu-

lighed for at være tilstede lokalt og reducerer de gravides og familiernes afstand til

ambulatoriet, hvilket igen kan være med til at holde frafaldsprocenten nede. Til

gengæld giver det nogle ledelsesmæssige og faglige udfordringer at ’styre’ perso-

nalet, der er ansat under anden ledelse – og selve ydelsen kan med tiden udvikle

sig forskelligt de forskellige steder, fordi man udvikler lidt forskellige vaner og til-

gange til interventionsmodellen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Omvendt i regioner, hvor personalet er ansat ved det centrale familieambulatorie –

og herfra skal dække udefunktionerne. Det giver mulighed for at lede og koordinere

personalet centralt og for at bevare en ensartet faglig tilgang til ydelserne. Om-

vendt giver det mange timers transport på landevejene for at køre til og fra ude-

funktionerne. Tid som måske ellers kunne være brugt med patienterne.

3.2.2 Udefunktioner

Familieambulatoriet i Region Nordjylland har som det eneste af de fem ambulatori-

er ikke etableret udefunktioner. De øvrige fire ambulatorier har i varierende omfang

valgt at etablere en sådan funktion.

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvorvidt der er formaliserede samar-

bejdsaftaler og aftaler om udgående funktion med andre sygehuse i de forskellige

regioner. Tabellen viser kun de skriftlige aftaler, og

"nej"

i et felt indikerer derfor

ikke nødvendigvis, at der ikke eksisterer samarbejde med andre sygehuse, føde-

steder og lokale jordemoderkonsultationer. Det bemærkes, at den parallelle orga-

nisation med etablering af familieambulatoriet på to matrikler, der anvendes i Regi-

on Midtjylland ikke fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3-2: Oversigt over formaliserede samarbejdsaftaler og udgående funktioner

Formaliserede samarbejder med

andre sygehuse i regionen

Region

Hovedstaden

Rigshospitalet

Nordsjællands hospital

Herlev hospital

Nej – men se fodnote

Aftaler om udgående funktion med andre

sygehuse i regionen

Rigshospitalet (herunder aftale med Føde-

afdelingen og børneafdelingen i Rønne)

Nordsjællands hospital

Herlev hospital

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Holstebro Sygehus

Nej

Nykøbing F Sygehus, barsels- og

børneafdelingen

Holbæk sygehus

Roskilde sygehus

Nykøbing F sygehus

Region

Syddanmark

Sønderborg sygehus, obstetrik og

pædiatri.

Kolding sygehus, obstetrik

Esbjerg sygehus, obstetrik

Sønderborg sygehus, pædiatri.

Kolding sygehus, obstetrik og pædiatri.

Esbjerg sygehus, obstetrik og pædiatri.

Kilde: FAernes udfyldte evalueringsskabeloner.

Familieambulatoriet har samarbejde med Hospitalsenhed Vest i den forstand, at

familieambulatoriet er etableret som en parallel, ligeværdig organisation med fysisk

placering på Skejby Sygehus og Herning Sygehus.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.2.3 Interne og eksterne samarbejdspartnere

Familieambulatorierne tilkendegiver, at deres vigtigste interne samarbejdspartnere

typisk er obstetriske og gynækologiske afdelinger, svangre - og barselafsnit, pædi-

atriske afdelinger, neonatal afdelinger, psykiatriske afdelinger, jordemoderpraksis

og infektionsmedicinske afdelinger. For de familieambulatorier, der ikke har etable-

ret en udgående funktion på regionens øvrige fødesteder er der typisk et tæt sam-

arbejde med fødestederne. Familieambulatorierne har i varierende grad skriftlige

aftaler med interne partnere - – og i mange tilfælde er smerteklinikkerne på syge-

husene ikke omfattet i samarbejdet i tilstrækkelig grad.

Tabellen herunder giver et skematisk overblik over familieambulatoriernes vigtigste

interne regionale og eksterne kommunale og private samarbejdspartnere, samt et

overblik over formaliseret og ikke-formaliseret samarbejde med kommunerne.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Tabel 3-3 Vigtigste samarbejdspartnere

Interne samarbejdspartnere

Region

Hovedstaden

Gynækologisk/obstetrisk afd. samt børneafde-

lingen på Hvidovre Hospital.

Gynækologisk-obstetrisk afd. samt børne- og

ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Gynækologisk obstetrisk afd. og børneafdelin-

gen på Herlev Hospital

BørneUngeklinikken, neonatalklinikken og ob-

stetrik klinik på Rigshospitalet.

Desuden infektionsmedicinsk, psykiatrisk, di-

striktspsykiatrien og spædbarns-/ børnepsykia-

trisk afdeling.

Region

Midtjylland

Børneafdeling A, Fødeafdelingen og afdelingen

Kvindesygdomme og Fødsler på Skejby Syge-

hus.

Børneafdelingen og Gynækologisk-Obstetrisk

Afdeling på Hospitalsenheden Vest, Herning.

Aarhus Jordemorparksis.

"Team for sårbare gravide", tværgående

samarb. ml regionens sygehuse.

Region

Nordjylland

Gynækologisk-obstetrisk afd. samt Børneafde-

lingen på Aalborg Universitetshospital

Gynækologisk/obstetrisk afd. Sygehus Vend-

syssel

Gynækologisk/obstetrisk afd. på Sygehus

Thy/Mors

Psykiatrien i Region Nordjylland

Region

Sjælland

Gynækologisk/obstetrisk afd. og børneafdelin-

gen på Nykøbing F sygehus.

Gynækologisk/obstetrisk afd. samt børneafde-

lingen på Næstved Sygehus.

Gynækologisk/obstetrisk afd. på Holbæk syge-

hus.

Gynækologisk/obstetrisk afd. på Roskilde Sy-

gehus.

Center for afhængighed i Guldborgsund

Kommune

Misbrugscenteret i Slagelse Kommune.

Familieinstitutioner (F.eks. Elmehuset)

Mødrehjælpen

TUBA

Løbende ikke-formaliseret samarbejde med

de kommunale socialrådgivere, sundheds-

pleje og misbrugscentre.

Samarbejdsaftale med kommunale stof- og

alkoholambulatorier

Reden i Odense

ProVest

Mødrehjælpen

Mødrehuset i Svendborg

Eksterne samarbejdspartnere

Formaliseret samarbejde med Reden.

Familieprojektet (under Dag- og Døgncente-

ret)

Socialforvaltningens børne- og familieafsnit

(Kbh.)

Center for familiepleje

Glostrup Observations- og Behandlingshjem

Bagsværd observationshjem

Rådgivningscentre

Kommunale stof- og alkoholambulatorier i

Aarhus og Randers, samt ikke-formelt sam-

arbejde med 15 kommuner

Formelt samarbejde med den kommunale

sundhedspleje via sundhedsaftaler.

Formelt samarbejde med Mødrehjælpen.

Formelt samarbejde med Børne og familie-

center Herning.

Samarbejder med den kommunale sund-

hedspleje via sundhedsaftaler.

Samarbejder med kommunale misbrugscen-

tre via sundhedsaftaler.

Region

Syddanmark

Gynækologisk Obstetrisk afdeling og H.C. An-

dersen Børnehospital på Odense Universitets-

hospital.

Familiecenteret på Sygehus Sønderjylland,

Sønderborg.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Sydvest-

jysk Sygehus, Esbjerg.

Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Sygehus

Lillebælt, Kolding.

Smertecenter Syd.

Kilde: FAernes udfyldte evalueringsskabeloner.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Familieambulatoriernes eksterne samarbejdspartnere omfatter primært kommunale

aktører samt en række private aktører. Blandt disse aktører fremhæves den kom-

munale sundhedspleje, familieafdeling/småbørnsteam i kommunerne, behand-

lingscentre inden for alkohol og rusmidler, observations- og behandlingshjem,

kommunale sagsbehandlere, Mødrehjælpen samt familiehuse. Samarbejdet med

de eksterne samarbejdspartnere er typisk ikke-formaliseret

Samarbejde med kommunerne

Kommunerne har ansvaret for sundhedsplejen, alkohol- og stofbehandling og bør-

ne-familieområdet. Familieambulatoriernes samarbejde med kommunerne er cen-

tralt både i forbindelse med opsporing og opfølgning på kvinderne i graviditetsperi-

oden – og ikke mindst i forhold til samarbejdet om barnet frem til skolealderen:

"Hos mange gravide med rusmiddelproblemer ses betydelige og komplekse hel-

bredsmæssige, psykiske og social problemer. For at kunne tilbyde den gravi-

de/familien bedst mulig hjælp og en helhedsorienteret indsats, er det nødvendigt at

medinddrage andre professionelle aktører og myndighedsudøvere…. Disse kan

omfatte forskellige forvaltninger i kommunen, sundhedsplejersker….."

(Vejledning

om etablering af regionale familieambulatorier, Sundhedsstyrelsen, 2009, s.10).

I tabellen nedenfor viser vi en oversigt over de indgåede aftaler mellem familieam-

bulatorierne og kommunerne.

Figur 3-6 Familieambulatoriernes samarbejde med kommuner

Aftaler med kommuner

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Ikke-formelle samarbejdsaftaler med samtlige 29 kommuner i regionen.

Formelt samarbejde med Aarhus Kommune.

Samarbejdsaftaler med de resterende 18 kommuner forventes indgået primo

2015.

Formelt samarbejde med alle 11 kommuner i regionen via sundhedsaftaler.

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Formelle samarbejdsaftaler med 3 ud af 17 kommuner i regionen.

Uformelt samarbejde med de resterende 14 kommuner.

Overordnet aftale med alle 22 kommuner i regionen via sundhedsaftale.

Selvstændig formel aftale med Odense og Kerteminde Kommuner.

Kilde: FAernes udfyldte evalueringsskabeloner.

Etablering af samarbejdsaftaler med kommunerne er en central del af satspuljebe-

villingens krav til ambulatorierne. Som det fremgår af tabellen ovenfor, har de fem

ambulatorier i de fleste tilfælde samarbejde med kommunerne uden en egentlig

formel samarbejdsaftale. Antallet af formelle samarbejdsaftaler er således be-

grænset. For en del kommuner er skriftlige samarbejdsaftaler under udarbejdelse

og forventes færdiggjort i 2015.

Det er evaluators vurdering, at indgåelse af aftaler fortsat bør være en prioritet. En

formel aftale sikrer ikke i sig selv et godt samarbejde, men gode beskrivelser af

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

opsporings- og henvisningspraksis – og gode nedskrevne procedurer for samar-

bejde omkring de gravide, børnene og deres familier er væsentlige for at sætte

fokus på området, sikre tydelig rolle- og ansvarsfordeling i det konkrete samarbej-

de om den tidlige afdækning, henvisning og selve indsatsen – samt regulere det,

hvis der opstår problemer eller misforståelser. Dette fremhæves da også i flere

interview:

›

"Vi

oplever, at der er stor udskiftning i familieafdelingerne, hos praktiserende

læger og jordemorhusene, hvilket gør det til en udfordring dels at blive kendt

hos de relevante samarbejdspartnere og dels at holde FA på dagsordenen"

(Interview, FA personale).

"I hverdagen fungerer en mundtlig forventningsafstemning fint, men hvis der

skulle opstå et samarbejde, der går i mudder, kunne det være fint at have en

mere formel aftale. Det er nemmest at lave en aftale i fredstid"

(Interview, eks-

tern samarbejdspartner).

"Samarbejdet med kommunerne er meget båret af personer og nogle er svæ-

re at have konstruktivt samarbejde med",

(Interview, intern samarbejdspart-

ner)

›

Siden 2008, da satspuljebevillingen til familieambulatorierne blev afsat, er samar-

bejde mellem kommuner og regioner blevet struktureret og systematiseret igennem

indgåelse af lovbestemte sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne er dermed en forma-

lisering af samarbejdsrelationerne – og det er naturligvis vigtigt, at ambulatoriernes

ydelser og anvendelse af disse kan genfindes her.

Nedenfor gennemgår vi familieambulatoriernes placering i den seneste/aktuelle

version af sundhedsaftalerne. I dette afsnit refereres til sundhedsaftaler, som dæk-

ker evalueringsperioden (2010-2014 og 2011-2014)

Familieambulatoriet er ikke beskrevet i

Region Hovedstadens

sundhedsaftale for

2011-2014.

Begrundelsen fra Koncern Plan og Udvikling i Region Hovedstaden er,

at Sundhedsaftalen er mere overordnet og ikke beskriver enkelte konkrete funktio-

ner el. sundhedstilbud.

Familieambulatoriet i

Region Midtjylland

er beskrevet i den

Administrative Sund-

hedsaftale 2011-2014

Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikofor-

brug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatorierne.

Heraf fremgår det bl.a.,

at målgruppen omfatter gravide med et risikoforbrug af alkohol, rusmidler og/eller

afhængighedsskabende medicin (inkl. gravide som inden for de sidste par år har

haft et risikoforbrug). Derudover omfatter målgruppen børn i alderen 0-7 år som i

fostertilværelsen har været udsat for rusmidler samt gravide hvis partner har et

risikoforbrug. Af tillægsaftalen fremgår det desuden at Familieambulatoriet – som

hovedregel – har det overordnede ansvar for den samlede indsats og at omfanget

Bemærk at den seneste generation af Sundhedsaftalerne 2015-17 p.t. er til god-

kendelse i Sundhedsstyrelsen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

af samarbejdet afhænger af familiens belastningsgrad. Samarbejde med øvrige

aktører er ikke beskrevet nærmere.

Familieambulatoriet i

Region Nordjylland

er beskrevet i

Samarbejdsaftale om fo-

rebyggelse og sundhedsfremme – herunder patientrettet forebyggelse.

Heraf frem-

går det at familieambulatoriet er

"et specialtilbud til gravide med forbrug af alkohol

og andre afhængighedsskabende rusmidler".

For en beskrivelse af samarbejde

med øvrige aktører henvises til projektbeskrivelse for Familieambulatoriet.

Familieambulatoriet i

Regionen Sjælland

er beskrevet i

Sundhedsaftalen 2010-

2014

i afsnittet 'Aftale om sårbare gravide og sårbare familier'. I aftalen beskrives

de forskellige aktørers roller og ansvarsområder, hvor det fremhæves at Familie-

ambulatoriet er den centrale enhed, som skal sikre et sammenhængende tilbud til

gravide med problemer med alkohol og/eller andre rusmidler/afhængigheds-

skabende medikamenter samt børn i alderen 0-7, som i forstertilværelsen har væ-

ret udsat for rusmiler. Derudover fremgår det, at Familieambulatoriet også

"kan

tage sig af gravide uden for den primære målgruppe, hvor der potentielt kan være

svære problemer".

Derudover er samarbejdet med en række andre aktører, f.eks.

kommunale misbrugsenheder, sundhedsplejen og det lokale sygehus, beskrevet i

'Værktøjskassen'. I praksis har Familieambulatoriet kun behandlet brugere, som lå

inden for målgruppen.

Familieambulatoriet i

Region Syddanmark

er beskrevet i

Grundaftale for Sund-

hedsaftalerne 2011-2014.

Heraf fremgår det, at målgruppen omfatter: 1) gravide

med misbrug af rusmidler, alkohol og/eller medicin samt gravide i substitutionsbe-

handling, 2) Gravide, der har været afhængige af rusmidler, alkohol eller medicin

inden for de sidste par år før graviditeten, 3) Børn i alderen 0-7 år, som i fostertil-

værelsen har været udsat for rusmidler, eller formodes at have været det. Derud-

over fremgår det, at Familieambulatoriet også varetager gravide udviklingshæm-

mede og gravide med alvorlige psykiske lidelser. Ift. eksternt samarbejde fremgår

det, at Familieambulatoriet er et supplement til den kommunale indsats, og at Fa-

milieambulatoriet varetager den koordinerende, vejledende og informerende opga-

ve samt den sundhedsfaglige indsats omkring målgruppen.

Sundhedsaftalerne eksisterede ikke da initiativet med familieambulatorierne først

blev iværksat. Det er evaluators vurdering, at Sundhedsaftalerne i sig selv har bi-

draget til at gøre ambulatorierne mere kendte og integreret i det samlede regionale

sundhedstilbud – samt gjort relationen til kommunerne mere tydelig. Dette er der

også flere interviewede der peger på:

"Sundhedsaftalerne er altafgørende. Det er

det, der gør at tingene glider i praksis"

(interview, ekstern samarbejdspartner).

Det er samtidig evaluators vurdering, at de mere overordnede sundhedsaftaler ikke

er nok. Det var fra starten et krav til familieambulatorierne, at de skal indgå indivi-

duelle samarbejdsaftaler med alle kommuner. Som evalueringen viser senere (se

afsnit 3.3.3) er der stor forskel på den 'kommunale dækningsgrad'. Individuelle

samarbejdsaftaler bør derfor efter evaluators opfattelse fortsat være en strategisk

prioritet i forhold til alle kommuner, fx startende med kommuner, hvorfra man har

meget få familier/gravide tilknyttet. Og for eksempel for at regulere, når der sker

personaleudskiftninger – og samarbejdet 'starter forfra' med nye fagpersoner: "Der

hvor samarbejdet kan være svært, det er ift. kommunens sagsbehandlere. De har

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

udpeget fire sagsbehandlere, som deltager i de tværfaglige møder, men det er ba-

re ikke altid de samme sagsbehandlere, som bliver sat på sagen. Det betyder, at

de ikke kender os godt nok, og derfor heller ikke får informeret og inddraget os

godt nok. Der kan vi tydeligt mærke forskel på, om det er den faste gruppe eller

nogle af de andre sagsbehandlere

(Interview, FA personale).

En indikator på det konkrete tværsektorielle samarbejde med kommunerne er an-

tallet af tværsektorielle møder, der afholdes vedrørende den enkelte gravide eller

det enkelte barn. Tabellen nedenfor viser antal tværsektorielle koordinationsmøder

afholdt om gravide i de enkelte familieambulatorier. Tabellen viser relativ stor varia-

tion mellem regionerne i antallet af møder. I tre regioner (Sjælland, Midtjylland og

Nordjylland) ses et faldende antal møder i 2014, sammenlignet med 2013 (for Re-

gion Syd foreligger der ikke tal for 2014).

Tabel 3-4 Hvor mange tværsektorielle koordinationsmøder om gravide har I afholdt (opdelt/år)?

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

2012: 69

2013: 115

2014: 153

2012: -

2013: 100

2014: 87

2012: 75

2013: 80

2014: 60

2012: 19

2013: 44

2014: 41

2012: 173

2013: 173

2014: -

Kilde: FAernes udfyldte evalueringsskabeloner.

I figuren nedenfor viser vi de tilsvarende tal for tværsektorielle koordinationsmøder

på børnedelen. Figuren viser relativ stor variation mellem regionerne i antallet af

møder. Tre regioner (Sjælland, Nordjylland og Midtjylland) har afholdt et faldende

antal møder i 2014, sammenlignet med 2013. For Region Hovedstaden stiger antal

børnemøder konstant over årene (for Region Syd foreligger der ikke tal for 2014).

Til opgørelsen bemærker Familieambulatoriet i Region Hovedstaden at: "Den

opdeling, som vi opererer med er:

Med eller uden deltagelse af pt.

Møder uden

deltagelse af pt. vil som oftest dreje sig om et barn, men ikke nødvendigvis altid.

Tallene rummer derfor en vis usikkerhed.

Der er i perioden 1. januar 2012 til 1. september 2014 afholdt i alt 266 teammø-

der. 215 teammøder fordelt på 87 kvinder.

Opgjort pr. 16. september 2014.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Figur 3-7 Hvor mange tværsektorielle koordinationsmøder om børn har I afholdt (opdelt på år)?

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

2012: 270

2013: 289

2014: 341

2012: -

2013: 52

2014: 17

2012: 16

2013: 18

2014: 17

2012: 18

2013: 30

2014: 19

2012: 49

2013: 101

2014: -

Kilde: FAernes udfyldte evalueringsskabeloner.

Institutioner på misbrugsområdet

Blandt de eksterne samarbejdspartnere fremhæver alle familieambulatorier, at de

samarbejder med kommunale og private institutioner på misbrugsområdet. Set i

dette lys er disse institutioner fortsat underrepræsenteret i forhold til familieambula-

toriets angivelser af konkrete nøglesamarbejdspartnere, hvor kun to af ambulatori-

erne angiver et misbrugscenter. Dette indikerer, at der stadig er potentiale for et

stærkere samarbejde imellem disse institutioner og familieambulatorierne.

Samarbejdspartneres vurdering af samarbejdet med

familieambulatorierne

I dette afsnit belyser vi, hvordan familieambulatoriernes samarbejdspartnere vurde-

rer samarbejdet. Data i afsnittet bygger primært på en interviewundersøgelse med

35 samarbejdspartnere. I forbindelse med de gennemførte interviews er informan-

ten blevet bedt om at svare på en række kvantificerbare spørgsmål om samarbej-

det med familieambulatorieret

Til opgørelsen bemærker Familieambulatoriet i Region Hovedstaden, at: "Den

opdeling, som vi operer med er:

Med eller uden deltagelse af pt.

Møder uden del-

tagelse af pt. vil som oftest dreje sig om et barn, men ikke nødvendigvis altid. Tal-

lene rummer derfor en vis usikkerhed.

Opgjort pr. 16. september 2014. Der er i perioden 1. januar 2012 til 1. september

2014 afholdt i alt 266 teammøder, 51 teammøder vedrørende 18 forskellige børn.

Det skal bemærkes, at vi har interviewet samarbejdspartnere, som ambulatorier-

ne selv har angivet som deres 'vigtigste'. Der er således ikke foretaget en generel

tilfredshedsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af partnere og potentielle

partnere (se også metodeafsnit 2.2).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

I interviewundersøgelsen har vi spurgt, om samarbejdspartnerne er bekendte med,

om der foreligger en samarbejdsaftale med deres afdeling/organisation. Ud af de

35 adspurgte svarer 15, at der foreligger en sådan aftale, imens 12 og 8 svarer

henholdsvis "nej" og "ved ikke".

Figur 3-8: Findes der en formel, skriftlig samarbejdsaftale med familieambulatoriet på dit område?

Findes der en formel, skriftlig samarbejdsaftale med

familieambulatoriet på dit område?

Antal

Nej

Ved ikke

N = 35

Kilde: COWI interviewundersøgelse blandt familieambulatoriernes samarbejdspartnere

Samarbejdsaftalerne med de kommunale parter angiver blandt andet faste kon-

taktpersoner for samarbejdet. Uagtet om der er indgået en formel samarbejdsafta-

le, vurderer samarbejdspartnere dog at samarbejdet med familieambulatorierne er

relativt velfungerende, og der er ikke umiddelbart en sammenhæng imellem skrift-

lige samarbejdsaftaler og kvaliteten af samarbejdet.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Cirka halvdelen af de adspurgte samarbejdspartnere angiver, at de har en fast

kontaktperson i familieambulatoriet. Den anden halvdel har ikke en fast samar-

bejdspartner uden at de dog opfatter dette som en barriere for samarbejdet. Flere

af disse samarbejdspartnere fortæller, at de plejer at ringe til den samme person i

familieambulatoriet, når der opstå behov for det uanset om der er en samarbejdsaf-

tale eller ej.

Figur 3-9 Har I en fast kontaktperson på familieambulatoriet?

Har kommunen/alkholambulatoriet/andet en fast kontaktperson i

familieambulatoriet?

Antal

N = 35

Nej

Ved ikke

Kilde: COWI interviewundersøgelse blandt familieambulatoriernes samarbejdspartner

Givet det forhold, at vi her har talt med de samarbejdspartnere som er blandt dem,

som har det tætteste samarbejde med familieambulatorierne, forekommer det lidt

overraskende, at det kun er cirka halvdelen, som har en fast kontaktperson i fami-

lieambulatoriet.

Blandt de interviewede samarbejdspartnere varierer det i sagens natur meget, hvor

ofte de har kontakt med familieambulatorierne, afhængigt af antallet af sager.10 af

de 35 informanter har kontakt med Familieambulatorierne mindst hver uge, og 13

har mindst hver måned. I de fleste tilfælde er det interne samarbejdspartnere og de

store kommuner, der har hyppigst kontakt med familieambulatorierne. For flere af

de eksterne samarbejdspartnere er kontakten til familieambulatoriet forholdsvis

sjælden, men de oplever alligevel familieambulatoriet som en tilgængelig samar-

bejdspartner. Dette kommer til udtryk ved, at der er lange perioder, hvor der ikke er

anledning til samarbejde, men at der på baggrund af en enkelt sag er perioder med

hyppig kontakt.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Det varierer meget, hvor hyppig kontakt de forskellige informanter har haft med FA.

En af informanterne påpeger dog:

"Ift. samarbejdet, så er det ikke kvantiteten, men

kvaliteten der er afgørende. Vi kontakter hinanden når vi skal og fordi vi gerne vil

det gode samarbejde"

(Interview, ekstern partner)

Figur 3-10 Hvor tit har du/I kontakt med familieambulatoriet?

Hvor tit har du/I kontakt med familieambulatoriet?

Sjældnere end hvert halve år

Mindst hvert halve år

Mindst hver måned

Mindst hver uge

Antal

N = 32 (3 har ikke svaret på spørgsmålet)

Kilde: COWI interviewundersøgelse blandt familieambulatoriernes samarbejdspartnere

Tilfredshed med samarbejdet

Der er gennemgående stor tilfredshed med familieambulatorierne. 19 og 10 af de

adspurgte angiver at være henholdsvis "meget tilfreds" og "tilfreds" med deres

samarbejde med familieambulatoriet.

Figur 3-11: På en skala fra 1-5 hvor tilfreds er du/I med samarbejdet med familieambulatoriet?

På en skal fra 1-5 hvor tilfreds er du/I med samarbejdet med

familieambulatoriet?

Meget utilfreds

Utilfreds

Nogenlunde tilfreds

Tilfreds

Meget tilfreds

Antal

N = 34 (1 har ikke svaret på spørgsmålet)

Kilde: COWI interviewundersøgelse blandt familieambulatoriernes samarbejdspartnere

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Et gennemgående udsagn fra denne gruppe af informanter er, at de oplever fami-

lieambulatorierne som et relevant tilbud, når de står med kvinder og/eller børn i

ambulatoriernes målgruppe, f.eks.

"FA stiller med en masse ekspertise i form af

deres forskellige fagligheder. De fodrer os med oplysninger. Det er rigtigt vigtigt, at

de er samlet et sted, så man kan få en samlet dækning af familiens situation"

(In-

terview, ekstern samarbejdspartner).

Enkelte af familieambulatoriernes samarbejdspartnere er nogenlunde tilfredse eller

meget utilfredse. For denne relativt lille gruppe gælder det typisk, at de ikke føler

sig inkluderet i samarbejdet med ambulatorierne eller er utilfredse fordi de før etab-

leringen af familieambulatorierne selv varetog indsatsen over for ambulatoriernes

målgruppe og oplever familieambulatoriets tilbud som utilstrækkeligt i forhold til

den oprindelige indsats.

Det gennemgående udsagn fra samarbejdspartnerne er, at potentialet for samar-

bejde med familieambulatorierne i et vist omfang er udnyttet. Der er i høj grad

sammenhæng imellem den store gruppe af samarbejdspartnere, der er tilfredse

med samarbedet og de, der mener, at samarbejdet i nogen grad er udnyttet. For

denne gruppe af samarbejdspartnere er et gennemgående udsagn, at de oplever

stor værdi af familieambulatoriernes tilbud og ønsker et øget samarbejde:

"Der er

helt sikkert noget som kunne blive bedre, men jo bedre vi kender hinanden, desto

bedre fungerer samarbejdet. Og så får familierne et bedre forløb. Det er nogle sår-

bare familier, hvor det hurtigt vender, så man skal kunne reagere hurtigt"

(Inter-

view, ekstern samarbejdspartner).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Kun ganske få peger på et stort uudnyttet potentiale:

"Der er plads til forbedringer.

Det er ærgerligt med de skrappe inklusionskriterier – og så har de begrænsede

ressourcer, hvilket betyder at vi ikke altid kan holde det antal møder, vi godt kunne

tænke os. Det betyder også at vi ikke har så meget tid til videndeling. De har så

meget viden, som vi godt kunne lære af"

(Interview, ekstern samarbejdspartner).

Figur 3-12: På en skala fra 1-5 i hvor høj grad er potentialet for samarbejdet med familieambulato-

riet udnyttet?

På en skala fra 1-5 i hvor høj grad er potentialet for samarbejdet

med familieambulatoriet udnyttet?

I meget lille grad

I lille grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Antal

N = 33 (2 har ikke svaret på spørgsmålet)

Kilde: COWI interviewundersøgelse blandt familieambulatoriernes samarbejdspartnere

3.2.4 Videncenteret og FA ledergruppen

I dette afsnit behandler vi Videncenteret og arbejdet i familieambulatoriernes koor-

dinations- og ledergruppe.

Videncenteret

En stor del af Videncenterets arbejde er at forestå ledelsen og sekretariatsbetje-

ningen af den tværregionale ledergruppe, der behandler generelle, fælles anlig-

gender. Videncenteret har stået for at arrangere FA årsmøderne; for at koordinere

udviklingen af fælles kliniske retningslinjer og; for erfaringsudveksling mellem per-

soner i respektive faggrupper. Denne del af Videncenterets arbejde er efter evalua-

tors vurdering gennemført som forventet

Endvidere bistår Videncenteret med gennemførelsen af konkrete projekter, der

besluttes i regi af ledergruppen. Siden midtvejsevalueringen har et sådant projekt

særligt været udviklingen af FA databasen. Databasen har i udgangspunktet været

meget ambitiøst lagt an – og styregruppen for Dansk Familieambulatoriedatabase

Bemærk at Videncenterets kursusvirksomhed, telefon- og e-mailrådgivningen,

hjemmeside, etc. er behandlet i midtvejsevalueringen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

er i samarbejde med ledergruppen for familieambulatorierne godt i gang med at

tilpasse database ambitionerne. Siden midtvejsevalueringen og op til og under slut-

evalueringen har Videncenteret ligeledes haft ansvaret for og en aktiv rolle i at:

›

videreudvikle FA forandringsteorien (se også kap. 2),

fortsætte arbejdet med at udvikle fælles retningslinjer for det tværfaglige be-

handlingsforløb,

udvikle en fælles formidlingsstrategi, herunder fælles hjemmeside.

Endelig ville man forvente, at Videncenteret ville have spillet en pro-aktiv rolle i for-

bindelse med at etablere overblik, f.eks. over målgruppen (størrelse, demografi,

etc.) og den kommunale dækningsgrad (hvide pletter på landkortet, etc.).

Evalueringens data peger på, at Videncenteret ikke i tilstrækkelig grad har spillet

en sådan aktiv og pro-aktiv rolle.

Dette understøttes da også af enkelte aktører:

"Videncenteret har set med vores

øjne ikke en gang på jorden efter udløbet [af satspuljebevillingen til Videncenteret].

Vi kan fortælle dem hvordan vi gør – men har ikke fået noget retur."

(Interview, FA

personale).

FA-ledergruppen

Med henblik på at sikre et operationelt forum for koordination, videndeling og be-

slutninger er der i 2012 oprettet en Familieambulatorieledergruppe (også kaldet

FA-ledergruppen). Ved midtvejsevalueringen var der stor tilfredshed med arbejdet i

denne gruppe. Det er der fortsat, dog peger flere på, at der fokuseres meget på at

skabe lighed ambulatorierne imellem, mens de i dag i virkeligheden – og af naturli-

ge årsager, er forskellige på en række punkter

– og at det er godt:

"Der bliver fokuseret meget på forskellighederne imellem os. Men vi har alle sam-

me mål – vi gør det bare lidt forskelligt – og det synes jeg er OK. Vores forløbsbe-

skrivelser er jo næsten ens"

(Interview, FA personale).

Samtidig er der naturligvis en grænse for, hvor meget de fem ambulatorier kan ud-

vikle sig i forskellig retning. Dette anerkendes da også. Og som én udtrykker det:

"Jeg kunne godt tænke mig at blive inddraget mere og have en mere formel kon-

takt til de andre. Som det er nu, løser vi bare tingene hen ad vejen, men det kunne

være godt med en evaluering af, hvad der går godt og mindre godt, og om vi gør

det rigtige"

(Interview, FA personale).

Det er altså med andre ord fortsat behov for udvikling af fælles kliniske retningslin-

jer og generel videndeling ambulatorierne imellem.

Forskellighederne fremgår blandt andet af gennemgangen i afsnit 3.2.1 og 3.2.2.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.2.5 Variationer over interventionsmodellen

De fem regioners forskellige geografi har haft betydning for organiseringen af fami-

lieambulatorierne, herunder behovet for at etablere udefunktioner. Dette har igen

betydning for familieambulatoriernes muligheder for at udbyde en ensartet tværfag-

lig indsats, i overensstemmelse med intentionerne i interventionsmodellen. I prak-

sis er der blandt andet derfor i dag en vis variation i, hvordan de fem familieambu-

latorier implementerer interventionsmodellen (den oprindelige model er beskrevet i

kapitel 2). Variationerne indeholder blandt andet:

›

Psykologer har ikke mulighed for at deltage i undersøgelser af kvinden i gravi-

ditetsforløbet, men møder første gang kvinden i forbindelse med børneunder-

søgelserne

Socialrådgiver deltager kun i graviditetsforløbet, da der ikke er ressourcer til at

socialrådgiveren også deltager i børneundersøgelserne, som i følgende citat:

"Når socialrådgiverne kun er tilknyttet før fødslen, betyder det at psykologen i

princippet kommer til at udføre socialfagligt arbejde efter fødslen"

(interview,

FA personale).

Pædiater er naturligvis relevant i forhold til børneforløbene, men jf. den 'rene'

Hvidovre model skulle pædiater møde den gravide og evt. barnefar inden

fødslen, således at pædiateren ikke er et nyt ansigt, når børneundersøgelser-

ne går i gang. Dette sker langt fra altid.

›

Det er evaluators vurdering, at ovenstående tilpasninger er praktisk og pragmati-

ske tilpasninger af en model til en praktisk og logistisk virkelighed, som har været

nødvendig. Med det stigende patientpres, som må forventes efterhånden som

kendskabet til ambulatorierne bliver endnu mere udbredt og de kommer op på 'fuld

kapacitet' på børneforløbene, kan man tilsvarende forvente yderligere behov for

tilpasninger af interventionsmodellen.

3.3

Målopfyldelse

I afsnittet nedenfor gennemgår vi de områder, hvor data kan bruges til at beskrive

målopfyldelsen, dvs. antal henvisninger, dækningsgrad ift. målgruppen (mørketal),

dækningsgrad ift. kommunerne, antal afsluttede forløb og antal børneforløb

3.3.1 Udvikling i henvisninger

Familieambulatorierne er afhængige af at en række eksterne samarbejdspartnere

henviser relevante gravide. Det gælder f.eks. de praktiserende læger, jordmødre

og obstetriske afdelinger, samt evt. socialforvaltninger, alkoholambulatorier, m.fl.

Det er vigtigt, at de har kendskab til familieambulatoriernes tilbud og målgruppe.

Det skal bemærkes at afsnit 3.3 og 3.4 i udstrakt grad baserer sig på tal fra FA

databasen, Databasen er under fortsat udvikling og familieambulatorierne forbe-

holder sig ret til at tage forbehold i relation til tallenes validering.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Det har været forventningen, at henvisningerne til familieambulatorierne ville stige i

perioden i takt med at de er blevet mere kendte og en etableret del af regionens

tilbud. I dette afsnit ser vi derfor nærmere på udviklingen i antallet af henvisninger

til familieambulatorierne i perioden 2011-2014. Dernæst ser vi på, hvor stor en an-

del af de henviste, som rent faktisk takker ja til familieambulatoriernes tilbud og

andelen som ligger inden for familieambulatoriets målgruppe. Og endelig på hvilke

aktører, som henviser flest brugere til familieambulatorierne. Opgørelserne er ba-

seret på Dansk Familieambulatoriedatabase. Det skal bemærkes, at databasen

stadig er ny og derfor forbundet med en vis usikkerhed, idet data ikke er blevet

ensrettet fuldstændigt på tværs af ambulatorierne.

Figur 3-13 viser antallet af henvisninger (det vil sige antallet af nye brugere) til de

fem regionale familieambulatorier i perioden 2011-2014. For alle regionerne ses en

klar stigning i antallet af henvisninger. Samlet set blev der i 2011 henvist 140 bru-

gere til familieambulatorierne, mens der i 2014 blev henvist 790 gravide. I alt blev

der i hele perioden henvist 1.771 gravide. Tallene tyder derfor på, at kendskabet til

familieambulatorierne har været stigende i perioden.

Figur 3-13 Antal henviste gravide fordelt på år og region i perionde 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.771)

Note: Opgørelsen er baseret på alle henviste gravide (inkl. gravide uden for målgruppen og

gravide som efterfølgende ikke gennemfører et forløb)

Som tallene tydeligt viser, får familieambulatorierne i dag flere patienter henvist –

og kan dermed tilbyde hjælp til flere kvinder i målgruppen. Hvilket også er FA per-

sonalets helt klare fornemmelse. Som det udtrykkes af en af FA lederne:

›

"Vi

[sundhedsvæsnet, red.] fanger flere i dag end vi gjorde for 10 år siden. Der

er kæmpe forskel. Og de får jo et helt andet tilbud end dengang. Så det er helt

anderledes. Også vidensmæssigt – vi er bedre klædt på rent kompetence-

mæssigt. Vi er nu en velbeskrevet enhed på sygehuset",

(Interview, FA per-

sonale)

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.3.2 Andel gravide som accepterer tilbuddet

Figur 3-14 viser andelen af henviste som accepterer henholdsvis afviser familie-

ambulatoriets tilbud.

Figur 3-14 Andel af patienter som accepterer/afviser tilbud i de fem regioner i perioden 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.771)

Note: Opgørelsen er baseret på alle henviste gravide (inkl. gravide uden for målgruppen og

gravide som efterfølgende ikke gennemfører et forløb)

Som det fremgår af figuren accepterer langt størstedelen - mellem 88-97% - tilbud-

det.

Tallene i figuren stemmer godt overens med, hvordan det opleves af personalet på

ambulatorierne. Når først kvinderne har fået en henvisning til ambulatoriet, er man

dygtige til at forklare fordelene ved at blive fulgt i ambulatoriet – og det er sjældent,

det ikke lykkes at fastholde kvinderne i graviditetsforløbet:

›

"Vi tænker lidt 'strategisk' i forhold til at møde den kommende bruger. Jorde-

moderen inddrages i en tillidsskabende rolle. Indsatsen udfoldes gradvist, så-

dan at den gravide vænner sig til FA"

(Interview, FA personale).

"Mekanismen er, at de fleste kvinder siger ja, efter en eller to konsultationer –

nogle gange flere. Når først samarbejdet er etableret, er der meget begrænset

frafald" (Interview, FA personale).

›

3.3.3 Andel henvisninger inden for målgruppen

Langt de fleste henvisninger ligger inden for målgruppen af gravide. Figur 3-15

viser, at mellem 90-100% af de henviste ligger i målgruppen baseret på en

opgørelse fra ambulatoriernes database.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Figur 3-15 Andel af henvisninger som ligger inden for målgruppen i perioden 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.771)

Note: Opgørelsen er baseret på alle henviste gravide (inkl. gravide uden for målgruppen og

gravide som efterfølgende ikke gennemfører et forløb)

Data viser ikke noget om, hvilken kategorier af gravide der vælger at takke nej til

tilbuddet.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.3.4 Henvisninger fordelt på henvisende aktør

Figur 3-16 viser antallet af henvisninger fordelt på henvisende aktør. Opgørelsen

viser alle henvisninger fra hele perioden (2011-2014) på tværs af alle fem regioner.

Som det fremgår af figuren kommer henvisningerne helt overvejende fra de visite-

rende obstetriske afdelinger/jordmødre centre (1.107) og fra de praktiserende læ-

ger (370). Disse to grupper står tilsammen for 1.740 henvisninger svarende til 85%

af alle henvisninger.

Det skal dog bemærkes at opgørelsen fra databasen ikke nødvendigvis afspejler

den aktør, som opsporer den gravide. F.eks. har Region Sjælland den praksis, at

den praktiserende læge ikke henviser direkte til familieambulatoriet. Den praktise-

rende læge noterer i vandrejournalen, hvis der er tale om en patient med et forbrug

af smertestillende medicin, alkohol eller andre rusmidler. Henvisningen vil derefter

typisk ske via en obstetrisk visitator – som derfor registreres som den henvisende

aktør

Figur 3-16 Antal henvisninger fordelt på henvisende aktør i perioden 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.740)

Note: Opgørelsen er baseret på alle henviste gravide, hvor der er angivet en henvisende

aktør (inkl. gravide uden for målgruppen og gravide som efterfølgende ikke gennemfører et

forløb)

I praksis kan man dermed bruge databasen til meget lidt hvad dette angår. Tal-

lene og de tilhørende konklusioner skal behandles med meget stor varsomhed.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.3.5 Dækningsgrad ift. målgruppen - mørketal

Alle aktører er enige om, at man indenfor misbrugsområdet må regne med et

'mørketal',

altså i det konkrete tilfælde, at ikke alle kvinder i den relevante

målgruppe komme i kontakt med et familieambulatorie. Forbrug af rusmidler er et

tabubelagt område og at det især kan være vanskeligt at opspore kvinder med et

alkoholforbrug i graviditetsperioden vidner følgende interview citater om:

›

"Det er meget lettere at opspore kvinder med et illegalt forbrug. Mange læger

skriver noter, hvis der er et aktuelt eller et tidligere forbrug. Men dem med al-

kohol finder vi også hos de velfungerende kvinder og det er et kæmpe tabu,

Jeg spørger altid ind til alkohol og de siger stort set alle sammen nej. Og så

forklarer jeg hvad det kan gøre ved børnene. Jeg håber det kan få dem til at

stoppe, men der er meget få læger der noterer noget om alkohol

[i svangre-

journalen]" (Interview, intern samarbejdspartner).

"Alkoholmisbrug er meget tabubelagt og forbundet med skam og skyld. Det

kræver en stor grad af tillid at tale om det, så der er tale om et meget stort

mørketal", (Interview, FA personale).

"I mine 19 år er det meget få alkoholikere vi har mødt!!",

(Interview, ekstern

samarbejdspartner).

"Vi har aldrig haft et forløb med alkoholforbrug",

(Interview, ekstern samar-

bejdspartner).

"Det er et samfundsproblem at lidt alkohol er ok – og så længe det er sådan

kommer vi ikke videre. Der skal en holdningsændring til"

(Interview, intern

samarbejdspartner)

›

Spørgsmålet er naturligvis hvor stort mørketallet er? Familieambulatorierne har,

som vi så ovenfor, fået mange flere henvisninger med årene. Men hvor stor en del

af målgruppen dækker de? Antallet af henvisninger vil bl.a. afhænge af befolk-

ningsgrundlaget og antallet af fødsler i de forskellige regioner. Derfor har vi i ne-

denstående tabel sat antallet af henvisninger i forhold til antallet af fødsler – og

igen sammenholdt dette med et anslået tal for kvinder i målgruppen. Det skal un-

derstreges, at der her er tale om et estimat. Reelt kender sagkundskaben ikke om-

fanget at målgruppen af de årsager vi netop har nævnt: der er tale om et mørketal,

netop fordi det er tabubelagt.

Vi har benyttet antallet af henvisninger i 2014, hvor familieambulatorierne var fuldt

oppe at køre og sammenlignet med fødselstallet i 2013 (som er de nyeste tal fra

Danmarks Statistik). Til at anslå antallet af kvinder i målgruppen har vi anvendt en

mindre pilotundersøgelse af andelen af gravide med forbrug af medicin og stoffer i

Region Syddanmark som viste, at ca. 3,6 % af de gravide blev testet positiv. Un-

dersøgelsen er baseret på urinprøver fra 608 gravide fra Region Syddanmark.

Urinprøverne blev test for opiater, cannabis, benzodiazepiner, amfetamin og me-

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

tamfetamin, kokain og metadon (bemærk: ikke testet for alkohol)

. Baseret på dis-

se tal samt fødselstallet i de forskellige regioner har vi beregnet det forventede an-

tal kvinder i målgruppen.

Tabel 3-5 Oversigt over befolkning og fødsler i regionener, antal henvisninger til familieambula-

torierne (antal og procent af fødselstallet) samt forventet antal kvinder i målgruppen

baseret på fødselstal og stikprøveundersøgelse af rusmiddelforbrug blandt gravide

Region Ho-

vedstaden

Befolkningstal,

2013

Antal fødsler

2013

Antal henvis-

ninger til FA i

2014

(andel

henviste per

antal fødsler)

Anslået antal

kvinder i mål-

gruppen

1.747.596

19.973

254

(1.3%)

Region

Midtjylland

1.276.604

12.913

221

(1.7%)

Region

Nordjylland

580.886

5.221

(0.6%)

Region

Sjælland

816.460

6.463

113

(1.4%)

Region

Syddanmark

1.201.955

11.303

173

(1.5%)

719

465

188

233

406

* Forventet/anslået antal kvinder i målgruppen baseret på estimat f.eks. artikel fra Region Syddanmark

Statitiskbanken (4.kvartal 2013).

Statitiskbanken (antal levendefødte)

Som det fremgår af tallene, blev der i 2014 henvist langt færre kvinder end den

anslåede målgruppe. Tallene skal tages med alle mulige forbehold. For eksempel

er det værd at bemærke, at til disse tal skal derudover lægges, at tabellens anslå-

ede målgruppe netop ikke medtager kvinder med at forbrug af alkohol. Der er så-

ledes næppe grund til at antage, at den anslåede målgruppe er mindre end tallene

vist i tabellen

Selvom tabellens tal for den anslåede målgruppe skal behandles med forsigtighed

er de ikke desto mindre efter evaluators opfattelse under alle omstændigheder vig-

tige af to årsager: for det første viser de, at det fremadrettet er vigtigt for familieam-

bulatorierne at danne sig et overblik over omfanget af sin målgruppe, som forud-

sætning for at kunne tilbyde sine ydelser til denne gruppe og for det andet viser

Rausgaard m.fl. (2014). Prevalence of substance abuse in pregnancy among

Danish women. ACTA Obstetrica et Gynecologica Scandinavica.

Som det fremgår af tabellen er andelen af henvisninger ud af det totale antal

fødsler lavest i Region Nordjylland, mens de øvrige regioner ligger mere lige. Det

skal dog tages med i betragtning, at antallet af fødsler ikke afspejler det faktiske

antal gravide, som ligger inden for Familieambulatoriets målgruppe, idet socioøko-

nomiske forskelle mellem regioner ikke er medtaget i beregningen. F.eks. viser

Den Nationale Sundhedsprofil,

at ift. landsgennemsnittet, så er andelen af perso-

ner der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikoindtag ved alkohol lavere i Region

Nordjylland (6,8%) og Region Midtjylland (7,8%) ift. Region Hovedstaden (9,9%).

Ligeledes viser tal fra

Statistikbanken

(tallene er baseret på data fra 2010 (opdate-

res ikke længere)) at andelen af borgere i ambulant/døgnbehandling for stofmis-

brug er højest i Region Syddanmark (3,4%), Hovedstaden (3,0%) og Sjælland

(2,7%) og lavest i Region Midt (2,0%) og Region Nordjylland (1,5%).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

tallene, at med en bedre dækning af målgruppen end den aktuelle vil interventi-

onsmodellen fremadrettet blive udfordret yderligere i forhold til hvor mange ydelser

man kan tilbyde den enkelte kvinde/familie.

3.3.6 Dækningsgrad ift. målgruppen – kommuner

I Bilag B har vi vedlagt en række kort, som viser hvilken bopælskommune kvinder

henvist til Familieambulatoriet kommer fra, henholdsvis for hele landet og for hver

region

. Bemærk at registreringen er baseret på kvindens aktuelle postadres-

se/bopælskommune, men ikke nødvendigvis den kommune som henviste på hen-

visningstidspunktet.

Som det kan ses af kortene har flest kvinder bopæl i de kommuner, hvor familie-

ambulatorierne er lokaliseret, hvilket ikke i sig selv er overraskende.

Af kortene – og af tabellen herunder – fremgår ligeledes, at der fortsat er tre kom-

muner, hvorfra der ikke er registreret nogle gravide. I alt 40 kommuner har 9 eller

færre kvinder over de fire år som tallene dækker

. Eller altså kun cirka to kvinder i

gennemsnit per år.

Tabel 3-6 Antal kommuner som har henholdsvis ingen, 1-2, 3-9 og 10 eller flere henviste i

et familieambulatorie, 2011-14

Kategori

Ingen henviste til FA

1-2 henviste til FA

3-9 henviste til FA0

10+ henviste til FA

Total

Antal

kommuner

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase

Ikke alle kommuner har lige mange borgere, der falder inden for de relevante mål-

grupper – og tallene vil naturligvis variere med kommunens befolkningsstørrelse

(tallene er angivet på kortene). På den baggrund er tallene ikke i sig selv overra-

skende. Pointen er snarere, at der er stor forskel på - afhængigt af hvilken kommu-

ne man bor i - hvor sandsynligt det er, at en kvinde som falder inden for målgrup-

pen, har et forløb i familieambulatoriet. Bor man i en stor kommune og fysisk tæt

på et ambulatorie er det mere sandsynligt at man tilknyttes og gennemfører et for-

løb – end hvis man bor i en mindre kommune langt fra et ambulatorie.

Vær opmærksom på, at ambulatorierne her muligvis anvender forskellig praksis.

Nogle opgiver kommune på henvisningstidspunkt – andre kvindens aktuelle bo-

pælskommune (og opdaterer denne ved flytning). Dette skal harmoniseres fremad-

rettet.

Der er dog en del kvinder, som har en postadresse/bopæl uden for den region,

som Familieambulatoriet er placeret i. Kvinder med en postadresse/bopæls-

adresse, der ikke er ligger i den region som Familieambulatoriet er placeret i, er

ikke medtaget (da vi ikke ved fra hvilken region kvinden i så fald er henvist fra).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.3.7 Afsluttede graviditetsforløb

I dette afsnit ser vi nærmere på de kvinder, som har afsluttet et forløb i familieam-

bulatorierne. Figur 3-17 viser den årlige fordeling af antal kvinder, som har været

fulgt i FA til og med barslen (bemærk at figuren således ikke viser det samlede an-

tal kvinder, som behandles i regi af familieambulatorierne på et givet år). Som det

fremgår af figuren, har Region Hovedstaden flest kvinder fulgt frem til og med bar-

sel i starten af perioden, hvilket hænger sammen med, at familieambulatoriet alle-

rede var etableret ved satspuljebevillingens start (selvom ambulatoriet altså først

dækkede hele regionen fra 2011 og frem).

Figur 3-17 Antal kvinder fulgt i FA frem til og med barsel fordelt på år og region

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.493)

Note: Opgjort ved udskrivning

For alle regioner ses en støt stigning i antallet af gravide der bliver fulgt til og med

barsel. Dette er dels udtryk for at familieambulatorierne har oplevet en stigning i

henvisninger generelt dels et udtryk for det meget lave frafald i graviditetsperioden.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.3.8 Gennemførelse henholdsvis afbrydelse af forløb

Figur 3-18 viser antal kvinder, som gennemfører hele graviditetsforløbet i FA og

antallet, som afslutter forløbet i FA i utide (dvs. før barsel) for perioden 2011-14.

Figur 3-18 Antal kvinder som gennemfører/afbryder forløb fordelt på region for perioden 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.390)

Som det fremgår af figuren gennemfører langt de fleste kvinder forløbet. I Region

Hovedstaden afbryder 14 ud af 400 deres forløb, i Region Midtjylland afbryder 52

ud af 355 deres forløb, i Region Sjælland afbryder 2 ud af 187 deres forløb, i Regi-

on Syddanmark afbryder 7 af 351 deres forløb

. I Region Nordjylland er der ingen

afbrydelser af forløb.

Tallene viser, at når først kvinderne er blevet opsporet og henvist, så har familie-

ambulatorierne god succes med at fastholde kvinderne i forløbet. Totalt set gen-

nemfører 95% af de henviste kvinder deres forløb frem til og med barslen.

Der er meget få der afbryder forløbet. Det er derfor ikke muligt at dele op per år.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.3.9 Børn og børneundersøgelser

Som tallene med det stigende antal henvisninger viser, er de regionale familieam-

bulatorier stadig i en opbygningsfase. Hvis det lægges til grund, at alle fem regio-

nale ambulatorier var færdig-etableret i starten af 2011, så vil de først have været

igennem en fuld cyklus med udgangen af 2017 (kvinder henvist i starten af gravidi-

tetsperioden i starten af 2011, som har født slut 2011 og hvis børn er fulgt frem til

og med det sjette leveår). Det endelige antal børneforløb kan man således ikke

kende før 2017. Figur 3-19 viser udviklingen i antal børneforløb. Generelt er der

som forventet en støt stigning i tallene, som afspejler det voksende antal henvis-

ninger.

Figur 3-19 Antal børn fordelt på år og region i perioden 2011-14

200

180

160

140

120

100

168

186

149

Antal børn

2011

2012

2013

2014

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.680)

Note: Opgjort ved udskrivning

Den voksende belastning, dette udgør, vækker da også stor bekymring blandt am-

bulatorierne

›

"Belastningen er stor, hvilket er et problem for at holde kvalitet og skabe ud-

vikling", (Interview, FA personale).

"De økonomiske resurser rækker grundlæggende ikke til behovet, og vi er

nødsagt til at udskrive børn, så snart de er socialt og sundhedsmæssigt vel-

fungerende", (Interview, FA personale).

Overraskende nok falder antal børneforløb fra 2013 til 2014 i to regioner. Det har

ikke været praktisk muligt for evaluator at afklare årsagerne i detalje. I Region

Syddanmark forklarer man en del af frafaldet med, at ambulatoriet har været nødt

til at afslutte børn (dem med lavest belastningsgrad) pga. personale- og kapaci-

tetsmangel. Desuden blev man i starten pålagt af regionen at lave opfølgende un-

dersøgelser på ikke-rusmiddeleksponerede børn. Disse forløb har de været nødt til

at afslutte.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

›

"Der er mangel på resurser – de er ved at dø i deres egen succes",

(Interview,

intern samarbejdspartner).

"Ressourcefordelingen er jo helt gal. Vi får jo kun 1/11 af satspuljemidlerne.

Det er alt for lidt – vi bruger simpelthen så mange ressourcer på de her famili-

er, og de er meget udfordrende", (Interview, intern samarbejdspartner).

Frafaldsproblemstillingen gælder primært børnedelen, dvs. perioden fra udskrivel-

sen af mor/barn fra barselsgangen og frem til skolealderen. Denne problemstilling

er derfor behandlet i det følgende. Der foreligger endnu ikke pålidelige tal for fra-

fald i børneforløbene. Fordi ambulatorierne først vil være igennem en fuld cyklus i

2017 vil det være vanskeligt og behæftet med stor usikkerhed at udfærdige en så-

dan statistik indtil da. At der er en frafaldsproblematik er der dog ingen tvivl om.

Det ved man både blandt FA lederne selv ligesom tallene i Figur 3-19 kan være en

indikation her på. Men vi ved altså ikke, hvor stort frafaldet er.

Interviewundersøgelsen viser, at der gøres et stort arbejde for at følge op på bør-

nene. I tekstboksen nedenfor har vi samlet interviewresultater relateret til den sy-

stematiske opfølgning der finder sted i alle fem regionale ambulatorier.

Tekstboks – Systematisk opfølgning med henblik på at minimere frafald

Jeg følger op på familierne og børnene. Det er lettere i graviditetsperioden. Der kommer

patienterne ofte af sig selv. De vil gerne have at vide, om deres ufødte barn har det godt.

Men det bliver vanskeligere når først barnet er født. Familierne flytter meget ofte – og vi har

et hyr med at spore deres nye adresser. Det er ret ofte at familierne udebliver fra aftaler. Vi

kan sagtens have en dag med tre familier, hvor der ikke er nogen, som dukker op uden at

have meldt afbud. Vi følger op på dem ved at ringe til kommune, til pårørende, spørge fol-

keregisteret, etc. (fra interview i forbindelse med evalueringen).

At der er tale om en udsat målgruppe kommer til udtryk i barneforløbsfasen. Den

gravide kvinde vil gå meget langt for at beskytte det ufødte barn. Data viser ikke

noget om hvorvidt og hvor hurtigt de sociale og/eller andre problemer, som var den

oprindelige årsag til at man blev henvist til familieambulatorierne, viser sig igen.

Dermed kan data heller ikke belyse hvorvidt kvinden og/eller barnefar får tilbage-

fald i forhold til sit forbrug af rusmidler.

Det er evaluators vurdering på baggrund af interview med personalet, at familie-

ambulatoriet gør en stor indsats for at fastholde børnene i et forløb frem til skoleal-

deren. Det vurderer vi på baggrund af udtalelser fra både interne og eksterne sam-

arbejdspartnere, samt fra forældre og plejefamilier:

›

"Familieambulatoriet er med til at sætte fokus på at gøre det, der er bedst for

familierne. De bærer en kultur ind, hvor man ser anderledes på misbrug og

vores tilgang bliver derfor mere nuanceret, fordi vi forstår det bedre. Der er en

anden snak om og opmærksomhed på de her familier" (Interview, intern sam-

arbejdspartner).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

›

"Det har været helt afgørende for mig, at Familieambulatoriet har taget sig af

transport, så jeg undgik stress i en periode, der i forvejen var svær" (Interview,

bruger).

"Familieambulatoriet taler med barnets stemme og kan derfor lettere overbe-

vise familierne" (Interview, ekstern samarbejdspartner).

"Jeg oplevede stor og positiv opmærksomhed på mit barn efter fødslen, men

da jeg selv fortsat havde det svært, savnede jeg hjælp, der var rettet mod mig

selv" (Interview, bruger).

"I min første graviditet stod jeg helt alene, frustreret og afmægtig med et barn

der græd hele døgnet rundt og i det hele taget ikke udviste normal adfærd. I

anden graviditet har udfordringerne med barnet været stort set de samme,

men ambulatoriet har været en kæmpe hjælp" (Interview, bruger).

›

Som interviewene viser, gøres der en dedikeret indsats. Både i forhold til at udvise

forståelse og empati, men også i forhold til små praktiske ting. Dækning af trans-

portudgifter er en af de små ting, som kan betyde meget for fastholdelsen. At af-

standen til ambulatoriet kan spille en rolle for fremmødet i børneforløbene er der

dog ingen tvivl om

3.4

Effekten af de gennemførte aktiviteter

Da det i løbet af evalueringsprocessen stod klart, at familieambulatorierne ville

etablere en klinisk database, besluttede Sundhedsstyrelsen, at evalueringen skulle

drage nytte af dette i forhold til at anvende databasens oplysninger i relation til at

vise ambulatoriernes effekt. Lederne af ambulatorierne, styrelsen og evaluator blev

derefter enige om en række indikatorer som kan pege på effekter af indsatsen (se

Tabel 2-1 Indikatorer for målopfyldelse, organisation, proces og effekt.

I dette afsnit belyser vi, hvilken effekt familieambulatorierne har haft på de gravide

og børnene. Det gør vi ved at se på udviklingen i en række kvalitetsindikatorer. I

forhold til kvinderne ser vi på udviklingen i deres forbrug af nogle af de mest hyp-

pigt benyttede medikamenter/rusmidler og på antallet af spontane/provokerede

aborter. I forhold til børnene ser vi på hvor mange børn som udvikler føtalt alkohol

syndrom og abstinenser

Det kan bemærkes at familieambulatoriet i Region Syddanmark har prioriteret

fondsmidler til transportudgifter.

Det skal dog bemærkes, at vi ikke ved, hvordan det var gået kvinderne og bør-

nene, hvis de ikke var blevet henvist til familieambulatoriet. Der er med andre ord

ingen kontrolgruppe.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.4.1 Udvikling i forbrug

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor mange kvinder som enten nedsætter eller

ophører med deres forbrug, og hvor mange hvis forbrug forbliver uændret eller sti-

ger.

Analyserne er baseret på data fra Dansk Familieambulatoriedatabase. Datasættet

består af oplysninger om udvikling i forbrug af rusmidler og type af rusmidler op-

gjort ved udskrivning. Det vil sige, at oplysningerne kun findes for kvinder med et

afsluttet forløb. Det samlede datasæt bestod af 1.932 registreringer fordelt på for-

skellige forløb og kvinder. Oplysninger om rusmiddelforbrug manglede i 504 af dis-

se registreringer. Datasættet er derudover renset for dupletter (hvor alle oplysnin-

ger for den samme kvinde var identiske). Figur 3.20 er derfor baseret på 1.084 re-

gistreringer.

Figur 3-20 Antal kvinder med et forbrug af et eller flere rusmidler/medikamenter (2011-14)

369

350

300

250

219

195

Antal

200

150

100

1 2

5 1 1 2 2 1 3

1 1

8 4 2

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (det samlede antal rusmidler er 1.084)

Note: Medikamenter/rusmidler, som er registreret flere gange ved den samme kvinde, tælles

kun en gang.

Figur 3-20 viser, hvor mange kvinder, der har et forbrug af forskellige rusmidler. De

to mest hyppigt benyttede rusmidler/medikamenter er alkohol og cannabis. Kvin-

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

Alkohol

Amfetamin

Andet

Antabus (læ.ord.)

Antidepressiv medicin(ej-læ.ord.)

Antidepressiv medicin(læ.ord.)

Anti-psykotika

Axiolytica

Benzodiazepin(ej-læ.ord.)

Benzodiazepin(læ.ord.)

Buprenorfin/subutex(læ.ord.)

Cannabis

Ecstasy/MDMA

Fenemal (læ.ord.)

Fentanyl

Heroin (ej-læ.ord.)

Ketamin

Ketogan (læ.ord.)

Kodein

Kokain

Lightergas/andre org. opløsn.midler

Metadon (ej-lægeordi.)

Metadon (læ.ord.)

Morfin

Oxycodon

Psykofarmaka (læ.ord.)

Tobak

Tradolan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

derne kan godt forbruge flere medikamenter/rusmidler, f.eks. fordi de har et kombi-

neret forbrug eller i forbindelse med forskellige forløb ved familieambulatorierne. Af

figuren fremgår det, at alkohol (219 kvinder) og cannabis (196 kvinder) er de hyp-

pigst benyttede rusmidler efterfulgt af morfin (40), læge-ordineret benzodiazepin

(39 kvinder) og amfetamin (36 kvinder). Derudover kommer et meget stort antal

kvinder (369) med et tobaksforbrug).

Når figuren viser et hyppigt forbrug af alkohol, skyldes det at mange kvinder har et

blandingsforbrug, hvor alkohol ofte indgår som ét af rusmidlerne.

Som vist i ovenstående figur, er i alt 219 kvinder registreret med et forbrug af alko-

hol. I Figur 3-21 viser vi, hvordan kvinderne fordeler sig i forhold til, om de har et

kombineret forbrug af alkohol og andre rusmidler/medikamenter, kun et forbrug af

alkohol eller et forbrug af andre rusmidler/medikamenter andet end alkohol

. Ana-

lysen er baseret på i alt 537 kvinder, hvor der i databasen var angivet mindst et

rusmiddel/medikament (andet end tobak).

Figur 3-21 Antal kvinder med et forbrug kun af alkohol, et kombineret forbrug eller andet forbrug

end alkohol i perioden 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=537)

Note: Opgjort ved udskrivning. Opgjort for kvinder, hvor der er registreret mindst et rusmid-

del på tværs af den enkelte kvindes samlede forløb (undtagen tobak).

Som det fremgår af figuren, har 151 kvinder et forbrug, hvor alkohol er angivet som

det eneste rusmiddel/medikament, mens 67 kvinder har et blandet forbrug af alko-

hol og andre rusmidler/medikamenter, mens de resterende 317 er registreret med

andre rusmidler/medikamenter end alkohol.

Der er således 28 % af kvinderne, hvor alkohol er det eneste rusmiddel. Ifølge fa-

milieambulatorierne udgøres denne gruppe typisk af unge med et 'binge drinking'

Tobak er ikke medregnet i analysen

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

forbrug før erkendt graviditet. Den største gruppe af kvinder udgøres dog af grup-

pen med et forbrug andet end alkohol (60%).

Figur 3-22 viser antallet af forløb, hvor kvinden enten ophører, reducerer eller

stabiliserer sit forbrug samt kvinder, der har et øget eller uændret forbrug ved endt

graviditet. Som det fremgår af figuren, ender størstedelen af forløbene med at

kvinderne helt stopper med deres forbrug (737 ud af 1.121 forløb). Det skal

bemærkes, at målet dog ikke altid er, at kvinderne helt stopper deres forbrug –

men derimod at det stabiliseres. Det gælder bl.a. kvinder i behandling med

metadon eller subutex, som indgår i et led af behandlingen, og hvor det vurderes at

der er en høj risiko for tilbagefald. Det gælder også de kroniske smertepatienter,

hvor et fuldstændigt ophør kan betyde, at smertene bliver så overvældende at

patienten immobiliseres helt. Ifølge familieambulatorerierne, er langt de fleste af de

gravide, der fortsat har et forbrug efter deres forløb, smertepatienterne.

Figur 3-22 Udvikling i forbrug (antal forløb) i perioden 2011-14

800

700

600

737

Antal forløb

500

400

300

200

100

113

124

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=1.121 forløb)

Note: Opgjort ved udskrivning (analysen er renset for dupletter – det vil sige forløb hvor år,

region, patient og forløbsudvikling var identisk)

Samlet set er det evaluators vurdering på baggrund af tallene i FA databasen, at

familieambulatorierne bidrager til en væsentlig reduktion af de gravides

rusmiddelforbrug mens de følges i ambulatoriet og frem til udskrivning efter barsel.

Rusmiddelforbrug kan generelt betragtes som risikoadfærd i forhold til

hyppigheden af fosterskader. Evaluator kan ikke på baggrund af tallene sige noget

om i hvilken udstrækning risikoen for eller hyppigheden af fosterskader er blevet

reduceret som følge af familieambulatoriernes virksomhed.

3.4.2 FAS, abstinenser og aborter

Oprindeligt har den samlede familieambulatorie model udgangspunkt i et obstetrisk

regi. Børneforløbene er relativ ny. Dette kan ifølge flere familieambulatorie ledere

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

være en del af forklaringen på, at data på børneområdet også er mere begrænset

end på graviditetsdelen.

FA databasens egne tal er ikke godt egnede til at sige noget om årsagen til

ændringer i forekomsten af fosterskader og provokerede og spontane aborter.

Nedenfor præsenterer vi nogle af de mere beskrivende tal, som databasen

indeholder. Det skal dog bemærkes, at tallene ikke er dækkende for alle relavante

udfald. Det har dog ikke været muligt at medtage informationer om fosterskader

andet end føtalt alkohol syndrom og abstinenser, grundet datakvaliteten. Der er

derfor begrænsede data, som relaterer sig til effekter på børneforløbene.

Figur 3-23 viser antal børn som fødes med FAS (føtalt alkohol syndrom) fordelt på

region over fire år. Det drejer sig i alt om 21 børn. Der er ingen registreringer i Re-

gion Nordjylland og Region Sjælland. De fleste registreringer ses i Region Hoved-

staden, som også har det største antal forløb

. Da der kan være stor forskel på,

hvornår diagnosen stilles, kan der derfor være en stor underrapportering i Databa-

sen (som kun indeholder information om FAS, hvis diagnosen stilles inden for det

første år). Derudover kan børnene blive henvist efter fødslen (og dermed allerede

have udviklet FAS, når de begynder ved familieambulatoriet).

Figur 3-23 Forekomst af børn med føtalt alkohol syndrom fordelt på region (antal) i årene 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=21)

Figur 3-24 nedenfor viser antallet af børn, som udvikler abstinenser efter fødslen

fordelt på regionerne. Forskellen afspejler, at der er stor forskel på, hvor mange

børn, der er i de forskellige regioner. Da der kun er meget få registreringer, er det

ikke muligt at sige noget om udviklingen over tid. Tallene giver dog ikke et fyldest-

gørende billede af, hvor mange af børnene som reelt er belastede af følgevirknin-

ger af, at blive udsat for rusmidler, f.eks. i form af sansevanskeligheder, misdan-

nelser o. lign. Derudover kan de regionale forskelle i forekomsten ikke tolkes, som

På baggrund af de tilgængelige data, er det ikke muligt at vurdere, om der er

sket et fald i forekomsten over tid.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

forskelle i effekten, da antallet af registrerede børn med abstinenser og FAS af-

hænger af antallet af børn totalt set samt sammensætningen af brugerne (deres

risikoprofil).

Figur 3-24 Forekomst af børn, som udvikler abstinenser (antal totalt for årene 2011-14)

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=58)

Figur 3-25 viser antallet af spontane og provokerede aborter fordelt på region. Tal-

lene reflekterer, at der er stor forskel på antallet af gravide i regionerne. Det skal

derudover bemærkes, at en spontan abort er en indikator på et negativt fødselsud-

fald (grundet helbredsmæssige komplikationer), mens provokerede aborter knytter

an til, at graviditeten er uønsket, hvilket både kan skyldes sociale eller helbreds-

mæssige årsager. Det skal bemærkes, at der kan være en underrapportering af

aborter, fordi kvinder, som ønsker en provokeret abort, typisk ikke ses af familie-

ambulatorierne, men visiteres videre til den relevante gynækologiske afdeling.

Figur 3-25 Antal spontane og provokerede aborter fordelt på region i årene 2011-14

Kilde: Dansk Familieambulatoriedatabase (n=118). Note: Opgjort ved udskrivning

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

3.4.3 Brugerperspektivet

I dette afsnit præsenterer vi resultaterne af en interviewundersøgelse blandt fami-

lieambulatoriernes patienter samt kondenserede case beskrivelser udarbejdet af

familieambulatorierne. I alt gennemførte vi otte interviews med patienter, hvoraf tre

interviews var med plejefamilier. Ud over case beskrivelser og interviews med pati-

enter, har vi i forbindelse med en besøgsrunde på alle familieambulatorierne talt

med medarbejderne om deres vurdering af brugernes udbytte. Dette materiale er

også medtaget i afsnittet og fungerer som supplement til brugerinterviewene.

Vi har valgt at præsentere resultaterne for plejefamilierne separat, da deres situati-

on er markant anderledes end de øvrige informanter.

Plejefamilierne

Ingen af de tre plejefamilier havde tidligere haft kontakt med familieambulatorierne,

som de alle vurderer meget positivt. Plejefamilierne fremhæver både støtte af emo-

tionel og praktisk karakter og fremhæver familieambulatoriernes særlige viden og

ekspertise:

"De [familieambulatoriet] har en viden, som man ikke kan få fra bøger".

Ifølge plejefamilierne findes denne viden hverken hos egen læge eller kommunen,

fordi de ikke har erfaringer nok med børnene. En anden plejeforældre forklarer

endvidere, at det giver større tryghed

"at de professionelle kan fortælle, at vi gør

det rigtige".

På den måde yder medarbejderne i familieambulatorierne også støtte

af mere følelsesmæssig karakter ift. at klare de udfordringer, der ligger i, at have et

barn med særlige behov.

Udover at bidrage med viden og vejledning fremhæver plejefamilierne også hjælp i

forhold til samarbejde med den kommunale sagsbehandling og med at skabe for-

ståelse for deres plejebørns særlige behov i daginstitutioner og blandt de øvrige

instanser. I tekstboksen viser vi en case story vedrørende en plejefamilie, udarbej-

det af familieambulatorierne selv og i Bilag C har vi vedhæftet yderligere to case

stories.

En af plejefamilierne fortæller bl.a., at familieambulatoriet deltog i et møde med

kommunen og hjalp med sikre, at deres plejebarn kom i en specialinstitution. Fami-

lien vurderer, at plejebarnet

"ikke var kommet så langt uden deres hjælp".

Pleje-

forældrene har derigennem en opfattelse af, at have en "sparringspartner", som

kan tale deres sag. Det kan f.eks. handle om at forklare andre, at børnene har be-

hov for at bliver skærmet for alt for mange stimuli og forklare at det ikke er udtryk

for at plejeforældrene er overbeskyttende. En anden plejeforælder fortæller f.eks.,

at børnehaven var bekymret for hans plejebarns udvikling

"her var de [Familieam-

bulatoriet] inde over og forklare, at for de her børn der ser man altså ikke de store

fremskridt – det handler mere om trivsel".

Personalet fra familieambulatorierne vurderer også, at plejefamilierne er meget

glade for tilbuddet. De forklarer bl.a., at de dårligst fungerende børn typisk kommer

i plejefamilie, og at plejefamilierne derfor har et stort behov for vejledning, fordi det

kræver en stor indsats og specialviden, hvis plejeforløbet skal lykkes:

"Det at have

de her børn– det kan være meget belastende selv for velfungerende familier…

(…)…Vi havde en familie som stod og græd da vi afsluttede, fordi de følte sig helt

alene".

(Interview, FA personale).

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Historien om Mette – om den rolle en plejefamilie spiller og om FAs samar-

bejde med kommunen

Mette er 17 år og gravid. Hun ses første gang af en læge i sygehus regi på grund af sin

unge alder. Her møder hun med sin kæreste. De er begge positivt indstillede over for gravi-

diteten. Mette har kontakt med kommunen, som har etableret et skoleforløb på fire time om

ugen. Mette henvises til Familieambulatoriet, da en urinstiks viser positiv for hash. 27 uger

henne graviditeten konstateres en svær vækstretardering af fosteret og ved 28. uge gen-

findes en positiv test for hash. Personalet på Familieambulatoriet bliver mere og mere be-

kymrede; Mette taber sig og barnet vokser ikke som det skal. Mette indlægges derfor for at

få ro på situationen og sikre at hun får regelmæssige måltider og mindre udsættelse for

hash. Mette udskriver dog sig selv, men kommer til regelmæssige kontrol.

Otte uger før termin foretages et akut kejsersnit og barnet indlægges på neonatalafdelin-

gen. Mettes kæreste er på dette tidspunkt i fængsel, men får lov at deltage i fødslen. Kom-

munen beslutter at barnet skal anbringes og finder en plejefamilie under indlæggelsen på

hospitalet. Plejemoren kommer daglig på neonatalafdelingen, hvor barnet observeres for

abstinenser. Her forberedes plejemoren til at skulle have barnet. Mette og hendes kæreste

får samvær med barnet 1 time 2 gange om ugen.

Barnet ses i Familieambulatoriet, da han er tre måneder gammel. Her vurderer personalet,

at plejemoren har en god kontakt med barnet, som også vurderes til at være aldersvarende

i sin udvikling. Han har dog svært ved at falde i søvn, sover uroligt om natten og bliver uro-

lig og utryg, når han overvældes af stimuli. Familieambulatoriet vurderer derfor, at det er

vigtigt at skærme barnet.

Mette bor ikke i samme region som sin mor, og det er kommunen på morens adresse som

har ansvaret for Mette, da hun ikke er fyldt 18. Det er dog kommunen på barnets fødested,

som får ansvaret for barnet. Familieambulatoriet skal derfor koordinere indsatsen mellem

de to kommuner. Familieambulatoriet rådgiver bl.a. kommunens socialrådgiver om foræl-

drenes samvær med barnet. Efter seks måneder er drengens udvikling stadig aldersvaren-

de, men han er dog stadig sensitiv over for lys og lyde.

(Kilde: Baseret på kondenseret case beskrivelse udarbejdet af FA. Navnene er opdigtede

for at sikre brugerens anonymitet. Case tilpasset af evaluator.)

Plejefamilierne vurderer også at børneundersøgelserne og de psykologiske tests

er et godt redskab til at følge med i børnenes udvikling.

Personalet beretter, at familierne kan opleve stor frustration ift. barnets udvikling og

derfor har behov for at få vide, at de gør det rigtige. Samtidigt har de ofte også be-

hov for opbakning i forhold til de kommunale forvaltninger, som ikke altid har en

forståelse for børnenes behov:

" Vi råder dem til at skærme børnene, hvor forvalt-

ningerne oplever, at de er meget pylrede, men hvor vi så kan støtte dem i, at de

gør det rigtige. Det, de kan være frustrerede over, er, at deres egne ord ikke vejer

tungt nok i forvaltningen, fordi de ikke har den samme faglighed som vi har som

fag-professionelle".

Kvinderne selv

Brugere med et aktuelt eller tidligere forbrug af alkohol, rusmidler og og/eller smer-

testillende medicin vurderer også generelt indsatsen som positiv – omend lidt mere

blandet end plejefamilierne. Personalet i Familieambulatoriet og deres samar-

bejdspartnere har selv peget på, at det ikke er alle, som reagerer lige positiv på at

blive henvist til Familieambulatoriet, da det godt kan opleves som stigmatiserende

og skamfuldt. Dette billede genfinder vi også i interviewene med brugerne. En af

informanterne forklarer, at hun var meget skeptisk over for hvad Familieambulato-

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

riet kunne tilbyde, fordi det var hendes indtryk, at det var

"et sted for familier med

problemer",

hvilket hun ikke selv kunne genkende sig i. Informanten forklarer dog,

at hun senere blev meget positivt overrasket:

"Men det billede fik de [Familieambu-

latoriet] fuldstændigt vendt – det er for alle og jeg tror det redder mange".

En anden

informant pointerer bl.a. at det var afgørende, at medarbejderne lagde vægt på, at

indsatsen var for barnets skyld.

Det er ikke alle de interviewede patienter, som har helt samme positive oplevelse,

f.eks. forklarer en af informanterne, at hun oplever, at hun helt generelt bliver sat i

bås, fordi hun tidligere har haft en depression:

"De gamle ting hænger fast ved os –

og forfølger os. De tror ikke på, at det ser anderledes ud i dag. De har ikke lyttet –

især socialrådgiveren".

Der er også flere kvinder, som peger på, at de har haft et rigtigt godt samarbejde

med socialrådgiverne. Informanterne fremhæver både den faglige, praktiske og

emotionelle støtte, de har fået. Én fortæller blandt andet at socialrådgiverne hjalp

hende med at udfylde papirer til kommunen og hjalp med at sikre at hendes søn fik

den hjælp han havde brug for. Samtidigt forklarer hun, at hun også har kunnet bru-

ge socialrådgiveren som aflastning for sine frustrationer.

Flere interviewede peger på, at personalet er imødekommende og støttende og er

gode til at overlevere informationer, når der sker noget nyt:

"Det starter allerede

med sekretæren, hvor man føler sig taget godt imod..(…)…Det er personligt, og

det er jo vigtigt for det er jo en hel familie det drejer sig om".

En anden fremhæver

genkendelighed og kontinuitet, som blandt andet betød, at hun ikke skulle fortælle

sin historie flere gange. Dette understreges også af en tredje, som peger på, at det

er en stor fordel at Familieambulatoriet er en samlet enhed "så

man ikke skal hen-

vende sig syv forskellige steder".

Hun fremhæver også, at Familieambulatoriet

kender familien og at hun altid kunne ringe ind. Hendes søn lider af astma og hun

har flere gange oplevet at blive afvist i lægevagten "fordi

de ikke kunne se på ham

at han er syg".

Det skete ikke hos familieambulatoriet "fordi

her tror de på mig".

Hun fortæller endvidere, om et tidspunkt, hvor hendes søn blev indlagt på intensiv

"og så stod der pludseligt en medarbejder fra Familieambulatoriet, som bare lige

ville tjekke op på hvordan det gik".

En anden forklarer også, at forløbet gav hende

stor tryghed i forbindelse med at hun skulle trappe ud af sit metadonforbrug :Jeg

havde det rigtigt dårligt og rystede over det hele og jeg havde det forfærdeligt. Så

ringede jeg til Familieambulatoriet, som indlagde mig, så jeg kunne få lidt ro på. Så

de tog hånd om mig".

Samlet set vurderer kvinderne familieambulatorierne positivt og de vurderer, at

indsatsen har gjort en stor forskel for dem selv og deres børn.

Familieambulatorierne vurderer selv, at brugerne generelt er positive. Flere med-

arbejdere peger på, at brugerne oftest er glade for jordmødrene, som giver dem

opmærksomhed og omsorg:

"Der er mange af de her patienter, som aldrig har op-

levet, at have en person som ville dem, og som ikke forsvinder. Det er den person-

kontakt, som jordemødrene giver dem, som får dem til stabilisere".

Personalet peger på, at de hjælper kvinderne til at få opmærksomhed på deres

barn gennem den hyppige kontakt, hvilket er med til at motivere kvinderne til at

reducere eller ophøre med deres forbrug. De vurderer bl.a. at det er med til at fo-

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

rebygge lange indlæggelser efter fødslen, fordi barnet ikke får abstinenser:

"Hver

dag tæller for et foster, så hvis bare vi kan reducere indtaget eller hjælpe med at

stabilisere forbruget, så gør det en stor forskel."

Relationen til brugerne kan dog godt være komplekst, hvorfor flere medarbejdere

peger på at deres oplevelser kan være lidt mere blandet:

"Og forældrene bliver

rigtigt kede af det hvis barnet skal fjernes – der kan de godt føle sig dolket af jord-

moderen, selvom vi forklarer dem, at vi har underretningspligt. Men jo mere direkte

vi er, jo bedre er kontakten"

Flere medarbejdere peger også på, at en del patienter er meget negative, når de

bliver henvist. Den typiske reaktion er at blive væk fra aftalerne. Det er et gennem-

gående tema, at der hvor vanskelighederne opstår er, når kvinderne har en sag i

kommunen og er bange for, hvad familieambulatoriet fortæller videre. Derudover

forklarer medarbejderne, at der er en del kvinder, som ikke føler sig som en del af

målgruppen:

"Mange som kommer her, føler ikke, at de er misbrugere. Her hjælper

vi med at få fokus på, at det handler om barnet, og de fleste vil jo gerne deres barn

det bedste. Vi hjælper dem også med at erkende, at de måske ikke selv kan tage

sig af deres barn".

Derudover fortæller medarbejderne, at en del af kvinderne har meget dårlig samvit-

tighed, fordi de ikke har vidst at de var gravide, mens de havde et forbrug:

"Her kan

vi hjælpe med at komme over den dårlige samvittighed – og de føler det som en

sikkerhed, at de bliver undersøgt her, så de kan få at vide, at de ikke har skadet

deres barn"

Medarbejderne peger på, at tillid er centralt for samarbejdet med kvinderne. Flere

peger på at tilgængelighed og kontinuitet i forløbet fra graviditet til børneforløben

spiller en vigtig rolle for at skabe en tillidsfuld relation, men at denne overgang ikke

altid fungerer optimalt, fordi indsatsen i børneforløben har mere funktion af kontrol.

Nogle af kvinderne kan derfor godt opleve børneundersøgelserne som "en eksa-

menssituation". Flere medarbejdere peger på, at deres vigtigste funktion ift. børn-

eforløben er at sikre, at barnet får den fornødne støtte derhjemme eller at sikre at

barnet kommer i de rigtige institutioner.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Konklusion

De regionale familieambulatorier er oprettet som et resultat af en satspuljebevilling

givet i 2008 og på baggrund af en organiserings- og interventionsmodel, der på det

tidspunkt havde været anvendt ved Hvidovre hospital i en årrække. Det er evalue-

ringens hovedkonklusion, at alle fem regionale ambulatorier i dag er vel etablerede

i gynækologisk-obstetrisk afdeling og indgår som en fast bestanddel af de regiona-

le sundhedstilbud til den relevante målgruppe, nemlig gravide kvinder med risiko-

forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler og/eller afhængighedsskabende medi-

kamenter; gravide som inden for de sidste par år har haft et afhængighedsforbrug

af rusmidler eller afhængighedsskabende medikamenter samt; børn i alderen 0-7

år, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler

Familieambulatorierne leverer en sundheds- og en social ydelse, hvis kompleksitet

ikke må undervurderes. Ambulatoriernes indsats er kompliceret på en række for-

skellige dimensioner:

›

Den går på tværs af faggrænser: jordemoder, obstetriker, psykolog, pædiater,

socialrådgiver og sekretær

Den er tværsektoriel og går dermed på tværs af regions- og kommunegræn-

ser og hænger sammen med for eksempel rusmiddelcentrenes indsats.

Den vedrører en målgruppe med meget komplekse fysiske afhængigheds- og

sociale problemer og

Den vedrører både gravide kvinder, deres ufødte børn, familier (primært bar-

nefader), børn op til skolealderen – og i nogen tilfælde børnenes plejefamilier.

Det er ligeledes en del af hovedkonklusionen, at familieambulatorierne givet

svær-

hedsgraden

af de patienter og emner de arbejder med, leverer en indsats som i høj

grad er værdsat af de samarbejdende kommuner, rusmiddelcentre samt samar-

bejdspartnere internt på sygehusene. Og en indsats som ligeledes er værdsat af

Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol. COWI, 2013

(pp 18-19) fandt at

"Gruppens problematikker er derfor komplicerede og mange

facetterede og der er behov for tæt støtte og opfølgning. Forløbet bør være fler-

strenget og involvere behandling såvel som sociale foranstaltninger, med henblik

på at sikre en optimal støtte for kvinderne og det ufødte barn."

Familieambulatori-

erne rammer netop denne målgruppe.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

patienterne. Dette baserer evaluator på relativt få interview med patienter, pårø-

rende og plejefamilier, som understøttes af interviewdata fra interview med samar-

bejdspartnere, FA personalets egne vurderinger og ikke mindst af det forhold, at

frafaldsprocenten blandt kvinderne er meget lav: Meget få kvinder afviser tilbuddet

og totalt set gennemfører 95% af de henviste kvinder deres forløb.

Ambulatorierne er succesfuldt etableret blandt andet på baggrund af en dedikeret

indsats blandt det involverede personale. Indsatsen er karakteriseret ved engage-

rede 'ildsjæle'. Ambulatorierne er nu veletablerede men har samtidig fremadrettet

en række udfordringer, hvor engagement og 'ildsjæle-indsats' ikke alene er til-

strækkeligt. Udfordringerne omfatter:

›

Ledelseskompetencer i ambulatorierne til at kunne håndtere en stadig mere

udfordret ressourcesituation bliver i høj grad et succeskriterie fremadrettet.

Der er fortsat mange kommuner, som har meget få kvinder/familier der bliver

fulgt i ambulatorierne. Henvisningsgraden og dermed dækningsgraden varie-

rer meget.

Der er indgået meget få konkrete kommunale samarbejdsaftaler.

Samarbejdet med kommunale alkohol- og stofmisbrugsbehandlingssteder kan

forbedres væsentligt.

Dette og andre forhold sættes der fokus på i de følgende detaljerede konklusioner,

som supplerer den overordnede konklusion.

Målopfyldelse

Antallet af henvisninger er steget markant i perioden. Denne udvikling viser blandt

andet, at kendskabet til familieambulatorierne blandt samarbejdspartnerne er ste-

get. Samtidigt viser evalueringen en række skævheder i henvisningsmønstrene og

at der stadig er en del kvinder i målgruppen, der ikke opspores. Det er en konklusi-

on fra evalueringen, at der skal arbejdes systematisk med at rette op på disse

skævheder og sikre øget opsporing. Der er flere områder, hvor der skal sættes ind:

›

Langt de fleste henvisninger kommer fra jordemødre.

Som udgangspunkt er alle gravide kvinder til 1. svangrebesøg hos egen læge.

Man må derfor forvente, at de praktiserende læger opsporer og henviser ho-

vedparten af kvinderne til ambulatorierne. Det er dog kun 24% af kvinderne

henvist til familieambulatorierne, som er henvist af egen læge

. Fremadrettet

er der en væsentlig opgave i at forbedre dette. Familieambulatorierne kan her

lære af hinanden. Et familieambulatorie modtager 39% af sine henvisninger

fra egen læge, et andet kun 3%. En medvirkende årsag til den store forskel

kan være, at der har været gennemført kommunale forsøgsprojekter i den før-

ste region

. En anden forklaring kan være forskelle i opgørelsesmetoder.

Tallene i afsnittet er hentet fra FA databasen. De er foreløbige og konklusioner-

ne der baserer sig på tallene må ligeledes anses for at være foreløbige.

Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol. COWI, 2013

(s. 19) peger på "…at

introduktionen af et øget, systematisk fokus på alkohol i for-

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Uanset forklaring er pointen, at ambulatorierne kan lære af hinanden, blandt

andet om hvordan man skaber kendskab og opmærksomhed blandt praktise-

rende læger.

›

Kommunerne er relativt svagt repræsenteret i henvisningsmønsteret, selvom

de qua socialforvaltninger, sundhedsplejersker, alkohol- og stofmisbrugsbe-

handlinger, etc. har en meget bred kontaktflade til målgruppen. Evaluering af

kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol. COWI, 2013 (s. 24) pe-

ger på eksempler på, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem familie-

ambulatorie og kommune, som også er relevant her: "Samarbejdet

mellem det

regionale familieambulatorium og kommunerne er beskrevet i en

samarbejds-

aftale i regi af sundhedsaftalen,

der beskriver rammerne for samarbejdet både

før og efter fødslen….Aftalen beskriver blandt andet

indhentelse af samtykke

til overførelse af information mellem parterne. Desuden beskriver aftalen ud-

arbejdelsen af

handleplaner

behandlingsplaner.

Planen beskriver den

langsigtede kommunale indsats og de sundhedsfaglige tilbud til famili-

en/barnet."

Familieambulatorierne er blevet kendt og anerkendt. Det er især de store

kommuner og kommuner lokaliseret i fysisk nærhed af de sygehuse, hvor fa-

milieambulatorierne er fysisk tilstede, der har borgere i et forløb ved ambulato-

rierne. Evalueringen viser samtidig, at der fortsat er

'hvide pletter'

på landkor-

tet. Der er således enkelte kommuner, hvorfra der ikke er patienter og i alt har

40 kommuner ingen eller få forløb (9 eller færre)

. Det skal dog bemærkes at

oplysningerne er baseret på brugerens seneste adresse, hvilket ikke altid vil

være den henvisende kommune, f.eks. hvis brugeren er flyttet. Forholdet indi-

kerer dog, at variationen mellem kommunerne er en del af

'mørketal'

proble-

met – og problemstillingen må medtænkes i det fremadrettede arbejde

Der er et stort

'mørketal'

af potentielle patienter

. Evaluator foreslår fremad-

rettet, at samarbejdet med de kommunale rusmiddel- og alkohol centre inten-

siveres og at regionerne og kommunerne overvejer, hvordan man kan nå de

mange potentielle patienter, som ikke nås i dag.

›

bindelse med svangrekonsultationerne både i almen praksis og i jordemoderprak-

sis, kan være med til at opspore gravide med et risikabelt forbrug af alkohol."

Data i afsnittet er hentet fra FA databasen. De er foreløbige og konklusionerne

der baserer sig på tallene må ligeledes anses for at være foreløbige.

Evaluering af kommunale forsøgsprojekter om gravide og alkohol. COWI, 2013

(s. 19) peger på endnu en 'mørketal' problemstilling:

"Ingen af projekterne har op-

sporet mere

ressourcestærke gravide

med et risikoforbrug af alkohol. Denne grup-

pe er muligvis endnu mere vanskelig at opspore end de socialt udsatte, der som

oftest har vist sig at have kontakt til kommunen i forvejen."

Tallene i afsnittet er hentet fra FA databasen. De er foreløbige og konklusioner-

ne, der baserer sig på tallene, må ligeledes anses for at være foreløbige.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Det er en konklusion, at familieambulatorierne endnu ikke har været igennem en

fuld cyklus – og at man først i 2017 vil have børn, der har været igennem et fuldt

forløb (fra mor er blevet fulgt i graviditetsperioden til barnet selv har nået skolealde-

ren). Ambulatorierne mærker allerede i dag det stigende arbejdspres, som er for-

bundet med det voksende børnetal. Selve interventionsmodellen bliver dermed

også udfordret. Det er evaluators forslag, at dimensioneringen af interventionsmo-

dellen revurderes i forhold til den samlede ressourcebelastning over de syv år fra

første henvisning af en gravid til afslutningen af børneforløbet. Ligeledes kan res-

sourcebelastningen og fordelingen imellem faggrupperne genovervejes i denne

sammenhæng.

Effekt

Der kan ud fra en ren evidensbaseret betragtning ikke konkluderes noget håndfast

om familieambulatoriernes effekt. Det tillader data ganske simpelt ikke.

Baseret på tal i FA databasen peger evalueringen på, at størstedelen af kvinderne

som følges i familieambulatorierne ophører med forbrug af alkohol og cannabis i

graviditetsperioden, som er langt de hyppigst benyttede rusmidler

. Tallene siger

dog ikke noget om tilbagefald efter endt graviditetsforløb.

Der er registreret gennemsnitligt fem børn årligt med FAS, mens der er registreret

lidt flere børn, der udvikler abstinenser ved fødslen. Det er dog ikke muligt at

afgøre, hvorvidt disse antal er relateret til familieambulatoriets indsats.

Samlet set er det evaluators vurdering på baggrund af tallene i FA databasen, at

familieambulatorierne bidrager til en reduktion af de gravides rusmiddelforbrug

mens de følges i ambulatoriet og frem til udskrivning efter barsel

Rusmiddelforbrug kan generelt betragtes som risikoadfærd i forhold til forekomsten

og hyppigheden af fosterskader. Evaluator kan ikke på baggrund af tallene sige

noget om i hvilken udstrækning risikoen for eller hyppigheden af fosterskader er

blevet reduceret som følge af familieambulatoriernes virksomhed.

Organisering

Familieambulatorierne må forvente en støt stigende patientpopulation efterhånden

som opsporingen bliver forbedret, mørketallet bliver reduceret og børnepopulatio-

En helt ny rapport fra Københavns Universitet anslår, at alkoholforbrug under-

graviditet generelt er faldet:

"Samlet set tyder opgørelserne i denne rapport på, at

alkoholforbruget i forbindelse med graviditet er faldet i løbet af de sidste 15 år. I år

2013 rapporterede 83 % af de gravide et alkoholforbrug omkring 12. graviditetsuge

på nul genstande pr. uge, mens 40 % angav mindst én forekomst af episodisk højt

alkoholforbrug, typisk tidligt i graviditetsforløbet."

Alkoholforbrug blandt gravide

og kvinder i den fertile alder i Danmark. Rapport u

darbejdet for Sundhedssty-

relsen af Gitte Lindved Petersen, Ulrik Schiøler Kesmodel og Katrine Strandberg-

Larsen, marts 2015, s. 8).

Afsnittet er baseret på data hentet fra FA databasen. De er foreløbige og konklu-

sionerne der baserer sig på tallene må ligeledes anses for at være foreløbige.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

nen er komplet i 2017. Det kommer til fremadrettet at stille krav til ambulatoriernes

driftskompetencer, herunder stordriftskompetencer. Det er evaluators konklusion,

at dette fremadrettet er et meget vigtigt fokuspunkt. Ambulatorierne er nu godt

etableret – fremadrettet skal selve driften sikres og kvaliteten af indsatsen løbende

forbedres. For eksempel må man forvente, at jo bedre man bliver til at forhindre

fosterskader på børnene (pga. tidlig opsporing og de gravides ophør med rusmid-

delforbrug), jo færre børn skal man rent faktisk efterfølgende følge frem til skoleal-

deren.

Det er en konklusion, at dette også kommer til at stille krav til interventionsmodel-

len og den tværfaglige organisering. Koordinering og videndeling mellem familie-

ambulatoriets faggrupper har været vigtig i etableringsfasen for at opnå den gensi-

dige forståelse og respekt for hinandens fagligheder. Men koordinering og vidende-

ling er også tidskrævende og det stigende patientpres vil fremadrettet stille krav til

at så meget personaletid som muligt rettes mod patientkontakt. Den tilpasning af

den 'rene' Hvidovre model, der af praktiske og ressourcemæssige årsager allerede

har fundet sted, vil dermed nødvendigvis skulle fortsætte.

Familieambulatorierne er generelt set blevet en eksplicit del af sundhedsaftalerne

mellem de kommunale og regionale parter. Det er en konklusion, at en væsentlig

organisatorisk milepæl dermed er nået, hvilket giver gode overordnede forudsæt-

ninger for, at fortsætte det tværsektorielle samarbejde fremadrettet. Rammer som

skal indholdsudfyldes konkret. Der er stadig for få konkrete samarbejdsaftaler i regi

af sundhedsaftalerne med kommunerne på familieambulatoriets område. Dette

skal der rettes op på fremadrettet i prioriteret rækkefølge – f.eks. i forhold til de

kommuner der i forhold til indbyggertal i dag henviser få og meget få gravide i mål-

gruppen. Det samme gælder samarbejdet med de kommunale og private rusmid-

delinstitutioner. Evaluator foreslår, at samarbejdet med denne gruppe institutioner

fremadrettet skal prioriteres strategisk, f.eks. ved at familieambulatorierne henviser

sine patienter til behandling ved alkohol- og rusmiddelinstitutionerne.

FA ledergruppen har sikret en stabil organisatorisk ramme omkring etableringen af

ambulatorierne og deres drift. Samarbejdet på tværs sikrer videndeling. Videncen-

teret har i opstartsfasen og frem til midtvejsevalueringen spillet en central rolle i

forhold til at koordinere, sprede viden, oprette hjemmeside, gennemføre eksterne

kurser og give telefonrådgivning, samt ansøge om midler til oprettelse af FA data-

basen. Der var da også på dette tidspunkt generelt tilfredshed med Videncenterets

indsats. Siden da og op til og under slut-evalueringen har Videncenteret ikke fun-

geret tilstrækkeligt tilfredsstillende. Centeret skulle blandt andet videreudvikle FA

forandringsteorien, fortsætte arbejdet med fælles retningslinjer for det tværfaglige

behandlingsforløb, udvikle en fælles formidlingsstrategi og videreudvikle den fælles

hjemmeside, ligesom det ville være forventeligt at Videncenteret havde etableret

overblik over f.eks. målgruppen (størrelse, demografi, etc.) og den kommunale

dækningsgrad. Der er således fortsat en række fremadrettede behov på tværs af

ambulatorierne og det er ikke afklaret hvorvidt og hvordan de kan løses.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Bilag A

Ansatte

Liste over interviewpersoner

Region Hovedstaden

›

Pernille Ploug, Jordmoderen i familieambulatoriet

Amandip Christiansen Kaur, lægesekretær i familieambulatoriet

Stine Theut, Psykolog i familieambulatoriet

Lone Kristensen, socialrådgiver i familieambulatoriet

Lene Avlund Olsen, speciallæge i familieambulatoriet

Anne Thalsgaard Jørgensen, overlæge St. Hans

Birgit Bødker, overlæge på Hillerød Hospital

May Olofson, leder af familieambulatoriet

Interne samarbejdspartnere

Anne Vils Pedersen, vicechefjordemoder, Herlev Hospital

Benedikte Pallesgaard, barselsafdelingen, Hvidovre Hospital

Rikke Louise Stenkjær, afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet

Eksterne samarbejdspartnere

Christina Wind, projektmedarbejder på Reden

Katrine Nordbjærg Thomasen, Københavns Kommune

Klaus Wilman, Center for Familiepleje

Linda Malmgren, Gladsaxe Kommune

Lisbeth Blom, Sundhedsplejerske i Bornholms Regionskommune

Susanne Paulsen, sundhedsplejerske i Gladsaxe Familie- og Ungecenter

Brugere

Bruger 1

Bruger 2

Region Midtjylland

Ansatte

›

Charlotte Blohm, psykolog i familieambulatoriet

Jennifer Vikre-Jørgensen, overlæge på Odense Universitetshospital

Jens Tomsen, socialfaglig leder på familieambulatoriet

Merete Hein, lægefaglig leder familieambulatoriet

Sille Richter, Jordemor på Herning Sygehus

Susanne Høgh, Psykolog familieambulatoriet

Interne samarbejdspartnere

Ann Fogsgaard, Chefjordemor på Herning Sygehus

Joan Dürr, Chefjordemor på Odense Universitetshospital

Joke Habben, Afdelingsjordemor på Aarhus Universitetshospital

Rikke Eliasen, afdelingsjordemoder på Skejby Sygehus

Eksterne samarbejdspartnere

Jesper Dengsøe, leder Familiehuset Aarhus Kommune

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

›

Mette Christensen, leder af Centre for rusmiddelbehandling i Ikast-Brande

kommune

Åse Mandøe, leder af behandlingsinstitutionen Nordlys

Brugere

Bruger 1

Bruger 2

Region Nordjylland

Ansatte

›

Daiva Gulbinaite, pædiater i Familieambulatoriet

Dorthe Holme, RN Socialfaglig koordinator, Familieambulatoriet

Jane Thøgersen, Jordemoder, Familieambulatoriet

Lisbeth Bak Socialfaglig koordinator, Familieambulatoriet

Louise Møller Schmidt, Psykolog, Familieambulatoriet

Margrethe Møller, leder Familieambulatoriet

Interne samarbejdspartnere

Carina Widén Zakhary, Afdelingslæge Sygehus Vendsyssel

Ghita Rosenbeck, Afsnitsledende sygeplejerske på Aalborg Universitetshospi-

tal

Lisbeth Hammer, Chefjordemor på fødegangen, Aalborg Universitetshospital

Pernille Laugesen, afsnitsledende sygeplejerske på Aalborg Universitetsho-

spital

Pia Christensen, overlæge på Thisted sygehus

Eksterne samarbejdspartnere

Ellen Fredsgård, sundhedsplejerske i Aalborg Kommune

Janni Krogh, socialrådgiver i Aalborg Kommune

Jonna Nørgaard, socialrådgiver i Aalborg Kommune

Brugere

Bruger 1

Bruger 2

Bruger 3

Region Sjælland

Ansatte

›

Anne Benedicte Hansen, psykolog i familieambulatoriet

Lene Friis, socialrådgiver i familieambulatoriet

Mette Søndergaard Christensen, jordmoder i familieambulatoriet

Susanne Mejlby Nielsen, børnelæge i familieambulatoriet

Susanne Arntoft Glavind, sekretær i familieambulatoriet

Vibeke Vestermark, leder af familieambulatoriet

Interne samarbejdspartnere

Helle Lund, Jordemor på Holbæk Sygehus

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

›

Hristo Stantchev, overlæge på børneafdelingen på Næstedved Sygehus

Michael Ballegaard, Økonomi- og planlægningschef i Region Sjælland

Stina Madsen, afdelingssygeplejerske på Næstved Sygehus

Eksterne samarbejdspartnere

Ulla Nielsen, Socialrådgiver, Børnerådgivningen i Lolland Kommune

Brugere

Bruger 1

Region Syddanmark

Ansatte

›

Christina Heldarskard, socialrådgiver i familieambulatoriet

›

Eva Krog Pedersen, psykolog i familieambulatoriet i Sønderborg

›

Inge Ibsen, leder af familieambulatoriet

›

Stine Damm Börjeson, socialrådgiver i familieambulatoriet

›

Tina Vedstesen, socialrådgiver familieambulatoriet på Esbjerg sygehus

›

Trine Lynddahl, jordemor på Familieambulatoriet i Esbjerg

Interne samarbejdspartnere

›

Bjarne Rønde Kristensen, Ledende overlæge for Gynækologisk Obstetrisk

Afdeling, Odense Universitetshospital

Frank Nielsen, overlæge på Esbjerg sygehus

Jane Maria Lyngsø, Fødselslæge på Esbjerg Sygehus

Jannie Lundof Nissen, Afdelingssygeplejerske på Børneafdeling på Odense

Universitetshospital

Marianne Jakobsen, ledende overlæge på Kolding Sygehus

Eksterne samarbejdspartnere

Bente Callesen, misbrugsbehandler i Nyborg Kommune

Inge Fugl, overlæge på alkoholcenter

Lene Hylleberg, sundhedsplejerske

Marianne Bang, familieafdelingen i Esbjerg Kommune

Mie Jakobsen, socialrådgiver i Nordfyns Kommune

Pia Bjørnhardt Schmidt, socialrådgiver i Faarborg-Midtfyn Kommune

Sonja Serup Hansen, sundhedsplejerske, Odense Kommune

Susanne Paulsen, sundhedsplejerske i Gladsaxe Familie- og Ungecenter

Trine Jensen, behandler i misbrugscenter

Brugere

Bruger 1

Bruger 2

Videncenteret

›

Bjarne Rønde Kristensen, Ledende overlæge for Gyn-Obs Afd., OUH

›

Charlotte Wilken-Jensen, Ledende overlæge, Gyn-Obs Afd., Hvidovre

›

Thyra Nors, fuldmægtigt

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Bilag B

Kommunal fordeling af henviste til

Familieambulatorierne

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Bilag C

Case historier

CASE STORY MICHELLE

27 årig kvinde, Michelle, henvises fra et herberg i København på grund af gravi-

ditet og afhængighedsforbrug af heroin og forbrug af forskellige andre rusmidler

og afhængighedsskabende medicin. Hun tilbydes en tid i Familieambulatoriet

samme dag og møder ledsaget af en medarbejder fra herberget til lægesamta-

le.

Graviditeten

er uplanlagt, men ønsket. Har aldrig anvendt prævention. Har de

sidste 2 måneder haft megen kvalme og opkastninger samt træthed, som hun

først tolkede som sygdom eller abstinenser. Hun har meget uregelmæssige

menstruationer og husker ikke hvornår sidst. Ved derfor ikke, hvor langt hun er i

graviditeten. Graviditetstest positiv for 5 dage siden. Ryger dagligt heroin, can-

nabis (hash) og 15-20 cigaretter. Har derudover et vekslende, men dagligt for-

brug af stesolid, 15 – 40 milligram, som hun skaffer sig dels på gaden, dels hos

egen læge. Drikker ikke alkohol.

Barnefar samt den sociale situation:

Barnefaderen Dennis er 30 år og afso-

ner en længerevarende narkotikadom. Michelle skal derfor være alene med

barnet. De har kendt hinanden ca. 2 år og boet sammen i hans lejlighed i ca. �½

år, indtil han blev varetægtsfængslet for ca. 1 år siden. Siden da har hun været

boligløs og boet lidt rundt omkring på herberger og hos bekendte. Hun er skre-

vet op til egen lejlighed og får kontanthjælp. Dennis har en 6 årig datter fra et

tidligere forhold, som er i plejefamilie. Han har ingen kontakt med hende.

Tidligere:

3 provokerede aborter, sidst for 1 år siden. Ingen børn. Michelle

har i perioder siden 18 års alderen haft perioder med depressionssympto-

mer, men har aldrig været i behandling eller undersøgt nærmere. Hun har

haft underlivsbetændelse flere gange, sidst for �½ år siden.

Rusmidler:

Michelle begyndte at ryge cigaretter, da hun var 12 år og cannabis,

da hun var 13. Det blev hurtigt blev til et dagligt forbrug frem til 22 års alderen,

hvor hun begyndte at ryge heroin. I perioder havde hun samtidigt forbrug af ko-

kain. 24 år gammel søgte hun behandling i et rådgivningscenter, hvor hun blev

sat i metadonbehandling, men hun afbrød behandlingen efter kort tid. Hun har

ikke siden været i behandling.

Opvækst og øvrige baggrundsforhold:

Michelle er nr. 2 af 3 søskende. Mode-

ren arbejdede som kontorassistent, faderen som lagerarbejder. Forældrene blev

skilt på grund af faderens alkoholproblemer, da Michelle var 8 år gammel. Hun

var udsat for seksuelle overgreb 2 gange i 11 års alder fra en 25 årig ven af

moderen. Fra 13 årsalderen fik Michelle tiltagende problemer i skolen og der-

hjemme og blev anbragt på en børne- og ungdomspension, da hun var 14 år

gammel. Hun har 9 års skolegang uden 9. klasses afgangseksamen. 16 år

gammel flyttede hun sammen med en 10 år ældre kæreste, som havde et dag-

ligt hashforbrug. Hun har haft flere ufaglærte jobs af kortere varighed. Hun har

et problematisk forhold til sin mor, ingen kontakt med sin far og sin 2 år ældre

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

bror, men et nogenlunde godt forhold til sin 3 år yngre søster. Har god kontakt

med en moster og onkel.

Forløb under graviditeten:

I forbindelse med journaloptagelse hos speciallæge

i Familieambulatoriet informeres Michelle om den risiko for fostret, som er for-

bundet med hendes forbrug af heroin, cannabis, cigaretter og stesolid samt

med hendes vanskelige sociale situation. Hun informeres om, hvilken hjælp hun

og det kommende barn vil kunne få.

Hun informeres tillige om, at socialforvaltningens børne-familieafsnit skal inddra-

ges for at sikre bedst mulig hjælp til hende og barnet, og at det er dem, der –,

når barnet er født, - ifølge lovgivningen bestemmer hvilken hjælp og støtte, hun

og barnet skal have i det videre forløb, herunder om hun får barnet med hjem

efter fødslen. Det drøftes med hende, om hun har overvejet abort, eller vil over-

veje det, efter dagens informationer. Hun siger, at hun ikke er i tvivl om, at hun

gerne vil have barnet, og at hun gerne vil have al den behandling, hjælp og støt-

te, som anbefales.

Michelle følges til ultralydsskanning for at afklare, hvor langt hun er i graviditeten,

og bagefter genoptages lægekonsultationen i Familieambulatoriet til drøftelse af

undersøgelses- og behandlingsplan.

Ultralydsundersøgelsen viser et levende foster svarende til 11 ugers graviditet.

Michelle anbefales at blive indlagt og påbegynde en behandling med metadon.

Hun anbefales tillige at tale med psykiater med henblik på afklaring af depressi-

onssymtomer. Hun accepterer dette og indlægges akut til aflastning og opstart af

metadonbehandling. Der bestilles tilsyn fra psykiatrisk afdeling, og socialforvalt-

ningens børne- familieafsnit kontaktes med henblik på et møde snarest muligt.

Under indlæggelsen tilser Familieambulatoriets læge og/eller jordemoder dagligt

Michelle, og socialrådgiveren taler uddybende med Michelle om hendes sociale

situation samt opvækst- og baggrundsforhold samt netværk. Hun tilbydes tillige

samtaler med psykolog.

Den 1. tværsektorielle konference afholdes 3 uger senere med deltagelse af

socialforvaltning, egen læge, det kommunale rådgivningscenter (”misbrugscen-

ter”), sundhedsplejerske og sygeplejerske fra svangreafdeling og neonatalafde-

ling samt Familieambulatoriets team. Tillige deltager Michelle sammen med sin

moster. Der lægges følgende behandlingsplan.

›

Snarest mulig udskrivning fra hospitalet til fortsat behandling og støtte i døgn-

institution

Ugentlige undersøgelser/samtaler i Familieambulatoriet under ledsagelse af

medarbejder fra døgninstitutionen

Fortsætte metadonbehandling og påbegynde langsom nedtrapning hvis muligt

Misdannelsesskanning i uge 18 og tilvækstskanning i uge 26 og 33

Urinkontrol på behandlingsinstitutionen og i Familieambulatoriet

§ 50 undersøgelse og efterfølgende forældreresurseundersøgelse

Anskaffelse af bolig

Moster og onkel er resursestærke og er netværk for Michelle

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

›

Ingen kontakt med barnefar under graviditeten (efter Michelles ønske). Mi-

chelle ønsker den fulde forældremyndighed

Tæt samarbejde og koordinering mellem de involverede fagpersoner (samtyk-

ke fra Michelle)

Aftaledato for nyt møde 2 måneder senere

Mødereferat skrives af Familieambulatoriets socialrådgiver og udsendes sna-

rest muligt efter mødet til samtlige mødedeltagere.

Det videre forløb:

Michelle udskrives en uge senere til døgninstitution. Efter 3

uger påbegyndes en langsom udtrapning af metadon. Psykiater har fundet tegn

på lettere depression og anbefaler antidepressiv medicin i lav dosering. Mi-

chelle overholder alle de indgåede aftaler. Graviditeten forløber ukompliceret.

Michelle er hver anden weekend på ophold hos moster og onkel.

Nedtrapning forløber (næsten) planmæssigt med få sporadiske tilbagefald med

cannabisrygning i forbindelse med besøg hos en veninde og en enkelt gang

med rygeheroin. Michelle er færdignedtrappet fra metadon 2 måneder før for-

ventet fødsel, og har rene urinprøver. Hun ønsker sig udskrevet fra døgninstitu-

tionen til sin moster og onkel, som har tilbudt, at hun i resten af graviditeten kan

bo hos dem (de bor i eget hus i omegnen af København).

Ved opfølgende tværsektoriel konference planlægges den videre behandlings-

plan, som omfatter et fortsat forløb i Familieambulatoriet hver uge (eller hver an-

den uge afhængig af det videre forløb). Michelle indskrives i det kommunale

ambulatorium for ”misbrugbehandling”, hvor hun blandt andet følges med urin-

prøvekontrol. Michelles moster og onkel har, udover ophold hos dem, tilbudt at

følge Michelle til alle de ambulante undersøgelser og samtaler frem til fødslen.

Michelle overholder fortsat alle aftaler og har rene urinprøver frem til fødslen.

Hun føder ukompliceret til forventet tid en lille, velskabt pige på 3050 gram, som

har det godt ved fødslen, og som indlægges i barselsafdeling sammen med sin

mor i 7 dage. Familieambulatoriets teammedarbejdere tilser på skift mor og

barn dagligt efter fødslen. Der foretages fortsat urinkontrol på moderen. Hun

ammer. Der er før fødslen påbegyndt en forældreresurseundersøgelse, som

skal færdiggøres efter fødslen. Socialforvaltningen har besluttet, at mor og barn

skal have ophold på en mor-barn-institution til støtte og observation og til fær-

diggørelse af resurseundersøgelsen. Barnet skal sideløbende hermed følges i

Familieambulatoriet hos læge og psykolog, første gang 1 måned efter udskriv-

ning. Ved udskrivning fra hospitalet 7 dage efter fødslen har Michelle fået en P-

stav som prævention.

Michelle og barnet ledsages af pædagog fra mor-barn-institutionen til de opfølgende

børneundersøgelser i Familieambulatoriet. Efter 4 måneder afholdes et netværks-

møde på institutionen, hvor også Familieambulatoriet og de øvrige samarbejds-

partnere deltager. Efter 6 måneders ophold på mor-barn-institution udskrives mor

og barn til egen, lejet lejlighed med efterbehandling i det kommunale ”misbrugs-

center”, hyppig sundhedsplejerskebesøg i hjemmet, ambulant opfølgning hos psy-

kiater, fortsat opfølgning af barnet hos læge og psykolog i Familieambulatoriet samt

fortsat støtte fra moster og onkel.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

Barnet er set i Familieambulatoriet ved 1 måneds alder, 3 og 6 måneders alder,

ledsaget af Mor og pædagog fra institutionen, og senest ved 12 måneders alder,

ledsaget af Mor og Moster. Barnet har ved alle undersøgelser været i fin trivsel og

udvikling, og kontakten mellem mor og barn har været fin og upåfaldende. Sund-

hedsplejersken har deltaget ved 1 og 3 måneders undersøgelsen.

Efterfølgende er der sendt kopi af børneundersøgelserne til sundhedsplejersken,

egen læge og socialforvaltningen. Michelles moster og onkel er fortsat netværk og

følger Michelle til de forskellige aftaler og aflægger besøg i hjemmet mindst 2 gan-

ge ugentlig. Ti måneder gammel er barnet startet i vuggestue, og planen er, at Mi-

chelle skal starte i voksenundervisning.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

CASE STORY ANNA

34 årige Anna er henvist til Familieambulatoriet, idet hun har et aktivt hashfor-

brug. Hun har frem til erkendt graviditet haft et dagligt forbrug på �½ gram hash

og har aktuelt i 12. graviditetsuge et forbrug på �½ gram 2-3 gange ugentligt.

Hun bruger hash som selvmedicering mod dårlig søvn, tankemylder og uro. Hun

ryger 10- 15 cigaretter dagligt.

Graviditeten er planlagt. Anna har haft 3 spontane aborter. Dette er den 1. gra-

viditet, der er nået så langt. Hun har været meget generet af kvalme og træt-

hed, men har fået det bedre nu.

Bor sammen med barnefar og 2 hunde, som hun er nært følelsesmæssigt knyttet

til, i 2 værelses lejlighed på 70m². Parret har kendt hinanden i 3 år og boet sam-

men det seneste år. Barnefar har netop fået nyt job langt fra hjemmet, og bor der-

for kun hjemme i weekenden. I stedet er en af deres nærmeste venner flyttet ind i

lejligheden, idet Anna har svært ved at være alene. Anna er på kontanthjælp.

Anna har været i behandling i psykiatrisk regi og er testet og udredt for ADHD,

hvilket dog ikke har ført til behandling. Hun har via socialpsykiatrien fået tilknyttet

en hjemmevejleder 2 timer ugentligt, med hvem hun har støttende samtaler. Hun

får desuden NADA-behandling 2 gange om ugen for at få bedre søvn, dæmpe uro

og tankemylder. Anna har skabt sig struktureret hverdag, hun har meget fokus på

sund kost og madlavning.

Annas forældre blev skilt, da hun var lille, og hun har siden boet med mor og

stedfar. Hun beskriver en barndom med mange svigt, fx er hun flere gange ikke

blevet hentet i børnehave og hun blev ofte forsøgt afleveret tidligere end pæda-

gogerne mødte ind. Dette angiveligt fordi moderen skulle passe sit arbejde. Hun

blev slået af stedfaderen, hvilket moderen ikke troede på dengang. Dette førte til

mange konflikter. Moderen døde af cancer for nogle år siden. Anna og hende

nåede inden da at tale ud, hvorfor Anna også kan se at moderen har været en

god mor. Anna har nogen kontakt med sin far og lillebror.

Anna beskriver, at hun har haft turbulente ungdomsår, begyndte at ryge hash

som 14-årig, siden har hum suppleret med forbrug af mange andre former for

rusmidler. Har i perioder også heftigt alkoholforbrug, aktuelt intet. Hun beskriver,

hvordan hun som ung ”hang ud” med de forkerte og blev indblandet i kriminalitet.

Hun har således en dom for falskmøntneri og har i perioder haft nær tilknytning

til rockermiljøet. Hun har haft flere voldelige kærester og er flyttet en del rundt.

Anna ses på ugentlig basis i Familieambulatoriet, skiftevis af læge og jordemo-

der/socialrådgiver med både samtaler og urinscreeninger. Hun giver i løbet af de

første jordemodersamtaler i Familieambulatoriet udtryk for, at hun har et ønske om

at stoppe sit hashforbrug, og vil nu gøre et forsøg på at hjælpe sig selv og ikke

mindst sin lille ufødte dreng. Hun giver udtryk for, at hun får dårlig samvittighed

over for sin lille dreng, hver gang hun ryger hash. Hun vil gerne henvises til mis-

brugscenteret, da hun har erkendt, at hun ikke selv har ressourcerne til at stoppe

sit forbrug af hash. Hun magter ikke selv at tage kontakt til misbrugscenteret, dette

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ETABLERINGEN AF FAMILIEAMBULATORIERNE

gør derfor Familieambulatoriet og i den forbindelse arrangeres et afrusningsforløb

på svangreafsnittet. Det vurderes i samråd med Anna, at hun kan have gavn af

den omsorg og støtte/pleje, som kan tilbydes her. Anna er indlagt i 5 dage, og har

daglige besøg af Familieambulatoriet, og bruger ligeledes personalet på svangre til

samtaler, især når hun synes at abstinenserne bliver for svære. Efter udskrivelsen

fra svangre er Anna ophørt med at ryge hash.

Med udgangspunkt i Annas forhistorie, tages Familieambulatoriet kontakt til kom-

munen mhp. planlægning af et netværksmøde, derudover sendes henvisning til

sundhedsplejersken og anmoder om graviditetsbesøg. Men inden netværksmødet

når at blive afholdt, bliver Anna i GA 26+0 indlagt med truende for tidlig fødsel. An-

na overflyttes akut til Rigshospitalet, da det er ikke muligt at stoppe fødslen og 1�½

døgn senere føder Anna ved akut sectio en lille dreng på 830 gram. Efterfølgende

har Anna et kompliceret forløb med mange smerter og feber, og bliver reopereret.

Anna er i efterforløbet trist, meget træt og afkræftet, og har svært ved at være

sammen med sin lille dreng så meget, som hun egentlig gerne ville.

Den lille dreng, Mads, overflyttes fra RH til neonatalafdelingen i Næstved ved 2

ugers alderen. Han har haft et efter alderen ganske ukompliceret forløb.

Anna er ved ankomsten fra Rigshospitalet fysisk medtaget grundet smerter og in-

fektion, derudover er hun krisepræget og giver udtryk for angst og bekymring for

sit lille barn, og med udgangspunkt i krisereaktionen etableres der via Familieam-

bulatoriets psykolog støttende samtaler. Anna respondere godt på samtalerne, og

der ses en mor, der fuldt ud varetager plejen af Mads, og der er følelsesmæssigt

afstemt i forhold til sit lille barn, og at hun på bedste vis indgår i samspil med

Mads.

Familieambulatoriet sørger for, at Anna inden udskrivelsen får anlagt Implanom, og

der afholdes efterfødselssamtale.

Efter ca. 2 måneder udskrives den lille familie fra neonatalafdelingen, og inden ud-

skrivelsen afholdes netværksmøde, men idet der undervejs i forløbet ikke ses no-

gen bekymring i mor-barnforholdet iværksættes der ikke yderligere fra kommunen,

fraset sundhedsplejerske 1 gang/uge og fortsat støtte fra mentor 2 timer/uge.

Mads følges efterfølgende i Familieambulatoriet med trivsels- og opfølgende bør-

neundersøgelser og udvikler sig normalt.

http://projects.cowiportal.com/ps/A008735/Documents/3 Projekt dokumenter/Slutevaluering/Rapport/Evaluering af etableringen af familieambulatorierneEndelig.docx