Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 93
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
5. november 2014
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT om kommissionens grønbog om mobile
sundhedsløsninger (”mHealth”), KOM(2014) 219 endelig
1. Baggrund
Grønbogen har baggrund i Kommissionens
handlingsplan for e-sundhed 2012-
2020 – et innovativt sundhedsvæsen i det 21. århundrede,
som blev offentliggjort i
december 2012, KOM (2012) 736.
Planen sætter rammerne for Kommissionens arbejde med at udbrede it-løsninger i
sundhedsvæsenerne i Europa frem mod 2020.
2. Formål og indhold
Kommissionen udsendte den 10. april 2014 en grønbog om mobile sundhedsløs-
ninger (”mHealth”), KOM (2014) 219. Ved mobile sundhedsløsninger forstås bl.a.
applikationer (”apps”) til smartphones til brug for borgerens overvågning af egen
helbredstilstand og mobile måleinstrumenter til måling af fx blodtryk, blodsukker
mv.
Grønbogen tager udgangspunkt i at større brug af mobile sundhedsløsninger
rummer en række gevinster for patienter og de for europæiske sundhedsvæsener.
På den baggrund ønsker kommissionen medlemslandenes input til en række om-
råder, herunder datasikkerhed, forbrugerbeskyttelse og lovgrundlag, som kan
adresseres i forbindelse med det videre arbejde med at udbrede mobile sundheds-
løsninger.
Grønbogen har til formål at igangsætte en konsultationsproces blandt en bred
kreds af interessenter i medlemslandene for at adressere barrierer og udfordringer
relateret til udbredelse af mobile sundhedsløsninger. Desuden skal processen føre
til, at den videre vej for arbejdet med at understøtte udbredelsen af mobile sund-
hedsløsninger kan fastlægges.
Det nævnes indledningsvist, at brugen af mobile sundhedsløsninger bl.a. kan bi-
drage til følgende sundhedsmæssige gevinster:
Tidlig opsporing af forværringer i en patients tilstand, da patienten ved hjælp
målinger kan overvåge egen sygdom eller indsende data til en læge, der tidligt
kan vurdere, om der er behov for intervention.
Mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer ved at patienter
hjemmefra kan indsende relevante oplysninger til sygehuset forud for en ind-
læggelse
Patienter opnår bedre mestring af og indblik i egen sygdom (”patient empo-
werment”)
Herefter gennemgås række mulige barrierer og udfordringer, som skal adresseres i
forbindelse med udbredelsen af mobile sundhedsløsninger. Hvert punkt afsluttes
med en række spørgsmål, som kommissionen ønsker adresseret i forbindelse med
høringen. Spørgsmålene kan sammenfattes til:
Hvordan fremmes databeskyttelse, inklusiv beskyttelse af helbredsoplysninger,
ved brugen af mobile sundhedsløsninger?
Hvordan kan de muligheder, som brugen af mobile enheder skaber for data-
analyse og ”Big data”, udnyttes bedst muligt?