Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 92
Offentligt
Til Sundhedsudvalget
Odense 10.11.2014
Folketinget
Kære udvalgsmedlemmer,
Jeg henvender mig venligst i anledning af ny bekendtgørelse om
ernæringspræparater.
Som specialist i hæmatologi ( blodsygdomme ) og overlæge på leukæmiafsnittet OUH
har jeg gennem mange år observeret den underernæring,der indtræder ved svær
sygdom.Det viser sig ved vægttab og tab af muskelmasse.Det skyldes flere
faktorer, men prímært en katabol tilstand med øget omsætning af kroppens
proteiner og dertil nedsat fødeindtag.
Gennem de seneste år er det blevet mere almindeligt efter ernæringsscreening, at
sikre fødeindtag enten via sonde/parenteral( via blodbanen) eller med tilskud af
ernæringsdrikke.Der foreligger via Sundhedsstyrelsen vejledninger for dette
såvel for patienter på sygehusene som ambulante.
Men hvad er evidensen for effekt af disse tiltag ??
Indenfor mit speciale er der ingen ja selv sonde/parenteral ernæring er uden
dokumentation for forbedring af overlevelse fraset ved
knoglemarvstransplantation..I mange år undlod vi aktiv ernæring, og havde den
samme overlevelse blandt leukæmipatienter som nu.Men det har ligeså stille
ændret sig, da ernæring blandt syge patienter er kommet meget i fokus.
Og ved litteraturgennemgang er der ingen dokumentation for forbedret overlevelse
af kritisk syge patienter herunder kræftpatienter især hvad angår supplement med
ernæringsdrikke ( bilag 1).Der er dog visse patientgrupper herunder
intensivpatienter,der har gavn af enteral sondeernæring.
Sundhedsstyrelsen ændrer i disse dage bekendtgørelse om ernæringspræparater og
tilskud, således at tilskud bortfalder for ikke-fuldgyldige præparater de
såkaldte juicebaserede proteindrikke.De indeholder da også meget lidt protein og
har ingen ernæringsmæssig værdi ( bilag 2).
Mit ærinde er,at gøre opmærksom på problematikken også da jeg er bekendt med de
meget store udgifter for staten til ernæringspræparater. I Sundhedsloven er
anført at regionerne skal give tilskud,når lægen ordinerer på recept ( såkaldt
grøn recept), men jeg vil foreslå,at man overvejer at indføre
enkelttilskudsordning. I øjeblikket er der generelt tilskud til de præparater
Sundhedsstyrelsen godkender, men en ændring til mit forslag vil gøre,at den
enkelte læge nøje overvejer indikationen og fremfører dette i
enkelttilskudsansøgningen.Det har vi i mange år skullet gøre med midler mod
knogleskørhed ( bisfosfonater ) og blodprop i hjernen ( persantin ).
Det bliver selvfølgelig en tungere sagsbehandling for læger og Sundhedsstyrelsen
– alternativet kunne være ,at man selekterer og fratager generelt tilskud til
ALLE standard ernæringsdrikke!? Man kunne så bibeholde generelt tilskud til fx
sondemad mm.
Jeg håber på overvejelse fra udvalget – når staten/regionerne bruger så mange
millioner på ernæringspræparater, bør der være evidens for effekt på borgernes
helbred. Og der savner jeg dokumentation.Det er jo også relevant i en tid med
stigende udgifter til dyr medicin – her er der dog ofte bedre evidens for
virkning.